Sammenstilling af nordisk høring for reviderede kriterier for tekstiler, skind og læder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenstilling af nordisk høring for reviderede kriterier for tekstiler, skind og læder"

Transkript

1 Kristian Dammand Nielsen Side 1 af 18 Sammenstilling af nordisk høring for reviderede kriterier for tekstiler, skind og læder Indledning Nordisk miljømærkning har haft et revideret kriterieudkast for tekstiler, skind og læder i høring i Norden fra 7. oktober til 7. december. Revisionen er igangsat på baggrund af beslutning taget i Nordisk Miljømærke Nævn (NMN) d. 17. december Resume Der er indkommet 40 høringssvar, hvoraf 9 godkender forslaget 7 godkender forslaget, men foreslår ændringer 8 tager ikke stilling men foreslår ændringer 10 afstår fra at tage stilling 6 modsætter sig forslaget Nationalt er høringssvarene fordelt med: 14 fra Danmark 8 fra Sverige 10 fra Finland 8 fra Norge Resumé af høringssvar: Generelt er der en overvejende positiv holdning til kriteriedokumentet i høringssvarene, men der påpeges en del forslag til ændringer og præciseringer, som efter høring er vurderet og hvoraf en del er indarbejdet i dokumentet. De overordnede budskaber i høringssvarene er som følger: 1. Hvorfor stille flere krav end Blomsten? En 100 % harmonisering ville være bedre. 2. Det er ikke muligt at kræve 100 % økologiske vegetabilske fibre. Markedet er ikke stort nok. 3. Dyrevelfærd er problematisk at stille krav til. Styringen er helt umulig, da man ikke kan spore huder og skind tilbage til oprindelsesstedet. 4. Er det de korrekte niveauer vi har sat til chrom-indhold og udledning? 5. Hvordan kan man stille krav til etik, når det ikke kan kontrolleres? Det er alt for utroværdigt og vil kun have en ødelæggende virkning for svanemærkningen. 6. Hvad hjælper en plan for reducering af vand- og energiforbrug, når der ikke er fastsat bestemte mål? 1

2 Kristian Dammand Nielsen Side 2 af 18 Indkomne høringsudtalelser Høringsudtalelserne er rubriceret i nedenstående skema. Firma/organisation Godkender forslaget 1. Novotex (DK) 2. Genvindingsindustrien (DK) Godkender men foreslår ændringer Har kommentarer, tager ikke stilling Afstår fra at tage stilling 3. BST job+miljø A/S (DK) 4. Amtsrådsforeningen (DK) 5. Erhvervs- og Boligstyrelsen (DK) 6. ITEK, Dansk Industri (DK) 7. Mønsters Garveri (DK) 8. Miljøkontrollen (DK) 9. Stockholm Vatten AB (S) 10. Hennes & Mauritz AB (S) Modsætter sig forslaget 11. Hedenmark Evergreen (S) 12. Elmo Leather AB (S) 13. Bedriftssundhedstjenesten (DK) 14. Miljøkontrollen (DK): 15. Coop Danmark (DK) 16. Kemikalieinspektionen (S) 17. Miljøstyrelsen (DK) 18. Plantedirektoratet (DK) 19. Konsumentvägledarnas Forening (S) 20. BDO Consult (DK): 21. Inst. for Arbejdshygiejne (FI) 22. Tammerfors Tekniska Universitet (FI) 23. Anne Linnonmaa Oy (FI) 24. Association of Textile and Footwear Importers and Wholesalers (FI): 25. Intrade Partners Oy (FI) 26. Finlands Miljøcentral, SYKE (FI) 27. Nanso Oy (FI) 28. Modehandels forbund i Finland (FI): 29. Konsumentverket (FI) 30. Jokipiin Pellava Oy (FI) 31. Miljøforbundet Jordens Venner (S) 2

3 Kristian Dammand Nielsen Side 3 af Karolinska Inst. (S) 33. Sportman AS (N) 34. Konkurrense-tilsynet (N) 35. Blåkläder, Norge (N) 36. Fellesforbundet (N) 37. Initiativ for Etisk Handel (N) 38. Norges Astma- og Allergiforbund (N) 39. SFT, Statens Forurensningstilsyn (N) 40. Norwegian Tanners Association (N) Totalt: Kommentarer til kriterieforslaget 1. Generelle kommentarer Stockholm Vatten AB (S): Stockholm Vatten har en mycket positiv inställning till miljömärkning i allmänhet och i synnerhet av sådana produktgrupper som är avsedda att hamna i avloppet eller indirekt kan påverka avlopps-vattnets kvalitét. Textilier är en sådan viktig produktgrupp och det är angeläget att begränsa mängden hälso- och miljöfarliga kemikalier och tillsatser i textilier. Stockholm Vatten har dock inga resurser att gå igenom remissförslaget i detalj eller ha synpunkter på enskilda kemikalier och huruvida vilkoren är relevanta eller innebär någon miljövinst. Stockholm Vatten tillstyrker därför att miljömärkning sker av textilier, skinn och läder men avstår från ställningstagande avseende detaljerna i förslaget. Sekretariaternes kommentar: Tak for kommentaren. Miljøkontrollen (DK): Kriterierne er vel afstemt i forhold til emnet, idet de ikke er unødigt bureaukratiske i forhold til små importørers/virksomheders formåen og samtidig synes at opnå passende miljøgarantier. Sekretariaternes kommentar: Tak for kommentaren. Konsumentvägledarnas Forening (S): Særskilt prioritet: minimal administration for at ansøge og få svanemærket. Sekretariaternes kommentar: Det er også vores mål, og vi skal gøre vores bedste. Statens Forurensningstilsyn, SFT (N): Det forutsettes at kriteriene som minimum sikrer at krav i norske forkrifter og lover blir overholdt. Fra SFTs ansvarsområde er Forskrift om begrensing i bruk m.m. av enkelte farlige kjemikalier (Begrensningsforkriften) ekstra aktuell, da den bl.a. regulerer innhold av formaldehyd i tøy (norsk særlov), innhold av enkelte azo-farger og regulering i bruken av produkter som inneholder nonylfenoletoksilater i produksjonsprosessen. Svanemerkede produkter som selges i Norge bør ikke inneholde stoffer som er på norske miljøvernmyndigheters Obs- liste. 3

4 Kristian Dammand Nielsen Side 4 af 18 Sekretariaternes kommentar: Det er ikke Nordisk Miljømærknings opgave at sikre at nationale forskrifter og love efterleves. Det er de nationale myndigheders opgave. Men Nordisk Miljømærkning anvender både Obs-liste og andre nationale vejledninger til at udforme krav til kemi. Derfor er der skrappe krav til både formaldehyd, azo-farvestoffer og APEO. Formaldehydkravet i kriterierne for Blomsten er fx tilsvarende som i begrensningsforskriften, men er noget anderledes formuleret, og azo-farverne der nævnes er de samme i begge dokumenter. I tillæg hertil er der en række krav til kemikalierne, som anvendes ved produktionen af tekstiler mærket med Blomsten og Svanen. Nanso Oy (FI): Syftet för Nanso Oy och sannolikt också för många andra företag är att tillverka produkter, som mindre belastar miljön. Nanso Oy har redan flera år haft produkter med Öko-Tex Standard 100 sertifikat och vi dock tar speciell hänsyn till ekologiska saker i hela vår värdekedja. Det är en mycket dyr operation och det skulle förbruka begränsade resurser för att bringa ut till marknaden en ny okänd märkning. I Europa har man redan tillräckligt rimliga välkända märkningar. Sekretariaternes kommentar: Öko-tex 100 er ikke et miljømærke og kan ikke sikre nogen form for mindre belastning af miljøet. Modehandels forbund I Finland (FI): We have examined the proposal in details and have come to the understanding that harmonisation of eco-labels is a step to a right direction. The only concern for us as retailers is, that one should not create demands on ecologically produced products that can not be controlled. Such regulations can only cause harm to companies producing ecological products today. Sekretariaternes kommentar: Vi takker for kommentaren og vil gerne høre mere om hvad det er for regler vi opstiller uden at de kan kontrolleres. 2. Definition af produktgruppen / Hvem kan ansøge Mønsters Garveri (DK): Vi ønsker en nærmere præcisering af skind og læder. Begrundelsen er, at garvningsprocessen for de to produkttyper adskiller sig fra hinanden, også hvad angår brugen af kemikalier. Betegnelsen skind dækker over dyrehuder med hår og uld, beregnet til beklædning, dekoration og til mennesker i en terapeutisk behandling. Det vil f.eks. sige liggeskind til småbørn og mod liggesår for sengeliggende. Disse huder kommer fra får lam og geder. Betegnelsen læder dækker over dyrehuder uden hår/uld, beregnet til beklædning, sko, tasker, møbler og automobillæder. Disse huder kommer fra ovennævnte og kvæg/kalve og andre dyr. Sekretariaternes kommentar: Tak for definition af begreberne. Vi vil bruge det til at beskrive begreberne nærmere i kriteriedokumentet/baggrundsdokumentet, så der ikke opstår begrebsforvirring. I afsnit 4.4 er det beskrevet fra hvilke dyr det er muligt at anvende huder til svanemærket skind og læder. Denne beskrivelse finder vi i overensstemmelse med høringssvaret. 4.2 EU's miljømærkning Blomsten Association of Textile and Footwear Importers and Wholesalers (FI): Det skilda nordiska miljömärket kommer inte att införa något mervärde till finska textil-, skin- och lädertillverkarna. Det kan bara utnyttjas i de nordiska länderna och bjuder inte en sådan överlägsenhet till konsumenterna jämfört med det EU-märket, så att konsumenten vore förberedd att betala för det. Det skilda nordiska märket blandas ihop konsumenten i djungeln av miljömärken. Man håller på att 4

5 Kristian Dammand Nielsen Side 5 af 18 tillägga ännu svårt kontrollerade tilläggskraven på Svanmärket, som är omöjliga för små importörerna att kontrollera. I den mera internationella handeln stöder vi de världskända märken och märken med mera omfattande och nyttiggörande spridning, som EU-blomman och Öko-tex. Intrade Partners Oy (FI): Vi kan inte ta ställning, om det är realistiskt att kräva på naturenligare produktion för naturfiber, och vad det möjligt inverkar på marknaden och priset. För att kunna kommentera punkterna 4.5 och 4.9 måste man ha bättre och mer detaljerade kunnande om sakerna. Några iaktagelser ändå: Om kraven av Svanmärket och EU-blomman ännu förnärmar sig, kunde vara bättre för företaget med internationell handel, att det vore bara ett märke. Och i detta fall vore det EU-blomman, som är mer känd internationellt än Svanmärket och eftersom nuförtiden det inte finns Svanmärket t.ex. inom klädningsbranschen. Finlands Miljøcentral, SYKE (FI): Det kan konstateras om kraven harmonisering med EU:s miljömärke, att det är instämmande att använda huvudsakligen samma kraven som i EU:s miljömärkningen, eftersom olika märken med sina krav blandas ihop av konsumenterna. I detta sammanhang, då harmoniseringen av kriterierna kan ses nyttigt, framförs en fråga om det är nödvändigt att upprätthålla Svanmärket i textilierna. EU-blomman har ju uppnått en god insteg på EU:s marknad samt i speciellt i Danmark i dessa produktgrupp. I Finland har ingendera märket uppnått en sådan framgång, så att för närvarade finns det bara en licensinnehavare som har Svanmärket på textilierna i Finland. Sekretariaternes kommentar: Mange nordiske producenter ser stadig en værdi i svanemærket på tekstiler. Men vi vil naturligvis samtidig lægge vægt på at kendskabet til, og brugen af, EU's miljømærke på tekstiler øges. Öko-tex er ikke et miljømærke og kan ikke bruges til sammenligning. Norwegian Tanners Association (N): I am writing with regard to the Nordic Ecolabelling draft document Swan-labelling of textiles, skins and leather. British Leather Confederation (BLC) acts as the trade association for the leather industry in the UK and holds the environmental legislation dossier for the European Leather Secretariat (COTANCE). We have reviewed the draft on behalf of the Norwegian Tanners Association and have the following comments on the draft. Section 4.2 the label requires products to carry the EU Flower ecolabel or to comply with its requirements before the Swan label can be used. There is no EU Flower ecolabel for leather. Clearly, this has significant implications for the implementation of the label. Sekretariaternes kommentar: Læder og skind skal ikke følge reglerne i EU's kriteriedokument for tekstiler. Kun de krav der er beskrevet i punkt 4.6. Og det er basale krav til den kemi der anvendes i behandling og indfarvning af læder. Finlands Miljøcentral, SYKE (FI): I denna produktgrupp är det viktigt med koexistens av Svanmärket och EU-märket, att Svanmärket skiljer sig med någon tydlig kravhelhet från EUmiljömärket. Kravet på naturenhetligt produktionssätt är en tydlig kravhelhet och leder till ett förmånligt slutresultat ur miljösynpunkten, speciellt med bomullsodlingen då man använder mycket bekämpningsmedel. För att tillägga etiska och sociala kraven på miljömärkningen är också ett sätt att skilja sig, och det är viktigt för många konsumenter. Finlands Miljöcentral uppskattar inte ingående frågor angående etiskt och socialt ansvar i kriterierna. Forskningsingenjör Asta Reinikainen och specialprojektör Jorma Leivonen från Finlands Miljöcentral har deltagit för förberedningen av remissvaret. Miljøstyrelsen (DK): Vi støtter Svanens harmonisering med Blomstens kriterier, og opfordrer til en total-harmonisering således at der ikke er forskel i kriterierne. 5

6 Kristian Dammand Nielsen Side 6 af 18 Sekretariaternes kommentar: Vi har selv overvejet en 100 % harmonisering, men mener ikke at dette endnu er den helt rigtige løsning. Med det nye kriteriedokument harmoniserer vi næsten 100 %, men har derudover enkelte krav som vi mener er vigtige, og som Nordisk Miljømærkning vil forsøge at få EU's miljømærkning til at anvende, så vi derved får en 100 % harmonisering. Miljøstyrelsen (DK): Miljøstyrelsen vil også gerne henlede opmærksomheden på et azofarvestof som bliver forbudt fra 30. juni 2004 i DK med bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer (BEK nr 755 af 15/08/2003), stoffet er listet i bilag 1, men har ikke CAS-nr. eller navn!! Farvestoffet består af: Bestanddel 1:CAS-nr: C 39 H 23 ClCrN 7 O 12 S.2Na Bestanddel 2: C 46 H 30 CrN 10 O 20 S 2.3Na Indeksnr EF-nummer: Sekretariaternes kommentar: Vi takker for oplysningen. 4.3 Vegetabilske naturfibre Blåkläder, Norge (N): Forkaster forslaget til økologisk fremstilling fordi det er helt urealistisk og etterspørselen er lik null. Tammerfors Tekniska Universitet (FI): Årsproduktionen av den organiska bomullen är så liten, att kravet känns orimligt. På 1990-talet varierade produktionsantalen av den organiska bomullen mellan ton/år, vilket är högst ca. en promille av hela världens bomullsproduktion. I olika källor kan siffrorna vara olika, men storhetsklassen blir samma. Stora garntillverkarna och företagen (dvs. tillverkare av tyg, stickade varor och kläder) som inköper sina garn från dessa, finns kanske automatiskt ute från det nordiska miljömärket, om det slags krav kommer att ingå i kriterierna. Stora garntillverkarna köper sin råvara från bomullsbörsen enligt vissa kvalitetskriterierna. Nödvändigtvis vet de inte alls, varifrån bomullen kommer. I spinnprocessen kan olika satser omskakas sinsemellan! Användning av organisk bomull passar till företag (dvs. kanske små och medelstora företag), som kan kontrollera hela inköpskedjan ända tills kontraktsodlare. Anne Linnonmaa Oy (FI): Det är inte realistiskt att sätta kraven på ekologiskt odlad naturfiber. Det är inte möjligt att få tillgång tillräckligt (ca. 2 från produktionsmängden). Det skulle också försvåra specialiseringen av små företag, för stora företag skulle köpa hela produktionen. Råvaran är 10 gånger dyrare, vilket också bör ta hänsyn (jämför bulkbomull). Nanso Oy (FI): Produktion av ekologisk bomull är så obefintlig små, tillgänglighet dålig och priset är mycket högt. Det är inte heller möjligt att produktionen av ekologisk bomull i framtiden skulle ersättas med sk. normal bomull. Sekretariaternes kommentar: Kravet til økologisk bomuld skal ikke ses i relation til den mængde der produceres. Det skal ses i relation til den mængde der kan produceres. Vi har meget tætte kontakter til bomuldsproducenterne og børserne både de der handler med økologisk og konventionel bomuld. Hvis efterspørgslen på økologisk bomuld vokser er der ingen problemer i at producere og levere den. Det er efterspørgslen der i dag er årsagen til at udbredelsen af økologisk bomuld ikke er større. Og ifølge vores kontakt med de producenter af tekstiler der i dag anvender økologisk bomuld, ligger prisen på et konkurrencedygtigt niveau. Derfor vil Nordisk Miljømærkning fortsat gerne forsøge at skubbe på udviklingen mod mere produktion af økologisk bomuld. 6

7 Kristian Dammand Nielsen Side 7 af 18 Inst. for Arbejdshygiejne (Fi): Kravet på produktionen av naturenlig/ekologisk naturfiber är en bra sak, då det minskar expositionen för hälsofarliga ämnen bland jordbrukarna och förhandlarna. Vi kan inte ändå ta ställning till tillgänglighets- och kostnadsfrågor. Samma gäller också kraven med råhud. Sekretariaternes kommentar: Tak for kommentaren. Vi har undersøgt udbud, efterspørgsel og pris og vurderet det som acceptabelt. BST job+miljø A/S (DK): Naturfibre/økologi er OK! Sekretariaternes kommentar: Det glæder os. Hennes & Mauritz (S): Svanen märkningen hänvisar i 4.3 till EC direktivet 2092/91, en brist i det direktivet som reglerar organisk bomull är att frågan om konstbevattning inte behandlas. Sekretariaternes kommentar: Vi er bevidste om den brist. Vi ønsker dog ikke at lave særregler i dette dokument for at tage hensyn til vandforbruget i bomuldsdyrkningen. I stedet vil vi arbejde for at EU's økologiske regler forbedres løbende. Hedenmark Evergreen (S): Jag tycker man skall underlätta mer för att få fart på märkningen. Kapp-Ahl trodde på att märka hela kollektioner om man nöjde sig med 10% ekologisk fiber inblandning. Nog borde detta ge större miljövinst, än det lilla vi har idag? Förslag: Ge därför "kollektioner" ett undantag och kalla det Svanmärkta kollektioner. Sekretariaternes kommentar: Ja, vi er enige i, at der kan være et marked for producenter som ønsker at anvende en procentdel økologisk bomuld i deres kollektioner, og dermed få et miljømærke. Men vi er af den opfattelse, at denne mulighed er givet producenterne i EU's miljømærkning Blomsten, og derfor ikke behøver at være gentaget her. Nordisk Miljømærkning efterstræber en større efterspørgsel og anvendelse generelt af tekstilfibre fra økologiske landbrug, hvorfor man gerne går skridtet videre og kræver at alle vegetabilske fibre i tekstiler med Svanemærket er økologisk produceret. Det gør Nordisk Miljømærkning med en sikker viden om, at udbud af specielt økologiske bomuldsfibre har mulighed for at følge efterspørgsel. Plantedirektoratet (DK): Siden 30. maj 2001 har det i Danmark været muligt at producere økologiske vegetabilske fibre til tekstilproduktion. Dermed kan det danske Ø-mærke (økologimærke) anvendes på økologiske jordbrugsprodukter, som skal anvendes til nonfood (Bekendtgørelse nr. 409 af 21. maj 2001). Ø-mærket bliver i øjeblikket primært anvendt på økologiske juletræer og økologisk pil. Hvor stor produktionen af økologisk hamp mm. er i DK vides ikke, men hvis efterspørgslen (markedet) stiger, vil det formentlig betyde, at produktionen af disse produkter ville kunne øges betydeligt. Prisen for økologiske produkter af denne art har vi ikke kendskab til, men den vil formentlig være stærkt afhængig af produktionens størrelse og eventuel konkurrence på området. Plantedirektoratet støtter således de udsagn, som fremgår om vegetabilske fibre, af Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder. Hør og hamp kan dyrkes ret ekstensivt, dvs. uden anvendelse af store gødningsmængder eller særlige mekaniske jordbehandlingsmetoder. Videre er disse afgrøder ikke meget udsatte for sygdomme af væsentlig betydning for udbytterne. På denne baggrund anses denne produktion for at være absolut mulig under økologiske forhold. Dette vil, afhængigt af produktionens størrelse, formentligt kunne afspejles i en relativt lille prisforskel sammenlignet med samme afgrøder fra konventionel produktion. For bomuld, som ikke produceres i DK, vil prisforskellen formentlig være større. 7

8 Kristian Dammand Nielsen Side 8 af 18 I Kriteriedokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder lægges der op til, at vegetabilske fibre kan stamme både fra omlægningsfasen og fra økologisk produktion. Plantedirektoratet finder, at produkter fra arealer, der ikke er økologiske, herunder arealer under omlægning, ikke bør sidestilles med økologiske produkter. Dette vil i givet fald kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt fibrene er økologiske eller ej. Hvis det besluttes, at de vegetabilske fibre skal stamme fra økologisk produktion, bør afgrøden derfor være afhøstet fra økologiske arealer. Det skal endelig bemærkes, at når en mark påbegynder omlægning, går der for etårige afgrøder normalt to år, før der kan sås afgrøder, som kan betragtes som økologiske. Sekretariaternes kommentar: Vi takker for både oplysninger og kommentar. Til det sidste kan vi oplyse, at vi har stor erfaring med økologiske bomuldsproduktioner i verdens 3. lande. De mindre bønder i de producerende lande af økologisk bomuld, fx i Peru, har ikke den økonomiske mulighed for at gå ind i en 2-årig omlægningsperiode med mindre de kan afsætte deres produkter som økologiske undervejs. Derfor har vi bevidst fjernet denne barriere ved at tillade økologisk markedsføring på trods af, at afgrøderne kun er i omlægningsfasen. Men vi har sikret os, at jorden dyrkes økologisk under kontrol også i omlægningsfasen. 4.4 Skind og læder Dyrevelfærd BST job+miljø A/S (DK): Dyrevelfærd er beskrevet meget elastisk, hvad menes med "Rimelig plads", systmatiske operationer som kan fremkalde stress, skade, sygdom og lidelse. Jeg ser at det omfatter forsøgsdyr, men også åbner mulighed for forsøg i et vist omfang, men er det ikke elastik i metermål? Sekretariaternes kommentar: Det er korrekt at dyrevelfærd er beskrevet meget elastisk i kriteriedokumentet. Men der er kun tale om et kort overordnet resumé af reglerne i Rådets Forordning (EF) nr. 1804/1999 af 19. juli 1999, som kriteriedokumentet henviser til. Specielt henvisningen til afdeling nr. 6 og 8, samt bilag VII og VIII, angiver meget præcise retningslinier for hvad der er tilladt i forhold til pladsforhold og dyrenes velbefindende. Men vi har besluttet ikke at medtage dette krav, da styringen af kravet er meget vanskelig. Norwegian Tanners Association (N): Section 4.4 The product range is limited to bovine, caprine, porcine and ovine, excluding other leather types, such as reindeer, ostrich, without apparent reason. This section also requires provisions of Council Regulation No. 1804/1999 must be met, including the requirements described below. 1) Agricultural production must be conducted in such a way that account is taken of natural surroundings and environments. This requirement is vague and would require an effective hide tracing system, which is not routinely available anywhere in the world. 2) Livestock must have a reasonable amount of space, both indoors and outdoors.. This would exclude hides and skins from intensively reared animals (e.g. 15% of the UK bovine production) and would, again, necessitate a system of hide tracing that does not currently exist. The implementation of a hide tracing system to meet these requirements would be difficult without an incentive for the farmer. This would further complicate the system and may represent a cost burden to the leather manufacturing industry if premiums were required for traceable hides. Sekretariaternes kommentar: Vi er enige og har besluttet ikke at medtage kravet. Elmo Leather AB (S): Elmo Leather AB förkastar förslaget till miljömärkningskriterier för textilier, skinn och läder - MI CW40 24/03 - på följande grunder: Punkt 4.4. Skinn och läder - djurhantering 8

9 Kristian Dammand Nielsen Side 9 af 18 Kvantiteten hudar från ekologisk nötboskapsuppfödning i Norden uppgår enligt inhämtade uppgifter från hudhandelsföretagen i Norden enbart till 1-3 % av den totala slakten på ca 1,8 miljoner hudar per år. Hudarna är dessutom av sämre kvalitet på grund av insektsangrepp i större omfattning än övriga hudar då ekologisk djuruppfödning inte tillåter att djuren skyddas med myggmedel. Hudarna är också fettfattiga då djuren inte ges kraftfoder. Sammantaget klassas ofta hudar från ekologisk djuruppfödning som s.k. destruktionshudar och levereras inte till garverierna. Skulle ekologiska hudar levereras, är risken för lagringsskador påfallande då kvantiteten är så ringa. Elmo Leather förädlar ca hudar per år och varje produktionsparti omfattar 300 hudar. Risken för lagringsskador uppstår vid insamlingen av 300 hudar i en viktklass för ett parti. Sekretariaternes kommentar: I udkastet er det ikke et krav at dyrehold skal være økologiske. Men det er et krav, at der skal tages visse hensyn i dyreholdet angående dyrevelfærd og miljøforhold. Men vi har besluttet ikke at medtage dette krav, da styringen af kravet er meget vanskelig. Miljøstyrelsen DK): Vi kan ikke umiddelbart støtte de nye kriterier for dyrevelfærd og etik. Svanen bør holde fast i at det er et miljømærke, og ønsker Svanen at differentiere sig i forhold til Blomsten bør det være på det beslægtede område sundhed eller i udvidelsen af produktområdet, dvs. med skind/læder. Med områderne etik/dyrevelfærd bevæger Svanen sig over i retning af at være et decideret bæredygtighedsmærke, noget som vel principielt bør afklares på nordisk plan, og diskuteres i de nationale nævn før Svanen bevæger sig ud i disse sympatiske, men måske ikke så relevante emner når der er tale om miljømærkning. Umiddelbart står det ikke nævnt i Svanens miljøfilosofi fra Sekretariaternes kommentar: Vi er klar over at det er første gang vi foreslår krav til dyrevelfærd. I det hele taget er etik for første gang indtænkt i et kriteriedokument på opfordring fra NMN. Om det er et rigtigt skridt vil vi lade NMN afgøre. Men vi har besluttet ikke at medtage dette krav, da styringen af kravet er meget vanskelig. Plantedirektoratet (DK): At se på etiske problemstillinger anses i den økologiske produktionsform for et væsentligt emne. Herunder lægges vægt på en bæredygtig produktion med fokus på dyrevelfærd og på at planteproduktionen udføres på en måde, der ikke skader miljøet og den omgivende flora og fauna. Sekretariaternes kommentar: Vi er enige. Desværre er der ikke mange produktioner af skind og huder der i dag er økologiske (hvis der er nogen?). Derfor har vi ikke kunne sætte et krav til økologisk produktion i denne sammenhæng. Vi har dog fortsat fokus på en bæredygtig udvikling, og det er også meningen baggrunden for dette krav. Men vi har besluttet ikke at medtage kravet, da styringen af kravet er meget vanskelig. Konsumentvägledarnas Forening (S): Særskilt prioritet: Mulighed for at svanemærke skind og læder. Sekretariaternes kommentar: Tak for kommentaren. Men vi har besluttet ikke at medtage dette krav, da styringen af kravet er meget vanskelig. BDO Consult (DK): Skind og læder købes i langt de fleste tilfælde på børser, hvor det ikke umiddelbart er muligt at identificere slagteri og dermed også opdrætssted. 9

10 Kristian Dammand Nielsen Side 10 af 18 Hvordan skal vi kunne dokumentere sporbarheden i praksis? Sekretariaternes kommentar: Vi er enige i, at dette er et problem, og vi har derfor besluttet ikke at medtage dette krav, da styringen af kravet er meget vanskelig. Statens Forurensningstilsyn, SFT (N): 4.4. Skind og læder Dyrevelferd Av bakgrunnsdokumentet fremgår det at kun skinn/lær fra dyr som kommer fra landbruksdrift kan svanemerkes. Dette kan gjerne skrives i klartekst også i kriteriedokumentet. Sekretariaternes kommentar: Tak for kommentaren. Vi vil præcisere betegnelsen. 4.5 Skind og læder Garvning Statens Forurensningstilsyn, SFT (N): Pkt Skind og læder - Garvning Under pkt står det at avløpsvannet fra garverier skal inneholde mindre enn 1 mg Cr3+ pr. liter. I bakgrunnsdokumentet pkt. 6.4 står det at kravet er 1 mg pr kg behandlet lær. Vi anser at det beste kravet er 1 mg Cr3+ pr. kg behandlet lær. Hvis man ønsker å angi utslippsgrensen i mg/l bør den være koblet mot en begrensning i vannforbruk, ellers kan man fortynne seg til rett konsentrasjon. Til orientering kan nevnes at norske bedrifter også har krav til innhold av H2S og suspendert stoff i sitt avløpsvann. Sekretariaternes kommentar: Tak for kommentaren. Vi har nu omformuleret kravet. Inst. for Arbejdshygiejne (Fi): På miljökraven, punkt 4.5, ges man flera metoder för bestämning av krom VI och III. Detta förorsakar, att man inte kan värdera uppfyllandet av kraven i kriteriet på samma sätt. Mätningarna mellan laboratorierna för personskyddsredskap koordinerade av europeiska anstalter, vertikalgrupp 5 (European coordination notified bodies PPE, vertical group 5) har förvisat att spridningen är ofta stor mellan olika laboratorier även om man använt samma mätning. För att ansökarna inte vore olikvärdiga, borde jämförbarheten av metoderna vara försäkrade mellan mätningslaboratorierna. Det är under beredning i vertikalgrupp 5 mellan laboratorierna, att krom VI ska bestämmas enligt EN 420. Sekretariaternes kommentar: Vi takker for oplysningen og har anvendt den til at se nærmere på vores krav til testmetoder. BST job+miljø A/S (DK): Krav til krom og COD er OK. Sekretariaternes kommentar: Det glæder os. Elmo Leather AB (S): Punkt 4.5. Garvning och Punkt 4.6 Behandling med kemiska produkter. Kriterierna bör motsvara krav och riktlinjer enligt IPPC BAT for the Tanning of hides and skins, februari Hänvisning till EU-direktiv som berör textilindustrin bör inte göras. Vidare är uppföljning och kontroll betydelsefullt vad gäller tillåtna utsläppsgränser till vatten och luft samt bör beräkningsmetoder anges i kriterierna. Sekretariaternes kommentar: IPPC BAT for the Tanning of hides and skins er anvendt til at fastlægge krav til garvning og behandling af skind med kemiske produkter.. Krav er udarbejdet efter grundig research i både Nordisk og Europæisk Miljømærkning. Miljømærkning er et redskab til frivilligt at kunne efterleve specifikke krav, som ofte er skrappere (og dermed mere miljøvenlige) end regler i lovgivning og brancheaftaler. Hvis vi skal anvende andre krav, må vi have argumenter 10

11 Kristian Dammand Nielsen Side 11 af 18 for hvorfor. Testmetoder angivet for udslip ved garvning er angivet. Anerkendte analyseinstitutter skal udføre tests, og de er bekendte med eventuelle beregningsmetoder. Derfor er det ikke nødvendigt at angive beregningsmetoderne i dette dokument. Kemikalieinspektionen (S): Vi stöder förslaget till nya kriterier men vill lämna en kort kommentar angående användningen av kromgarvat skinn och läder. Kromrester i skinnprodukter är en vanlig orsak till kontaktallergi hos konsumenter. Orsakerna till att sätta gränsvärdet för sexvärt krom till 3 ppm framgår tyvärr inte av kriterierna. Eventuellt är gränsvärdet motiverat utifrån mättekniska skäl, och det skulle förbättra kriterierna om det i så fall framgick av dokumentet. Halten sexvärt krom är emellertid inte ett fullgott mått på risken för kontaktallergi eftersom även andra förekomstformer kan vara sensibiliserande och vattenlösliga. Med tanke på att Blommans textilkriterier vad vi förstår i övrigt förbjuder krombaserad färgning av fibrer framstår det som motiverat att beskriva orsakerna till att tillåta kromgarvat skinn och läder i miljömärkta produkter. Kemikalieinspektionen skulle också vilja föreslå att införa krav på helt kromfri garvning för läder och skinnprodukter med extra långvarig direkt hudkontakt, till exempel sandaler, smycken och klockarmband. Sekretariaternes kommentar: Krav til chrom er baseret på undersøgelser for arbejdsgrupper under Kommisssionen i EU, som har arbejdet med dette aspekt ved kriterieudvikling for miljømærkning af sko og møbler. Vi har ikke sat et forbud mod chromgarvning, da vi derved ville udelukke langt de fleste garverier i verden fra at kunne garve for miljømærkede produkter. Men det er et mål fremover, at få flere til at overgå til chromfri garvning, hvis teknik og økonomi tillader dette. Miljøstyrelsen (DK): Vi finder produktudvidelsen til skind/læder relevant. Måske er det ikke relevant at have i en produktgruppe som tekstiler, men omvendt er der ofte sammenfald mellem brugsområderne. Således kan bukser laves af læder mm. Miljøstyrelsen finder det relevant at knytte et par kommentarer til de miljømæssige forhold omkring skind/læder. Restindholdet af Krom (VI) på 3 ppm er godt. Indholdet af krom (III) i spildevandet fra lædergarverier bør reduceres mere end til de foreslåede 1 mg/l. Den danske tilslutningsvejledning ved udledning til kloak/renseanlæg foreskriver 300 µg/l. Hvis der er tale om direkte udledning bør grænseværdien reduceres yderligere. COD-reduktion i spildevand. Afhængigt af om der er udledning til renseanlæg eller direkte udledning bør der indføres en grænseværdi. Den danske værdi ved udledning fra renseanlæg er 75 mg/l. En vejledende værdi kan således være ved direkte udledning 75 mg/l. Norwegian Tanners Association (N): Section A 3 ppm limit for CrVI is not excessively stringent in the light of statutory limits, e.g. the German limit of 3 ppm. However, one of the nominated test methods, SIS-CEN/TS 14495:2003, has a detection limit of 10 ppm and, therefore, would not be appropriate. Sekretariaternes kommentar: Krav til chrom er baseret på undersøgelser for arbejdsgrupper under Kommisssionen i EU, som har arbejdet med dette aspekt ved kriterieudvikling for miljømærkning af sko og møbler. Set i lyset af at garvning fortrinsvis finder sted i Asien og Sydamerika er det nok ikke helt realistisk at overføre vesteuropæiske krav til kriteriedokumentet. Kravene skal gøre en forskel, men de skal samtidig være mulige at efterleve ved en overkommelig indsats. Vi takker derudover for henvisning til testmetoder og grænseværdier. Norwegian Tanners Association (N): Section A 1 ppm limit for CrIII in effluent seems unnecessarily stringent, particularly for tanneries discharging to sewer. The average UK limit is between 5 and 10 ppm, although we acknowledge that limits are being reduced. 11

12 Kristian Dammand Nielsen Side 12 af 18 Sekretariaternes kommentar: Grænseværdien på 1 ppm er efter rensning i rensningsanlæg. Dvs. ved direkte udledning til recipient. BDO Consult (DK): Tendensen i vores branche er, at der produceres flere varianter og mindre serier af vore varer. Når der testes på et produkt, hvorledes kan vi så dokumentere flere produkter/produktserier uden at skal teste den enkelte. Vi mener, at teksten bør strammes op og specificeres yderligere. Processer, som skal dokumenteres løbende i produktionen, kan være svære at dokumentere, idet målinger er øjebliksbilleder eksempelvis COD forurening og Chrom (III). Hvor langt rækker en måling, og er det procesovervågningsprogrammer eller egenkontroller, der skal afgøre dette? Sekretariaternes kommentar: Vi ville gerne kunne stille krav om flere tests for at mindske risikoen for fejl i ansøgningsproceduren. Men hvis vi ser denne problemstilling i lyset af hvor dyre sådanne tests kan være, finder vi det ikke realistisk at kræve mere end det vi allerede gør. Egenkontrol og procedurebeskrivelse til Nordisk Miljømærkning skal sikre en fortsat efterlevelse af kravene i kriteriedokumentet. Hver gang kriterier fornyes (hver 5. år) skal ansøgningsproceduren gå om, og alle krav kontrolleres overholdt og dokumenteres desuden påny. BDO Consult (DK): En reduktion på 85 % COD virker som et engangsmål. En løbende reduktion på 85 % COD virker urealistisk. Der burde være et eksakt mål pr produceret enhed eller en fast grænseværdi. Norwegian Tanners Association (N): Section If the limit applies to the tannery discharge only, the requirement to remove 85% of the COD would be all but impossible to monitor for tanneries discharging to sewer, where tannery effluent is mixed with other effluents before treatment at a municipal works. If the limit applies to the whole effluent, the tannery may be penalised for the recalcitrant discharges of other dischargers to the municipal works. We would welcome comments on how the requirements of this section would be met. Sekretariaternes kommentar: En reduktion på 85 % betyder blot, at rensningseffekiviteten skal være 85 %. Det kan de fleste rensningsanlæg i den vestlige verden klare nu skal vi bare gøre opmærksom på overfor andre landes industrier at det også forventes af dem. BDO Consult (DK): Hvad er restkoncentrationer af arsen, cadmium eller bly? Måleusikkerheder i den angivne testmetode kan give anledning til, at der er tvivl om restkoncentrationer er lave nok. Der kan altid måles rester (!) Sekretariaternes kommentar: Restkoncentrationer af metaller kan fremkomme igennem mange industrielle produktioner, hvor tekstiler er i kontakt med produktionsanlæg. Sådanne restkoncentrationer kan give måleresultater, hvor resultatet ikke angiver en tilsætning af metaller, men en forurening, som ikke er bevidst. Der kan fx forekomme små mængder tungmetaller i gødningsstoffer eller i dyrenes foder. Derfor har testmetoden en naturlig detektions grænse på 100 mg pr kg læder. 4.7 Funktionskrav læder Inst. for Arbejdshygiejne (Fi):I punkt ger man den nationella metoden som primärmetod för bestämningen av huds rivstyrka. Vi anser, att den primära metoden borde vara någon internationella metoden, t.ex. ISO

13 Kristian Dammand Nielsen Side 13 af 18 Sekretariaternes kommentar: Vi har undersøgt denne testmetode, og vi er helt enige. og om den er det mest rigtige at henvise til. BST job+miljø A/S (DK): Kvalitetskrav er fint. Sekretariaternes kommentar: Det glæder os. Elmo Leather AB (S): Punkt 4.7. Tekniska specifikationer Kriterierna bör motsvara Europeisk Standard Upholstery leather characteristics Part 1: guide for selection of leather of furniture CEN/TC 289. Sekretariaternes kommentar: Tak for orienteringen om denne standard. Vi har medtaget oplysningen i vores undersøgelse af standarder. Norwegian Tanners Association (N): Section 4.7 The performance requirements seem reasonable although it is not known what Note 4 (section 4.7.3) or Note 2 (section 4.7.4) refer to, as these were not appended to the document. Sekretariaternes kommentar: Note 4 og note 2 er blot performance niveauer. Laboratorier ved hvad betegnelserne beskriver. Men vi har nu ændret nivauerne i henhold til retningslinier fra Leder Institut, LGR, Reutlingen. 4.8 Energi- og vandforbrug BST job+miljø A/S (DK): Energi/vand bør mere ydeligt kobles til formaliseret energi/miljøstyring, som også nævnes længere nede i dokumentet. Vil det ikke være en ide at koble til relevante internationale standarder (ISO etc.)? Sekretariaternes kommentar: Vi har nøje overvejet muligheden for at stille krav til internationale standarder for miljøstyring, men vi mener ikke det er vores opgave i miljømærkekriterierne at kræve certificeret miljøstyring. Virksomhederne må gerne anvende eget miljøstyringssystem, det vigtigste for os er, at de har et system. Det er vores opfattelse at miljømærkning og miljøstyring med fordel kan bruges sammen ikke kun for reducering af energi- og vandforbrug. Derfor vil vi fortsat anbefale miljøstyring som supplement til miljømærkning, hvor miljøstyring kan være et redskab til efterlevelse af krav i miljømærkningen. Miljøkontrollen (DK): Krav om en plan for energi- og vandbesparelser er relevant, men vil sandsynligvis være svært at garantere, hvis producenten er bosiddende i et land uden organer, der upartisk kan vurdere og garantere dette. Sekretariaternes kommentar: Vi er enige i, at det kan være svært for en virksomhed at have tilsyn fra et upartisk organ. Derfor er vores krav, at man selv skal planlægge sine besparelser på energi og vand i forhold til det niveau der er relaistisk. Resultatet af besparelserne vurderes af virksomheden selv sammen med Nordisk Miljømærkning. Norwegian Tanners Association (N): Section 4.8 This section is vague, giving no indication of that which would constitute a suitable reduction in either energy or water consumption. Clearly, this would vary on a site-by-site basis, adding a significant burden to the implementation of the ecolabel. We would welcome further comment on how the requirements of this section would be met. 13

14 Kristian Dammand Nielsen Side 14 af 18 Statens Forurensningstilsyn, SFT (N): Pkt. 4.8 Energi- og vandforbrug. Her står det at det skal være utarbeidet en plan for reduksjon av energi- og vannforbruk. Hvis bedriften allerede har gjennomført tiltak og har et tilfredsstillende lavt forbruk så bør det være nok at man kun sender inn opplysninger om gjeldende forbruk (sammen med en redegjørelse om gjennomførte tiltak). En som har gjennomført tiltak og ikke ser muligheter for ytterligere tiltak, vil med dagens tekst ikke kunne få svanemerket. Svanen/bedriften kan for eksempel ta utgangspunkt i BREF-dokument som EU har utarbeidet for bransjer som kommer inn under IPPC-direktivet, for å avgjøre om bedriftens energi- og vannforbruk er på et tilfredsstillende lavt nivå. BREFene er veiledende dokument for hvilke krav man kan stille i aktuell bransje og dette arbeidet er basert på BAT. Det finnes BREF bl.a. for Tanning of hides and skins og Textile processing, disse er å finne på nettadressen, Inst. for Arbejdshygiejne (Fi): Enligt punkt 4.8 ska ett företag ha en plan för förminskning av energi och vatten. Kravet är i så allmän form, att man kan anse att miljökriterierna uppfyller kraven på mycket olika nivå i processen, beroende av uppskattaren. Institutet för arbetshygien accepterar förslaget, men förslår att man förenhetligar (standardiserar) metoderna, som används för bestämningar. BDO Consult (DK): Der stilles entydige krav om en plan til reducering af energi og vandforbrug. Vi har oplevet det samme i Danmark, hvor forbruget kunne stige fordi mængden af producerede varer også var stigende. Det primære må være, at det kan dokumenteres, at den forbrugte mængde af energi og vand pr produceret enhed skal kunne bedres, således at miljø og økonomi går hånd i hånd. Paradokset er, at der med de foreliggende teknologier ikke er muligt at reducere yderligere i forbruget, og derfor virker kravet om reduceringer på sigt, som et umuligt krav, der efterspørges konkret. Vores forslag er, at man skal kunne fremlægge dokumentation på at den bedst tilgængelige teknologi (BAT) anvendes, og at produktionen foregår på en bæredygtig måde målt på forbruget på enkelt produkter. Sekretariaternes kommentar: Vi har med vilje ikke stillet krav til et bestemt niveau for energi- og vandforbrug. Men en plan kan alle lave uanset hvor stort besparingspotentialet er. Det stiller vi jo ikke krav til. Men når man skal lave en plan er det vores tro, at man nok skal finde steder, hvor der kan spares specielt fordi man samtidig kan spare penge. Teknologien kan vi ikke stille krav til på dette område kun forbedringsinitiativer. En virksomhed i Cambodia har ikke de samme teknologiske løsninger som i Herning. 4.9 Etik Initiativ for Etisk Handel, IEH (N): Initiativ for Etisk Handel (IEH) viser til Nordisk Miljømerkings utkast til Svanemerking av tekstil, skinn og lær av, og gir med dette vårt høringssvar. Høringssvaret er behandlet i IEH sitt styre, og representerer også tilsvar på vegne av våre medlemmer (se appendix). Vi gjør oppmerksom på at IEHs høringssvar kun omhandler etiske kriterier, dvs kapittel 4,9 - etikk, og tilhørende kapittel 6 Kontroll. Kapittel 4.9- Etikk IEH er i utgangspunktet positive til innføring av en merkeordning som også omfatter etiske krav, men mener at Svanemerkets kriterier slik de foreligger i utkast til kriteriedokument ikke er tilstrekkelige til å sikre at brudd på disse kriteriene ikke forekommer. Dette av flere årsaker: 1) Egenerklæring er ikke tilstrekkelig. Som resultat av omfattende avsløringer av nedverdigende arbeidsforhold og brudd på menneskerettigheter i produksjonen har mange bedrifter i mange bransjer og land utviklet egne 14

15 Kristian Dammand Nielsen Side 15 af 18 etiske retningslinjer (Codes of Conduct CoC), hvor det stilles krav til arbeidsforhold og miljø i framstillingen av produktene. Dette gjelder både bedrifter som eier egen uteproduksjon og bedrifter som benytter leverandører i produksjon av varer for salg i sine forhandlerledd. Bedriftenes egne CoC samsvarer mer eller mindre med kravene i SA8000. Variasjoner kan for eksempel gjelde krav til arbeidstid (max. 48 timer ordinær arbeidsuke vs. nasjonale arbeidstidsbestemmelser), lønnskrav (minstelønn vs. lønn å leve av), og krav til regulære ansettelser. Kravene i CoC inkluderes i kontrakten med leverandør. Imidlertid har erfaringer vist at det absolutt ikke er tilstrekkelig kun å stille etiske krav gjennom kontrakter. Disse må også følges opp gjennom omfattende inspeksjon og verifisering. Det er mange årsaker til at egen inspeksjon og ekstern verifikasjon er nødvendig. Den alvorligste er risiko for at leverandøren underskriver på at de tilfredsstiller etiske krav selv om dette ikke er tilfelle. Selskaper som driver seriøs etisk handel har erfart dette, og har omfattende systemer for å etterse at så ikke skjer. Dette gjøres på flere nivåer: 1) Egen monitoring/inspeksjon: Selskapet har egne ansatte som kontrollerer og etterser at leverandørene tilfredsstiller CoC. 2) Samarbeid med lokale ressurspersoner. 3) Ekstern verifikasjon gjennom a) Sertifisering, som for eksempel SA8000. b) Uavhengig verifikasjon av eksterne instanser i forhold til egne CoC. Med inngående kjennskap spesielt til tekstilsektoren, er IEH kjent med mange vanlige brudd som ikke vil kunne avdekkes gjennom egenerklæring og dokumentasjon fra ledelsen. Eksempler på det er: a) Doble lønnssystemer ansatte tvinges til å skrive under på en arbeidskontrakt som angir et visst lønnsnivå, mens den faktiske lønnen er mye lavere. b) Ordren settes og produseres tilsynelatende på ett produksjonssted, mens deler eller hele i virkeligheten blir sub kontraktert til et annet produksjonssted. Dette kan skje uten forhandlerens (potensiell lisenshaver) viten. c) Ansatte diskrimineres ved at for eksempel folk fra minoritetsgrupper eller fagforeningsaktivister konsekvent må jobbe på eldre maskiner og derigjennom oppnår lavere akkord. d) Ansatte tvinges til eller blir testet for eksempelvis graviditet og HIV mot deres viten og vilje. Positive tester gjør at de blir oppsagt med andre begrunnelser (for eksempel nedskjæringer), eller at de ikke får jobb i det hele tatt hvis testen tas i forbindelse med rekruttering. e) Lærlingkontrakter går utover nødvendig opplæringstid., Resultatet er at ansatte får lavere lærlinglønn, mens de egentlig er fullt utlært og dermed skulle hatt krav på ordinær lønn, selv om kontraktskriteriene altså er formelt oppfylt. Intervju av ansatte, uanmeldt besøk og kontroll av arkiver utgjør en vesentlig del av en sosial revisjon. Dette er helt nødvendig fordi brudd på etiske krav ofte skyldes en systematisk utnyttelse av arbeidstakere. 2) Uklare kriterier for hva og hvordan lisenshaver og underleverandør skal redegjøre Ovenstående eksempler er bare et lite utvalg. Når Svanemerket legger opp til at oppfyllelse av etiske krav skal godkjennes hovedsakelig via egenerklæring fra ledelsen (produsent og underleverandør) og tilhørende redegjørelse fra disse, vil det eksempelvis ikke være mulig å fange opp ansattes synspunkter på kritikkverdige forhold knyttet til kravene. IEH etterlyser derfor klarere kriterier for hvordan de berørte parter skal redegjøre. Samtidig synliggjør også eksemplene ovenfor mange forhold som innebærer brudd på etiske kriterier, men som ikke er tilstrekkelig eksplisitt angitt i høringsforslagets kapittel 4.9. Det er eksempelvis ikke definert hvilken alderskategori som menes med unge personer under kravet barnearbeid. Det er også i SA8000 mange forhold som ikke nevnes eksplisitt i selve standarden, men som likevel er krav for å bli godkjent. Bedriften må for eksempel dokumenteres at det ikke har 15

16 Kristian Dammand Nielsen Side 16 af 18 vært barnearbeid de siste 6 mnd. Dette for å unngå at bedriften kvitter seg med barnearbeidere rett før sertifisering. IEH mener at et Svanemerket må spesifisere både hva lisenshaver og underleverandør skal redegjøre for og hvordan disse spesifikasjonene skal redegjøres for. 3) For uklart hvor i verdikjeden de etiske kravene stopper Kriteriedokumentet angir at underleverandør må gi erklæring, men spesifiserer ikke hvor langt ned i verdikjeden kravene skal gå. Både tekstil, skinn og lærindustrien er global, og det foregår utstrakt bruk av mellomledd mellom forhandler (potensiell lisenshaver) og produsent. Det er også ulike produsenter som prosesserer ulike deler av ett produkt. IEH ser derfor behov for en klarere definisjon av hvor langt ned i verdikjeden kravene skal gå. Dette vil være til hjelp for alle parter både potensiell lisenshaver, konsument og kontrollinstans. 4) Uklare kriterier for kontroll Det foreslås i kriteriedokumentet at miljømerkeorganisasjonen utfører kontroll i henhold til Regler for nordisk miljømerking av produkter. Disse reglene sier blant annet; Før lisensen utstedes gjennomfører miljømerkeorganisasjonen normalt et kontrollbesøk hos den som søker og/eller hos produsenten. Fordi det er så stor risiko for at brudd på etiske krav kan forekomme, mener IEH at det skal gjennomføres kontrollbesøk hos produsenten(e). I den sammenheng etterlyser vi større åpenhet i og svar på en rekke relevante problemstillinger: - Hvordan skal den etiske kontrollen foregå/hvilke kontrollmetoder skal brukes? - Hvem skal utføre kontrollen (herunder bruk av lokale kontrollører)? - Hvilke kompetansekrav skal det stilles til de som utfører kontrollen? - Hva skal være minimum kontrolltid i forhold til størrelsen på produksjonen? - Hvor langt ned i verdikjeden stopper kontrollen? - Hva er kriteriene for etterkontroll? Til sammenlikning har SA8000 utarbeidet et omfattende Guidance Document på hva den eksterne kontrolløren bør sjekke. Denne revideres og oppdateres jevnlig, men er likevel ikke en uttømmende sjekkliste. I tillegg krever Social Accountability International at de som blir lisensiert til å foreta kontroller gjennomgår omfattende opplæring i sosial revisjon. IEH ønsker at flere produsenter/forhandlere skal ta et etisk ansvar for sin produksjon, og ser derfor etiske merkeordninger som ett av flere positive veier mot dette målet. IEH vil likevel ikke anbefale innføring av etiske kriterier for Svanemerket slik de foreslås i Kriteriedokumentet da vi mener det er ytterligere behov for klargjøring av kriteriene. IEH mener at en innføring av etiske krav slik de foreslås vil undergrave markedets tillit til Svanemerket. Vår konklusjon er også i tråd med Nordisk Ministerråds egen forbrukerundersøkelse om etisk konsum (2002). Det grundleggende formålet med etisk merking er å gi konsumenten mulighet til å velge. Én av anbefalingene er derfor at nordisk forbrukerinformasjon bør anerkjenne og støtte opp om det etiske engasjementet blant forbrukerne, men at tiden likevel ennå ikke er moden for å innføre en helhetlig merkeordning. Vedlegg 1 Initiativ for Etisk Handel medlemmer pr desember 2003 TEKSTIL DAGLIGVARE KOSMETIKK Varnergruppen * Coop ** Body Shop KappAhl Norgesgruppen Lindex ICA Norge ** SKO Voice Rema100 ** Euroskogruppen *** Helly Hansen Bama Elite Sport Friele MØBEL Stormberg Joh. Johannson IKEA Fabel Tekstil Kjeldsberg GAVE/INTERIØR Norsk Dekor 16

Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder

Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder Baggrundsdokument til kriteriedokument version 3.0 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning Side 2 (14) Nordisk Miljømærkning Side 2

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter / Lene Møldrup Svanen og Blomsten

Læs mere

Svanemærkning af fotofremkaldelse

Svanemærkning af fotofremkaldelse Hørings-sammenstilling for Svanemærkning af fotofremkaldelse Nordisk Miljømærkning Svanemærkning af fotofremkaldelse 2.0 - Høringssammenstilling 81/version 2, 1 Om høringen...1 2 Sammenstillning af de

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

1 2 3 1 2 3 1 NO: Brukertips GymMats TRENING Ved bruk av Abilica GymMats til trening anbefales det, av hygeniske årsaker, å benytte et håndkle som underlag oppå matten. Mattene kan også brukes i vann

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Vad tycker konsumenterna om Nyckelhålet?

Vad tycker konsumenterna om Nyckelhålet? Vad tycker konsumenterna om Nyckelhålet? Kännedom 95 % 98% 96 % 90 % 50 % stämmer väl eller mycket väl Förknippar med hälsosam mat 73 % 84 % 71% 62 % Tillit/seriös märkning 73 % 48% 76% 93 % Gör det lättare

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Miljø, klima og forretningsudvikling i godstransport 24. Oktober 2013 IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Sustainability Manager, IKEA Jonas Engberg Visionen At skabe en bedre

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter Svanen og Blomsten Etableret i 1989.

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Virksomheders tilgang til overholdelse af kemikalielovgivningen ved import

Virksomheders tilgang til overholdelse af kemikalielovgivningen ved import Virksomheders tilgang til overholdelse af kemikalielovgivningen ved import Miljøstyrelsen Seminar om kemikalielovgivning og import fra ikke EU lande 3. oktober 2012 Herget.dk Mette Herget Cand pharm, Kemikonsulent

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

EU s miljøkrav til industrien

EU s miljøkrav til industrien Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen EU s miljøkrav til industrien Prolog til BREF-dagen 2016 Forkortelser og begreber IED: Industrial Emissions Directive BAT: Best Available Techniques (bedste

Læs mere

Vejledning til ansøgning om Svanemærkning

Vejledning til ansøgning om Svanemærkning Vejledning til ansøgning om Svanemærkning For at få tildelt en Svanelicens er der en række krav i et kriteriedokument, der skal opfyldes. Miljømærkning Danmark kontrollerer, at den indsendte dokumentation

Læs mere

FSC Online Claims Platform. Workshop om CoC byrden

FSC Online Claims Platform. Workshop om CoC byrden FSC Online Claims Platform Workshop om CoC byrden How does the current system work? Company A sells FSC certified products to FSC 100% Certification body A audits Company A s volume summary No one controls

Læs mere

Struktur og språk i personvernforordningen. Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO

Struktur og språk i personvernforordningen. Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO Struktur og språk i personvernforordningen Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO Forholdet mellom den generelle personvernforordningen (PVF) og annen

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Møde i VULA FTTH arbejdsgruppe 19. august Allan Bartroff 1 To aspekter af samme emne 1. Hvilke begrænsninger oplever

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Remissammanställning för følgende produktgrupper:

Remissammanställning för følgende produktgrupper: Remissammanställning för følgende produktgrupper: Møbler og inventar, udkast til version 4.0 Udemøbler og legeredskaber, udkast til version 3.0 Byggeplader, udkast til version 5.0 Version til SLM februar

Læs mere

TUR s Krankonference 28 april 2010

TUR s Krankonference 28 april 2010 TUR s Krankonference 28 april 2010 Nyt maskindirektiv pr 29-12-2009 Ny kran-standard EN 12999 Ved: Jens Poulsen, Teknisk chef SAWO A/S, Medlem af DS/S-353 Nyt maskindirektiv pr. 29-12-2009 Nyt maskindirektiv

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 1. juli 2011 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 20. juni 2011 kl. 09:00 i Mødelokale Konference 1, Regionshuset Viborg,

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION Tyg til hunden er en stor og vigtig produktgruppe hos alle dyrehandlere. Tyg elskes af de fleste hunde og gør derudover også stor nytte når de tygges.

Læs mere

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015 Rikke Dreyer 3. November 2015 NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer - eksempler Mængden af bæredygtige

Læs mere

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer

Læs mere

Retningslinier for brug af Svanemærket. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016

Retningslinier for brug af Svanemærket. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016 Retningslinier for brug af Svanemærket Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig officiel miljømærkning, Svanen. Nedenstående organisationer/virksomheder har ansvaret for Svanemærket

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag 15-12-2015 John Frederiksen, Laboratorieleder jof@teknologisk.dk Nationale og internationale undersøgelser og vejledninger vedrørende måling af regn- og spildevandsflow

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten? Kontrolrapporten for 2011 Kontrol af den nordiske Svane og EU Blomsten Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes at det er vigtigt for

Læs mere

Høringssammenstilling for. Leketøy. Versjon 1.0. Til NMN. Nordisk Miljømerking

Høringssammenstilling for. Leketøy. Versjon 1.0. Til NMN. Nordisk Miljømerking Nordisk Miljømerkning, Leketøy 095 /version 1 1 (40) Høringssammenstilling for Leketøy Versjon 1.0 Til NMN Nordisk Miljømerking Nordisk Miljømerkning, Leketøy 095 /version 1 2 (40) Svanmerket Leketøy -

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att: Jens Anton Vestergaard København, den 13. april 2009 Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER.

FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER. FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER. N.H. Emballage A/S fremstiller plastposer samt emballagefolier til emballering af fødevarer. Den primære produktion af plastposer bestemt til direkte

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Tork Aftørringspapir Standard, M1. Fordel. Produktspecifikation. Beskrivelse. Farve: Hvid Type: Mini Centerfeed Rulle

Tork Aftørringspapir Standard, M1. Fordel. Produktspecifikation. Beskrivelse. Farve: Hvid Type: Mini Centerfeed Rulle Fordel Allround aftørringspapir Ideel til rengøring af glas Velegnet til håndaftørring Godkendt til kontakt med fødevarer Tork Easy Handling, emballage som er let at løfte, åbne og folde sammen, når du

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-010696/Dep.sagsnr. 8957 Den 29. november 2011 FVM 961 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for regionalpolitik, EK-R Mødetid 30. september 2008 Mødested Hotel Scandic Plaza, Umeå Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax

Læs mere

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi REFERAT Nordisk Ministerråd Till MR-NER Från Nordisk Ministerråds sekretariat Ämne Godkänt referat Bodö 2006 Telm+45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 Godkänt referat fra MR-NERs møde den 7.-8. september 2006

Læs mere

Miljøbeskyttelse og forøget trafiksikkerhed

Miljøbeskyttelse og forøget trafiksikkerhed 50 år Vi kan dæk 2010 Miljøbeskyttelse og forøget trafiksikkerhed ENERGY USE EFFICIENCY Dir. 2006/32 EU's handlingsplan for kommunikation og Transport: oprette en anerkendt international standard for måling

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om mer resursvennlig fiskeri og forbud mod dumping av fisk

BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om mer resursvennlig fiskeri og forbud mod dumping av fisk BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betenkning over Medlemsforslag om mer resursvennlig fiskeri og forbud mod dumping av fisk 1. Utvalgets forslag foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K

Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K 24. juli 2013 UHa Deres sagsnr.: MST-600-00023 Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade 29 1401 København K Høring af udkast til ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse og ny bekendtgørelse med lister over

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( )

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( ) Københavns Kommune 2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud (2017-0188408) Bilag Bilag 1 - Kategorisering af indkøbsområder ud fra miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten Bilag 2 - Om miljømærkerne

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Hi-Res Audio/DNC Headset MDR-NC750

Hi-Res Audio/DNC Headset MDR-NC750 Brugervejledning Hi-Res Audio/DNC Headset MDR-NC750 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Introduktion...3 Oversigt... 3 De grundlæggende funktioner... 4 Sådan bærer du headsettet... 4 Tilslutning af dit

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 26. februar 2016 Indhold Ordforklaring Kommentarer

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 26. februar 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Tekstil- og plastikprodukter

Tekstil- og plastikprodukter Tekstil- og plastikprodukter Textile & Plastic Products (T&P) Fastening Products Group Tekstil- og plastikprodukter Textile & Plastic Products (T&P) YKK tilbyder vores kunder et bredt sortiment af tekstil-

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere