LOPPER DANMARKS FAUNA. =1 Bd. 60 _J>. F. MED 182 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOPPER DANMARKS FAUNA. =1 Bd. 60 _J>. F. MED 182 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =1 Bd. 60 F. G. A. M. Smit LOPPER MED 182 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E.C.GADS FORLAG- KØBENHAVN 1954

2 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet Oversat fra Engelsk af fru Agnete Volsøe KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S

3 Lopper. (Siphonaptera). Lopperne er små (1 8 mm lange), vingeløse insekter med fuldstændig forvandling. De er som voksne temporære, blodsugende snyltere på pattedyr og fugle. Kroppen er stærkt sammentrykt og sædvanligvis stærkt kitiniseret, behåret og skinnende, lyst brunrød til næsten sort. Larverne (fig. 2) er benløse, langstrakte, stærkt behårede og uden øjne, men med bidende munddele; de snylter ikke, men lever af organisk stof, som de hovedsagelig finder på deres sædvanlige opholdssted, nemlig værtsdyrets rede. Den frie puppe er omgivet af en kokon (fig. 3 og 4). Som hos alle insekter falder loppernes krop i tre hovedafsnit: hoved, bryst og bagkrop, men ulig alle andre insekter er kroppen stærkt sammentrykt, og derfor må lopperne studeres fra siden og ikke fra oven. Da de to sider er symmetriske, gives beskrivelser og tegninger af de fleste træk hos loppen i reglen kun fra venstre side. Hovedet (fig. 5, h) er sædvanligvis udelt, men hos nogle lopper er det ved en ledhud mellem følehornenes rod delt i to dele: en forreste

4 og en bageste del (caput fractum). Brystet (thorax) (fig. 5, th.) består af tre og bagkroppen (abdomen) (fig. 5, a) af ti led. Hvert led dækker tagformigt hen over det følgende med en bred krave, collare (fig. 10, col). Kroppen er dækket af talrige børster, hvoraf mange er anbragt i rækker. En børste er et almindeligt hår, som sidder i en alveole. En tornformet børste er en almindelig men meget fortykket børste, der ofte ender i en fin spids. En pseudoseta er en tynd, tornlignende børste uden alveole; mange lopper har en række af få eller flere pseudosetae under mesonotums krave. En tand er en veludviklet, stærkt kitiniseret pseudoseta, og en række eller en kam af sådanne tænder kaldes et ctenidie; en spinula er en meget forkortet, i reglen trekantet tand. Spicula er ganske små meget spidse udvækster på kuticulaen. Hovedet. Da der mangler sømme (undt. hos nogle arter den omtalte søm mellem følehornene) kan clypeus, frons, gena, vertex og occiput ikke bestemt afgrænses, men for nemheds skyld kan hovedet deles i to dele, et forhoved og et baghoved, beliggende henholdsvis foran og bagved følehornene. Betegnelsen pande (frons) (fig. 8,fr.) bruges almindeligt for den mere dorsale del af forhovedet, medens den ventrale del af dette kaldes kinden (gena). Hos mange lopper har panderanden et lille, trekantet fremspring, pandetanden, som varierer meget i form og struktur mellem de enkelte arter; denne tand har derfor

5 Fig Æg, larve, puppe og puppekokon af en loppe. $

6 6 systematisk betydning, men mange lopper mangler den, f. eks. familien Vermipsyllidae, og hos slægten Ischnopsyllus kan den falde af. Kinden kan bære en kam af tænder, kindctenidiet, (fig. 5, 9, g. et.) langs ventralranden (vandret ctenidie; se fig. 5, 25, 26, 57) eller langs bagranden (skråt eller lodret ctenidie; se fig. 27, 46 og 9, 60, 61); den bageste ventrale del af kinden, som dorsalt støder op til følehornsgruben, er kindudvæksten (fig. 8, g.p.)- Følehornsgruben (fig. 9, ant. f.) er en dyb grube på hver side af hovedet, hvori følehornet ligger. Den vinkel, der dannes af panderanden og kindens ventralrand, er den præorale vinkel (fig. 8, po. a.), og hos Ischnopsylliderne sidder der på denne vinkel et ctenidium bestående af to tænder (det præorale ctenidie: se fig. 85, 86, 105, 109, 110); panderanden ender indvendigt ved denne vinkel i en kitinfortykkelse, som kaldes den præorale knude (fig. 8, po. t.). Øjne (fig. 5, 8 e.) kan findes eller mangle; mange lopper, der lever i underjordiske boer, har rudimentære eller ingen øjne. Øjet har en cirkelrund hornhinde og er temmelig enkelt bygget; det ligner en ocel og er ikke noget sammensat øje, skønt det sidder på siden af hovedet foran følehornsgruben. Den børste, som sidder nærmest ved øjet, under eller foran dette, kaldes øjébørsten (fig. 8, o. s.). Hos nogle slægter, f. eks. Leptopsylla og Ctenophthalmus, er en tynd stav af tentoriet (fig. 9, tnt.) synlig foran det (ru-

7 Fig. 5. Katteloppen Ctenocephalides felis felis. Bogstavbetegnelsen på denne og andre figurer er forklaret i indledningen (pp. 3 22). Fig. 6. Spilopsyllus cuniculi <^. Følehorn. Fig. 7. Ctenocephalides felis felis ^. Følehorn. *

8 8 dimentære) øje; tilstedeværelsen eller manglen af denne tentoriale stav er af stor betydning ved inddelingen i de højere systematiske kategorier. Indervæggene af følehornsgruberne er f. eks. hos familien Ceratophyllidae forbundet ved en kort kitinstav, trabecula centralis (fig. 43, t. c), som er synlig i klarede eksemplarer som en ofte mørkt farvet, cirkelrund plet. Hele området bag følehornene kaldes baghovedet (occiput) (fig. 8, oc), skønt det egentlige occiput (»nakken«) ligger bag og under hovedets bageste krave og danner forbindelsen med forbrystet (prothorax). Hvis der findes en følehornssøm, løber denne over hovedet mellem følehornenes baser, hovedet kaldes da et caput fractum (se fig. 9); hvis der ikke findes spor af en sådan søm, kaldes hovedet et caput integrum (se fig. 8). Følehornene (antennerne) (fig. 5, 8, ant.) ligger i følehornsgruberne, en på hver side af hovedet; de består af en veludviklet scapus (1. led) (fig. 6, se), en mindre pedicellus (2. led) (fig. 6, ped.) og en kølle (clava) (fig. 6, elv.) bestående af 10 led, hvoraf det første led danner den lille petiolas (fig. 6, ptl.), som forbinder køllen med pedicellus; sædvanligvis regner man ikke petiolus med i antallet af kølleled, som derfor bliver ni. Dette antal kølleled findes hos næsten alle lopper, men hos slægten Rhadinopsylla består køllen kun af 7 eller 8 led, idet flere af de basale led er smeltet sammen (fig. 49). Hos

9 9 næsten alle lopper er følehornene forskellige hos de to køn: de er længere hos hannerne end hos Fig. 8. Pulex irritans ^. Hoved, forbryst og forhofte. hunnerne, og hos de første er indersiden af køllen tæt besat med små børster (microsetae), som gør følehornene egnede til at fastholde hunnen under parringen. Hos nogle enkelte lopper, f. eks.

10 10 Pulex irritans, viser følehornene ikke nogen kønsforskel, og hos sådanne arter er de derfor uden betydning under parringen. Overlæben (labrum (fig. 8, 9, la.) består altid kun af en lille sklerit, som ved en membran er forbundet med den præorale knude; den er uden systematisk betydning. Mandibler mangler. Det uparrede epipharynx (fig. 8, 9, ep.) er kitiniseret langs den forreste rand, som kan have karakteristiske fortykkelser i den nederste halvdel; den bageste del af epipharynx er hindeagtig og kan derfor ikke let ses i præparater, hvorfor epipharynx synes at være smallere end det i virkeligheden er. Hver af de to maxiller (kæber) består af en i reglen trekantet stipes (fig. 8, 9, sti.), som bærer kæbepalpen (fig. 8, 9, max.p.), der altid består af fire led, samt af lacinia (tidligere kaldet mandiblen) (fig. 8, 9, 1), som har fint eller grofttandede rande og er ligeså lang som epipharynx; de to laciniae danner sammen med epipharynx den stikkende-sugende snabel. Af labium er det kun læbepalpen (fig. 8, 9, la. p.), der er af betydning i loppesystematikken, og den består sædvanligvis af fem led, skønt dette antal kan reduceres til to og sjældent overstiger fem. Brystet. Forbrystet (prothorax): Den dorsale sklerit eller pronotiim (fig. 5, 8, 9, prn.) har hos mange arter et ctenidie, som kaldes pronotumctenidiet (fig. 9, prn. et.). Den forreste dorsale kant af forbrystets sidedel kan være forsynet

11 11 med en fordybning til det første uinculum (fig. 8, 9, vi. I), som er en kort stav mellem baghovedet og prosternosomet. Et andet vinculum (fig. 8, vi. Il) indeholder det første brystspirakel. ont f prn prn et pl.ro Fig LeptopsyUa segnis c?. 9: Hoved, forbryst og del af forhoften. 10: Mellem- og bagbryst samt tergum I.

12 12 Mellembrystet (mesothorax) : Mesonotum (fig. 5, 10, msn.) har aldrig noget ctenidium, men der kan findes pseudosetae under dets couare. Hos de fleste arter er mesopleuron ved en pleuralstav (fig. 10, pi. ro) delt i et mesepisternum (fig. 10 mses.) og et mesepimeron (fig. 10, mse.), som i reglen er temmelig store og børstebærende, medens det lille mesosternum (fig. 10, mst.) aldrig bærer børster. Et tredje vinculum (fig. 10, vi. III) findes mellem den ventro-apicale del af mesepimeron og den forreste del af metepisternum, og under dette vinculum findes det andet brystspirakel (fig. 17, 19). Bagbrystet (metathorax) : Metanotum (fig. 5, 10, mtn.), som sædvanligvis har en kort bagrand, kan have et ctenidie (f. eks. hos Ischnopsyllidae), men hos de fleste arter mangler det, eller der findes blot nogle spinulae. Bygningen af dette leds sternosom adskiller sig fra det foregående leds ved, at metepisternum (fig. 10, mtes.) er mere eller mindre sammenvokset med metanotum; pleuralribben (fig. 10, pi. ri.) afskærer det store metepimeron (fig. 10, mté.), som dorsalt indeholder det første bagkropsspirakel, fra metasternum (fig. 10, mts.). Den dorsale ende af pleuralribben passer ind i en rund, kitiniseret grube på et kitinstykke, som kaldes pleuralbuen (fig. 10, pi. a), men hos nogle lopper er pleuralribben smeltet sammen med dette kitinstykke, og i så fald mangler pleuralbuen. Hos nogle slægter og arter findes der på metepimeron et område med

13 13 tætstillede, parallelle, fine kuticularfolder på ydersiden; dette område kaldes striarium (fig. 50, str.). Benene (fig. 5) består af de sædvanlige led: hofte {coxd) (c), hoftering (trochanter) (tr.), lår (femur) (f.), skinneben (tibia) (ti.) og fod (tarsiis) (ta.). Forhoften, som ikke har nogen funktion, når loppen springer, er længere og slankere end mellem- og baghofterne, som er meget brede; hos flere arter findes der på indersiden af baghoften en række eller en plet med små, tornformede børster. Hofteringen er forholdsvis lille på alle tre par ben og bruges ikke i systematikken. Låret er på alle tre par ben smallere end hoften. Skinnebenet har langs den bageste (dorsale) kant tre eller flere stive børster, som udspringer fra et indhak i denne kant; hos nogle arter, f. eks. Leptopsyllidae, findes der på skinnebenene en række svagt tornformede børster langs den bageste kant; disse danner en såkaldt uægte kam. Foden består altid af fem led; dens sidste led, som bærer et par kløer (ungues) (fig. 5, u.), er af stor betydning i systematikken; antallet og placeringen af dette leds laterale plantarbørster (fig. 151, l.p.s.) er ofte karakteristisk for en slægt eller en art. Bagkroppen består af ti led, der hver dannes af en dorsal sklerit, tergum (fig. 5, t.) og en ventral sklerit, sternum (fig. 5, st.), med undtagelse af første led, som mangler sternum, idet metepimeron har indtaget dets plads. De første syv led er de prægenitale led, og de er meget

14 14 ensartede hos alle lopper, skønt de kan variere i størrelse, og i børsternes antal og anbringelse. Metepimeron dækker tagformet hen over den ventrale del af tergum I og den forreste del af sternum II (basalsternum), medens den dorsale del af sidstnævnte tagformet dækker hen over den ventrale del af tergum II; på led III VIII går terga tagformet ned udenpå sterna med undtagelse af hunnens sternum VII, som går udenpå tergum VII. Børsternes form og placering på sternum VII hos hunnen er af stor systematisk betydning. Terga bærer mindst een hovedrække af børster, og i mellemrummene mellem en hovedrækkes børster sidder der en ganske lille børste, intercalar-børsten; sterna bærer i reglen færre børster end terga og ingen intercalar-børster. Bagranden af terga I VI har et ctenidie hos f. eks. de fleste arter af Ischnopsyllus ; hos Hystrichopsylla talpae findes det kun på terga II IV; hos størstedelen af arterne mangler terga et ctenidie, men mange lopper har en eller flere spinulae på bagranden, især på bagranden af de forreste terga. Terga II VIII har et spirakel på hver side; spiraklet på tergum I er flyttet over på den dorsale del af metepimeron. Spiraklets bygning er vist på fig. 14, 69, 70, 149, 157; det åbne, ydre kammer, som især på tergum VIII kan være meget stort og meget karakteristisk, kaldes spirakelgruben (fig. 14, s.f.). Hos begge køn bærer tergum VII dorsalt ved eller nær bagranden en eller flere (i reglen tre) børster, de antesensiliale

15 15 børster (fig. 5, 11, 13, 14 a.s.), som man tidligere kaldte de antepygidiale børster; kun få lopper, f. eks. Vermipsyllidae og hannerne af Rhadinopsylla mangler disse børster; meget ofte varierer de i relativ længde, placering eller antal hos de to køn. Led VIII og IX er genitalled og behandles nedenfor, men en særlig del af tergum IX, sensiliet (fig. 5, 13, s.), udviser ikke nogen udpræget kønsforskel, og det er derfor naturligt at omtale det her. Det er et skarpt afgrænset dorsalt felt, tæt besat med spicula; her findes nogle sanseorganer, trichobothria, der hver især bærer en meget lang, tynd børste. Antallet af disse trichobothria er en vigtig karakter; f. eks. findes der hos familien Pulicidae 14 på hver side, men hvis antallet overstiger 14, er det vanskeligt at tælle dem. Led X er analleddet; dets tergum og sternum er i reglen trekantede, og hos størstedelen af arterne bærer hunnerne på tergum et par analgrifler (fig. 13, 14, an.sty.), een på hver side. VIII og IX led hos hannen. Genitalleddene VIII og IX er af den største betydning ved bestemmelsen, i særdeleshed parringstangen og sternum IX (se nedenfor). Tergum VIII kan enten være stort (f. eks. hos Ceratophyllidae) eller lille (f. eks. hos Pulicidae); hos mange arter af underfamilien Ceratophyllinae bærer den dorsale del af dette tergum på indersiden et felt besat med spicula, area spiculosa (fig. 162, a.spic), som ses meget tydeligt i præ-

16 16 paraterne, og udgør en vigtig karakter ved bestemmelsen til art eller underart. Størrelsen af sternum VIII afhænger af størrelsen af tergum VIII, således at det f. eks. hos Ceratophyllidae er langt og smalt eller rudimentært, og hos Pulicidae bredt; hos mange Ceratophyllidae har det smalle sternum en hindeagtig udvækst på spidsen (fig. 12, a.m.l), hvis form er karakteristisk for hver art. Tergum IX er stærkt omdannet hos alle hanner og danner et gribeapparat, med hvilket hannen fastholder hunnen under parringen; hos mange arter danner det omdannede sternum IX et ekstra gribeorgan. Den dorsale indre del af tergum IX er et apodem (fig. 11, 12, ap.t. IX) og den mere ventrale del er parringstangen, som i retning af hovedet bærer endnu et apodem kaldet manubrium (fig. 11, 12, m.) og i caudal retning en såkaldt bevægelig finger (sjældent to), som i almindelighed benævnes finger F (fig. 11, 12, F). Hoveddelen af parringstangen kaldes corpus (fig. 11, 12, CO.); dettes bageste øverste hjørne er ofte trukket ud og danner i så fald udvækst P (fig. 12, P.); finger F sidder i en ledskål på indersiden af corpus, og mange lopper bærer to lange børster på corpus nær ved eller på dets bagrand bag ledskålen, og de kaldes derfor acetabularbørster (fig. 12, aes.). Sternum IX er også stærkt omdannet hos hannerne; det er nærmest krogformet og består af en smal forreste proximal arm (fig, 12, p.a.st. IX) og en ventral distal arm (fig. 12, d.a.st. IX). Den proximale arm bærer aldrig bør-

17 17 Fig. 11. Leptopsylla segnis ^. De bageste bagkropsled og kønsorganerne. Fig. 12. Ceratophyllus vagabundus vagabundus (? Det omdannede 9. bagkropsled og sternum VIII. F. G. A. M. Smit: Lopper.

18 18 ster og kan have en yderst forskellig form. Den distale arm er altid børstebærende, og dens form er af stor systematisk betydning; hos Ceratophyllidae er den apicale halvdel af denne arm adskilt fra den forreste halvdel og kaldes apicalloben (fig. 12, a.l.st. IX). Hos en række lopper, f. eks. Ceratophyllidae, har den distale arm en lang og meget smal apodemal sene (fig. 11, 12, ten. st. IX). Selve kønsapparatet, sædvanligvis kaldet aedeagus el. phallosoma, er yderst kompliceret, og det er ikke nødvendigt at omtale det hos de lopper, der behandles i dette bind; hos mange andre arter er det til stor hjælp ved bestemmelsen. De mere iøjnefaldende dele af aedeagus er aedeagusapodemet (fig. 11, ae.ap.), aedeagus senerne (fig. 11, ae. ten.) og krogen (fig. 11, er.). VIII og IX led og kønsorganerne hos hunnen. Tergum VIII (fig. 13, 14, 15) er altid meget stort og dækker delvis eller helt sternum VIII; dets form og børsteanordning karakteriserer ofte en art. Sternum VIII (fig. 13, 14, 15) er altid stærkt reduceret, og kun den ventrale og apicale del er kitiniseret; der findes i det højeste nogle få, meget små børster i spidsen, men hos de fleste arter er det uden børster. Tergum IX er lille, og dets sensilium dækker en stor del af det. Sternum IX (fig. 15) er svagt kitiniseret og dækkes hos de fleste lopper fuldstændigt af tergum VIII; der

19 19 findes undertiden et par små børster ved dets bagrand; det bruges sjældent i loppesystematikken. Skeden (vagina) (fig. 15, v.) ligger mellem Fig. 13. Leptopsylla segnis?. De bageste bagkropsled og kønsorganerne. den ventrale rand af sternum IX og den dorsale rand af sternum VIII; den fortsætter fremad som æggelederen (fig. 15, ov.). I ventralranden af sternum IX udspringer ductus bursae copnlatricis (fig. 13, 15, d.b.c), som ofte ses tydeligt på præparerede eksemplarer og er karakteristisk for den 2*

20 20 enkelte art eller artsgruppe. Denne kanal fører op til en udvidet del, bursa copulatrix (fig. 13 Fig. 14. Pulex irritans?. De bageste bagkropsled og kønsorganerne. 16, b.c), hvorfra ductus spermathecae (fig , d.s.) udspringer (også kaldet ductus seminalis); længden af denne varierer betydeligt fra

21 21 /V t VIII ---4 app.sp pa. 15 app. sp. Fig. 15. Ceratophyllus hirundinis?. Genitalleddene og kønsorganerne. Fig. 16. Ceratophyllus garei?. Kønsorganerne.

22 22 art til art, og hos nogle lopper er den del, der ligger nærmest bursa copulatrix, udvidet eller omgivet af kirtler. Fra bursa copulatrix udgår også en anden kanal, ductus obturatus (fig , d.o.), som i reglen er kortere end ductus spermathecae og ender blindt, hvorfor den også kaldes den blinde kanal. Ductus spermathecae fører hen til sædgemmet (spermatheca) (fig. 5, 13, 14, sp.), som har stor systematisk betydning; det består af en udvidet hoveddel, reservoiret (fig. 15, 16, r.sp.), hvor kanalens munding findes, og en i reglen lang og snæver pølseformet endedel, kaldet vedhænget (appendix) (fig. 15, 16, app. sp.). Sidstnævnte har hos nogle arter ved spidsen en kitinknude, papilla (fig. 15, pa.). Det samlede antal æg, som en hun kan lægge, kendes kun hos enkelte arter. De fleste lopper er i stand til at lægge mindst 100 æg, som dog aldrig alle lægges på samme tid, men der produceres i reglen et lille antal æg efter hvert måltid. Æggene er ovale (fig. 1) og hæftes ikke fast, men loppen lader dem sædvanligvis falde ned i værtsdyrets rede, hvor betingelserne er de bedst mulige, da den giver larverne deres føde, den rette temperatur og fugtighed samt mørke. Klækningstiden afhænger meget af temperatur og fugtighed, men er i reglen 4 el. 5 dage. Ved hjælp af en»ægtand«på hovedet kan de små larver befri sig for æggeskallen. Larverne ligner maddiker, da de hverken har øjne eller ben (fig. 2); farven er elfenbenshvid til grålig. Larvernes munddele er af den bidende-tyggende type, da mandiblerne er veludviklede. Brystet består af 3 og bagkroppen af 10 led, hvoraf det sidste bærer et par udvækster, der bruges, når larven bevæger sig; kroppen er stærkt behåret. Larverne er meget livlige, men ved berøring simulerer de skindøde eller

23 23 ruller sig sammen i en spiral; de er negativt fototaktiske (søger bort fra lyset). Føden består af detritus, som findes i mængde i rederne eller andre steder, hvor værtsdyret lever, men en vigtig del af de fleste larvers føde udgøres af de voksne loppers ekskrementer, der for en stor del består af næsten ufordøjet blod fra værtsdyret. Disse ekskrementer er dog ikke altid uundværlige, men de har en gunstig indvirkning på larvernes udvikling. Den rette temperatur og luftfugtighed samt mørke er også af stor betydning for larveudviklingen. Larven skifter hud 3 gange; ved første hudskifte falder ægtanden af, og efter 3. hudskifte overgår larven til puppestadiet. Længden af den samlede larvetid er stærkt afhængig af de ydre kår, men hvis disse er gunstige, er varigheden som regel fra 9 ^18 dage. Hen mod slutningen af det 3. larvestadium spinder larven en kokon; kokontråden består af et sekret fra spytkirtlerne. Smådele af underlaget som støv og sand klæber til ydersiden af kokonen og gør den således usynlig (fig. 4). Larven inde i kokonen er næsten dobbelt så lang som kokonen, hvorfor den ligger i U-form; den kaldes nu pronymfe. Efter 2 ^3 dages forløb skifter denne pronymfe hud og forvandles til puppe (fig. 3); denne er i begyndelsen hvid, men bliver efterhånden mørkere. Puppestadiets varighed afhænger også af temperaturen; det varer i reglen fra 8 14 dage. Hvis imidlertid en kokon, hvori den voksne loppe har forladt puppehylsteret, forbliver i fuldkommen ro, vil den voksne loppe i de fleste tilfælde forblive i kokonen (undertiden i et år), indtil kokonen modtager en mekanisk stimulus, f. eks. rystes; loppen vil så øjeblikkelig forlade kokonen. Dette forklarer, hvorfor man undertiden finder store mængder lopper i et hus (eller en rede), som har stået længe tomt. Nyklækkede lopper indtager i reglen et måltid, inden de parrer sig; kopulationen kan finde sted allerede få timer efter klækningen. Et forudgående blodmåltid er dog tilsyneladende ikke absolut nødvendigt. Under kopulationen står hannen under hunnen og holder denne fast med de udstrakte følehorn (se fig. 147) (undt. hos nogle få arter, f. eks. Pulex

24 24 irritans), som i reglen er længere end hunnens, og også med de omdannede bugled (parringstangen og 9. sternum). Skønt ikke alle æggene lægges på een gang, behøver kopulationen ikke at gentages, idet spermatozoerne forbliver i sædgemmet og er parat til brug, hver gang et æg passerer æggelederen. Begge køns føde består af blod fra værtsdyret, som de får ved hjælp af deres stikkende-sugende munddele. Blodet suges op gennem en lille kanal dannet af epipharynx og laciniae ved hjælp af en udvidet del af spiserøret, der virker som en pumpe. Ligefra sugningens begyndelse pumpes der spyt ind i såret gennem en anden endnu smallere kanal; spyttet forhindrer, at blodet koagulerer og fremmer tilstrømningen af blod til såret. Under sugningen og kort efter kvitterer loppen først resterne fra det foregående måltid, og dernæst viser der sig ved anus en dråbe rent, rødt blod fra det sidste måltid; reglen udstødes dette praktisk talt ufordøjede blod fra anus i med stor kraft; når disse små dråber blod tørrer ind, udgør de en fortrinlig føde for larverne. Skønt en loppe normalt altid har god appetit, kan den faste i meget lang tid. Fastetidens længde afhænger dog af temperaturen og fugtigheden og også af, om loppen har indtaget et forudgående måltid. Adskillige arter forekommer som voksne hyppigst på en bestemt årstid. Lopper er redesnyltere på varmblodede hvirveldyr (pattedyr og fugle), og deres hele udvikling, fra æg til voksne, finder sted i værtsdyrets rede eller på dets opholdssted. Da de forskellige arter af værtsdyr lever på meget forskellige steder, er de umodne stadier af alle loppearter tilpasset til en bestemt biotop. Derfor er lopper strengt taget ikke værtsspecifikke, men redespecifikke, da de er mere afhængige af de økologiske faktorer, som bestemmer deres udvikling end af det varmblodede dyr, af hvilket den voksne ernærer sig; de voksnes fødevalg er ofte temmelig varierende og således af sekundær betydning. De voksne lopper indtager deres føde dér, hvor de findes, og det er i reglen på det dyr, som byggede reden og nu bebor den, men under unormale forhold kan de forekomme på andre værtsdyr, og i mange tilfælde suger de

25 25 blod af disse tilfældige dyr (hvis de da ikke er særlig morfologisk tilpassede til et bestemt værtsdyr), selvom blodets temperatur er helt forskellig fra den normale værts; f. eks. suger mange fuglelopper blod af mennesket og andre pattedyr, hvis de har lejlighed dertil. I denne forbindelse kan det nævnes, at pindsvinets lopper også lever på dette dyr, når det sover vintersøvn, og det samme gælder sikkert flagermuselopper; man har endogså fundet lopper sugende på sommerfuglelarver og krybdyr, skønt sådanne tilfælde er sjældne undtagelser. Om en bestemt fugl eller et pattedyr er en passende vært, afhænger af redens eller boets sammensætning (føde og ly for larverne) og af mikroklimaet (temperatur og fugtighed), og værtsdyrets betydning består derfor fortrinsvis i, at det opfylder disse økologiske krav. Heraf følger, at de pattedyr og fugle, som ikke bygger eller bebor reder, eller som har reder eller opholdssteder, der er ugunstige for loppernes udvikling, ikke kan have deres egne specielle lopper, skønt tilfældige lopper naturligvis kan forekomme på dem (f. eks. haren, gøgen). Der er imidlertid et par undtagelser fra denne regel. Flagermus bygger ikke rede, men de har lopper; dette forklares ved, at flagermus giver redebetingelser på grund af deres regelmæssige tilbagevenden til en bestemt lokalitet, hvor de hviler og sover, og flagermusenes ophobede ekskrementer på gulvet udgør et meget gunstigt sted for udviklingen af flagermuseloppernes larver. Alle lopper (umodne stadier og voksne), som forekommer på en vært og i dens rede (bortset fra tilfældige lopper) er således mere eller mindre tilpasset en bestemt biotop. Økologisk nær beslægtede værter har som regel samme arter af lopper. Mange lopper er ikke strengt bundet til en bestemt vært, men meget afhænger af vedkommende loppearts tilpasningsevne. Adskillige lopper, som ikke er tilpasset til at leve på andre end den normale vært, foretrækker at blive i reden, når værtsdyret midlertidigt forlader den; disse lopper udviser ofte karakteristiske morfologiske tilpasninger og kaldes rede-

26 26 lopper (når man kun indsamler værtsdyr, støder man sjældent på disse redelopper). Nogle lopper har ikke noget værtsvalg på grund af den isolerede beliggenhed af værtsdyrets rede, f. eks. Geratophyllus styx, der snylter på den økologisk set meget isolerede digesvale. I sådanne tilfælde, som er af fundamental betydning for loppernes fylogenetiske udvikling, har de ingen mulighed for at blive overført til en anden vært, undtagen ved et rent tilfælde, og på grund af den lange isolationsperiode er de blevet fuldtud tilpasset (også morfologisk) til deres specielle vært og dens rede, og de kan sandsynligvis ikke trives på nogen anden vært; disse lopper kaldes monoxene. Monoxene loppers værter og også værter for lopper, der normalt kun forekommer hos een art, skønt de kan leve for en kort tid på en beslægtet vært, hvis de er tvunget dertil, kaldes hovedværter. I nogle tilfælde kan lopper have to eller flere hovedværter, men ikke indenfor samme geografiske område; f. eks. forekommer Megabothris walkeri i et vist område hovedsagelig på rødmus, i et andet område på markmus og et tredje sted på vandrotte. Det er vanskeligt at finde ud af, hvilken der er eller har været hovedvært for lopper, som ikke er stærkt tilpasset en særlig vært eller dens rede, f. eks. Ctenophthalmus agyrtes og Hystrichop sylla talpae. Nogle lopper kan, skønt de har en hovedvært, også leve i en anden værts rede; denne kaldes da sekundær vært; f. eks. var vandrerotte hovedvært for Nosopsyllus fasciatus, og det er den stadig, men denne rotte-loppe forekommer nu også på flere andre smågnavere. Et andet eksempel er skovmåren, som ved at dræbe egern får egernloppen Monopsyllus sciurorum på sig og yder den passende økologiske betingelser. Hvis en loppe, der er bundet til en vært eller værtsgruppe, kan trives i nogen tid på en anden vært, siger man, at den sidstnævnte er midlertidig vært; f. eks. er husmus hovedvært for Leptopsylla segnis, men hvis skovmus kommer ind i huse om vinteren og bortjager eller dræber husmusene, flytter

27 27 denne loppe over på skovmusen, skønt den ellers aldrig forekommer på skovmus i det fri. Endelig, hvis en loppe ved et tilfælde befinder sig på et dyr, som ikke opfylder dens livsbetingelser, kaldes dette en tilfældig vært; f. eks. hvis en hund, der angriber et pindsvin, får pindsvinelopper på sig, eller hvis en flagermus bliver inficeret med fuglelopper, eller hvis et rovdyr får lopper på sig fra sit bytte, f. eks. en ilder, som dræber kyllinger. Såvidt muligt vil den kategori, hvortil en vært hører (undt. tilfældige værter) blive nævnt under hver loppeart i afsnittet om loppernes systematik. Indsamling og konservering. Indsamling af lopper kræver indsamling af værtsdyr og af materiale fra disses reder, boer eller opholdssteder. Det er altid tilrådeligt at indsamle lopper fra et stort antal individer af en speciel vært og endvidere at samle et sådant værtsdyr på mange forskellige lokaliteter, da mange arter af værter huser flere forskellige arter af lopper, og visse loppearter kan have en meget pletvis udbredelse eller være begrænset til et lille område, medens værtsdyret lever mere eller mindre kontinuerligt over et meget stort område. Da lopper forlader værtsdyret ret hurtigt efter dets død (dette afhænger dog af lufttemperaturen: i koldt vejr bliver de meget længere på det døde værtsdyr end i varmt vejr), må man have værtsdyret levende eller ganske kort efter dødens indtræden. Småpattedyr fanges i fælder, der sættes ud, før det bliver mørkt. Man bør indsamle de fangne dyr kort efter solopgang, men i de lange vinternætter bør man også ved hjælp af en stærk lommelygte inspicere fælderne sent om aftenen. De i fælderne fangne dyr lægges i små, firkantede bomuldsposer (ca. 15 X 20 cm store) uden at berøres. Dette kan gøres ved forsigtigt at tage fælden op og sænke den ned i posen på en sådan måde, at dyrets krop kommer ind i posen; dernæst gøres fælden løs og trækkes ud, således at dyret og dets lopper kommer ned i posen, og der bindes for denne. Man bør aldrig lægge flere arter af værter i samme pose. Efter hjemkomsten tilsættes nogle dråber æter eller kloroform til posen, som derefter lægges i en tæt æske eller et glas i ca. 10 minutter, hvorefter den tømmes ud på et stykke hvidt papir eller i en hvid skål. Posens indre samt dyret selv undersøges omhyggeligt, det sidste ved at man stryger det mod hårene

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Hæklet Abe. En hyldest til Kay Bojesens træabe. Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk

Hæklet Abe. En hyldest til Kay Bojesens træabe. Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk Hæklet Abe En hyldest til Kay Bojesens træabe Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk Det Formelle Opskriften er kun til privat brug. Den må altså ikke deles eller sælges videre og man

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Prioderm shampoo 10 mg/g malathion

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Prioderm shampoo 10 mg/g malathion INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Prioderm shampoo 10 mg/g malathion Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Prioderm uden recept. For at opnå den bedste

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus 4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

dyr i skoven - se på pattedyr

dyr i skoven - se på pattedyr o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus

Læs mere

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne

Læs mere

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring Teknikmærke 1. Kolbøtte, forlæns Beskrivelse: Træk hagen ned til brystet og kig på navlen! Sæt af med samlede ben og lav en kolbøtte! Rul, så du lander på fødderne og er klar til den næste kolbøtte! 2.

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK MATERIALER OG UDTRYK Materialer Hæklenål: 4,5 mm Synål Saks Vat til fyld Forkortelser omg.: omgang lm: luftmaske fm: fastmaske 2i1 fm: 2 fastmasker i næste maske Garn:

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING 8211-1227-02

STIGA COLLECTOR 30 B BRUGSANVISNING 8211-1227-02 STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING 8211-1227-02 S SVENSKA 1. 2. 3. 4. SVENSKA S 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. S SVENSKA 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. DANSK DK SIKKERHEDSFORSKRIFTER 1. Lad aldrig nogen bruge

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Hududslet forårsaget af insektstik

Hududslet forårsaget af insektstik Hudlægen informerer om Hududslet forårsaget af insektstik Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/insekt/insect.htm (1 of 11)04-01-2006 15:43:14 HUDUDSLET FORÅRSAGET

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Lamisil Once, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Lamisil Once, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid Indlægsseddel: Information til brugeren, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige informationer.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

OM OVERSEJL. Carlo. side 2. Kano- og kajakklubben S.B.B.U.

OM OVERSEJL. Carlo. side 2. Kano- og kajakklubben S.B.B.U. OM OVERSEJL. Denne lille pjece er lavet til et kursus i Kanoog kajakklubben, om hvordan du kan spare på selv at sy dit over sejl. Det skal inden du går igang pointeres, at du ikke kan låne en andens oversejl,

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere