CYKELTURE med Grøn Guide i Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELTURE med Grøn Guide i Gentofte"

Transkript

1 Søruten Start undesømosen Venstre ad Jægersborg llé øjre ad Søndersøvej Venstre ad Ved Kæret Venstre ad Enemarksvej øjre ad Væltegårdsvej Venstre ad Smakkegårdsvej øjre ad Gentoftegade øjre ad Dahlenstræde Følg sten tl venstre langs Gentofte Sø Venstre ad Volsten øjre ad Søgårdsvej øjre ad Fuglegårdsvej og over broen Venstre ad Kærvangen Venstre ad Plantagevej øjre ad Lyngbyvej øjre ad Engsten langs Gentofte Rende øjre ad Vesterdalen ved Dyssegårdsparken øjre ad lmndngen Venstre ad Fruevej øjre ad Vangedevej Venstre ad Ercavej øjre ad Mosebuen Venstre nd tl Nymosen øjre ad sten gennem Nymosen ud tl Mosegårdsvej Lge ud ad Snogegårdsvænge Venstre ad Snogegårdsvej øjre ad erredsvej øjre ad Stolpehøj øjre ad Stolpegårdsvej Venstre hen over pladsen og tl Brogårdsvej Venstre ad Ermelundsvej øjre ad undesøvej øjre ad Soløsevej øjre ad Solbakkevej øjre ad sten tl undesømosen Skovruten Start undesømosen Følg sten nordpå og drej tl højre ad Ermelundssten øjre ad Slotsvej Venstre ad Smutvej Lge ud ad Mosehøjvej Følg Mosehøjvej tl højre Venstre ad Kollegevej Venstre ad Ordruphøjvej øjre ad Skovgårdsvej Venstre ad rnekulsvej Lge ud ad Schmmelmannsvej Venstre ad Fabrtus llé øjre ad Chrstansholmsvej øjre ad Chrstansholms parkvej Venstre ad Vtus Berngs llé øjre ad Dyrehavevej øjre ad Peter Lebs vej øjre ad Strandvejen øjre ad Emlekldevej øjre ad Sølystparken Lge ud ad Sølystvej øjre ad Emlekldevej Venstre ad Damgårdsvej øjre ad Krøyersvej Lge ud ad Korsgårdsvej Venstre ad Sophus Baudtz vej Venstre ad Skovshoved vej øjre ad Strandvejen øjre ad st gennem Charlottenlund Slotshave Lge ud gennem tunnel under Charlottenlund Staton old tl venstre og fortsæt lgeud ad Enghedsvej øjre ad Bernstorffsvej Følg 4. vej rundkørselen - Fortunvej Venstre ad Solbakkevej Venstre ad Skovvej øjre ad Jægersborg llé CYKELTURE med Grøn Gude Gentofte 52 53

2 Borgmester Forord Gentofte Kommune er en grøn kommune præget af høj natur- og mljøstandard, samt rekreatve kvalteter. I de mange fne haveanlæg, parker, søer og moser fnder man storslået natur og mange kulturelle værder. For at styrke bevdstheden om kommunens grønne og kulturelle værder, har Gentofte Kommune støttet udvklngen af tre rekreatve cykelruter, som er beskrevet dette hæfte. æftet gver således et forslag tl nogle spændende oplevelser på cykel eller tl fods. Jeg håber, at hæftet vl nsprere borgerne tl flere spændende oplevelser det grønne Gentofte. Gentofte Rådhus September 2008 ans Toft Borgmester 1

3 INTRODUKTION Velkommen tl Gentofte Kommune på cykel. De grønne cykelruter forbnder flere af kommunens rekreatve områder og løber gennem parker, va grønne forbndelser og langs kysten. Ved at følge ruterne kan man således lære mere om de attraktoner og tlbud, der fndes kommunen. V håber, at ruterne vl ndbyde tl gode ture og bdrage tl en sund hverdag. æftets 3 ruter er på km og kobler sg derudover på de regonale cykelruter. Ruterne er udlagt, så de passerer flere kulturelle og grønne oplevelser på vejen. Bagest hæftet fndes et oversgtskort og en rutebeskrvelse. De seværdgheder, man møder langs ruten, er beskrevet selve hæftet og markeret på oversgtskortet. Selv om ruterne prmært følger mndre trafkerede veje, så husk altd at passe på trafkken og tag hensyn tl omgvelserne og hnanden. Tak tl Gentofte Kommune og alle som har hjulpet tl med udvklngen og gennemførelsen af projektet. Med venlg hlsen og ønsket om en rgtg god tur. Tno Rabe Tønnesen Grøn Gude Chrstna Dreyer Landskabsarktekt INOLD S Skovruten S Søruten S Parkruten S Kort S Rutebeskrvelser SIGNTUR FORKLRING: Informaton Kort nformaton om stedet jet vad kan man se store Ldt om stedets hstore ktvtetsforslag Gode forslag tl flere oplevelser BKO (BevægelsesKlart Område): Et område der nvterer tl fyssk aktvtet, leg og udfoldelse. 2 3

4 OVERSIGT OVER SKOVRUTEN undesømosen Ermelunden og klden Dyrehaven Ellemosen Sankt ndreas Krke Ordrup Krkegård GN Brandts ave Chrstansholms Mose Fabrtus llé De Engelske Rækkehuse Dyrehaven og Bakken Bellevue vdøre Strandpark Emlas Klde Sølyst vdøre Sølystparken Skovshoved Krke Gammel Strandvej Charlottenlund Strandpark og Fort Charlottenlund Slotspark og Skov Forstbotansk ave Bernstorffs Slotshave Femvejen SKOVRUTEN undesømosen Stort naturområde med typsk mosekarakter med ster tl både gang, cyklng og rdnng. Mosen bag Jægerborgs Kaserne er et af de største moseområder kommunen. er fndes bl.a. store åbne arealer med enggræs, som gver mulghed for at se langt og opleve hmmelen og vejrets skften. undesømosen er et spændende og meget frodgt naturområde, der byder på stor varaton samt gode rammer for rekreaton, leg og naturoplevelse. er er samtdg mulghed for at opleve et vareret dyre- og plantelv. Vegetatonen består prmært af træer og buske, som hører naturlgt hjemme vådområder. Den vestlge del af mosen består af naturskov, mens den nord- og nordøstlge del af mosen er åbne engstrøg med spredte grupper af brk og el højt græs. Som vådområde er det en del af det gamle å-system, der løber gennem kommunen. Mosen udgjorde oprndelgt et areal af Ibstrup ovmarks jorder, som 1788 underlagdes Bernstorff ovmarksgård. I 1930 overtog kommunen undesømoseområdet fra /S ovmarksgården. Området blev optaget på frednngslsten for Gentofte Kommune 1939, og få år efter påbegyndtes rde- og gangstanlægget området. I den sydlge del af mosen fndes en legeplads med bl.a. vandleg, gynger og legekrat. er fndes også arealer tl boldspl, hvor mosen grænser op tl kolonhaveforenngen Bernstorff. Derudover har Ordrup Cycle Club klubhus her. 4 5

5 Ermelunden og klden Ermelunden er tæt bevokset med blandet løvskov. Træerne står tæt, så mange af sterne er mørke, mens sletten er helt åben og lys. Terrænet er kuperet, og her er tt vandhuller på de laveste arealer. Om sommeren græsses den store Ermelundsslette af rdeskolernes ponyer. vdørebækken løb oprndelgt vdere fra undesømosen og gennem Ermelunden og Dyrehaven tl resund. Vandets betydnng på stedet kan stadg tydelgt ses, da vandværket har en staton på det lavest lggende areal det relatvt kuperede terræn. Det højest belggende område kommunen lgger også Ermelunden ca. 40 m over havets overflade. Ermelunden hørte oprndelg tl det gamle jagtslot Ibstrup, som lå ved den nuværende Jægersborg Kaserne. Søerne på Ermelundssletten fungerede som slottets karpedamme. Ellemosen Fra Vlvordevej eller Mosehøjvej kan man tage en afstkker fra ruten og følge sten nd tl mosen. Området er dog kke egnet for gangbesværede. Ellemosen er en llle mose, som man kke nødvendgvs lægger mærke tl, hvs kke man er stedkendt. Følger man sterne, som lgger som små træbroer rundt vandet, er det som at komme nd en anden verden. Mosen er tæt bevokset med rødel, som danner grundlag for et særlgt plantesamfund, betnget af ellerøddernes kvælstofbaktereknolde. Mosen er en såkaldt tlgronngsmose typsk morænelandskab. Ored Sø, som Ellemosen oprndelg hed, skar sg nd Gl. Ordrup Bys overdrev - Oredvang. Den tlhørte oprndelg kronen, men 1619 tlskødede Chrstan IV søen tl København. Søen fulgte herefter de skftende ejere af Ordruphøj og ejedes mange år af famlen Berlng, som afhændede den tl Landmandsbanken, hvorfra kommunen overtog den Gennem Ermelunden løber også en regonal cykelrute, som fører vdere mod Lyngby nord og usum syd (Se evt. hæftet Ture Københavns omegn, udgvet af Københavns mt). Bålpladsen kan frt benyttes. Medbrng selv kul eller sank brænde skovbunden. usk at slukke lden, når du forlader bålpladsen. Rdnng Ermelunden og Dyrehaven er tlladt med et gyldgt rdeadgangskort, som kan fås hos Jægersborg Statsskovdstrkt. Mosen er fn tl små spadsereture og ndgår øvrgt stforbndelsen mellem Skovgårdsvej og Vlvordevej. Ordrupgårdsamlngen, hvs park er offentlg tlgængelg, lgger ned tl mosen. er fndes bl.a. eksotske træer, eng, bøgeskov, rosenhave, terrasser og lysthuse. Ordrupgaard er tegnet af arktekt Gotfred Tvede ( ) og opført årene , som en eksklusv bolg med tlhørende galler. Samtdg blev den store tlhørende park anlagt af stadsgartner Valdemar Fabrcus ansen ( ). I 2005 fk museet en tlbygnng, som er tegnet af den prsvndende, rakske arktekt Zaha add. 6 7

6 Sankt ndreas Krke Sankt ndreas Krke Ordrup blev ndvet maj 1973, som den tredje katolske krke Danmark efter reformatonen på trods af, at mengheden kun bestod af 5 personer. I dag er der en aktv menghed. Krkens hstore nvolverer både Frederk VII, grevnde Danner og Bsmarck. Ved sden af krken lgger gravhøjen Ordruphøj, der er ndrettet som gravkapel for famlen Berlng. Ordrup Krkegård Krkegård. Stor og med mange forskellgartede og kunstnerske afsnt. Krkegården er opdelt fre hovedafsnt, der gen er opdelt mndre afdelnger med hver sn karakter. Krkegården er meget frodg, og der er stor varaton plantevalget. er fndes bl.a. en gangst omgvet af krsebærtræer, et llle haverum med fne buede avnbøghække og en kastaneallé. I en stor lysnng lå ndtl 1971 krkegårdens gamle kapel, som dag er ndrettet tl urnefællesgrav. På Ordrup Krkegård fndes også anlæg nspreret af naturelementer som en skovkrkegård og en lysåben eng. Ordrup Krkegård blev anlagt 1892 af kommunegartner G.N. Brandt, som førte tlsyn med stedet frem tl Det var den første krkegård, som blev anlagt efter sognedelngen 1891, hvor det første af de alt n sogne, v har dag, blev udsklt. Krkegården blev et af G.N. Brandts lvsværker. Den nspraton, han hentede sn egen have på rnekuldsvej, nu Brandts ave, overførte han tl krkegården. G. N. Brandt er øvrgt selv begravet her ved kastanjelunden. GN Brandts ave Tdlgere prvathave for G.N. Brandt ( ), som var kommunegartner Gentofte fra ca tl aven var stedet, hvor Brandt afprøvede planter og plantesammensætnnger. I de små haverum kan man fnde de kendte kulturlandskaber (engen, overdrevet, grøftekanten, engrenden, skoven). De repræsenterer kke blot en landskabsmæssg, men også en følelsesmæssg oplevelse - en stemnng som Brandt anvendte bevdst. I den llle have blev der således plads tl både en opholdshave, nspreret af overdrevet, en blomsterhave nspreret af grøftekanten, og endelg en skovhave, en hellg lund, som på trods af sn llle størrelse formår at skabe den rette stemnng. nlæggelsen af haven er sket som en fortløbende, ekspermenterende proces. Dog er terrænregulerngen og rumopdelngen udført omkrng 1915 og kke ændret sden. Gentofte Kommune erhvervede ejendommen, og sden 1968 har haven været åben for offentlgheden. For at forstå det epokegørende denne have, må man huske på, at på det tdspunkt, hvor haven blev etableret, var prvathaver normalt mere beregnet på en præsentaton end på egentlg ophold. Brandt ændrede dette, formentlg nspreret af den engelske havearktekt Gertrude Jekyll, således blev planternes samspl og frodghed vgtgere end oplevelsen af den enkelte plante, og havens bund var kke længere jord men græs og planter. 8 9

7 Chrstansholms Mose Moseområde med naturkarakter blot kan skrues op for gassen, når mørket falder på. Gaslamperne drves af et gaslaug. Mosen lgger som et fredelgt og frodgt naturområde gemt mellem vllahaverne. Parken er anlagt på et areal, som er særlgt knyttet tl Gentofte Kommunes hstore. De første bopladser kommunen, helt tlbage tl Mulleruptden, er fundet omkrng den havarm, som Chrstansholms Mose er en rest af. I 1500-tallet hørte arealet under vdøre Kongsgård, som har lgget nærheden af det nuværende Chrstansholm. Frederk II nedlagde vdøre Len, og det følgende århundrede admnstreredes gården fra Københavns Slot. I 1666 blev gården gvet fæste tl Vtus Berng. Berng nedrev den gamle kongsgård og genopbyggede den længere mod nord-vest og kaldte sn besddelse for Chrstansholm tl ære for Chrstan V. Det nuværende Chrstansholm Slot er bygget af Just Fabrtus. I 1900 blev ejendommen overtaget af /S Chrstansholm, som påbegyndte udstyknng af ejendommen. ovedbygnngen købtes af grev Carl Molkte 1914, og 1920 overtog kommunen mosearealet - ca. 5,15 ha - hvs tlplantnng som parkanlæg påbegyndtes I dag ejes slottet af Frtz Schur. Ved mosen har Chrstansholms Tennsklub tl huse. I den sydlge ende fndes en stor naturlegeplads med bl.a. junglest, svævebane og boldareal. Fabrtus llé lléen er kendt for sne fne gamle gas-gadelygter. Det er den eneste vej Danmark, som stadg oplyses af gaslygter. Om dagen er lamperne på vågeblus, så der De Engelske Rækkehuse De hvde rækkehuse karréform, blev bygget 1903, og var de første rækkehuse, der blev opført Gentofte Kommune. De blev bygget 1903 efter engelsk forbllede og ndrettet med separat ndgang tl køkken den høje kælderetage. Den oprndelge plan var, at der skulle bygges alt n lukkede karréer. Det blev dog kun tl to, da man kke kunne få tlladelse tl at bebygge Nordre Oversvømmelse, som var et led den gamle forsvarsplan omkrng København. Dyrehaven og Bakken Jægersborg Dyrehave blev skabt af Kong Frederk d. III, som en skov tl jagtformål. Dyrehaven er kendt for sne lysåbne sletter, hvor øjet kan vandre frt under trækronerne, men skoven vlle kke se ud, som den gør uden de mange dyr. jortene spser alle de planter, blade og små træer, som de kan komme tl. Derfor er der frt udsyn under trækronerne og åbne sletter. Færre dyr Dyrehaven vlle betyde at de åbne sletter vlle gro tl. jortene færdes flokke, da mange par øjne og ører kan opdage en fare hurtgere end et par. I alt er der ca hjorte Dyrehaven, fordelt på tre forskellge arter. an og hun lever hver for sg det meste af året undtagen brunsttden om efteråret, hvor de mødes. Om sommeren og godt vejr færdes dyrene på de åbne sletter, mens de dårlgt vejr og om vnteren søger ly skovområderne

8 Sådan kender man hjortene fra hnanden: Krondyr: Kronhjorten er den største af hjortene. nder med deres kalve holder mest tl den sydlge del af Dyrehaven, mens hjortene mest holder tl den nordlge del. Der fndes også hvde krondyr, som dog kke er albnoer. Dådyr: Dåvldtet færdes ofte meget store flokke på Eremtagesletten. Dåvldt fndes tre farver, sorte, hvde og røde. Skaer: Skavldtet er de mndste hjorte Dyrehaven. Sommerpelsen er rødbrun med hvdgule pletter. Vnterpelsen er ensfarvet mørkebrun med hvd bagdel. Da Frederk d. III sn td skabte Dyrehaven, var det for at kunne gå på jagt. I dag fastholdes antallet af dyr for at bbeholde det særlge landskabspræg. I Dyrehaven lgger også Dyrehavsbakken, som holder åbent hele sommerhalvåret. Cyklng og rdnng er tlladt. Kapervognene holder ved Klampenborg Staton og Peter Lebsvej. ndledte Bellevue sn tlværelse som traktørsted, en epoke, der skulle vare to århundreder. I mdten af erne blev hele området reguleret, forbndelse med Kystvejens anlægnng. Det blev landskabsarktekt C.Th. Sørensen, der formede parken og arktekt. Jacobsen, der tegnede strandbadet. Statsmnster Staunng havde været ankermand omdannelsen af bugten. For at hædre ophavsmanden tl de offentlge herlghedsværder, blev den nordvestlgst del af Bellevue kaldt Staunngs Plæne. De tdlgere omklædnngskabner samt øvrge bygnnger, tegnet af rne Jacobsen, er nu fredet. Området huser Bellevue teateret, en offentlg badestrand samt græsarealer tl frluftsaktvteter. er er desuden offentlge toletter, kosker og lvreddere. vdøre Strandpark Solplæne med en del gamle træer og en legeplads tl mndre børn. Parken lgger med udsgt tl Knud Rasmussen statuen. Bellevue Strandparken med den populære sandstrand er et af kommunens ældste udflugtsmål for sommergæster fra hele Københavnsområdet. Bellevue Strandpark består af en sandstrand og store græsarealer med frtstående træer. De hvde lvreddertårne med blå strber står som vartegn for området. Bellevue var oprndelgt en llle ejendom, som blev opført 1723 på Chrstanholms jorders nordøstlgste hjørne. I 1734 blev Bellevue overtaget af en traktør og dermed Som et led bestræbelserne på at få gennemført den store regulerng af Bellevuebugten erhvervedes vdøre Strandpark 1929 tl offentlgt formål. Parken blev anlagt som en stor solplæne med enkelte gamle træer. Endvdere skabtes en sandstrand, og mod vest langs Strandvejen opførtes en mur med pergola, tegnet af arktekt Poul Baumann. Pergolaen var prmært et havearktektonsk element, men løste samtdg et terrænproblem mod Strandvejen. Ved anlæggelsen af Kystvejen ( ) blev parken afskåret fra strandarealerne, hvorved dens rekreatve 12 13

9 værd reduceredes. vdøre Strandpark er dag et fredfyldt alternatv tl det pulserende badelv ved Bellevue. På legepladsen, der har form som et øre, har sandkasse, legekrat og vandpost. ret er beklædt med græs og har en kæmpe rng øreflppen. Nede øregangen er der sand, man kan forme og bygge med - og så hælder det vand ud af øret. Emles Klde Mndesmærke, som statsmnster grev.e. Schmmelmann rejste for sn kone Emle, da hun døde Støtten er tegnet af N.. bldgaard. vdøre Landsted form af en markant hvd bygnng, som let ses fra Strandvejen og vdøre Strandpark. vdøre er tegnet af arktekt Johannes Schrøder og opført som sommerbolg for legatonsråd F.C. Bruun. I 1906 blev den købt af søstrene dronnng lexandra af England og kejsernde Dagmar af Rusland. Sdstnævnte boede her ndtl sn død vdøre ejes dag af Novo Nordsk. Sølystparken Ruten tager et svng nd ad vllavejen Sølystparken. er er en llle sø, som lgger centralt som et gadekær mellem husene. Sammen med de åbne forhaver udgør søen et hyggelgt og grønt byrum. Skovshoved Krke Krken er bygget og tegnet af lfred Brandt. Modsat det normale er krken orenteret med alteret vest. Den er opført af håndstrøgne munkesten og dekoreret med rundbuer og andre romanske stltræk. lterblle-det yrdernes tlbedelse er af xel elsted. Inventar og udsmyknngen med krkelge og lokale symboler er også tegnet af Brandt. I 1930 erne blev den oprndelge bkubeformede tårnafslutnng erstattet af et kobberbeklædt spr, og en tlbygnng mod nord kom tl. I 1980 erne tlføjedes på krkens nordsde 2 lave længer med runde kapeller moderne stl. Tl krkerummet skabte Knud Lollesgaard 1960 erne 8 glasmosakker. Frobenus orgelet på 24 stemmer er fra Sølyst Det hvde, træbeklædte landsted er opført en enkel og klasssk stl, som mnder om en mndre dansk herregård. Sølyst er opført ca af Just Fabrtus og senere fuldført af hans enke efter hans død. I sdste halvdel af 1800-tallet var stedet dels ejet af Ernest Schmmelmann og dels af etatsråd I.P. Suhr. os dem samledes tdens store personlgheder, blandt andre Oehlenschläger og famlen eberg. Sden 1948 har Sølyst været ejet af Det Kongelge Danske Skydeselskab. Gammel Strandvej Bebyggelsen langs med Strandvejen gennem Skovshoved er meget vareret. Mdt det gamle Skovshoved fndes der stadg mange små fskerhuse med tlhørende stejlepladser, hvor fskerne hængte deres garn. I dag benyttes dsse som små haver for beboerne. Når man bevæger sg mod Charlottenlund Skov, blver de små huse gradvst afløst af store vllaer og ambassadebolger

10 Charlottenlund Strandpark og Fort Strandpark med sandstrand og store græsarealer samt tlhørende badeanstalt Offentlg badestrand samt græsarealer, populært kaldet fluepapret, tl solbadnng og andre frluftsaktvteter. Strandarealet hørte oprndelg tl Gentofte Dyrehave ved Stranden oprettet 1622 af Kong Chrstan IV, senere tl Gyldenlund det nuværende Charlottenlund Slot. Ved anlæggelsen af fortet 1886 overgk den sydlge del af strandarealet tl krgsmnsteret, og den nordlge del forpagtedes af den senere Kong Frederk VIII, som lod standparken planere og udlægge tl køkkenhave. I 1933 overtog Gentofte Kommune vedlgeholdelsen og admnstratonen af hele strandparksområdet (ca. 13 ha.) fra Statsmnsteret, efter at køkkenhaven 1926 og fortet 1932 var åbnet for publkum. I 1950 etablerede kommunen en campngplads fortets grønnegård I strandparken lgger Charlottenlund Fort, som blev anlagt årene som led Københavns Søbefæstnng. Fortet nedlagdes 1932 og overgk derefter tl Gentofte Kommune. Ved fortet fndes både badeanstalt, campngplads, sommerrestaurant, offentlge toletter og kosker. Charlottenlund Slotspark og Skov vdt renæssanceslot med stor park. Slottet, der ejes af Slots- og Ejendomsstyrelsen, bruges af Danmarks Fskerundersøgelser. Rddersalen er nd mellem åben for publkum forbndelse med klassske koncerter. Slotshaven ndeholder elementer fra flere forskellge havestlarter. Nogle af de fneste haveelementer er den lange elegante allé, som dag fører fra Strandvejen tl Charlottenlund Slot. lléen er et eksempel på baroktdens retlnede havekunst. Det engelsk nsprerede haveanlæg rummer flere små bygnnger, f.eks. det gamle shus med udskårne sbjørnefgurer over ndgangen. En anden seværdghed er det dyllske gule og stråtækte bndngsværkshus, som gennem tderne har været brugt som både vaskehus og tlholdssted for Lvgarden. De to store lærketræer på plænen bag slottet er Danmarks ældste og har dannet grundstammen for hele Danmarks lærketræsbestand. Dsse træer er næsten lge så gamle som Charlottenlund Slotshave. Charlottenlund Slot var mange år beboet af kongefamlen. Gennem ca. 200 år frem 1930 har de forskellge kongelge beboere præget stedet. Oprndelgt var det et barokslot, men senere blev det ombygget tl det franske renæssanceslot, som v ser dag. I 1869 flyttede de sdste kongelge nd på slottet. Kronprns Frederk (senere Frederk VIII) og Prnsesse Louse boede her såedes tl deres død hhv og Under Frederk VIII blev haven tl stadghed forskønnet med nye beplantnnger og smukt vedlgeholdte plæner. Obelsken bag slottet er rejst 1938 tl mnde om slottets to sdste kongelge beboere. Gå en tur og oplev skov, park, fort og vand. Danmarks kvarum er det ældste offentlge akvarum 16 17

11 Danmark. Byggeret blev påbegyndt 1937 og åbnede dørene for offentlgheden aprl I 1974 blev akvaret udvdet med fem store landskabsakvarer og et bologsk museum tl skftende udstllnger. I 1990 fk kvaret en ny forhal med udvdet café samt skoletjenestefaclteter. Forstbotansk ave Forstbotansk ave hører tl Jægersborg Skovdstrkt under Skov og Naturstyrelsen. aven er tæt beplantet med mange gamle og eksotske træer. På havens 3,5 ha vokser over 600 arter af træer og buske harmonsk skovtlstand. De gamle træer og buske har prøvet ekstremerne det danske klma og har derved fået stor værd for både forsknng og for udnyttelse haver, parker og landskab. Der er ngen fast gartner haven, og derfor er plejen ekstensv. Det, der blver kaldt ukrudt andre haver, er her vlde planter, f.eks. skvalderkål, som hvert år afløser de mange forårsblomstrende anemoner, krokus og stjernehyacnter. Forsthaven blev anlagt 1838 som studesamlng for skovbrugsundervsnngen og benyttes stadg undervsnngen. Samlngen er værdfuld både på grund af sn alder og sn artsrgdom. Bernstorffs Slotshave Bernstorffsparken, som den kaldes daglg tale, er den største park kommunen og ejes af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Bernstorff Slot og Slotshave ndeholder store åbne sletter omgvet af bøgeskov. Rosenhaven er for nylgt blevet restaureret. Den er tlplantet med nogle af de hstorske rosensorter, som stammer fra peroden , hvor Chrstan IX s Dronnng Louse boede på stedet. Dengang anlagde man rosenbede med højstammede roser og slyng- og buskroser af duftende og fyldge sorter. Den gule Svenske Vlla Bernstorff Slotshave er et fnt eksempel på svensk træbygnngskunst. Vllaen blev oprndelgt opført som gæstehus for kongeparrets gæster. I dag drves den af Svenske Vlla Fonden som kulturhus og café. Kong Frederk V ønskede, at hans gode ven og udenrgsmnster, Johan artvg Ernst Bernstorff skulle have en passende sommerbolg og gav ham 1752 noget af krongodsets jorder nord for København. Kongens franske arktekt Ncolas-enr Jardn tegnede både slot og have. Man ved kke, om Jardns haveplan blev realseret fuldt ud. Med planen blev en ny stl ndført dansk havekunst, nemlg den romantske landskabshave, som var kendt fra England og Tyskland. Der er adgang alle dage fra kl. 7 morgen tl solnedgang. Det er kke tlladt at plukke eller samle plantedele. Færdsel sker på eget ansvar. Der kan stærk blæst være rsko for nedfaldende grene fra de gamle træer, og sterne kan stedvs være meget glatte regn og sne. Bernstorff nteresserede sg meget for havedyrknng og ndførte mange eksotske frugttræer, urter, prydbuske og træer - flere af dem havde aldrg før været plantet Danmark. Da Chrstan IX som prns overtog haven 1854, var en stor del af de eksotske vækster gået ud og 18 19

12 anvendt tl brænde. Den første kongelge havenspektør Rudolph Rothe besluttede derfor, at haven skulle bevares som et stykke sjællandsk natur med store græsklædte sletter omgvet af skov. Og netop sådan kender v parken dag. Slotshaven har sden 1945 været åben for offentlgheden. er er gode mulgheder for at gå lange ture. Om vnteren er her fne kælkemulgheder parkens vestlge del. Femvejen Den store rundkørsel fk st navn I dag går der faktsk 6 og kke 5 veje fra rundkørslen. Obelsken er sat tl mnde om Kong Chrstan IX og Dronnng Louse, som havde sommerbolg på Bernstorffs Slot fra NOTER 20 21

13 OVERSIGT OVER SRUTEN Bernstorff avekolon Jægersborg Krke Søndersø Bernstorffs Slotshave Gentofte Krke og Krkegård Gentofte Bycenter Gentofte Park Gentofte Sø Gentofte Rende Tuborg aveby Dyssegårdsparken Vesterdalens rækkehuse Nymosen Vangede Krke Vangede Batter Dan Turèlls Plads Vangede Bblotek Brobæk Mose Gentofte Stadon Jægersborg Kaserne og otel ollænderdammen undesømosen SRUTEN aveforenngen Bernstorff aveforenngerne Bernstorff, Solvang og Knæbjerget er kommunalt ejede, mens haveforenngen Tuborg er ejet af en andelsforenng. Derudover fndes der et antal mdlertdge kolon- og nyttehaver. Jægersborg Krke Krken er tegnet sengotsk stl af P. S. Mathesen Indretnngen er fra 1965 og udført af arktekterne Inger og Johannes Exner. ltertavlen er en crkulær lyskomposton af Mogens Jørgensen. Den lgner en glasmosak, men består vrkelgheden af ca små elektrske pærer på en fortnnet messngplade. Orglet på vestpulpturet har en smukt udført facade med dekorerede kobberpber. Det er bygget 1944 af Marcussen & Søn. Som forbllede har arktekten haft sengotske, sær sjællandske krker, og det ydre fremtræder den da også som en rgtg gammel landsbykrke med kamtakker og blændngsdekoratoner på gavlene, støttepller ved langmurene osv. Denne byggestl var meget populær peroden Sognegården er tegnet af O. Ramsgaard Thomsen og blev taget brug Søndersø Moseområde omgvet af græsarealer. Stedet har et stlle og rolgt præg og benyttes oftest kun af de omkrngboende. Som lokalpark, udgør det en smuk kulsse for de omkrnglggende vllaer og anvendes desuden tl kortere ophold, boldspl og leg m.m

14 Området er den sdste rest af den tdlgere Jægersborg Sø, almndelgvs kaldet Søndersø. Den dækkede tdlgere sammen med undesømosen et større område syd, øst og vest for Ibstrup/Jægersborg Slot, der således kom tl at lgge som på et næs. Fra omkrng 1620 fungerede søen dels som supplement tl Københavns drkkevandsforsynng dels som fskedam for Jægersborg Slot. Senere ndgk den de oversvømmelsesområder, som var led Københavns befæstnng. Kronen afhændede området omkrng år 1800, og fra 1869 ved man, at det har tlhørt Meutegården, som ejedes af kroejeren på Jægersborg Kro, Tønnes Larsen. Efter skftende ejere, senest handelsgartnerne nders og Nels Mortensen, købtes området 1920 af Gentofte Kommune. De omkrnglggende vllakvarterer blev udstykket og bebygget løbet af 1940 erne og 50 erne. Bernstorffs Slotshave Se sde 19. Gentofte Krke og Krkegård Gentofte Krke er opført 1100-tallet og er dermed den ældste krke kommunen. Den gamle krke er også den eneste kommunen, som er belggende på en gammel krkegård. Krkegården er øvrgt også kommunens mndste. er er en hyggelg landsbystemnng, da ndretnngen er som på en klasssk dansk landsbykrkegård. Krken er præget af flere senere ombygnnger og fremtræder derfor nu det ydre som en gotsk landsbykrke. Krken blev opført så tdlgt som Det kamtakkede tårn blev opført omkrng år Kongefamlen har hstoren deltaget mange gudstjenester denne krke under sommeropholdene på Bernstorff Slot. Maleret af Jesus ombord fskerbåden på Genesaret Sø er malet og skænket tl krken af dronnng Louse for ca. 100 år sden, hvor det derefter har været alterbllede ndtl Også Sølvlysestagerne er 1871 skænket krken af kongefamlen. Krken blev restaureret Ved denne lejlghed blev gulvet belagt med ølandsflser, og samtdg fk krkerummet helt nye farver. Gentofte Bydelscenter Gentoftegade er kommunens ældste hovedgade. Langs med Gentoftegade lå alle gårdene helt frem tl 1760 erne, hvor gårdene blev flyttet ud tl de små landsbyer, som den dag dag udgør kommunens bydelscentre. Gentofte Park Ældre parkanlæg, som oprndelgt blev anlagt som en prvat lysthave. Foruden den betydnng, som parken har kraft af sn umddelbare tlknytnng tl Gentofte Bymdte, er området af overordentlg stor betydnng for oplevelsen af Gentofte Sø, det den danner en smuk og harmonsk overgang mellem by og naturområde. Parkens betydnng forstærkes af sammenhængen med Gentofte Sø-området. Stedet er et yndet opholds- og udsgtsareal

15 I 1744 lod erman Kløcker den gamle Gentoftegård nedrve og opførte stedet en ret anselg lystgård, som den nuværende Gl. Salem var en del af. Samtdg blev haven anlagt som de kongelge hauger. Lndealléen, som fører gennem parken ned mod Gentofte Sø, stammer fra denne td. Kommunen erhvervede 1918 arealerne ned mod søen (ca m2), suppleret med arealerne fra to syd herfor belggende ejendomme, hvs samlede areal udgjorde kvadrat-alen ( m2 ). Et mndre areal er senere afgvet forbndelse med opførelsen af Gentofte Statsskole. er er gode udsgtsbænke og en rgtg god kælkebakke om vnteren. Legepladen ndeholder en boldbane, en grusplads tl street-basketball, og den vestlgste del er der bl.a. en 5-gynge, hvorfra der er fne kg op henholdsvs trækronerne og ud over Gentofte Sø. Derudover er der en llle karrusel ved ndgangen fra sten mod Gentofte Sø. Gentofte Sø Fredet naturområde, som ndgår et langstrakt sø- og moseområde, der er opstået umddelbart efter sdste std. Dette langstrakte stdslandskab omfatter blandt andet også Emdrup Sø og Utterslev Mose. Der er ster hele vejen rund om søen. Et enkelt sted også på søen, da sten fortsætter over en pontonbro. Sammen med Brobæk Mose udgør Gentofte Sø kommunens største sammenhængende vådområde og er således af stor betydnng for fuglelvet hele det nordkøbenhavnske område. Det rummer mange sjældne og truede naturtyper og arter, selv om det kun er 8 km fra Københavns centrum og klods op ad Lyngbyvejen. Området er af meget stor bologsk, rekreatv og æstetsk værd. Gentofte Sø er således blandt landets 10 reneste søer over 20 ha, og hele området er udpeget som et nternatonalt naturbeskyttelsesområde og habtatområde, ford det rummer flere naturtyper som er truet hele EU, og som Danmark er forplgtet tl at beskytte. Bl.a. fndes der hele 7 arter af vldtvoksende orkdéer området, hvortl kommer en udplantet art. Gentofte Sø hørte oprndelg under kronen, men allerede 1717 gk den som et led hovedstadens vandforsynng som en slags reservebeholdnng for København. Engdraget vest for Gentofte Sø, mellem søen og Lyngbyvej, blev senere tllagt udflyttergårdene Brogård og Bakkegård samt Vangede olmegård. I 1920 tlplantede kommunen det offentlge vejareal Søslppen, som forbandt Lyngbyvej med en gammel st omkrng søen - begyndelsen tl parkanlægget. I peroden fra overtog kommunen de mdterste dele af engdraget vest for søen. Udbygnngen af parkanlægget fortsattes ved Søslppen, og årene op tl 1950 udførtes den resterende del af anlægget med stforbndelse tl Brogårdsvej. I første halvdel af 1970 erne reduceredes vestsden af sø-området på grund af Lyngbyvejens udvdelse. Stanlægget omkrng søen, på 2,6 km, bruges tl kondløb, spadsereture og lgnende og udgør endvdere en trafkskker forbndelse tl flere skoler. er er legeplads og mulghed for fsker ved køb af fskekort hos Kommuneservce. Om sommeren er her desuden 26 27

16 bådudlejnng. BKO (Bevægelsesklare områder) fndes ved legepladsen syd for søen. Vl du vde mere om planter og dyr ved søen, så se gudebogen Rundt om Gentofte Sø for børn og voksne. Den ndeholder bl.a. en afmærket rute med tlhørende beskrvelser, som fører den besøgende gennem områdets mest nteressante lokalteter. Bogen kan afhentes Kommuneservce og på bblotekerne, lgesom man ved henvendelse tl Park og Vej kan rekvrere opgaveark tl folkeskolens mndste klasser. Gentofte Rende Åben vandrende med tlhørende grønt stforløb og gangog cykelster. Ved Søslppens vestende fndes søens afløb under Lyngbyvej mod syd tl Gentofte Rende. fløbet er reguleret med et stgbord, hvs overkant sdder nøjagtg 16,89 meter over havets overflade. Når søens vandstand overstger denne højde, kan der løbe vand ud Gentofte Rende, hvs denne kke er for vandfyldt forvejen. I 1999 lå søens vandspejl gennemsntlgt 16,94 meters højde, mens det 2000 lå 16,83 meters højde. Selv tørre år vl man mdlertd ofte høre vandet bruse ved slusen; dette skyldes, at der ved hjælp af en såkaldt bundskyder, lukkes ldt vand ud af søen under stgbordet. Dette sker dels ford, det slusekammer der normalt er brug, ofte stoppes tl med blade og lgn., dels tl gavn for mljøet Gentofte Rende, når denne er tørlagt. Tuborg aveby Langs med Gentofte Rende lgger kolonhaveforenngen Tuborg aveby. Dyssegårdsparken Parken, der er fredet, består af 2 afsnt: En gammel granplantage og et område med skov- og græsarealer beregnet tl boldspl og ophold. Lokal park som prmært ndgår spadsereture, kondløb og lgnende. Kontrasten mellem den skyggefulde granplantage og de åbne græsarealer gver publkum en spændende og vareret natur oplevelse parken. Parken er anlagt på et areal af øjsgårdens jord, som 1771 blev udskftet fra Bernstorffs jorder. I 1920 påbegyndtes udstyknngen af øjsgårdens jorder af den daværende ejer, handelsgartner Chr. Greff, fra hvs bo kommunen 1948 overtog en gammel granplantage og et engdrag, belggende mellem Slangerupbanen (Farum banen) og Engsten. Opfyldnng af engdraget påbegyndtes overtagelsesåret; granplantagen blev saneret og ndgk som et led parkanlægget. Parken, som oprndelg udgjorde ca. 5.3 ha, fk navn efter Dyssegårds sogn, hvortl den hører. Parkarealet er senere blevet reduceret ldt forbndelse med opførelse af en børnensttuton den sydlge del af parken. Granplantagen parkens nordlge del blev fredet forbndelse med kommunens overtagelse af denne. Frednngen blev senere forbndelse med nsttutonsbyggeret udvdet tl også at omfatte de to boldarealer. Dyssegårdsparkens legeplads lgger en lysnng granskoven. Der er drekte adgang fra sten parallelt med Gentofte Rende, mens adgangen fra parkens centrale st forløber ad en naturst gennem skoven

17 Mdt på legepladsen er der opstllet et stort legelandskab med rutschebaner, klatrevæg og hængebro m.v. Uden for legepladsen er skoven også meget legevenlg, og der er ryddet naturster, som nvterer børnene tl huleleg og gemmeleg. Desuden rummer parken flere store lysnnger, som kan danne ramme for forskellge aktvteter og lege. Vesterdalens Rækkehuse Vesterdalen er rækkehusbebyggelse fra , tegnet af Kay Fsker, C. F. Møller og Svenn Eske Krstensen. lle rækkehusene er forskudt af hnanden, med n huse t rækker. Forskydnngen gver bebyggelsen et udtryk af bevægelse, og skrer samtdg prvatlv mdt fællesskabet. Nymosen Moseområde Vangede med vandarealer som skyldes tørvegravnng. Desuden er her græsarealer tl boldspl og lgnende. Mosens store attrakton er de åbne vandarealer og det rge fuglelv. Den gamle Wldes Mose, hvoraf den nordlge del nu kaldes Nymosen, blev ved udskftnngen fra Bernstorffs gods tllagt Enggården, Stolpegården og Mosegården med en trededel tørveskær tl hver af gårdene. Kommunen erhvervede Stolpegården 1874 og Nordre Enggård 1919, og på de medfølgende arealer af Wldes Mose påbegyndtes 1937 anlæggelsen af parkanlægget Nymosen. I 1939 blev størstedelen af Wldes Mose optaget på frednngslsten for Gentofte Kommune, herunder ca. halvdelen af det vest for det nuværende Nymoseanlæg belggende tørveskær. Dette område er nu hovedsagen erhvervet af kommunen. Den endelge afrundng af Nymosens parkanlæg mod vest med stforbndelse tl gertoften udførtes slutnngen af 1950 erne. Stsystemet bruges tl spadsereture, kondløb og hundeluftnng. Legepladsen lgger på et lysåbent areal mosens nordlge del. Der er monteret et stort pyramdeformet klatrenet, som henvender sg tl de større børn. Tl de mndre børn er der et legehus samt en vppe med plads tl flere børn samtdg. Derudover er der gynger både dækgynger og babygynger. Vangede Krke Tager man en llle omvej fra ruten op mod Vangede Bygade, kommer man tl Vangede Krke, som er tegnet af arktekt Johan Otto von Spreckelsen. Den er fra 1974 og dermed den senest byggede krke kommunen. Byggemateralet er håndstrøgne teglsten, vnduerne består af tykke, ndmurede glasblokke samt af fre ovenlysvnduer. I loftet ses en kassetteudsmyknng, som Spreckelsen også tegnede tl sn store trumfbue Pars. Keramkeren Tue Poulsen har skabt alter, kors, døbefont og prædkestol. Orglet er lgeledes tegnet af von Spreckelsen. Det er ndsat en sort smedejernsramme og placerngen krken leder tanken hen på en altertavle, da alteret er placeret mdt krkerummet. I krkens nordlge hjørne står en llle træfgur af Krstus og de fre evangelster. Man mener den er udført af 30 31

18 blledhuggeren.w. Bssen, og at den stammer fra den mdlertdge Vangede Krke. I 1996 fk krken st markante, frtstående klokketårn eller kampanle bestående af tre krkeklokker en udførelse svarende tl krkens orgel. Vangede Batter Voldanlæg dækket med græs og spredt bevoksnng. Legeplads fortgården. Lokalt rekreatvt område for de omkrngboende. Beplantnngen på fortanlægget plejes således, at det stadg er mulgt at fornemme arealets fortd som mltært anlæg. De gamle terrænformer og bevoksnngen gør området tl et godt legested. ancemulgheder det store legeredskab. Derudover er der monteret små karruseller og balancernge omkrng det store legeredskab. På plænen syd for legepladsen er der placeret små fodboldmål. Dan Turèlls Plads Dan Turrèlls Plads blev navngvet 19. marts 2007, på forfatterens fødselsdag. Vangede Bblotek og Turèll-samlngen Fra Dan turèlls Plads kan man køre en llle omvej ned ad Vangede Bygade, for at besøge Vangede Bblotek. Det grønne område omkrng bbloteket består af en græsskrånng mod Vangede Bygade samt et hækndrammet opholdsareal med forskellge stauder adsklte bede. Fortet, som også kaldes Vangede Batter, lgger på Stolpegårdens jorder. Fra udskftnngen 1777 og tl eksproprerngen forbndelse med anlægget af batteret omkrng 1866 havde Stolpegården haft hyppgt skftende ejere. Vangede Batter, der er opført , ndgk den nordvestlge frontlne af Københavns landbefæstnng. Foruden vestvolden bestod denne af en række forter og mndre batterer, som sammen med et oversvømmet område fra usum over Gentofte og Jægersborg og ud tl resundskysten ved vdøre skulle hndre et angreb på København. Legepladsen, der hovedsagelgt henvender sg tl de større børn, er ndrettet på det plane græsareal. Der er mange udfordrende og forskellge lege-, klatre- og bal- Dan Turèll havde en stor del af st lv en tæt tlknytnng tl Vangede. Vangede Bblotek har derfor mange år leget med tanken om at blve det centrale bblotek for Dan Turèlls forfatterskab. Nu er drømmen realseret, og Turèll-samlngen er tlgængelg for alle, som har lyst tl ltterært - at kgge forfatteren nærmere kortene. Brobæk Mose Mosen er fredet og grænser tæt op tl Gentofte sø. Området er kke egnet for gangbesværede. Tlgronngsmosen, eller kærområdet, består af flere bevoksnngstyper: Sø, rørsump, ple- brk- og ellesump, krat og skov. Mosen er flere steder meget tæt bevokset, hvlket kan få én tl helt at glemme, at man befnder sg mdt byen. realet er kraft af dets ndhold af mange bevoksnngstyper af stor rekreatv, naturvdenskabelg 32 33

19 og pædagogsk værd. er fndes også den nu tørlagte Vangede Klde et llle anlæg med plantede træer, bl.a. en knessk vandgran. Klden er dag markeret med et gammelt hestevandngstrug. Oprndelg har Brobæk Mose været en del af det søområde, der er opstået en lavnng morænelandskabet. Tlgronng samt kulturpåvrknngen såsom vandstandsændrnger, tørvegravnng og tlplantnng danner grundlaget for områdets karakter dag. I en perode blev området brugt af Nels Steensens osptal tl patenternes rekreaton, og spor af gamle ster og solgryder fndes endnu. realet har lgget hen uden væsentlge plejendgreb ca. 40 år. Brobæk Mose er et særdeles godt eksempel på, hvorledes et moseområde udvkler sg. Gå på opdagelse mosen og se på planter og dyr, gerne med gudebogen Rundt om Gentofte Sø og Brobæk Mose. Bogen kan rekvreres hos Kommuneservce og bblotekerne. Se under Gentofte Sø på sde 26. Stadon På Gentofte Stadon kan klubber/forennger hjemmehørende Gentofte Kommune låne baner. vrge klubber/ forennger kan leje baner mod betalng. envendelser vedrørende baneleje rettes tl Gentofte Stadons kontor. Jægersborg Kaserne Bygnngerne omkrng kasernen er øjefaldende placeret ved Jægersborg llé og den grønne plæne ved Meutegårdsvej. Området lgger relatvt højt og ved et overgangssted, dvs. på et sted landskabet, som har været strategsk vgtgt. Jægersborg Kaserne, oprndelg Jægersborg Slot, med De Thuraske Jagtlænger, som det frlængede anlæg kaldes, er opført af Chrstan den VI og fremtræder klasscstsk stl med murede, pudsede facader. Nogenlunde samtdg ophørte parforcejagten, og anlægget har sden været anvendt tl mltære formål. Kasernen består af flere bygnnger, hvoraf den seneste er fra 1962 og lgger omtrent, hvor det gamle slot lå. I dag bruges bygnngerne af Forsvarets Lægekorps. Det gamle Jægersborg otel er opført som slotskro tlknytnng tl Jægersborg Slot mdten af 1700-tallet. Slottet blev nedrevet 1761, da det var skadet efter svenskekrgene. Slotskroen fk af kongen en gavmld bevllng tl udskænknng, kaperkørsel, heste- og kvæghold og andet. Umddelbart nord for kasernen lgger et gammelt og nu fredet sprøjtehus, som også kan ses fra undesømosen. ollænderdammen ollænderdammen er prvat ejet og hører tl Schæffergården. Der er ngen offentlg adgang tl området, men udsgten dertl kan nydes fra Ermelundsvej. Schæfergården blev oprndelg opført 1747 som staldkompleks tl Jægersborg Slot. Otte år efter blev anlægget overtaget af hofsnedker Dderch Schæffer, som udvdede byggeret tl beboelse. I dag drves kursusvrsomhed på gården

20 NOTER 36 37

CYKELTURE. med Grøn Guide i Gentofte

CYKELTURE. med Grøn Guide i Gentofte CYKELTURE med Grøn Gude Gentofte Kolofon: Cykelture med Grøn Gude Gentofte 3. oplag 2. udgave Oktober 2011 Trykt 4000 eksemplarer Klder: Gentofte Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen med flere Udvklet

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ Sporene på Svnø og Avnø Indhold Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor:

Læs mere

FOTO FRA STEDET. Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN

FOTO FRA STEDET. Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN 2 FOTO FRA STEDET Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN Grunden er et stærkt kuperet areal, placeret langs Bispevangen i det nordlige Ballerup. Foruden den naturlige kupering, er der bygget

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod Lars Provstgaard,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse

Læs mere

CYKELTURE. med Grøn Guide i Gentofte

CYKELTURE. med Grøn Guide i Gentofte CYKELTURE med Grøn Guide i Gentofte Kolofon: Cykelture med Grøn Guide i Gentofte 4. oplag 3. udgave juni 2014 Trykt i 4000 eksemplarer Kilder: Gentofte Kommune, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Krkeblad Krkelg vejvser Vestre krke Graver krketjener: Morten Gert Hansen Krkevej 18, 7560 tlf. 21 20 27 43 mal: hjermvkrkegaard@gmal.com Snepræst: Jonas Serner-Pedersen Krkevej 9, 7560 tlf. 97 46 41 14

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL 4. september2012 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 8210 Aarhus V Telefon 8938 2000 post@almenboaarhus.dk www almenboaarhus.dk

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg)

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg) afholdes en Fælles Generalforsamlng sammen med HGU, Dagl Brugsen, Dn Egen Forenng og Dagsorden: 1. Valg af drgent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens beretnng og fremlæggelse af vsoner for fremtden

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Renovering, tilbygning og vedligeholdelse

Renovering, tilbygning og vedligeholdelse 25 års erfarng renoverngsarbejde nybyg Om Gladsaxe Totalentreprse / Byggeselskab ApS Gladsaxe Totalentreprse / Byggeselskab ApS er en moderne entreprenørforretnng med stor erfarng nden for bæredygtgt energrgtgt

Læs mere

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii ORGINAL EKS~MPL4R dåto 1r~17-2t/, -~ 9 LDk4II~PL11~N~. ft 12. w~dvut~ n~kkaj~1o.n,jrw MHRJIFFtE1~~BY, NARIH1ER k~ummune M...t... O~ Indholdsfortegnelse Sde REDEGØRELSE Generelt Lokalpanens område Lokapanens

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

FE90092 Samme bane bare med brune Bodex plader, i stedet for planker i gran, til samme pris! Kardemommeby

FE90092 Samme bane bare med brune Bodex plader, i stedet for planker i gran, til samme pris! Kardemommeby Legepladser og uderum tl børn og voksne Tjek prsen! Nkostne Multbane 10 x 20 meter bane med udstyr som vst. Varmgalvanserede stålstolper, mål og basket. Plader tl basket er lavet af vejrbestandgt polyethylene,

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Glamsbjerg bymdte FEBRUAR 2005 Forord Glamsbjerg er en statonsby fra ca. 1890-1910, der er opstået hvor jernbanen Oden se-assens krydser landevejen Bogense/Fåborg. Byens

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116.

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116. MAJ 116. DEN NR. 3 STJERNE 1967 ÅRG. D 20 686 E hmlen. I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 3- Maj 1967-116. Arg. INDHOLD Det ædleste kald lvet. Af Præsdent

Læs mere

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE lt ø- 4 det Independence, gang Krkens at søgen hmmelen en Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE RICHARD L. EVANS af De Tolvs Råd Der er frstelser overalt. Mulghederne for at øve det onde eller for at gøre godt

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Fraværende med afbud: Bjarne Vogt Dagsorden for mødet er:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen.~,I-,, ~,. I. NYBORG KOMMUNE Teknsk forvaltnng 1992 2. oplag, august 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund og ndhold Forholdet tl andet planlægnng

Læs mere

6 i' Stempel: 2 5 krp O øre. Deklaration.

6 i' Stempel: 2 5 krp O øre. Deklaration. P D "". -9 o :å 77 " a t> c &.4 6 d o Mtr. nr., ejerlav, sogn: ( København kvarter) eller ( de sønderjydske landsdele) bd. og bl. tngbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og hus nr.: 6 ' Stempel: 2 5 krp

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

03977.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00. Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

03977.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00. Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 03977.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00 Frednngen vedrører: Lyngbo Hede Domme la ksatons kom mss onen Naturklagenævnet Overfrednngsnævnet Frednngsnævnet 21-02-1966 Kendelser Deklaratoner FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære? SåDAn GØR VI Februar 2014 KLASSELEDELSE Hvad skal eleverne lære? Fagudvalgene har fået en central rolle Sofendalskolens arbejde med klasseledelse og struktur relaton tl folkeskolereformen. Klasserumsledelse

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36 NYBORG KOMMUNE Lokalpan nr. 36 for DSB S anlægsområde ved Knudshoved samt for dele af tlgrænsende arealer. 2. oplag, august 1997 NYBORG KONMIJNE LOKALPLAN NR. 36 FOR DSB S ANLÆGSORNADE VED KNUDSHOVED SANT

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation llm Prramslyrng l{clo*olt lr/ndow* tl Workgloups hfm. Verson 311 qfoldctfs Copyrght @ l gbslgg3 ldcro*oft Corporaton En hstore 3 kaptler, der handler om hvordan skærmen fk sn prompt (A:l) hvordan musen

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an ;..... ' an IWMMh f,, N DEI STJERNE Jul 1972 121. Årgang Nummer 7 I det fængsel dag de langt Guds stedet stedet krg Nummer Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT, assstent tl De Tolvs Råd

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Beboeren. Sommerlandet. Ildsjæle. Vinderen er fundet. Teater og debat. Farvepalet for tryghed KAB sætter fokus på trygheden i boligafdelingerne

Beboeren. Sommerlandet. Ildsjæle. Vinderen er fundet. Teater og debat. Farvepalet for tryghed KAB sætter fokus på trygheden i boligafdelingerne Beboeren Jun 2011 Farvepalet for tryghed KAB sætter fokus på trygheden bolgafdelngerne Bolger støbeskeen Der er mange nye bolger på vej KAB-fællesskabet sde 6 sde 8 Fede klpper, bål og blødende f ngre

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ Indhold Sporene på Svnø og Avnø Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor:

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør Nr. 1, 2006 Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den

Læs mere

%j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMieSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG

%j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMieSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG %j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMeSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG verden, værdfulde..... løssalg DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Anden rådgver Det første Præsdentskab Mange hævder, at

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Er det rigtigt at forskellen imellem den jyske og fynske måde at danse på er som følger:

Er det rigtigt at forskellen imellem den jyske og fynske måde at danse på er som følger: RHEINLÆNDER-POLKA. På Læsø kaldes dansen en jysk-fynsk. I Jylland bruger man udtrykket "en fynbo". Her på Fyn sger v en rhenlænder-polka - hvad mon dansen hedder rhen-landet? Dansen går march-tempo. På

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

ave ts H rand G.N. B

ave ts H rand G.N. B G.N. Brandts Have G.N. Brandt og hans havekunst G. N. Brandt var ikke blot en stads- og kommunegartner, som satte varige spor på Gentofte kommunes grønne områder, han var også en af Danmarks mest banebrydende

Læs mere

Kursuscenterguiden. KURSUSCENTRE.dK. KoNfERENCE med UdSigT og indsigt TÆNK HVAD VI KAN GØRE FOR DIG

Kursuscenterguiden. KURSUSCENTRE.dK. KoNfERENCE med UdSigT og indsigt TÆNK HVAD VI KAN GØRE FOR DIG Kursuscenterguden www.u-u.dk KURSUSCENTRE.dK KoNfERENCE med UdSgT og NdSgT TÆNK HVAD VI KAN GØRE FOR DIG Hos KursusCentre.dk holder v meget af at forkæle vores gæster, så jeres oplevelse blver mere and

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 3½ 3½ 3½ 3 3 3 4. den enkelte ejendom

Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 3½ 3½ 3½ 3 3 3 4. den enkelte ejendom 1.B1 1.B2 1.B3 1.B4 1.B5 1.B6 1.B7 Bernstorffsparken og Høeghsmindevej Bernstorffsvej og Kildegårdsvej Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej Tranegårdsvej og Gersonsvej Blidahpark

Læs mere