CYKELTURE med Grøn Guide i Gentofte

Transkript

1 Søruten Start undesømosen Venstre ad Jægersborg llé øjre ad Søndersøvej Venstre ad Ved Kæret Venstre ad Enemarksvej øjre ad Væltegårdsvej Venstre ad Smakkegårdsvej øjre ad Gentoftegade øjre ad Dahlenstræde Følg sten tl venstre langs Gentofte Sø Venstre ad Volsten øjre ad Søgårdsvej øjre ad Fuglegårdsvej og over broen Venstre ad Kærvangen Venstre ad Plantagevej øjre ad Lyngbyvej øjre ad Engsten langs Gentofte Rende øjre ad Vesterdalen ved Dyssegårdsparken øjre ad lmndngen Venstre ad Fruevej øjre ad Vangedevej Venstre ad Ercavej øjre ad Mosebuen Venstre nd tl Nymosen øjre ad sten gennem Nymosen ud tl Mosegårdsvej Lge ud ad Snogegårdsvænge Venstre ad Snogegårdsvej øjre ad erredsvej øjre ad Stolpehøj øjre ad Stolpegårdsvej Venstre hen over pladsen og tl Brogårdsvej Venstre ad Ermelundsvej øjre ad undesøvej øjre ad Soløsevej øjre ad Solbakkevej øjre ad sten tl undesømosen Skovruten Start undesømosen Følg sten nordpå og drej tl højre ad Ermelundssten øjre ad Slotsvej Venstre ad Smutvej Lge ud ad Mosehøjvej Følg Mosehøjvej tl højre Venstre ad Kollegevej Venstre ad Ordruphøjvej øjre ad Skovgårdsvej Venstre ad rnekulsvej Lge ud ad Schmmelmannsvej Venstre ad Fabrtus llé øjre ad Chrstansholmsvej øjre ad Chrstansholms parkvej Venstre ad Vtus Berngs llé øjre ad Dyrehavevej øjre ad Peter Lebs vej øjre ad Strandvejen øjre ad Emlekldevej øjre ad Sølystparken Lge ud ad Sølystvej øjre ad Emlekldevej Venstre ad Damgårdsvej øjre ad Krøyersvej Lge ud ad Korsgårdsvej Venstre ad Sophus Baudtz vej Venstre ad Skovshoved vej øjre ad Strandvejen øjre ad st gennem Charlottenlund Slotshave Lge ud gennem tunnel under Charlottenlund Staton old tl venstre og fortsæt lgeud ad Enghedsvej øjre ad Bernstorffsvej Følg 4. vej rundkørselen - Fortunvej Venstre ad Solbakkevej Venstre ad Skovvej øjre ad Jægersborg llé CYKELTURE med Grøn Gude Gentofte 52 53

2 Borgmester Forord Gentofte Kommune er en grøn kommune præget af høj natur- og mljøstandard, samt rekreatve kvalteter. I de mange fne haveanlæg, parker, søer og moser fnder man storslået natur og mange kulturelle værder. For at styrke bevdstheden om kommunens grønne og kulturelle værder, har Gentofte Kommune støttet udvklngen af tre rekreatve cykelruter, som er beskrevet dette hæfte. æftet gver således et forslag tl nogle spændende oplevelser på cykel eller tl fods. Jeg håber, at hæftet vl nsprere borgerne tl flere spændende oplevelser det grønne Gentofte. Gentofte Rådhus September 2008 ans Toft Borgmester 1

3 INTRODUKTION Velkommen tl Gentofte Kommune på cykel. De grønne cykelruter forbnder flere af kommunens rekreatve områder og løber gennem parker, va grønne forbndelser og langs kysten. Ved at følge ruterne kan man således lære mere om de attraktoner og tlbud, der fndes kommunen. V håber, at ruterne vl ndbyde tl gode ture og bdrage tl en sund hverdag. æftets 3 ruter er på km og kobler sg derudover på de regonale cykelruter. Ruterne er udlagt, så de passerer flere kulturelle og grønne oplevelser på vejen. Bagest hæftet fndes et oversgtskort og en rutebeskrvelse. De seværdgheder, man møder langs ruten, er beskrevet selve hæftet og markeret på oversgtskortet. Selv om ruterne prmært følger mndre trafkerede veje, så husk altd at passe på trafkken og tag hensyn tl omgvelserne og hnanden. Tak tl Gentofte Kommune og alle som har hjulpet tl med udvklngen og gennemførelsen af projektet. Med venlg hlsen og ønsket om en rgtg god tur. Tno Rabe Tønnesen Grøn Gude Chrstna Dreyer Landskabsarktekt INOLD S Skovruten S Søruten S Parkruten S Kort S Rutebeskrvelser SIGNTUR FORKLRING: Informaton Kort nformaton om stedet jet vad kan man se store Ldt om stedets hstore ktvtetsforslag Gode forslag tl flere oplevelser BKO (BevægelsesKlart Område): Et område der nvterer tl fyssk aktvtet, leg og udfoldelse. 2 3

4 OVERSIGT OVER SKOVRUTEN undesømosen Ermelunden og klden Dyrehaven Ellemosen Sankt ndreas Krke Ordrup Krkegård GN Brandts ave Chrstansholms Mose Fabrtus llé De Engelske Rækkehuse Dyrehaven og Bakken Bellevue vdøre Strandpark Emlas Klde Sølyst vdøre Sølystparken Skovshoved Krke Gammel Strandvej Charlottenlund Strandpark og Fort Charlottenlund Slotspark og Skov Forstbotansk ave Bernstorffs Slotshave Femvejen SKOVRUTEN undesømosen Stort naturområde med typsk mosekarakter med ster tl både gang, cyklng og rdnng. Mosen bag Jægerborgs Kaserne er et af de største moseområder kommunen. er fndes bl.a. store åbne arealer med enggræs, som gver mulghed for at se langt og opleve hmmelen og vejrets skften. undesømosen er et spændende og meget frodgt naturområde, der byder på stor varaton samt gode rammer for rekreaton, leg og naturoplevelse. er er samtdg mulghed for at opleve et vareret dyre- og plantelv. Vegetatonen består prmært af træer og buske, som hører naturlgt hjemme vådområder. Den vestlge del af mosen består af naturskov, mens den nord- og nordøstlge del af mosen er åbne engstrøg med spredte grupper af brk og el højt græs. Som vådområde er det en del af det gamle å-system, der løber gennem kommunen. Mosen udgjorde oprndelgt et areal af Ibstrup ovmarks jorder, som 1788 underlagdes Bernstorff ovmarksgård. I 1930 overtog kommunen undesømoseområdet fra /S ovmarksgården. Området blev optaget på frednngslsten for Gentofte Kommune 1939, og få år efter påbegyndtes rde- og gangstanlægget området. I den sydlge del af mosen fndes en legeplads med bl.a. vandleg, gynger og legekrat. er fndes også arealer tl boldspl, hvor mosen grænser op tl kolonhaveforenngen Bernstorff. Derudover har Ordrup Cycle Club klubhus her. 4 5

5 Ermelunden og klden Ermelunden er tæt bevokset med blandet løvskov. Træerne står tæt, så mange af sterne er mørke, mens sletten er helt åben og lys. Terrænet er kuperet, og her er tt vandhuller på de laveste arealer. Om sommeren græsses den store Ermelundsslette af rdeskolernes ponyer. vdørebækken løb oprndelgt vdere fra undesømosen og gennem Ermelunden og Dyrehaven tl resund. Vandets betydnng på stedet kan stadg tydelgt ses, da vandværket har en staton på det lavest lggende areal det relatvt kuperede terræn. Det højest belggende område kommunen lgger også Ermelunden ca. 40 m over havets overflade. Ermelunden hørte oprndelg tl det gamle jagtslot Ibstrup, som lå ved den nuværende Jægersborg Kaserne. Søerne på Ermelundssletten fungerede som slottets karpedamme. Ellemosen Fra Vlvordevej eller Mosehøjvej kan man tage en afstkker fra ruten og følge sten nd tl mosen. Området er dog kke egnet for gangbesværede. Ellemosen er en llle mose, som man kke nødvendgvs lægger mærke tl, hvs kke man er stedkendt. Følger man sterne, som lgger som små træbroer rundt vandet, er det som at komme nd en anden verden. Mosen er tæt bevokset med rødel, som danner grundlag for et særlgt plantesamfund, betnget af ellerøddernes kvælstofbaktereknolde. Mosen er en såkaldt tlgronngsmose typsk morænelandskab. Ored Sø, som Ellemosen oprndelg hed, skar sg nd Gl. Ordrup Bys overdrev - Oredvang. Den tlhørte oprndelg kronen, men 1619 tlskødede Chrstan IV søen tl København. Søen fulgte herefter de skftende ejere af Ordruphøj og ejedes mange år af famlen Berlng, som afhændede den tl Landmandsbanken, hvorfra kommunen overtog den Gennem Ermelunden løber også en regonal cykelrute, som fører vdere mod Lyngby nord og usum syd (Se evt. hæftet Ture Københavns omegn, udgvet af Københavns mt). Bålpladsen kan frt benyttes. Medbrng selv kul eller sank brænde skovbunden. usk at slukke lden, når du forlader bålpladsen. Rdnng Ermelunden og Dyrehaven er tlladt med et gyldgt rdeadgangskort, som kan fås hos Jægersborg Statsskovdstrkt. Mosen er fn tl små spadsereture og ndgår øvrgt stforbndelsen mellem Skovgårdsvej og Vlvordevej. Ordrupgårdsamlngen, hvs park er offentlg tlgængelg, lgger ned tl mosen. er fndes bl.a. eksotske træer, eng, bøgeskov, rosenhave, terrasser og lysthuse. Ordrupgaard er tegnet af arktekt Gotfred Tvede ( ) og opført årene , som en eksklusv bolg med tlhørende galler. Samtdg blev den store tlhørende park anlagt af stadsgartner Valdemar Fabrcus ansen ( ). I 2005 fk museet en tlbygnng, som er tegnet af den prsvndende, rakske arktekt Zaha add. 6 7

6 Sankt ndreas Krke Sankt ndreas Krke Ordrup blev ndvet maj 1973, som den tredje katolske krke Danmark efter reformatonen på trods af, at mengheden kun bestod af 5 personer. I dag er der en aktv menghed. Krkens hstore nvolverer både Frederk VII, grevnde Danner og Bsmarck. Ved sden af krken lgger gravhøjen Ordruphøj, der er ndrettet som gravkapel for famlen Berlng. Ordrup Krkegård Krkegård. Stor og med mange forskellgartede og kunstnerske afsnt. Krkegården er opdelt fre hovedafsnt, der gen er opdelt mndre afdelnger med hver sn karakter. Krkegården er meget frodg, og der er stor varaton plantevalget. er fndes bl.a. en gangst omgvet af krsebærtræer, et llle haverum med fne buede avnbøghække og en kastaneallé. I en stor lysnng lå ndtl 1971 krkegårdens gamle kapel, som dag er ndrettet tl urnefællesgrav. På Ordrup Krkegård fndes også anlæg nspreret af naturelementer som en skovkrkegård og en lysåben eng. Ordrup Krkegård blev anlagt 1892 af kommunegartner G.N. Brandt, som førte tlsyn med stedet frem tl Det var den første krkegård, som blev anlagt efter sognedelngen 1891, hvor det første af de alt n sogne, v har dag, blev udsklt. Krkegården blev et af G.N. Brandts lvsværker. Den nspraton, han hentede sn egen have på rnekuldsvej, nu Brandts ave, overførte han tl krkegården. G. N. Brandt er øvrgt selv begravet her ved kastanjelunden. GN Brandts ave Tdlgere prvathave for G.N. Brandt ( ), som var kommunegartner Gentofte fra ca tl aven var stedet, hvor Brandt afprøvede planter og plantesammensætnnger. I de små haverum kan man fnde de kendte kulturlandskaber (engen, overdrevet, grøftekanten, engrenden, skoven). De repræsenterer kke blot en landskabsmæssg, men også en følelsesmæssg oplevelse - en stemnng som Brandt anvendte bevdst. I den llle have blev der således plads tl både en opholdshave, nspreret af overdrevet, en blomsterhave nspreret af grøftekanten, og endelg en skovhave, en hellg lund, som på trods af sn llle størrelse formår at skabe den rette stemnng. nlæggelsen af haven er sket som en fortløbende, ekspermenterende proces. Dog er terrænregulerngen og rumopdelngen udført omkrng 1915 og kke ændret sden. Gentofte Kommune erhvervede ejendommen, og sden 1968 har haven været åben for offentlgheden. For at forstå det epokegørende denne have, må man huske på, at på det tdspunkt, hvor haven blev etableret, var prvathaver normalt mere beregnet på en præsentaton end på egentlg ophold. Brandt ændrede dette, formentlg nspreret af den engelske havearktekt Gertrude Jekyll, således blev planternes samspl og frodghed vgtgere end oplevelsen af den enkelte plante, og havens bund var kke længere jord men græs og planter. 8 9

7 Chrstansholms Mose Moseområde med naturkarakter blot kan skrues op for gassen, når mørket falder på. Gaslamperne drves af et gaslaug. Mosen lgger som et fredelgt og frodgt naturområde gemt mellem vllahaverne. Parken er anlagt på et areal, som er særlgt knyttet tl Gentofte Kommunes hstore. De første bopladser kommunen, helt tlbage tl Mulleruptden, er fundet omkrng den havarm, som Chrstansholms Mose er en rest af. I 1500-tallet hørte arealet under vdøre Kongsgård, som har lgget nærheden af det nuværende Chrstansholm. Frederk II nedlagde vdøre Len, og det følgende århundrede admnstreredes gården fra Københavns Slot. I 1666 blev gården gvet fæste tl Vtus Berng. Berng nedrev den gamle kongsgård og genopbyggede den længere mod nord-vest og kaldte sn besddelse for Chrstansholm tl ære for Chrstan V. Det nuværende Chrstansholm Slot er bygget af Just Fabrtus. I 1900 blev ejendommen overtaget af /S Chrstansholm, som påbegyndte udstyknng af ejendommen. ovedbygnngen købtes af grev Carl Molkte 1914, og 1920 overtog kommunen mosearealet - ca. 5,15 ha - hvs tlplantnng som parkanlæg påbegyndtes I dag ejes slottet af Frtz Schur. Ved mosen har Chrstansholms Tennsklub tl huse. I den sydlge ende fndes en stor naturlegeplads med bl.a. junglest, svævebane og boldareal. Fabrtus llé lléen er kendt for sne fne gamle gas-gadelygter. Det er den eneste vej Danmark, som stadg oplyses af gaslygter. Om dagen er lamperne på vågeblus, så der De Engelske Rækkehuse De hvde rækkehuse karréform, blev bygget 1903, og var de første rækkehuse, der blev opført Gentofte Kommune. De blev bygget 1903 efter engelsk forbllede og ndrettet med separat ndgang tl køkken den høje kælderetage. Den oprndelge plan var, at der skulle bygges alt n lukkede karréer. Det blev dog kun tl to, da man kke kunne få tlladelse tl at bebygge Nordre Oversvømmelse, som var et led den gamle forsvarsplan omkrng København. Dyrehaven og Bakken Jægersborg Dyrehave blev skabt af Kong Frederk d. III, som en skov tl jagtformål. Dyrehaven er kendt for sne lysåbne sletter, hvor øjet kan vandre frt under trækronerne, men skoven vlle kke se ud, som den gør uden de mange dyr. jortene spser alle de planter, blade og små træer, som de kan komme tl. Derfor er der frt udsyn under trækronerne og åbne sletter. Færre dyr Dyrehaven vlle betyde at de åbne sletter vlle gro tl. jortene færdes flokke, da mange par øjne og ører kan opdage en fare hurtgere end et par. I alt er der ca hjorte Dyrehaven, fordelt på tre forskellge arter. an og hun lever hver for sg det meste af året undtagen brunsttden om efteråret, hvor de mødes. Om sommeren og godt vejr færdes dyrene på de åbne sletter, mens de dårlgt vejr og om vnteren søger ly skovområderne

8 Sådan kender man hjortene fra hnanden: Krondyr: Kronhjorten er den største af hjortene. nder med deres kalve holder mest tl den sydlge del af Dyrehaven, mens hjortene mest holder tl den nordlge del. Der fndes også hvde krondyr, som dog kke er albnoer. Dådyr: Dåvldtet færdes ofte meget store flokke på Eremtagesletten. Dåvldt fndes tre farver, sorte, hvde og røde. Skaer: Skavldtet er de mndste hjorte Dyrehaven. Sommerpelsen er rødbrun med hvdgule pletter. Vnterpelsen er ensfarvet mørkebrun med hvd bagdel. Da Frederk d. III sn td skabte Dyrehaven, var det for at kunne gå på jagt. I dag fastholdes antallet af dyr for at bbeholde det særlge landskabspræg. I Dyrehaven lgger også Dyrehavsbakken, som holder åbent hele sommerhalvåret. Cyklng og rdnng er tlladt. Kapervognene holder ved Klampenborg Staton og Peter Lebsvej. ndledte Bellevue sn tlværelse som traktørsted, en epoke, der skulle vare to århundreder. I mdten af erne blev hele området reguleret, forbndelse med Kystvejens anlægnng. Det blev landskabsarktekt C.Th. Sørensen, der formede parken og arktekt. Jacobsen, der tegnede strandbadet. Statsmnster Staunng havde været ankermand omdannelsen af bugten. For at hædre ophavsmanden tl de offentlge herlghedsværder, blev den nordvestlgst del af Bellevue kaldt Staunngs Plæne. De tdlgere omklædnngskabner samt øvrge bygnnger, tegnet af rne Jacobsen, er nu fredet. Området huser Bellevue teateret, en offentlg badestrand samt græsarealer tl frluftsaktvteter. er er desuden offentlge toletter, kosker og lvreddere. vdøre Strandpark Solplæne med en del gamle træer og en legeplads tl mndre børn. Parken lgger med udsgt tl Knud Rasmussen statuen. Bellevue Strandparken med den populære sandstrand er et af kommunens ældste udflugtsmål for sommergæster fra hele Københavnsområdet. Bellevue Strandpark består af en sandstrand og store græsarealer med frtstående træer. De hvde lvreddertårne med blå strber står som vartegn for området. Bellevue var oprndelgt en llle ejendom, som blev opført 1723 på Chrstanholms jorders nordøstlgste hjørne. I 1734 blev Bellevue overtaget af en traktør og dermed Som et led bestræbelserne på at få gennemført den store regulerng af Bellevuebugten erhvervedes vdøre Strandpark 1929 tl offentlgt formål. Parken blev anlagt som en stor solplæne med enkelte gamle træer. Endvdere skabtes en sandstrand, og mod vest langs Strandvejen opførtes en mur med pergola, tegnet af arktekt Poul Baumann. Pergolaen var prmært et havearktektonsk element, men løste samtdg et terrænproblem mod Strandvejen. Ved anlæggelsen af Kystvejen ( ) blev parken afskåret fra strandarealerne, hvorved dens rekreatve 12 13

9 værd reduceredes. vdøre Strandpark er dag et fredfyldt alternatv tl det pulserende badelv ved Bellevue. På legepladsen, der har form som et øre, har sandkasse, legekrat og vandpost. ret er beklædt med græs og har en kæmpe rng øreflppen. Nede øregangen er der sand, man kan forme og bygge med - og så hælder det vand ud af øret. Emles Klde Mndesmærke, som statsmnster grev.e. Schmmelmann rejste for sn kone Emle, da hun døde Støtten er tegnet af N.. bldgaard. vdøre Landsted form af en markant hvd bygnng, som let ses fra Strandvejen og vdøre Strandpark. vdøre er tegnet af arktekt Johannes Schrøder og opført som sommerbolg for legatonsråd F.C. Bruun. I 1906 blev den købt af søstrene dronnng lexandra af England og kejsernde Dagmar af Rusland. Sdstnævnte boede her ndtl sn død vdøre ejes dag af Novo Nordsk. Sølystparken Ruten tager et svng nd ad vllavejen Sølystparken. er er en llle sø, som lgger centralt som et gadekær mellem husene. Sammen med de åbne forhaver udgør søen et hyggelgt og grønt byrum. Skovshoved Krke Krken er bygget og tegnet af lfred Brandt. Modsat det normale er krken orenteret med alteret vest. Den er opført af håndstrøgne munkesten og dekoreret med rundbuer og andre romanske stltræk. lterblle-det yrdernes tlbedelse er af xel elsted. Inventar og udsmyknngen med krkelge og lokale symboler er også tegnet af Brandt. I 1930 erne blev den oprndelge bkubeformede tårnafslutnng erstattet af et kobberbeklædt spr, og en tlbygnng mod nord kom tl. I 1980 erne tlføjedes på krkens nordsde 2 lave længer med runde kapeller moderne stl. Tl krkerummet skabte Knud Lollesgaard 1960 erne 8 glasmosakker. Frobenus orgelet på 24 stemmer er fra Sølyst Det hvde, træbeklædte landsted er opført en enkel og klasssk stl, som mnder om en mndre dansk herregård. Sølyst er opført ca af Just Fabrtus og senere fuldført af hans enke efter hans død. I sdste halvdel af 1800-tallet var stedet dels ejet af Ernest Schmmelmann og dels af etatsråd I.P. Suhr. os dem samledes tdens store personlgheder, blandt andre Oehlenschläger og famlen eberg. Sden 1948 har Sølyst været ejet af Det Kongelge Danske Skydeselskab. Gammel Strandvej Bebyggelsen langs med Strandvejen gennem Skovshoved er meget vareret. Mdt det gamle Skovshoved fndes der stadg mange små fskerhuse med tlhørende stejlepladser, hvor fskerne hængte deres garn. I dag benyttes dsse som små haver for beboerne. Når man bevæger sg mod Charlottenlund Skov, blver de små huse gradvst afløst af store vllaer og ambassadebolger

10 Charlottenlund Strandpark og Fort Strandpark med sandstrand og store græsarealer samt tlhørende badeanstalt Offentlg badestrand samt græsarealer, populært kaldet fluepapret, tl solbadnng og andre frluftsaktvteter. Strandarealet hørte oprndelg tl Gentofte Dyrehave ved Stranden oprettet 1622 af Kong Chrstan IV, senere tl Gyldenlund det nuværende Charlottenlund Slot. Ved anlæggelsen af fortet 1886 overgk den sydlge del af strandarealet tl krgsmnsteret, og den nordlge del forpagtedes af den senere Kong Frederk VIII, som lod standparken planere og udlægge tl køkkenhave. I 1933 overtog Gentofte Kommune vedlgeholdelsen og admnstratonen af hele strandparksområdet (ca. 13 ha.) fra Statsmnsteret, efter at køkkenhaven 1926 og fortet 1932 var åbnet for publkum. I 1950 etablerede kommunen en campngplads fortets grønnegård I strandparken lgger Charlottenlund Fort, som blev anlagt årene som led Københavns Søbefæstnng. Fortet nedlagdes 1932 og overgk derefter tl Gentofte Kommune. Ved fortet fndes både badeanstalt, campngplads, sommerrestaurant, offentlge toletter og kosker. Charlottenlund Slotspark og Skov vdt renæssanceslot med stor park. Slottet, der ejes af Slots- og Ejendomsstyrelsen, bruges af Danmarks Fskerundersøgelser. Rddersalen er nd mellem åben for publkum forbndelse med klassske koncerter. Slotshaven ndeholder elementer fra flere forskellge havestlarter. Nogle af de fneste haveelementer er den lange elegante allé, som dag fører fra Strandvejen tl Charlottenlund Slot. lléen er et eksempel på baroktdens retlnede havekunst. Det engelsk nsprerede haveanlæg rummer flere små bygnnger, f.eks. det gamle shus med udskårne sbjørnefgurer over ndgangen. En anden seværdghed er det dyllske gule og stråtækte bndngsværkshus, som gennem tderne har været brugt som både vaskehus og tlholdssted for Lvgarden. De to store lærketræer på plænen bag slottet er Danmarks ældste og har dannet grundstammen for hele Danmarks lærketræsbestand. Dsse træer er næsten lge så gamle som Charlottenlund Slotshave. Charlottenlund Slot var mange år beboet af kongefamlen. Gennem ca. 200 år frem 1930 har de forskellge kongelge beboere præget stedet. Oprndelgt var det et barokslot, men senere blev det ombygget tl det franske renæssanceslot, som v ser dag. I 1869 flyttede de sdste kongelge nd på slottet. Kronprns Frederk (senere Frederk VIII) og Prnsesse Louse boede her såedes tl deres død hhv og Under Frederk VIII blev haven tl stadghed forskønnet med nye beplantnnger og smukt vedlgeholdte plæner. Obelsken bag slottet er rejst 1938 tl mnde om slottets to sdste kongelge beboere. Gå en tur og oplev skov, park, fort og vand. Danmarks kvarum er det ældste offentlge akvarum 16 17

11 Danmark. Byggeret blev påbegyndt 1937 og åbnede dørene for offentlgheden aprl I 1974 blev akvaret udvdet med fem store landskabsakvarer og et bologsk museum tl skftende udstllnger. I 1990 fk kvaret en ny forhal med udvdet café samt skoletjenestefaclteter. Forstbotansk ave Forstbotansk ave hører tl Jægersborg Skovdstrkt under Skov og Naturstyrelsen. aven er tæt beplantet med mange gamle og eksotske træer. På havens 3,5 ha vokser over 600 arter af træer og buske harmonsk skovtlstand. De gamle træer og buske har prøvet ekstremerne det danske klma og har derved fået stor værd for både forsknng og for udnyttelse haver, parker og landskab. Der er ngen fast gartner haven, og derfor er plejen ekstensv. Det, der blver kaldt ukrudt andre haver, er her vlde planter, f.eks. skvalderkål, som hvert år afløser de mange forårsblomstrende anemoner, krokus og stjernehyacnter. Forsthaven blev anlagt 1838 som studesamlng for skovbrugsundervsnngen og benyttes stadg undervsnngen. Samlngen er værdfuld både på grund af sn alder og sn artsrgdom. Bernstorffs Slotshave Bernstorffsparken, som den kaldes daglg tale, er den største park kommunen og ejes af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Bernstorff Slot og Slotshave ndeholder store åbne sletter omgvet af bøgeskov. Rosenhaven er for nylgt blevet restaureret. Den er tlplantet med nogle af de hstorske rosensorter, som stammer fra peroden , hvor Chrstan IX s Dronnng Louse boede på stedet. Dengang anlagde man rosenbede med højstammede roser og slyng- og buskroser af duftende og fyldge sorter. Den gule Svenske Vlla Bernstorff Slotshave er et fnt eksempel på svensk træbygnngskunst. Vllaen blev oprndelgt opført som gæstehus for kongeparrets gæster. I dag drves den af Svenske Vlla Fonden som kulturhus og café. Kong Frederk V ønskede, at hans gode ven og udenrgsmnster, Johan artvg Ernst Bernstorff skulle have en passende sommerbolg og gav ham 1752 noget af krongodsets jorder nord for København. Kongens franske arktekt Ncolas-enr Jardn tegnede både slot og have. Man ved kke, om Jardns haveplan blev realseret fuldt ud. Med planen blev en ny stl ndført dansk havekunst, nemlg den romantske landskabshave, som var kendt fra England og Tyskland. Der er adgang alle dage fra kl. 7 morgen tl solnedgang. Det er kke tlladt at plukke eller samle plantedele. Færdsel sker på eget ansvar. Der kan stærk blæst være rsko for nedfaldende grene fra de gamle træer, og sterne kan stedvs være meget glatte regn og sne. Bernstorff nteresserede sg meget for havedyrknng og ndførte mange eksotske frugttræer, urter, prydbuske og træer - flere af dem havde aldrg før været plantet Danmark. Da Chrstan IX som prns overtog haven 1854, var en stor del af de eksotske vækster gået ud og 18 19

12 anvendt tl brænde. Den første kongelge havenspektør Rudolph Rothe besluttede derfor, at haven skulle bevares som et stykke sjællandsk natur med store græsklædte sletter omgvet af skov. Og netop sådan kender v parken dag. Slotshaven har sden 1945 været åben for offentlgheden. er er gode mulgheder for at gå lange ture. Om vnteren er her fne kælkemulgheder parkens vestlge del. Femvejen Den store rundkørsel fk st navn I dag går der faktsk 6 og kke 5 veje fra rundkørslen. Obelsken er sat tl mnde om Kong Chrstan IX og Dronnng Louse, som havde sommerbolg på Bernstorffs Slot fra NOTER 20 21

13 OVERSIGT OVER SRUTEN Bernstorff avekolon Jægersborg Krke Søndersø Bernstorffs Slotshave Gentofte Krke og Krkegård Gentofte Bycenter Gentofte Park Gentofte Sø Gentofte Rende Tuborg aveby Dyssegårdsparken Vesterdalens rækkehuse Nymosen Vangede Krke Vangede Batter Dan Turèlls Plads Vangede Bblotek Brobæk Mose Gentofte Stadon Jægersborg Kaserne og otel ollænderdammen undesømosen SRUTEN aveforenngen Bernstorff aveforenngerne Bernstorff, Solvang og Knæbjerget er kommunalt ejede, mens haveforenngen Tuborg er ejet af en andelsforenng. Derudover fndes der et antal mdlertdge kolon- og nyttehaver. Jægersborg Krke Krken er tegnet sengotsk stl af P. S. Mathesen Indretnngen er fra 1965 og udført af arktekterne Inger og Johannes Exner. ltertavlen er en crkulær lyskomposton af Mogens Jørgensen. Den lgner en glasmosak, men består vrkelgheden af ca små elektrske pærer på en fortnnet messngplade. Orglet på vestpulpturet har en smukt udført facade med dekorerede kobberpber. Det er bygget 1944 af Marcussen & Søn. Som forbllede har arktekten haft sengotske, sær sjællandske krker, og det ydre fremtræder den da også som en rgtg gammel landsbykrke med kamtakker og blændngsdekoratoner på gavlene, støttepller ved langmurene osv. Denne byggestl var meget populær peroden Sognegården er tegnet af O. Ramsgaard Thomsen og blev taget brug Søndersø Moseområde omgvet af græsarealer. Stedet har et stlle og rolgt præg og benyttes oftest kun af de omkrngboende. Som lokalpark, udgør det en smuk kulsse for de omkrnglggende vllaer og anvendes desuden tl kortere ophold, boldspl og leg m.m

14 Området er den sdste rest af den tdlgere Jægersborg Sø, almndelgvs kaldet Søndersø. Den dækkede tdlgere sammen med undesømosen et større område syd, øst og vest for Ibstrup/Jægersborg Slot, der således kom tl at lgge som på et næs. Fra omkrng 1620 fungerede søen dels som supplement tl Københavns drkkevandsforsynng dels som fskedam for Jægersborg Slot. Senere ndgk den de oversvømmelsesområder, som var led Københavns befæstnng. Kronen afhændede området omkrng år 1800, og fra 1869 ved man, at det har tlhørt Meutegården, som ejedes af kroejeren på Jægersborg Kro, Tønnes Larsen. Efter skftende ejere, senest handelsgartnerne nders og Nels Mortensen, købtes området 1920 af Gentofte Kommune. De omkrnglggende vllakvarterer blev udstykket og bebygget løbet af 1940 erne og 50 erne. Bernstorffs Slotshave Se sde 19. Gentofte Krke og Krkegård Gentofte Krke er opført 1100-tallet og er dermed den ældste krke kommunen. Den gamle krke er også den eneste kommunen, som er belggende på en gammel krkegård. Krkegården er øvrgt også kommunens mndste. er er en hyggelg landsbystemnng, da ndretnngen er som på en klasssk dansk landsbykrkegård. Krken er præget af flere senere ombygnnger og fremtræder derfor nu det ydre som en gotsk landsbykrke. Krken blev opført så tdlgt som Det kamtakkede tårn blev opført omkrng år Kongefamlen har hstoren deltaget mange gudstjenester denne krke under sommeropholdene på Bernstorff Slot. Maleret af Jesus ombord fskerbåden på Genesaret Sø er malet og skænket tl krken af dronnng Louse for ca. 100 år sden, hvor det derefter har været alterbllede ndtl Også Sølvlysestagerne er 1871 skænket krken af kongefamlen. Krken blev restaureret Ved denne lejlghed blev gulvet belagt med ølandsflser, og samtdg fk krkerummet helt nye farver. Gentofte Bydelscenter Gentoftegade er kommunens ældste hovedgade. Langs med Gentoftegade lå alle gårdene helt frem tl 1760 erne, hvor gårdene blev flyttet ud tl de små landsbyer, som den dag dag udgør kommunens bydelscentre. Gentofte Park Ældre parkanlæg, som oprndelgt blev anlagt som en prvat lysthave. Foruden den betydnng, som parken har kraft af sn umddelbare tlknytnng tl Gentofte Bymdte, er området af overordentlg stor betydnng for oplevelsen af Gentofte Sø, det den danner en smuk og harmonsk overgang mellem by og naturområde. Parkens betydnng forstærkes af sammenhængen med Gentofte Sø-området. Stedet er et yndet opholds- og udsgtsareal

15 I 1744 lod erman Kløcker den gamle Gentoftegård nedrve og opførte stedet en ret anselg lystgård, som den nuværende Gl. Salem var en del af. Samtdg blev haven anlagt som de kongelge hauger. Lndealléen, som fører gennem parken ned mod Gentofte Sø, stammer fra denne td. Kommunen erhvervede 1918 arealerne ned mod søen (ca m2), suppleret med arealerne fra to syd herfor belggende ejendomme, hvs samlede areal udgjorde kvadrat-alen ( m2 ). Et mndre areal er senere afgvet forbndelse med opførelsen af Gentofte Statsskole. er er gode udsgtsbænke og en rgtg god kælkebakke om vnteren. Legepladen ndeholder en boldbane, en grusplads tl street-basketball, og den vestlgste del er der bl.a. en 5-gynge, hvorfra der er fne kg op henholdsvs trækronerne og ud over Gentofte Sø. Derudover er der en llle karrusel ved ndgangen fra sten mod Gentofte Sø. Gentofte Sø Fredet naturområde, som ndgår et langstrakt sø- og moseområde, der er opstået umddelbart efter sdste std. Dette langstrakte stdslandskab omfatter blandt andet også Emdrup Sø og Utterslev Mose. Der er ster hele vejen rund om søen. Et enkelt sted også på søen, da sten fortsætter over en pontonbro. Sammen med Brobæk Mose udgør Gentofte Sø kommunens største sammenhængende vådområde og er således af stor betydnng for fuglelvet hele det nordkøbenhavnske område. Det rummer mange sjældne og truede naturtyper og arter, selv om det kun er 8 km fra Københavns centrum og klods op ad Lyngbyvejen. Området er af meget stor bologsk, rekreatv og æstetsk værd. Gentofte Sø er således blandt landets 10 reneste søer over 20 ha, og hele området er udpeget som et nternatonalt naturbeskyttelsesområde og habtatområde, ford det rummer flere naturtyper som er truet hele EU, og som Danmark er forplgtet tl at beskytte. Bl.a. fndes der hele 7 arter af vldtvoksende orkdéer området, hvortl kommer en udplantet art. Gentofte Sø hørte oprndelg under kronen, men allerede 1717 gk den som et led hovedstadens vandforsynng som en slags reservebeholdnng for København. Engdraget vest for Gentofte Sø, mellem søen og Lyngbyvej, blev senere tllagt udflyttergårdene Brogård og Bakkegård samt Vangede olmegård. I 1920 tlplantede kommunen det offentlge vejareal Søslppen, som forbandt Lyngbyvej med en gammel st omkrng søen - begyndelsen tl parkanlægget. I peroden fra overtog kommunen de mdterste dele af engdraget vest for søen. Udbygnngen af parkanlægget fortsattes ved Søslppen, og årene op tl 1950 udførtes den resterende del af anlægget med stforbndelse tl Brogårdsvej. I første halvdel af 1970 erne reduceredes vestsden af sø-området på grund af Lyngbyvejens udvdelse. Stanlægget omkrng søen, på 2,6 km, bruges tl kondløb, spadsereture og lgnende og udgør endvdere en trafkskker forbndelse tl flere skoler. er er legeplads og mulghed for fsker ved køb af fskekort hos Kommuneservce. Om sommeren er her desuden 26 27

16 bådudlejnng. BKO (Bevægelsesklare områder) fndes ved legepladsen syd for søen. Vl du vde mere om planter og dyr ved søen, så se gudebogen Rundt om Gentofte Sø for børn og voksne. Den ndeholder bl.a. en afmærket rute med tlhørende beskrvelser, som fører den besøgende gennem områdets mest nteressante lokalteter. Bogen kan afhentes Kommuneservce og på bblotekerne, lgesom man ved henvendelse tl Park og Vej kan rekvrere opgaveark tl folkeskolens mndste klasser. Gentofte Rende Åben vandrende med tlhørende grønt stforløb og gangog cykelster. Ved Søslppens vestende fndes søens afløb under Lyngbyvej mod syd tl Gentofte Rende. fløbet er reguleret med et stgbord, hvs overkant sdder nøjagtg 16,89 meter over havets overflade. Når søens vandstand overstger denne højde, kan der løbe vand ud Gentofte Rende, hvs denne kke er for vandfyldt forvejen. I 1999 lå søens vandspejl gennemsntlgt 16,94 meters højde, mens det 2000 lå 16,83 meters højde. Selv tørre år vl man mdlertd ofte høre vandet bruse ved slusen; dette skyldes, at der ved hjælp af en såkaldt bundskyder, lukkes ldt vand ud af søen under stgbordet. Dette sker dels ford, det slusekammer der normalt er brug, ofte stoppes tl med blade og lgn., dels tl gavn for mljøet Gentofte Rende, når denne er tørlagt. Tuborg aveby Langs med Gentofte Rende lgger kolonhaveforenngen Tuborg aveby. Dyssegårdsparken Parken, der er fredet, består af 2 afsnt: En gammel granplantage og et område med skov- og græsarealer beregnet tl boldspl og ophold. Lokal park som prmært ndgår spadsereture, kondløb og lgnende. Kontrasten mellem den skyggefulde granplantage og de åbne græsarealer gver publkum en spændende og vareret natur oplevelse parken. Parken er anlagt på et areal af øjsgårdens jord, som 1771 blev udskftet fra Bernstorffs jorder. I 1920 påbegyndtes udstyknngen af øjsgårdens jorder af den daværende ejer, handelsgartner Chr. Greff, fra hvs bo kommunen 1948 overtog en gammel granplantage og et engdrag, belggende mellem Slangerupbanen (Farum banen) og Engsten. Opfyldnng af engdraget påbegyndtes overtagelsesåret; granplantagen blev saneret og ndgk som et led parkanlægget. Parken, som oprndelg udgjorde ca. 5.3 ha, fk navn efter Dyssegårds sogn, hvortl den hører. Parkarealet er senere blevet reduceret ldt forbndelse med opførelse af en børnensttuton den sydlge del af parken. Granplantagen parkens nordlge del blev fredet forbndelse med kommunens overtagelse af denne. Frednngen blev senere forbndelse med nsttutonsbyggeret udvdet tl også at omfatte de to boldarealer. Dyssegårdsparkens legeplads lgger en lysnng granskoven. Der er drekte adgang fra sten parallelt med Gentofte Rende, mens adgangen fra parkens centrale st forløber ad en naturst gennem skoven

17 Mdt på legepladsen er der opstllet et stort legelandskab med rutschebaner, klatrevæg og hængebro m.v. Uden for legepladsen er skoven også meget legevenlg, og der er ryddet naturster, som nvterer børnene tl huleleg og gemmeleg. Desuden rummer parken flere store lysnnger, som kan danne ramme for forskellge aktvteter og lege. Vesterdalens Rækkehuse Vesterdalen er rækkehusbebyggelse fra , tegnet af Kay Fsker, C. F. Møller og Svenn Eske Krstensen. lle rækkehusene er forskudt af hnanden, med n huse t rækker. Forskydnngen gver bebyggelsen et udtryk af bevægelse, og skrer samtdg prvatlv mdt fællesskabet. Nymosen Moseområde Vangede med vandarealer som skyldes tørvegravnng. Desuden er her græsarealer tl boldspl og lgnende. Mosens store attrakton er de åbne vandarealer og det rge fuglelv. Den gamle Wldes Mose, hvoraf den nordlge del nu kaldes Nymosen, blev ved udskftnngen fra Bernstorffs gods tllagt Enggården, Stolpegården og Mosegården med en trededel tørveskær tl hver af gårdene. Kommunen erhvervede Stolpegården 1874 og Nordre Enggård 1919, og på de medfølgende arealer af Wldes Mose påbegyndtes 1937 anlæggelsen af parkanlægget Nymosen. I 1939 blev størstedelen af Wldes Mose optaget på frednngslsten for Gentofte Kommune, herunder ca. halvdelen af det vest for det nuværende Nymoseanlæg belggende tørveskær. Dette område er nu hovedsagen erhvervet af kommunen. Den endelge afrundng af Nymosens parkanlæg mod vest med stforbndelse tl gertoften udførtes slutnngen af 1950 erne. Stsystemet bruges tl spadsereture, kondløb og hundeluftnng. Legepladsen lgger på et lysåbent areal mosens nordlge del. Der er monteret et stort pyramdeformet klatrenet, som henvender sg tl de større børn. Tl de mndre børn er der et legehus samt en vppe med plads tl flere børn samtdg. Derudover er der gynger både dækgynger og babygynger. Vangede Krke Tager man en llle omvej fra ruten op mod Vangede Bygade, kommer man tl Vangede Krke, som er tegnet af arktekt Johan Otto von Spreckelsen. Den er fra 1974 og dermed den senest byggede krke kommunen. Byggemateralet er håndstrøgne teglsten, vnduerne består af tykke, ndmurede glasblokke samt af fre ovenlysvnduer. I loftet ses en kassetteudsmyknng, som Spreckelsen også tegnede tl sn store trumfbue Pars. Keramkeren Tue Poulsen har skabt alter, kors, døbefont og prædkestol. Orglet er lgeledes tegnet af von Spreckelsen. Det er ndsat en sort smedejernsramme og placerngen krken leder tanken hen på en altertavle, da alteret er placeret mdt krkerummet. I krkens nordlge hjørne står en llle træfgur af Krstus og de fre evangelster. Man mener den er udført af 30 31

18 blledhuggeren.w. Bssen, og at den stammer fra den mdlertdge Vangede Krke. I 1996 fk krken st markante, frtstående klokketårn eller kampanle bestående af tre krkeklokker en udførelse svarende tl krkens orgel. Vangede Batter Voldanlæg dækket med græs og spredt bevoksnng. Legeplads fortgården. Lokalt rekreatvt område for de omkrngboende. Beplantnngen på fortanlægget plejes således, at det stadg er mulgt at fornemme arealets fortd som mltært anlæg. De gamle terrænformer og bevoksnngen gør området tl et godt legested. ancemulgheder det store legeredskab. Derudover er der monteret små karruseller og balancernge omkrng det store legeredskab. På plænen syd for legepladsen er der placeret små fodboldmål. Dan Turèlls Plads Dan Turrèlls Plads blev navngvet 19. marts 2007, på forfatterens fødselsdag. Vangede Bblotek og Turèll-samlngen Fra Dan turèlls Plads kan man køre en llle omvej ned ad Vangede Bygade, for at besøge Vangede Bblotek. Det grønne område omkrng bbloteket består af en græsskrånng mod Vangede Bygade samt et hækndrammet opholdsareal med forskellge stauder adsklte bede. Fortet, som også kaldes Vangede Batter, lgger på Stolpegårdens jorder. Fra udskftnngen 1777 og tl eksproprerngen forbndelse med anlægget af batteret omkrng 1866 havde Stolpegården haft hyppgt skftende ejere. Vangede Batter, der er opført , ndgk den nordvestlge frontlne af Københavns landbefæstnng. Foruden vestvolden bestod denne af en række forter og mndre batterer, som sammen med et oversvømmet område fra usum over Gentofte og Jægersborg og ud tl resundskysten ved vdøre skulle hndre et angreb på København. Legepladsen, der hovedsagelgt henvender sg tl de større børn, er ndrettet på det plane græsareal. Der er mange udfordrende og forskellge lege-, klatre- og bal- Dan Turèll havde en stor del af st lv en tæt tlknytnng tl Vangede. Vangede Bblotek har derfor mange år leget med tanken om at blve det centrale bblotek for Dan Turèlls forfatterskab. Nu er drømmen realseret, og Turèll-samlngen er tlgængelg for alle, som har lyst tl ltterært - at kgge forfatteren nærmere kortene. Brobæk Mose Mosen er fredet og grænser tæt op tl Gentofte sø. Området er kke egnet for gangbesværede. Tlgronngsmosen, eller kærområdet, består af flere bevoksnngstyper: Sø, rørsump, ple- brk- og ellesump, krat og skov. Mosen er flere steder meget tæt bevokset, hvlket kan få én tl helt at glemme, at man befnder sg mdt byen. realet er kraft af dets ndhold af mange bevoksnngstyper af stor rekreatv, naturvdenskabelg 32 33

19 og pædagogsk værd. er fndes også den nu tørlagte Vangede Klde et llle anlæg med plantede træer, bl.a. en knessk vandgran. Klden er dag markeret med et gammelt hestevandngstrug. Oprndelg har Brobæk Mose været en del af det søområde, der er opstået en lavnng morænelandskabet. Tlgronng samt kulturpåvrknngen såsom vandstandsændrnger, tørvegravnng og tlplantnng danner grundlaget for områdets karakter dag. I en perode blev området brugt af Nels Steensens osptal tl patenternes rekreaton, og spor af gamle ster og solgryder fndes endnu. realet har lgget hen uden væsentlge plejendgreb ca. 40 år. Brobæk Mose er et særdeles godt eksempel på, hvorledes et moseområde udvkler sg. Gå på opdagelse mosen og se på planter og dyr, gerne med gudebogen Rundt om Gentofte Sø og Brobæk Mose. Bogen kan rekvreres hos Kommuneservce og bblotekerne. Se under Gentofte Sø på sde 26. Stadon På Gentofte Stadon kan klubber/forennger hjemmehørende Gentofte Kommune låne baner. vrge klubber/ forennger kan leje baner mod betalng. envendelser vedrørende baneleje rettes tl Gentofte Stadons kontor. Jægersborg Kaserne Bygnngerne omkrng kasernen er øjefaldende placeret ved Jægersborg llé og den grønne plæne ved Meutegårdsvej. Området lgger relatvt højt og ved et overgangssted, dvs. på et sted landskabet, som har været strategsk vgtgt. Jægersborg Kaserne, oprndelg Jægersborg Slot, med De Thuraske Jagtlænger, som det frlængede anlæg kaldes, er opført af Chrstan den VI og fremtræder klasscstsk stl med murede, pudsede facader. Nogenlunde samtdg ophørte parforcejagten, og anlægget har sden været anvendt tl mltære formål. Kasernen består af flere bygnnger, hvoraf den seneste er fra 1962 og lgger omtrent, hvor det gamle slot lå. I dag bruges bygnngerne af Forsvarets Lægekorps. Det gamle Jægersborg otel er opført som slotskro tlknytnng tl Jægersborg Slot mdten af 1700-tallet. Slottet blev nedrevet 1761, da det var skadet efter svenskekrgene. Slotskroen fk af kongen en gavmld bevllng tl udskænknng, kaperkørsel, heste- og kvæghold og andet. Umddelbart nord for kasernen lgger et gammelt og nu fredet sprøjtehus, som også kan ses fra undesømosen. ollænderdammen ollænderdammen er prvat ejet og hører tl Schæffergården. Der er ngen offentlg adgang tl området, men udsgten dertl kan nydes fra Ermelundsvej. Schæfergården blev oprndelg opført 1747 som staldkompleks tl Jægersborg Slot. Otte år efter blev anlægget overtaget af hofsnedker Dderch Schæffer, som udvdede byggeret tl beboelse. I dag drves kursusvrsomhed på gården

20 NOTER 36 37