Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, H122, F109 Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Kort- og Matrikelstyrelsen Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Vaserne Fotograf: Mogens Holmen, Miljøcenter Roskilde Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov (nr. 139). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord... 5 Natura 2000-planlægning... 7 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne... 7 Områdebeskrivelse... 8 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler.. 27 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver

4

5 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. 5

6

7 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Øresund og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. 7

8 Natura 2000 plan Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H123 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F109. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Natura 2000-området indeholder den øvre del af Mølleådalen med vandløbet Hestetangs Å/ Vassingerødløbet, de store søer Furesø, Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø, adskillige moser samt løvskovene Ganløse Eged, Terkelskov og Frederiksdal Skov. Bastrup Sø er Mølleåsystemet kildesø. Ved den vestlige ende af Farum Sø ligger Farum Sortemose. Tidligere var der i mosen åbne enge og kær, der anvendtes til græsning og høslæt; i dag er den stærkt tilgroet med pil og birk. Syd for søen ligger Sækken, der består af birke-ellesump og lysåbne moseområder med hængesæk. Vaserne er et moseområde dannet ved Furesøens største vig, Store Kalv. Mosen består af tørvegrave, enge, rørskovsarealer og navnlig af ellesumpe iblandet birk og pil. Sumpene har bevaret et urskovsagtigt præg med træernes høje rodnet ude i vandet og mange væltede stammer. 8

9 Natura 2000 plan Småsøerne, som ligger mellem Bastrup Sø og Buresø, er et særdeles fint rigkærområde med stor artsrigdom og sjældne plantearter som f.eks. melet kodriver og leverurt samt i titusindvis af maj-gøgeurt. I Vaserne ligger Olsens Sø, som er en mindre sø med rimeligt klart vand og en yderst veludviklet undervandsvegetation med blandt andet blærerod og krans-tusindblad. I Buresø vokser den sjældne vandplante stor najade. Og Farum Sortemose er voksested for den sjældne tørve-viol. Området er udpeget for at beskytte 15 naturtyper og levesteder for 7 arter. De syv arter er skæv vindelsnegl, sump-vindelsnegl, lys skivevandkalv, stor vandsalamander, stor kærguldsmed samt fuglearterne rørhøg og plettet rørvagtel. Naturtyperne er søtyperne kransnålalgesø, (3140), brunvandet sø (3160) og naturligt næringsrige søer (3150), vandløb (3260) og en række lysåbne naturtyper (bl.a. kalkoverdrev, 6210) hængesæk (7140), rigkær (7230) og kildevæld (7220). Desuden forekommer naturtypen surt overdrev (6230)i området. I skov er skovnaturtyperne bøgeskove på muldbund (9130), bøgeskove på morbund uden kristtorn (9110), Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund (9160), Skovbevoksede tørvemoser (91D0) samt elle- og askeskove (91E0)udpeget. Størstedelen af habitatområdets skovområde er statsejet. Skoven er primært ældre bøgeskov og aske/ellesumpe med høj naturværdi. I basisanalyserne for Natura 2000-området Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Basisanalyse 9

10 Natura 2000 plan Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Natura 2000-området ligger i Egedal, Furesø og Rudersdal Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Øresund. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, 10

11 Natura 2000 plan men vil ikke være en del af denne Natura plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering Ynglestederne for Stor Vandsalamander ligger i en stor del af området så spredt, at det for den enkelte bestand kan medføre en isolation og sårbarhed, der kan true artens forekomst i området. Arealerne med kalkoverdrev, 6210, surt overdrev, 6230, og rigkær, 7230, er små og fragmenterede. Der er derfor risiko for at naturtypen på sigt bliver mere artsfattig eller at arealet bliver reduceret pga. stor randeffekt. Næringsstofbelastning Kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for blandt andet kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230) og hængesæk (7140) og alle skovnaturtyper i Natura 2000-området. Kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området. På grund af den høje andel af skovkanter og overgangszoner vurderes næringsstofbelastningen også at udgøre en trussel mod skovtyperne. Spildevandstilledning De store søer i området har alle været næringspåvirkede som følge af, nu afskåret, tilledning af spildevand. Næringsindholdet i søerne er fortsat lidt for højt - formodentlig på grund af tilledninger fra enkeltejendomme. Dårlig vandkvalitet i søerne kan reducere fødemængden for rørhøg og dermed forringe dens i forvejen usikre levemuligheder i området. Hestetangs Å/Vassingerødløbet er på størstedelen af sit forløb påvirket af spildevandsudledninger. Pesticider og gifte Ingen oplysninger Tilgroning Tilgroning vil på sigt udskygge de karakteristiske lyskrævende plantearter i de lysåbne naturtyper og dermed ændre artssammensætningen og true naturtyperne. Store dele af overdrevene, kildevældene og rigkærene er i drift med afgræsning eller slæt. Stedvis er naturtyperne dog under betydeligomfattende tilgroning med høje urter/græsser. Kalkoverdrevene, rigkærene og hængesækkene er tilgroede med vedplanter. Næringsberigelse og rigelig forekomst af frø fra træer og buske vil fremme tilgroningen og ændre lysåben natur til skov - hvis ikke der iværksættes tiltag. Hængesæk (7140) er følsom over intensiv græsning og tråd. Rydning kan være aktuelt - skal foregå om vinteren. 11

12 Natura 2000 plan Da tilgroningen også antages at påvirke levestederne for sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl, lys skivevandkalv og stor kærguldsmed og plettet rørvagtel vil den kunne udgøre en trussel mod disse. Uhensigtsmæssig hydrologi De våde lysåbne naturtyper i Natura 2000-området er påvirkede af afvanding og vandindvinding, især hængesækområderne. Vandstandssænkning vil kunne udgøre en trussel mod levesteder for vindelsneglene og for plettet rørvagtel. Hestetangs Å/Vassingerødløbet har aktuelt ringe sommervandføring, hvilket truer vandløbenes tilstand. Uhensigtsmæssig drift Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges, f.eks. ved forstyrrelse af jordbunden. I området er der registreret mindre trusler fra intensiv skovdrift i form af jordbearbejdning i skovnaturtyperne bøg på morbund (9110) og bøg på muldbund (9130). Desuden er der en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyperne. Anlæg og anlægsaktiviteter Ingen oplysninger Råstofindvinding Ingen oplysninger Hindring af landskabsdynamik Ingen oplysninger Invasive arter I naturtyperne rigkær, kalkoverdrev og surt overdrev vokser de invasive plantearter kæmpe-bjørneklo, hæk-berberis og sildig gyldenris. I skovnaturtyperne elle- og askeskov er der mindre forekomster af den invasive art kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklo vil på sigt kunne udgøre en trussel for denne naturtype. Invasive arter hører ikke naturligt hjemme i den danske natur. Arterne er efterhånden blevet et stort problem, fordi de spreder sig til naturområderne, hvor de kan danne store bestande, som fortrænger det vilde plante- og dyreliv. Forstyrrelser Færdsel på stierne samt sejlads og fiskeri kan i perioder forstyrre og påvirke bestanden af rørhøg, idet færdslen mindsker forekomsten af tilstrækkeligt uforstyrrede egnede ynglelokaliteter. Prædation, jagt og fiskeri I hele Mølleåsystemet er der problemer med mink. Dyrene vil kunne true den i forvejen usikre forekomst af rørhøg i området 12

13 Natura 2000 plan Igangværende pleje og genopretning For at forbedre natur og miljø i Furesø iværksatte Frederiksborg Amt og Farum Kommune i 2003 et omfattende restaureringsprojekt med opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet i søen. Link: Miljøministeriet har udpeget Mølleåsystemet som et af 11 indsatsområder. Mølleåsystemet dækker 2 Natura 2000-områder, nemlig Nedre Mølleå og Øvre Mølleå. Projektet omfatter et moderne rensningsanlæg, hvor det rensede spildevand føres tilbage til Mølleåen. Derudover gennemføres der naturpleje i form af rydning af opvækst, græsning m.m. i en række områder langs åen, bl.a. for at sikre arter som rosmarin-lyng og tørveviol. Dele af åens løb restaureres ved genslyngning og fjernelse af spærringer bl.a. af hensyn til bækørred. Et stort antal større og mindre arealer i Natura 2000-området er fredede, heraf er nogle omfattet af plejeplaner. Krogenlund Mose/Småsøerne er omfattet af en fredning, der pålægger såvel naturpleje som en fortsættelse af amtets naturovervågning som grundlag for plejen. Størstedelen af områdets skove er ejet af staten. Disse skove arealer drives efter naturnære principper. Det betyder, at man i driften arbejder målrettet for at sikre et kontinuert skovdække og opretholdelsen af et godt skovklima. Derved kan foryngelse af skoven som helhed basere sig på selvsåning. Skov- og Naturstyrelsen har udlagt en stor andel af de kortlagte skovnaturtypearealer, der tilhører styrelsen, som urørt skov, naturskov, græsningsskov eller arealer med plukhugstdrift (ca. 130 ha. i N139). Skovdrift i statsskovene er nærmere beskrevet i "Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene". Statsskovene er certificeret efter FSC og PEFC systemerne. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovpligtige arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er tilstanden nedenfor kun vurderet for fredskovspligtige skovnaturtyper. 13

14 Natura 2000 plan Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. 14

15 Natura 2000 plan I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Figur 4a. Naturtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Figur 4b. Skovtilstand for de af Natura 2000-områdets skovtyper, som er tilstandsvurderet. 15

16 Natura 2000 plan Kalkoverdrevet (6210) er vurderet til naturtilstandsklasse III for 1,1 ha og naturtilstandsklasse IV for 0,5 ha. Strukturtilstanden fordeler sig med 1,1 ha klasse II og 0,5 ha klasse IV. Græsningstrykket er næsten optimalt på de 1,1 ha. Artsindekset viser at 0,1 ha er i klasse III og 1,5 ha i klasse IV. Surt overdrev, (6230) 3,2 ha er vurderet til at have naturtilstanden III og 5,7 ha har naturtilstanden IV. Alle arealer har en artsscore på klasse III. Strukturtilstanden er derimod klasse IV på 5,7 ha og klasse I på 3,2 ha. De sidstnævnte 3,2 ha har en optimal drift for naturtypen. Hængesæk (7140) 10,5 ha har naturtilstanden klasse II og 0,3 ha har naturtilstanden klasse III. Strukturtilstanden er klasse III på 10,5 ha og klasse II på 0,3 ha. Det viser at 10,5 ha er tilgroet med vedplanter. Artstilstanden er klasse I på 10,2 ha, klasse II på 0,3 ha og klasse IV på 0,3 ha. En senere kortlægning har dog vist, at der kun findes i alt 1,9 ha hængesæk i området, heraf 1,3 ha i Ryget Skov, Sækken, mod tidligere kortlagt 10,5 ha. Den resterende del er nu kortlagt som skovbevokset tørvemose. Kildevæld, (7220) Her har 0,1 ha naturtilstanden klasse I og 3,8 ha naturtilstanden klasse II, og 0,1 ha klasse III. Artstilstanden er klasse I og II på 3,8 ha og klasse III på 0,1 ha. Strukturtilstanden er derimod klasse III på 3,7 ha og klasse I og II på 0,2 ha. Det viser, at der blandt andet er store tilgroningsproblemer med højurter og vedplanter på 3,7 ha. Rigkær, (7230) Der er i alt 9,2 ha rigkær i Natura 200-området. Heraf er 5,7 ha bedømt til at være have naturtilstanden klasse II og 2,3 ha har klasse III samt 1,2 ha naturtilstanden klasse IV. Artstilstandsindekset fordeler sig, så 6,1 ha har klasse I og II. I alt 3,1 ha har artsindekset III og IV. Artsindekset viser, at en stor del af rigkærene er meget fine artsrige kær. Strukturindekset er derimod på III og IV for 5,5 ha. Der viser, at der er et yderligere plejebehov på disse arealer. 16

17 Natura 2000 plan Habitatområde 123 Strukturtilstand (ha) Naturtype kalkoverdrev 1,1 0, surt overdrev 3,2 5, hængesæk 0,3 10, kildevæld 0,1 0,1 3, rigkær 0,9 2,1 5,0 0,5 0,7 Hovedtotal 4,2 3,6 19,2 6,7 0,7 Habitatområde 123 Artstilstand (ha) Naturtype kalkoverdrev 0,1 1, surt overdrev 8, hængesæk 10,2 0,3 0, kildevæld 3,7 0,1 0, rigkær 4,1 2,0 1,5 1,6 Hovedtotal 18,0 2,4 10,7 3,4 Habitatområde 123 Naturtilstand (ha) Naturtype kalkoverdrev 1,1 0, surt overdrev 3,2 5, hængesæk 10,5 0, kildevæld 0,1 3,8 0, rigkær 5,7 2,3 1,2 Hovedtotal 0,1 20,1 6,9 7,4 17

18 Natura 2000 plan Habitatområde 123 Strukturklasse (ha) Naturtype bøg på mor 26,87 38,12 2, bøg på muld 72,07 97, ege-blandskov 6,95 12,04 91D0 skovbevokset tørvemose 6,73 7,13 91E0 elle- og askeskov 76,74 1,85 0,38 Hovedtotal 189,37 156,97 2,72 Habitatområde 123 Artsklasse (ha) Naturtype bøg på mor 27,80 34,34 5, bøg på muld 3,54 150,77 15, ege-blandskov 0,37 18,62 91D0 skovbevokset tørvemose 13,51 0,35 91E0 elle- og askeskov 0,59 73,07 5,30 Hovedtotal 45,81 277,15 26,10 Habitatområde 123 Skovtilstandsklasse (ha) Naturtype bøg på mor 26,87 38,12 2, bøg på muld 51,05 118, ege-blandskov 1,08 17,90 91D0 skovbevokset tørvemose 13,51 0,35 91E0 elle- og askeskov 60,09 18,50 0,38 Hovedtotal 152,61 193,74 2,72 Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte naturforekomster på Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. 18

19 Natura 2000 plan Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/ skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Stor vandsalamander og lys skivevandkalv, da arterne har stabile bestande inden for området. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Kransnålalgesø, (3140), næringsrig sø (3150), brunvandet sø, (3160) og vandløb med vandplanter (3260) pga. stor belastning med næringsstoffer. 19

20 Natura 2000 plan Kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230), da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet, og der er problemer med tilgroning på begge typer overdrev, Hængesæk (7140), da tålegrænsen for N-deposition er overskredet på en stor del af området og der er tilgroningsproblemer. Kildevæld (7220) og rigkær (7230), på grund af dårlig struktur 9110 Bøg på mor, 9130 bøg på muld, 9160 ege-blandskov, 91D0 skovbevoksede tørvemoser, 91E0 elle- og askeskove, da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på alle arealer. For 9160 ege-blandskov, 91D0 skovbevoksede tørvemoser og 91E0 elle- og askeskove er højeste tålegrænse på mere end 25% overskredet. Pga. den særlige skovstruktur med høj andel af skovbryn og overgangszoner gør desuden at sandsynligheden for at højeste tålegrænsen for næringsstofbelastningen vurderes at være overskreden for større andel af det samlede skovareal. Prognosen er ukendt for: Urtebræmmer (6430), da naturtypen ikke er kortlagt Stor kærguldsmed, da arten ikke er kortlagt Skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl, da arterne ikke er kortlagt Plettet rørvagtel og rørhøg, da arterne ikke er kortlagt Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: Stort areal, levested eller bestand Få forekomster Truede naturtyper og arter Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et 20

21 Natura 2000 plan sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området I området er der særlig fokus på det varierede å-dals-landskab med søer, lysåbne naturtyper og skov. De truede naturtyper kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær er små og isolerede. Derfor søges naturtypernes areal udvidet, så der skabes økologiske forbindelser. De truede arter lys skivevandkalv, stor kærguldsmed og plettet rørvagtel prioriteres højt. Det overordnede må for området er: Skov- og lysåbne naturtyper sikres en god-høj naturtilstand. De truede naturtyper kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær prioriteres højt og arealet af disse øges, således at der så vidt muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne De truede arter lys skivevandkalv og stor kærguldsmed prioriteres højt og de sikres velegnede leve- og ynglesteder. Ynglesteder for stor vandsalamander udvides, hvis det er muligt Det sikres, at fuglene på udpegningsgrundlaget, herunder plettet rørvagtel har uforstyrrede ynglelokaliteter. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skov tilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. 21

22 Natura 2000 plan For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet af kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær øges, hvis de naturgivne forhold giver mulighed derfor. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for ynglefuglene plettet rørvagtel og rørhøg, sikres at være i fremgang, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Bevarelsen af to naturtyper hængesæk (7140) og skovbevokset tørvemose kan ofte resultere i modstridende interesser. I dette habitatområde indgår der ikke en udvidelse af området med hængesæk (7140), men en fastholdelse af arealstørrelsen og en forbedring af naturkvaliteten. Det største hængesækområde findes i Sækken, der er udlagt til urørt skov. Området skønnes at kunne forblive udlagt til urørt skov, såfremt det sikres, at der over tid er et areal svarende til det kortlagte, der er lysåbent og kan defineres som hængesæk (7140). Antallet af ynglevandhuller for stor vandsalamander forøges med 2 ha mindre vandhuller, hvis de naturgivne forhold giver mulighed derfor. Der vurderes ikke at være modstridende interesser, da udvidelsen ikke foretages på bekostning af en anden naturtype. Arealerne af kalkoverdrev, (6210), surt overdrev, (6230), og rigkær, (7230), er små og fragmenterede. Arealerne udvides med op til 50% hvis de hvis naturgivne forhold giver mulighed derfor. Der vurderes ikke at være modstridende interesser, da udvidelsen ikke foretages på bekostning af en anden naturtype Det prioriteres, at kilder og væld (7220) er lysåbne, hvis en beskygget tilstand er resultatet af en yngre tilgroning med træer. Der kan derfor være tale om at rydde mindre områder i mindre veludviklet aske- og ellesumpe (91E0). Naturlig succession på veldrænede jorder vil med tiden ændre naturtypen ege-blandskov (9160) til bøgeskove på muldbund (9130). Flo- 22

23 Natura 2000 plan raregistreringerne fra kortlægningen viser, at der er en kraftig selvforyngelse i egeskoven af bøg og ær. Opretholdelse af bøgeskove på muldbund (9130) i habitatområdet vil mange steder kræve en aktiv indsats for at holde jorderne tilstrækkeligt veldrænede. En evt. ekstensivering af afvandingen i området må forventes at fremme skovnaturtyper som aske- og ellesumpe (91E0) og egeskove og blandskove (9160) på bekostning af bøgeskov på muldbund (9130). Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, her- 23

24 Natura 2000 plan under fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i rigkær. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Der sikres velegnede levesteder for stor kærguldsmed, stor vandsalamander og lys skivevandkalv, skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl. 1.5 Der sikres uforstyrrede levesteder for plettet rørvagtel og rørhøg. 1.6 Ynglesuccesen for rørhøg sikres ved bekæmpelse af mink på ynglelokaliteter, som hidtil. 1.7 Invasive arter skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealet af ynglevandhuller for stor vandsalamander forøges med omkring 2 ha mindre vandhuller, hvis de naturgivne forhold giver mulighed derfor. 2.2 Arealerne af kalkoverdrev, 6210, surt overdrev, 6230, og rigkær, 7230, er små og fragmenterede. Arealerne udvides med op til 50% hvis de hvis naturgivne forhold giver mulighed derfor. Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 24

25 Natura 2000 plan 4.1 Der sikres uforstyrrede levesteder for plettet rørvagtel. 4.2 Der sikres velegnede levesteder for stor kærguldsmed og lys skivevandkalv. 4.3 Arealerne med kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng tilstand sikres og forbedres. Arealerne af kalkoverdrev, 6210, surt overdrev, 6230, og rigkær, 7230, udvides med op til 50% hvis de naturgivne forhold giver mulighed derfor. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelse af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. 25

26 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning 26

27 Natura 2000 plan Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 27

28 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1014 Skæv vindelsnegl Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler: Afgræsning Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1016 Sumpvindelsnegl Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler: Afgræsning 24. september 2009

29 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1042 Stor kærguldsmed Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1082 Lys skivevandkalv Ha Vurderet Gunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Bevaring af gunstig status Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer 24. september 2009

30 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1166 Stor vandsalamander Ha Gunstig Bevaring af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Rydning af vedplanter For få ynglevandhuller Naturgenopretningsp rojekt Mulige virkemidler: Bemærkning: Etablering af vådområder og søer 24. september 2009

31 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kransnålalger Sigtelinje Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer 24. september 2009

32 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status flydeplanter eller store vandaks Sigtelinje Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer 24. september 2009

33 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer 24. september 2009

34 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Uhensigtsmæssig drift Miljøvenlig vandløbspleje Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Belastning med organisk stof Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Grundvandsindvinding Forbedring af hydrologi Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Sandvandring F orbedring af hydrologi Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen 24. september 2009

35 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 1,6 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Mulige virkemidler: Bemærkning: Etablering på 3-arealer 24. september 2009

36 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 8,9 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Mulige virkemidler: Etablering på 3-arealer 24. september 2009

37 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6430 Bræmmer med høje urter langs Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af vandløb eller skyggende skovbryn gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler: 24. september 2009

38 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7140 Hængesæk og andre kærsamfund 11 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status dannet flydende i vand Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Høslet Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bekæmpelse af invasive arter Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Mulige virkemidler: Afskæring af dræn og grøfter 24. september 2009

39 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt 3,9 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status (hårdt) vand Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Høslet Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer 24. september 2009

40 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7230 Rigkær 9,2 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Mulige virkemidler: Bemærkning: Etablering på 3-arealer 24. september 2009

41 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 67 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Intensiv skovdrift Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mindre område Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

42 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9130 Bøgeskove på muldbund 170 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Intensiv skovdrift Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mindre område Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

43 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9160 Egeskove og blandskove på mere eller 19 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mindre rig jordbund Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: 24. september 2009

44 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 14 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

45 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Habitatområde: 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer 79 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status og væld Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Gamle driftsformer i skov Græsningsskov, - evt. urørt skov 24. september 2009

46 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Fugleområde: 109 Furesø med Vaserne og Farum Sø Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Rørhøg Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Prædation Konkret indsats Mulige virkemidler: Bekæmpelse af invasive arter Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Mulige virkemidler: Begrænsning af adgang 24. september 2009

47 Natura 2000-område: 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Fugleområde: 109 Furesø med Vaserne og Farum Sø Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Plettet rørvagtel Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedopvækst - varetages under pleje af naturtypen 7230 Mulige virkemidler: Bemærkning: Rydning af vedplanter Rydning af vedopvækst -varetages under pleje af naturtypen 7230 Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Mulige virkemidler: Begrænsning af adgang 24. september 2009

48 Natura 2000 plan Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; 48