Inuuneq, Meeraq Pinngortitarlu. Årsberetning 2010

Transkript

1 Inuuneq, Meeraq Pinngortitarlu Årsberetning

2 Nærværende årsberetning 2010 er udført af Siverth Amondsen, på vegne af IMP ApS. Årsberetningen er en bestilling af IMP ApS, hvor der alene eksisterer to originaler, købt af IMP ApS Denne årsberetning er udført marts

3 Forord Begrebet omsorgsvigtet, og at børn bliver omsorgssvigtet, er ikke nyt fænomen i Grønland; omsorgssvigt er desværre gældende i Grønland - desværre. Vilkårene for børn og unge i gamle dage har vi ikke kendskab til, vi kender kun nostalgiske fortællinger om gamle dage i Grønland. I dag, med al den druk vi har i Grønland svigtes børn og unge i den grad, at fremtiden tegner sig foruroligende for det grønlandske samfund. Før er det samfundet samt offentligt ejede døgninstitutioner, der tog sig af omsorgssvigtede børn og unge, og man har gjort et stort stykke arbejde der, vi (IMP) prøver på anden måde at håndtære problemet, og det er de sidste 5 år gået kun fremad; vi har et mål og vision: 20 års erfaring indenfor faget siger os, at vi skal lave en skole hvor et uddannet personale samles et sted en skole for omsorgssvigtede børn læs mere om det emne i konklusionen sidst i denne årsberetning. Bestyrelsesformand, Nikolaj Olsen 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indhold og layout... 2 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Kap I, Indledning... 5 Kapitel II, Sammenfatning og hovedkonklusioner... 6 Kapitel III, Om IMP... 7 De fleste er omsorgssvigtede... 8 Ressourcerne... 8 Kapitel IV, Økonomien... 9 Indskrevne børn... 9 Kapitel V, Aktiviteter Vandreture, børn og unge med på rensdyrjagt, Danmarks ture, sport, vandreture i Grønland, andre aktiviteter Værksted, aktiviteter til søs Kapitel VI, Reorganisering Kapitel VII, Digital forvaltning og effektivisering, imp-opgave Mangel på uddannet personale Samarbejde med psykologer samt andre samarbejdspartnere Kapitel VIII, Tilsynsbesøg Kapitel XI, IMP ApS, en selvejende institution Kapitel X, Lovgrundlaget og årsberetningen Kapitel XI, Det pædagogiske arbejde Kapitel XII, Uddannelse af personale er nødvendig Kapitel XIII, Mål og vision Kapitel XIV, Konklusion Denne fotografi er taget sommer 2010 udenfor aktivitetshuset Kuunnguaq som ligger lidt vest for Kapisillit i Nuuk-fjorden. Hytten Kuunnguaq, som er en del af IMP ApS en hytte i naturen tæt ved bygden Kapisillit, bruges primært til og i forbindelse med sommeraktiviteter. Herfra begynder bl.a. vandreture mod Qooqqut en gåtur på 3 dage samt andre vandreture af kortere varighed, i naturen omkring Kapisillit og omegn, samt andre aktiviteter nær hytten Kuunnguaq. Med andre ord, hytten er base for sommeraktiviteter inde i fjorden. Og da hytten kan rumme op til 30 personer, anvendes hytten også i andre sammenhænge afholdelse af kurser for personale, f.eks., sommerfest til hele personalet samt andre aktiviteter. Hytten er absolut favoritsted forår til sen efterår børn elsker stedet. 4

5 Kapitel I. Indledning I medfør af Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutioner for børn og unge og døgninstitutioner for vidtgående handicappede årligt udarbejde en årsberetning til Landstyret. De i sig selv indebærer at alle, også Inuuneq, Meeraq Pinngortitarlu (forkortet IMP ApS) hvert år skal udarbejde en årsberetning. Nærværende årsberetning er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra IMP ApS centrale administration, samt oplysninger fra afdelingerne IMP Nuuk, IMP Paarinnga 1, IMP Udslusning, IMP Værksted, IMP Kuunnguaq, IMP M/K Martha, som hver især har bidraget med oplysninger eller et statistisk materiale til denne årsberetning. Formålet med årsberetningen er først og fremmest at give ejerne og bestyrelsen et godt grundlag for at drøfte og træffe beslutninger på området. Men årsberetningen skal også bruges som et redskab for institutionen samt personale til at kunne forbedre planlægningen, forretningsplanen samt at håndtere problemerne på området. Og endelig skal dette årsregnskab styrke det fremtidige arbejde for at nå de mål bestyrelsen har sat i omdrejningerne, samt at styrke personalet som helhed i deres daglige gøremål. 1 IMP Paarinnga ligger i Maniitsoq, og IMP Paarinnga er at betragte som en afdeling af hjemmet i Nuuk. 5

6 Kapitel II. Sammenfatning og hovedkonklusioner Den 26. august 2005 godkendte Landsstyret etableringen af hovedinstitutionen den selvejende institution IMP ApS, Nuuk, permanent til døgnanbringelsessted af 6 børn og unge i alderen år. Endvidere er det godkendt at Landstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen bemyndiges til at udvide godkendelsen af IMP ApS med flere pladser, såfremt der sker den nødvendige bygningsudvidelse. Daværende Landsstyremedlem for Familie og Justits, Aleqa Hammond har d. 10. april 2007 godkendt Det er i dette hus i Nuuk, nærmere betegnet Ilivinnguaq, 50 meter vest for Jern-og Metalskolen, hvor det hele starte. De førte planlægninger for en døgninstitution for omsorgssvigtede børn og unge foregik i Gertrud Raskvej, i Nordlige del af Nuuk, og i blok 34 i Radiofjeldet i Nuuk. Efter godkendelsen af etableringen af et Selvejende institution august 2005, gik det stærk, og i år 2010 opererer IMP ApS i to byer Paarinnga i Maniitsoq, IMP Nuuk, Kuunnguaq i Kapisillit, udslusning i Manngua i Nuuk samt Værksted i Nuuk, en 36 fods kutter, M/K Martha,bruges i fangst og fiskeri, og endelig har vi hovedkontoret samt virksomhedens administrationen i Qinngorput i Nuuk. ansøgning om udvidelse med en ny afdeling af Den selvejende institution ApS IMP i Maniitsoq (Paarinnga), til døgnanbringelse af 10 børn og unge i alderen år. I starten var ressourcerne samt personale 2 og faciliteterne i en begrænset omfang, og det har generelt resulteret i at det i opstartsfasen var svært at ansætte pædagogiske medhjælpere/ansatte med uddannelsesbaggrund indenfor pædagogikken. Men gennem hårdt arbejde, med de rammer vi har, personalet, de økonomiske midler og ressourcer i øvrigt, i både bestyrelsen samt i den daglige drift, administrationen og det generelle daglige virke, har IMP ApS i dag etableret sig som en stærk arbejdsplads/døgninstitution, med op til indskrevne børn og unge, med både faglært og ikke faglært personale dem uden en uddannelse indenfor pædagogikken, eller dem helt ufaglærte, har derimod en erfaring fra lignende jobs i Grønland en musiker er ansat, en fanger, en fisker, en maskinmand, en tømrer, GU studerende, tidligere bygdehandelsforvalter, nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer, et par uddannede køkkenassistenter, socialmedhjælpere etc. Alt i alt har IMP ApS udviklet sig, fra at være Xsmall-scales virksomhed, innovativt virksomhed, til at være en velfungerende døgninstitutions virksomhed med fremadrettet mål; at etablere sig som en døgninstitution hvor infrastruktur og kvalitet i arbejdet er afpasset kundens krav, at yde kvalitet indenfor det pædagogiske arbejde, samt styring og et struktureret arbejde, med grundlag i uddannet personale - som passer ind i kundens/køberens krav om kvalitet samt pædagogisk formåen. Målet er at oprette en skole for omsorgssvigtede børn og unge. 2 Vi var seks i starten, plus en administrativ medarbejder der i hovedsagen tog sig af bogholderiet, køb af proviant, uddeling af løn til personale, lommepenge til børn og unge, etc. 6

7 Kapitel III, Om IMP I 2010 har døgninstitutionsvirksomheden IMP ApS, op mod 30 ansatte 5 i administrationen, inklusiv direktøren samt, fra november 2010 frem til i dag, en ekstern konsulent som har til opgave at bidrage med at opkvalificere, optimere arbejdet i administrationen samt effektivisere den administrative struktur; udarbejde en ny struktur i kontoret og faciliteter der, kundskaberne og formen i administrationen. I opstartsfasen, dvs., 28. august 2005, var vi seks pædagogiske medhjælpere, plus en bogholder. Vores personale i dag udgør en fast plads i den daglige arbejde med andre ord; de er fast medarbejdere med en ansættelseskontrakt og IMP ApS har næsten udelukkende uddannet personale, men dertil skal det huskes, at store dele af personalet har en anden uddannelse end en pædagoguddannelse bilmekaniker, tidligere tømrer, en læreruddannet, en musiker, en tidligere fisker og fanger osv. IMP ApS har en belægningsprocent i 2010 på xx%, før har belægningsprocenten ligget højere og lavere, og kommunerne vi har samarbejdsrelationer med Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut har indskrevne både børn og unge i IMP ApS, men også Qaasuitsup kommunia plus Kommune Kujalleq, har haft indskrevne børn og unge. På fotoet ses IMP ApS afdeling i Maniitsoq Paarinnga. Selve bygningen var oprindeligt et tømrerværksted for en af byens fremmeste tømrervirksomheder, i midten af 1960 erne og i starten af Bygningen blev overtaget af IMP ApS i Nuuk. I dag: I dag er Paaringa en afdeling til hovedafdelingen siddende i Nuuk, og er et hjem/døgninstitution for børn og unge, primært med hjemsted i Maniitsoq. Base: Paarinnga er alene en base for børn og unge, i sen efterår- og venter dage hvor det ikke længere er lun at sove i telt- og i hytteture i naturen omkring Maniitsoq. Men her er der hele året aktiviteter børn og unge skal passe deres skole, dem som ikke har mulighed herfor, har nok at lave i hjemmet Paarinnga. Når man ikke kan gå i skole, skal der ryddes op i hjemmet, sneen skal ryddes udenfor, og sneescooterture i naturen er yndet beskæftigelse. De indskrevne børn og unge var ment, ikke skulle have vidtgående handicap, men det hænder at nogle indskrevne børn og unge, opdages at have handikap nogle svært og andre mindre svært. Til den gruppe børn og unge med handicap, udarbejdes en handleplan på lige fod med handleplaner vi har med andre indskrevne børn og unge. De handleplaner udarbejder IMP ApS i samarbejde med tværfagligt personale og andre fagfolk i de kommuner hvor barnet er indskrevet fra, såsom psykologer, pædagoger samt konsulenter på området private samt offentlige ansatte. Yndet sportsgren året rundt er fodbold, mange indskrevne er faktisk suveræne til fodbold. Her et af dem der øver hver dag. 7

8 De fleste er svært omsorgssvigtede Indskrevne børn og unge i IMP ApS er børn og unge i alderen år, halvdelen er forberedte anbringelser og halvdelen igen har været akutte anbringelser. Det er vores pligt at lave handleplaner for alle indskrevne børn og unge, og den opgave løfter IMP ApS så godt man kan naturligvis efter de krav og regler vi skal følge som døgninstitution for omsorgssvigtede børn og unge. De fleste indskrevne, om vi taler om forberedte eller akutte, er alle er børn og unge der aldrig i deres tidligere liv har oplevet et liv og opvækst som normale børn de fleste er blevet udsat for psykisk og fysisk overgreb fra deres omsorgsgivere samt deres omgivelser, og naturligvis taler vi her om svært krænkede eller misbrugte børn, og andre igen har været vanrøgtet, udsat for fysisk vold osv. nogen sværere end andre. Mange af beboerne kan have problemer med grænser, og er grænsesøgende. De har vanskeligheder med at respektere andres grænser, og kan være nærgående for andre mindreårige, eller drengene overfor det kvindelige personale. Beboerne kan have uhensigtsmæssige adfærd, og har ofte ikke selv en fornemmelse for, eller forståelse af deres egen krop og psyke. De har derfor brug for støtte i, hvad andre ser som almindelig hverdags situation. De kan f.eks. finde på at gå ud i frostvejr i en tynd jakke, uden hue, vanter etc. Nogle kan have svært ved at mærke deres sult eller mæthed, og kan blive ved med at spise. Det er dog tydeligt, at beboerne efterhånden bliver bedre til at give udtryk for deres egen behov, men at de fortsat har brug for voksenstøtte. Det er tydeligt, at mange af beboerne ikke har været vant til en struktureret hverdag, hvor der bliver stillet krav til dem, deres reaktion ved indflytningen kan derfor være meget kraftig, f.eks. kan de komme med udtryk som Parnaarussivik (fængsel). Beboerne har ofte været vant til at klare sig selv, og passe dem selv, hvorfor det ikke er underligt, at de kan have svært ved at indgå under en struktureret hverdag i starten. Mange af beboerne har tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser, og kan reagere uhensigtsmæssigt når der stilles krav til dem, f.eks. har personalet oplevet flere trusler om vold og bank. Samtlige beboere har meget brug for støtte og vejledning i helt almindelige dagligdags rutiner, samt i samværet med andre. Ressourcerne Under IMP ApS har vi 16 pladser, i alt 6 pladser i Nuuk, og 10 pladser i IMP Paarinnga Maniitsoq. Målgruppen er omsorgssvigtede børn og unge i alderen 10 til 16 år. IMP ApS s ressourcer omfatter et hus til beboelse i Nuuk, og et hus til beboelse i Maniitsoq. Derfor ejer IMP ApS et sommerhus ved Kuunnguaq nær Kapisillit. Og råder over 1 kutter (36 fod), 1 familiebåd og 1 jolle. Alle bliver brugt i arbejdet med beboerne. Foto til venstre, IMP, Paarinnga Maniitsoq, foto anden fra venstre IMP Nuuk (Indskrevningssted) samt det første beboelsesste i IMP ApS historie, samt Kunnguaq (foto 3 fra venstre), beboelses sted nær bygden Kapisillit, og endelig vores 36 fods kutter som i dagligdagen bruges til alle formål; den fisker, er på fangstture, sejler tunge udstyr (last) ind et godt lærested for unge beboere unge elsker kutteren. 8

9 Kapitel IV. Økonomien Omsætningen for År til dato År til dato År til dato År til dato År til dato År til dato PR/01-05 PR/01-06 PR/01-07 PR/01-08 PR/01-09 PR/ / / / / / / , , , , , ,00 Det skal bemærkes, at selvom omsætningen i løbet af 6 år har været stærkt stigende, må det ligeledes også bemærkes, at i takt med antal af indskrevne børn har været stigende, gennem de sidste 6 år, er lønningerne til medarbejderne ligeledes steget ligeledes markant, følgende: , , , , , ,00 Det samme er sket med personaleomkostning der er steget fra kr. pr. år til , annonceudgifter fra til , lokale omkostninger fra kr-1.9 millioner kroner, samt kontorartikler fra kr. til kr., des lige. Derfor har IMP ApS i løbet af haft kraftig stigende indbetalinger / betalinger fra Kommuner samt Selvstyret (50/50), men udgifterne til forskellige aktiviteter, lønninger etc., har ligeledes været af samme grad været stærk stigende. Indskrevne børn og unge gennem indskrevne, måned max døgnbelægn. IMP Nuuk IMP Paarinnga I.M.P. Manngua Total Dækningsgrad 142,08 128,33 142,08 137,5 135,63 137,5 148,54 142,08 137,5 142,08 143, ,01 antal pladser IMP Nuuk IMP Paarinnga

10 Kapitel V. Aktiviteter Aktiviteter 2010 Bestigning af Umiaasaarfik, sommer 2010 det højeste fjeld i Nuukfjorden Umiiarfik ligger om på den anden side af fjorden, ud mod fjorden stik mod nord. Til venstre i billedet, fjeld spids der ligner tak, er det berømte Pisissarfik med det berømte sagnfortælling om en nordbo og en grønlænder der konkurrerer om hvem der skyder længst med en pil. Grønlænderen vandt, og som det var aftalt i kapløbet, skulle taberen skunnes ud af skrænten. Den historie har børn allerede hørt i skolen, men her har børnene mulighed for at se det berømte fjeld på nært hold. Men det var ikke nok at lytte til sagnet om nordboen og eskimoen der løber om kap (skyder om kap), børnene sammen med personalet i IMP Kuunnguaq bestig også fjeldet til højre i billedet fjeldet er det højeste fjeld i det berømte Nuukfjord. Bjergvandring er blandt det fritidsbeskæftigelse alle børn nyder, uden undtagelse, og børn i IMP er generelt gode til, både at klatre og vandre. Da børn siden barndom, som alle andre i Grønland, er stærkt knyttet til fjeldene og naturen, arrangeres tit vandreture, og børn elsker deres vandreture. De fleste af børne er gode sports udøvere, og man opdager hurtigt at børnene har det godt, når de er på en vandretur i fjorden, en afslappet gåtur mellem fjeldende, dale og det kæmpemæssige landskab som ikke alle får lov at opleve her lærer naturen dig alt, din sjæl bliver et fjeldende og det omgivende natur. I billedet (venstre) ses unge mennesker på vejen op til toppen af det højeste fjeld i Nuukfjorden; man er lidt træt, men er også et par tusind meter over havet, og naturligvis er man lidt trætte, men arbejdet skal gøres, og det gøres ved at man fuldender arbejdet. I midten ses børn samt deres pædagog på toppen, efter anstrengende strabadser mod toppen, men glad er man. Til højre ses det unge menneske, tilfreds og glad, og er du opmærksom, kan du lige skimte et menneske til højre i billedet, øverst i hjørnet der er bare langt ned. Juli, en vandretur fra Kuunnguaq til Qooqqut, turen tog 3 dage 10

11 Umiddelbart synes en vandretur på tre dage, lidt meget også skal vi tænke på at vi her taler om børn idet store golde og barske natur i arktis! Det er klart, at ethvert utilrettelagt vandretur i fjeldene i den grønlandske natur, ikke kan være ansvarligt, men dertil skal det siges, at de ansvarlige personer deltagende i den lange vandretur til Qooqqut fra Kapisillit har prøvet turen før, og de deltagende pædagoger er vant til at begå sig i naturen, og for det flestes vedkommende naturen en del af hverdagen, i det man er af fangerfamilier så ved man godt at ingen begynder at begive sig af sted, der hvor man ikke kender stedet. I fotoet til venstre, der er man på vej, men myggen driller og myggen vil drille til det bliver nat og det begynder at blive koldt oppe i bjergene, på vejen mod Qooqqut. Men hvad! Man har sat sig et mål, og det er dig alene der har taget beslutningen, og det er dig alene der vil tage af sted pist af sted, det er blevet aften, myggen driller ikke længere, og vandreholdet forbereder sig på at gå i seng midter billedet. Og til højre, der er man meget på vej, og inden længe er du i Qooqqut hvor et varmt måltid er i vente. Arbejdet er gjort: Man har sat sig et mål, og man har nået målet et skridt i livet er nået, mere skal nås måske til næste år. Børn og unge tog med på rensdyrjagt Rensdyrjagt og rensdyrjagt er, på grund af exceptionelle oplever i disse jagter, alle beboere (personale også, når det var tilladt og der er muligheder herfor) ønsker at deltage i. Siden start (2005) har disse jagter været et yndet diskussionsemne, Trætte, efter hjemkomsten fra rensdyr eller moskusoksejagt, lænet tilbage i stolen fortæller børnene deres oplevelser i naturen, jagten og det fantastiske og uvurderlige oplevelser i den barske natur Oplevelserne lever til man har gået i seng, Oplevelser fra jagten, det øjeblikke man skal skyde et rensdyr, det øjeblik man selv skal bære fangsten hjem og ikke mindst, det øjeblik man spiser et stort dyr man selv har været med til at bringe hjem, måske endda skud, flænset og båret ned ja, oplevelser fra jagten selvom turen har været en hård omgang dem husker man altid. 11

12 Beboerne og en pædagogisk medhjælper i naturen, lang lang væk fra alting; rensdyret er nedlagt (lovligt fanget da man har licens til det), senere på dagen er moskusoksen også nedlagt (foto midten), men så skal fangsten så bare bringes hjem det er hele dagen man skal gå, og der er ingen kære mor når man bliver træt beboerne har selv valgt at deltage i fangsten, men de elsker det, og når de skal hjem fra Kangerlussuaq er deltagerne sikker på at de er med ved næste fangst igen. Danmarks ture Ved flere lejligheder, og når det kan lade sig gøre, og har man ressourcer til det, sker det at beboerne får en rejse til Danmark eller andre lande. Børnene (beboerne) er også med til at bestemme, om de skal på en rejse til Danmark eller udlandet se andre kulturer, møde andre sprog, natur etc. Men andre gange har Danmarks turen har den historie, at de børn der ikke fik mulighed for at tage hjem til forældrene, de fik en rejse til Danmark. Under denne tur, fik disse børn mulighed for at besøge forskellige virksomheder, land- og landmænd etc. Beboerne i IMP Aps har det godt i Parken i København. Denne mulighed har de ikke haft, så derfor benytter de lejligheden hvor de folder sig rigtig ud Parkturen var i hvert fald en oplevelse for levet. Men der var mere at se i Danmark, og et af de steder man normalt besøger er havne faciliteter i DK. Men havet, sommerhus og svømning i det fri, er ofte besøgte steder. Danmarks ture fortsætter. Ture som disse (til Danmark) giver helt klart barnet nyt syn på livet (måske fordi det han/hun oplever drejer sig om et helt andet kultur som man ikke møder i hverdagen i Grønland. Og turene til Danmark og andre lande, har næste samme effekt som turene dybt inde i landet og bundende af fjordene det giver de anbragte tryghed, omsorg, forudsigelighed i hverdagen, således at de får ro til at udvikle sig. Metoden der anvendes i IMP er konsekvenspædagogik. Det betyder at vi i IMP lægger vægt på den sociale læring i børnenes hverdag, både i byer, bygder, i havet og i naturen. Ture til Danmark har tydelig haft en positiv virkning på barnet det er langt væk fra det vante omgivelser, og man møder andre venner og nye venner end dem man er vant til det giver tydeligt tryghed. 12

13 Ture til Danmark og andre lande, er med i IMP ApS fremtidige planer. Ture vi har haft, har været længe planlagte, men det er på den anden side også vigtigt at, man ikke bare tage af sted, uden at turene er planlagte og man har en dagsorden man skal følge beboerne skal være med til at planlægge ture, om det er ture til Danmark eller om de ture til andre byer i landet. Vandre ture Vandreture er sikkert det ældste aktivitet indenfor de sidste 6 leveår for IMP ApS, det er også det mest elskede aktivitet i vores arbejde, Her finder man ro, og her er man væk fra alt, Kan du ikke finde dig selv andre steder, finder du dig selv i naturen kroppen, din sjæl også, Det forberedte og tilrettelagte ture gør turen endnu mere spændende, Det forberedte ture gør os rige krop, sjælen og dit indre Vandreture gør beboerne stærke naturen lærer beboeren hvorledes du skal agere dig overfor dig selv og dine omgivelser. Så derfor skal overskriften vandreture have en stor plads i vores daglige planlægninger og strategier, mål og visioner. Bålet betyder ofte stegt mad Naturen betyder dyr Telt betyder hygge og mad Sport Vi har børn der går til, håndbold, fodbold, volleyball, skisport hvor en del af vore børn deltager i Grønlands mesterskaberne, og mange har succes med sporten, etc.sporten er implementeret i vores arbejde, og sporten = IMP ApS: Vi giver alle beboerne alle muligheder for at de skal dyrke sport, vi støtter dem i sporten, i udstyr i pædagogiske hjælp, støtter dem i deres kampe, ja, selv støtter vi deres klubber. Vores støtte til beboernes klubber har stor mental effekt hos beboerne de føler sig 100 % støttet i deres sport, og hvad vigtigt er: de er stolte over at deres hjem i hverdagen går ud og støtter deres klubber det giver mentalt styrke hos alle dem, os, forældrene og samfundet. Sporten gør os alle stærke 13

14 Sponsorater Det skal i denne sammenhæng nævnes, at indskrevne børn og unge i IMP ApS, deltager i sportsarrangementer hvor IMP ApS har indskrevet sig som sponsor, eller giver sponsorater til forskellige sports- og andre foreninger. Det kan nævnes at vores samarbejdspartner, GSS dame volleyball hold er blevet grønlandsmestre, og vores bidrag har naturligvis haft afgørende virkning i flere sammenhænge; først støtter vi klubben i penge, og derefter støtter vi klubben med forskellige artikler, hvor IMP ApS logo naturligvis klæbes på. IMP ApS har ligeledes støttet børne- og ungdomsarbejdet i Maniitsoq, hvor IMP ApS ligeledes er hovedsponsor, som vi er til GSS. Fodboldklubben fra Akunnaaq, som er berømte for deres fodbold, er også støttet af IMP ApS på grund af IMP ApS har klubben opnået flotte resultat, hvor også de blev bygdemester. Andre aktiviteter I Akunnaaq har firmaet også støttet børne- og ungdomsarbejdet. I Akunnaaq, i samarbejde med bygdens beboere, yder IMP ApS penge og andre artikler til forebyggelsesarbejdet i bygden. Dette arbejde har haft stort og positivt indvirkning på bygnings børne- og ungdomskulturen, samt generelt bygdesamfundets dagligdag. Børn går i skole Mange af beboerne går i skole de pædagogiske medarbejdere, sammen med beboerne, planlægger skolen sammen lektier, tøj samt madpakken. Og har beboerne problemer i skolen, er det de pædagogiske medarbejderes pligt at drøfte problemet med beboeren, er det nødvendigt med en ekstern assistance psykologassistance eller assistancen fra skolen, det tværfaglige arbejde i kommunen, tager man fat i det system. Medarbejderen, socialpædagogen eller medhjælperen sørger for at lave daglige, ugentlige samt månedlige handleplaner for beboeren. Børn har arbejde efter skolen Andre børn har arbejde efter skolen, og andre der ikke klare sig så godt i skolen/det boglige eller af andre problemer, finder et arbejde i byen nogen har arbejdet i butikken, andre i tømrerfirmaer, elektrikerfirmaer, malerfirmaer og andre har været matroser i fiskerkuttere etc. Værksted Børn har mulighed for at arbejde med kreative aktiviteter, som maleri, tegning, formning, og denne del af det pædagogiske arbejde udføres med en uddannet designer. Motionscentret og svømning 14

15 Flere af beboerne får lov at gå til motionscentre. En overgang har vi mange der går til motionscentre og svømmehallen Malik. I dag er motions- og helsecentre yndede beskæftigelse i fritiden. Beboerne er så glade for motionscentre, at vi hverdag støtter dem i at gå der personale deltager naturligvis i beboernes færden i motionscentre før man går der, har de aftalte regler som de skal følge, og ind til nu har vi ikke støt ind på ingen problemer, Derfor investerer IMP ApS også på det plan. Musik Ingen tvivl om det, i nær fremtid bliver en, eller flere beboere gode musikere. Vi har mange talenter på det område, og derfor har vi ansat en musiker der skal sørge for at der er systematik i læring på området; beboerne skal ikke bare lære uden ad lære, de skal også lære at spille efter noder, og derfor har IMP ansat en musiker. Vandski En del er glade for vandski, eller dykning. Og dykning er et område IMP går en del op i, men dykning sker i en kontrolleret og planlagt situation, og der er regler herfor hvor man skal være, hvor langt man kan svømme, hvor dyb man må dykke osv. Sker det at én ikke følger regler, tildeles konsekvens herfor det ved beboerne 100 % om, og derfor sker der ingen ulykker. Dykning sker kun i kontrollerede form, og kun nær stranden hvor vi har kutteren samt to andre mindre både. Andre aktiviteter til søs IMP ApS har flere både at råde over i hverdagen. Alle både har en funktion, I den store kutter (36 fod) skal unge (de store børn), beboerne i IMP, prøve sig kræfter med fangst og fiskeri de skal se om de virkelig egner sig til dette erhverv. I sådan en kutter er der forskellige gøremål som naturligvis skal læres der er tovbindinger, instrumenter i styrehuset som kræver øvelse, navigationssystemet, motorpasning, madlavning, rengøring, fortøjning samt kald over radio, samt naturligvis fiskeri- og udstyr. I sådan en kutter har du mange elementer og færdigheder du skal lære. Skipperen er uddannet indenfor søfarten, med en lang karriere inden for fiskeri- og fangst. Vi har faktisk en der er blevet god til at styre skibet. Her er en glad beboer der får lov at styre skibet. I nærheden af ham har vi skipperen og medarbejderen i IMP. Han sørger for, at alt er under kontrol og der er ingen fare. Turene med kutteren er forskellig fra tur til tur. Her er beboerne på vej ind til Kangerlussuaq. Denne gang er de på vej til moskusoksejagten dybt inde i Kangerlussuaq, andre gange sejler man ind til bunden af fjorde i Maniitsoq, Nuuk og Kangerlussaq, på rensdyrjagt eller fiskeri, sæljagt, rypejagt, alke og edderfuglejagt osv. 15

16 Man kan sige, at ingen af turene er ens og man skal hele tiden være opmærksom i ture med en kutter ham her nok at gøre. Sådan en tur til Kangerlussuaq tager et døgn. IMP ApS har en anden en mindre kutter som også bruges i mindre fangster eller mindre jagtture, når sejladsen skal går lidt hurtigere. En 18 fod båd, egnet til sådanne ture (se billedet til venstre). Med denne båd kan du nå langt i løbet af nogle timer, og derfor er denne båd ideelt til hurtige ture hvor du skal medbringe tunge udstyr etc. Foto i midten 29 fod kutter der bruges til jagt og fiskeri, også. 16

17 Kapitel VI. Reorganisering Døgninstitutionen IMP ApS har at gør med svigtede børn, som har oplevet stort svigt fra forældre og omgivelser i daglig omtale omsorgssvigtede børn og unge. Derfor har IMP ApS de sidste par år primært arbejdet på at få en effektivt organisering op at stå, som gælder i relation til vores medarbejdere, vores kunder og øvrige samarbejdspartnerne, det gør IMP ApS primært ved følgende måde: 1. IMP arbejder på at få system i det nuværende usystematiske arbejde i det nuværende IMP organisation. 2. IMP arbejder på at få struktur i administrationens daglige virke samt driften af det pædagogiske arbejde generelt 3. IMP arbejder på at få ens arbejdsgang og metoder i det administrative arbejde at få indført et brugbart journalsystem, således at vi har ens tilgang og adgang til journalen (systematiseret dokumenter og sagsmapper). Arbejdet på at få en ny journalsystem er en igangværende proces og det er målet at et nyt system hvor vi arbejder med et journalsystem som vores primære værktøj i administreringen af ind- og ud post skal lette vores arbejdsprocesser, lindre stress men producere gejst blandt medarbejderne. Indføring af en ny journalsystem har allerede mærkbare resultater i form af øget produktivitet, fordobling af kvalitetsniveau (ingen leder efter dokumenter der er blevet væk) og reduktion en unødig brug af tiden til, hvor medarbejderne bruger stort tid på at lede efter dokumenter vi skal bruge i vores daglige funktion. Allerede på nuværende tidspunkt ligger vore ind- og udgående post i system, og ingen bruger unødig tid på at lede efter dokumenter i arbejdsprocessen. Med vores nye journalsystem er således også kulturen (det at have uden system) ændret. Fokus er at skabe værdi for kunderne, og samtidig er arbejdsprocesser og personligt engagement ændret mærkbart inden for den sidste tid og medarbejdertilfredsheden er steget. IMP har arbejdet målrettet med en kombination af lederskab og værktøjer. IMP initierer og har styrket medarbejdernes kompetencer i form af afholdelse af et kursus (journaliseringer og arkiveringer af dokumenter elektronisk og manual), og det er målet at løbende kurser vil afholdes i samarbejde med private konsulenter der har kendskab til områder vi har brug for i vores daglige arbejde i IMP. Dette løft af medarbejderne har i sammenhæng med det praktiske forbedringsarbejde ført til en kultur, hvor åbenhed, læring, vision og det at tage ansvar vægtes meget højt af den enkelte medarbejder. IMP ApS vil fortsætte den linie vi har indført allerede efterår 2010, hvor arbejdet mod forbedringer samt effektiviseringer, vil være kernen af det nær fremtidige arbejde for virksomheden IMP ApS. Således vil man skabe og opnå en effektiviseret arbejdsplads, som på grund af sin struktureret form, vil skabe vækst for virksomheden. 17

18 Kapitel VII. Digital forvaltning og effektivisering IMP opgave Nye muligheder med digital forvaltning7administration har betydning for den kommende administration og drift administrationen af organisationen som helhed. Digital forvaltning (for 2011 og 2012 i begrænset omfang) giver således mulighed for at gentænke arbejdsgange og omorganisering f.eks. i forbindelse med den Inuuneq, Meeraq Pinngortiarlu (IMP ApS) s administration af den daglige drift af Der er to grundlæggende elementer i digital forvaltning: 1. Digital værktøjer/løsninger (f.eks. systemer, der automatiserer eller letter arbejdsgange og automatiserer således opgaver) dvs. den tekniske side 2. Ændring af arbejdsgange og organisering af opgaveløsningen som følge af de muligheder de digitale værktøjer giver (f.eks. omlægning af interne arbejdsgange eller flytning af opgavevaretagelsen) den organisatoriske side. Behovet for at indtænke effektivisering og forholde sig til effektiviseringspotentialet i forbindelse med digitale forvaltning er åbenlys. Det gælder både den indre effektivitet, dvs. effektiviseringen af administrationen (en forbedring af forholdet mellem input og output i en given proces), samt den ydre effektivitet (en forbedring af forholdet mellem input og resultat), dvs. tiltag der medfører besparelser/kvalitetsforbedringer som følge af f.eks. kortere sygedage i organisationen etc. Potentialet for digital forvaltning/administration vil nok ikke være fuld udnyttet i de næst kommende år, men det skal gøres klart, at arbejdet på at effektivisere organisationen af IMP skal igangsættes snarligt. Vi kan også allerede sige, at arbejdet allerede på nuværende tidspunkt er blevet initieret, 18

19 Mangel på uddannet personale Det kan ikke skjules, at vi i vores daglige arbejdet, har stødt ind på mangelen på uddannet arbejdskraft, generelt, især arbejdskraft til ressourcekrævende børn og unge. Men vi ved også at problemet også eksisterer andre steder i Grønland hvor man har døgninstitutionspladser i kysten, og i takt med at behovet for anbringelse af børn og unge børn og unge med vidtgående problemer, andre med mere medgørlige problemer end andre bliver større og større, bliver behovet for en uddannet personale vigtigere end nogensinde. Derfor arbejder IMP ApS målrettet for at rammer og betingelser, det vil sige de fysiske rammer huse, hytter og både til transport af børn og unge til f.eks. hytter des lige, bliver bedre, uddannelse af ikke uddannet personale, kurser eller videreuddannelse til uddannet personale og generelt forbedring af og udvikling af det pædagogiske arbejde. IMP ApS, har en vision: Børn og unge, indskrevne i IMP ApS, skal udvide horisont, lære og tilpasse og lære at arbejde med begge hænder, men stadigvæk også udvikle sine færdigheder bl.a. i alle at begå sig i et sundt miljø og samfund. Et af hovedmålene har altid været, at beboerne, alle andre børn, skal han opdage spændende og positive oplevelser i livet lidt anderledes ting som ting også, i denne situation skal de store børn opdage mikroskopiske ting- se billedet. Mikroskopet er yndet fritidsinteresse. Lidt anderledes og sjov. Mikroskopet er valgt sammen med beboerne og normalt er det primært beboerne (børn og unge) som selv vælger udstyr - tv, musik, ski, tøj til sporten, tv-spil, kort, bøger, etc., men naturligvis sammen med personalet. IMP personalet IMP ApS har inklusive sin stabsfuntion (administration), direktionen i alt 39 medarbejdere, heraf en stor andel er ansatte på vikarbasis. IMP Nuuk, Kuunnuguaq, Manngua og Sullivik (værksted), har i alt 27 medarbejdere og IMP Paarinnga Maniitsoq har 7 medarbejdere. De medarbejdere er uddannet som pædagoger, pædagoger med terapeutiske efteruddannelse, social- og sundhedsassistenter, kontoruddannede, beklædningsdesigner, skipper, bogholder, pedel, ufaglærte medarbejdere, uddannet lærer, anstaltbetjent og politibetjent. Det er klart, med så mange døgninstitutioner i Grønland, har IMP mærket mangel på uddannede personale (pædagoger), og der har været en stor gennemstrømning, dette er især gældende i IMP Paarinnga Maniitsoq, nok pga. at personalet har været ufaglærte. Det er afgørende for det fremtidige arbejde indenfor faget, at vi tager vare på personalet løbende udannelser er nødvendige for at døgninstitutioner i Grønland, i det fremtidige arbejde, kan tackle problemerne bedre end i dag: Der bliver (statistikken) flere og flere omsorgssvigtede i Grønland problemet bliver større, Karakteren ændrer sig; børn bliver hårdere og hårdere 19

20 Psykolog IMP ApS har siden opstarten haft tilknyttet en psykolog, som bruges til undervisning, vejledning og supervision af personalet. Psykologen har derudover det førnævnte, haft mere psykologfaglige opgaver i forhold til beboerne i IMP APS, deres forældre og andre øvrige samarbejdspartnere. I forhold til sportsaktiviteter for beboerne har IMP ApS udover personalet, tilknyttet dygtige udøvere sportsfolk, som bruges til arbejdet med beboerne. I forhold til personaleressourcerne søger IMP ApS så vidt muligt for at motivere og opkvalificere alle grupper af medarbejdere på institutionerne. Dertil er der, udover de interne ressourcer (pædagog med terapeutisk efteruddannelse, samt psykolog), gjort brug af eksterne konsulenter, og har haft en mærkbar effekt hos personalet, og ikke mindst beboerne og ejerne. IMP ApS er selvejende institution, hvorfor personalet er udelukket for, de af Selvstyret arrangerede kurser og efteruddannelser, som kan være relevant for døgninstitutionspersonalet. IMP ApS har forespurgt Døgninstitutionsafdelingen Grønlands Selvstyre, om personalet kan deltage ved deres kurser og efteruddannelse, da IMP APS lægger vægt op opkvalificering af personalet, og Grønlands Selvstyre er positivt indstillet på det. IMP ApS er blevet medlem af en forening i Danmark, FADD (foreningen af danske døgninstitutioner). Samarbejdspartnere Forældre til beboerne Dronning Ingrids Hospital, afd. A1* Forskellige kommuner på kysten** PPR Nuuk Skoler *IMP ApS har et tæt sammenarbejde med DHI, Børnepsykiatrisk afd. A1, da nogle af beboerne er medicineret. **IMP ApS har i de fleste tilfælde et godt samarbejde med de respektive kommuner, som har valgt at anbringe et barn eller ung hos IMP ApS. Vi har dog oplevet nogle uheldige samarbejdsvanskeligheder med nogle kommuner. Vanskelighederne viser sig ved; at kommunerne ikke overholder deres aftaler i forhold til at udfrdige handlingsplaner for de børn eller unge, som de har fået anbragt; at kommunerne ikke reagerer på 20

21 henvendelser fra IMP ApS, f.eks. i forbindelse med forespørgsler omkring sommer, eller juleferie, samt manglende betaling for den anbragtes ferie; at kommunerne ikke vil betale for ledsager til beboerne som skal hjemgives, samt mht. omfattelse af beboerne som er blevet testet og er fundet egnede til omfattelse i Handicapforordningen. Derfor har IMP flere gange påmindet kommunerne som deres pligter. Det er IMP ApS ønske og håb, at vi kan få et bedre samarbejde med de usamarbejdsvillige kommuner, da det er vigtigt for beboerne at vide, at voksne omkring dem samarbejder, og arbejder på at deres fremtid skal blive bedre for Dem. 21

22 Kapitel VIII. Tilsynsbesøg Der bliver foretaget tilsynsbesøg, som varetages af Departement for Familie, Grønlands Selvstyre i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 15. April 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23 stk. 2. Selvstyret fører driftmæssig, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne iht. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 2006 om tilsyn med det sociale område jf. 6. Der har været problemer med, at der har været flere indskrevne end der er beregnet pladser i 2008, men tilsynsbesøget har vurderet, at IMP selv har løst problemet på en forsvarlig måde, idet IMP har flyttet deres kontorfaciliteter til et andet sted og har også brugt deres hus inde i fjorden. Der har også været problemer med, at kommunerne har været tilbageholdende med at hjemtage børn og unge pga. manglende handlemuligheder fra deres side, men IMP skal selv informere kommunerne og problematikken. Tilsynsbesøget d. 20. oktober 2010 har været meget positivt, idet man har vurderet, at institutionen lever op til sin målsætning og følger de gængse regler på området og arbejder ud fra det enkelte barns behov og planlægger sunde og givtige aktiviteter for dem. Og man har vurderet, at det er betryggende at anbringe børn og unge i IMP og at institutionen tackler deres problemstillinger professionelt. Institutionen er forsvarligt normeret og passer godt på deres personale og deres rettigheder. 22

23 Kapitel IX. IMP ApS en selvejende institution IMP ApS er et selvejende institution, som ikke modtager driftstilskud, hverken fra Kommuner eller Selvstyret. Driften og udgifterne dækkes af takstbetalinger for de anbragte/indskrevne børn og unge i IMP ApS 3. IMP ApS har eksisteret siden 2005, og det kan generelt siges, at det mest har gået godt, selvom tingene i opstartsfasen ikke altid har været lige lette faciliteterne som biler til transport af tunge varer, udstyr des lige, transport af anbragte børn og unge samt personale, både og kuttere til transport af børn- og unge samt personale fra Nuuk til andre bestemmelsessteder som Kuunnguaq just ud for Kapisillit, fra Nuuk til Paarinnga i Maniitsoq en afdeling til IMP Nuuk, fra Paarinnga i Maniitsoq til Nuuk, til fjordene (Kapisillit og de andre steder man lejer sig ind i hytter, eller er i telt osv.) Men også på det pædagogiske plan, samt i vores daglige pædagogiske virke med omsorgssvigtede børn og unge, der har alvorlige problemer hjemmefra, har ikke været lige lette, især for de nye medarbejdere der kun har lidt erfaring i området. I starten tror de fleste, at det er simpelt sag at arbejde med børn og unge der kommer fra et hjem hvor misbrug af alkohol, euforiserende stoffer, manglende forældreevne samt omsorgssvigt er hverdagskost. Nye medarbejdere i IMP ApS opdager hurtigt, at det ikke hænger sådan sammen og at arbejdet med omfattende omsorgssvigtede, er et arbejde som kræver pædagogiske sans, ud over det sædvanlige. Der er snart gået 6 år siden starten august 2005, og IMP ApS har i sit virke og gennem hårdt arbejde, nået dertil, at det pædagogiske arbejde i det daglige, samt driften af det administrative arbejde, er nået til et punkt, at man i dag roligt kan sige, at vi er på rette vej, Gennem målrettet indsats for at styrke og udvikle vores arbejde overfor omsorgssvigtede børn, bl.a. gennem opkvalificeringer af vores personale både faglært og ufaglært er vi nået derhen, at vi kan sige, at vi er på rette vej og at vi i vores pædagogiske arbejde på rette spor, Vi har efterhånden godt fat i en skare af uddannet personale, Vi uddanner selv personale, som gennem årene må vurderes at blive professionelle, indenfor området, eller er allerede blevet det, Vi har en skare og centrale personale som har længst ansættelse indenfor faget Vi har en skare eksterne samarbejdsrelationer, som vi nyder godt af, når det bliver nødvendigt med en ekstern ekspertise i spørgsmål der vedrører dybere pædagogisk indsigt/viden, Vi har, både lokalt og internt uddannet nøglepersoner som støtter vores arbejde til at og fastholde en kvalificeret og udviklet indsats overfor omsorgssvigtede børn og unge i Grønland, Pædagogstuderende går til praktik hos os, Vi uddanner personalet gennem kurser, seminarer og lokale dagslange kurser, en uges kurser, to ugers kurser, osv. Vi får tit besøg udefra der vil vide mere om os, der vil vide mere om det at arbejde med omsorgssvigtede børn og unge i Grønland. Vi får besøg fra aviser journalister som ønsker dybere viden om omsorgssvigt der vil vide mere om omsorgssvigtets omfang, arbejdet og det fremtidige perspektiver for vores arbejde, osv. Politikerne har besigtiget et besøg. Vi er engageret i sportens verden gennem vores sponsorater i fodbold, håndbold, skisporten, volleyball for damer (Grønlands mestre i dag), osv. 3 Her er det vigtigt at påpege, at børn anbragte i døgninstitutionen IMP ApS, i store og hele, selv sørger for indsamling af maden på bordet med hjem, fra naturen og havet; rensdyr, moskus, fisk samt fugle, kvaner, bær osv., som de så spiser. På den måde at undgå unødige store udgifter til maden man får på bordet. 23

24 Kapitel X. Lovgrundlaget og årsberetningen Af bemærkningerne til lovgivningen (forordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge etc.), fremgår, at årsberetningen fra os, døgninstitutionen IMP ApS, forventes at indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntet af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med eventuelle forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v. 24

25 Kapitel XI. Det pædagogiske arbejde Til venstre, ses en beboer i IMP Paarinnga i Maniitsoq. Han sammen med skolekommerater, fik lov at sejle med et af brandvæsenets nyeste fartøjer. På billedet ses en brandmand i Maniitsoq. Og til højre ses beboere i Paarinnga udenfor Maniitsoq brandvæsenet hvem ved, måske bliver én af drengene en brandmand engang? Det pædagogiske arbejde udføres i det daglige virke primært af faglært personale samt ikke faglært (indenfor for pædagogikken) personale. Disse tager sig af det pædagogiske arbejder, forberedte og akutte, i det daglige, og deres værktøj er deres uddannelse, og for dem som ikke har den fornødne uddannelse, tilrettelægges arbejdet sammen med de centrale personer der har de overordnede kompetencer herfor. Dog er det værd at bemærke, at vores ikke uddannet pædagoger for de flestes vedkommende, har alle en anden form for uddannelse, Nogle er tømrere af uddannelse Nogle har en mekanikeruddannelse, Uddannelse indenfor motor Har lærer uddannelse Andre er drevne politikere En tidligere udsteds- og handelsbestyrer Ældre, pensionerede, ansættes på deltid En uddannet designer. Hvem er det vi har at gøre med? Vi har ikke at gøre med helt normale børn og unge - ellers havde vi jo ikke haft dem. Det er børn og unge af dårlige kår i hjemmet vi har at gøre med; omsorgssvigtede, dvs. at mange er blevet udsat for psykisk og fysisk overgreb fra deres omsorgsgivere og det er børn der gang på gang har oplevet svigt fra forældre, familier og andre nære relationer. Når svigt ufortrødent fortsætter gennem barndommen, resulterer dette ofte i at barnet tror at livet er sådan, og at det ikke kan være anderledes; barnet får 25

26 svært ved at skelne i mellem hvad der er rigtigt og forkert, og dermed får de vanskeligt ved sine moralske og etiske begreber, og de kan få svært ved at begå sig i samfundet på almindelig grundlag. I vores pædagogiske arbejde tænker vi derfor meget på barnets nuværende livssituation og dets fremtid, forstået på den måde, at vi arbejder på, at børnene kan blive selvhjulpne i fremtiden. Her har vi børn i forskellige situationer. Dem alle sammen har været udsat for svigt, dem alle sammen har svært ved grænser i livet hvad der er op og ned men fælles for dem alle sammen er, at de er mennesker, unge mennesker med forskellige egenskaber. Pædagogikken skal hjælpe dem frem. Pædagogen skal hjem dig frem unge menneske Her ser en medarbejder til, mens børn og unge beboere i IMP Nuuk afprøver det de har lært af pædagogen. På billedet ses at det er efterår, og snart bliver det vinter, og derfor skal som det er skikken i Grønland gennem år børn, unge, voksne og gamle i fællesskab og i samarbejde samle ind til vinterforråd. Hvad du er med til at skabe her, gavner ikke kun dig, dit arbejde gavner alle det gavner det sunde fællesskab, det gavner fællesskabet og det samfund du er en del af. Målsætningen i det det anvendte pædagogik (konsekvenspædagogikken), i vores arbejde er, at børnene skal lære at tage ansvar for egne handlinger og konsekvenserne deraf. Ved at arbejde med udgangspunktet i konsekvenspædagogikken lære børnene, at de har mulighed for at vælge at ændre på deres egne handlinger, og får oplevelsen af, at de selv har indflydelse på de muligheder de har. Muligheden for personlig udvikling opstår, og børnene lærer at få tillid til deres egen formåen se mere om det i vores hjemmeside 26

27 Kapitel XI. Uddannelse af personale er nødvendig Det er også i den sammenhæng vigtigt at pointere, at arbejde for at fremme det pædagogiske arbejde, og vores formål og løbende arbejde for at styrke og udvikle vores indsats, overfor omsorgssvigtede børn og unge i Grønland, næppe er en snart forestående arbejde. Foran os har vi et stort og krævende arbejde der skal gøres i samarbejde med tværfaglige kreds i kommunens og Selvstyrets regi, og for at fremme vores pædagogiske arbejde, skal mange initiativer igangsættes. Først og fremmest er det nødvendigt at, Vi skal fokusere på ansættelse af faglært personale Allerede uddannet (faglært) personale, skal tilbydes kurser Allerede faglært personale skal tilbydes uddannelse, eller opgradering af kundskaber eller uddannelse, Ikke faglært personale skal tilbydes kurser, uddannelse eller videreuddannelser Ufaglært personale skal opkvalificeres gennem kurser internt, eksternt IMP ApS prioriterer uddannet personale, så derfor er det en naturlig ting for IMP ApS, løbende arbejder for at fremme personalets kundskaber og kompetencer, og især ufaglært arbejdskraft arbejder, men som har gode egenskaber i det pædagogiske arbejde i vores felt, her skal vi så vidt muligt arbejde for, at denne gruppe tilbydes kurser indenfor pædagogikken, planlægning af arbejdet, økonomisering af arbejdet samt andet menneskekundskaber der gavner os alle i IMP, forældre til børn samt det omgivende samfund det gør vi Gennem kurser, og Uddannelser. Det er vigtigt at medarbejderne i IMP ApS har eller får forståelse for det pædagogiske arbejde der udføres i IMP, men også det pædagogiske arbejde som er nødvendig at forstå i vores daglige arbejde udsatte børn og unge i Grønland. Det er vigtigt at vi i en bred sammenhæng løbende fornyer vores kundskaber, styrker vores kompetencer, styrker vores fælleskab. Kort sagt: Vi skal være et vinderhold, et vinderteam som har det fælles mål, at vi er de bedste i Grønland i vort fag, og vores mission er at vi har det bedste arbejdsplads som kunderne ønsker at arbejde sammen med det gør kun ved at vi løbende uddanner os, styrker vores arbejde, styrker vores pædagogiske evner, således at samtlige personale i IMP i nær fremtid og på lang sigt, kan få det nødvendige værktøj i det daglige arbejde, og især i det fremtidige arbejde, Administration og kundskaberne deri, skal styrkes, således at vi har det bedste værktøj i udførelsen af det pædagogiske arbejde, tilrettelæggelsen af arbejdet, i struktureringen af arbejdet, i planlægningen osv. Ser frem til det fremtidige arbejde IMP ApS ser fremtiden med positive øjne, hvor formål og mål søges indfriet gennem udvikling af kundskaberne hos personale og ledelse, og ikke mindst, gennem dygtiggørelse af faglært personale der skal være primus motor for de kommende medarbejde i IMP ApS denne del af arbejdskraften, skal sammen med ledelsen udvikle det pædagogiske arbejde og samt strukturen i arbejdet som helhed. Strategien er blandt andet, at medarbejderne skal være med til, både at styrke det pædagogiske arbejde samt i udformningen af det fremtidige arbejde i døgninstitutioner i Grønland. Foto: Her er det to pædagogiske medarbejde. De sidder sammen med beboerne i IMP. Umiddelbart ser det ud til, at børn og de pædagogiske medarbejdere, bare sidder og spiser sammen. Men det er ikke tilfældet; børnene sidder og lærer også, Børn og unge sidder sammen uddannet personale, ikke pædagoguddannet; én er lærerstuderende, har en 27