Helhedsplan - basis GENTOFTE SPORTSPARK

Transkript

1 Gentofte Kommune Helhedsplan - basis GENTOFTE SPORTSPARK Oktober 2003

2 Gentofte Sportspark Side i 1. BAGGRUND GENTOFTE STADIONOMRÅDE I DAG Eksisterende faciliteter Anvendelses omfang Infrastruktur Tilgængelighed TIDLIGERE FORBEDRINGSFORSLAG STADIONER, STORHALLER OG ISHALLER I HOVEDSTADSOMRÅDET Nuværende stadioner, storhaller og ishaller Afdækning af potentielle storhalprojekter i hovedstadsområdet Afdækning af større stadionprojekter i hovedstadsområdet m.v Eliteidrætspolitik INDHOLD Idéforum Scenariebeskrivelse Bruttoindhold Organisation Finansiering Et bruttoscenarium Navn Vision Målsætning Indhold Indretning Elementer, der er fravalgt Organisation Finansiering Anlægsøkonomi Etapeopdeling Driftsøkonomi TIDSPLAN BILAG 1: IDRÆTSANLÆGGENES NUVÆRENDE ANVENDELSE BILAG 2: EKSEMPLER PÅ INTERESSENTERNES VISIONER/PLANER. 39

3 Gentofte Sportspark Side 1 1. BAGGRUND Med afsæt i et ønske hos lokale idrætsorganisationer m.fl. om bedre faciliteter planlægger Gentofte Kommune at styrke det idrætsmæssige kraftcenter Gentofte Stadion, der vil kunne give bedre udviklingsbetingelser for elite- og breddeidræt samt erhvervs- og undervisningsrelaterede aktiviteter. Det fysiske udgangspunkt for Gentofte Stadion er de nuværende idrætsanlæg beliggende i området Ved Stadion/Brogårdsvej i Gentofte. I direkte tilknytning til stadionområdet ligger det selvstyrende ungdomsareals skateranlæg og rullehockeybane, Jægersborg Boldklubs klubhus, Gentofte Badminton Klubs badmintonhal, Tjørnegårdsskolen, Jægersborg Fritidscenter og fire daginstitutioner. Via renovering og udbygning af de nuværende idrætsanlæg samt diverse nybygninger vil der kunne opnås dels en række samdriftsfordele, dels vil der kunne åbnes op for helt nye trænings-/opvisnings- og servicefunktioner. Som sådan er det visionen at skabe et naturligt midtpunkt, der både opfylder lokale behov i idræts- og fritidslivet og som måske igen kan sætte Gentofte på landkortet som rammen om større nationale/internationale begivenheder. I 2002 gennemførtes en status- og analyserapport af nuværende idrætsfaciliteter. I dette arbejde indgår bl.a. en række forslag til udviklingsmuligheder for Gentofte Stadion. Gentofte Stadion er et kommunalt anlæg med selvforvaltning. Stadionbestyrelsen, med kompetence over drift og anvendelse af stadion, består af repræsentanter for de hjemmehørende idrætsklubber samt af kommunens fritidschef. Stadioninspektøren, den daglige leder, fungerer som sekretær for bestyrelsen. Aktuelt består bestyrelsen af formand Bent Sørensen, Gentofte Curling Club, Sten Mortensen, IC Gentofte, Jan Carstens, øvrige grønne idrætter, Jørn Kønig, HIK, Bjarne Christensen, SIG Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte & B1903, fritidschef Niels Henriksen, stadioninspektør Erik Haven og en medarbejderrepræsentant NN. Formålet med udarbejdelsen af en helhedsplan for Gentofte Stadion er at afdække planlagte byggerier af stadion- og halbyggeri i hovedstadsområdet, at vurdere forbedringsmuligheder for tilgængeligheden til stadionområdet, at indhente,

4 Gentofte Sportspark Side 2 bearbejde og supplere potentielle interessenters idéforslag til stadionområdets fremtidige anvendelse, at udarbejde anlægs- og driftsbudgetter samt at udarbejde perspektivskitser, plantegninger og evt. modeller for stadionområdet. Konkret vil dette sige at bringe projektet et væsentligt skridt nærmere en realisering samt, ikke mindst, at sikre den procesmæssige forankring af Gentofte Stadion som et fælles projekt i klubberne og blandt øvrige interessenter. Der er i forbindelse med projektet blevet nedsat en styregruppe, der består af: Stadioninspektør Erik Haven Formand Stadionbestyrelsen Bent Sørensen, Gentofte Curling Club SIG ved Niels Berg, HIK Fritidschef Niels Henriksen, Fritidsforvaltningen Arkitekt Christian Olesen, Teknisk forvaltning Rådgivere har været tilknyttet styregruppen i projektperioden. Derudover blev der nedsat et idéforum, der har arbejdet med visioner og indhold i det kommende Gentofte Stadion. Idéforummet har bestået af: 1. Niels Berg, HIK, rep. for fodbold (HIK, Gentofte B., Pædagogiske Fodbold og B1903/ Skovshoved/GVI) 2. Mogens Carstensen, Jægersborg Boldklub 3. Enver Hansen, IC Gentofte, rep. for IC Gentofte/rullehockey 4. Laust Sørensen, GKF, rep. for Kunstskøjteløber Forening/Curling Club 5. Bent Knudsen, Gentofte Badminton Klub 6. Jan Carstens, øvrige grønne idrætter, rep. for øvrige sports (atletik, amerikansk fodbold, hockey, petanque, kricket og baseball) 7. Christian Sandby-Møller, Gentofte Hockey Klub, rep. for øvrige sports (atletik, amerikansk fodbold, hockey, petanque, kricket og baseball) 8. Robert Mikelsons, Gentofte Volley, rep. for Volley/basketball/håndbold 9. Teit Andersen, rep. for det selvstyrende ungdomsareal 10. Sven Nielsen, Jægersborg Fritidscenter, rep. for Skole- og institutionsområdet, herunder skoleidræt 11. Flemming Junker og Hans Aage Hjuler, Novo Nordisk Gentofte, rep. for erhvervslivet (f.eks. Novo Nordisk, Nesa, Ikea m.fl.) 12. Stadioninspektør Erik Haven 13. Martin Hansen/Flemming Stidsen, rep. for driftsorganisationens personale 14. Formand for Stadionbestyrelsen Bent Sørensen 15. Fritidschef Niels Henriksen, Fritidsforvaltningen 16. Christian Olesen, Teknisk forvaltning 17. René Kural, CIA Center for idrætsarkitektur 18. Henrik Hagbarth, NIRAS Konsulenterne

5 Gentofte Sportspark Side 3 2. GENTOFTE STADIONOMRÅDE I DAG 2.1 Eksisterende faciliteter Gentofte Stadion udgør med sine m 2 kommunens største idrætsområde. Gentofte Stadions idrætsanlæg gennemskæres af vejen Ved Stadion og er derfor opdelt i to områder. I Vest ligger en 11-mands fodbold-grusbane med lysanlæg, en 11-mands fodbold-græsbane med lysanlæg, to 11-mands fodbold-græsbaner samt en softballbane. I Øst ligger en kunstgræsbane med lysanlæg, et atletikanlæg med spring og kastefaciliteter, en kricketkastegård, en 7-mands fodboldgræsbane, et stadion med opvisningsbane, et klubhus med otte omklædningsrum, administration, mødelokaler og café, en ishal med faciliteter til ishockey, kunstskøjteløb og curling, to beach-volleybaner, et petanqueanlæg, en rullehockeybane, yderligere en 7-mands fodbold græsbane samt fire 11-mands fodbold-græsbaner. Fodbold-græsbanerne benyttes også af kricket. Oversigtskort over Gentofte Stadion.

6 Gentofte Sportspark Side 4 Nord for stadionområdet ligger det selvstyrende ungdomsareals skateranlæg og rullehockeybane, øst for stadionområdet ligger Jægersborg Boldklubs klubhus og syd for stadionområdet ligger Gentofte Badminton Klubs badmintonhal og Tjørnegårdsskolen samt flere institutioner. 2.2 Anvendelses omfang I bilag 1 fremgår en beskrivelse af idrætsanlæggenes nuværende anvendelse. 2.3 Infrastruktur Gentofte Stadion ligger i den nordvestlige del af Gentofte Kommune og er meget nemt at komme til fra hele Storkøbenhavn. Frakørsel 17 fra Helsingørmotorvejen E47/E55/19 ligger i direkte tilknytning til stadionområdet, og S-tog stationerne Jægersborg Station og Gentofte Station ligger i kun 5 henholdsvis 10 minutters gangafstand. Det nærmeste busstoppested ligger i kun et par minutters gangafstand. 2.4 Tilgængelighed I modsætning til den regionale infrastruktur er den lokale tilgængelighed mere vanskelig. De store trafikårer, motorvej E47/E55/19, motorvej 201 og jernbanen,

7 Gentofte Sportspark Side 5 er nogle meget markante barrierer. Dette forstærker tidens adfærdsmønster med forældre, der transporterer deres børn i bil til børnenes fritidsaktiviteter. De mindre mobile eller de mindre organiserede har derimod lidt vanskeligere kår. Specielt langs banestrækningen er der en afstand på ca. 1 km., hvor krydsning er umuliggjort. Det er psykologisk for langt, hvorfor illegal jernbanekrydsning således kan observeres dels ved stadionområdes Bane 5, dels ved skaterarealet. Tilgangen til stadion er god fra Brogårdsvej og dermed fra nord ad Ermelundvej, fra øst ad Høeghsmindevej, fra syd ad Gentoftegade og fra vest ad Nybrovej og Vangedevej. Umiddelbart vil det blive vanskeligt at forbedre tilgængeligheden til stadionområdet. Helsingørmotorvejen, Lyngby Omfartsvej og S-togsbanen ligger, hvor de ligger, og er ikke sådan bare lige og skabe en ny under-/overføring af. Og hvor skulle en sådan i øvrigt placeres? vil der overhovedet kunne skabes opbakning? Mulighederne for en forbedring af tilgængeligheden til stadionområdet ligger nok snarere i en markant forbedring af skiltningen til Gentofte Stadion samt i en evt. åbning af stadionområdet.

8 Gentofte Sportspark Side 6 Gentofte Stadion er i dag indhegnet, og derfor er spontan adgang vanskeliggjort. Stadionområdets driftsorganisation er positivt indstillet over for aktive på banerne, men man vil gerne vide det først. Booking, faste aftaler eller folk, der spørger om lov først er proceduren. En naturlig politik set ud fra en driftssynsvinkel. Åbner man først for direkte adgang på hele anlægget, f.eks. i form af en kondisti, små oaser til selvorganiseret idræt mv., skal der først tages højde for affaldshåndtering, rengøring, administration mv. I fremtidsbilledet for Gentofte Stadion bør man imidlertid vurdere, hvordan man kan løse op for denne problemstilling. Et så stort rekreativt område bør gøres tilgængeligt for flere, men det bør imidlertid ikke alene ske på bekostning af, og opleves som en forringelse for, de nuværende brugere. F.eks. vil problemstillingen med hundeluftning og deraf følgende uønskede hundeefterladenskaber på banerne hurtigt kunne blive et reelt og meget vedkommende problem. En åbning af stadionområdet bør derfor formentlig ske i begrænsede områder, hvor selvorganiseret idræt mv. sikres udfoldelsesmuligheder.

9 Gentofte Sportspark Side 7 3. TIDLIGERE FORBEDRINGSFORSLAG I den tidligere gennemførte status- og analyserapport af nuværende idrætsfaciliteter fra 2002, udarbejdet af Københavns Universitet v/institut for Idræt og Danmarks Idrætsforbund, indgår bl.a. en række forslag til udviklingsmuligheder for Gentofte Stadion. Der peges på: 1. Klubhusprojekt for Jægersborg Boldklub En udvidelse og ombygning af Jægersborg Boldklubs klubhus, set i sammenhæng med en samlet udviklingsplan for hele stadionområdet, med udvidelse af omklædningsfaciliteter og plads til materialeopbevaring, etablering af en aktivitetssal og en udendørs multibane/minisportsbane. Begge faciliteter vil i dagtimerne kunne finde anvendelse af Tjørnegårdsskolen, lokalområdets institutioner, eventuelle ældreidrætsaktiviteter samt firmaidræt, som f.eks. aerobics for ansatte ved Novo Nordisk Gentofte eller andet lokalt erhvervsliv. 2. Etablering af multibane Etablering af en multibane på stadionområdet med mulighed for hockey, basketball, minifodbold, volleyball m.m. Banen vil dels kunne efterkomme institutionernes behov for et afgrænset areal til småbørnsaktiviteter, dels vil den kunne åbne op for mulig selvorganiseret aktivitet på stadion. Den vil i øvrigt kunne benyttes af områdets foreningsbrugere som et tilbud om alsidighed i træningen, ligesom den vil kunne benyttes af Tjørnegårdsskolen til idrætsundervisning. En sådan bane kunne eventuelt indtænkes i et klubhusprojekt for Jægersborg Boldklub. 3. Etablering af isbane Opførelse af en ekstra isbane. Projektet udarbejdet af de tre foreningsbrugere i ishallen peger på etablering af en træningsisbane. Men ved en eventuel nyetablering bør det vurderes, om behovet efterhånden ikke snarere peger i retning af etablering af en isbane med standardmål. De tre klubber har de seneste år oplevet en stigende medlemstilgang. Det, sammenholdt med et forventet øget pres på den offentlige åbningstid som følge af stigende befolkningstal, indikerer et yderligere kapacitetsbehov. En ekstra isbane kan eventuelt etableres som en udendørs skøjtebane med mulighed for mobil overdækning med bobletag.

10 Gentofte Sportspark Side 8 4. Udvikling af opvisningsbanen til aktivitetscentrum En udviklingsplan for opvisningsbanen på Gentofte Stadion. Banens primære bruger, HIK, har ønsker om en opgradering af antallet af tilskuerpladser og etablering af møde- og VIP-faciliteter i tilknytning til anlægget. Etablering af en opvisningsbane med tilskuerkapacitet på ca tilskuere En opvisningsbane, med ordentlige tilskuerforhold og tilhørende faciliteter. Banen vendes 90 grader, og der etableres en opvisningsbane med ca tilskuere, samtidig med at der vil skabes friareal til øvrige nyanlæggelser. Etablering af en opvisningshal, med tilskuerkapacitet på tilskuere Etablering af en opvisningshal, så man kan afholde større sportsbegivenheder og øvrige kulturarrangementer i kommunen. Gentofte Kommune har allerede elitehold i aktiviteterne håndbold, basketball, badminton og volleyball. Håndbold, basketball og volleyball foregår i dag i Kildeskovshallen. Etablering af en opvisningshal vil kunne betyde, at de tre aktiviteter helt eller delvist vil kunne overføres til opvisningshallen og derved skabe ledig kapacitet i Kildeskovshallen til øvrige brugere. Etablering af sportshotel, mødefaciliteter, klublokaler og mindre aktivitetsrum Etablering af et sportshotel med mødefaciliteter vil gøre det muligt at arrangere konferencer og andre arrangementer på Gentofte Stadion. Endvidere vil stadions beliggenhed, umiddelbart tæt ved motorvejen og S-banen, sandsynligvis medføre, at hotellet vil blive benyttet af gæster med ærinder andre steder i hovedstadsområdet. For at sikre, at hal- og hotelfaciliteter også vil blive benyttet af de lokale brugere, organiserede som selvorganiserede, foreslås det, at der i forbindelse med byggeriet ligeledes etableres klublokaler og mindre aktivitetsrum, ligesom mulighed for anlæggelse af et fitness- og squashcenter i kælderniveau foreligger. Ovenstående indebærer, at cindersbanen nedlægges. Som erstatning foreslås det, at der opføres en 100 m tartanbane. En sådan vil kunne tilgodese skoleatletikkens behov, men vil dog samtidig begrænse atletikklubbens aktivitetsmuligheder. Alternativt vil det kræve en større indsats at udvikle atletikfaciliteterne til nutidig standard. 5. Etablering af materialerum på stadionområdet Stadion dækker over et så stort areal, at det skønnes nødvendigt med etablering af enkelte steder med muligheder for opbevaring af materialer tættere på de enkelte faciliteter. Det vil betyde, at foreningerne kan undgå at skulle slæbe rekvisitter fra omklædningsbygningen og ud til faciliteten, og at brug af stadion vil blive gjort lettere for institutionerne.

11 Gentofte Sportspark Side 9 6. Forskønnelse og optimering af skaterområdet Skaterområdet nord for stadion udgør den eneste mulighed i Gentofte Kommune for at stå på skateboard på et dertil indrettet område. Siden etableringen i 1998 har området udviklet sig til et sted, der bruges af mange børn og unge, til selvorganiseret idrætsaktivitet. Området tænkes indhegnet med lave buske eller et lavt hegn, og området forsynes med vandtilførsel og toiletforhold. Da faciliteten fungerer således, at brugerne selv vedligeholder anlægget, bør der ligeledes etableres et rum til opbevaring af redskaber. For indeværende skal redskaberne hentes på Gentofte Stadion. På græsplænen i områdets nordvestlige hjørne foreslås det, at der etableres en terrasse. På sigt vil det være en fordel af udføre støjdæmpende foranstaltninger på anlægget med henblik på at genere områdets beboere mindst muligt. Hvis anlægget skal kunne anvendes året rundt, vil det være nødvendigt med en permanent overdækning, ligesom etablering af belysning på området, vil øge mulighederne for brug i sommeraftnerne og i efteråret/foråret. 7. Etablering af rulleskøjteramper ml. kunstgræsbanen og skaterområdet Skateboardramperne på skaterområdet er etableret med henblik på aktiviteter på skateboards og egner sig alene til anvendelse af sådanne. Et mindre rulleskøjteområde med ramper m.v. foreslås anlagt på den østlige del af asfalten mellem kunstgræsbanen og skaterområdet. Et sådant anlæg vil ikke alene komme institutioner og rulleskøjteforeningen til gode, men også skolerne og de selvorganiserede. 8. Etablering af mindre faciliteter til selvorganiseret brug Det foreslås, at der på mindre, frie arealer på stadion etableres faciliteter til selvorganiseret brug. For at imødekomme fremtidige behov kunne man således forestille sig at der bl.a. etableres klatrevægge, beachvolley-/beach-håndboldbaner, opsættes basketballkurve og anlægges en kondisti, der gennemløber hele stadionområdet. Disse faciliteter vil være med til at binde det store område sammen og skabe mulighed for selvorganiseret aktivitet. Faciliteterne vil kunne benyttes af områdets nuværende brugere samt mulige fremtidige brugere. Endvidere vil det skabe aktivitetsmuligheder for den store gruppe af særligt forældre, som har deres daglige gang på stadion, men som ikke selv er idrætsaktive på stedet. Befolkningstilvæksten og den stigende selvorganiserede idrætsdeltagelse øger behovet for et Gentofte Stadion med flere anvendelsesmuligheder. Der bør igangsættes initiativer, der kan optimere udnyttelsen af stadion i såvel dagtimerne som de tidlige morgentimer.

12 Gentofte Sportspark Side STADIONER, STORHALLER OG ISHALLER I HOVED- STADSOMRÅDET 4.1 Nuværende stadioner, storhaller og ishaller Der findes følgende væsentlige stadioner og storhaller i hovedstadsområdet: Superligastadioner: 1. Parken med plads til tilskuere, alle overdækkede siddepladser 2. Brøndby Stadion med plads til tilskuere, heraf overdækkede siddepladser 3. Farum Park med plads til tilskuere, alle overdækkede siddepladser 4. Gladsaxe Stadion med plads til tilskuere, heraf overdækkede siddepladser 5. Valby Idrætspark med plads til tilskuere, heraf overdækkede siddepladser 6. Herfølge Stadion med plads til tilskuere, heraf overdækkede siddepladser Stadioner i øvrigt: 1. Hvidovre Stadion med plads til tilskuere, heraf siddepladser 2. Gentofte Stadion med plads til tilskuere, heraf siddepladser 3. Lyngby Stadion med plads til tilskuere, heraf overdækkede siddepladser 4. Vanløse Idrætspark med plads til tilskuere, heraf overdækkede siddepladser 5. Køge Stadion med plads til tilskuere, heraf 800 siddepladser 6. Sundby Idrætspark med plads til tilskuere, heraf siddepladser 7. Østerbro Stadion med plads til tilskuere, heraf siddepladser Ishaller: 1. Rødovre Skøjte Arena med plads til tilskuere, heraf siddepladser 2. Hvidovre Isstadion med plads til tilskuere, heraf 500 siddepladser, samt dertil en træningshal og en curlinghal 3. Hørsholm Skøjtehal med plads til tilskuere, heraf 483 siddepladser 4. Østerbro Skøjtehal med plads til tilskuere, heraf siddepladser

13 Gentofte Sportspark Side Gladsaxe Skøjtehal med plads til tilskuere, heraf 100 siddepladser 6. Herlev Skøjtehal med plads til tilskuere, heraf 200 siddepladser under ombygning til flere siddepladser 7. Kastrup Skøjtehal med plads til tilskuere, heraf siddepladser, samt dertil en curlinghal 8. Gentofte Skøjtehal med plads til tilskuere, heraf 340 siddepladser Storhaller: 1. Ballerup Arena med plads til tilskuere, alle siddepladser p.t. lukket 2. Brøndby Hallen med plads til tilskuere, alle siddepladser 3. Farum Arena med plads til tilskuere, alle siddepladser 4. Valby Hallen med plads til tilskuere, alle siddepladser 5. KB Hallen med plads til tilskuere, alle siddepladser 6. Frederiksberg Hallen med plads til tilskuere, heraf 968 siddepladser 7. Gladsaxe Sportshal med plads til tilskuere, heraf 876 siddepladser 8. Kildeskovshallen med plads til 750 tilskuere, heraf 275 siddepladser 4.2 Afdækning af potentielle storhalprojekter i hovedstadsområdet Der eksisterer i øjeblikket fire projekter om en multiarena forskellige steder i hovedstaden. H. C. Andersen Arena i Høje Taastrup. Danmarks svar på Londons Wembley og Stockholms Globen påtænkes bygget i Høje Taastrup. Hans Christian Andersen Arena vil få plads til tilskuere og var planlagt færdig i 2003/ Senere, på H.C. Andersens 200-års fødselsdag 2. april 2005, skulle en stor H.C. Andersen Eventyrpark åbne som nabo til multiarenaen. Den potentielle H. C. Andersen Arena i Høje Taastrup.

14 Gentofte Sportspark Side 12 På de m² jord mellem Holbækmotorvejen og Roskildevej, ti minutters gang fra Høje Taastrup Station, skulle bygges m² med hotel, bowlinghal, familieunderholdningscenter, fitnesscenter, biografcenter, butikker, restaurationer og natklub parkeringspladser anlægges i en skov af træer. Pris i alt for arenaen er alene en halv milliard kroner. Arenaen skal bruges til store rock- og operakoncerter, udstillinger, kongresser, stævner og andre pladskrævende arrangementer. Den skal være en magnet for hele hovedstadsregionen, resten af Danmark og Sydsverige. Projektet er dog aktuelt løbet ind i nogle finansielle vanskeligheder. Idræts- & aktivitetscenter ved Birkerød Stadion, med svømmehal og multihal på m 2 eller m 2 (svarende til 1½-2 håndboldbaner inkl. tribuner), inden for et budget på 100 mio. kroner, udelukkende kommunalt finansieret. Projektet er på projektforslagsniveau. Multiarena ved Parken, multihal med plads til tilskuere. Parken Sport og Entertainment har udarbejdet en storstilet plan for et område ved Parken, indeholdende forslag til etablering af en ny tribune med et otte etager højt kontorhus og to kontortårne på i alt godt m 2 etageareal, et sportsmuseum på ca m 2 og en multihal i skikkelse af en cirkulær bygning med en diameter på 25 meter og en største bygningshøjde på 30 m samt et samlet etageareal på m 2. Multihallen, der er tænkt drevet i forretningsmæssigt samarbejde mellem kommunen og Parken Sport og Entertainment, vil koste mindst 200 mio. kroner. Parken Sport og Entertainments nye Multiarena ved Parken.

15 Gentofte Sportspark Side 13 Lokalpolitikere med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) i spidsen er interesseret i en privat finansieret multihal i København, men dog tilsyneladende primært, hvis den kommer til at ligge i Ørestad. En finansiering af en multihal ved Parken synes at være på plads, hvilket ikke skønnes at være tilfældet for en multihal i Ørestad. Parken Sport og Entertainment vil ikke ud i Ørestad. En multihal i Ørestad foretrækkes af de fleste politikere frem for på Østerbro, da Ørestad på grund af sin infrastruktur med metro, jernbane og motorvej er som skabt til at rumme idrætsmæssige københavnerbegivenheder, og også Malmö kan i fremtiden medregnes, når store arrangementer skal vurderes, blandt andet takket være de bekvemme tog- og vejforbindelser. Bella Center har derfor vejret morgenluft og ytret ønske om en stor multi-arena, og senest har også Hvidovre IF luftet nogle tanker om et storstadion i Ørestaden. Bella Centret har den opfattelse, at hvis København skal have en ny multiarena, bør den ligge i Ørestad, dels fordi centret for lang tid siden har fået godkendt en lokalplan, der giver mulighed for at bygge en multiarena lige ved Bella Center og Bella Center Metrostation, dels fordi infrastrukturen er i top. Der er motorvejsadgang, metro, parkeringspladser, og Ørestad Station med forbindelse til Sverige ligger 400 meter længere ude. Bella Centret ser gerne, at der tænkes stort i forbindelse med en multihal i Danmark; arenaen skal være et fyrtårn for hele Øresundsregionen. Bella Centret forestiller sig, at finansieringen vil ske i samarbejde mellem sportsinteresser, det offentlige og private investorer i både Sydsverige og Danmark.

16 Gentofte Sportspark Side 14 En anden mulighed for placeringen af en ny storhal/et nyt superligastadion kunne være i Valby Idrætspark. I Københavns Kommunes Redegørelsen om eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune er det besluttet, at et partnerskab om idræt igangsættes som et bærende princip for udviklingen af de københavnske idrætsanlæg, at der oprettes et Team Copenhagen med det formål at forbedre de samlede vilkår for eliteidrætten i Københavns Kommune, at samarbejde med Team Danmark på eliteområdet samt at gennemføre renovering og etablering af en række idrætsanlæg, herunder et stadion på superliganiveau, en multihal, tre lokale elitecentre/haller, et svømmeanlæg med et helårs 50 meters konkurrencebassin etc. En række idrætsforeninger med tæt tilknytning til Socialdemokratiet skulle således have planer om et nyt superligastadion og en multihal ved Valby Idrætspark til i alt 250 mio. kroner. Andre ambitiøse og visionære projekter er på tegnebrættet. Senest har fodboldklubben AB i Gladsaxe luftet nogle tanker om at erhverve og omdanne Gladsaxe Stadion og Gladsaxe Sportscenter til multisports- og oplevelsescenter. Det er givet, at alle disse byggeplaner vil øge den nationale konkurrence om at få andel i de større internationale idrætsbegivenheder i Danmark. En konkurrencesituation, der i allerede i dag viser sit tydelige billede byerne imellem. Det gode spørgsmål er, om der er kundeunderlag og driftsøkonomi til alle disse opvisningsanlæg i et lille land som Danmark. Satser man kun på idrættens aktører er der det utvivlsomt ikke, men bag flere af ovennævnte projekter står der imidlertid professionelle og dygtige aktører, der ved at satse på en bred vifte af arrangementstyper (sport, kultur, koncerter, messer m.v.) og som evt. ved hjælp af produktudvikling og nytænkning måske vil kunne generere indtægter til driften. En overordnet planlægning af temaet, evt. med Hovedstadens Udviklingsråd som primus motor, vil dog kunne anbefales. 4.3 Afdækning af større stadionprojekter i hovedstadsområdet m.v. Der eksisterer i øjeblikket to planer om et større fodboldstadionbyggeri i hovedstadsområdet og omegn. Nyoprykkerne i Superligaen, Boldklubben FREM, ser gerne, at Valby Idrætspark udvides med faciliteter svarende til superliganiveau. Sandsynligheden for at dette vil ske, vil formentligt hænge nøje sammen med, om det vil lykkes af få placeret den nye københavnske storhal/multiarena i Valby Idrætspark. Idrætsforeningen går målrettet efter dette i et tæt samarbejde med Socialdemokratiet.

17 Gentofte Sportspark Side 15 Køge Boldklub var lidt længere fremme med deres ombygning af Køge Stadion. Klubben har afholdt en mindre, lukket arkitektkonkurrence. Der indkom fire skitseforslag med beskrivelser og tegninger. Idéoplægget ligger klar. Planen er at udbygge det eksisterende stadion med otte af hinanden uafhængige moduler. Projektet påtænkes finansieret ved udlejning af kontor- og erhvervsfaciliteter, der indgår i modulerne. Køge Kommune vurderede projektet bl.a. på mulighederne for at samle en del af kommunens idrætsaktiviteter på den ene stadionlangside. Projektet ville kræve en ny lokalplan, hvorfor anlægsstart tidligst forventedes i Udbygningen af de otte moduler forventedes færdig i Et nyt superligastadion var anslået til 100 mio. kroner. Realiseringen af projektet er dog løbet ind i nogle problemer. Dels er Køge Boldklub rykket ned i 1. division, dels har boldklubben valgt at indlede en fusionsproces med den nyoprykkede superligaklub Herfølge. 4.4 Eliteidrætspolitik Gentofte Kommune har i de seneste år ikke haft den store fokusering på eliteidrætten inden for f.eks. fodbold, håndbold og ishockey. Selvfølgelig har klubber som B1903 og HIK tidligere gjort sig positivt gældende i ovennævnte idrætsgrene, men med eliteidrættens eskalerende økonomiske udvikling er Gentofte Kommune faldet af. Befolkningssammensætningen peger erfaringsmæssig mere i retning af lav publikumsinteresse og høj interesse for selv at være aktiv. Gentofte Stadion står aktuelt ved en skillevej: Enten skal stadionområdets nuværende funktion som et lokalt idrætsmæssigt kraftcenter styrkes, eller også skal man forsøge at kombinere dette med en indsats for igen at gøre Gentofte Stadion til et regionalt/nationalt center for superligafodbold, ishockey i superisligaen, evt. suppleret med elitedivisionen i herre- og/eller damehåndbold, i volleyball og i basketligaen. Det økonomiske uføre i elitesporten i ovennævnte idrætsgrene har næppe krævet sine sidste ofre endnu. Der er dog tegn på, at landets topklubber nu endelig har indset, at de bliver nødt til at sætte tæring efter næring. Denne situation kunne åbne op for et potentiale for eksempelvis Gentofte Stadion. Dertil kunne komme en vurdering af alternative og supplerende markedsområder som konferencer, koncerter (på under eller op til ca tilskuere), professionel boksning, loppemarkeder, firmaarrangementer mv. Det må dog samlet set vurderes at være mere aktuelt at satse på kommunens nuværende elitehold HIK (fodbold), HIK (håndbold), IC Gentofte (ishockey), Gentofte Volley, SISU (basketball) og Gentofte/Skovhoved (badminton). Alternativt at kommunen satser mere på at understøtte rammerne for den talentudvikling, der foregår i en række klubber. Talentmassen er stor, hvilket f.eks.

18 Gentofte Sportspark Side 16 ses af de mange medaljetagere i børne- og ungdomsrækker, ved både nationale og internationale mesterskaber, ved kommunens årlige mesterskabsaften samt i Team Danmarks register over talenter i området.

19 Gentofte Sportspark Side INDHOLD Formålet med projektet er at etablere et idræts- og erhvervsmæssigt kraftcenter, som sikrer de lokale idrætsorganisationer bedre faciliteter og dermed gode udviklingsbetingelser for elite- og breddeidræt, men som også skaber rammer for mindre og mellemstore erhvervsarrangementer som konferencer og messer samt evt. kulturarrangementer. Samtidig ønskes en mere koordineret drift af eksisterende idrætsanlæg samt integrering af kommercielle interesser med tilknytning til idrætten. En af projektets væsentlige faktorer er foreningernes/interessenternes engagement og forankring. Derfor er der gennemført en proces, hvor foreningerne og andre væsentlige interessenter er blevet inddraget, med det formål at skabe et fælles ejerskab af forbedringsprojektet for Gentofte Stadion. 5.1 Idéforum Der blev nedsat et idéforum, der har arbejdet videre med visioner og indhold i det kommende Gentofte Sportspark. Idéforummet har som tidligere beskrevet bestået af repræsentanter fra en række af interessenterne, herunder idræts-, erhvervs-, skole-/institutions- og kommunale interesser. Processen omkring idéforum har bestået af 8 møder. På det første orienterede konsulenten om projektet, deltagerne præsenterede kort sig selv og deres klub/organisation/rolle, et foreløbigt notat blev gennemgået, og konsulenten gav en introduktion til en hjemmeopgave. Interessenterne skulle tage hjem til deres bagland og ud fra en skabelon udarbejde deres vision/plan for Gentofte Stadionområde. På det andet, tredje og fjerde møde fremlagde interessenterne efter tur deres vision/plan for idéforummet. Der blev i hvert enkelt tilfælde gennemført en mindre debat med mulighed for spørgsmål og kommentarer. Eksempler på uddrag fra nogle af de meget højt kvalificerede indlæg, der fremkom, kan ses i bilag 2. På det femte møde fremlagde konsulenterne scenarier for Gentofte Sportspark for idéforummet. Fremlæggelsen gav anledning til en mindre debat, der resulte-

20 Gentofte Sportspark Side 18 rede i nogle foreløbige fælles konklusioner. På det sjette møde blev der opnået enighed om en fælles prioritering af projektet. På det syvende møde fik idéforummet mulighed for at præsentere sit arbejde for Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune. Endelig blev denne Helhedsplan godkendt på det ottende møde. 5.2 Scenariebeskrivelse Dette afsnit er en scenariebeskrivelse vedr. realiseringen af Gentofte Sportspark. Scenariet beskriver et bruttobillede af fremtidigt indhold i og form for Gentofte Sportspark. Baggrunden herfor er interviews med flere interessenter samt fremlæggelser og drøftelser i idéforum. Elementerne i scenariet Scenariet indeholder en række elementer og kan opdeles i følgende overskrifter: Indhold Organisation Finansiering Bruttoindhold Bruttoindholdet består af følgende dele: 1 Idræt Park / motion Erhverv Fælles Ny sportshal Løbesti Hal(ler) Parkering Nyt stadion Ishaller Møde/taktikrum Skater- og rulleskøjteareal Tilskuerfaciliteter Omklædningsrum Klublokaler Fysioterapi- / lægerum Udendørsbaner til fodbold, hockey, amerikansk fodbold, petanque, rullehockey, softball, cricket Rulleskøjtesti Diverse stier i øvrigt Rullehockeybane Klatrevægge Græsarealer Beachvolley, sandfodbold etc. Legeplads Beplantning Minigolf Cafeteria / restaurant / kiosk Køkkenfaciliteter Erhvervsklublokaler (VIP) Overnatning Styrke- / genoptræningscenter Squashcenter Liberale erhverv med idrætstilknytning Foyer Garderober Toiletter Tv- / pressefaciliteter Vaskeri Kontor Depot / lager Storskærm Tv- / opholdsstue Pc-café Opbevaringsrum