Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2015
|
|
- Trine Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2015 Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år ,5 2 Produktionsafgifter ,5 3 Promillemidler ,0 Særbevilling og anden indtægt Renter I. Indtægter i alt ,3 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt 0 0 0,0 - Forskning og forsøg i alt ,6 18,6 Produktudvikling i alt 0 0 0,0 - Rådgivning i alt ,4 4,8 Uddannelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsforebyggelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0,0 - Dyrevelfærd i alt 0 0 0,0 - Kontrol i alt 0 0 0,0 - Særlige foranstaltninger i alt 0 0 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EUprogrammer i alt ,0-100,0 II. Udgifter til formål i alt ,0 5,3 4 Fondsadministration Revision ,0 Advokatbistand Effektvurdering Ekstern projektvurdering Bestyrelseshonorar/befordringsgodtgørelse Tab på debitorer III. Administration i alt ,0 IV. Udgifter i alt ,3 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 2 2 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet ,6 7,8 Videncentret for Landbrug ,0-2,0 Københavns Universitet ,4 60,5 V. I alt ,0 5,3
2 Noter til basisbudgettet Budget 2014 (senest indsendte budget) er Frøafgiftsfondens godkendte basisbudget. Note 1. Overførslen fra 2014 forventes at stige til 521 t.kr. grundet større indtægter fra produktionsafgifterne i Note 2. Frøafgiftsfondens budgetter er baseret på en afgiftssats på 2 af afregningsbeløbet til frøavleren jf. 1 bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar Note 3. For 2014 og 2015 er der bevilget et tilskud fra Promilleafgiftsfonden på t.kr. Tilskuddets anvendelse på landbrugsstøttelovens formål fremgår af tabellen nedenfor: kr kr. Afsætningsfremme i alt 0 0 Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt 0 0 Rådgivning i alt Uddannelse i alt 0 0 Sygdomsforebyggelse i alt 0 0 Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 Dyrevelfærd i alt 0 0 Kontrol i alt 0 0 Særlige foranstaltninger i alt 0 0 Medfinansiering af initiativer under EUprogrammer i alt I alt Note 4. Opgaverne vedrørende fondens sekretariat og generelle omkostninger varetages af Brancheudvalget for frø. Omkostningerne udgør 115 t.kr., som er finansieret af Brancheudvalget for Frø. Udgifter til generel fondsadministration er ikke finansieret af fondsmidler. 2
3 Supplerende oplysninger - Basisbudget 2015 Note Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte) Budget 2015 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VI. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet i alt Forskning og forsøg i mere græsfrø med relativt mindre input Biomasse, kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs til frø Frøavl af græsmarksbælgplanter En ny spinatfrøsucces Øget udbud af herbicider til spinat og andre havefrøafgrøder Udfordringer i produktion af korsblomstrede havefrøafgrøder Effekt af Atlantis OD overfor forskellige græsser Placeret kvælstof til græsfrøudlæg Kvælstof til forårsafpudset rajgræs Efterårsudlæg i renbestand - frøgræs I alt Forskning og Forsøg Videncentret for Landbrug i alt Rådgivning i mere græsfrø med relativt mindre input , stk.1, 4a 10 Frøavlsrådgivning og sikring af "mindre anvendelse af planteværns midler" , stk.1, 2 11 Sortsundersøgelsen , stk.1, 2 12 En ny spinatfrøsucces , stk.1, 4a I alt Rådgivning Forskning og forsøg 13 Optimeret svampebekæmpelse i strandsvingel I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU-programmer - Gødningsstrategi i økologisk rajgræs I alt Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Københavns Universitet i alt Forskning og forsøg 14 Gradueret væksregulering af rødvingel basseret på afgrødens biomasse I alt Forskning og forsøg
4 Note i mere græsfrø med relativt mindre input Aarhus Universitet indgår som samarbejdspartner i GUDP-projektet 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. Formålet med 3030 i 2020 mere græsfrø med mindre input at øge frøudbyttet med 30 pct. i år 2020, samtidig med at anvendelsen af gødning og plantebeskyttelsesmidler reduceres med 30 pct. pr. kg produceret frø. Dette ambitiøse mål skal opnås gennem forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for fire fagområder, som af frøbranchen er udpeget som de største udfordringer inden for en fem- til tiårig horisont. Projektet skal desuden generere informationer, som anvendes i en vugge-til-vugge beskrivelse af frøavlen til gavn for miljøet og for jordens fremtidige frugtbarhed. Overordnet adresserer projektet de to nye produktionsscenarier: a: Optimering af frøudbytte og -kvalitet på robuste arealer med høj kvælstofretentionsevne b: Reduktion af miljøbelastning på følsomme arealer med lav kvælstofretentionsevne. De faglige aktiviteter gennemføres opdelt i fire arbejdspakker: 1. Højere frøudbytte mere ensartet blomstring, frøsætning og frøudvikling 2. Højere frøudbytte via varsling og bekæmpelse af rust 3. Integreret ukrudtsbekæmpelse - forebyggelse af herbicid-resistens i græs 4. Frøgræs til forbedring af jordens frugtbarhed Note 2. Biomasse, kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs til frø Projektets formål er at bestemme effekt af vækstreguleringsmidlet Moddus i relation til afgrødens skudstruktur, biomasse og kvælstofstatus i henholdsvis plænetype og fodertype af alm. rajgræs. Projektet forventes at generere viden om, i hvor stor udstrækning effekten af Moddus er afhængig af afgrødens biomasse. På sigt skal resultaterne anvendes til at foretage en graduering af dosering af Moddus og kvælstoftildeling i relation til afgrødens biomasse og skudstruktur. Der anvendes reflektansmålinger til at bestemme afgrødens kvælstofstatus og biomasse. Der findes i dag en del reflektansmålere ude blandt frøavlerne. Disse reflektansmålere kan anvendes til at justere dosering af vækstreguleringsmidlet Moddus, hvis der udvikles en metode til at bestemme biomassen ved brug af disse reflektansmålere. Note 3. Frøavl af græsmarksbælgplanter Græsmarksbælgplanter har stor betydning for foderproduktion til drøvtyggere både i relation til foderkvalitet og kvælstofanvendelse i jordbruget. Globalt er lucerne den største art, efterfulgt af hvidkløver og rødkløver og den fjerde største art er kællingetand, som primært anvendes i varme områder. Både lucerne, rødkløver og kællingetand er meget tørketolerante afgrøder, generelt forventes forbruget på verdensplan at stige inden for disse arter. Det er projektets mål at gennemføre forsøg i lucerne, hvidkløver, rødkløver og kællingetand til afdækning af disse arters frøproduktionspotentiale i Danmark. Forsøg udføres i udvalgte sortstyper. I disse bestemmes optimal plantetæthed og gødskning i kombination med anvendelse af vækstreguleringsmidler, således at lejesæd forhindres. Eventuelt forekommende sygdomme og skadedyr bestemmes og bekæmpelsesmuligheder undersøges. Forekomst af bestøvende insekter registreres. I rødkløver vil fokus være at begrænse bladrigdom gennem forårsafpudsning og vækstregulering og på bestøvningsforhold i praksis. For lucerne og rødkløver frøproduktion etableres aktiviteter i kommerciel skala hos udvalgte frøavlere. For hvidkløver og kællingetand vil universitetet i samråd med frøbranchen identificere de mest aktuelle udfordringer i dyrkningen eksempelvis vedr. renholdelse, bestøvning, nedvisning/høst og bortsprøjtning (hvidkløver). Derudover arbejdes der med IKT formidlings- og læringsværktøj. I 2001 udpegede Erhvervsministeriet dansk frøavl som en national kompetenceklynge. Et af de styrkeforhold, som blev fremhævet, var samarbejdet mellem frøbranchen, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Det undersøges, hvorledes man kan styrke vidensformidlingen og vidensdeling mellem aktørerne igennem online erfaringsudveksling. Konkret vil universitet udforske og afprøve nye IKTkommunikationsmedier til at understøtte virtuelle ERFA-gruppemøder, hvor den enkelte frøavler kobles til et netværk af 4
5 avlere, frøkonsulenter og forskere, så de kan dele situationsindtryk, billeder og erfaringer. Samtidig bliver erfaringer og resultater indsamlet og struktureret, så de dokumenterede data fra såvel praksis som forsøg bliver gjort tilgængelige på Note 4. En ny spinatfrøsucces Aarhus Universitet indgår som samarbejdspartner i GUDP-projektet En ny spinatfrøsucces. Projektet har tre formål: - Ukrudtskontrol: Projektet skal gennem flerårige dyrkningssystemer finde løsninger til, hvordan ukrudtet reduceres og hvordan ukrudtet kontrolleres med et minimalt herbicidforbrug. Målet er at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse med mindre brug af pesticider. - Sikring af frøets kvalitet i spinatfrøproduktionen: Projektet skal gennem aktiviteterne sikre, at frøet lever 100 % op til kundernes kvalitetskrav. Målene kan inddeles i a) at finde en billig og effektiv metode til test af jord og frø, at b) finde en billig og effektiv metode til behandling af inficeret jord og frø. - Nye havefrøarter: Projektets nytænkning består bl.a. i at introducere, udvikle og afprøve nye havefrøafgrøder i Danmark. Projektet skal finde mindst én ny havefrøart, som har potentiale til at blive en succes på linje med spinatfrø. Projektets aktiviteter er opdelt i fire arbejdspakker: 1. Flerårige dyrkningssystemer til reduktion af ukrudtsforekomst i spinat og mindre herbicidforbrug 2. Identifikation og bekæmpelsesstrategi mod sædskiftesygdomme i spinat 3. Pak choi - en ny succes? 4. Identifikation af nye babyleaf-arter Note 5. Øget udbud af herbicider til spinat og andre havefrøafgrøder Udbuddet af herbicider til små afgrøder har efterhånden nået et kritisk lavt niveau. I mange afgrøder er den kemiske ukrudtsbekæmpelse baseret på ganske få aktivstoffer. Det gælder også indenfor havefrø, hvor f.eks. Command efterhånden bruges i de fleste afgrøder. De få muligheder gør branchen sårbar overfor ændringer i bestående godkendelser, og der er efterhånden et stort behov for at finde alternativer og supplement til de eksisterende herbicidmuligheder. Formålet med dette projekt er gennem flere markforsøg at kunne øge de erfaringer og viden, der er opnået i de foregående års forsøg, således at der de kommende år vil være basis for at kunne ansøge flere herbicidgodkendelser til mindre anvendelser indenfor havefrø. Note 6. Udfordringer i produktion af korsblomstrede havefrøafgrøder Det er projektets formål at identificere de væsentligste udfordringer i dansk kålfrøproduktion samt teste forskellige insekticiders effekt mod glimmerbøsser og snudebiller. Gennem litteraturstudier og kontakt til europæiske samarbejdspartnere identificeres de væsentligste udfordringer vedrørende kålfrøproduktion i Danmark. Identificeres midler fra andre havefrøafgrøder testes disse med henblik at tilvejebringe data til en godkendelser og ligeledes testes Karate, Biscaya og Cythrin 500 i kombination, således at der i fremtiden er insekticider til rådighed med forskellige virkningsmekanismer for at imødegå resistensproblemer. I laboratorie- og væksthusforsøg testes endvidere insekticider baseret på planteekstrakter. Note 7. Effekt af Atlantis OD overfor forskellige græsser Bekæmpelse af græsukrudt i frøgræsafgrøder er en stor udfordring. Der er kun få herbicider til rådighed, og forskellen mellem ukrudtets og afgrødens følsomhed er ofte lille. Resultater fra 2013 viser, at der er stor forskel i de forskellige frøgræssers følsomhed overfor Atlantis OD, og at det er muligt at reducere doseringen yderligere i forhold til bekæmpelse af rapgræsserne. 5
6 I 2015 udlægges striber af rødsvingel (2 sorter), alm. rajgræs (2 sorter), engrapgræs, hundegræs og stivbladet svingel i vårbyg. Sorter udvælges i samråd med frøavlskonsulenter. Lige efter høst udsås en-årig rapgræs, alm. rapgræs, væselhale og agerrævehale i striber ved siden af afgrøderne. Behandlinger udføres på tværs af afgrøde-/ukrudtsstriberne i efteråret Der anvendes 3 doser af Atlantis OD (0,11, 0,22 og 0,45 L/ha) og 4 gentagelser. Frøgræssernes tolerance samt effekten overfor ukrudtsgræsserne vurderes ved visuelle bedømmelser ved vækststart og løbende gennem vækstsæsonen. Dette design giver god mulighed for en visuel vurdering af, hvilken dosering der er nødvendig for at bekæmpe græsukrudtsarterne, samt hvilke kulturgræsser, der tåler den aktuelle dosering. Note 8. Placeret kvælstof til græsfrøudlæg Placeret gødning anvendes i stigende udstrækning til vårbyg, men det er endnu ikke undersøgt i hvilken udstrækning, denne etableringsmetode påvirker græsfrøudlægs etableringsevne. Ofte står græsfrøudlæg svagt umiddelbart efter høst af dæksæden, og forsøgsresultater viser merudbytter for tildeling af 30 kgn/ha ekstra efter høst af dæksæden. Projektets formål er at undersøge effekten af placeret gødning til en vårbyg dækafgrøde samt at undersøge om placeret gødning til udlæg af rødsvingel påvirker etableringsevnen. Der etableres markforsøg med udlæg af to typer af rødsvingel (mark- og plænetype) i vårbyg. Note i mere græsfrø med relativt mindre input Hovedformål: Rådgivning Videncentret for Landbrug indgår som samarbejdspartner i GUDP-projektet 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. Formålet med 3030 i 2020 mere græsfrø med mindre input at øge frøudbyttet med 30 pct. i år 2020, samtidig med, at anvendelsen af gødning og plantebeskyttelsesmidler reduceres med 30 pct. pr. kg produceret frø. Dette ambitiøse mål skal opnås gennem forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for fire fagområder, som af frøbranchen er udpeget som de største udfordringer inden for en fem- til tiårig horisont. Projektet skal desuden anvise løsninger for vugge-til-vugge tankegangen til gavn for miljøet. De faglige aktiviteter gennemføres opdelt i fire arbejdspakker: 1. Højere frøudbytte mere ensartet blomstring, frøsætning og frøudvikling 2. Højere frøudbytte via varsling og bekæmpelse af rust 3. Integreret ukrudtsbekæmpelse - forebyggelse af herbicid-resistens i græs 4. Frøgræs til forbedring af jordens frugtbarhed Videncentret for Landbrugs aktiviteter i arbejdspakkerne er: - Demonstration af ensartet blomstring og frøsætning i alm. Rajgræs. Demonstrationerne gennemføres i storskalaforsøg, fordelt i de områder af Danmark, hvor de relevante frøarter dyrkes. - Demonstration af varslingssystem mod svampesygdomme bl.a. for at vise, om rustvarslingssystemet, som udvikles af Aarhus Universitet, under meget kontrollerede forhold også kan anvendes til beslutningsstøtte i praksis, hvor forholdene ikke kan kontrolleres. - Demonstration af bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, om hvordan en effektiv ukrudtsbekæmpelse kan kombineres med en effektiv resistensstrategi. - Demonstration af bekæmpelse af græsukrudt i rødsvingel, om hvordan en effektiv ukrudtsbekæmpelse kan kombineres med en effektiv resistensstrategi. - Gødningsstrategi i alm. rajgræs. På baggrund af de løbende resultater fra Aarhus Universitet demonstreres de gødningsstrategiske muligheder i praksis under forskellige markforhold. - Videncentret er ansvarligt for formidling af demonstrationsaktiviteterne bl.a. på Videncentrets hjemmesider og i fagpressen. I projektperioden vil der endvidere blive gennemført fremvisninger af demonstrationerne for såvel rådgivere som landmænd. 6
7 Note 10. Frøavlsrådgivning og sikring af mindre anvendelse af planteværnsmidler Hovedformål: Rådgivning Der indsamles, bearbejdes og formidles nye informationer om dyrkning af frø fra udenlandske og indenlandske rapporter, forsøg og artikler samt ved deltagelse på konferencer, seminarer mv. Formidling af ny viden inden for mark- og havefrø er særdeles vigtig for at opretholde en effektiv dyrkning af afgrøderne, som sikrer en effektiv samt miljømæssig og økonomisk bæredygtig produktion af frø. Der vil i det kommende år være fokus på løbende tilpasninger af markdriften i forhold til de ændrede rammebetingelser. Det vil kræve fokus på formidling og fremskaffelse af den nyeste viden inden for gødskning, efterafgrøder og pesticidanvendelse på ejendomme med frøproduktion. Der vil bl.a. på baggrund af ny viden blive foretaget en opdatering af dyrkningsstrategierne, som tager udgangspunkt i nye økonomiske vurderinger, der sikrer en konkurrencedygtig frøproduktion. Der indsamles og formidles ny viden bl.a. i form af dyrkningsvejledninger, der kan danne basis for, at den enkelte landmand kan udarbejde sprøjtestrategier i mark- og havefrøsafgrøder, som inddrager både det produktionsøkonomiske og miljømæssige aspekt samt resistensproblematikken. På den baggrund kan landmanden i den enkelte mark udarbejde en sprøjtestrategi, der er tilpasset de lokale forhold. Der udarbejdes ansøgninger og vejledninger i forbindelse med godkendelser til mindre anvendelse, så planteværnsmidler fortsat vil kunne anvendes med størst mulig sikkerhed, både i forhold til afgrøden, men også i forhold til miljø og økonomi. Der udarbejdes en brugsanvisning for produktet til den konkrete anvendelse. Der udarbejdes desuden sprøjtestrategier, der bl.a. indeholder oplysning om dosering, sprøjtetidspunkt mv. Når Miljøstyrelsen har givet en godkendelse til mindre anvendelse sørger Videncentret for, at der bliver udsendt information om godkendelsen på LandbrugsInfo. Endvidere sørger Videncentret for, at Middeldatabasen opdateres med alle informationer i relation til den nye godkendelse. Videncentret forestår i forlængelse af godkendelsen information og rådgivning i relation til den nye godkendelse og sikrer på den vis, at frøsektoren kan anvende de nye muligheder optimalt umiddelbart efter, at godkendelsen er givet. Videncentret forestår endvidere udarbejdelse af ansøgning om dispensation til anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler, hvor der ikke er anden brugbar løsning. Miljøstyrelsen kræver for de produkter, der har fået en dispensation, at der indsamles information om solgt mængde produkt samt behandlet areal. Videncentret for Landbrug forestår indsamling af denne information ved at indhente oplysning fra forhandlerne af produktet om solgt mængde produkt samt information fra frøfirmaerne om behandlet areal. Resultaterne formidles skriftligt via artikler i fagpressen og gennem foredrags- og mødevirksomhed samt på markvandringer mv. Note 11. Sortundersøgelsen Hovedformål: Rådgivning Baggrunden for projektet er frøsektorens ønske om en uvildig opgørelse af de enkelte sorters udbyttepotentiale. Opgørelsen viser udbyttet, delt op på landsdele, de enkelte år samt gennemsnit over flere år for at klarlægge sortens udbyttestabilitet. Sortsundersøgelsen sikrer, at frøsektoren kan fokusere på de sorter, der i den givne situation vil have potentiale til at yde et optimalt udbytte. Projektets formål er at udarbejde et uvildigt beslutningsstøtteværktøj Sortundersøgelsen hvor frøsektoren for hver af frøafgrøderne kan sammenligne udbyttepotentialet i de enkelte sorter. Disse oplysninger kan bl.a. anvendes ved afgrødeplanlægning og optimering af frøproduktionen. Effekten af aktiviteterne er, at frøsektoren, på baggrund af kendskab til de enkelte sorters udbyttepotentialer, kan optimere dyrkningen af markfrøafgrøderne. I projektet udarbejdes Sortsundersøgelsen Grundlaget er en opgørelse af frøavlernes høstede udbytter af certificeret græs- og kløverfrø i Frøfirmaerne og NaturErhvervstyrelsen leverer data til Videncentret for Landbrug, som kontrollerer og bearbejder datamaterialet statistisk. 7
8 Materialet er delt op i konventionelt og økologisk produceret frø. Der medtages kun sorter, der har været dyrket i mindst to år og på mindst fem marker hvert år. Dog indgår samtlige dyrkede sorter og alle marker i gennemsnittet for den enkelte frøafgrøde. For økologisk produceret frø er det alene det opnåede udbytte pr. ha pr. frøafgrøde, der angives, da materialet er for spinkelt til, at det kan opdeles på sorter. Sortsundersøgelsen udarbejdes og offentliggøres hvert år, hvilket betyder, at der sikres kontinuitet i datamaterialet, så den dyrkningsmæssige årsvariation kan indgå i vurderingen af det enkelte års resultater. Note 12. En ny spinatfrøsucces Hovedformål: Rådgivning Videncentret for Landbrug indgår som samarbejdspartner i GUDP-projektet En ny spinatfrøsucces. Projektet skal gennem flerårige dyrkningssystemer anvise og demonstrere løsninger til, hvordan ukrudtet reduceres, og hvordan det kontrolleres med et minimalt herbicidforbrug. Målet er at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse med mindre brug af pesticider. Desuden skal projektet gennem aktiviteterne understøtte, at frøet lever op til kundernes kvalitetskrav, hvilket indebærer at anvise en billig og effektiv metode til test af jord og frø samt en billig og effektiv metode til behandling af inficeret jord og frø. Videncentret for Landbrugs aktiviteter i arbejdspakkerne er: - Demonstration af ukrudtsbekæmpelse i spinat. - Videncentret skal i markforsøg demonstrere mulighederne i de metoder, der er udviklet af Aarhus Universitet. Der vil blive tale om forsøg, udlagt i produktionsmarker i de egne af landet, hvor spinatavl er relevant. Der vil blive målt udbytte og forekomst af ukrudt, ligesom arealerne vil blive brugt til fremvisning og demonstration af materiel til mekanisk renholdelse i det omfang, det er muligt. - Demonstration af bekæmpelsesstrategier mod sædskiftesygdomme i spinat. - Videncentret demonstrerer i markforsøg, hvilke muligheder der er for at anvende sanerende afgrøder i forbindelse med dyrkning af spinat på inficerede arealer. - Videncentret er ansvarlig for formidling af demonstrationsaktiviteterne, bl.a. på Videncentrets hjemmesider og i fagpressen. I projektperioden vil der endvidere blive gennemført fremvisninger af demonstrationerne for såvel rådgivere som landmænd. Note 13. Optimeret svampebekæmpelse i strandsvingel Hovedformål: Forskning og forsøg Formålet med projektet er at videreudvikle strategierne inden for sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræs og strandsvingel, så det fortsat er muligt at producere græsfrø af høj kvalitet, med et højt udbytte, samtidig med, at der fastholdes et robust produktionsmiljø, så miljøbelastningen reduceres, og der sikres en økonomisk bæredygtig frøproduktion. Fra udlandet er der oplysninger om, at rustsygdomme i alm. rajgræs kan koste op til 80 pct. udbyttetab. Danske forsøg viser, at der i år med kraftige angreb kan være op til pct. udbyttetab, målt på kg frø. Forsøgene viser også, at der i år med svage angreb kan være direkte økonomisk tab ved at behandle en afgrøde. Det er derfor vigtigt at videreudvikle bekæmpelsesstrategier og systemer, der sikrer, at kun afgrøder med et bekæmpelsesbehov behandles, og at det sker med de optimale doseringer på det bedst mulige tidspunkt. Dermed undgås unødvendige omkostninger for den enkelte frøavler og en mindre belastning af miljøet. Det understøtter en økonomisk og miljømæssig bæredygtig frøproduktion. Der gennemføres markforsøg med sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræs og strandsvingel, som skal afdække, hvornår der skal sættes ind med bekæmpelse, samt hvilke midler og doseringer, der er mest optimale i forhold til, at frøavleren opnår et økonomisk attraktivt resultat. I alm. rajgræs vil der være fokus på rustsygdommene, mens der i strandsvingel vil være fokus på såvel meldug som bladpletsygdomme. Note 14. Gradueret vækstregulering af rødvingel basseret på afgrødens biomasse Tilskudsmodtager: Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Projektets formål er at optimere anvendelsen af vækstreguleringsmidlet Moddus M i rødsvingel ved at udnytte moderne sensorer og tildele Moddus M efter behov i de forskellige dele af marken for herved at reducere landmandens omkostninger, hæve udbyttet af frøvaren, reducere pesticidforbruget og skåne miljøet. 8
9 Der findes en ny teknologi med sensorer til landbrugsmaskiner, som kan anvendes til at få et overblik over planteproduktionens størrelse hen over marken med henblik på positionsspecifik tildeling af pesticider og næringsstoffer. Udnyttelse af teknologien har hidtil været en begrænset succes, da der mangler konkrete anvisninger, som bygger på veldokumenterede forsøg. Der er derfor behov for at udvikle anvisninger til landmanden, således at han kan udnytte sensorer til at tilpasse sin tildeling af ressourcer efter forholdene. I projektet fokuseres der på anvendelse af vækstreguleringsmidlet Moddus M i rødsvingel. Står rødsvingel kraftigt og i tæt bestand er der stor sandsynlighed for at der vil optræde lejesæd, hvilket kan resultere i dårlige bestøvning og siden høstbesvær med udbyttetab til følge. Derfor vækstregulerer man som regel rødsvingelmarker. Men hvis bestanden af planter i visse dele af marken står tyndere er risikoen mindre for at få lejesæd og vækstregulering kan derfor udelades, eller der kan anvendes en mindre dosering, idet midlet lettere trænger ned i en tynd plantebestand end i en tæt bestand. Det er derfor relevant at finde sammenhængen mellem biomassen af rødsvinget på sprøjtetidspunktet og behovet for vækstregulering. Det forventede resultat af dette forsøg vil være at doseringen af Moddus M med fordel kan gradueres mellem områder i marken med varierende biomasse og vækstkraft. Herved vil der kunne opnås en målrettet vækstregulering af afgrøden, hvilket vil kunne hæve udbyttet, formindske høstbesværet samt reducere pesticidanvendelsen så længe den højeste dosering ikke overskrider den godkendte standarddosering. Herved vil tætte plantebestande i marken opnå en optimal vækstregulering med en høj dosering, og områder med en tyndere plantebestand vil opnå en optimal vækstregulering ved en reduceret dosering. 9
Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016
Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige
Læs mereFrøafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017
Frøafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017 Beløb i 1000 kr. Budget 2017 (senest indsendte) Ændringsbudget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra
Læs mereFrøafgiftsfonden - Basisbudget 2017
Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2017 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2016 (senest indsendte) Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige
Læs mereFrøafgiftsfonden - Basisbudget 2019
Frøafgiftsfonden - 2019 Beløb i 1000 kr. 2018 2019 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 29 240 727,6 1 Produktionsafgifter 2.200 0-100,0
Læs mereFRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2015 CVR nr
FRØAFGIFTSFONDEN Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2015 CVR nr. 34 49 49 59 Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende
Læs mereFRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2016 CVR nr
FRØAFGIFTSFONDEN Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2016 CVR nr. 34 49 49 59 Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende
Læs mereFrøafgiftsfonden - Basisbudget
Frøafgiftsfonden Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(CB)/B Note A B C D E INDTÆGTER: Overført fra
Læs mereFRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2013 CVR nr
FRØAFGIFTSFONDEN Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2013 CVR nr. 34 49 49 59 Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende
Læs mereFrøafgiftsfonden - Regnskab 2017 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2017 (ej revideret) Regnskab Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A N
Frøafgiftsfonden - Regnskab 2017 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2017 (ej revideret) Regnskab Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 480
Læs mereBEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET
BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag
Læs mereStatusrapport for GUDP-projekt
Ministeriet for ødevarer, Landbrug og iskeri NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GP-kontaktperson med cc. til GP-postkassen på: gudp@naturerhverv.dk.
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereFrøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2018 CVR nr
Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2018 CVR nr. 34 49 49 59 Indholdsfortegnelse Side Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereRevurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES
Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Purløg Pesticider, hvorfor? Fordi vi skal have tiden til at gå? Fordi nu har vi investeret i en marksprøjte?
Læs mereVelkommen til Alle. Danmarks styrke. New Zealand. Aktuelt Fra. Frøsektionen. arbejde. Frøsektionen
Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Valg af formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation af lokalt valgte bestyrelsesmedlemmer 5. Behandling
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620
Læs mereSukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget
Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2016 (senest indsendte budget) Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereJubilæumskonference De samvirkende danske frøavlerforeninger
Jubilæumskonference De samvirkende danske frøavlerforeninger Findes de nye løsninger i Vinderfrø2025? Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES PlanteInnovation Findes løsningerne på fremtidens udfordringer
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs merePesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereIPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL
IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereMARKFRØ. Hundegræs. Forsøgene tyder på, at hundegræs er rimeligt tolerant over for Kerb 400 SC i de afprøvede doseringer på 0, MARKFRØ Hundegræs
MARKFRØ > > BARTHOLD FEIDENHANS L, SEGES Hundegræs Bekæmpelse af græsukrudt i hundegræs I samarbejde med DLF er der i 2016 videreført en søgsserie at belyse mulighederne en effektiv skånsom bekæmpelse
Læs mereAnsøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.
Ansøgning Pelsdyrafgiftsfonden 2013 De grå tekstbokse skal betragtes som en vejledning og skal slettes inden ansøgningen sendes til fonden. Bemærk at punktet med underskriften skal være på den første side
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereDyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen
Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs merePræsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen
2016 Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Valg af formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereFrøsektionens 4. Årsmøde Beretning af formanden Thor Gunnar Kofoed
s 4. Årsmøde Beretning af formanden Thor Gunnar Kofoed Udviklingen i græs- og kløverfrøarealet 1.000 ha. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereKan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?
Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Læs mereRettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008
1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009
xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg 28/29 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 28 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel med Hussar OD 5 Kvælstof til Rødsvingel 6 Blanding
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - budget Budget 2013 Beløb i 1000 kr. (senest Budget Regnskab
Kartoffelafgiftsfonden - budget Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 1367 1.366 891-34,8 2 Produktionsafgifter 4989 525 550 4,8 3 Promillemidler
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs merePlanteavlsdagen d. 30. jan.
en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereHvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver?
Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver? Sammenfatning af forsøg og erfaringer fra plænegræs og frøgræs A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereIPM i frøgræssædskifter
IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer
Læs mereDemonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug
Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2004
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2004 Oktober 2004 Budget Ændrings- Relativ Ændring Indtægter: Overført fra forrige år 99 99 0,0 1 Produktionsafgift på kartofler 4.125 4.20 3,5 Renter 60 60 0,0
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug Fiskeri har deltaget i finaieringen af projektet. Se i
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereBaggrund om landbrugsfondene
Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs mereProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008
1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.
Læs mereProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2017/2018
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 1 217/218 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD Indholdsfortegnelse og forord 2 Vækstbetingelser 216/17. 3 Vækstregulering og gødskning
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Juni 2005 Indtægter: Overført fra forrige år 1.740 1.740 0,0 Produktionsafgift på kartofler 4.194 4.194 0,0 Renter 60 60 0,0 Andre indtægter Tilskud fra Promilleafgiftsfonden
Læs mereKAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?
KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november
Læs mereDanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug
DanSeed Symposium 20. marts 2007 Muligheder for den danske frøbranche v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug H:\OVH-DL\ANDET-Foredrag\0286kha.ppt 1 16.03.2007 Hvad har betydning for dyrkning af frø
Læs mereNye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen
Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af
Læs mereGUDP og Demonstrationsaktiviteter
GUDP og Demonstrationsaktiviteter Hvordan forstås demonstration hos ansøgerne Workshop afholdt tirsdag d. 21. januar 2014 Tilmeldte deltagere på workshoppen: Ole Bloch Engellyst Henrik M. Østergaard René
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mere