TILSYNSRAPPORT: SPUC Boligerne Anna Anchersvej 23-43

Transkript

1 Social- og Sundhedsforvaltningen Familie og Handicap Dato Acadre: 09/9710 TILSYNSRAPPORT: SPUC Boligerne Anna Anchersvej Tilbuddets navn Dato for tilsyn Tilsynsførende Indledning Botilbuddet Anna Anchersvej Anna Anchersvej Helsingør Afdelingsleder: Louise Manstrup Leder af tilbuddet: Dorte Brodén Jarset 16. april anmeldt tilsyn Birthe Bringsjord og Bettina Tandrup Holm Tilsynet sker på baggrund af kommunens myndighedsforpligtelse til at føre tilsyn med sociale tilbud i kommunen efter Retssikkerheds lov en 16. Opgaven har til formål at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at sikre overens stem melse mellem gældende lovgivning og virkeligheden samt sikre sammen hæng mellem tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. Tilsynet er varslet pr. brev den I brevet beskrives baggrunden for tilsynet, og der orienteres om, at tilbuddet skal sende skriftligt materiale forud for tilsynsbesøget, hvis der er nyt eller noget som er væsentligt ændret siden sidste tilsyn. Endelig orienteres om, at tilsynsbesøget vil inkludere samtaler med ledelse, medar bejdere og gerne beboere. Tilsynet lagde ved dette besøg vægt på at drøfte fokuspunkterne fra sidste tilsynsbesøg. Derudover er opmærksomheden rettet på handleplaner. Beskrivelse af tilbud Anna Anchervej Lovgrundlag Målgruppe Boligerne er til borgere, der har brug for personale i alle døgnets timer. Hjælpen omfatter omfattende kommunikativ og socialpædagogisk støtte i almindelige daglige funktioner samt omsorg og pleje. Ældre/handicapboligerne er oprettet efter ABL 105, stk. 2 og Servicelovens 108 om boformer til længerevarende ophold. Yngre voksne af begge køn med generelle funktionsnedsættelser, der har behov for døgndækning og omfattende kommunikativ og pædagogisk støtte og omsorg i almindelige dagligdags funktioner. Flere af de nuværende beboere har udover deres kognitive funktionsnedsættelser fysiske handicaps som fx bevægelseshandicap, nedsat hørelse, epilepsi etc. 1

2 Formål og målsætning Visitation Antal pladser Fysiske rammer Formålet med tilbuddet er at give voksne handicappede mulighed for at leve et aktivt liv ud fra egne ønsker og behov og med en pædagogisk støtte, der giver mulighed herfor og begrænser konsekvenser af handicappet. Den overordnede målsætning for tilbuddet: Vi vil skabe et fællesskab for beboerne i et udviklende, overskueligt og trygt miljø, hvor vi støtter, vejleder og giver omsorg til den enkelte. Det vil vi gøre i respekt for den enkeltes ressourcer, ønsker og behov for livsudfoldelse og med udgangspunk i dialogen og refleksionen. Der visiteres til tilbuddet via Helsingørs kommunens Voksen Psykiatri Handicap afdeling og funktionsleder for Helsingør Handicapfunktion anviser boligen pladser, idet 2 af boligerne kan bebos af par. Boligerne der er etableret i 2003, er beliggende i et kvarter med overvejende parcelhusbyggeri. Der er i alt 10 boliger. De 8 af boligerne er 2-værelses lejligheder med bad og tekøkken og på hver ca. 45 m2. De sidste to er også 2-værelses lejligheder, men med entre og fuldt køkken og er på ca. 55 m2. Herudover er der et stort fællesareal indeholdende opholdsrum, køkken og vaskeri. De 8 boliger vender direkte ud til fællesarealet. De 2 større boliger har separat indgang direkte udefra og kan bebos af par. Personale Til personalet er der et serviceareal (kontorer, mødelokale, garderobe og toilet/badefaciliteter), der deles med de ansatte personale, der yder hjemmevejledning til Anna Anchersvej Tilbuddet er normeret til 13 stillinger, herunder: (tilbudsportalen) 2 ledere (55 timer) 9 pædagoger/omsorgsmedhjælper (315 timer) 1 køkkenpersonale (30 timer) 1 sekretær (18 timer) 1 rengøringspersonale (23 timer) Anvendte tilsynsmetoder Læsning seneste tilsynsrapport og kvalitetsstandard Adgang til Bostedssystemet Besøg på botilbuddet Rundvisning og observationer Samtale med afdelingsleder Samtale med 3 medarbejdere, sammen Samtale med 3 beboere, hver for sig Samtale med 2 pårørende, sammen Afsluttende samtale med leder Indholdet af samtalerne med beboere, medarbejdere, leder og pårørende, er beskrevet i nærværende tilsynsrapport. 2

3 Fokuspunkter fra sidste tilsyn Rundvisning og observationer Kigge bag om, hvad de 3 beboere fortæller på Anna Anchersvej: brugerinddragelse, konflikter, kommunikation Magtanvendelse: Alle medarbejdere skal underskrive formular om magtanvendelse, drøfte magtanvendelser på tvær i SPUC Tilsynet blev hilst velkommen af stedets afdelingsleder og af en beboer. Det blev mødt med interesse fra beboerne og det var tydeligt at de viste, at der kom besøg. Tilsynet blev vist rundt i samtlige fællesrum og fik fortalt hvorledes dagligdagen, fra morgen til aften var struktureret. Vi fik endvidere lov til at se, med tilladelse fra den enkelte beboer, 3 af lejlighederne. Lejlighederne var indrettet efter den enkeltes smag og behag, og havde hver især sit eget personlige præg. Dagligdagen blev anskueliggjort ved hjælp af en tavle med bl.a. billeder, tekst og symboler. Ligeledes blev der også vist, hvilke medarbejdere, der var på arbejde og på hvilke tidspunkter. Det blev fortalt at enkelte beboere ind i mellem ændrede på, hvilke medarbejdere der var på arbejde, alt efter hvem den enkelte beboer ønskede der skulle være på arbejde. Siden sidste tilsyn Tre beboere var ved at spise frokost da vi kom, og der var en stemning, der virkede uformel og hyggelig. Siden sidste tilsyn har der været fokus på magtanvendelser. Dette arbejdes der videre på, da der er stor interesse for emnet både på ledelsesplan og i medarbejdergruppen. Der har for nylig været ændringer i kontaktpersonfordelingen, med baggrund i, at en medarbejder stoppede. Beboere og Pårørendes indtryk tilbuddet Der har været fokus på at udvikle/optimere billedkommunikationen, dette er en vigtig brik i forhold til at vedligeholde de funktioner, den enkelte beboer har. Der arbejdes endvidere på, at alle beboere får en neuropædagogisk screening. Såvel beboere som pårørende udtrykker sig i positive vendinger når tilbuddet omtales. To af beboerne giver udtryk for, at de er glade for at bo på tilbuddet, og at de får hjælp til at lave mad, gå i bad o.s.v. En tredje vil hellere bo et andet sted, dette skyldes dog, at vedkommende ikke mener, at pågældende bor i det rette botilbud. En beboer er utilfreds med at rengøringen glemmer at lukke hoveddøren og er derfor glad for, at der kommer et nyt rengøringsfirma. Beboeren er glad for sin lejlighed og vil gerne blive boende. Både beboere og de pårørende er enige om, hvor utilfredsstillende det er med den store jordbunke og plader, der ligger på jorden foran hoveddøren. Dette skyldes opgravning af faldstammen, der ikke har det rigtige fald. Afløbssystemet har ikke fungeret optimalt på noget tidspunkt, og har været gravet op, flere gange. Lederen oplyser at der på nuværende tidspunkt er en tvist om hvem der skal betale. I øjeblikket afventes et forlig, hvor de 3 implicerede parter betaler hver 1/3. 3

4 De pårørende påpeger den gode stemning og ånd i huset. Personalet er søde og åbne, og rummer forskellige individuelle kvaliteter. De pårørende kan lave de aftaler, der er brug for. De oplever, at den gode modtagelse fra både beboere og medarbejdere er et udtryk for en stor grad af trivsel. De pårørende mener, at beboerne får den individuelle hjælp, de har brug for. Umiddelbart er det svært for de pårørende at påpege problemstillinger, da disse altid tages op med det samme, inden de bliver til egentlige problemer. De synes, at lederen er god til at modtage kritik og handle på den. Personaleforhold De pårørende er glade for de mange traditioner der er i løbet af året, f.eks. påskefrokost, julepyntning, fødselsdagsfester, sidst men ikke mindst den nye tradition med en sommerfest. Lederen fortale, at der ikke er så stor udskiftning i personalegruppen. Hun har en klar opfattelse af, at medarbejdergruppen er glad for at arbejde på stedet, hvilket hun også mener sygefraværet vidner om. Personalet giver udtryk for, at de har en god arbejdsplads. Der har været 1 arbejdsskade, afstedkommet af, at en medarbejder greb ud efter en beboer, for at forhindre denne i at falde, og i stedet selv kom til skade. Vikarforbruget er stort, da der er mange beboere i botilbuddet i ferier, weekender og helligdage, så der er behov for fuld personaledækning til at varetage beboernes behov for støtte, praktisk bistand, at der bliver lavet mad, løst konflikter mv. I sidste APV var nogle af de områder, der skulle arbejdes videre med bl.a. Systematisere det automatiske tænd/sluk lys, så det fungerer hensigtsmæssigt At få vinduer i mødelokale Brugerinddragelse Stedets rengøring udføres af et rengøringsfirma. Rengøringsniveauet har ikke været tilfredsstillende, og der er derfor ansat et nyt firma, der starter 1. maj Der er siden sidste tilsyn arbejdet med brugerinddragelse, f.eks. i forhold til madplanen. På det ugentlige beboermøde, giver den enkelte beboer et bud på, hvilken ret de kunne tænke sig at lave. På en i køkkenet ophængt ugeplan, er der ud for de forskellige ugedage et billede af beboeren, og den ret de har valgt. To ud af tre beboere synes maden er god, og de kan være med til at bestemme, hvad de selv synes menuen skal være. Den tredje beboer ville meget gerne have større mulighed for at tilberede sin egen med i lejligheden, og så vælge til, f.eks. når der er flæskesteg. Lederen oplyser, at der ligeledes har været afholdt kurser for beboerne omhandlende bl.a. sund mad, personlig hygiejne i forhold til f.eks. smitsomme sygdomme. 4

5 På beboermøderne bydes der også ind på aktiviteter og om disse skal foregå enkeltvis eller i grupper. To af beboerne synes, der bliver arrangeret nogle gode aktiviteter, bl.a. Sølund musikfestival, påskefrokost og tur til Lalandia. En beboer vil gerne styre sine penge selv. Restbeløbet efter alle regninger er betalt er kun på ca. tusind kroner, som vedkommende giver udtryk for selv at være i stand til selv at kunne administrere. Kommunikation De pårørende giver udtryk for, at botilbuddet har fundet et godt leje, i forhold til brugerinddragelse. De oplever at beboerne bestemmer overalt på egne værelser. Hjemmedagene bliver fremhævet med de muligheder de giver for medbestemmelse, over de aktiviteter der traditionelt finder sted disse dage, både praktisk og socialt. Der har ligeledes siden sidste tilsyn været arbejdet med kommunikation, f.eks. var nogle beboere utilfredse med den måde de blev tiltalt på. Dette punkt har der været fokus på i det daglige arbejde, og har været diskuteret i medarbejdergruppen. Medarbejderne giver udtryk for at det kan være et dilemma, når en beboer ikke får det svar denne ønsker, så udlægges det til at en medarbejder ikke taler ordentligt. Ét andet dilemma, der gives udtryk for er, at der kan være tale om situationer, hvor der stilles krav til den enkelte beboer, som denne ikke bryder sig om. To beboere synes at personalet taler pænt, og at de får den hjælp de gerne vil have. En tredje beboer giver udtryk for at personalet holder for mange møder og tager for mange kopier. Beboeren har en fornemmelse af, at det er pågældende, der bliver talt om og ville derfor meget gerne være med til møderne. En beboer giver udtryk for utryghed, når der er for mange ændringer i arbejdsplanen, og mener det kunne være rart, hvis det var de samme der var på arbejdet hele tiden. De pårørende er generelt glade for kommunikationsniveauet i tilbuddet. De føler sig hørt, og får som oftest svar på spørgsmål inden for en rimelig tidsramme. Kommunikationsformen er ofte at skrive mails, medarbejdere og pårørende imellem, dette fungerer ifølge de pårørende rigtig godt. Det er hurtigt, nemt og effektivt. Den ene pårørende har dog oplevet, at det kunne have været godt at være informeret om en konkret tur, så vedkommende ikke kom til at gentage samme tur efterfølgende dag eller weekend. Den pårørende er dog i tvivl om, vedkommendes pårørende ønsker at sådanne informationer gives videre. De pårørende anerkender endvidere ledelsen og medarbejderne, for at have fulgt op på fokuspunkterne fra sidste tilsyn, bl.a. i forhold til hvorledes der tales til/med hinanden. Samarbejde Botilbuddet anvender i øvrigt bostedssystemet i den daglige kommunikation mellem medarbejderne. I systemet findes der alle de relevante oplysninger, der måtte være vedrørende beboerne. Lederen påpeger vigtigheden af, at de bliver inddraget tidligt i visitationen af nye beboere, for at sikre sammenhæng og homogenitet 5

6 i beboergruppen. Konflikter Handleplaner Der været arbejdet med konfliktløsning siden sidste tilsyn. Arbejdsmetoden har bl.a. været at have fokus på, hvornår episoder er for sjov og hvornår noget er for alvor. Dette punkt er der arbejdet med både på personalemødet, beboermøde og i situationen med den enkelte beboer. En beboer var utilfreds med f.eks. at blive drillet af en anden eller andre medbeboere. Ind i mellem når vedkommende blev det, kunne svaret godt blive hold kæ.. Beboeren kan heller ikke lide, når en medbeboer råber højt, men giver udtryk for at kunne klare disse situationer selv. Medarbejdere har ikke umiddelbart oplevet, at de har arbejdet med de handleplaner, den enkelte beboers rådgiver i kommunen er ansvarlig for. Derimod arbejdes der systematisk i tilbuddet, med at udarbejde en pædagogisk handleplan hvert andet år. Det følgende år, udarbejdes en midtvejsstatusrapport, der enten beskriver den udvikling har fundet sted, eller at kursen på projektet er ændret på grund af f.eks. en uventet drejning af problemstillingen/projektet etc. Lederen oplyser, at det er målet, at der på den enkelte beboer skal udarbejdes en neuropædagogisk screening, hvor der arbejdes udfra de teorier dr. Kuno Beller og cand. psyk. Susanne Freltofte har udviklet. Lederen giver udtryk for, at der er brugerinddragelse i de pædagogiske handleplaner, idet der bruges billeder, piktogrammer eller lign. for at sikre så optimal forståelse for den enkelte beboer som muligt. Medarbejderne giver udtryk for, at arbejdet med disse planer fungerer godt i hverdagen, og at de fungerer til at sætte fokus på udvikling og trivsel hos den enkelte. Magtanvendelser De pårørende er enige om at udbyttet af arbejdet med de pædagogiske handleplaner er stort. Det er dejligt at mødes én gang årligt, og se de medarbejdere, og den rådgiver, der er omkring den enkelte beboer, i øjnene. Det er godt at komme hele vejen rundt, og at opleve at ønsker fra den enkelte beboer bliver tilgodeset. Der bliver samlet op på projekter, aftalt nye m.v. Både leder og medarbejdere oplyser at nye medarbejdere, skriver under på magtanvendelsescirkulæreformularen, og at bekendtgørelsen om magtanvendelse er læst. Der er jævnlige dialoger i medarbejdergruppen om, hvorledes bekendtgørelsen om magtanvendelse skal forstås. Der er stor interesse for at få klarlagt, hvornår en episode skal indberettes og hvornår der er tale om omsorgstvang, omsorgspligt og omsorgssvigt. Der er endvidere interesse for, et større kendskab til emnet ved en systematisk gennemgang med eksempler ved den pædagogiske 6

7 konsulent og kommunens jurist. Visioner Det er lederens ønske, at det gode og givtige samarbejde der er med de pårørende fortsætter. Der er en grundlæggende god kommunikation og forståelse for hinanden, i den daglige kontakt. De pårørende giver udtryk for, at de bliver hørt og orienteret om, hvad der måtte røre sig. Endvidere ønsker lederen, at det gode samarbejde med CFJOO, Kronborghus, Bifrost og Piberødhus fortsætter. Der er en god dialog tilbuddene imellem og udbyttet af samarbejdet og dialogen er stort. Endeligt nævnes det gode samarbejde med fysioterapeuten og hjælpemiddeldepotet. Ifølge lederen er kursusbudgettet er ikke så stort som tidligere, på grund af mindre indtjening af indtægtsgivende virksomhed. Så fremover vil der formentlig ikke blive så mange kurser som tidligere, men der er ingen tvivl om at dette område vil blive prioriteret. Det er i særdeleshed områder, der fremmer kommunikation og samarbejde. Lederen giver udtryk for, at der er mange fordele og ulemper i forbindelse med de nye boliger. Én af ulemperne er, at det er svært flytte fra én bolig til én anden. De er begrænset af lejelovens bestemmelser, og lejemålet skal opsiges og istandsættes inden en anden flytter ind. I praksis betyder det, at de to beboere, der ønsker at bo i en anden lejlighed, ikke kan være i botilbuddet, imens lejlighederne gøres i stand. Lederen mener, at de kunne få en bedre beboersammensætning, og mere homogen beboergruppe, hvis beboerne havde lettere adgang til at flytte internt. En medarbejder oplyser, at det er svært for beboerne, at få økonomien til at hænge sammen, hvis de ønsker at lave deres egen mad i lejligheden. De pårørende er glade for de ture der arrangeres, og mener at de er gode for sammenholdet og fællesskabet. De ønsker, at der kunne blive mulighed for, at tilrettelægge nogle flere ture i weekenderne, hvor alle beboere kunne deltage, hvis de havde lyst. Det kunne være ture, hvor der ud over hygge, også kunne være motionsprægede tilbud. Den årlige fælles tur, der igennem flere år har fundet sted til Kregme kan ikke længere lade sig gøre, da stedet er blevet solgt. De pårørende ønsker, at der findes noget tilsvarende, så denne tradition kan fortsætte. I det hele taget ønsker de pårørende, at de gode tiltag fortsætter. De pårørende var ligesom både ledelse, medarbejdere og beboere, ærgerlige over at problemerne med faldstammen, og muligheden for at få vand der var ordentligt koldt, stadigvæk ikke var blevet løst. Lederen oplyser at problemet med det kolde vand er løst, ved at der for et par år siden, blev investeret i en koldvandsautomat, der er opsat 7

8 i køkkenet. Konklusion Tilsynet blev godt modtaget og fornemmede hurtigt en god og hjemmelig stemning på tilbuddet. Botilbuddet lever op til lovgivning, deres eget formål og målsætning. Beboere og pårørende var glade for tilbuddet, og personalet synes, at det var en god arbejdsplads. Siden sidste tilsyn har der været arbejdet målrettet med blandt andet; at udvikle/optimere billedkommunikation, at alle beboere får en neuropædagogisk screening. Ligesom der har været arbejdet med fokuspunkterne ved sidste tilsyn. Personaleforhold Tilsynet har intet at bemærke i forhold til personaleforhold. Personalet er glade for at arbejde på stedet. Der er et stort vikarforbrug, da der er behov for fuld personaledækning døgnet rundt også i weekends og ferier. Brugerinddragelse Siden sidste tilsyn er beboernes madplan blevet udvidet med billede af hvem af beboerne/køkkenchefen, der har bestemt menuen den aktuelle dag. Tilsynet anerkender botilbuddet for dette tiltag, da beboernes indflydelse bliver mere tydelig. Både beboere og pårørende er tilfredse med niveauet af brugerinddragelse. En enkelt beboer har et ønske, om øget mulighed for at kunne tilberede maden i sin egen lejlighed. Kommunikation Både beboere og pårørende synes, at personalet taler pænt til dem. Beboerne får den hjælp de ønsker, og de pårørende bliver hørt og informeret. De pårørende anerkender lederen, for at være god til at modtage kritik og handle på den. Ligesom ledelsen og medarbejderne anerkendes af de pårørende, for at have fulgt op på fokuspunktet fra sidste tilsyn om, hvordan der tales til og med hinanden. Der har været arbejdet med kommunikation i det daglige arbejde, og emnet har været diskuteret i medarbejdergruppen. I denne proces er medarbejderne blevet opmærksomme på, at beboerne kan opleve det som, at der ikke tales ordentligt til dem; når de ikke får det svar de ønsker, eller hvis der stilles krav til dem, som de ikke ønsker. Konflikter Handleplaner Der har været arbejdet med konfliktløsning på personale- og beboermøder, og i situationen med den enkelte beboer. Botilbuddet arbejder grundigt og systematisk med beboernes pædagogiske handleplaner. Hvert andet år udarbejdes der en meget grundig handleplan, og hver andet år følges planen op med en midtvejsstatus der beskriver udviklingen, og planen justeres ved behov. 8

9 Beboerne inddrages i udarbejdelse af planen, og deltager selv i handleplansmøderne med deres kontaktperson, rådgiver og eventuel deres pårørende. Der gøres brug af forskellige kommunikationshjælpemidler billeder, piktogrammer mv. De pårørende mener, at beboernes ønsker bliver tilgodeset og udbyttet af arbejdet med de pædagogiske handleplaner er store i forhold til nye projekter, aftaler mv. Magtanvendelse Visioner/ dilemmaer Tilsynet anerkender ledelse og medarbejdere for deres grundige arbejde med de pædagogiske handleplaner. Nye medarbejderne underskriver, at de har læst bekendtgørelse om magtanvendelse. Der er løbende dialog i medarbejdergruppen om emnet, og interesse for større kendskab til emnet fx ved systematisk gennemgang med eksempler ved kommunens jurist og pædagogiske konsulent. Ledelsen ønsker, at det gode samarbejde vil fortsætte, med blandt andet; de pårørende, Center for job og Oplevelse, Kronborghus, Bi-frost, Piberødhus, fysioterapeuten, hjælpemiddeldepotet mv. Ledelsen vil fortsat prioritere et højt kursusniveau især vedrørende kommunikation og samarbejde. De pårørende ønsker flere ture i weekenden, og der findes et alternativ til turen til Kregme. Alle de interviewede er utilfredse med opgravningen foran fordøren, der både er skæmmende og sikkerhedsmæssig uforsvarlig. Tilsynet er enige i denne holdning. Bemærkninger Anbefalinger Dilemmaer: At få en optimal beboersammensætning, da det er svært, når en beboer skal flytte internt. Det er svært for beboerne at få økonomien til at hænge sammen, hvis de ønsker at lave deres egen mad i lejligheden. Ønske: At blive inddraget tidligt i visitationen af nye beboere, for at sikre sammenhæng og homogenitet i beboergruppen. Gives, hvor der er forhold, enten af positiv eller negativ art, som tilsynet finder anledning til at fremhæve. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter, kan være forslag til et udviklingsområde og giver mulighed for opfølgning på det næste tilsyn. Tilsynet anerkender ledelse og medarbejder for: En meget grundigt og systematisk at arbejde med beboernes pædagogiske handleplaner herunder inddragelse af beboerne På bedste mulige vis at reflektere og handle på udsagn/kritik fra beboere og pårørende Gives, hvor det anbefales enten at arbejde videre med et konkret punkt (fx procedure, retningslinjer eller politikker), eller hver der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet med fordel kan arbejde mere målrettet med at 9

10 finde løsninger på. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen ved fx at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Lederens kommentarer til tilsynsrapporten Ingen Ingen ifølge mail af 19. maj