Budget 2008 og skatteprocenten af gruppeformand Niels Viggo Lynghøj

Transkript

1 A NYHEDSBREV FOR SOCIALDEMOKRATERNE I STRUER KOMMUNE Nr. 4 August/September årgang Leder Tema: Udlændingeloven Som det kan læses andet steds i dette nyhedsbrev, bliver Udlændingeloven, og den måde den administreres på, tema på Struer-Lemvigkredsens medlemsmøde den 19. september. Nyhedsbrevet bringer også et indlæg af kredsens folketingskandidat, Helle Dam, om en konkret sag og om asylpolitik i almindelighed. Begge dele er med til at skærpe interessen for et ømtåleligt emne, som trænger til både opmærksomhed og debat. En debat som bør føre til krav om en mere human asylpolitik. Vi oplever jævnligt, at pressen omtaler sager, hvor asylansøgere behandles urimeligt og helt ude af trit med medmenneskelighed og forståelse, for den situation, de befinder sig i. Heldigvis kan det opleves, at pressens omtale, i nogle af de nævnte sager, ender med at der sker lempelser. Men, det sker kun i nogle sager, mens mange andre afvises. Og de sager, der kommer i pressen, er jo kun toppen af isbjerget, hvilket betyder at i de mange sager, der ikke kommer til offentlighedens kendskab, træffes der afgørelser, der betyder, at syge og traumatiserede personer, sendes tilbage til de lande, de er flygtet fra, til tortur, ydmygelse og i værste fald døden. Desværre oplever vi borgerlige politikere, med integrationsministeren i spidsen, vaske deres hænder og sige, at det er Udlændingeservice, der træffer afgørelserne. Det har de ganske vist ret i, men de glemmer at tilføje, at Udlændingeservice forvalter en lov, vedtaget af de selv samme politikere. Som socialdemokrater kan vi ikke lægge navn til disse mange urimelige afgørelser der træffes. Forvaltning af loven skal ikke ske hverken gennem omtale i pressen eller ved underskriftindsamlinger, så hvis loven ikke kan tolkes, uden disse uhyrligheder, må den laves om. Heldigvis kan vi konstatere, at flere og flere får øjnene op for den urimelige behandling af asylansøgerne. Derfor er det et vigtigt skridt, Struer-Lemvigkredsen og kredsens folketingskandidat Helle Dam har taget, ved at inddrage medlemmerne i debatten. Når denne debat spredes, så mange flere inddrages, kan det forhåbentlig lykkes at lægge pres på politikerne på Christiansborg, så loven lempes. bk John Jørgensen, medlem af kredsbestyrelsen, har skrevet mere om emnet på hjemmesiden Budget 2008 og skatteprocenten af gruppeformand Niels Viggo Lynghøj Det politiske arbejde med Struer kommunes budget for 2008 har indtil nu været en noget speciel oplevelse. Byrådet havde ganske vist som vanligt en budgetkonference i maj måned, men i år havde vi for første gang ikke konkrete budgettal at forholde os til. Arbejdet på budgetmødet foregik på det generelle plan, og byrådet blev stort set udelukkende orienteret om profilbogen og planerne for skibsværftsgrunden. Begge dele er udmærkede, men de har ikke meget med den konkrete budgetlægning at gøre. Der skal afholdes endnu en budgetkonference den august, og den socialdemokratiske byrådsgruppe har gjort sin stilling klar m.h.t. skatteprocenten for En procentsats som er en vigtig forudsætning for hele budgetarbejdet. Vi vil sætte skatten tilbage til det niveau, vi havde i 2006 Lokaldemokraten filosoferer Er dette et symptom på nye tider i Struer? Kort efter nytår gik rådhusets ur i stå. Ovenstående billede er taget den 2. juni 2007 kl bk og før. Op til og med 2006 lå skatten i Struer i mange år så fast, at man med rette kunne tale om et decideret kommunalt skattestop. For indeværende år altså 2007 besluttede regeringen, at Struer kommune skulle sætte skatten ned. Denne tvungne nedsættelse af skatten betyder et mistet provenu på godt 20 millioner kroner, hvilket har medført en række serviceforringelser for borgerne her i Skolerne fungerer på et minimum og reducering af antallet af nattevagter på plejehjemmene for blot at nævne et par ting. Vi vil sætte skatten op til det niveau, som Struerboerne har kendt igennem mange år og samtidig bruge merprovenuet til at rette op på de konstaterede serviceforringelser. Når Fogh siger, at vi har givet Irak det tilbud vi lovede, svarer det til, at kaste et reb ned til en person, der er faldet i et hul, uden at gøre rebet fast foroven. 1

2 Vedrørende udvisning af Ann Toma Yusef i Vinderup og asylpolitik generelt af Helle Dam, folketingskandidat (S) Struer-Lemvigkredsen Jeg vil gerne redegøre for sagen om Ann, så alle kan få et indblik i den. Der vil også være nogle generelle betragtninger omkring vores menneskesyn og holdninger i Danmark i forbindelse med asylsager, udøvet gennem Integrationsminister Rikke Hvilshøj. Historien bag Ann er kort fortalt, at hun kom til Danmark i juni 2003, flygtet fra krigen i Irak. Hun boede først i en lejr, mens der blev søgt om asyl. Kort tid efter mødte hun Shamson Odisho, som også er flygtet fra Irak, og som har opholdstilladelse i Danmark. De tilhører begge det kristne mindretal i Irak, og har tidligere boet i det samme område i Baghdad uden dog at have kendt hinanden der. Da de møder hinanden i Danmark, forelsker dig sig, som mennesker naturligt gør. Derfor søger de om tilladelse til at kunne bo sammen. Det bliver bevilget, og Shamson overtager forsørgelsen af Ann. I april 2004 gifter de sig. Marts 2006 får de en datter sammen. Der gives i den mellemliggende tid afslag på asylansøgning. Senere gives der også afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet. I vurderingen står blandt andet; at hendes ægtefælle ikke risikerer asylrelevant forfølgelse ved at vende hjem til Irak. Udlændingeservice har afgjort, at der ikke er nogen særlig grund til, at Ann Toma Yusef ikke skal udvises af Danmark. Hun er meddelt, at hun skal forlade landet den 6. juni 2007, og rejse tilbage til Irak. Hendes mand og 1-årige datter har opholdstilladelse i Danmark, så det er frivilligt for dem, om de ønsker at rejse med tilbage til det krigshærgede Irak, eller blive her. Den 2. juli 2007 aflevere det lokale politi i Vinderup en fax fra udlændingeservice til Ann. I denne fax står, at da hun har sagt nej til at rejse frivilligt tilbage til Irak, skal hun overflyttes til et udsendelsescenter. Alt dette, og især den sidste fax, påvirker selvfølgelig familien meget. Ann har det fysisk og psykisk meget dårligt. Hun græder meget, hvilket påvirker den lille pige, som prøver at trøste sin mor. Alt sammen situationer som ikke burde finde sted i et civiliseret og rigt land som Danmark. Her skal børn ikke opleve den følelse af utryghed, gennem deres forældres sorg og usikkerhed. Jeg har besøgt familien, og oplevet deres frustrationer på tæt hold. Ann ønsker ikke andet af det danske samfund, end at få lov til at leve her sammen med sin familie. Som hun siger; jeg skal ikke forsøges, jeg vil gerne have et arbejde, eller fortsætte med at blive forsørget af min mand. Det er alt jeg ønsker. Forældre bør heller ikke opleve den usikkerhed der handler om, om man kan fortsætte sit familieliv under trygge forhold med børn og mand, eller om man skal sendes tilbage til et land, hvor Udenrigsministeriet på det kraftigste fraråder at man rejser til, på grund af den meget usikre og risikofyldte situation. Medio juli kommer der besked om, at Ann kan få lov til at blive i lejligheden hos sin familie, og dermed skal hun ikke interneres, men hun skal dog stadig sendes ud af landet. Forsvarets Efterretningstjeneste har aktuelt udarbejdet en rapport, der vurderer, at der er borgerkrigslignende tilstande i Irak, og at situationen er særlig kritisk i Baghdad, hvor Ann og Shamson er flygtet fra. Kvarteret i Baghdad Dora er et kvarter med udbredt sekterisk udrensning, hvor et kristent ægtepar som Ann og Shamson er i farezonen for udrensning. Men ministeren støtter op om, at de ikke risikerer asylrelevant forfølgelse på trods af de oplysninger der ligger hos Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste! Folketingsmedlem (S) Troels Ravn, har på opfordring af mig, stillet spørgsmål til Integrationsminister Rikke Hvilshøj. I disse spørgsmål bliver hun, blandt andet, bedt om at tage stilling til, om der er truffet en korrekt afgørelse, og hvilken indflydelse ovenstående oplysninger har haft på afgørelsen. Hun svarer, ikke overra- skende, at alt er i sin skønneste orden, og afgørelsen er truffet helt korrekt. Den er truffet på baggrund af Udlændingeservice asylkontors oplysninger om risikoforhold og Flygtningenævnets praksis. Så der er ikke noget at komme efter. Med hensyn til øvrige forhold, mener ministeren ikke at der er særlige grunde, såsom helbredsmæssige forhold, som bevirker, at parret og parrets fælles barn, ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Irak. Tilknytningskravet til Danmark er ikke opfyldt, ligesom barnet er for ungt til at have et egentlig tilknytningsforhold til Danmark. Ministeren svarer også, at hun fastholder, at manden ikke risikerer asylrelevant forfølgelse i Irak ved en tilbagevenden. Hvis han mener forholdene har ændret sig, er han velkommen til at søge igen. Alt i alt ikke svar der kan bruges til ret meget, ud over at sætte spørgsmålstegn ved, om det er sådan vi ønsker vores asylpolitik skal udøves i praksis. Ligesom der kan stilles spørgsmål til, at integrationsministeren ikke tør tage anden stilling til risikoforholdene i Irak, end de oplysninger hun får fra Asylkontoret og Flygtningenævnets praksis, uden skelen til oplysninger fra Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste. Det virker ikke særlig gennemtænkt, ansvarligt og selvstændigt, når man tænker på hvilken indflydelse beslutningerne har på mange mennesker og deres familier. Personligt mener jeg, denne sag og mange andre tidligere desværre har vist, at vi ikke længere ønsker et menneskelig ansigt i vores politik. Som jeg ser det, behøver loven ikke at blive ændret, for at der kan udvises forståelse for menneskeskæbner og dermed en mere human behandling i Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Jeg mener der er plads til det i loven, da der mange gange bliver nævnt, at der er mulighed for at tage særlige hensyn, herunder hensyn til familiens enhed. Det handler blot om viljen til at bruge den mulighed i praksis. Loven bliver 2

3 forvaltet for stramt, og det bør være en mærkesag for Socialdemokraterne, at sætte fokus på og presse en ændring igennem, enten via ændret praksis, eller en lovændring. Vi kan ikke forsvare, at lade loven virke på denne umenneskelige måde. Det kan ikke være hensigten med loven, som Socialdemokraterne stemte for, at familier bliver splittet eller henvist til at rejse tilbage til det land de er flygtet fra, så længe der fortsat er borgerkrigslignende tilstande og der sker sekterisk udrensning. Det kan heller ikke være meningen, som det også er set i mange tidligere sager, at der bliver truffet en afgørelse, når der bliver et offentligt pres i forhold til afgørelsen, bliver folk opfordret til at søge igen, eller sagen bliver revurderet og afgørelsen ændret. Her kan jeg f.eks. nævne sagen fra Lemvig hvor en velintegreret thailandsk kvinde skulle udvises, efter 6 år i Danmark, sammen med sin 14-årige søn og 1½- årige datter, fordi ægteskabet med en dansk mand ikke holdt. Hun har nu fået midlertidig opholdstilladelse frem til marts 2008, af humanitære grunde, nemlig familiens enhed. Hvilket først skete efter et voldsomt mediepres og underskrift indsamling fra gode lokale borgere i Lemvig. Hvorfor kan man ikke træffe den rigtige og menneskelige afgørelse første gang. Hvad med de mennesker der bliver udvist og ikke har netværk eller overskud til at starte et pres skal de bare glemmes? Det kan tolkes som om Integrationsminister Rikke Hvilshøj og hendes embedsmænd koldt og kynisk kalkulerer med om det kan betale sig at holde fast i en udsmidning, eller om presset gennem dagblade og øvrige medier er så stort, at der er flere stemmer i at ændre holdning. Det glædelige i disse sager er, at de viser at almindelige danskere tænker humant og med en sund forståelse for hvad der er ret og rimeligt. De stiller op og forsvarer disse mennesker mod en urimelig lovgivning/forvaltning af lovgivningen. Det sørgelige er, at det gør magthaverne ikke. Nogle vil påstå, at vi bliver oversvømmet af udlændinge, hvis vi tager humane hensyn. Selvfølgelig gør vi ikke det. En opgørelse fra udlængestyrelsen viser, at der ved slutningen af 2006 var mindre en 2000 asylansøgere i Danmark. Det er allerhøjst et par hundrede mennesker det drejer sig om. Skal vi ikke til igen at leve op til vores ry som et godt land, hvor man har lov til at leve sammen, og hvor der er overskud til at udvise medmenneskelighed, anstændighed og tage humane hensyn? Det mener jeg andet passer sig simpelthen ikke for et land som Danmark det er ikke at udvise ordentlighed og respekt for andre mennesker. Hvis I vil læse mere og evt. støtte med underskrift, kan jeg henvise til Internetsiden dk, som er oprettet at John Jørgensen, og som er meget beskrivende og hvor man har mulighed for at deltage i underskriftsindsamling. Byrådsmedlem afprøver egen medicin Skrevet af: Oskar Fink Larsen Byrådsmedlem fra Struer, Jesper Nielsen (A) har været i den kommunale aktivering, som han selv er med til at udforme. - Jeg håber at folk bliver mødt med respekt og at der bliver taget hånd om den enkeltes problemer, sagde han inden han startede mandag morgen kl Mandag morgen mødte han ind til sit første møde med den kommunale aktivering. Efter et kort morgen møde blev han sammen med en gruppe på 6 personer kørt til kommunens tilbud på Thyholm. Her skulle der bl.a. tælles skruer, skæres vindue kiler til. da vi kom var der allerede nogen der var i fuld gang. Man havde fået en ordre ind fra et firma, som skulle laves hurtigt og for at kunne nå det, var der 2 piger der var mødt ind 2 timer før de egentligt skulle, fortæller Jesper Nielsen. Det viser noget om ansvarlighed og at man er i stand til at arbejde selvstændigt fortsætter han. I det hele taget blev de aktiverede overladt meget til hinanden og der var ikke en fra kommunen der bestemte eller kommanderede med nogen af de aktiverede. Men alle tog del i arbejdet og der blev produceret en masse. - Jeg er glad for at have mødt nogle af personerne bag tallene fortæller Jesper Nielsen, det er personer som føler sig udsat og dårligt omtalt i bl.a. pressen, men når man møder dem, som jeg fik mulighed for, finder man jo ud af at det er søde og spændende personer. Nogle af dem har måske været lidt uheldige i deres liv, og jeg er glad for at vi har et samfund der er gearet til at hjælpe dem. Motion, sund kost og mere selvværd og selvtillid Når man har gået arbejdsløs i noget tid, og måske har søgt en masse jobs uden held, er der mange der mister troen på sig selv og på at det nogen sinde vil lykkes. Det går ud over ens selvværd. Netop selvværd er noget man arbejder meget med i Struer. Tirsdag morgen skulle Jesper Nielsen til spinning sammen med de andre i aktivering. - Vi startede med at få noget sund morgenmad, så vi havde noget at køre på, fortæller Jesper Nielsen. Så var det bare op på cyklen, og det var hårdt, men også godt. Jeg synes at de nye initiativer med motion og sund kost er et rigtigt godt spor at køre på, fortæller Jesper Nielsen, hvis man taber nogle kilo og vinder over sig selv på cyklen vil det helt automatisk smitte af på ens selvtillid og selvværd, og det er guld værd. Personerne der gemmer sig bag tallene På spørgsmålet: Som byrådsmedlem får man en masse papirer og tal (Fortsættes på side 4) 3

4 (Fortsat fra side 3) man skal forholde sig til, hvorfor var det ikke nok for dig, svarede Jesper Nielsen; - Det er korrekt at vi får en masse papirer og tal, men man kan altså ikke aflæse en stemning ud fra nogle papirer og jeg synes faktisk at det kunne være spændende at møde nogle af personerne bag tallene, høre deres historie og deres oplevelse og indtryk af de tilbud vi giver vore arbejdsløse borgere, og han fortsætter, men når man kigger på tallene, det gør vi selvfølgelig også, ser det jo rigtigt positivt ud. Arbejdsløsheden i Struer er under arbejdsløsheden i de kommuner vi normalt sammenligner os med, og når vi iværksætter nye målrette kursustilbud leverer de også resultater vi kan være stolte af, slutter Jesper Nielsen. Demokratisk udvikling i Irak? af Henning Gjellerod, medlem af Regionsrådet i Midtjylland Det er en udbredt opfattelse i den danske befolkning, at de danske soldater, der nu er vendt hjem fra Irak, har udøvet en enestående indsats for at udføre de opgaver, som de er blevet bedt om at udføre. Jeg deler den opfattelse. Jeg tror på dem og deres minister, når de fortæller, at de har været med til at genopbygge vand- og elektricitetsforsyninger og at de har været med til at sørge for at den lokale befolknings børn har fået mulighed for at komme i skole. Soldaterne medvirkede også til, at der blev afholdt demokratiske valg, således at der kunne etableres et styre på centralt og lokalt plan til afløsning af det autoritative styre, som Bathpartiet havde udført, og som blev fordrevet under krigen mod Saddam Hussein. De danske soldater har altså været medvirkende til dannelsen af et civilt samfund. Det er al ære værd set på baggrund af, at Danmark havde involveret sig i en krig mod tyrannen Saddam på et fuldstændigt forfalsket grundlag. Man stiller sig uvægerlig det spørgsmål, om irakerne formår at videreudvikle de tiltag, som danskerne har sat i gang i det lille hjørne af det store Irak, de var sat til at forvalte. Vil forsyningsvirksomhederne kunne fortsætte? Vil børnene fortsat kunne gå i skole? Vil militær og politi være i stand til at opretholde bare nogenlunde ro og orden? Da de blev sendt af sted kort efter, at Saddam Hussein var nedkæmpet hed det sig, at de skulle være med til at indføre demokrati i det irakiske samfund. Det skal blive interessant i tiden fremover at følge udviklingen for at konstatere om, det overhovedet er lykkedes. Min lærebog fortæller mig, at demokrati i begyndelsesstadiet er særdeles sårbart. Demokrati forudsætter, at der eksisterer et civilt samfund, og et civilt samfund kan ikke eksistere uden en befolkning, der har vilje, evne og mod til at handle i forsvar for det civile samfunds værdier og institutioner. Sagt på en anden måde, så er det folket, der skaber og holder det fungerende demokratiske samfund i live ved at være med til at forme og beskytte det civile samfund. Men dermed bliver det også folket, som er i stand til at afvise det demokratiske samfunds værdier og direkte blokere for udvikling hen imod et fungerende demokrati. Som jeg har forstået det, er der kriminelle bander og mafialignende foretagender nok i det område, som danskerne har forladt, til at stikke en kæp i hjulet på det, der er sat i gang. Fremtiden vil vise om militæret og politiet kombineret med en vilje i befolkningen vil kunne modstå angreb på det spinkle civile samfund, som danskerne har været med til at opbygge. Min lærebog fortæller mig også, at de grundlæggende trin, som et samfund skal betræde, hvis det agter sig ud i en proces, der styrer mod et styre baseret på demokratiske principper er: 1. Beskyttelse af menneskerettighederne. 2. Værn om personer, der tilhører forskellige typer af minoriteter. 3. Afholdelse af frie og fair valghandlinger med regelmæssige mellemrum. Der er lang vej igen før der er skabt en samfundstilstand i Irak, der medfører, at 4 millioner flygtninge og internt fordrevne kan vende hjem igen. Klar til valgkamp af Poul Nielsen, næstformand Fællesledelsen Valgtrommerne rasler, statsministerens meningsmålinger står godt, hvem kan forstå dette? De offentlige ansatte har for ganske nylig demonstreret for bedre arbejds- og lønforhold, hvilket jeg kun kan give dem ret i. De har siden den nuværende regering trådte til, ikke fået del i opsvinget, på grund af den stramme statsstyring af kommuner og regioner, men er blevet beskåret på personaleområdet, hvilket jo kun kan få den konsekvens, at de må løbe stærkere. Og for sosu-personalet, har man ikke kunnet få lov til at få glæde ved arbejdet. Nedslidning og stress har været følgerne og utilfredse klienter, men for at det ikke skulle helt kollapse, har vikarbureauerne haft gyldne dage. Hvem skal betale den ekstra udgift? Det vil ske med nedskæring af de nuværende ansattes antal, dette er EBBERØD bank om igen, for over enhver virksomheds indgang står STØRST MULIG UD- BYTTE, hvilket jeg ikke har noget imod, men når det er opgaver, som jeg mener den offentlige sek- 4

5 tor skal tage sig af, så må vi give den mulighed for at løse opgaven, uden fordyrende led. Derfor må det nu være på tide, at vi som socialdemokrater viser en klar holdning til at tage hånd om samfundets svageste. Vort velfærdsudspil må vi klart fremlægge, for hvem har skabt velfærdssamfundet? Det har den socialdemokratiske bevægelse, og vi må være de bedste til at løse opgaverne. Derfor er det nu på høje tid, at vi kommer ud af busken og ikke bare løber efter de borgerliges udspil, men helt klart fremstiller den holdning, som vi altid har haft Fællesskab, frem for egoisme. Derfor er jeg glad for, at vor folketingskandidat Helle Dam, allerede markerer sig så stærk i debatten. Lad det smitte af på de øvrige folkevalgte. De sidste 9 år har været præget af store anlægsinvesteringer i Struer Kommune, såvel kommunale som private. Det er en udvikling som bør fortsættes og som jeg tror også vil fortsætte. Forudsætningen for dette, er for de kommunale investeringers vedkommende, et rimeligt driftsoverskud hvert år, som kan bruges til anlæg. Der er naturligvis mange anlæg, der bør gennemføres. De mest kapitalkrævende er: A: Nye Venøfærger. B: Omfartsvej syd for Gimsing. Begge projekter bør opstartes i den nuværende valgperiode. Jeg vil i det følgende koncentrere Omfartsvej syd for Gimsing af Hans Hansen, medlem af Struer Byråd mig om omfartsvejen. Skattelettelse løser ikke sosu-problemet af Bent Kruuse, medlem af Struer-Gimsing forening Baggrunden for regeringens oplæg til skattelettelser er, at det skal kunne betale sig at arbejde mere. For sosu-området, hvor der har været stor fokus, på den lave løn og manglen på ansøgere til de ledige stillinger, vil en skattelettelse på 125 kr. om måneden, ikke løse problemet. For det første, er det ik- ke muligt, at de i forvejen hårdt pressede sosu-medarbejdere kan løbe stærkere. For det andet: Skattelettelsen skaffer ikke ny arbejdskraft, da personer med job i industrien, næppe vil have et økonomisk incitament til at vende tilbage. For dem vil den højere løn de oppebærer, jo give større skattelettelse. Omfartsvejen syd for Gimsing er indarbejdet i den nuværende regionsplan, men kun som en grov skitse. I Struer Kommunes kommende kommuneplan bør der gennemføres VVM på hele strækningen med alternative forslag. Projektet er dyrt og vanskeligt, fordi det er svært at etapeopdele. En 1. etape: Hovedvejen - Hjermvej bør gennemføres hurtigt. Det hænger sammen med, at Drøwten allerede nu er overbelastet i spidsbelastningsperioder. Drøwten vil yderlig få tilført trafik fra det nye boligkvarter syd for skolen. Denne situation er ikke langtidsholdbar. Derfor bør trafikken på sigt udledes mod syd til 1. etape af omfartsvejen i stedet for til Drøwten. Det giver ingen mening at etapeopdele den dyre lange strækning fra Hjermvej til Vinderupvej. Derfor bør der ske en årlig kommunal opsparing til projektet. Amtet betalte halvdelen af strækningen Gimsing-Ølby samt de to rundkørsler. Men amterne er væk. Det ville derfor være rimeligt om staten afsatte puljemidler til disse store kommunale vejarbejder. Det er givetvis ikke kun Struer, der har sådanne problemer. En del af projektet vil dog sandsynligvis kunne lånefinansieres efter de gældende regler. Det gælder om at komme i gang. Først med planlægningen, derefter med at finde pengene. Det sidste bliver der sværeste. Åbne gruppemøder HUSK! Alle interesserede medlemmer er velkomne til at overvære byrådsgruppens møder, til den åbne dagsorden. Møderne afholdes mandag før byrådsmødet, kl i gruppeværelset på Rådhuset. Indgang i kælderen bag Rådhuset. Dagsorden kan fra fredag før mødet hentes på Struer Kommunes hjemmeside eller læses i forhallen på rådhuset og på biblioteket. Lokaldemokraten filosoferer - om fremtiden Der gives skattelettelser og selvbetalt - velfærd. De velhavende får skattelettelserne og alle uanset økonomisk formåen, betaler selv for de ydelser de modtager, som brugerbetaling. Velkommen til minimalstaten. 5

6 Fællesskab og tilhørsforhold af Anni Svinth, medlem af Struer byråd Kommune betyder fællesskab. Begrebet stammer fra den franske revolution, hvor borgerne tog magten i Paris. Historisk set har grundlaget og omdrejningspunktet for kommunerne i Danmark været eksistensen af det lokale fællesskab afgrænsende lokalsamfund med fælles grundlag i lokale livsvilkår som geografi, serviceudbud og lokalpolitiske forhold og som sammen kan udvikle, kæmpe for og forvalte borgernes ønsker og behov i overensstemmelse med de overordnede rammer, som samfundet opstiller. Dette indebærer ikke, at alle i fællesskabet har samme værdier og holdninger, men det er afgørende for kommunens eksistensberettigelse, at de føler et tilhørsforhold til netop den kommune, de bor i. holmeres vegne, men kun ud fra de mennesker jeg møder og her står det helt klart, at det ikke er ordet fællesskab, der lige står først for, når der tales om den nye kommune. Mange føler at Thyholm helt er glemt og blot er et udkantsområde. Sikkert ikke på grund af manglende vilje. Bare fordi den er glemt. Flere små eksempler kan gives: På kommunens hjemmeside er der d.10. august en fin oversigt over målinger fra Struer kommunes badestrande. Bremdal, Jeppes Led og Toftum!! Men hvad med de fine badestrande nord for Oddesundbroen Søndbjerg Bøhl mv.? Tja! De var ikke lige i tankerne! Vil man ind og se på kollektiv trafik ja så henvises til Thyholm kommune som jo altså ikke lige eksisterer mere! Det er muligvis små ting, men det er sådan noget der irriterer. Rådhuset skulle være åbent som borgerservice, men fik kun kort levetid og stort set ikke en chance. Åbningstiden er skåret ned til én dag, skønt vi 3 socialdemokrater fra Thyholm kæmpede en brav kamp for at bevare det, som var aftalt i forbindelse med sammenlægningen. Vi har selvfølgelig også selv et ansvar og skal også selv gøre opmærksom på, at vi eksisterer. For kort tid siden var der en oversigt i vore lokale avis over udstillinger, gallerier mv. udelukkende fra gammel Struer kommune. Her skal vi jo selv på banen, hvis vi vil ses. Vi synes faktisk vi har meget at byde på, på Thyholm. Vi er Hjerm-Vejrum forening 100 år Ovennævnte citat er hentet fra en kandidatafhandling i samfundsgeografi fra Københavns universitet. Skrevet af Karen Thommesen. Jeg har diskuteret dette med hende og kan ikke lade være med tænke på ordene fællesskab og tilhørsforhold. For hvordan står det til med netop dette i vores nye kommune. Kan vi mon tale om fællesskab og føler Thyholmerne sig som en del af fællesskabet med de medborgere der bor syd for Oddesundbroen? Føler vore sydlige medborgere mon et fællesskab og har de et tilhørsforhold til Nordboerne. Næppe! Har vi i det hele taget gjort noget som helst, for at integrere de to kommuner? Jeg kan ikke tale på alle Thyfaktisk ret stolte af vores meget smukke natur, som vi og mange turister sætter stor pris på. Så har vi en lokalbefolkning, som virkelig formår at sætte mange ting i gang. Eksempelvis efterskolerne i Lyngs og på Jegindø. Begge startet af lokale ildsjæle. Seneste eksempel er Tambosundbroen og naturhavnen i Tambohuse. Meget andet kunne nævnes. I det hele taget har de to gamle kommuner meget, de kan berige hinanden med. Den største udfordring er dog at få begrebet kommune som jo betød fællesskab, til at leve. Det kræver blot at vi giver hinanden meget mere opmærksomhed. Positiv opmærksomhed vel at mærke. Vi er en meget lille kommune og muligheden for at integrere de to gamle kommuner er absolut til stede. Det kunne være interessant at samle en gruppe på tværs af hele kommunen, der havde én hovedopgave, som gik ud på at arbejde med denne integration. Lokale grupper er rigtig fine til mange ting, men de har en tendens til at samle sig om sig selv, så netop her, vil det være vigtigt med en tværkommunal gruppe. Hvis nogen synes det kunne være interessant, vil jeg meget gerne høre fra dem på min mail adresse anni.svinth@3f.dk Flot gave i jubilæumsåret I dette efterår, hvor Hjerm-Vejrum partiforening, kan fejre hundredårs jubilæum, har foreningen fået et stort ønske opfyldt: En cykelsti fra Hjerm til Gimsing skole. Kigger man tilbage i foreningens protokoller kan det læses, at en cykelsti til Gimsing, er et emne, der i en årrække har været skænket stor opmærksomhed. Fra både bestyrelsen og den lokale S-repræsentant i byrådet, Arne Thorgaard, er brugt megen energi på, at få etableret en cykelsti til Gimsing. Derfor må det siges, at vedtagelsen af cykelstien, netop nu, er en kærkommen gave i jubilæumsåret. I øvrigt har cykelstien lokalpolitisk været et varmt emne, idet Venstres vælgerforening, flere gange er sprunget fra lokale aftaler, om opfordring til anlæggelse af cykelstien. Sådan begyndte det Den 14. oktober 1907 skrev Ringkøbing Amts Social-Demokrat, at 6

7 det på et møde i Hjerm Stationsby, vedtoges at oprette en socialdemokratisk Forening, for Hjerm og Omegn. Foreningen er stiftet med 40 Medlemmer, kunne det læses. På det tidspunkt, hvor foreningen blev stiftet, havde Hjerm 2 store arbejdspladser, kalkværket og jernbanen. Derfor var der i medlemskredsen en hel del kalkværksarbejdere og banearbejdere. Det afspejlede sig også i den første bestyrelse, der bestod af 2 banearbejdere og 3 kalkværksarbejdere. Den første formand var banearbejder P. Jensen. I løbet af foreningens hundrede år, har der været både hårdt slid og dramatik. De første 75 år er beskrevet af Henning R. Lauridsen, i et jubilæumsskrift, udgivet ved 75 års jubilæet i I anledning af det forestående jubilæum, er de sidste 25 år beskrevet i endnu et skrift. Jubilæet vil blive markeret med en reception, der afholdes fredag den 12. oktober 2007 kl i Hjerm Sognegård. Bestyrelsen i jubilæumsåret består af: Flemming Majlund, formand - Birthe Christiansen, næstformand - John O. Nielsen, kasserer - Else Rimpler, sekretær og byrådsmedlem Arne Thorgaard. LokaldemokrAten ønsker tillykke. bk Arrangementer Socialdemokraterne i Hjerm-Vejrum Reception Hjerm-Vejrum partiforening kan fejre 100 års jubilæum Kom og vær med til at festliggøre jubilæet sammen med os Lørdag den 12. oktober 2007 fra kl i Hjerm Sognegård pbv Flemming Majlund Medlemsmøde Struer-Lemvigkredsen afholder medlemsmøde onsdag den 19. september 2007 kl hos 3F, Bredgade i Struer. Mødets tema er: Udlændingeloven og den måde den administreres på. Mød op og tag del i debatten p.k.v. Henry Ammitzbøll formand Politisk generalforsamling Struer-Gimsing forening Tirsdag den 2. oktober 2007 kl Mødested bekendtgøres ved indkaldelsen Dagsorden i.h.t. lovene Forslag: Nyt navn til foreningen Venlig hilsen Bestyrelsen 7

8 Socialdemokraterne i Struer Kommune Fællesledelsen Niels K. Mortensen Tlf Struer-Gimsing Orla B. Pedersen Tlf Hjerm-Vejrum Flemming Majlund Tlf Langhøj Jens Erik Sørensen Tlf Thyholm Sten Longfors Tlf Byrådsgruppen Niels Viggo Lynghøj Tlf DSU Struer-Thyholm Lars Møller Pedersen Tlf Folketingskandidat Helle Dam Tlf Aktivitetskalender September Mandag Gruppemøde - Gruppeværelset Tirsdag Byrådsmøde - 1. behandling budget 2008 Onsdag Kredsmedlemsmøde Fagforeningshuset, Struer Tema: Udlændingeloven Oktober Tirsdag Struer-Gimsing generalforsamling Mandag Gruppemøde Tirsdag Byrådsmøde - 2. behandl. og vedt. budget 2008 Lørdag Reception Hjerm-Vejrum i Hjerm Sognegård November Mandag Gruppemøde Tirsdag Byrådsmøde Den gamle Redakteurs Klumme af Bent Kruuse LokalDemokrAten Redaktion: Redaktion og ansvarshavende: Bent Kruuse Rolighedsvej Struer Tlf Fax bent_kruuse@post.tele.dk Medredaktør: Niels K. Mortensen Nørgårdsvej Struer Tlf nkm@bang-olufsen.dk Næste nr. udkommer: 1. november 2007 Deadline: 5. oktober 2007 Indlæg til bladet: Helst pr. mail eller diskette/cd. Tryk: Christensens Bogtrykkeri Bogtrykkergården as Tlf Oplag 360 Skomager bliv ved din læst. Socialdemokraterne har et godt politisk program. Så god er socialdemokraternes politik, at statsminister Anders Fogh Rasmussen, under foregivende af, at det er den politik, han vil føre, fremlægger den socialdemokratiske politik, som sin og regeringens politik. Med det formål at kapre stemmer, og vinde det kommende folketingsvalg. Set fra et socialdemokratisk synspunkt, burde det vel være en tilfredsstillelse, at partiet har en så attraktiv politik. Men så enkelt er det bare ikke. For det første: Ét er, at Anders Fogh foregiver, at ville føre en socialdemokratisk politik. Det er en utopi at tro, at minimalstatens ophavsmand skulle føre socialdemokratisk politik. Et andet problem er, at så længe Anders Fogh lægger sin klamme hånd på den socialdemokratiske politik, er det svært for partiet, selv at fremføre sin politik. Det har, alt for længe, være en hæmsko for den socialdemokratiske ledelse at komme til orde, for hver gang de bragte emner på banen, sagde Fogh haps. Derfor holdt de lidt igen, og blev beskyldt for at være usynlige. Men, med det nye velfærdsudspil, lavet i den rette socialdemokratiske ånd, er socialdemokraterne igen kommet på banen. Måske er der nogle ting, der skal tilpasses, men alt i alt et godt oplæg. At de borgerliges politiske ordførere står frem og angriber 8 oplægget, er blot den almindelig kendte politiske refleks. Det skal de jo gøre. Det samme gælder Vestegnens S- borgmestre, der er lige hurtige nok på aftrækkeren. Erfaringen burde sige dem, at et udspil, er oplæg til debat. Og da der i øvrigt sidder to borgmestre i partiets ledelse (som næstformænd), må det formodes, at der ved udarbejdelsen af oplægget, er taget hensyn til, at det kommunale selvstyre, ikke bringes i fare. Et gammelt mundheld siger: Skomager blive ved din læst. Eller omskrevet: Socialdemokrater, lav gedigen socialdemokratisk politik, så er vejen til statsministerkontoret banet.