Redigeringsvejledning for Folketingstidende

Transkript

1 Redigeringsvejledning for Folketingstidende Et nyt folketingsår begynder i dag. Det første i det 21. århundrede. Et spændende år med masser af udfordringer. På den måde adskiller Folketingets åbning i år sig ikke fra tidligere. Og dog. Noget er anderledes.vores melding er klar: Arbejdsgiverne må tage sig sammen og leve op til deres ansvar. Det er jo også i deres egen interesse. Det er helt absurd, at arbejdsgiverne på én gang kan klage over mangel på faglært arbejdskraft og samtidig nægte at påtage sig et uddannelsesansvar. Jeg vil gerne starte med at gøre det helt klart, at vi altså ikke er fornærmede. Jeg synes ikke, det er os, der i denne her debat har været vrede og har haft en lidt mere aggressiv holdning til EU-spørgsmålet. Jeg kender Venstres synspunkter. Hvis man taler om pejlemærker, hvis man taler om værdier, så er det jo sådan set en interessant debat, om Ve egentlig vil, at vi skal have en butiksstruktur, om vi skal have en lukkelov, der bare baserer sig på, at markedet supermarkedet havde jeg nær sagt skal have åbe bare i alle døgnets 24 timer, men også alle ugens 7 dage. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Omkring den danske EU-skepsis tror jeg, det er rigtigt nok det er ligesom også bekræftet af den undersøgelse, der blev nævnt at den generelle opbakning til medlemskabet er stigende. Der er ingen, der ville komme god foreslå, at vi skal melde os ud af EU. Derfor sagde jeg også i min tale, at det her jo ikke er et nej til EU-medlemskabet; det spørgsmål er ikke på den politiske dags længere. Og er ministeren ikke enig i, at vi med det voldsomme tempo, som ministeren har på, risikerer, at de østeuropæiske lande stilles over for valget mellem p kolera; de stilles over for valget mellem et medlemskab på uanstændigt dårlige betingelser eller at stå udenfor på lige så dårlige betingelser. Jeg ved såmænd ikk Enhedslisten til syvende og sidst skulle anbefale som den bedste mulighed. Det er ikke rart at vælge mellem pest og kolera, og derfor skal det valg jo undgås. De jeg ikke lave flere skind ud af de pølser.jeg synes, det er en spændende diskussion, vi har. En tom demonstration. Altså, undskyld mig, men Venstre, Det Konserva Folkeparti, Dansk Folkeparti har været ude at sige, at man vil stramme reglerne for de religiøse forkyndere. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der vil nægte herind tror ikke, at der er ét menneske i den her sal, der ikke har hørt, at det er det, de ønsker. Det er ikke sikkert, at hr. Jens Peter Vernersen forstod mit spørgsmål. Deru bliver de to store kødsvindelsager, som jo har relation til Tyskland, sagen om Tannis Food og Thulin Kød Engros, også undersøgt. Derfor forstår jeg heller ikke, hvad ministeren egentlig står og siger, og om det er andet end varm luft. Det, der virkelig støder mig, er, at ministeren ikke engang så meget som har indkaldt Folketin partier til en drøftelse. For en ting er jo, hvad der foregår under åbne samråd eller i Fødevareudvalget, noget andet er, hvad der foregår ved et forhandlingsbord. Je gerne høre, om De Konservatives skatteordfører mener, det er i overensstemmelse med skattestoppet, når man her laver en stramning, hvor borgerne skal betale 5 kr. mere til det offentlige, end de gør i øjeblikket. Lovforslaget indeholder to elementer, som begge har til formål at forbedre vilkårene for begrænset skattepligtig blev hver gang stemt ned af Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, fordi man åbenbart ikke synes, at de ældre skulle have ret til selv at vælge, hvad de skull at spise, eller hvad for noget tøj de ville have på, eller hvornår de ville i seng. Så den slags frit valg er V og K og Dansk Folkeparti imod. Danmarks og Amagers geog placering vil blive stærkt ændret, når Øresundsbroen står færdig. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Vil hun løfte sløret for, hvornår der kommer en reform, så miljøvenlige biler kan blive billigere, og så de meget forurenend kan blive dyrere? Hvornår kan vi få sådan en reform? Jeg vil tillade mig endnu en gang at hoppe lidt rundt i de forskellige led: Ministeren har den opfattelse, at de bedre at kaste grus i maskineriet end at forhindre maskinen i at begynde at køre. Også Socialdemokraterne er overordnet positivt indstillet over for dette lovfors som jo handler om, hvordan den offentlige støtte til distribution af dagblade skal indrettes fremover. Udvalgets ovennævnte indstilling vedtoges enstemmigt me stemmer. Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Marlene Harpsøe. Jeg vil ingen problemer have med at stå over for en dommer, som bærer tør Vi har et alvorligt problem med arbejdsmiljøet. Der er hvert år mennesker, der bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, fordi de bliver syge, fordi de bliv nedslidte og ikke længere kan holde til at være på arbejdsmarkedet. Vi har et problem med, at tempoet alt for mange steder er blevet sat alt for højt, folk kan sle holde til at skulle løbe så stærkt. Vi har et problem med, at især mange offentligt ansatte bliver slidt ned af, at de ikke kan få lov til at bruge deres faglighed. Er der end vindfrikadeller og luftsteg? Kan det nu passe, at hr. Knud Kristensen endnu en gang på en og samme dag husker lidt forkert? Tak for det. Det var egentlig ikk meningen, at jeg ville gå op som privatist, men når man sidder og lytter til alt det her, kan man alligevel ikke lade være. Jeg synes, det er en meget, meget underl og flere af os kunne faktisk fra starten af se, at det her ville få nogle konsekvenser. Så jeg har valgt at kigge lidt tilbage. Den enlige mor med tre børn har et mind skattegrundlag end den enlige mor uden børn.nu sker der jo nogle gange det, at man kommer til at markere for at få ordet, inden man har hørt hele talen, og når m også har besluttet sig for at spørge om noget bestemt, inden man har hørt talen, kan man jo komme til at spørge om noget helt forkert, og det er jo så desværre d er tilfældet her for hr. Bjarne Laustsen, for jeg har nemlig ikke sagt noget i min tale om, at der ingen saglige eller faglige begrundelser skulle være for at lave den ændring. Jeg kan oplyse Tinget om, at der kommer et nyt lydanlæg, det tager bare et år, før det er etableret. Indtil da skal vi vise den respekt for medlemmerne, at muligt at høre, hvad der bliver sagt fra talerstolen. Der er flere, der tilkendegiver, at de ikke kan høre, hvad der siges heroppefra. Vi har skruet op for lyden, men de underliggende summen, der viser, at der er liv i medlemmerne, men der kan godt være liv, uden at man kan høre det. Det beder jeg om; det er ikke rimeligt for dem gerne vil følge debatten. Jeg skal prøve at lade være med at gøre debatten lang, men blot bede ministeren bekræfte, at der med det her lovforslag sikres, at forsøgsmøller for fremtiden ikke opstilles uden lokal accept, og at det sker med langt større hensyntagen til de mennesker, der risikerer at få meget store vindmø placeret tæt på deres ejendom. Jeg var simpelt hen fuld af forundring, da jeg kunne læse, at Socialdemokraterne ikke var interesseret i at støtte det her lovforsla kan godt være, at Jens Stenbæk fra KL siger det. Men vi tror på det, vi laver, og vi tror også på, at det er blevet billigere at bygge, end det var i tidernes morgen, hv hele løb løbsk med hensyn til boligboblen. Så vi tror faktisk på, at det kan lade sig gøre at bygge betydelig billigere. Vi er tilfredse med de svar, der er kommet, så afslutningsvis skal jeg så bare sige, at vi stemmer for den samlede bandepakke, som den ligger. Man skal jo høre meget, før ørerne falder af og så sådan en freda alle folk sidder og venter på at kunne komme hjem. Vi har et medicinforbrug, som vi ved kapsler sig u, når det kommer igennem kloaksystemet i en sukkerholdighe er jo tankevækkende, at vi overhovedet står i en situation, hvor vi skal diskutere, om der skal være hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker eller ej. Jeg kan forst formanden har lært, at vi ikke skal afgive løfter om, hvor mange gange vi skal på talerstolen her i dag, så det lader jeg være med at komme med flere løfter om. S stemmer også ja til ændringsforslaget, og vi stemmer ja til forslaget, når ændringsforslaget er vedtaget hvis det ikke blev for kludret! Det er nærmest, fordi fler også synes, at de skal lave en meget, meget kort version af deres opfattelse af historieskrivningen, når vi nu har hørt Enhedslistens opfattelse. Vi ved, at det på d område er den tværpolitiske indsats, der skal til, og derfor er det mere end surt, at den borgerlige fløj kun interesserer sig for ligestilling, når det drejer sig om mus

2 Folketingstidende 2011 Redaktion: Anne Jensen, Sanne Dahl, Karsten Skawbo-Jensen

3 3 INDHOLD Kort om Folketingstidende Indledning Det talte sprog Sproglige ændringer Tilhøreren udskiftet med læseren Eksempler på redigering Arbejdsgange i Folketingstidende Formalia Citater Kursiv Anmodning om ændringer Afbrydelser, bifalds- og mishagsytringer Tiltale Hr. og fru Terminologi Direkte tiltale af medlemmer Praktisk vejledning i at redigere Syntakssammenbrud/ingen sammenhæng mellem sætninger Hvis- og når-sætninger uden oversætning Direkte spørgsmål Direkte tale i stedet for indirekte tale At eller ikke at ved ledsætninger Ledstilling i ledsætninger/»hovedsætningsledstilling«i ledsætninger Selvafbrydelser/selvrettelser Indskud og tankestreger Gentagelse af led/ledfordobling Gentagelser Og efter punktum og ved nyt afsnit Og skal sættes ind ved relativsætninger Faste udtryk Dobbeltkonfekt/pleonasmer Dobbeltnegering Udsagnsord og tidsbøjning Navneord, ental eller flertal Navneord, bestemt eller ubestemt form Gruppeejefald/gruppegenitiv Tillægsord, uventet bøjning ental i stedet for flertal Tillægsord, uventet bøjning flertal i stedet for ental Tillægsord, uventet bøjning fælleskøn i stedet for intetkøn Tillægsord, uventet bøjning af tillægsord intetkøn i stedet for fælleskøn Stedord, ental eller flertal De, man eller vi stedord med tvetydig henvisning Han eller ham, hun eller hende, de eller dem, vi eller os? Fast forbindelse med forholdsord Altså Ja Ja tak Nej Jamen Indeks

4

5 5 KORT OM FOLKETINGSTIDENDE Folketingstidende holder til på fjerde sal i Provianthuset, der er bygget sammen med Christiansborg. Medarbejderne i Folketingstidende består af en gruppe referenter, en redaktionssekretær og en redaktionschef. Blandt Folketingstidendes arbejdsopgaver kan nævnes: udarbejdelse af referater af Folketingets forhandlinger og af høringer, sproglig revision/korrektur af lov- og beslutningsforslag og af betænkninger, revision af Folketingets publikationer og øvrige tryksager. Referatet af Folketingets forhandlinger kan læses på Folketingets hjemmesider og Denne publikation er ment som en vejledning, så referenterne på et fælles grundlag kan tage stilling til forekommende redaktionelle spørgsmål. Samtidig fungerer publikationen som en dokumentation af Folketingstidendes arbejde. Se i øvrigt på Folketingstidendes intranet på Nettinget. INDLEDNING De ord, der siges fra Folketingets talerstol, ligger både i mundtlig form (videoklip) og i skriftlig redigeret form på Folketingets hjemmeside. Dette er information til borgerne om den demokratiske debat og historisk dokumentation. Siden den grundlovgivende rigsforsamling i 1849 har der fundet en redigering sted af det talte ord fra Folketingets og det daværende Landstings talerstol. Graden af redigeringen er blevet ændret i takt med udviklingen i samfundet, de ændrede formelle regler for debatterne i Folketinget, den teknologiske udvikling og den mere liberale indstilling til skriftsproget. Folketingets Præsidium fastlægger principperne for redigering af Folketingets forhandlinger efter indstilling fra Folketingstidende. På et møde den 23. april 1996 godkendte Præsidiet Folketingstidendes nuværende redigeringsniveau. Præsidiet mener, at der er behov for en redigering af det sagte, før det udsendes til en videre kreds. Men Præsidiet ønsker også, at de enkelte taleres særpræg, stil og udtryksmåde i størst muligt omfang bibeholdes.

6 6 DET TALTE SPROG Det talte sprog i Folketingets debatter kan ofte være karakteriseret ved et korrigeringsarbejde, fordi taleren kun har begrænset taletid, er eksponeret og måske har mange hensyn at tage i sin kommunikation. Den talende stopper måske op midt i en sætning, finder en anden formulering, afslutter ikke den første sætning, men begynder forfra. Argumenterne kommer ikke altid i logisk rækkefølge, men efterhånden som taleren kommer i tanker om dem. Taleren retter sig selv, finder måske et ord, den pågældende synes passer bedre, og tilføjer noget til det, der syntaktisk set allerede er afsluttet. Den, der lytter, lader sig normalt ikke distrahere af dette, fordi vedkommende overværer ordenes fødsel og ser talerens ansigtsudtryk, hører trykket på de forskellige ord, de kortere eller længere pauser, talehastighed, frasering og stemmeklang. Både taler og tilhører er som regel inde i stoffet, og tilhøreren sorterer automatisk det irrelevante fra og hæfter sig kun ved det væsentlige, så budskabet normalt forstås. De karakteristiske træk ved talesproget kan dog give anledning til misforståelser, når ordene nedfældes på papir. Derfor kan der være behov for en redigering. Det har ikke har noget formål af lade en decideret fejl i et indlæg blive stående i Folketingstidende, idet det afgørende må være talerens intentioner, det budskab, han eller hun har ønsket at bringe. Derfor retter vi altid sådanne fejl i redigeringsprocessen, medmindre de tages op af senere talere. Hvis vi havde rettet fejlen, ville en senere henvisning til den virke uforståelig. SPROGLIGE ÆNDRINGER De ændringer, vi som referenter i Folketingstidende foretager, kan inddeles i fire hovedgrupper: 1. Tillempning af talesproget til et talesprogsnært, syntaktisk sammenhængende skriftsprog med en liberal indstilling til, hvad der må anses for korrekt. 2. En nænsom redigering af sproget, der sikrer, at talerens intention med det sagte fremgår. 3. Rettelse af faktuelle fejl og fortalelser. 4. Overholdelse af de gældende regler for formalia. Når vi foretager disse sproglige ændringer, er det vigtigt, at vi holder os hovedprincippet for øje: Rettelser begrænses til, hvad der skønnes absolut nødvendigt,

7 7 og foretages med færrest mulige ændringer af talerens ord. Fungerer en passage kommunikationsmæssigt, og er den i øvrigt sprogligt korrekt, skal den ikke ændres. Vi følger Dansk Sprognævns retningslinjer for retskrivningen, suppleret med Folketingstidendes egen Retskrivningsvejledning for Folketingstidende, hvor vi bl.a. har valgt mellem dobbeltformer. Reglerne for opstilling af referatet findes i Vejledende formalia for Folketingstidende. TILHØREREN UDSKIFTET MED LÆSEREN I Folketinget henvender taleren sig til tilhørerne i Folketingssalen og til dem, der i øvrigt følger debatten, og efterfølgende erstattes tilhørerne med læserne. Det er redigeringens formål at sikre, at læserne af referatet opfatter budskabet lige så godt som tilhørerne. Derfor drejer det sig om at fjerne eller ændre visse talesprogstræk, som kan flytte læsernes opmærksomhed fra indholdet, men vi foretager ændringerne med fuld loyalitet over for det, taleren har ønsket at udtrykke. I redigeringsprocessen omskriver vi teksten efter talerens intentioner, og det er ofte tilstrækkeligt at flytte lidt rundt på talerens egne ord for at få meningen til at træde frem. Hvis taleren har afbrudt sig selv midt i en sætning og har fundet en bedre formulering, sletter vi den ufuldendte sætning, og den sidste formulering bibeholdes. Vi ændrer fortalelser i form af forkerte bøjningsformer og tydelig forveksling af ord. Vi fjerner eller tilføjer så neutrale ord som overhovedet muligt. Længere sætningskæder bryder vi op ved hjælp af punktummer, dog ikke, så det bliver telegramstil. Referatet skrives på standarddansk, men med respekt for talerens egenart. Det er ikke opgaven at rette ord og vendinger, som måske kunne være formuleret lidt anderledes, så længe det faktisk sagte fungerer ud fra en kommunikationsbetragtning. Det, som faktisk er udtalt fra talerstolen, har i tvivlstilfælde den højeste prioritet, også i forhold til et eventuelt talermanuskript.

8 8 EKSEMPLER PÅ REDIGERING I disse eksempler ses 1) tillempning af talesproget til et talesprogsnært, syntaktisk sammenhængende skriftsprog, 2) nænsom bearbejdelse af teksten, så talerens intention bliver tydelig og 3) rettelse af faktuel fejl. 1) Det er en meget smidig indberetningsform, som også vil medvirke til en reel gennemskuelighed af forbruget af pesticider, end som mulighederne er i dag. Det er en meget smidig indberetningsform, som også vil medvirke til en reel og bedre gennemskuelighed i forbruget af pesticider, end der er ulighed for i dag. 2.) Det er en advarsel. Og det skal man lade være et pift i en jernstang over for de almennyttige boligselskaber som f.eks. Lejerbo og KAB. Det er en advarsel. Og lad det være et vink med en vognstang for de almennyttige boligselskaber som f.eks. Lejerbo og KAB. 3) Da vi kom med i EF i 1983, var der allerede stor modstand i befolkningen. Og den er absolut ikke blevet mindre siden. Da vi kom med i EF i 1973, var der allerede stor modstand i befolkningen. Og den er absolut ikke blevet mindre siden. ARBEJDSGANGE I FOLKETINGSTIDENDE I Folketingstidende anvender vi som nogle af de eneste parlamenter i verden tale til tekst-teknologi. Referenten sidder foran sin pc med et headset, som er forsynet med både høretelefoner og mikrofon, og får den lyd, der digitalt er optaget af forhandlingerne i Folketingssalen, ind i sine høretelefoner. Referenten hører, redigerer og indtaler teksten i samme proces det, vi kalder transeditering. Derefter gennemlæses teksten, optagelsen høres endnu en gang, og der redigeres yderligere samt rettes for eventuelle talegenkendelsesfejl.

9 9 Den transediterede tekst lægges derefter ud på Folketingets hjemmesider og i en foreløbig udgave, hvor der tages forbehold for eventuelle fejl. Andre referenter læser og gennemlytter senere forskellige dele af dette foreløbige referat og retter genkendelses- og retskrivningsfejl. Derefter lægges den endelige udgave ud på og og overskriver førsteudgaven. Den udgave er det endelige, autoritative referat. FORMALIA Citater Vi anvender kun anførselstegn omkring et citat, når dette er konfereret via research. Er det ikke muligt at konferere et citat, sættes ikke anførselstegn. I stedet for kan der sættes kolon, hvorefter det ukonfererede citat begynder. Vi kan også vælge at ændre det ukonfererede citat til indirekte tale. Kursiv Vi anvender sjældent kursiv, men fremhæver en taler tydeligt et eller flere ord, kan vi vælge at bruge kursiv. Anmodning om ændringer Eventuelle anmodninger fra ministre om ændringer i referatet i forhold til det faktisk sagte skal altid forelægges for redaktionssekretæren eller for folketingssekretæren. Tilsvarende anmodninger fra folketingsmedlemmer kan referenten selv tage stilling til eventuelt efter at have rådspurgt redaktionssekretæren under iagttagelse af kravet om, at referatet af forhandlingerne skal afspejle det, der er foregået i salen, og hensynet til, at gengivelsen af talernes replicering under debatterne er baseret på det faktisk sagte. Afbrydelser, bifalds- og mishagsytringer Afbrydelser, bifalds- og mishagsytringer, der anses for stridende mod god orden, jævnfør 30 i Forretningsorden for Folketinget, medtages kun, hvis taleren eller formanden reagerer verbalt på dem, eller hvis senere talere refererer til dem. Vi skal så vidt muligt forelægge disse spørgsmål for redaktionssekretæren. Når en taler afbrydes af formanden eller af tilråb, angiver vi det med tre punktummer (udeladelsesprikker). Hvis afbrydelsen sker efter en afsluttet sætning, bruger vi ikke udeladelsesprikker.

10 10 Tiltale Omtaler et medlem et andet medlem ved mellemnavn og efternavn (hr. Lahn Jensen, hr. Hansen), skal dette ikke ændres. Omtales et medlem kun ved efternavn, skal dette rettes, hvis det kan forveksles. Der kan være flere medlemmer med navnet Hansen. Vi accepterer ikke hybrider, f.eks. fru Pia Olsen. Det hedder enten fru Dyhr eller fru Pia Olsen Dyhr). Hr. og fru Ifølge 26 i Forretningsorden for Folketinget må man ikke tiltale nogen direkte under forhandlingerne. Hvis det sker, og hvis det hverken påtales af formanden eller tages op senere, skal det rettes til den korrekte form. Medlemmerne benævnes hr. eller fru. Ministre benævnes med den officielle ministertitel uden egennavn. Terminologi Hvis en taler bruger udtrykket lov, hvor der menes lovforslag, retter vi dette. Benyttes udtrykket forslag, kan det både betyde lovforslag, beslutningsforslag og ændringsforslag. Kan det anvendte udtryk misforstås, retter vi det. Indeholder et lovforslag ændringer i gældende lov, omtales disse ofte som ændringsforslag, hvad de ikke er i parlamentarisk forstand. Det bør vi rette til f.eks. de foreslåede ændringer, de i lovforslaget indeholdte ændringer eller lignende. Selve lovforslaget hedder, lidt tungt måske, ændringslovforslaget. Navnlig ved andenbehandlinger, hvor der foreligger ændringsforslag, som forventes vedtaget, tales der ofte om lovforslaget, som det nu foreligger. Hermed menes som regel lovforslaget, som det vil se ud, når ændringsforslagene er vedtaget. Hvis denne foruddiskontering kan misforstås, omskriver vi det, f.eks. til lovforslaget, som det vil komme til at foreligge. I det parlamentariske sprog har man følgende sprogbrug ved forslag o.a.: Fremsætte Man fremsætter lov- og beslutningsforslag. Man fremsætter forslag til vedtagelse. Stille Man stiller forespørgsler og ændringsforslag. Hvis det ikke kan misforstås, kan man lade et udtryk som Regeringen har lagt et forslag på Tingets bord blive stående.

11 11 DIREKTE TILTALE AF MEDLEMMER Medlemmerne skal omtale hinanden i tredje person, de må ikke tiltale hinanden direkte, dvs. med du/i osv. Det sker naturligvis, at de uforvarende tiltaler et andet medlem direkte, og det redigerer vi, medmindre formanden påtaler det. Det er lige netop det, der er problemet, Peter Christensen. Det er lige netop det, der er problemet, vil jeg sige til hr. Peter Christensen. Eller til: Sagt til hr. Peter Christensen: Det er lige netop det, der er problemet. Eller til: Det er lige netop det, der er problemet. Hvis formanden påtaler, at en taler bruger direkte tiltale, redigerer vi ikke, men lader det stå.

12 12 PRAKTISK VEJLEDNING I AT REDIGERE På de følgende sider er der opført retningslinjer for og eksempler på, hvordan vi redigerer forskellige sproglige fænomener, som tit forekommer i talerne fra Folketingssalen. Det er især syntaktiske fænomener. Vejledningen omfatter dog ikke alle de fænomener, du vil møde i arbejdet med at redigerer talerne. Hvis du er i tvivl om redigeringen, kan du altid tale med dine kollegaer eller med redaktionssekretæren. Du kan desuden finde retningslinjer for redigering på ordniveau o.a. på Nettinget under følgende sti: Nettinget > Folketingstidende > Retskrivning. Under Retskrivning kan du vælge mellem Enkeltord og Kommatering. De retningslinjer for kommatering, som findes på Nettinget, supplerer, hvad der står i Retskrivningsvejledning for Folketingstidende om kommatering. SYNTAKSSAMMENBRUD/INGEN SAMMENHÆNG MELLEM SÆTNINGER Nogle gange hænger en eller flere ledsætninger ikke syntaktisk sammen med nogen oversætning, eller den syntaktiske sammenhæng mellem sætninger er på andre måder brudt sammen. Det retter vi, og det kan være nødvendigt at indsætte ord, der så skal være så lidt betydningsbærende/så neutrale som muligt. Det kan også være nødvendigt at fjerne ord. At en grundlovskommission ud over at sidde og tale med sig selv og lærde, som nogle frygter, jo kunne være, at man skal forpligte sig til at være med til at skabe en folkelig debat. Det kan sagtens rummes inden for den her kommissionsbetænkning. At en grundlovskommission ud over at sidde og tale med sig selv og lærde, som nogle frygter, jo kunne være forpligtet til at være med til at skabe en folkelig debat, kan sagtens rummes inden for den her kommissionsbetænkning. Og det betyder altså, at fordi de f.eks. er gået fallit, må gå fra hus og hjem, så det er mennesker, der ligger ned. Og det betyder altså, at fordi de f.eks. er gået fallit, må de gå fra hus og hjem, så det er mennesker, der ligger ned.

13 13 Alle, der uforskyldt kommer i den situation, hvad enten de er selvstændige erhvervsdrivende, eller de er arbejdstagere for den sags skyld, skal vi selvfølgelig undgå, at de kommer i en uforskyldt situation. At nogen uforskyldt kommer i den situation, hvad enten de er selvstændige erhvervsdrivende, eller de er arbejdstagere for den sags skyld, skal vi selvfølgelig undgå. Det er en meget interessant argumentation, der bliver brugt her, og det er, at folk kører sig selv ud, bliver der sagt. Det er en meget interessant argumentation, der bliver brugt her. Folk kører sig selv ud, bliver der sagt. HVIS- OG NÅR-SÆTNINGER UDEN OVERSÆTNING Nogle gange bruger talerne en hvis- eller en når-sætning med en oversætning, der kun fungerer i talesproget. Derfor sætter vi en oversætning ind, hvis indhold er så neutralt som muligt. Hvis fru XX havde hørt efter tidligere, sagde jeg, at vi at vi er meget skeptiske. Hvis fru XX havde hørt efter tidligere, ville hun vide/ville hun have hørt, at jeg sagde, at vi er meget skeptiske. Når man læser dagens aviser, udtaler ministeren sig meget positivt. Når man læser dagens aviser, kan man læse/kan man se, at ministeren udtaler sig meget positivt. DIREKTE SPØRGSMÅL Nogle talere bruger konsekvent direkte i stedet for indirekte spørgsmål, uden at de stiller spørgsmål til nogen, f.eks. siger de Vi undrer os over: Hvordan kunne det løbe løbsk? i stedet for Vi undrer os over, hvordan det kunne løbe løbsk. Hvis taleren bruger

14 14 flere direkte spørgsmål efter hinanden, uden at spørgsmålene stilles til en anden taler, kan vi redigere, så et eller flere af de direkte spørgsmål ændres til indirekte spørgsmål. Vi ønsker ikke at spørge kommunerne: Hvad har I tænkt jer at gøre? Nej, vi vil hellere spørge regeringen: Hvad har man tænkt sig gøre? Vi vil også tilføje, at vi undrer os over: Hvorfor har man ikke lyttet til KL? Derfor kan vi ikke stemme for forslaget. Vi ønsker ikke at spørge kommunerne: Hvad har I tænkt jer at gøre? Nej, vi vil hellere spørge regeringen, hvad man har tænkt sig gøre. Vi vil også tilføje, at vi undrer os over, hvorfor man ikke har lyttet til KL. Derfor kan vi ikke stemme for forslaget. DIREKTE TALE I STEDET FOR INDIREKTE TALE Nogle talere benytter direkte tale, hvor man ville forvente indirekte tale. Som hovedregel ændrer vi det ikke, men sætter kolon og indleder med stort begyndelsesbogstav. I nogle tilfælde ændrer vi det til indirekte tale (se under Direkte spørgsmål ovenfor). Til klimaministeren vil jeg sige, det kan vi ikke tilslutte os. Til klimaministeren vil jeg sige: Det kan vi ikke tilslutte os. Eller til: Til klimaministeren vil jeg sige, at vi ikke kan tilslutte os det. Eller til: Til klimaministeren vil jeg sige, at det kan vi ikke tilslutte os. AT ELLER IKKE AT VED LEDSÆTNINGER Nogle talere undlader at indlede en ledsætning med at, f.eks. Jeg tvivler på, ministeren er blevet orienteret om sagen Hovedreglen er, at vi ikke sætter noget at ind efter oversætningen, kommaet angiver nemlig, at ledsætningen starter, så oftest er det ikke nødvendigt med at. Der er dog en undtagelse. Nogle talere begynder ledsætningen med et biled i form af endnu en ledsætning i eksemplet starter ledsætningen med når:

15 15 Vi er helt sikre på, når man vil hjælpe den målgruppe, er man nødt til at inddrage hjemmet og skolen. Her sætter vi altid at ind for at markere, hvor den ledsætning, der er genstandsled for er sikre på, begynder: Vi er helt sikre på, at når man vil hjælpe den målgruppe, er man nødt til at inddrage hjemmet og skolen. Eller: Vi er helt sikre på, at man når man vil hjælpe den målgruppe er nødt til at inddrage hjemmet og skolen. Eller: Vi er helt sikre på, at man er nødt til at inddrage hjemmet og skolen, når man vil hjælpe den målgruppe. Vi fjerner ikke at, hvis taleren bruger det. LEDSTILLING I LEDSÆTNINGER/»HOVEDSÆTNINGSLEDSTILLING«I LEDSÆTNINGER Vi ændrer ledstillingen i ledsætninger ud fra følgende regler: 1. Vi redigerer altid ledstillingen, når grundleddet står på den første plads og det bøjede udsagnsord står foran en nægtelse eller et andet biled som aldrig/altid/ jo/da/altså/måske/ 2. Vi redigerer ikke ledstillingen, når taleren vil fremhæve et led og derfor placerer et andet led end grundleddet på den første plads i sætningen efter et evt. bindeord.

16 . 16 Så jeg synes, Enhedslisten er virkelig ude i en skræmmekampagne. Så jeg synes, Enhedslisten virkelig er ude i en skræmmekampagne. Så vil jeg godt påpege, at sådan et prisstop er jo slet ikke en gratis omgang. Så vil jeg godt påpege, at sådan et prisstop jo slet ikke er en gratis omgang. Det er bare et faktum, at nu skal man da tage det anviste arbejde. Vi redigerer det ikke. Men er det ikke rigtigt, at i dag har enhver på starthjælp mulighed for at få et job? Til det sidste må jeg sige, at det kan jeg faktisk ikke sige noget om nu. SELVAFBRYDELSER/SELVRETTELSER En taler afbryder nogle gange sig selv midt i en sætning, begynder så forfra og fuldfører sætningen. En taler kan også rette sig selv midt i en sætning, som taleren fuldfører efter at have rettet sig selv. Vi sletter/fjerner det, taleren retter. Der har været et udvalg der er et udvalg, der arbejder med sagen. Der er et udvalg, der arbejder med sagen. Man kan komme i en situation, hvor man tager hvor man udvider beregningsgrundlaget for pensionen arbejdsmarkedspensionen. Man kan komme i en situation, hvor man udvider beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedspensionen. Den bestemmelse gælder for alle sygdomme eller store dele, eller mange sygdomme, store dele af sygdomskomplekset. Den bestemmelse gælder for mange sygdomme, store dele af sygdomskomplekset.

17 17 INDSKUD OG TANKESTREGER Som hovedregel bruger vi tankestreger til at markere et indskud i en helsætning. Det kan være en helsætning, en ledsætning eller en ordgruppe med f.eks. en relativsætning. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi regeringen sådan set allerede har bebudet, at den vil komme med et lovforslag og dermed bortfalder begrundelsen for et beslutningsforslag jo fuldstændig og fordi vi fra konservativ side ikke er enige i afgrænsningen. Der er ikke taget stilling til de konkrete økonomiske konsekvenser, men vi vil være villige til altså hvis man for en gangs skyld kunne få tilvejebragt sådanne oplysninger også at indarbejde det i vores finanslovforslag. Vi støtter lovforslaget et forslag, som kræver nøjere granskning og behandling uden at vi dog vil juble over det. Jeg vil ikke udelukke, at der også i fremtiden vil kunne opstå situationer, hvor enkeltsager giver anledning til, at vi som folketingspolitikere må skærpe opmærksomheden med opfølgende lovgivning i hvert fald nogle gange som resultat. Når et indskud står midt i en sætning, kan vi flytte led, der står umiddelbart foran eller efter indskuddet, hvis det gør læsningen lettere. Derfor sagde jeg også og nu skal jeg gentage det af hensyn til hr. Kristian Thulesen Dahl i min ordførertale, at vi tilslutter os dele af forslaget. Derfor sagde jeg også i min ordførertale og nu skal jeg gentage det af hensyn til hr. Kristian Thulesen Dahl at vi tilslutter os dele af forslaget. Se side 19 ang. tankestreger ved gentagelser. GENTAGELSE AF LED/LEDFORDOBLING I talesproget er det meget udbredt, at man nævner et led to gange: Først nævner man leddet uden for sætningen, og så genoptager man det inde i selve sætningen med et stedord eller et biord, f.eks. det lovforslag, det kan vi ikke stemme for. Leddet det lovforslag står uden for sætningen, mens stedordet det indgår i sætningen. Leddet

18 18 kan også stå efter sætningen: Det kan vi ikke stemme for, det lovforslag. Vi redigerer, uanset om leddet står før eller efter sætningen. Den viden, den havde man jo ikke dengang. Den viden havde man jo ikke dengang. Men de må være meget inkarnerede Venstrefolk, de der sidste 7 pct. Men de der sidste 7 pct. må være meget inkarnerede Venstrefolk. Næste gang, så håber vi på en større forståelse for vores synspunkter. Næste gang håber vi på en større forståelse for vores synspunkter. Det, det handler om her, det er sådan set Det, det handler om her, er sådan set På det område, der er vi nødt til at gribe ind med det samme. På det område er vi nødt til at gribe ind med det samme. Hvis vi overholder taletidsreglerne, så kommer alle på listen til orde. Hvis vi overholder taletidsreglerne, kommer alle på listen til orde. Undtagelse: Hvis et biord genoptager et meget langt biled, sletter vi det ikke. Et langt led er en ledsætning, der mindst indeholder en ledsætning eller et indskud: Hvis han stemmer for det forslag, der diskuteres nu, så er han en færdig mand i dansk politik. Vi redigerer det ikke. Da han langt ud på aftenen endelig fik sagt, at han var dybt uenig med partiets top, og at han agtede at trække sig, så var de fleste mødedeltagere gået hjem.

19 19 GENTAGELSER Når en taler gentager et ord eller en ordgruppe, uden at vedkommende vil fremhæve det, fjerner vi det/de ord, der bliver gentaget. Vi har et hullet, et hullet kloaknet. Vi har et hullet kloaknet. Hvis taleren ønsker at fremhæve et ord eller en ordgruppe ved at gentage det og udtale det med eftertryk, gengiver vi fremhævelsen ved at sætte gentagelsen i tankestreger. Vi er meget imod, meget imod den tankegang. Vi er meget imod meget imod den tankegang. Hvis et ord eller en ordgruppe står til slut i en sætning og samme ord/ordgruppe indleder den næste sætning, erstatter vi som hovedregel det sidste ord med et stedord. I nogle tilfælde indsætter vi en relativsætning. Hun overser totalt Vismandsrapporten. I Vismandsrapporten peges der på helt andre løsningsforslag. Hun overser totalt Vismandsrapporten. I den peges der på helt andre løsningsforslag. Eller til: Hun overser totalt Vismandsrapporten, hvor der peges på helt andre løsningsforslag. Nogle talere bruger flere gentagelser af forstærkende ord som retorisk middel. Det har en vis effekt, når man lytter til talen, men effekten forsvinder på skrift. Som hovedregel reducerer vi antallet af gentagelser til en, dvs. til at nævne ordet/ ordgruppen to gange. Det er ganske, ganske, ganske mærkværdigt. Det er ganske, ganske mærkværdigt. Det er meget, meget, meget trist. Det er meget, meget trist.

20 20 OG EFTER PUNKTUM OG VED NYT AFSNIT I et afsnit kan og indlede en ny helsætning efter et punktum. Derimod må og som hovedregel ikke indlede et nyt afsnit. Hvis taleren indleder flere helsætninger i et afsnit med og, redigerer vi. Banen mellem Ringsted og København er væsentlig for at sikre timeplanen, og femtesporsløsningen ville ikke kunne have klaret presset på sigt, og nu får pendlerne, der ellers befinder sig langs femtesporsløsningen, en langt bedre trafikbetjening. Vi har nemlig også lige vedtaget et dobbeltspor mellem Vipperød og Lejre. Og med den mere plads på banen mellem Roskilde og København vil pendlerne fra Sjælland også opleve en markant forbedring. Banen mellem Ringsted og København er væsentlig for at sikre timeplanen. Femtesporsløsningen ville ikke kunne have klaret presset på sigt, og nu får pendlerne, der ellers befinder sig langs femtesporsløsningen, en langt bedre trafikbetjening. Vi har nemlig også lige vedtaget et dobbeltspor mellem Vipperød og Lejre. Og med den mere plads på banen mellem Roskilde og København vil pendlerne fra Sjælland også opleve en markant forbedring. Eller til: Banen mellem Ringsted og København er væsentlig for at sikre timeplanen, og femtesporsløsningen ville ikke kunne have klaret presset på sigt. Nu får pendlerne, der ellers befinder sig langs femtesporsløsningen, en langt bedre trafikbetjening. Vi har nemlig også lige vedtaget et dobbeltsport mellem Vipperød og Lejre. Og med den mere plads på banen mellem Roskilde og København vil pendlerne fra Sjælland også opleve en markant forbedring.

21 21 En af grundene til, at Folketingets flertal stemmer det her ned, er jo, at folketingsmedlemmerne har gennemtænkt, at dyr ikke kan stemme. Derfor ser de ingen grund til at støtte det. Og fordi der ikke er stemmer i det, er de ligeglade med, hvordan dyrene bliver behandlet i det danske samfund. Og på dyrenes vegne synes jeg, det er kedeligt, at det her forslag bliver stemt ned i dag. Det er sørgeligt. En af grundene til, at Folketingets flertal stemmer det her ned, er jo, at folketingsmedlemmerne har gennemtænkt, at dyr ikke kan stemme. Derfor ser de ingen grund til at støtte det. Og fordi der ikke er stemmer i det, er de ligeglade med, hvordan dyrene bliver behandlet i det danske samfund. På dyrenes vegne synes jeg, det er kedeligt, at det her forslag bliver stemt ned i dag. Det er sørgeligt. OG SKAL SÆTTES IND VED RELATIVSÆTNINGER Nogle gange udelader en taler et og, hvorved betydningen af det sagte ændres til noget, som ikke er talerens intention. Derfor indsætter vi det uundværlige og. de kvinder, som bor i de pågældende områder, som har behov for oplysning om og udlevering af prævention. de kvinder, som bor i de pågældende områder, og som har behov for oplysning om og udlevering af prævention. Hvis og ikke sættes ind, siger taleren, at det er de pågældende områder, der har behov for oplysning om prævention, og det er ikke talerens intention. FASTE UDTRYK Af og til blander en taler to faste udtryk sammen, så resultatet kommer til at fremstå ufrivilligt komisk. Det retter vi. Hun har begge ben i næsen. Hun har ben i næsen. Eller til: Hun har begge ben på jorden.

22 22 Vi redigerer det ikke, når en taler bruger ord og vendinger kreativt. Det er altså den røde tråd i Socialdemokraternes beton. Vi redigerer det ikke. Ja, nød lærer nøgen kvinde at klæde sig på. Men sådan kan man jo iklæde sine indrømmelser en kåbe af sproglig elastik. DOBBELTKONFEKT/PLEONASMER Vi redigerer dobbeltkonfekt/pleonasmer, så en taler ikke kommer til at fremstå ufrivilligt komisk. Årsagen skyldes, at der ikke er investeret nok. Årsagen er, at der ikke er investeret nok Eller til: Det skyldes, at der ikke er investeret nok. Grunden til den del af transportaftalen skyldes SF. Den del af transportaftalen skyldes SF. Støtten går til enker efter afdøde asbestarbejdere. Støtten går til enker efter asbestarbejdere. I den bombede by så man døde lig overalt. I den bombede by så man lig overalt. Nu vil jeg lige gentage det én gang til. Nu vil jeg lige gentage det. Eller til: Nu vil jeg lige sige det én gang til. Vi redigerer det dog ikke, hvis taleren faktisk gentager, hvad han/hun har sagt, anden gang.

23 23 DOBBELTNEGERING Nogle gange bruger en taler en nægtelse eller andet, som ophæver betydningen af f.eks. ord med forstavelsen u-, derved kommer taleren til at udtrykke det stik modsatte af, hvad vedkommende ønsker. Det redigerer vi. Det her forslag fremmer ikke iværksætterlysten, når usikkerheden for hurtig hjælp ikke er til stede. Det her forslag fremmer ikke iværksætterlysten, når sikkerheden for hurtig hjælp ikke er til stede. Vi vil ikke hverken tie eller tage mundkurv på. Vi vil hverken tie eller tage mundkurv på. Jeg kan ikke undlade at lade være med at bemærke tonefaldet. Jeg kan ikke lade være med at bemærke tonefaldet. Eller til: Jeg kan ikke undlade at bemærke tonefaldet. Vi håber, man vil vogte sig for ikke helt at ødelægge sparelysten. Vi håber, man vil vogte sig for helt at ødelægge sparelysten. I nogle tilfælde kan en helsætning indeholde både ikke og hverken eller, men ordgruppen indledt med hverken er så en tilføjelse, og vi sætter komma foran den: Vi har ikke noget at skjule, hverken i dag eller i morgen. UDSAGNSORD OG TIDSBØJNING Vi ændrer et udsagnsords tidsbøjning, hvis vi ud af sammenhængen tydeligt kan se, at der er brugt forkert tid. Statsministeren er løbet hurtigt fra de løfter, der bliver givet i valgkampen. Statsministeren er løbet hurtigt fra de løfter, der blev givet i valgkampen. Man burde være i fuld gang med den værdikamp, som statsministeren påstår var nødvendig. Man burde være i fuld gang med den værdikamp, som statsministeren påstår er nødvendig.

24 24 Vi redigerer dog ikke automatisk tid, her er og har, hvis det fremgår af konteksten, at et forhold stadig gælder på taletidspunktet, og nutid derfor kan anvendes. Dyreværnsrådet vurderede, at brændemærkning ikke nødvendigvis er en overtrædelse af dyreværnsloven. Vi redigerer det ikke. Vi lovede, at vi ville fremsætte et lovforslag, der har til formål at skærpe straffene på det her område. NAVNEORD, ENTAL ELLER FLERTAL Vi ændrer bøjningen af et navneord, hvis vi ud fra sammenhængen kan se, at taleren bruger forkert tal. Jeg taler om bagateller som skattesnyd og civil ulydighed, det er en ren bagatel. Jeg taler om bagateller som skattesnyd og civil ulydighed, det er rene bagateller. NAVNEORD, BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM To eller flere navneord, der er forbundet med og eller men, eller som indgår i en opremsning, bøjer vi i samme form, hvad angår bestemthed. Regering og Folketinget ønsker ikke dette. Regeringen og Folketinget ønsker ikke dette. Eller til: Regering og Folketing ønsker ikke dette. Til sidst så vi de mange militære bygninger: kasernen, forrådshuse, møllen og bryggeri. Til sidst så vi de mange militære bygninger: kasernen, forrådshusene, møllen og bryggeriet. GRUPPEEJEFALD/GRUPPEGENITIV Vi redigerer ejefald i de følgende to tilfælde:

25 25 Taleren har ikke brugt gruppeejefald, selv om det klart fremgår af konteksten, at to eller flere ejer en og samme ting. Taleren har brugt gruppeejefald, selv om det klart fremgår af konteksten, at to eller flere ejer hvert sit eksemplar af en ting. Venstres og Konservatives forslag angående retssikkerheden er interessant. (forslaget er fælles, der er kun et forslag) Venstre og Konservatives forslag angående retssikkerheden er interessant. Venstre og Konservatives forslag angående retspolitikken er ikke i modstrid med hinanden. (forslaget er ikke fælles, der er to forskellige forslag) Venstres og Konservatives forslag angående retspolitikken er ikke i modstrid med hinanden. Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis forslag er tankevækkende. (forslaget er fælles, der er kun et forslag) Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis forslag er tankevækkende. Venstre og Konservative og Dansk Folkepartis forslag er tankevækkende. (der er to forslag, V og K står bag et forslag, DF bag et andet) Venstre og Konservatives og Dansk Folkepartis forslag er tankevækkende. TILLÆGSORD, UVENTET BØJNING ENTAL I STEDET FOR FLERTAL Nogle tillægsord og korte tillægsformer indgår i en fast forbindelse med et forholdsord, f.eks. tilfreds med og interesseret i. Når de tillægsord/-former er omsagnsled til grundled for et navneord i flertal, er både entals- og flertalsformen af tillægsordet/-formen korrekte, f.eks. politikerne er parat/parate til at diskutere

26 26 sagens udvikling. Det gælder også ved stedord i flertal, f.eks. de er parat/parate til at diskutere sagens udvikling Vi er henrykt over resultatet af forhandlingerne. Vi redigerer det ikke. Vi er irriteret over ministerens arrogance. Vi er henrykte over resultatet af forhandlingerne. Vi er irriterede over ministerens arrogance. Nogle af de oftest forekommende forbindelser af tillægsord/kort tillægsform og forholdsord er: berettiget til enig i/med/om forpligtet til færdig med glad for god til henrykt over indstillet på interesseret i ked af klar over opmærksom på parat til sikker på tilfreds med tryg ved TILLÆGSORD, UVENTET BØJNING FLERTAL I STEDET FOR ENTAL Nogle intetkønsord betegner institutioner eller partier, f.eks. Enhedslisten og politiet. Tit opfatter vi partiet/institutionen som de medlemmer/medarbejdere, der indgår i det, og det kommer til udtryk sprogligt, når ordene er grundled i en sætning med et omsagnsled til grundled; for det tillægsord/den korte tillægsform, der er omsagnsled til grundled, er i flertal og ikke som forventet i ental, f.eks. Enhedslisten er glade for

27 27 resultatet i stedet for Enhedslisten er glad for resultatet. Både flertals- og entalsformen er korrekte, så vi retter dem ikke. Venstre er stærkt utilfredse med udviklingen. Vi redigerer det ikke. Politiet er tilfredse med resultatet. TILLÆGSORD, UVENTET BØJNING FÆLLESKØN I STEDET FOR INTETKØN A. Nogle intetkønsord betegner institutioner eller partier, f.eks. Statsministeriet og Venstre. Ofte opfatter vi institutionen eller partiet som en menneskelig størrelse. Det kommer til udtryk sprogligt, når ordene er grundled i en sætning med et omsagnsled til grundled; for det tillægsord/den korte tillægsform, der er omsagnsled til grundled, er bøjet i fælleskøn og ikke som forventet i intetkøn, f.eks. ministeriet er enig i det i stedet for ministeriet er enigt i det. Det redigerer vi ikke. Partiet er færdig med sit principprogram. Vi redigerer det ikke. Venstre er tryg ved ministerens løfte. Politiet er på ingen måde magtesløs over for situationen. B. Andre intetkønsord betegner personer, f.eks. menneske, barn og postbud; når de ord er grundled i en sætning med et tillægsord/en kort tillægsform som omsagnsled til grundled, bøjes tillægsordet/tillægsformen meget tit i fælles- og ikke i intetkøn, f.eks. postbudet er hurtig i dag. Det nye medlem er hurtig på aftrækkeren. Vi redigerer det ikke. Barnet er mest tryg i familien.

28 28 C. By- og landenavne er traditionelt intetkøn, man siger og skriver f.eks. det gamle København og det rige Schweiz. Men når et tillægsord/en kort tillægsform er omsagnsled til grundled, er der en tendens til, at man bøjer det i fælleskøn. Taleren tsiger: København er dyr, men dejlig. Vi redigerer det ikke. Hvorfor er Danmark ikke åben for den diskussion? TILLÆGSORD, UVENTET BØJNING AF TILLÆGSORD INTETKØN I STEDET FOR FÆLLESKØN Navneord på -ing eller -else er fælleskøn og bruges ofte i abstrakt betydning, f.eks. ordning og inddrivelse. Når de og andre navneord bruges uden kendeord med et tillægsord, bruger man intetkønsformen af tillægsordet. Man siger og skriver sild er godt og rygning er usundt. Anvendelse af klyngebomber er ikke acceptabelt. Vi redigerer det ikke. Krig er forfærdeligt. STEDORD, ENTAL ELLER FLERTAL Partier og institutioner i ental, f.eks. SF, Venstre og Københavns Politi, opfatter mange som bestående af flere individer. Derfor kan talerne bruge et stedord bøjet i flertal til at henvise til dem, og det redigerer vi ikke. SF har ikke udtalt sig endnu, men de stemmer nok imod. Vi redigerer det ikke. Københavns Politi har deres strategi for kampen mod bandekrige på plads.

29 29 DE, MAN ELLER VI STEDORD MED TVETYDIG HENVISNING Nogle gange bruger talerne stedord på en sådan måde, at det er uklart, hvilken størrelse i teksten de henviser til. Det redigerer vi. Det er jo den rene blokpolitik, vi oplever her, hvor man siger, at vi ikke har interesse i at støtte andre end os selv og de ideer, vi selv har fået. Og så giver vi pokker i, om der er noget, der hedder den danske model. Det er jo den rene blokpolitik, vi oplever her, hvor man siger: Vi har ikke interesse i at støtte andre end os selv og de ideer, vi selv har fået. Og så giver vi pokker i, om der er noget, der hedder den danske model. Eller til: Det er jo den rene blokpolitik, vi oplever her, hvor man siger, at man ikke har interesse i at støtte andre end sig selv og de ideer, man selv har fået. Og så giver man pokker i, om der er noget, der hedder den danske model. HAN ELLER HAM, HUN ELLER HENDE, DE ELLER DEM, VI ELLER OS? I tale- og skriftsprog er der en meget udbredt tendens til at bruge akkusativformen/ genstandsformen af et personligt stedord, der står lige foran en relativsætning, dvs. bruge ham/hende i stedet for han/hun i f.eks. Ham/hende, der står derhenne, har skrevet oplægget. Selv om ham/hende er grundled i oversætningen, retter vi ikke formen af stedordet, som altså også er korrekt i skriftsprog. Men det er også kendetegnet ved, at dem, der ikke vil, bliver stoppet af en stærk hånd Vi redigerer det ikke. Kun dem, som betaler skat, skal kunne bo i et skattely. Dem, man ikke har kontakt med nu, vil komme med i det nye program.