Fra Lejrskov Sogn. Oplevelse. Gribskovegnen1). Gennem Lejrskov Sogn går den gamle historiske. Landevej fra Kolding til Ribe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Lejrskov Sogn. Oplevelse. Gribskovegnen1). Gennem Lejrskov Sogn går den gamle historiske. Landevej fra Kolding til Ribe."

Transkript

1 Fra Lejrskov Sogn. Af Højskolelærer Aug. F. Schmidt, Galtrup. Lejrskov Sogn i Anst Herred er uden Tvivl det Sogn i Ribe Amt, der har de mest bakkede Jorder. Dets højeste Punkt er 94 Meter. Udsigten fra den høje, anselige Kirke, der ligger ca. 10 Km VNV. for Kolding og ca. 1 Km. Øst for Lejrskov, er især imponerende mod Syd og Øst. Oplevelse. En Rundrejse i dette Sogn er en hel Sognebyen Lejrskov ligger temmelåg spredt på Sydskråningen af et af de Randmorænestrøg, der gengiver Israndens Beliggenhed i hine fjerne Tider, da Bræen trak sine vældige Plovfurer gennem den dans ske Muld. Mange af vore smukkeste Landskaber findes i sådanne Randmorænestrøg, som f. Eks. Egnen ved Hald, Mols Bjerge, de fynske" Alper, Ods Herred og Gribskovegnen1). Gennem Lejrskov Sogn går den gamle historiske Landevej fra Kolding til Ribe. Tager man med denne Vej Vest fra, kommer man ind i Sognet over Åkjær Å ved Hesselvady et i landskabelig Henseende såre smukt Sted. I Lejrskov^Skovene, der hørte til den kongelige Vildtbane, drog Oldenborgerne vel nok ofte på Jagt, når de opholdt sig på Koldinghus. På *) Knud Jessen i Det danske Folks Historie I (1927), 24 ff. Om Lejrskov Sogns Geologi se V. Milthers. Kortbladet Bække (D. g. U. I R. Nr ). Fra Ribe Amt 7 1

2 198 AUGUST F. SCHMIDT sådan Jagttur skal ifølge Folkesagnet en ger have mødt en af vore Kon* Skomagerdatter fra Anst i Erst (s: Lejrskov) Skov. Denne Skomagerdatter fødte Kongen en Søn, der blev opdraget paa Noesgaard i Anst Sogn tæt Vest for Hesselvad. Dette Sagn er dog uhi* storisk2), såvel som den folkelige Tydning af Sted? navnet Lejrskov:»Skoven med (ved) Lejren«er urig* tig. Denne Tydning er sandsynligvis et Minde om hin Tid, da de kongelige Herskaber under Jagten holdt Rast og opslog deres Telte i Skovene ved Lejrskov. Om Skov finder vi Vidnesbyrd i Gårdnavne som Store? og Lille Skovgård og Skovgårdslund. I Indberetningen fra Sognepræsten 1638 til Ole Worm oplyses, at der i Lejrskov Skov»ligger et Sted, som kaldes Holm (»Hol* lem«), hvor der siges at have stået en Herregård i fors dums Tid. Om samme Holm kan de gamle Grøfter end* nu sees.«i vore Dage er der kun større sammenhæn* gende Skovstrækninger Nord i Sognet (Ferup, Vrå og Ure Skove). Når én stjal Tømmer i Skoven i Lejrskov Sogn, sagde man:»han hugger o æ Hjæwes Skiwt,«Hyrs den fik sagtens sit Brændsel anvist af alle Gårdmæn* dene; hans Skifte var altså hele Skoven3)- En Tolkning af -Navnet Lejrskov som en»lejre^helligdom«(jfr. Lejre Syd for Roskilde) har jeg forsøgt andetsteds4), og der er en hel Del, som taler for denne Tolknings Sandsyn* lighed. På Strækningen mellem Skovgårdslund og Lejrskov Kirke nær op til Ribe^Kolding Landevej og i Tilslutning til Høje i Anst Sogn ligger Størsteparten af de ca ) Fra Ribe Amt 1925, 273 ff. 3) Se min Bog: Byhyrder (1928) 105; jfr. smsts. S. 112 f. (om den Ferup Hyrde, der i 1717 vilde være Degn i Lejr# skov). 4) Danske Studier 1926, 77 ff (med mange Henvisninger).

3 FRA LEJRSKOV SOGN 199 Gravhøje, som kendes i Sognet, nemlig ialt ca Gennemgående er eller har det været anselige Høje, men alle er nu afgravede, overpløjede eller sløjfede på nær 8 velbevarede og fredlyste Høje; nogle af disse er 4 5 Meter høje. Strækningens Oldtidspræg undlader ikke at gøre et stærkt Indtryk på modtagelige Sind. De få andre Høje i Sognet ligger på Egholt Marker. Hele den øvrige Del af Sognet er højtom. Nord for Lejrskov er under Markfladen afdækket en større Urnegravplads fra den ældre Jernalder,, og ved Kisbøl er gjort Gravfund fra Folkevandringstiden5). I sin Tid mente man, at Lejrskov var identisk med Lyrskov ved Slesvig, hvor Magnus den Gode 1043 til* føjede Venderne et stort Nederlag. Oldtidshøjene Vest for Lejrskov troede man, indeholdt Vnndergrave, men allerede Worsaae godtgjorde, at Lejrskovhøjene indeholdt Grave fra Oldtiden, især fra Bronzealderen, og de havde altså intet med Vendergrave at gøre6). I Grundtvigs Oversættelse af Snorre gøres den Opfattelse gældende, at Lyrskovslaget stod på Lejrskov Hede, men denne Misforståelse må sikkert stamme fra Snorre, hvor Skods borgå (Kongeåen) nævnes i Forbindelse med Lyrskov Hede. Islænderne havde ikke synderlig geografisk Kend* skab til det sydlige Jylland, og derfor kunde der let indsnige sig en Fejl i deres Meddelelser om Kampen på Lyrskov Hede. De vidste blot, at Lyrskov lå»for Sønden Å«. Navneligheden Lejrskov Lyrskov giver jo også let Årsag til Forvekslinger7). 5) Trap4 VIII, ) An. O ff , 153 ff. 1851, 122 ff. G. Storm i Norsk hist. Tdskr. IV, ) Nyere Oplysninger om Lyrskovslaget se Hugo Matthies* sen i Festskrift til Kr. Erslev 1927 og Sønderjydsk Maaneds* skrift 1925, 181 ff., 1927, 113 ff., 1928, 1. Jan. Nr. 7. 1*

4 200 AUGUST F. SCHMIDT Til Oldtidshøje er meget hyppigt knyttet Sagn om nedgravede Skatte, således også til en Høj Syd for Lejr* skov By ved Navn Bredhøj. Folk»har set Lys på den, og så kunde det ikke fejle andet, end at det var en Skat. To Mænd går derop med Redskaber og graver løs og kommer så til en fast Genstand. Da de banker på den, hører de, det er et Skrin, og at det klinger i det. Den ene hugger Jernstangen ned på den, og den anden kaster Øjet op og ser en stor Ildebrand.»Det ser da jammerligt ud, hele Lejrskov By brænder.«det første, han har sagt det, var hele Skatten væk, og kunde stikke Jernstangen langt ned i den løse Muld, og Lejrskov By stod, som den altid havde stået, uden Spor af Ildebrand«8). Dette Sagn er kun et blandt de mange, der er os overleveret fra alle Egne af Landet om Kogleri ved Skattegravning i Høje0). Men hvad Rimet:»Ved Lejrskiv Dige ligger fire Tusinde i Lige«hentyder de til, véd jeg ikke. Rimet er meddelt til Evald Tang Kri stensen af Lærer N. J?. Kjær, Hedensted, og findes i E. T. Kr.'s utrykte Samling i Dansk Folkemindesamling. I en gammel Bynavneremse:»Eeest, Veest, Seest«10) findes Navnet Erst (Eeest) endnu bevaret, hvilket er et Bevis på Remsens sikkert ikke helt unge Alder. Erst er Navs net på den gamle Sogneby, der antagelig har ligget i Nærheden af Kirken, der f. Eks. i 1567 kaldes Erst Kirke ") omtales et Jordstykke, kaldes Eerst. Ef* ter Erst's Forsvinden har Sognet fået Navn efter Byen 8) Evald Tang Kristensen: Danske Sagn III (1895), Nr Meddelt af Kristen Madsen, Gammelby (født i Åkjærhus på Egholt Mark; se Fra Ribe Amt 1921, 369). ) Jfr. Danske Sagn I, S. 361 ff. 10) Thorkild Gravlund: Kongerejsen, 58. ") Fra Ribe Amt 1925, 265 Stk. 1 og Note 2.

5 FRA LEJRSKOV SOGN Lejrskov, hvilket Navn bliver eneherskende fra Slutnin* gen af det 17. Århundrede12). Et lille Stykke Øst for Bivejen, der fører mod Syd fra Landevejen ned til Tvedsbro og ind i Skanderup Sogn, blev Lisbeth Julius henrettet den 1. Februar 1843, fordi hun havde forgivet sin Mand med Rottekrudt. Denne Henrettelse hørte jeg tit omtale i min Barndom. Man kan læse udførligt om denne sørgelige Tildragelse i P. Eliassens Historiske Strejftog i Kolding og Omegn 1923, 285 ff13). Lidt længere østpå også Syd for Landevejen ligger Hvolbølgård; i en Galge tæt Øst for denne Gård blev den 14. Januar 1639 hængt en Falsk* møntner Anders Christensen "), ligesom også adskillige andre Lovbrydere som Smuglere og Tyve i Tidens Løb har måttet lade Livet i denne Galgeiö). Hvor Landevejen ved Sogneskellet i Øst, der delvis udgøres af Vester Nebel Å, fører ind i Harte Sogn over Trudsbro, passerer den et stort Ferskvandsfiskerianlæg, og man kommer til det Sted, hvor Kaptajn Rasmus Bon* niohsen under Slaget ved Ejstrup og Vrannerup den 23. April 1849 holdt Vagt med to Kompagnier, en halv Eskadron og to Kanoner for at kaste Fjenden, hvis han var ved Trudsbro, hvilket dog ikke var Tilfældet, hvorfor Kaptajn Bonniohsen let kunde røgte sit Hverv16). Fra Trudsbro vil vi vende tilbage til Lejrskov By, hvor der bl. a. er Præstegård og Skole. Af navnkundige,2) Danske Studier 1926, 78; Trap4 VIII, ) Jfr. Kolding Folkeblad d. 12. Sept ") Saml. t. J. Hist. og Top. 3. Rk., IV, 285 (jfr. Fortid og Nutid VI (1926), ) Jfr. P. Eliassens Bøger:»Kolding«,»Historiske Strejftog«og»Kongeåen«, hvor der findes mange spredte Oplysnin* ger vedrørende Lejrskov Sogn. Se også Fra Ribe Amt 1928, 52 ff. 16) Fra Ribe Amt 1910, 12.

6 202 AUGUST F. SCHMIDT Præster, der har boet i Lejrskov Præstegård, skal blot nævnes Albert Thura (død 1740), Danmarks første Lite* raturhistoriker, som bl. a. har skrevet et Digt om Lejr# skov Præstegårds Brand )» og Jens Lassen Knud sen (død 1886). Jakob Knudsens Fader, om hvem der end* nu i Sognet erindres adskillige karakteristiske Træk18). De Lejrskov Drenge har efter gammel Sige ikke været bange af sig. Det hedder nemlig:»la no de væ gåt.«sa'e han Jåfp (Jordrup) Degn, da slåw di Læsku Drænng ham19). På Lejrskov Mark boede forhen en klog Mand, Povl Sørensen, der kunde hjælpe ved Smørkærning, når der var Hekseri med i Spillet. Han kunde også stille løbske Heste og få dem til at skjenne igen, hvis han vilde. Pas stor Kofod i Veerst ( ) havde ham også for Smør* kærningen, og han slog noget i Kærnebunden20). En Kone i Ferup, der havde en Gris, som stod og skreg alle Tider, blev rådet til at søge Povl Sørensen. Da hun ikke vidste, hvor han boede, spurgte hun sig for, og da hun kom til ham ude i Gården, hvor han stod og satte Vognkæppe i en Vogn, spurgte hun:»er det her, Povl Sørensen bor?ja, det er, og kommer du, for det din Gris er syg, gå du kuns så hjem, den er kert. Det er din bedste Ven, der gør det.«det var netop en gammel Kone, der stod der omme alle Tider. Da hun kom hjem, havde den helt ryddet Truget og var så sulten, og nu blev hendes Gris så fed og god. * 17) Afhandlet af P. Eliassen i Historiske Strejftog, 155 ff. 18) Se Holger Begtrup: Jakob Knudsen 1918, 49 ff. og Poul Terps Erindringer (Clausens og Rists Memoirer og Breve XXXX 1923); jfr. Fra Ribe Amt 1914, ) Skattegraveren I Nr zo) Evald Tang Kristensen: Danske Sagn VI, Nr Med* delt af Mette Marie Hansdatter, Veerst.

7 FRA LEJRSKOV SOGN 203 Hun fik ikke andre Råd, meddeler Kristen Ebbesen, Egt? ved, til E. Tang Kristensen21). Gårdejer Søren P. Sørensen, Egtved Sogn, der har sendt Dansk Folkemindesamling en Del Optegnelser, har også nogle Oplysninger fra Lejrskov Sogn, der med= deles i det følgende på forskellige Steder. fra Lejrskov til Vraa. Vi tager nu I Meddelerens unge Dage hændte der en Begivenhed, 9om Folk talte meget om. En Gårdmand i Vrå havde en Del gamle Bøger, som ingen måtte få at se, og Folk havde Mistanke om, var der imellem. at den såkaldte ^Cyprianus«Det viste sig også at være Tilfældet. En Dag var Manden gået i Marken for at flytte Krea* turerne, og kun hans Søn på en halv Snes År og en Legekammerat var hjemme. Børnene havde fået fat på en af de omtalte Bøger og sad og læste i den, men til deres Forfærdelse blev Stuen fuld af sorte Fugle, der flagrede omkring og skreg. Lidt efter kom Manden \ø* bende, rev Bogen fra dem, og smækkede dem oven i Købet en god Lussing, hvorpå han jog dem ud og luks kede Døren. Hvordan han fik Stuen renset igen, var der ingen, der vidste32). Denne Historie er én blandt de mange om, hvorledes det ifølge Folketroen gik, når ukyndige Personer kom til at læse i Trolddomsbogen Cyprianus23). Vrå Fort kaldes det Stykke inddiget Vej, der går fra Vrå til Kisbøl. En Mand, der haivde været i Ægt, kom en Gang denne Vej, og der var mange andre Vogne i Følge med ham. Så da de kom midt i Forten, mødte 21) Danske Sagn VII (1901), Nr a3) Opt af Søren P. Sørensen. 33) Se nærmere H. F. Feilberg: Cyprianus (P. Bjerges Årbog 1891, 97 ff.).

8 204 AUGUST F. SCHMIDT de en stor Fragtvogn med en Hest for uden Hoved. I Vognen sad en stor sort Puddelhund med røde Øjne24). Fra Kisbøl er overleveret et Sagn om en synsk Pige. Hun stod en Aften i Mørkningen og vilde gå i Seng. Så keg hun ud ad Vinduet.»Kom her hen og se,«sagde hun,»der kommer to bærende med en Ligkiste, og den ene har det bare Hoved.«Nej, de kunde ingenting se og troede ikke, det havde noget at betyde. hen noget. ker, som boede Så stod det Da døde en gammel Mand der, og en Sneds noget neden for, skulde lave Kisten. Det var ellers ikke længere, end at de kunde have båret den til Stedet, men for at trodse det her Syn, Pigen talte om, vilde de køre den. en Sti gik tværsover. efter Kisten, kom Snedkeren og hans Vejen gik noget uden om, men I den Tid Manden kom kørende med den ad Stien, så de kom ham i Forkøbet. Svend bærende Det var * sådan en Storm, at Svendens Kasket blæste af, og han kom med det bare Hoved. Det er ikke grov mange År siden, det skete, meddelte Mads Madsen, Bække, til Ewald Tang Kristensen25). Øst for Lejrskov Sogn ligger Landsbyen Ferup, til hvis Navn der er knyttet et Ordspil i Lighed med Ordspil om Navne som Hvilshøj, Slumstrup, Fjederholt, Senge? løse o.s.v.26). Man siger til en, der er søvnig:»du skal nok til Ferup«27).»At gå til Ferup«vil sige at krybe i Fjerene, gå til Sengs28). I Ferup bor endnu Medlemmer af den udbredte Bondeslægt Ravn, hvorom man kan B4) E. Tang Kristensen: Danske Sagn V» Nr Meddelt af Jens Madsen, Ellund. 2fS) Danske Sagn II, Nr M) H. F. Feilberg i Nordiska Ortnamn (Uppsala 1914), 69 ff. 27) E. Tang Kristensen: Jyske Folkeminder VI, Nr ) Skattegraveren II, Nr. 127 og S. 24; jfr. Jyske Folke? minder IX, S. 116.

9 FRA LEJRSKOV SOGN 205 læse i Jens Peter Harbos Bog:»Slægten Ravn«(1918). Dette personalhistoriske Arbejde giver også mange kulturhistoriske Oplysninger, som enhver, der sysler med Koldingegnens Historie, læser med stor Glæde. Mellem Ferup og Højrup er den lille Skov, Risbøge, hvor Folk tit havde hørt noget rasle med en Lænke, der kom fra, at en Mand med Urette havde flyttet Skel der. For en Del År siden gik en Mand fra Ferup der forbi og hørte også den Raslen. Han blev noget æng* stelig, men gik dog efter Lyden og vilde have Sagen undersøgt. Lyden fjernede sig nu, men han gik bag* efter og så da i en Lysning i Skoven en sortbroget Lænkehund komme slæbende med sin Lænke29). I en anden Optegnelse meddeles, at man ved Risbøge unders tiden i Mørke har set en Menneskeskikkelse gå Hoved. uden En Gang så en Mand også en stor, sort Hund komme ud fra Skoven, og hans egen Hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om.»selv i Nu? tiden skynder mange sig der forbi om Natten«30). Ved Ferup i en Eng fandtes en vældig Sten, kastet af en Trold i Lejrskov Kirketårn efter Almind Kirke. Klokkering* ningen havde fordrevet Trolden fra hans Høj i Almind Sogn. I Stenen var Mærker af Troldens Fingre. Ved Åen mellem Stubdrup og Ferup, men på Ferup Side, er en stor Sten, som en Kæmpe, der stod ved Harte Kirke, kastede efter de Harte Pløjefolk 31). Når man kommer fra Ferup og går ud mod Nørvang, kommer man over en Bæk, som løber ned til Nebel A. Her ved Bækken til højre for Vejen inde på Engen 2fi) E. Tang Kristensen: Jysk Almueliv, Tillægsbind VI, Nr Meddelt af Jens Peter Skou, Bramdrupdam. ) E. T. Kr.: Danske Sagn V (1897), Nr Meddelt af P. Jensen, Kværndrup. M) Fra Ribe Amt 1928, 24 f.

10 206 AUGUST F. SCHMIDT kunde ældre Folk endnu o huske, at der groede en Del Ellebuske, og under en kroget El, som stod her, havde man før set en Ellepige stå og banke Bøg (Vask)32) op. Ellebuskene er nu fjernede, og Bækken rettet. Engen kaldes Høllet, hvilket Navn nogle mener skal betyde Helvede, men Høl er det jydske Navn på et dybt Hul i et Vandløb eller en Dam. Mindet om Vaskeplads sen har holdt sig til op imod vore Dage33). Nordvest for Lejrskov, nær Sogneskellet til Anst og Gjesten Sogne, ligger Landsbyen Egholt. Her boede Ane Marie Pedersdattery Evald Tang Kristensen. der har fortalt et Par Historier til Disse Historier, et Nissesagn og en Skæmtehistorie om en Kats Drukning, skal an* føres her, da de giver et Indtryk af, hvad det var for Fortællinger, der verserede blandt Egnens Folk. Der var en Mand og en Kone, der havde en Nispug. De havde al Tid grumme Velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme Kvier, men når de kom til at stå i en vis Bås, så døde de alle Tider. Det kunde Manden ikke forstå. Så kommer han en Gang hjem fra Mærkend, og da var der atter en død Kvie. Han bandte så over det, da de var komne i Seng, men Konen tykte, det kunde endda blive godt, for alt det andet lykkedes jo så godt. Som de nu ligger og snakker om det, så lettes der en Fjæl i Gulvet, og en lille Nis kom op med hans røde Lue på og siger til Manden, te det måtte han ikke være vred over, for den Bås var lige over hans Bord, og når Kvierne skulde stå der, vilde Ajlen dryppe ned på det. Det vilde han ikke have, og derfor lod han alt det andet lykkes så meget bedre. 52) Bøg o: Vasketøj; at bøge (byge) er at koge Linned i hed Lud. 53) Skattegraveren I (1884) Nr. 53; Danske Sagn II A. Nr Meddelt af P. Jensen. Kværndrup.

11 FRA LEJRSKOV SOGN 207 Når Manden vilde lade den stå tom, skulde ingen dø. En Gang døde der en Blåskimmel for dem, sådan en grumme Hest, og det græd Konen over. Så siger Nis til hende, at det skulde hun ikke, for han skulde nok hente hende én, der var meget bedre, og det gjorde han også. Men hun græd endnu. Så spurgte han ad, hvad hun nu græd for. Jo, hun var så evig ræd for, at der skulde komme nogen og kendes ved den Hest, og så tro, at de havde stjålet den.»nej, du skal hverken sørge eller gry, for a hår hendt den låndt nejer i Mås å Ty.«Konen blev så enig med Nis Pug om, at han skulde skaffe dem mange Penge, og så skulde han have søde Bogetgrød hver Aften med meget Smør i. Men hun måtte ikke svie dem. De skulde stå på Køkkenbordet, og der skulde han hente dem.. Det gik nu godt en Tur, men så fik Manden at se, te han stod der op af Køkkens gulvet og tog dem Grød. Han vilde lige have bandet over det, men Konen satte Hånden for hans Mund, og det blev så ikke til mere. Men om Natten, da han havde ligget og spekuleret på det en Tag, rejser han sig og går hen og lægger Ildklemmen og Ildskovlen over det Hul, hvor Nis Pug kravlede op af; han vidste nok, det var det bedste Råd. Nis gjorde så ikke mere, end han stak Hovedet op imellem Sagerne og sagde:»haha! her kan du se, at jeg hverken er en Djævel eller Genganger, du behøver ikke at lægge Dermed forsvandt han igen. noget over Kors for mig.«så siger Manden til Konen:»Nu vil vi have Gården solgt, for vi vil ikke være her.«det græd hun over ag var ked af, men Nis Pug sagde, at det skulde hun ikke være ked af, for han skulde nok flytte med. Så fik Manden Gården solgt, og de kom til Flytten. Men så lav de havde læsset det

12 208 AUGUST F. SCHMIDT sidste Læs, som Manden selv vilde køre med, og der var alt Skrammel på den Vogn, for han var grov gerrig og vilde have alt samlet. med, og han så kørte ud af Porten, råbte Nis Pug, idet han rakte Hovedet op;»haha, vi flytter i Dag med Ballier og med Bøtter (siges fint og læspende).«det fortrød Manden svært på, han havde gjort en sølle Handel, og nu kunde han se, han skulde have Nis Pug at trækkes med, ihvor han blev af34). Der var en gammel Bedstefader, der gik omkring og skulde købe Skind til sin Brodersøn. Så hængte han dem op på Hanebjælkerne, og der kravlede en Kat op og åd af dem Skind. Han var jo ked af det, men vidste ikke andre Råd til at få den til at lade være, end at gå hen og drukne den. Hans Kone var nu altid så ond, ja, så stjærnegal.»a kan ikke vide, Mollil,«siger han,»hvordan en skal få den. Kat af med Livet?Å, du kan tæjj å drown en,«siger hun.»de kund a pan# nede ow, Mollil, men hudan skal a bær mæ ad mæ de?du skal tæjj å drown en, mæn du skal pas o, te do piner en et, få de skal din stower Stjaev nåk fend o å gøjer hæjsen.«så fik han jo Katten i den ene Arm og en Sime at binde ved den og en lådden Klyne af Klåden at sænke den ved. Han kommer så ned til Vans det og får Klynen bunden ved og skyder den så ud, idet han siger:»lystig i Livet, så længe vi lever.«katten kravler op på den lådne Tørv, der flyder på Vandet, og siger:»mjav, mjav.ja, du har ædt mine Skind, det skal du Dælen annamme mig også vide,«og i det samme smed han nogle Stenbrokker efter den. Den vilde jo ikke af Tørven, men svømmede blot noget længere 34) Danske Sagn II, B Nr. 226; jfr. H. F. Feilberg: Nissens Historie (1919), 63.

13 FRA LEJRSKOV SOGN 209 ud. Så måtte han jo hjem til den gamle igen.»jamen Mollil, den Kat vil D. annamme mig ikke dø.ja, det tvivlede a jo nok på, te din stortumpede Jon skulde nok pine Katten; hvordan har du båret dig ad?«så fortæller han det om Tørven.»Ja, én kunde jo nok vide, te du kunde ikke finde ud af det, Tørven kunde den jo ikke synke ned.ja, hvordan så?du skulde jo have taget en Sten.Det kan D. annamme mig også være, Mollil, det var vel bedre. Men hvordan skal a nu få den køssen op for at binde Stenen ved den? den ligger jo ude i Lergraven.Ja, gå ud og få Brandhagen.Det er a pannede ikke for, så grinner de ad mig.jamen tæj så Ovnsragen, men nu skal du jo nok få mig den i Stykker.«Så fik han Ovnsragen og fik Katten kradset op med den, og så havde han jo en stor Sten, som han fik i Enden af Strikken, og ende* lig fik han da Katten druknet35). Ane Marie Pedersdatter har også fortalt E. T. Kris stensen følgende lille Fortalelseshistorie. En Kone siger:»æd nu, det er Skidt, I asder.«så kom hun i Tanker om, at det var galt, og føjede til:»ja, det er ikke Skidt, I æder, men det er missel da skidt, I skraber af æ Fad«36). Herefter skal meddeles Optegnelser, sendt til Dansk Folkemindesamling af Søren P. Sørensen, Egtved, og Peder Buhl, Thorsted Skole. Disse hidtil utrykte Optegn nelser giver et lille Indtryk af nogle gamle Bondearbej* der, Gilder og Festdragter. Når der i Meddelerens Ungdomstid skulde vaskes Storvask, brugtes Træaske i Stedet for Soda; Soda var saa godt som ukendt, og Folk troede, at det spolerede Tøjet. Når vi lavede Askelud, bar vi os ad på følgende 35) E. T. Kristensen: Danske Skjæmtesagn (1900), Nr ti) Molbos og Aggerbohistorier II (1905), Nr. 247.

14 210 AUGUST F. SCHMIDT Måde. Vi havde et stort Kar, som vi bandt et Lagen over. I Lagenet hældte vi en eller to Skæpper Træaske, ligesom vor Vask var stor til. Ned over Asken hældte vi da kogende Vand, der løb gennem Lagenet ned i Karret, det blev en stærk Lud, vi lavede på denne Måde. Når vi var færdige med Vasken, var vore Hænder fuld? stændig hudløse. Jeg kan huske, at vi engang skulde bage et Par Dage, efter at vi havde vasket, men vi måtte sætte Bagningen op, det var mig umuligt at ælte Dejg med mine ømme Hænder. Når vi så havde gne* det Tøjet, skulde vi have det»byget«, som det kaldtes. Dette gik således til: Vi havde en stor Tønde omtrent af Form som en Kærne, men meget højere,»bygtøn* den«; i denne lagde vi Tøjet og hældte den kogende Lud derover. I Tønden var en Tap, hvor vi tog Luden igen; så tog vi Tøjet op og noget andet i, og således blev vi ved, til vi var færdige. Når vi havde en stor Vask, måtte vi sommetider have Gruekedlen i Kog 30 Gange; det tog hele Dagen og Natten. Den ene af os Piger blev så ved til Klokken ét, hvorpå den anden løste af. som»spruttel«. Fra en Nabogaard fortalte man en mor* Det var en Nat, da Pigen var ved at byge Tøj, hun måtte selv gøre det. Under Arbejdet blev hun sulten, som ikke så sært var. Hun lavede sig en Flæskeæggekajge i Panden paa Skorstenen og oven* på en Kop Kaffe. Da Kaffen var drukket, sad hun lidt med Hænderne i Skødet og sundede sig; men pludselig siger hun til sig selv:»no Maren, nu ska do nok te o bestel noved.ja, så ka a da find mæ i et,«siger en Stemme oven over. Pigen for forskrækket op. Det 4 var Manden, der havde hørt noget pusle i Spisekam* meret; han havde så rejst sig og set efter; da han ingens tinig kunde opdage her, var han gået op på Loftet og

15 FRA LEJRSKOV SOGN 211 havde åbnet en Lem ned til Bryggerset. Her kom han lige tidsnok til at se Pigen holde Måltid37). Min Bedstemoder har fortalt mig, at når de bryg gede i hendes Hjem i Ferup3 og Øllet om Natten skulde stå og gære i et Kar, lagde hendes Moder altid en Themse (det er en Sigte til at sigte Rugmel i) ind under Dækkenet, som de dækkede Øllet med. Min Bedste* moder snakkede tit med hende om, at det var unød* vendigt, og at Øllet ikke en Gang kunde blive saa godt tildækket paa den Måde; men den skulde nu ligge der. Hendes Moder vilde nu ikke fortælle hende hvorfor, men hun kunde jo nok tænke, at det måtte være en Rest af gammel Overtro3S). -Om Vintereftermiddage og Aftener samledes vi af og til omkring hos Naboerne og hjalp hverandre at karte; så havde vi gerne en lystig Dag, og det var noget, som alle Piger gerne vilde med til. Om Aftenen kom der så gerne nogle Karle; nogle af dem hjalp os, og de andre underholdt os. Et af de sidste Kartegilder, jeg var med til, glemmer jeg aldrig, skønt det en snart tres: sindstyve År siden. Vi var fire Piger samlede hos en Boelsmand; vi brugte Hænderne flittigt, da vi helst skulde være færdige den Aften. En voksen Søn var hjemme, og om Aftenen kom der flere Karle, og som vi sang og morede os! gen, spurgte Konen os, havde kartet. Det vidste vi ikke. Da vi var færdige med Kartnin? om vi nu vidste, hvormeget vi»ja,«sagde hun,»jeg vejede Ulden, inden I begyndte, og da var der tyve Pund.«snit kartet hver fem Pund. Vi havde altså i Gennem*»Det er godt gjort,«sagde Konen, nu skal I få alt det Kaffe og alle de Pandekager, 37) Opt af Søren P. Sørensen efter Meddelelse af en gammel Kone. 38) Opl. af Peter Buhl, Thorsted Skole, Veerst Sogn.

16 212 AUGUST F. SCHMIDT I kan spise.«og det smagte ovenpå Arbejdet. Den omtalte Aften havde vi dog ikke kartet»tøjer«, men vi havde»kartet sammen«, som vi kaldte det. Det bestod i, at vi blandede Ulden af forskellig Godhed og kartede den i de såkaldte»flaver«; når det var gjort, kunde vi meget snarere karte»tøjer«lige færdige til at spinde. Så snart vi havde spist Mellemmad i Mørkningen, satte vi os til Rokken, og vi blev ved den hele lange Vinters aften, kun afbrudt af Malkningen. Henimod Sengetid kunde det nok ske, at vi kunde begynde at nikke. Gang, da vi spandt Blår, begyndte en af Pigerne at hælde med Hovedet ned imod Blårpinden; det fik en af Karlene at se, og han listede sig til at stikke en brændende Tændstik til Blåren. En Det gav et Fut, og det kan nok være, at Pigen blev vågen. Den Gang kendte vi ikke sådan til at have Frihed om Aftenen, i hvert Fald ikke om Vinteren; jeg tror ikke, at jeg har haft Frihed uden én Aften i al den Tid, jeg tjente, og det var henimod en Snes År39). Bøj Lindrums Kone fortalte følgende fra Lejrskov Sogn (i Halvtredserne). Da jeg blev konfirmeret, havde jeg en blå»tosels«kjole på, sort Forklæde med Silke* striber og en Kappe på Hovedet. Til Bryllupet havde selv små Brudepiger Kapper på. Da jeg stod Brud, havde jeg i Håret et Brudesmykke; dette bestod af grønne, kunstige Blade, der sad sammen to og to med en hvid Glasperle imellem. Smykket holdtes sammen af en hvid Tylssløjfe med lange Ender40). I Tilslutning hertil skal anføres en Beretning om at»vende Kærlighed». 30) Opt Søren P. Sørensen efter Meddelelse af en gammel Kone. 40) Opt af Søren P. Sørensen.

17 FRA LEJRSKOV SOGN 213 Kirsten kender et Middel, som en Kvinde kan bruge for at få en Mand til at holde af sig; hvori det består, vil hun ikke udtale sig om, men det er kun en Kvinde, som kan gøre det. Medens hun var ung, tjente hun sammen med en ældre Pige, der havde Kærlighed til en Karl, som ikke brød sig om hende. Kirsten havde ondt af Pigen og åbenbarede hende dette Middel, som f hun så gav Karlen i en Kop Kaffe. Karlen blev nu lidt efter lidt omsindet og blev Kæreste med Pigen. Men Kirsten fortrød imidlertid, hvad hun havde gjort, og fors talte det til Karlen, der straks fattede Afsky for sin Kæreste og brød med hende41). Fra Jordrup Sogn, Anneks til Lejrskov, er der af Folkeminder mig bekendt kun optegnet et Par Sagn af Evald Tang Kristensen og en god Beretning om Skove og Ulve af Søren P. Sørensen. Jens Væver i Jordrup har meddelt E. T. Kr. et Sagn om Trældiget, der skulde have gået Norden om den norderste Gård i Jordrup og Norden for Møllen,»lige* som og Norden for mit Hus«. Diget gik Sønden for Jens Vævers Havedige, og flere -Gange om Aftenen kom der fra Trældiget en Lyd som en Smed tinkede på noget Jern42). Jens Væver fortæller også et Sagn om, hvordan en Karl ved en Legestue i en Gård i Jordrup i gammel Tid blev slået ihjel,»og den døde blev kastet ned, men Gerningsmændene blev aldrig straffede. Nu var han henne, og han blev henne«43). Om en Jordrup Byhyrde har Jens Væver givet en ret mærkværdig Oplysning.»Der, hvor Jordrup Mølle ligs 41) Opt af Søren P. Sørensen. 42) Fra Ribe Amt 1923, 84 f. 43) Danske Sagn IV, E Nr Fra Ribe Amt 7. 2

18 214 AUQUST F. SCHMIDT ger, er Begravelsespladsen til det Jordrup Fæ under Kvægpesten [1776?]. A har været med til at samle Be# nene. Det var en Grusgrav, og da de jævnede den, ka# stede de en Benrad op, så Hjor'en (Hyrden) er nok ble# ven begravet med Kræet. Det blev nok meldt til Øvrig# heden, men den vilde ikke gøre noget ud af det«44)t Benraden har formodentlig hidrørt fra en Oldtidsbegra# velse. I Jordrup var det Skik ved Begravelser, når Liget var kørt af Gårde, straks at brænde Strået, som Liget havde ligget på. Min Meddeler, der var en af de sidste i et Ligtog, så', det blussede i Lighalmen, da de var kommen lidt udenfor Gården45). Væver N. Jørgensen på Egtved Mark fortæller føl* gende: Min Fødeejendom i Jordrup Sogn var gået i Arv i Familien i flere Led. Dengang var Skovene i Jordrup og Lejrskov Sogne meget større end nu. Store Strækninger er blevet ryddet i den Tid, jeg kan huske. Min Bedstefader, der var født i sidste Halvdel af Sytten# hundrederne, fortalte, at da han var Dreng, skulde Læn# kehunden altid bindes ud til Fårene om Natten, når disse stod i Nærheden af Skoven, for ved sin Bjæffen at holde Ulve fra Fårene. Omkring ved Skovene havde Bønderne Indhegninger, hvor Ungkreaturerne gik løse. Disse Indhegninger var omgivet af høje Gærder, der be# stod af Pæle, der var slået i Jorden. Mellem Pælene var»vindelet«med Ris; det var et stort Arbejde at holde disse Gærder vedlige. Mens jeg tjente, boede der en Kone i Nærheden af en sådan Indhegning. Hun havde den slemme Vane at gå ud og rykke nogle Pæle op af Gærdet, når hun manglede Brændsel. Omsider **) E. Tang Kristensen: Jysk Almuesliv, Tillægsbind I, Nr- 1275; jfr. min Bog: Byhyrden 1928, 76. w) Opt. i DFS.

19 FRA LEJRSKOV SOGN 215 blev det dog Ejeren for broget, og en Nat borede han Huller i nogle Pæle og fyldte disse med Krudt. Da Konen næste Gang fyrede med Mandens»Gjærdsel«, kostede det hende to Jydepotter; men hun blev paa den Maade lagt af med sit Tyveri48). Om Jordrup Sogn er der vist ellers ingen anden trykt Literatur af Betydning end de spredte Oplysninger i P. Eliassens Bøger og så Oversigterne i ældre og nyere topografiske Håndbøger, hvoriblandt Sognebeskrivelsen i Traps fjerde Udgave VIII, 564 f. naturligvis bærer Prisen. Hvis ovenstående Oplysninger, der er for lidt Pots pourri at regne, om Lejrskov Sogn og dets Anneks Jors drup kunde være til Nytte for en Lokalhistoriker, der vil skrive et større Arbejde om Lejrskov og Jordrup Sogne, skulde det glæde mig meget. 46) Opt af Søren P. Sørensen (DFS). 2*

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere