Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside:"

Transkript

1 Region Hovedstaden

2 REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING UDDELING 2016 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Uddeling 2016 kan rekvireres hos Enhed for Forskning og Innovation, Center for Regional Udvikling. Skriv til Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside:

3 FORORD I Region Hovedstaden satser vi på sundhedsforskningen. For ottende gang uddeler vi midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning, fordi en investering i forskningen er en investering i behandlingen til gavn for patienterne i dag og i fremtiden. Og en investering i et velfungerende sundhedsvæsen. I år er der i alt 22,5 millioner kroner til fordeling blandt en række højt kvalificerede ansøgere. I lighed med tidligere har man i 2016 kunnet søge midler fra tre puljer: De frie midler, hvor der søges støtte til projekter inden for alle aspekter af sundhedsforskningen, og hvor i alt 16 projekter blev udvalgt. Desuden kunne man søge i en pulje, som er øremærket projekter, hvor forskningslederen har en baggrund som professionsbachelor. Denne pulje er oprettet ud fra et ønske om, at vi i Region Hovedstaden vil styrke forskningsmiljøet blandt alle faggrupper i sundhedsvæsnet. Fra puljen modtager fem projekter støtte. Et projekt er udvalgt til at modtage støtte fra den særlige strategiske pulje, hvor emnet i år var sundhedsforskning som gør brug af synkrotronlys. Det er en særlig form for meget kraftigt røntgenlys, som har et stort potentiale for forskning i sundhedsvæsnet. Tidligere i år indviede man et af verdens kraftigste synkrotronanlæg, MAX IV, uden for Lund i Sverige. Med denne strategiske pulje ønsker Region Hovedstaden at øge regionens forskeres opmærksomhed på mulighederne i det nye anlæg og derigennem muligheden for at udvikle nye behandlinger til gavn for regionens patienter. I alt har 22 projekter modtaget støtte fra forskningsfonden i Der er tale om indbyrdes meget forskellige projekter fra både somatikken og psykiatrien. Forskningen er målrettet mange forskellige diagnoser og fokuserer på børn såvel som på voksne og ældre. Nogle projekter er meget kliniknære og vil afhængig af det enkelte projekts resultater, naturligvis umiddelbart kunne implementeres som nye behandlingstiltag. Andre har mere karakter af at være en vigtig trædesten på en længere rejse mod nye tilgange i patientbehandlingen. Men fælles for samtlige projekter er, at de endnu engang demonstrerer, at Region Hovedstaden er centrum for sundhedsforskningen i Danmark. Vi har et levende, aktivt og vidtforgrenet forskningsmiljø, som er karakteriseret ved en uhyre høj faglighed. På koncerndirektionens vegne er jeg derfor både glad for og stolt af at kunne præsentere de projekter, som i 2016 modtager støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. God læselyst! Med venlig hilsen Svend Hartling Koncerndirektør December

4 INDHOLD FORORD 3 DELPULJE 1 VERDENS BEDSTE RØNTGENBILLEDER 6 Lektor, civilingeniør Tim Bjørn Dyrby DELPULJE 2 NY BEHANDLING TIL ÆLDRE MED HOFTEBRUD 7 Seniorforsker, fysioterapeut Morten Tange Kristensen SPISER VI FOR MEGET SALT? 8 Sektionschef, seniorforsker Ulla Nørgaard Toft SCREENING AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER 9 Seniorforsker, lektor, ph.d., sygeplejerske Tom Møller HJÆLP TIL LIVSSTILSÆNDRINGER EFTER KRÆFT 10 Seniorforsker, lektor Thordis Thomsen HVAD BETYDER VORES OMGIVELSER FOR VORES BEVÆGEMØNSTRE? 11 Seniorforsker, ekstern lektor Mette Aadahl DELPULJE 3 NYT BEHANDLINGSPRINCIP VED HJERTESVIGT 12 Professor, overlæge, dr.med. Henning Bundgaard TIDLIG BEHANDLING AF SENESKADER 13 Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær GENETISK OVERBLIK OVER KRÆFT HOS BØRN 14 Professor, overlæge, klinikchef Anne-Marie Axø Gerdes VIDEN FREM FOR TRADITIONER 15 Professor, forskningsleder, overlæge Anders Perner 4

5 NY MÅLRETTET KRÆFTBEHANDLING 16 Sektionsleder, dr. scient. Niels Behrendt UNIKT FOKUS PÅ MINIPUBERTETEN 17 Professor, klinikchef Anders Juul BLODSTØRKNING BIDRAGER TIL IMMUNFORSVARET 18 Overlæge, klinisk forskningslektor, dr. med. Sisse Rye Ostrowski MERE EFFEKTIV FERTILITETSBEHANDLING 19 Professor, dr. med. Claus Yding Andersen BEDRE PROGNOSTIK AF MODERMÆRKEKRÆFT 20 Professor, overlæge, dr. med. Stig Egil Bojesen EPIGENETISKE ÅRSAGER TIL FEDME OG TYPE 2-DIABETES 21 Professor, overlæge Peter Damm FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD EFTER KEMO 22 Professor, overlæge Kirsten Grønbæk LYSBEHANDLING TIL INDLAGTE DEPRESSIONSPATIENTER 23 Klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d. Klaus Per Juul Martiny HVORDAN OPSTÅR PSYKOSE 24 Forskningslektor Anne Amalie Elgaard Thorup NYE KOMBINATIONSBEHANDLINGER AF KRÆFT 25 Læge, ph.d. Marco Donia LOKALBEHANDLING AF HUDKRÆFT 26 Professor, overlæge Merete Hædersdal MERE MÅLRETTET BRUG AF ECT 27 Professor, overlæge, forskningsleder Poul Videbech ENHED FOR FORSKNING OG INNOVATION 28 5

6 VERDENS BEDSTE RØNTGENBILLEDER Et samarbejde mellem forskere fra Region Hovedstaden og et nyåbnet center for avanceret billeddannelse i Skåne vil åbne op for, at Region Hovedstadens hospitaler bliver blandt de førende i verden, når det kommer til klinisk anvendelse af røntgenbilleder med en hidtil uset høj opløsning. Lidt uden for Lund i det sydlige Sverige har man opført et enormt bygningsværk, som blandt andet består af to cirkelformede anlæg på henholdsvis 528 og 96 meter i omkreds. Bygningskomplekset rummer et af verdens mest avancerede røntgenudstyr, den såkaldte MAX IV synkrotron. Således har forskere fra Region Hovedstaden fået adgang til en af de bedste røntgenkilder, verden endnu har set. På MAX IV synkrotronen kan man lave tredimensionelle CT-skanninger af en hidtil uset høj opløsning, som åbner helt nye døre både for forskningen og på længere sigt også for patientbehandlingen. Imidlertid kræver det avancerede udstyr også nye metoder til at analysere de enorme mængder data, hvert enkelt billede består af. Internationalt førende Dette projekt, som er et samarbejde mellem Danish Research Center for Magnetic Resonance (DR- CMR) på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Københavns Universitet og DTU, har netop fokus på at udvikle nye algoritmer, som gør forskere og klinikere i stand til at fortolke mønstrene i synkrotronens billeder. I fire demonstrationsprojekter, hvor man undersøger mikrostrukturer i hjernen, sædcellers bevægelsesmønstre, muskelstrukturer samt knoglestrukturer, vil man forsøge at udnytte det fulde potentiale i synkrotronbilleddannelsen. Får projektet den ventede succes vil partnerne udgøre et unikt kompetencecenter for klinisk udnyttelse af synkrotronbilleddannelse, hvilket vil give Region Hovedstadens hospitaler en platform for at være internationalt førende på området. Desuden vil resultaterne fra de fire delprojekter kunne anvendes direkte i andre kliniske projekter og dermed åbne for bedre patientbehandling. Fondsmodtager: Lektor, civilingeniør Tim Bjørn Dyrby Sted: Danish Research Center for Magnetic Resonance, Hvidovre Hospital Projekt: Kvantitativ billedanalyse af klinisk synkrotronbilleddannelse Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Tim Bjørn Dyrby, tlf

7 NY BEHANDLING TIL ÆLDRE MED HOFTEBRUD En banal faldulykke kan have fatale konsekvenser for ældre: Hvert år dør mange som følge af et hoftebrud og endnu flere får nedsat førlighed, dårligere livskvalitet og øget behov for offentlig hjælp. Nyt forskningsprojekt undersøger om anabolsk steroid behandling og kosttilskud kan forbedre resultatet af den fysiske genoptræning. Hvert år pådrager ældre borgere i Danmark sig et hoftebrud efter en faldulykke heraf i Region Hovedstaden. Dødeligheden er høj blandt disse patienter, mange genindlægges, og omkring halvdelen genvinder ikke deres tidligere muskelstyrke eller funktionsevne, hvorfor de ofte har større behov for hjælp fra det offentlige og måske brug for en ny bolig. Dermed kan det også konstateres, at man trods mange års arbejde med at optimere og udvikle genoptræningstilbuddet til denne patientgruppe stadig ikke er i mål: Træning alene synes ganske enkelt ikke at være tilstrækkeligt Behandling med steroider og kosttilskud I dette projekt vil forskerne derfor kombinere styrketræning med behandling med anabolsk steroid og proteintilskud. Denne kombination har i andre projekter vist sig at have en positiv effekt på andre patientgrupper og hos raske personer. Hvis kombinationen også viser sig effektiv hos ældre med hoftebrud, kan den være med til at reducere dødeligheden, mindske antallet af genindlæggelser og reducere behovet for offentlig hjælp. Det vil øge livskvaliteten hos den enkelte markant og også have en stor samfundsøkonomisk effekt. Ikke mindst fordi den nye kombination af træning og behandling også kan udbredes til lignende, skrøbelige patientgrupper. Fondsmodtager: Seniorforsker, fysioterapeut Morten Tange Kristensen Sted: Ortopædkirurgisk Afdeling og Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital Projekt: Effekt af styrketræning kombineret med protein og anabolsk steroid tilskud på rehabilitering af patienter med hoftebrud Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Morten Tange Kristensen, tlf

8 SPISER VI FOR MEGET SALT? Meget tyder på, at vi spiser for meget salt og at det går ud over vores sundhed. Derfor vil et nyt projekt både undersøge sammenhængen mellem vores saltindtag og risikoen for hjertekarsygdom og udvikle effektive metoder til at reducere saltindtaget i de danske hjem. I Danmark og i resten af den vestlige verden er vi glade for salt. Måske for glade. Det anslås i hvert fald, at en gennemsnitlig reduktion på tre gram salt om dagen pr dansker vil resultere i færre danskere med forhøjet blodtryk og færre tilfælde af hjertekarsygdomme hvert år. Alligevel diskuteres eventuelle negative konsekvenser af at reducere saltindtaget i befolkningen i videnskabelige kredse både herhjemme og internationalt. I dette projekt vil man derfor undersøge den sundhedsmæssige effekt af at mindske saltindtaget hos børn og voksne samt finde frem til metoder, der kan være effektive til at reducere forbruget af salt i danske familier. Stort samfundsøkonomisk potentiale I projektet vil deltagerne enten modtage kostvejledning, brød med reduceret saltindhold eller en kombination af disse. Forskerne vil også undersøge, hvordan deltagernes smagspræferencer bliver påvirket af at indtage en kost med mindre salt gennem et halvt år. Det sundhedsmæssige potentiale i projektet er ganske stort jævnfør ovenstående estimat om færre tilfælde af hjertekarsygdom og forhøjet blodtryk. Dette vil også have en samfundsøkonomisk afsmitning, idet beregninger viser, at forebyggelse i denne størrelsesorden vil betyde en årlig besparelse på to milliarder kr. i Danmark. Fondsmodtager: Sektionschef, seniorforsker Ulla Nørgaard Toft Sted: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Projekt: Hvad er de metaboliske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af at reducere saltindtaget? Bevilliget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Ulla Nørgaard Toft, tlf

9 SCREENING AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Der har i mange år været fokus på den ældre medicinske patient i sundhedsvæsnet, men ikke desto mindre udgør de ældre patienter stadig en meget udsat gruppe. Dette projekt skal hjælpe med at implementere et nyt screeningsværktøj på akutmodtagelserne, som forhåbentligt fører til hurtigere behandling og færre genindlæggelser. Det er velkendt, at den ældre medicinske patient udgør en særlig udsat patientgruppe i sundhedsvæsnet: De lider ofte af flere samtidige sygdomme, bliver behandlet med mange medicinske præparater, har mange akutte indlæggelser og genindlæggelser, nedsat funktionsevne og en markant øget dødelighed. Det er derfor afgørende, at personalet på landets akutmodtagelser er i stand til hurtigt at identificere de patienter, som har akut behov for behandling og dernæst starte den relevante behandling. Imidlertid er netop akutmodtagelserne karakteriseret af et stort flow af patienter, som kommer med mange forskellige diagnoser og medicinske problemstillinger. Bedre kvalitet i pleje og behandling I et tidligere projekt har det aktuelle forskerteam påvist, at et simpelt screeningsredskab er i stand til at identificere de svækkede ældre medicinske patienter i akutmodtagelsen. Derfor fokuserer man i dette projekt på at udvikle en metode til effektivt at implementere denne risikoscreening på tre matrikler i Region Hovedstaden. Projektet vil give indblik i samarbejdsprocesserne mellem de tværfaglige kompetencer i akutmodtagelsen. Det vil være med til at højne kvaliteten både i pleje og behandling af den ældre medicinske patient og dermed forebygge genindlæggelser og potentielt for tidlig død. Desuden vil projektet, gennem undersøgelser af patientens egne erfaringer med screening og behandling, give ny viden om det helt centrale samarbejde mellem hospital, egen læge og hjemmeplejen. Fondsmodtager: Seniorforsker, Lektor, ph.d., sygeplejerske Tom Møller Sted: Akutmodtagelserne Amager og Hvidovre Hospital samt Akutklinikken på Glostrup Hospital Projekt: Info-65 på Tværs trin 2 - implementering Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Tom Møller, tlf

10 HJÆLP TIL LIVSSTILSÆNDRINGER EFTER KRÆFT Rygning og alkohol kan forårsage kræft og formentlig også mindske effekten af behandlingen af kræft. Derfor undersøger nyt projekt, hvordan og hvornår man bedst muligt sætter ind med støtte til kræftoverlevere og deres pårørende. Rygning er årsag til flere typer kræft, og meget tyder også på, at fortsat rygning efter en kræftdiagnose mindsker effekten af behandlingen og dermed giver en ringere chance for overlevelse. Meget tyder på, at det forholder sig på tilsvarende måde med et overforbrug af alkohol. I Danmark er der imidlertid ikke systematiske tilbud om hjælp til at stoppe med at ryge eller hjælp til at mindske sit alkoholforbrug efter en kræftbehandling. Derfor vil dette projekt undersøge sammenhængen mellem fortsat rygning og/eller alkoholoverforbrug og sygeligheden efter en kræftdiagnose herunder også den samfundsøkonomiske betydning, som forventes at være ganske stor. Desuden vil forskerne fokusere på, hvordan og hvornår man bedst muligt kan støtte kræftoverlevere og deres pårørende i rygestop og et mindsket alkoholforbrug. Anvendelighed på mange diagnoser Håbet er naturligvis at finde frem til egnede interventionsmetoder, så man bedst muligt kan støtte kræftpatienter i livsstilsændringer. Konkret fokuseres der i projektet på patienter, der er behandlet for kræft i tarmkanalen eller urinvejene, men det er forventeligt, at resultaterne kan anvendes til patienter med andre kræftdiagnoser. Hvis der udvikles en systematisk indsats over for tobaks- og alkoholrelaterede sygdomme hos kræftoverlevere og deres pårørende, vil det gavne den enkelte patient i form af øget livskvalitet og bedre chance for overlevelse. Samtidig må det forventes at have en betydelig samfundsøkonomisk gevinst blandt andet i form af færre genindlæggelser. Fondsmodtager: Seniorforsker, lektor Thordis Thomsen Sted: Urologisk Klinik og Gastrokirurgisk Klinik, Abdominalcentret, Rigshospitalet samt Urologisk Afdeling og Gastroenheden, Herlev Gentofte Hospital Projekt: Life:teach. Livet efter kræft øjeblikket for livsstilsændring og betydning af tobak og alkohol Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Thordis Thomsen, tlf

11 HVAD BETYDER VORES OMGIVELSER FOR VORES BEVÆGEMØNSTRE? Meget tyder på, at de fysiske omgivelser har betydning for, om den enkelte dansker lever et stillesiddende eller moderat aktivt liv. Og eftersom motion er en uhyre effektiv medicin ved forebyggelse af en række kroniske sygdomme, kan den rette indretning af vores omgivelser have stor sundhedsmæssig effekt. Sport og fysisk aktivitet spiller en stor rolle for vores helbred: Mange timers stillesiddende adfærd hver dag ser ud til at øge risikoen for at udvikle især hjertekarsygdom, type 2-diabetes og i sidste ende dø en for tidlig død. Nye studier peger desuden på, at de fysiske omgivelser vi lever i, har stor betydning for, hvor meget vi bevæger os i hverdagen, og dermed også for vores risiko for at udvikle kronisk sygdom. Dette projekt vil derfor undersøge, hvilke faktorer i omgivelserne der henholdsvis hæmmer og fremmer fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd. Et led i en målrettet forebyggelse Konkret vil projektet give svar på en række spørgsmål, herunder: Hvor meget sidder, går, står, løber og cykler voksne danskere i Region Hovedstaden i gennemsnit i hverdagen, på arbejde, hjemme og i fritiden? Hvor i omgivelserne foregår aktiviteten, og hvilke omgivelser og bevægemønstre er forbundet med henholdsvis høj og lav risiko for sygdom? Denne viden tilvejebringes gennem helbredsundersøgelser kombineret med at deltagerne udstyres med bevægelsessensorer og GPS-målere. Resultaterne vil være centrale for fremtidige sygdomsforebyggende indsatser og for projekter, der skal mindske forværringen af eksisterende kronisk sygdom, for eksempel blandt patienter med hjertekarsygdom eller diabetes. Det vil kunne åbne op for målrettede indsatser, som også inddrager omgivelserne i et forsøg på at øge den fysiske aktivitet og for at vi indretter vores omgivelser, så de mest muligt forebygger stillesiddende adfærd. Fondsmodtager: Seniorforsker, ekstern lektor Mette Aadahl Sted: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Projekt: Stillesiddende adfærd og fysiske aktivitetsmønstre kontekst og kardiometabolisk risikoprofil blandt voksne danskere Bevilliget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Mette Aadahl, tlf

12 NYT BEHANDLINGSPRINCIP VED HJERTESVIGT Patienter med hjertesvigt lever kortere end andre og har en væsentligt reduceret livskvalitet. Men et allerede kendt præparat, som er udviklet til en anden sygdom, kan sandsynligvis forbedre behandlingen af hjertesvigt. Mellem og danskere lider af hjertesvigt. En alvorlig sygdom, som kan have store konsekvenser for den enkelte patient med symptomer som åndenød, træthed og nedsat fysisk formåen. For patienter med svær hjertesvigt er konsekvenserne invaliderende og afstedkommer gentagne indlæggelser, væsentlig nedsat livskvalitet - og kortere levetid. Et stort dansk australsk forskningssamarbejde har identificeret en helt ny måde at stimulere hjertet på. Indtil nu har der været tale om basal forskning og præliminære undersøgelser, men med dette projekt forsøges denne viden omsat til egentlig behandling af hjertepatienter. Hurtig implementering Behandlingsprincippet, som undersøges i projektet, går ud på at stimulere en særlig receptor i hjertet beta III receptoren hos patienter med hjertesvigt. Behandlingen retter sig særligt mod patienter med svær hjertesvigt, det vil sige patienter, som er meget begrænsede af åndenød, træthed og nedsat fysisk formåen til trods for al gængs nuværende hjertesvigtsbehandling. Lægemidlet, som skal afprøves i projektet, er allerede på markedet til behandling af en helt anden lidelse. Det betyder, at man ved et positivt resultat af undersøgelsen, formentlig forholdsvis hurtigt vil kunne implementere behandlingen i en klinisk hverdag til glæde for rigtig mange patienter. Og eftersom behandling af hjertesvigt er særdeles ressourcekrævende for sundhedsvæsnet i form af mange indlæggelser og kontroller, vil projektet også kunne få stor samfundsøkonomisk betydning. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr.med. Henning Bundgaard Sted: Hjertecenteret, Rigshospitalet i samarbejde med de kardiologiske afdelinger på Bispebjerg Hospital, Herlev Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital Projekt: Beta 3 adrenerg receptor agonist behandling af hjertesvigt (BEAT-HF II) Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Henning Bundgaard, tlf

13 TIDLIG BEHANDLING AF SENESKADER Skader fra begyndende overbelastning af sener er velkendt for mange danskere. Ny forskning skal øge viden om, hvordan man undgår, at tilstanden udvikler sig til egentlige overbelastningsskader. Dette til gavn for både professionelle atleter og andre borgere. Mange mennesker er generet af overbelastede sener. Det kan både resultere i smerter, idræts- og arbejdsrelaterede skader samt sygedage for den enkelte. I dag er de sene stadier af overbelastede sener udførligt beskrevet, mens der kun findes meget lille viden om, hvilke forandringer der sker i senen i den tidlige fase af skaden. I dette projekt vil forskerne kortlægge hele udviklingsforløbet af overbelastning af sener i knæ og hæl ved hjælp af ultralyds-, MR- og PET-skanninger samt blod- og vævsprøver. På den måde håber man at blive bedre til at forebygge forværring af begyndende seneskader. Bedre rådgivning og behandling Når projektet har givet klarhed over, i hvilken rækkefølge de forskellige forandringer i senevævet optræder ved overbelastning, kan man bedre målrette behandlingen af begyndende smerter i senerne. Det vil gavne idrætsfolk, men også andre borgere, som oplever smerter i forbindelse med arbejdseller fritidsrelaterede overbelastninger af eksempelvis skulder, albue, knæ og fødder. Fundene i projektet skal derfor implementeres på regionens kliniske afdelinger og formidles videre til læger i almen praksis, så den tidlige behandling bliver bedst mulig. Det gælder både træningsråd til patienterne samt egentlig fysioterapeutisk og medicinsk behandling af skaderne. På den måde vil forskningen på sigt forhåbentlig resultere i færre gener og smerter for den enkelte borger og i et reduceret antal sygemeldinger, som vil have en stor samfundsøkonomisk betydning. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær Sted: Institut for Idrætsmedicin, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Projekt: Udvikling af seneoverbelastningsskade hos patienter: Tidlige inflammatoriske, strukturelle og kliniske ændringer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Michael Kjær, tlf

14 GENETISK OVERBLIK OVER KRÆFT HOS BØRN I projektet STAGING vil forskerne kortlægge alle genomiske forandringer hos samtlige danske børn med kræft i en treårig periode. Det vil give et unikt overblik over sygdomsudvikling og sygdoms mekanismer og kan medføre en mere målrettet behandling og tidligere forebyggelse hos den kræftramtes familie. Hvert fjerde dødsfald hos europæiske børn under 15 år skyldes kræft, og mellem 10 og 20 procent af kræfttilfældene skyldes en genetisk disposition. Dette projekt vil, som noget unikt på verdensplan, igennem tre år kortlægge alle genomiske forandringer, både medfødte og de som er erhvervet i kræftcellerne, hos samtlige danske børn med kræft. Det vil give en unik viden om de genetiske årsager og øvrige mekanismer bag udvikling af kræft hos børn. Samtidig vil man også fremover kunne følge børnenes sygdomsudvikling via registerundersøgelser og dermed blive klogere på sygdomsudvikling på langt sigt. Forebyggelse hos søskende For den enkelte patient vil projektet kunne betyde, at kræftbehandlingen på sigt bliver mere effektiv og med færre bivirkninger, fordi man vil kunne iværksætte en målrettet behandling ud fra biologiske parametre. Forskerne vil på sigt også kunne udvikle bedre metoder til at kunne vurdere, om der vil være øget risiko for ny kræftsygdom hos den enkelte patient. Desuden vil man i projektet også kunne identificere øget risiko for kræftsygdom hos søskende og andre slægtninge, idet nogle genomiske forandringer er nedarvede. Derfor vil man kunne tilbyde screening for sygdom samt forebyggende tiltag, så både kræfthyppighed og kræftdødelighed minimeres. Af samme årsag har forskerne også inkluderet antropologiske studier i projektet for at undersøge, hvordan det påvirker både patienterne og deres familier at leve med en arvelig kræftsygdom, som involverer hele familien. Fondsmodtager: Professor, overlæge, klinikchef Anne-Marie Axø Gerdes Sted: Klinisk Genetisk klinik og Børne-Unge Klinikken, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Projekt: STAGING: Sekventering af tumor og germline DNA betydning og nationale instrukser Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anne-Marie Axø Gerdes, tlf

15 VIDEN FREM FOR TRADITIONER I dag er det standard, at patienter på intensivafdelinger behandles forebyggende med mavesårsmedicin. Men ingen ved reelt, om denne behandling faktisk skader patienterne mere, end den gavner. Nyt internationalt forskningsprojekt sætter fokus på denne problematik til gavn for millioner af patienter verden over. Hvert år bliver titusinder af kritisk syge patienter indlagt på intensivafdelinger i Danmark globalt taler vi om millioner af patienter. Og med en dødelighed på mere end 25 procent er svær kritisk sygdom en af de hyppigste dødsårsager i verden. Derfor er det afgørende, at intensivbehandlingen er evidensbaseret, men i nogle tilfælde bygger den snarere på traditioner end på viden. Det gør sig eksempelvis gældende for den forebyggende behandling med mavesårsmedicin, som er standard på mange intensivafdelinger. Der er imidlertid mistanke om, at medicinen kan medføre alvorlige bivirkninger som for eksempel lungebetændelse og tarminfektion. Derfor vil dette projekt undersøge, om den forebyggende mavesårsmedicin samlet set gavner patienterne mere end den skader. Det sker i et forskningssamarbejde mellem de fleste danske og op mod udenlandske intensivafdelinger. En vidensbaseret behandling Dilemmaet er altså, at millioner af intensivpatienter verden over i dag som standard får en behandling, som muligvis skader dem mere, end den gavner. Uanset resultatet af projektet, vil patienterne fremover bliver tilbudt en vidensbaseret behandling - fremfor en traditionsbaseret behandling. Dermed vil behandlingen også blive mere omkostningseffektiv for samfundet. Efterfølgende vil forskerne monitorere indkøbet af de pågældende lægemidler på danske hospitaler for at få en indikation af, om den kliniske praksis ændres. Tilsvarende vil man holde øje med de internationale kliniske retningslinjer samt reglerne for markedsføring af lægemidlerne hos de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder for at sikre, at resultaterne implementeres internationalt. Fondsmodtager: Professor, overlæge, forskningsleder Anders Perner Sted: Intensiv Terapi Klinik, Rigshospitalet Projek: Stress ulcus profylakse på intensivafdeling, et internationalt multicenter randomiseret forsøg Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anders Perner, tlf

16 NY MÅLRETTET KRÆFTBEHANDLING Ny metode til målrettet behandling af kræfttyper, som i dag ofte kun forsinkes med et kirurgisk indgreb, har vist sig uhyre effektiv i musemodeller. Dette projekt fortsætter derfor arbejdet med at udvikle en ny kræftbehandling. Projektet sigter mod at udvikle nye behandlingsformer mod kræfttyper, der i dag ikke kan behandles med andet end kirurgi. Det drejer sig om en meget alvorlig type hjernekræft, hvor en operation kun kan forsinke kræftsygdommen og altså ikke helbrede den, samt primær knoglekræft, som i mange tilfælde har spredt sig til andre dele af kroppen, og derfor heller ikke kan helbredes med kirurgi. I projektet vil man angribe kræftcellerne med et meget potent giftstof, som er koblet sammen med et særligt antistof. Dette antistof binder i langt højere grad til kræftceller end til normale celler, hvorfor giftstoffet ikke vil skade kroppens raske celler eller væv. Et skridt videre mod en ny behandling Projektet baserer sig på studier af mus med de kræfttyper, som kan rammes med denne behandling, og hvor behandlingen har vist sig meget lovende: Musene blev kureret for kræftsygdommen uden åbenlyse bivirkninger. Derfor fortsætter projektets deltagere arbejdet i retning af at udvikle et egentlig medikament til brug for kræftpatienter. Forskerne sigter mod at fremskaffe et såkaldt proof-of-concept, så man i et selvstændigt firma eller med en industriel partner kan gå videre med den egentlige medicinudvikling. Når og hvis projektet ender med en målrettet ny kræftbehandling, vil det selvsagt have en enorm værdi for de patienter, som i dag ikke har udsigt til at blive helbredt for deres sygdom. Fondsmodtager: Sektionsleder, dr. scient. Niels Behrendt Sted: Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet Projek: Ny målrettet cancerterapi mod sarcomer og glioblastomer: Antibody-drug konjugater mod receptren uparap/endo180 Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Niels Behrendt, tlf

17 UNIKT FOKUS PÅ MINIPUBERTETEN Måske har forskerne indtil nu kigget på den forkerte fase i livet for at forstå, hvorfor nogle kønsmodner sent eller tidligt, og andre udvikler alvorlige hormonelle sygdomme. Nyt projekt flytter blikket fra puberteten til barnets første leveår, den såkaldte minipubertet Allerede når vi bliver født, starter vores kønsmodning ved at vores såkaldte hypofyse-gonade hormonakse aktiveres. Imidlertid skiller mennesket sig ud fra alle andre dyr ved, at vores fortsatte kønsmodning stopper igen. Det sker, når den ellers aktiverede hormonakse hæmmes igen i tre til seks måneders alderen og de næste 10 år frem. Denne tidlige hormonaktivitet i tre måneders alderen, hvor drengebørn har næsten samme testosteronniveau som deres far, kaldes minipuberteten. I forsøget på at forstå, hvorfor nogle børn modner tidligt, andre sent, og nogle udvikler sygdomme i reproduktionsorganerne, har forskerne hidtil haft fokus på puberteten, samt tiden lige før og efter. Men måske ligger svarene på disse spørgsmål snarere i minipuberteten? Derfor sætter dette projekt fokus på, hvad der sker, når hormonaksen hæmmes hos nyfødte. Ny lærebogsviden Projektet er således en undersøgelse af, hvilke genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der har betydning for kønshormondannelsen i minipuberteten hos raske børn samt hos nyfødte med sygdomme i reproduktionsorganerne. Det er et helt nyt område, og derfor vil den viden, der generes i projektet, blive ny lærebogsviden om kønshormondannelsen i det første leveår. Men håbet er også, at udvikle redskaber til bedre diagnostik af børn med komplicerede hormonsygdomme eller misdannede kønsorganer og på den måde også være direkte til gavn for patienter med alvorlige og potentielt invaliderende sygdomme. Fondsmodtager: Professor, klinikchef Anders Juul Sted: Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Projek: Hypofyse-gonadeaksens op- og nedture. Nøglen til normal og forstyrret kønsudvikling Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anders Juul, tlf

18 BLODSTØRKNING BIDRAGER TIL IMMUNFORSVARET Meget tyder på, at der er en tæt sammenhæng mellem blodstørkningsevnen og immunforsvaret og da mange kritisk syge patienter får et lavt indhold af blodplader og udvikler blødningsforstyrrelser, kan det øge risikoen for infektionskomplikationer og derved forværre deres prognose markant. Ny forskning undersøger denne sammenhæng for at blive bedre til at udpege de patienter, som har en forhøjet risiko for komplikationer til deres sygdom. Mange kritisk syge patienter udvikler blødningsforstyrrelse og et lavt indhold af blodplader i blodet. Det er en alvorlig tilstand, som øger risikoen for at dø og i det hele taget giver en dårligere prognose. Meget tyder nemlig på, at blodstørkning og blodplader bidrager væsentligt til kroppens immunforsvar ved at være med til at bekæmpe infektioner og fungere som immunceller. I dette projekt undersøger man blodstørkningsevnen og blodpladetal hos patienter med nedsat immunfunktion enten på grund af forskellige typer sygdomsbehandling som dialyse, kemoterapi og organ-/stamcelletransplantation eller på grund af en autoimmun sygdom. Desuden fokuserer projektet på, hvordan man behandler denne tilstand. Håbet er at finde metoder til at forudsige behandlingseffekten hos den enkelte patient, samt hvem der måtte have en forøget risiko for af få nye infektioner og sygdomstilbagefald. Bedre sygdomsforståelse Projektet er unikt i kraft af sin størrelse: Blodstørkningsevnen måles hos 350 patienter, mens blodpladetallet undersøges på omkring patienter registreret i en database. Desuden skiller projektet sig ud, fordi man undersøger en potentielt helt ny sammenhæng mellem immunforsvaret, blodstørkning og blodpladetal i en bred vifte af diagnoser, hvor patienterne har en svækket immunfunktion. Projektet vil være med til at styrke udviklingen af personlig medicin: Hvis man bliver i stand til at udpege de patienter, som er i en given risikogruppe, kan man også målrette behandlingen til dem. Det er et banebrydende skift i tilgangen til patientbehandling, og forventningen er, at projektet ikke bare vil medføre markant bedre sygdomsforståelse og prognose, men vil også kunne bidrage til en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsnets ressourcer. Fondsmodtager: Overlæge, klinisk forskningslektor, dr. med. Sisse Rye Ostrowski Sted: Klinisk Immunologisk Afdeling samt CHIP, Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Betydning af hæmostase og trombocytter for immunkompetence hos immunkompromitterede patienter Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Sisse Rye Ostrowski, tlf

19 MERE EFFEKTIV FERTILITETSBEHANDLING Millioner af kvinder verden over er i fertilitetsbehandling med et særligt hormon, der øger ægdannelsen. Trods udbredelsen er der kun lille viden om, hvor effektive de forskellige former, hormonet findes i, egentlig er. Stadig flere har brug for hjælp for at blive gravide. Faktisk er fertilitetsbehandling i dag så efterspurgt, at hver tiende barn i Danmark undfanges med hjælp udefra. I mange tilfælde bliver kvinden behandlet med hormoner, som stimulerer ægdannelsen for at øge chancen for befrugtning. Det mest anvendte hormon er det såkaldte follikelstimulerende hormon (FSH). FSH findes imidlertid i mange forskellige former, som hver især påvirker æggestokkene forskelligt. Den form for FSH, som oftest anvendes til fertilitetsbehandling, adskiller sig betydeligt fra det FSH, der optræder i den naturlige cyklus. Og i dag er der kun meget begrænset viden om, præcis hvordan de forskellige former af FSH påvirker udviklingen af æg både i den naturlige cyklus og i forbindelse med udefrakommende stimulering af æggestokkene. Bedre behandling til millioner I dette projekt vil man derfor studere den direkte effekt af forskellige former for FSH på cellerne omkring æggene. Tesen er, at det naturligt forekommende FSH i kvindens cyklus har en bedre effekt på ægdannelsen, end den form, der i dag anvendes i fertilitetsbehandlingen. FSH-behandlinger anvendes over hele verden og bruges til at stimulere ægdannelsen hos millioner af kvinder hvert år. Håbet er derfor, at resultaterne af denne forskning kan implementeres på fertilitetsklinikker både i Region Hovedstaden og resten af verden og dermed medvirke til, at chancerne for at få et barn forbedres hos par og enlige verden over. Fondsmodtager: Professor, dr. med. Claus Yding Andersen Sted: Reproduktionsbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet Projek: FSH isoform- og micrirna regulering af follikulær vækst i follikulærfasen af menstruationscyklus Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Claus Yding Andersen, tlf

20 BEDRE PROGNOSTIK AF MODERMÆRKEKRÆFT Ny undersøgelse af to biomarkører kan måske resultere i et nyt redskab til at forudsige sygdomsudviklingen, når patienter diagnosticeres med ondartet modermærkekræft. Dermed bliver det enklere at undgå over- og underbehandling af sygdommen. Ondartet modermærkekræft rammer årligt ca danskere, hvilket gør det til den sjette hyppigste kræftform herhjemme. Hvis sygdommen opdages i tide kan mange helbredes ved et simpelt kirurgisk indgreb. For patienter med sygdom i et mere fremskredent stadium, er det imidlertid vanskeligt at forudsige prognosen. Det gør det svært på forhånd at tilrettelægge den korrekte behandling, så man hverken over- eller underbehandler. Dette projekt undersøger to markører, som forhåbentlig kan anvendes til at forudsige sygdommens udvikling hos den enkelte patient. Den ene er et særligt protein i blodplasma, som i nogle mindre studier har vist en sammenhæng med overlevelse. Den anden markør er længden på kromosomernes ender, der i tidligere studier har vist sig at hænge sammen med en øget risiko for dødelighed i forbindelse med kræft. Færre sygedage og bedre overlevelse På trods af de senere års bedre muligheder for behandling af ondartet modermærkekræft er dødeligheden ikke faldet. Men hvis markørerne viser sig egnede, vil metoden enkelt kunne implementeres i klinisk praksis. Det vil betyde, at man i fremtiden allerede ved diagnosetidspunktet vil kunne give en vurdering af prognosen for den enkelte patient. Og dermed tilrettelægge en mere præcis behandling end i dag og på langt sigt måske forbedre overlevelsen. Tilsvarende er der også store perspektiver for regionen og samfundet: Forbedres behandlingen af den sjette hyppigste kræftform vil det medføre sparede ressourcer i form af færre sygedage for patienten og reducerede udgifter til unødvendig overbehandling. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Stig Egil Bojesen Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital Projekt: Prognostiske faktorer for malignt melanom Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Stig Egil Bojesen, tlf

21 EPIGENETISKE ÅRSAGER TIL FEDME OG TYPE 2-DIABETES Ny forskning på Rigshospitalet sigter mod at forebygge sygdom i voksenlivet hos børn født af mødre med graviditetsdiabetes. Meget tyder på, at der sker en genetisk påvirkning af det ufødte barn, som kan øge risikoen for fedme og type 2-diabetes i voksenlivet. Børn født af mødre med graviditetsdiabetes har en øget risiko for at udvikle fedme og type 2-diabetes som voksne. Meget tyder på, at det skyldes, at de som fostre har fået en uhensigtsmæssig påvirkning som følge af moderens sukkersyge. Man ved imidlertid endnu ikke præcis, hvordan dette påvirker fosteret. Men man har en formodning om, at der sker såkaldt epigenetiske forandringer hos det ufødte barn altså at fosterets gener påvirkes. Og at denne virkning holder hele livet og øger risikoen for at børnene udvikler sygdom som voksne. Målrettet forebyggelse I dette projekt vil forskerne derfor undersøge, om der er tegn på epigenetiske forandringer hos børn og yngre voksne, som har været påvirket af graviditetsdiabetes i deres fostertilværelse. Håbet er, at man på den måde kan blive bedre til at forudsige, hvilke børn, der er i særlig risiko for at blive syge eventuelt via nyopdagede biomarkører. På den måde vil man fremover kunne sætte tidligere ind med målrettet forebyggelse, så færre bliver overvægtige og udvikler type 2-diabetes. Både fedme og type 2-diabetes er almindelige folkesygdomme i vækst. Aktuelt ser man graviditetsdiabetes hos omkring fire procent af alle danske gravide, så potentialet for forebyggelse både for den enkelte og for samfundet som helhed er betydeligt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Peter Damm Sted: Obstetrisk Klinik, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Projek: Betydningen af mirna er for udvikling af type 2-diabetes i børn født af mødre med graviditetsdiabetes Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Peter Damm, tlf

22 FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD EFTER KEMO Kemoterapi er en voldsom behandling og nogle patienter oplever enten meget farlige bivirkninger til behandlingen eller vanskeligt behandlede tilbagefald efter behandlingen. Nyt forskningsprojekt sigter mod at finde denne gruppe patienter, før de starter kemoterapi, så de kan tilbydes andre former for kræftbehandling. Hvert år dør omkring 300 danskere af lymfekræft oftest på grund af tilbagefald efter kemoterapi. Desuden udvikler op til 10 procent af de patienter, som får højdosis kemoterapi, leukæmi som en bivirkning til behandlingen. Når en kræftpatient får tilbagefald af sygdom efter kemoterapi, er det i de fleste tilfælde meget vanskeligt at behandle effektivt. Ny forskning peger på at defekte stamceller kan være årsag til tilbagefaldet. Og med dette projekt forsøger forskerne på forhånd at identificere de lymfekræftpatienter, der er i risiko for tilbagefald, ved at undersøge deres stamceller, før kemoterapien indledes. Bedre behandling og reducerede omkostninger Hvis man bliver i stand til på forhånd at identificere de patienter, der har særlig høj risiko for tilbagefald og alvorlige bivirkninger, kan man i stedet tilbyde dem en mildere og mere præcis biologisk behandling af deres kræftsygdom. Det vil sige, at sygdommen bekæmpes ved hjælp af stoffer der findes naturligt i kroppen. På denne måde skånes de for en behandling, som kan have potentielt skadelige bivirkninger. Imidlertid er denne biologiske behandling langt dyrere end kemoterapi. Derfor kan en mere præcis diagnostik ikke bare skåne den enkelte patient for tilbagefald og farlige bivirkninger, men også sikre at ressourcerne i sundhedsvæsnet anvendes bedst muligt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Kirsten Grønbæk Sted: Epi-/Genomlaboratoriet, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet Projek: Er genfejl i patientens stamceller årsag til tilbagefald eller ny hæmatologisk cancer efter højdosis kemoterapi? Bevilliget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Kirsten Grønbæk, tlf

23 LYSBEHANDLING TIL INDLAGTE DEPRESSIONSPATIENTER Nyudviklede belysningskilder, som imiterer døgnets rytme og årets gang, kan muligvis forbedre behandlingen af depression. Depression er en meget udbredt sygdom, som man mener rammer op til 25 procent af alle kvinder og op til 12 procent af alle mænd i Danmark. Sygdommen udgør et alvorligt sundhedsproblem, og selvom behandlingen er blevet betydeligt forbedret gennem årene, er der stadig en stor gruppe patienter, som kun kommer delvist og/eller langsomt ud af en depressiv episode. I dette projekt undersøger man, om en ny type LED-belysning, som imiterer dagslys og døgnrytme, såkaldt dynamisk lys, har en positiv effekt på depressionsbehandlingen. Det dynamiske lys skifter automatisk i farvesammensætning og styrke hen over døgnet og gennem året, og håbet er, at lyset kan mindske patienternes behov for medicinsk behandling og give et hurtigere behandlingsforløb. Bedre behandling og mindre energiforbrug I projektet vil der derfor blive installeret nye belysningskilder på psykiatriske sengestuer, og derefter følges patienterne, som udsættes for det dynamiske lys. Der måles på depressionsgrad, søvn og medicinforbrug samt indlæggelsestid. Har lyskilderne den forventede effekt, så kan de enkelt implementeres i både eksisterende og nybyggede afdelinger. Ud over den potentielt forbedrede behandling med mindre medicinforbrug og kortere indlæggelser, som i sig selv kan frigøre ressourcer til andre behandlingsindsatser, vil der også være en afledt effekt af at indføre det dynamiske lys: LED-teknologien er nemlig også mere energieffektiv end de gængse lyskilder. Fondsmodtager: Klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d. Klaus Per Juul Martiny Sted: Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri Projekt: ROOM-LIGHT: Dynamisk LED-lys som behandling af depression hos indlagte patienter et randomiseret klinisk studie Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Klaus Per Juul Martiny, tlf

24 HVORDAN OPSTÅR PSYKOSE I et unikt projekt følger forskerne en stor gruppe danske børn, hvoraf flertallet har en øget risiko for at udvikle psykisk sygdom senere i livet. Håbet er at blive klogere på de tidlige sygdomssymptomer og dermed kunne sætte ind med tidlige forebyggende tiltag. Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom som for eksempel skizofreni og bipolar sygdom, har en øget risiko for selv at blive psykisk syge som voksne. I løbet af barndommen har de oftere psykoselignende symptomer end deres jævnaldrende, hvilket i sig selv er en risikofaktor for senere at udvikle en psykose. I dette studie vil forskerne lave en efterundersøgelse af 522 nu 11-årige børn født af forældre med skizofreni, bipolar sygdom eller uden disse diagnoser. Børnene blev første gang undersøgt i forhold til sprog, intellekt, social, motorisk og psykiatrisk funktion, da de var syv år gamle. Den aktuelle efterundersøgelse skal belyse udviklingen af psykoselignende oplevelser hos børnene, undersøge risikofaktorer for psykose herunder blandt andet stress samt se på, hvordan såkaldt theory of mind påvirker psykoselignende oplevelser. Theory of mind er evnen til at forstå mentale tilstande og sociale signaler fra andre og menes at være en beskyttende faktor mod udvikling af psykiske vanskeligheder. Tidlig forebyggelse Det overordnede formål med projektet er at øge viden om, hvordan og hvornår psykose og alvorlig psykisk sygdom opstår. På den måde vil forskere blive bedre til at identificere særligt sårbare børn tidligere end man kan i dag og dermed tage et skridt i retning af at udvikle tidlige, forbyggende interventioner. Forhåbentlig kan det være med til at reducere omfanget af alvorlige psykiske sygdomme, som ofte er invaliderende for den enkelte patient og forbundet med store samfundsmæssige udgifter. Fondsmodtager: Forskningslektor Anne Amalie Elgaard Thorup Sted: Psykiatrisk Center København samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri Projek: Social kognition og psykoselignende symptomer hos årige børn fra The Danish High Risk and Resilience Study VIA 11 Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anne Amalie Elgaard Thorup, tlf

25 NYE KOMBINATIONSBEHANDLINGER AF KRÆFT Visse kræftformer har vist sig at være resistente overfor immunterapi. Dette projekt arbejder på at videreudvikle immunterapibehandlingen og finde nye kombinationer, som vil være effektive mod ellers resistente kræfttyper. Man anslår, at en ud af fire danskere på et eller andet tidspunkt i livet vil udvikle en fremskreden kræftsygdom. Dermed er fremskreden kræft en af de største byrder ikke bare for den enkelte patient og de pårørende, men også for sundhedssystemet og samfundet som helhed. De senere år har forskerne udviklet en ny behandlingsform, hvor man aktiverer kroppens eget immunforsvar i bekæmpelse af kræftsygdommen den såkaldte immunterapi. Denne behandlingsform har vist sig i stand til helt at helbrede nogle typer fremskreden kræft. Imidlertid har det også vist sig, at nogle former for kræft, herunder æggestokkræft og tarmkræft, ikke har gavn af de nuværende immunterapeutiske behandlinger. Effektiv behandling af terapiresistent sygdom I dette projekt vil forskerne derfor søge at identificere og videreudvikle nye immunterapeutiske kombinationsbehandlinger, som kan genetablere immunforsvarets evne til effektivt at bekæmpe kræft. Håbet er, at de nye kombinationer vil kunne anvendes bredt til behandling af kræftpatienter med immunterapiresistente sygdomme. Lykkes det, vil det selvsagt være til glæde og gavn for den enkelte patient og de pårørende. Det vil også have afledte samfundsøkonomiske fordele i form af færre sygedage, færre omkostninger til behandling med videre. Og endelig vil det kunne styrke Region Hovedstadens forskning og innovation indenfor sundhed. Videreudvikling og kommercialisering af forskningsresultaterne kan i lighed med tidligere være med til at skabe jobs indenfor sundhedsforskning og dermed værdi for danske virksomheder. Fondsmodtager: Læge, ph.d. Marco Donia Sted: Center for Cancer Immun Terapi, Herlev Hospital Projekt: Nye mål for kombineret immunterapi til effektiv behandling af anti-pd-1/pd-l1 resistent cancer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Marco Donia, tlf

26 LOKALBEHANDLING AF HUDKRÆFT En kombination af laserforbehandling og medicinsk lokalbehandling kan måske åbne op for en ny, mere effektiv behandling med færre bivirkninger af den hyppigste form for hudkræft herhjemme. Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft, som hvert år rammer mellem og danskere og forekomsten er stærkt stigende. I mange tilfælde udvikler patienterne kræftsygdom flere steder i huden, hvilket kan gøre det vanskeligt at fjerne kræften ved operation og efterfølgende at rekonstruere huden, særligt hvis sygdommen sidder i ansigtet. Derfor søger et forskningssamarbejde mellem forskere fra Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet, DTU og Harvard Medical School at udvikle en ny metode til at behandle hudkræft, som kombinerer en særlig laserteknik med medicinsk behandling. Bedre, billigere og med færre bivirkninger Den særlige, såkaldt fraktionerede, laserteknik betyder nemlig, at det efterfølgende er muligt at optage lægemidler gennem huden. Derfor kan man behandle det ramte område direkte med et allerede eksisterende lægemiddel, der er specifikt rettet mod behandling af basalcellekræft. I dag kan lægemidlet imidlertid udelukkende gives ved, at medicinen føres rundt i kroppen via blodet såkaldt systemisk behandling hvilket medfører bivirkninger for et betydeligt antal patienter. Hvis det lykkes forskerne at udvikle denne nye lokalbehandling af basalcellekræft, vil patienterne derfor kunne tilbydes en effektiv og mere skånsom behandling med færre bivirkninger end traditionel kirurgi og den kendte medicinske behandling. Det vil desuden være en mindre ressourcekrævende behandlingsform, som derfor vil have en forventet positiv effekt på sundhedsøkonomien. Fondsmodtager: Professor, overlæge Merete Hædersdal Sted: Dermatologisk Afdeling D, Bispebjerg Hospital Projekt: Ny behandling med laser og topikal hedgehog inhibitor til hudcancer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Merete Hædersdal, tlf

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013 Region Hovedstaden Global Excellence i sundhed 2013 Forord Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionh.dk/vif Ordre nr. 17266 Grafisk

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Identification of patients at risk

Identification of patients at risk Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Opmærksomhedspunkt for Sundhed Opmærksomhedspunkt Opmærksomhedspunkt for Rygning Forslag nr.: 1 OG nettovirkning 0 0 0 0 Muusmann rapporten peger på forebyggelse af rygestart og rygestop som et væsentlig indatsområde for Billund Kommune.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere