Livskvalitet i Region Nordjylland
|
|
- Nicklas Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16. september 2016 Livskvalitet i Region Nordjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Nordjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten i disse kommuner. De fire kommuner er valgt ud fra forskellige kriterier: er den største befolkningsmæssige kommune i regionen. Rebild er udvalgt for at repræsentere en højindkomstkommune i regionen. Morsø er udvalgt som yderkommune. er den kommune, der har en befolkningssammensætning, der mest ligner hele befolkningssammensætningen i regionen. Da der af økonomiske årsager, kun er udvalgt fire kommuner i regionen, kan man ikke vise et resultat, der er dækkende for hele regionen. Det er det statistiske materiale for usikkert til. I livskvalitetsundersøgelsen er der blevet foretaget lidt over web-baserede interviews i hver af de udvalgte kommuner, og langt mindre i de kommuner, der ikke er udvalgt. Derfor er der ikke særskilte opgørelser i Statistikbanken for de ikke-udvalgte kommuner. Det samlede materiale for hele landet er til gengæld så stort og veludbygget, at man med en vis rimelighed kan angive landsresultater. Tilfredshed med livet Livskvalitet er en samlebetegnelse for det, der kendetegner det gode liv. Der findes ikke nogen entydig definition af livskvalitet, og det er forskelligt fra person til person, hvad der udgør et godt liv. Alligevel er der også meget, mennesker har til fælles, og som kan formuleres generelt om, hvad livskvalitet er. Livskvalitet tager afsæt i menneskers personlige oplevelser af forskellige aspekter af deres liv. Spørgsmål om folks generelle tilfredshed og trivsel er selve kernen i målingen af livskvalitet.
2 Tabel 1 Tilfredshed med livet alt i alt Hele landet Morsø Rebild Gennemsnitlig score Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Mænd og kvinder i alt 7,5 7,7 7,7 7,7 7,4 Mænd 7,5 7,6 7,7 7,6 7,4 Kvinder 7,5 7,8 7,7 7,7 7,4 Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? Mænd og kvinder i alt 8,2 8,2 8,3 8,1 8,2 Mænd 8,1 8,0 8,2 8,0 8,1 Kvinder 8,2 8,3 8,4 8,2 8,3 Høj score (8-10)(pct) Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Mænd og kvinder i alt 59,6 65,7 63,6 63,2 60,5 Mænd 60,7 64,2 65,5 63,5 61,0 Kvinder 58,5 67,3 61,7 62,9 59,9 Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? Mænd og kvinder i alt 75,8 74,6 77,5 75,5 75,1 Mænd 74,7 72,2 75,8 74,7 73,5 Kvinder 76,9 77,2 79,3 76,4 76,7 På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds, er borgerne i regionens fire kommuner blevet spurgt om deres generelle livstilfredshed her og nu. Undersøgelsen indikerer, at tilfredsheden i regionen alt i alt, med undtagelse af Kommune, ligger over landsgennemsnittet. I to kommuner, Rebild og, signalerer kvinderne en større tilfredshed end mændene. Man skal dog være opmærksom på, at resultaterne skal fortolkes med en vis forsigtighed pga. den statistiske usikkerhed, der altid ligger i en interviewbaseret undersøgelse. Som bekendt kan et simpelt gennemsnit dække over en relativ stor spredning af meget positive og mindre positive svar, hvilket kan udjævne forskellene mellem de forskellige kommuner. Hvis man ser på den andel af borgere, der har svaret mest positivt relativt på spørgsmålet (en score på mellem 8 og 10), kan man konstatere, at andelen af borgere i Region Nordjylland ser mere positivt på deres aktuelle livssituation, end det der er gældende for landsgennemsnittet. Morsø ser ud til at have en rigtig stor andel af borgere (to tredjedele), der har en høj tilfredshed med livet alt i alt. Især kvinderne trækker dette gennemsnit op. ligger nede omkring landsgennemsnittet, når man ser på andelen af positive borgertilkendegivelser af stor livstilfredshed. Forventningen til fremtiden i et femårsperspektiv angives at være højst i Rebild, mens Morsø og alene ligger på landsgennemsnittet. ligger derimod en lille myr under landsgennemsnittet, men resultatet kan være præget af den statistiske usikkerhed. Undersøgelsen bekræfter, at kvinder alt andet lige ser mere positivt på fremtiden end mændene.
3 Figur 1 Aldersbetinget tilfredshed med livet, landsgennemsnit 9 8,5 8 7,5 7 Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? 6, år år år år år 70 år og derover Et typisk kendetegn ved denne undersøgelse er, at de fleste yngre mennesker ser mere positivt på fremtiden i forhold til samtiden. Dette gælder typisk for folk under 60 år, mens fremtidsforventningerne er mindre for folk på 70 år og derover. Derudover kan man se, at folks opfattelse af deres egen livskvalitet her-og-nu er høj i de unge år, hvorefter den falder i årsalderen. Herefter indtræder der en stigning helt frem til omkring 75 årsalderen. Undersøgelsen viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter det falder en smule efterhånden som man stifter familie og får børn. Når ungerne er fløjet fra reden, stiger livstilfredsheden gradvist igen. Helbred Helbred er ofte højt placeret, når folk bliver spurgt, hvad der har størst betydning for deres livskvalitet. Helbredet påvirker en persons livskvalitet på flere måder. For det første er sygdom forbundet med smerte og ubehag, der i sig selv sænker en persons livskvalitet. Derudover kan dårligt helbred være med til at begrænse en persons udfoldelsesmuligheder på andre områder. For nogle betyder et dårligt helbred fx, at de ikke kan arbejde eller deltage i sociale aktiviteter. Omvendt kan et godt helbred betragtes som en ressource, der øger folks mulighed for at leve det liv, som de gerne vil. Set i et generelt perspektiv er et dårligt helbred med til at forkorte levetiden, mens et godt helbred forlænger det. Dermed kan en statistisk opgørelse af middellevetiden anvendes som en indirekte indikator for helbred. Middellevetiden beregnes som det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve fra sit nulte år.
4 Tabel 2: Vurdering af eget helbred og middellevetid Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Andel af "meget godt" og "godt" Mænd og kvinder i alt 84,2 83,4 86,6 84,4 84,2 Mænd 85,6 84,1 89,0 86,5 86,0 Kvinder 82,9 82,6 84,0 82,2 82,4 Middellevetid (år) 80,1 79,3 80,9 80,5 80,2 Langt hovedparten af den voksne danske befolkning vurderer deres eget helbred som enten meget godt eller bare godt. Kvinder vurderer helt overordnet deres helbred som lidt dårligere end mændenes. Dette skal sammenholdes med, at kvinder de facto gennemsnitligt lever længere end mændene. Beboerne i Rebild kommune er den kommune i denne undersøgelse, der har den højeste middellevetid. Det er også den kommune, hvor folk tilkendegiver, at de har det bedste helbred. Det gælder både for mændenes og kvindernes vedkommende. Morsø er til gengæld den kommune med den laveste middellevetid og ringeste selvrapporteret helbredstilstand. Tryghed Tryghed i relation til personlig sikkerhed er et basalt menneskeligt behov og dermed en vigtig faktor for livskvalitet. En følelse af utryghed kan hæmme individers aktiviteter og muligheder, hvis de fx ikke tør at gå ud efter mørkets frembrud, eller generelt nærer mistillid til andre mennesker. Kriminalitet er en kilde til utryghed og forringet livskvalitet. Politianmeldt kriminalitet giver ikke det fulde billede af kriminalitetsomfanget i en kommune, da der altid vil være forbrydelser, der ikke anmeldes. Tabel 3 Kriminalitet og tryghed I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? Mænd og kvinder i alt 8,0 8,2 8,4 8,1 8,1 Mænd 8,4 8,5 8,7 8,6 8,5 Kvinder 7,6 7,9 8,1 7,6 7,8 Ofre for anmeldte forbrydelser (pr indbyggere) Mænd og kvinder i alt 12,4 6,1 2,1 5,2 10,7 Mænd 10,0 5,7 2,0 3,8 8,5 Kvinder 14,8 6,5 2,3 6,7 13,0 Borgerne i og s kommuner er dem, der føler sig mindst trygge efter mørkets frembud i denne undersøgelser. Kvinderne føler sig langt mindre trygge end mændene. er ikke overraskende den mest anmeldteramte kommune af de undersøgte kommuner i Nordjylland. Det forhold at anmeldelser af forbrydelser er stort i regionens største kommune, kan genfindes i de andre regioner. Det er også vigtigt at gøre sig klart i denne sammenstilling, at forbrydelsen er sket i anmeldelseskommunen, og ikke nødvendigvis i den kommune, hvor ofret bor.
5 Uddannelse Uddannelse åbner muligheder for folk, og er af stor betydning for arbejdsmarkedstilknytning og dermed også for indkomstforhold. Uddannelse er desuden med til at give personligt selvværd, sociale relationer og anerkendelse fra andre, hvilket alt sammen har indflydelse på en persons livskvalitet. Dertil kommer, at uddannelse socialiserer mennesker ind i samfundets værdier og normer, og danner grundlaget for at udvikle dem til selvstændige og demokratiske individer. Således har uddannelse betydning for folks mulighed for aktiv samfundsdeltagelse. For samfund som helhed er et højt uddannelsesniveau forbundet med høj økonomisk vækst, stærk sammenhængskraft og mindre kriminalitet. Tabel 4 Tillid til nyt job og erhvervskompetence Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? Mænd og kvinder i alt 6,4 6,2 6,4 6,4 6,4 Mænd 6,7 6,3 6,9 6,8 6,8 Kvinder 6,1 6,1 5,9 5,9 6,0 Erhvervskompetencegivende uddannelse, årige (pct.) (2014) 71,3 64,9 75,6 66,1 74,3 Folk har generelt relativ lille tillid til, at deres uddannelse kan føre til et nyt job, der matcher deres uddannelse. Det ser også ud til at der er en vis sammenhæng mellem borgernes beskæftigelsesgrad (tabel 5) og tilliden til, at uddannelse fører til muligheden for et nyt job. Borgerne i Morsø Kommune er dem med den laveste uddannelsesgrad, og dem med den laveste tillid til muligheden for at få et nyt job gennem uddannelse. Modsat ligger borgerne i Rebild Kommune. Her er uddannelsesgraden relativ høj, og det er tilliden til nyt job også. Arbejde Arbejde er centralt i folks opfattelse af livskvalitet i et velfærdssamfund. Det at have arbejde er vigtigt for de fleste som det forsørgelsesgrundlag, man kan bygge sin tilværelse på. Men et arbejde leverer mere end penge, tryghed og komfort. Arbejde leverer også identitet, anerkendelse og et socialt tilhørsforhold. Arbejde viser hvad mennesker kan, og hvem de er. Det at have et arbejde, er ud over at skabe indkomst, også stærkt identitetsskabende, hvilket er med til at give selvværd og livskvalitet. Omvendt ved man, at mangel på arbejde, eller frygten for at miste det, kan udgøre en trussel mod ens psykiske helbred. På den anden side er arbejde også tidskrævende, og tager tid fra ens fritidsmuligheder. Tilfredshed med sit arbejde er bestemt af mange andre forhold end selve aflønningen. Det drejer sig bl.a. om forholdet til arbejdskollegaer, arbejdets indhold, karakter og arbejdsstedet placering.
6 Tabel 5 Beskæftigelse og tilfredshed med arbejdet Hvor tilfreds er du med dit arbejde? Mænd og kvinder i alt 7,4 7,7 7,5 7,7 7,4 Mænd 7,5 7,7 7,7 7,8 7,4 Kvinder 7,3 7,8 7,3 7,6 7,5 Beskæftigelsesfrekvens, årige (pct.) 79,8 78,0 85,9 79,9 79,1 Tilfredsheden med ens arbejde ligger i Nordjylland på højde med eller højere end i landet som helhed. Mænd er generelt mere tilfredse med deres arbejde end kvinderne. Her udgør kvinderne i og Morsø kommuner dog en undtagelse. Det ser ikke ud til, at der er en særlig synlig sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvensen og tilfredsheden med ens eget arbejde. Økonomi Folks indkomst spiller en helt afgørende rolle for oplevelsen af livskvalitet i et moderne velfærdssamfund. Indkomst giver muligheder for at realisere en række materielle behov så som køb og forbrug af fødevarer, tøj, bolig, rejser og varige forbrugsgoder. Flere undersøgelser viser, at folks muligheder for et varieret privatforbrug øger folks oplevelse af livskvalitet. Dette kan bedst realiseres gennem en stor og stabil disponibel indkomst. Usikkerhed i indkomsterhvervelsen øger opsparingen, og dæmper forbruget. Mange undersøgelser bekræfter, at usikkerhed om fremtiden af enhver slags påvirker nutiden negativt. Stor indkomst er dog ikke i alle tilfælde tilstrækkelig til at sikre det ønskede forbrug. Flere personer med relativ stor indkomst melder, at de ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen. Omvendt ses det også, at folk med en relativ lav indkomst ikke har problemer med, at få deres økonomi til at hænge sammen. Så indkomst i sig selv er ikke dækkende for folks oplevelse af livskvalitet. Manglende indkomst øger risikoen for fattigdom, og fattigdom øger risikoen for at lide materielle afsavn. Faktorer der entydigt bidrager negativt til oplevelsen af livskvalitet. Tabel 6 Økonomisk tilfredshed s Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? Mænd og kvinder i alt 6,8 7,0 7,1 6,9 7,0 Mænd 6,8 6, ,0 6,9 Kvinder 6,8 7,0 7,2 6,9 7,0 Personlig disponibel indkomst (median kr./år) Folks tilfredshed med økonomien er i de undersøgte fire nordjyske kommuner større end på landsplan, og det på trods af, at kun borgerne i Rebild Kommune gennemsnitlig har en større disponibel indkomst end landsgennemsnittet. Så
7 indkomstens absolutte størrelse er ikke det eneste forhold, der spiller en rolle for folks opfattelse af deres økonomiske tilfredshed. Sociale relationer Sociale relationer er af stor betydning for folks oplevelse af deres livskvalitet. Mennesker indgår i sociale relationer i rigtig mange sammenhænge. Disse sammenhænge kan være frivillige eller ufrivillige. Man ved fra forskellige undersøgelser, at et liv hvor folk kan opnå en god balance mellem arbejde og private interesser i form af tilstrækkelig fritid og sociale relationer giver en god livskvalitet. Ensomhed og den situation, at man ikke har nogen at tale med, trækker entydigt ned i oplevelsen af livskvalitet. Ensomhed har nemlig en tæt sammenhæng med folks almindelige sundhedstilstand. Ensomme har en højere dødelighed og et dårligere helbred end den øvrige befolkning og derfor også et større plejebehov. Forholdet til familien, kollegaer og nære personlige venner er helt afgørende for oplevelsen af livskvalitet. Tilfredshed med familieliv er et spørgsmål, der direkte sigter mod en tilkendegivelse af, hvordan personen føler sit samliv med familien. Tabel 7 Sociale relationer s Hvor tilfreds er du med dit familieliv? Mænd og kvinder i alt 8,0 8,2 8,4 8,3 7,9 Mænd 7,9 8,0 8,2 8,2 7,7 Kvinder 8,2 8,4 8,5 8,5 8,1 Skilsmisser (pr gifte) 15,3 9,2 11,7 15,2 13,0 Alt i alt er holdningen til familielivet tilfredsstillende i de fire nordjyske kommuner der er blevet undersøgt. Ja, den er faktisk større end landsgennemsnit bortset fra. Igen må man konstatere, at kvinderne ser mere positivt på familielivet end mændene. Den kommune med den laveste skilsmisserate, Morsø, er ikke den kommune, hvor borgerne udtrykker deres største tilfredshed med deres familieliv. Den ære tilfalder borgerne i Rebild Kommune, der har en skilsmisserate på næsten 12 pct. Boligforhold Boligen spiller en helt central rolle for menneskers hverdagsliv, og udgør en af de største enkeltposter i en families økonomi. Forholdene i boligen bestemmer i høj grad beboernes levestandard. Det gælder især i vurderingen af pladsforhold, og om boligen er sund at leve i. Boligforhold handler også om mange andre forhold end den konkrete boligstandard og den fysiske indretning. Opfattelsen af boligforhold i et livskvalitetsaspekt handler i høj grad også om boligens fysiske placering, og beliggenhed i lokalområdet samt de sociale relationer der eksisterer i de lokale boligområder.
8 Tabel 8 Boligtilfredshed Hvor tilfreds er du med din boligsituation? Mænd og kvinder i alt 8,1 8,4 8,5 8,4 8,0 Mænd 8,1 8,2 8,4 8,3 7,9 Kvinder 8,2 8,7 8,7 8,5 8,2 Kvadratmeter boligareal (pr. person) 52,2 63,3 61,4 61,7 52,2 Folks opfattelse af deres boligsituation er generel relativ positiv. Man kan også se en tendens til, at desto mere plads man har i boligen, desto større tilfredshed. Dog er der ikke en til en sammenhæng. Borgerne i Rebild Kommune signalerer den højeste tilfredshed med deres boligsituation uden at have de fleste kvadratmeter at udfolde sig på. Et andet typisk tegn er, at kvinderne generelt er mere tilfredse end mændene med deres bolig. Samfundsdeltagelse Deltagelse i samfundsliv er helt afgørende for folks oplevelse af demokratiet. Demokrati opleves af de fleste som et velfærdsgode, og derfor er det vigtigt at få belyst i hvilket omfang folk deltager aktivt i udøvelsen af de demokratiske processer. Medindflydelse og påvirkning af de politiske beslutningsprocesser bidrager for de fleste til oplevelsen af øget livskvalitet. Kvaliteten af og tilliden til demokratiske institutioner og eliminering af nepotisme og korruption, er også centrale elementer i folks velfærdsrettigheder. Tabel 9 Tilfredshed med lokalpolitikere Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? Mænd og kvinder i alt 4,3 4,3 4,5 4,6 4,4 Mænd 4,3 4,2 4,4 4,7 4,4 Kvinder 4,4 4,5 4,5 4,6 4,5 Valgdeltagelse ved seneste kommunevalg (pct.) 71,9 80,0 80,8 73,8 68,4 Tilliden til lokalpolitikerne er ikke særlig høj i Danmark, dog højere end til folketingspolitikerne - selvom valgdeltagelsen er større ved folketingsvalgene end til kommunevalgene. Borgerne i de fire udvalgte nordjyske kommuner udtrykke dog den samme eller højere tillid til deres lokalpolitikere end set i resten af landet. Ligeledes kan man se, at valgdeltagelsen, bortset fra, er højere end på landsplan. deler så at sige skæbne med andre storbyer i Danmark, når der ses på borgernes relativ lave valgdeltagelse. Kvinderne har en tendens til at udtrykke en større tillid til lokalpolitikerne end tilfældet er for mændenes vedkommende. Her udgør s kvinder dog en undtagelse.
Livskvalitet i Region Sjælland
16. september 2016 Livskvalitet i Region Sjælland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Sjælland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Region Midtjylland
16. september 2016 Livskvalitet i Region Midtjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Midtjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Region Hovedstaden
16. september 2016 Livskvalitet i Region Hovedstaden Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Hovedstaden for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Region Syddanmark
16. september 2016 Livskvalitet i Region Syddanmark Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har udvalgt fem kommuner i Region Syddanmark for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Danmarks seks største kommuner
26. september 2016 Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik offentliggjorde i september 2016 nogle af resultaterne af en stor undersøgelse
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereIndkomst og livskvalitet
14. oktober 2016 Indkomst og livskvalitet Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet er både nationalt og internationalt et af de mest diskuterede og analyserede
Læs mereFokus på måling af Livskvalitet
Livskvalitetsindikatorer Preben Etwil, Danmarks Statistik Brugerudvalgsmødet for kommuner og regioner 25. november 2015 Fokus på måling af Livskvalitet FN-resolution 2011 Eurostat Quality of Life OECD
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereDet siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE DET SIGER BORGERNE
2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst-
Læs mereDet siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk ÆRØ KOMMUNE DET SIGER BORGERNE
2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark ÆRØ KOMMUNE detgodeliv.regionsyddanmark.dk 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereUddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSamspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet. Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016
Samspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016 Folk vil gerne have noget at stå op til om morgenen Raske mennesker er generelt mere lykkelige end andre
Læs mereDet gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015
Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data
Læs meredetgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
VÆKSTREDEGØRELSE: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv SYDDANSKERNES LIV 1 DET SIGER BORGERNE -- fra udfordring til indsats -- / attraktiv aktiv produktiv Indhold 3 Nyt politisk redskab 8 Tilfreds med livet
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereEn undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark
Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med
Læs mereBrugerundersøgelse 2013 Plejebolig
Skulh Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto:
Læs mereNOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015
SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997
Læs mereLivskvalitet i seniorbofællesskaber
5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereVi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet
14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereWHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.
WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereUnder kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:
Politiske effektmål Holbæk Kommune ønsker at tilbyde bedst mulig service til borgere og virksomheder, for de penge vi har. Byrådet har besluttet 27 overordnede politiske effektmål, som dækker kommunens
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mere