VIRKSOMHEDSPLAN 2016 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDSPLAN 2016 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Kapitel Produktionsskolen... 3 Beliggenhed:... 3 Lov:... 3 Ledelse:... 3 Økonomi:... 4 Fagområder:... 4 Kapitel Formål og mål... 5 Målgruppe:... 5 Formål:... 5 Mål:... 5 Værdigrundlag:... 5 Kapitel Medarbejdere... 6 Overenskomst:... 6 Personalepolitik og udvikling af medarbejdere:... 6 Mødevirksomhed:... 6 Arbejdsmiljøorganisation:... 7 Kapitel Undervisning og produktion... 7 Undervisningstilbud:... 7 Værkstedernes udgangspunkt:... 8 Linjer:... 8 Dagligdagen:... 9 PBE:... 9 EGU:... 9 Kapitel Elever Optagelse: Forløbsplan: Kombinationsforløb: Praktik: Vejledning: Almen undervisning: Deltagerråd: Forventninger: Kapitel Udslusningsstrategi Sammensætning af værkstedtilbud i relation til en vellykket udvikling for den unge og til mulighederne i samfundet: Vejledningsressourcer og samarbejde med andre vejlednings-institutioner: Udslusningsstatistik og opfølgning på udslusede elever: Kapitel Samarbejdspartnere UU: Morsø Kommune: Samarbejde med erhvervsskolerne: Taleinstituttet i Aalborg: Kapitel Fokusområder Fokuspunkter 2015: Fokuspunkter 2016: Kapitel Perspektivering

3 Indledning Virksomhedsplan 2016 er udarbejdet af forstanderen i samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen. Virksomhedsplanen gør status og forholder sig til nye fokusområder. Indsatsen for 2016 tager udgangspunkt i de behov, vi oplever i hverdagen, samt de udfordringer vi allerede nu kan forudse i det kommende år. Kapitel 1 Produktionsskolen Beliggenhed: Morsø Produktionsskole er en selvejende institution beliggende på Elsøvej 101 i Nykøbing Mors. Lov: Produktionsskolen er godkendt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og drives efter Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler (LBK nr. 781 af 15. juni 2015). Loven suppleres af flere bekendtgørelser, bl.a. Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. (BEK nr af 8. oktober 2015). Ledelse: Produktionsskolens øverste myndighed er bestyrelsen, som består af syv stemmeberettigede medlemmer: 2 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen 1 medlem valgt af DI 1 medlem valgt af LO 1 medlem valgt af erhvervsrådet på Mors 1 medlem valgt af EUC Nordvest 1 medlem valgt af medarbejderne på produktionsskolen Skolens forstander og skolens forretningsfører, der virker som sekretær for bestyrelsen, deltager uden stemmeret. Deltagerrådet kan udpege en tilforordnet uden stemmeret til skolens bestyrelse. Skolen ledes og administreres af forstanderen efter bestyrelsens forskrifter og med ansvar overfor denne. Mindre sager, der ikke kan udsættes, behandles af bestyrelsesformanden og forstanderen. 3

4 Økonomi: Produktionsskolens økonomi er baseret på offentlige tilskud fra henholdsvis stat og kommune. Skolens normering fastsættes ved budgetlægningen hvert år. Økonomien afhænger af årselevtallet, og den kan endvidere forbedres ved forskellige værkstedsproduktioner samt ved indtægtsdækket virksomhed. Skolen etablerer og koordinerer erhvervsgrunduddannelse (EGU) for Morsø Kommune. Skolen har endvidere ansat lærlinge i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE). I 2016 udfordres økonomien af en besparelse på 2 % i forhold til omprioriteringsbidraget og en forventet besparelse vedrørende moms på grund af en anden praksis fra SKAT omkring styresignalet. Fagområder: Intro Almen undervisning Vejledning Træ Anlæg & Ejendom Café Produktionsskolen tilbyder de unge deltagelse på en af skolens tre linjer: Træ Anlæg & Ejendom Café Desuden tilbydes: Introforløb Almen undervisning Vejledning 4

5 Kapitel 2 Formål og mål Målgruppe: Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Før optagelse udarbejdes en målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Formål: Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet skal styrke de unges faglige, sociale og personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet er tilrettelagt med særlig henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, der kan bidrage til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Mål: Det er produktionsskolens mål at tilbyde de unge et spændende og udbytterigt forløb, hvor faglighed går hånd i hånd med social og personlig udvikling. Efter et forløb på skolen tilsigtes det, at de unge er i stand til at påbegynde og færdiggøre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller alternativt at fastholde et arbejde. Under alle omstændigheder er det et mål at bringe den unge tættere på uddannelse ved at styrke den enkeltes livsduelighed. Værdigrundlag: Produktionsskolen møder de unge med tryghed, rummelighed, engagement og anerkendelse, så de oplever en anden vej til uddannelse. Der arbejdes med følgende områder: Faglighed Afklaring Læring Uddannelse Trivsel Udredning Kvalifikationer Kompetencer Dannelse 5

6 Kapitel 3 Medarbejdere Overenskomst: Produktionsskolens medarbejdere er omfattet af Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftalen for ledere og lærere ved produktionsskoler. Skolens medarbejdere 2016: 5 linjelærere (en enkelt er ansat 23 timer om ugen) 1 vejleder 1 almenunderviser (20 timer om ugen) 1 forretningsfører og stedfortræder 1 forstander Den deltidsansatte linjelærer og almenunderviseren er begge ansat i fleksjob og aflønnes med henholdsvis 20 og 18 timer om ugen på grund af skånehensyn. Personalepolitik og udvikling af medarbejdere: Et væsentligt tema i personalepolitikken er, at medarbejderne skal have så optimale arbejdsforhold som muligt. Produktion og relation går hånd i hånd i mødet med de unge. Medarbejdernes professionelle og personlige kompetencer og kvalifikationer er afgørende for at bringe de unges ressourcer i spil og styrke deres faglige, sociale og personlige udvikling. Linjelærerne har en central funktion i arbejdet med de unge. De øvrige medarbejdere varetager servicefunktioner, der faciliterer og optimerer indsatsen på værkstederne. Medarbejderne har løbende behov for både fag-faglige og pædagog-faglige kurser samt refleksion og supervision for at kunne møde de unge med tryghed, rummelighed, engagement og anerkendelse. Under forløbet på skolen skal der være fokus på både at udvikle de unges faglighed og at styrke de unges sociale og personlige kompetencer. Målgruppen har ofte sociale og personlige udfordringer, der er så omfattende, at det stiller ganske særlige krav til medarbejdernes evne til at fremstå som tydelige rollemodeller i det forpligtende arbejdsmæssige fællesskab på værkstederne og på skolen. Arbejdet med de unge kræver fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det er afgørende, at kommunikationen og samarbejdet mellem de forskellige funktioner og personer er åben og respektfuld til gavn for helheden. Ledelsen skal udmønte bestyrelsens overordnede rammer, så arbejdspladsen kan tilbyde og forvente læring og udvikling hos den enkelte medarbejder. Mødevirksomhed: Produktionsskolen afholder følgende formelle møder: Bestyrelsesmøder: Afholdes ca. seks gange om året. Her fastlægges overordnede rammer og principper for skolen. 6

7 Skolemøder: Afholdes hver anden uge. Her drøftes temaer, som vedrører livet på skolen, herunder forhold vedrørende faglighed, medarbejderne, samarbejde, administration og økonomi. Arbejdsmiljø indgår som et fast punkt på dagsordenen. Elevmøder: Afholdes hver anden uge. Her drøftes forhold omkring de unge, lige som der er mulighed for kollegial refleksion i forhold til enkelte elever. Før mødet indleverer linjelærerne og andre emner til skolens vejleder, som er mødeleder. På aftalte møder modtager medarbejderne supervision af ekstern psykolog. Forløbssamtaler mellem vejleder, linjelærer og den unge: Afholdes hver tredje måned på hver linje. Linjelærer og vejleder drøfter den unges faglige, sociale og personlige kompetencer og opstiller lang- og kortsigtede mål sammen med den unge. PBE-lærlinge kan deltage i skolemøder efter aftale. Praktikanter og andre ikke faste medarbejdere deltager som hovedregel ikke i møderne, med mindre der er tale om et længere forløb som medarbejder på skolen. Arbejdsmiljøorganisation: Produktionsskolen vægter, at arbejdet med arbejds- og undervisningsmiljø fungerer i hverdagen, gerne med deltagelse af unge. Skolens kontinuerlige arbejde med arbejdspladsvurdering (APV) og undervisningsmiljøvurdering (UMV) koordineres henholdsvis via skolemøderne og møderne i deltagerrådet. Der sættes fokus på de unges og medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og på de unges undervisningsmiljø. Forebyggelse er et nøgleord, lige som det at udvikle de unges forståelse for fælles ansvar i arbejdet på værkstederne og på fremtidige arbejdspladser. Arbejdsmiljøorganisationen er ændret, og den består nu af forstanderen og alle medarbejderne, hvor hver enkelt medarbejder er ansvarlig for sit eget arbejdsområde. Arbejdsmiljøet er et fast punkt på skolemøderne. Kapitel 4 Undervisning og produktion Undervisningstilbud: Værkstedsundervisning, som tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning, med henblik på reel produktion, afsætning af varer og tjenesteydelser. Projektorienteret undervisning, som sammenknytter værkstedsundervisning og den tilhørende teori (integreret undervisning), med henblik på at fremme den faglige læring samt den sociale og personlige udvikling. Almenundervisning, som styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Anden undervisning, som medvirker til at styrke deltagernes generelle udvikling som samfundsborgere. 7

8 Værkstedernes udgangspunkt: Produktionsskolens undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvis fagudbud knyttes an til de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Produktionen kombineres med teoretisk undervisning med udgangspunkt i det praktiske arbejde. Det grundlæggende i skolens dagligdag er derfor produktion og værkstedsundervisning, der er inspireret af fagområdernes læringskultur. Arbejdsopgaverne udføres med henblik på salg af varer og tjenesteydelser eller til skolens eget brug. Produktionen og opgaverne er således nødvendige og relevante for de unge og for livet på skolen. Værkstedsundervisningen skal give grundlag for, at de unge kan afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder. De unge skal have en klar oplevelse af deres faglige kompetencer og sociale og personlige udvikling med henblik på at styrke deres selvværd og lyst til at lære. De unge skal opleve en skole, hvor det forpligtende arbejdsmæssige fællesskab er i fokus som udgangspunkt for faglig, social og personlig udvikling og trivsel. Værkstederne deltager i fagmesser og virksomhedsbesøg, lige som der afholdes temadage, virksomhedsbesøg og projekter. Linjer: Intro: Intro giver introduktion til det at gå på produktionsskole. Der arbejdes blandt andet med fremmøde og aktiv deltagelse, samtidsforståelse og fysisk udfoldelse. Der tages fat i de unges sociale og personlige udfordringer, som der arbejdes med via gruppesamtaler. Væsentligt er det at skabe kontakt til sagsbehandlere og andre aktører i kommunen, som kan støtte de unge i de vanskeligheder og problemer, som fylder i hverdagen uden for skoletiden. Intro afholder løbende arrangementer for forældre og andre i de unges netværk, så de introduceres til skolen. Træ: Træ fremstiller produkter i træ fra idé til salg ud fra kundens ønsker. Der undervises i tegningsforståelse og materialekendskab, og der arbejdes i forskellige materialer og med forskelligt håndværktøj og maskiner. Produkterne udføres på bestilling ud fra kundens ønsker, og der er salg til private, institutioner og virksomheder. Værkstedskulturen er struktureret, og der er fokus på samarbejdslære og det at være medskaber af et godt arbejdsmiljø i trygge rammer. Sikkerheden prioriteres højt, og alle elever instrueres grundigt i at bruge de enkelte maskiner. Anlæg & Ejendom: Anlæg & Ejendom udfører anlægsarbejde i form af brolægning og udvikling af skolens grønne arealer samt vedligeholdelse og mindre istandsættelser af skolens bygninger ude og inde. Linjen har et lille metalværksted, hvor der fremstilles produkter til kunder. Linjen er ansvarlig for skolens æbleplantage, hvor der produceres æbler med henblik på salg. Arbejdet indenfor de forskellige fagområder prioriteres efter behov, årstid og vejr. Café: Café tilbereder formiddagskaffe og middagsmad til alle på skolen og har løbende aftaler om mad ud af huset. Der undervises i køkkenfagets elementer, og der arbejdes med madfremstilling fra opskrift og råvarer til anretning og servering. Der 8

9 arbejdes bredt med sundhedsforståelse, kostplanlægning, ernæringslære og hygiejne. Dagligdagen: Et forløb på produktionsskolen har til formål at afklare og forberede de unge til at kunne gennemføre en uddannelse, alternativt at kunne fastholde et arbejde. Ovenstående er ensbetydende med, at hverdagen på skolen er præget af et miljø og en kultur, der er sammenlignelig med kulturen på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Der er således faste strukturer omkring mødedisciplin, ordenssans, omgangsformer, samarbejde m.m. Medarbejderne er rollemodeller for de unge og derfor bevidste om deres påvirkning af de unge til udvikling. De unge inddrages i livet på skolen og deltager i demokratiske processer med henblik på at tage ansvar for egen fremtid. PBE: PBE er en ordinær erhvervsuddannelse, som er tilrettelagt på en særlig individuel måde, så uddannelsen helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole. Erhvervsuddannelsen kan iværksættes inden for de ordinære brancher, når blot det pågældende værksted er godkendt som praktikplads. Produktionsskolen etablerede sin første PBE i 2013 på træværkstedet, hvor linjelæreren, der er uddannet maskinsnedker, er læremesteren. Der er indgået en samarbejdsaftale med Skive Tekniske Skole og med en konkret virksomhed, som vil bidrage med undervisning på deres værksted, lige som der er mulighed for at fortsætte uddannelsen til maskinsnedker i den pågældende virksomhed. Skolens første lærling blev produktionsassistent (døre og vinduer) i og skal nu færdiggøre sin uddannelse til maskinsnedker i den pågældende virksomhed. I 2015 etablerede produktionsskolen yderligere en PBE (kontoruddannelse med specialet administration). Der er indgået en samarbejdsaftale med Skive Handelsskole. EGU: EGU er et særligt tilrettelagt toårigt uddannelsesforløb for unge, der ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ordinær uddannelse på en erhvervsskole. Uddannelsesforløbene er individuelle og igangsættes indenfor forskellige brancher. Produktionsskolen har en samarbejdsaftale med Morsø Kommune og UU Mors, således at alle EGU-forløb i kommunen etableres og koordineres af skolen. Skolens vejleder er ansvarlig for EGU. 9

10 Kapitel 5 Elever Optagelse: Forstanderen har visitationsretten til forløb på skolen. Forstanderen/stedfortræderen/ vejlederen har en samtale med den unge ved indskrivningen, her oplyses om skolens forventninger og aktiviteter. I løbet af de første uger deltager den unge i en screening med henblik på at afdække det faglige niveau inden for dansk og matematik. Den unge deltager endvidere i en indledende gruppesamtale med vejleder og linjelærer på intro med henblik på at påbegynde forløbsplanen. Forløbsplan: Vejlederen og linjelæreren har ansvaret for at udarbejde en forløbsplan sammen med den unge. Forløbsplanen indeholder lang- og kortsigtede mål for forløbet på skolen, og den evalueres hver tredje måned. Forløbet afsluttes med et kompetencebevis, der udstedes på baggrund af kompetencemålene i forløbsplanen. Kompetencebeviset skal gerne være medvirkende til at sikre overgangen til en kompetencegivende uddannelse og efterfølgende fastholdelse i uddannelsen. Kombinationsforløb: Produktionsskoleforløb på mere end tre måneder kan indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombinationsforløb varer mellem to og fem uger, og forløbene foregår på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuel tilrettelagt overgang til uddannelsessystemet. Uddannelseselementerne skal i almindelighed gennemføres på de uddannelsesinstitutioner, som udbyder elementerne, og i det undervisningsmiljø, som elementerne i øvrigt er en del af. Produktionsskolen har lavet samarbejdsaftaler omkring kombinationsforløb med EUC Nordvest, herunder Morsø Landbrugsskole, og Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg. Praktik: Produktionsskoleforløb på mere end en måned kan indeholde praktik i en privat eller offentlig virksomhed. Praktikken kan vare op til fire uger, og der optjenes fire uger pr. påbegyndt halvår. Skolen har et positivt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv i Morsø Kommune og i de nærved liggende kommuner både i forhold til praktik og efterfølgende uddannelse og beskæftigelse. 10

11 Vejledning: I produktionsskoleforløbet indgår vejledning, der indeholder mulighed for afklaring, udvikling og perspektivering af faglige kompetencer naturligvis med blik for den enkeltes sociale og personlige udfordringer. Vejlederen tilbyder som minimum en indslusningssamtale (gruppesamtale på intro), forløbssamtaler hver tredje måned og en udslusningssamtale. Desuden afholdes ad hoc samtaler om forskellige temaer, herunder praktik. Vejlederen afholder samtaler med forældre og andre samarbejdspartnere ved behov, og der samarbejdes løbende med UU om vejledningen af de unge. Almen undervisning: Umiddelbart efter indskrivningen gennemgår alle unge en screening i dansk og matematik. Derefter udarbejder underviseren en individuel plan, som tager højde for den unges nuværende niveau og fremtidige uddannelsesønsker. Der tilbydes undervisning i dansk og matematik på individuelt niveau. Deltagerråd: I Bekendtgørelse om deltagerråd ved produktionsskoler (BEK nr. 44 af 23/01/2001) fastsættes det, at ved hver produktionsskole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. I 2013 etablerede de unge på produktionsskolen et deltagerråd. Deltagerrådet har til enhver tid to medlemmer fra hver linje. Medlemmerne vælges blandt de unge på linjen i februar og august hvert år. Når et medlem skifter linje eller udmeldes af skolen, vælges et nyt medlem fra den pågældende linje inden næste møde i deltagerrådet. Der afholdes møder hver anden uge. Møderne er som udgangspunkt af én times varighed. Dagsordenspunkter kan afleveres i en boks i cafeen punkterne kan indgives anonymt. Dagsordenen skal være udarbejdet senest fredagen før mødet, og den er bygget op efter en fast skabelon med følgende punkter: Godkendelse af referat, punkter til drøftelse, aktiviteter, trivsel, eventuelt. Forstanderen er sekretær for deltagerrådet og sørger for dagsorden og referat. Der er tavshedspligt fra møderne. Ændring af vedtægterne kan foretages på fællesmøde i februar og august hvert år. Forventninger: Produktionsskolen forventer et positivt samarbejde med den unge og den unges netværk. Vi arbejder aktivt med at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø at sikkerheden er i orden, og at omgangstonen er respektfuld. Vi gør en dyd ud af, at alle er en del af fællesskabet og bidrager med hver deres unikke personlighed. 11

12 Kapitel 6 Udslusningsstrategi Sammensætning af værkstedtilbud i relation til en vellykket udvikling for den unge og til mulighederne i samfundet: Værkstederne på de forskellige linjer efterspørges af de unge, og de tilsvarende erhvervskompetencegivende uddannelser udbydes på EUC Nordvest og andre tekniske skoler. Det er helt naturligt at afprøve flere værksteder og linjer i løbet af et produktionsskoleforløb. Det er muligt at komme i praktik inden for alle fag, så flere arbejdsområder kan afprøves. De unge er jo ikke nødvendigvis afklaret i forhold til uddannelse, men har behov for at afprøve forskelligt med henblik på at kvalificere deres valg af uddannelse. Vejledningsressourcer og samarbejde med andre vejledningsinstitutioner: Den daglige vejledning varetages af linjelærerne i samarbejde med skolens vejleder. Den overordnede vejledning og kontakten til UU og erhvervsskolerne ligger hos vejlederen og forstanderen. Der samarbejdes med vejledere på andre uddannelsesinstitutioner. Det gælder både vejledere, som tidligere har været i kontakt med den unge, og vejledere, som de unge efterfølgende vil få kontakt med. Der er indgået samarbejdsaftaler med de uddannelsesinstitutioner, de unge naturligt vil søge til. Samarbejdsaftalerne beskriver kombinationsforløb på erhvervsskolerne og muligheden for at tage en del af et grundforløb på produktionsskolen. Udslusningsstatistik og opfølgning på udslusede elever: Der udarbejdes kvartalsvise statistikker for udslusning. Hvis den unge bliver udskrevet til uddannelse eller beskæftigelse, kontaktes uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen fire måneder efter udskrivningen fra produktionsskolen. Dette gør status på den unges forløb på produktionsskolen og muliggør en evaluering med henblik på fremtidig tilrettelæggelse af tilbuddene på skolen. Kapitel 7 Samarbejdspartnere UU: UU i de unges hjemkommune skal lave en målgruppevurdering før optagelse på produktionsskolen. Under produktionsskoleforløbet er der løbende kontakt mellem UU og produktionsskolen. Hvis en ung udskrives fra produktionsskolen, inddrages/orienteres UU i hjemkommunen. 12

13 Den første torsdag i måneden afholdes samarbejdsmøde, hvor vejlederen og eventuel forstanderen på produktionsskolen mødes med relevante repræsentanter fra UU Mors og Jobcenter Mors. Formålet med samarbejdsmøderne er en gensidig orientering og drøftelse af de unges udfordringer. Morsø Kommune: Produktionsskolen samarbejder åbent med alle afdelinger i Morsø Kommune. Vi har et fælles mål for og med de unge, idet vi alle stræber hen imod den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For mange unge fylder de sociale og personlige udfordringer så meget, at der er behov for en indsats i samarbejdet med forskellige aktører og tilbud i kommunen, der rækker ud over hverdagen her på skolen. Den fjerde torsdag i måneden afholdes samarbejdsmøde, hvor linjelæreren på intro og eventuel forstanderen på produktionsskolen mødes med relevante repræsentanter fra Familieafdelingen. Formålet med samarbejdsmøderne er en gensidig orientering og drøftelse af de særlige udfordringer og problematikker, der er blandt de unge mellem 16 og 18 år. Produktionsskolen vil vedvarende udbygge dette samarbejde til gavn for de unge på Mors. En væsentlig aktør i samarbejdet omkring de unge er Ungenetværk Mors, hvor alle der arbejder med unge er repræsenteret. Samarbejde med erhvervsskolerne: Produktionsskolen har indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med EUC Nordvest, herunder Morsø Landbrugsskole, og Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg. Samarbejdsaftalerne kan findes på skolens hjemmeside Endvidere er der indgået samarbejdsaftaler med Skive Tekniske Skole og med Skive Handelsskole omkring PBE. Taleinstituttet i Aalborg: Den 1. april 2006 indledtes et formaliseret samarbejde mellem produktionsskoler og Taleinstituttet i Aalborg Produktionsskoleprojektet. Satspuljemidler gav anledning til et projekt, som havde til formål at fremme den enkelte unges mulighed for udvikling af faglige, sociale samt kognitive kompetencer og potentialer - med henblik på at flest mulig gennemfører en ungdomsuddannelse. Via projektet havde produktionsskolen blandt andet mulighed for at få sparring med forskellige fagpersoner, faglige undersøgelser og psykologiske udredninger. Desværre afsluttedes projektet ved udgangen af 2015 og i skrivende stund er det uafklaret, om og hvordan vi får undersøgelser og udredninger frem over. 13

14 Kapitel 8 Fokusområder Fokuspunkterne er emner, der rækker ud over hverdagen på produktionsskolen. De vil fylde i skolens liv i det pågældende år, hvilket bl.a. viser sig tematiseret på: skolemøder fælles udviklingsdage for medarbejderne møder i deltagerrådet temadage for de unge I virksomhedsplanen er fokuspunkterne nævnt som overordnede punkter. Arbejdet med punkterne påbegyndes i starten af det nye år og evalueres ved årets afslutning. Fokuspunkter 2015: Fokuspunkterne i 2015 var: Styrkelse af samarbejdet internt I 2014 og 2015 har vi arbejdet med at styrke samarbejdet internt, og vi havde flere mål med dette. Vi ville gerne styrke trivslen blandt medarbejderne og have en hverdag præget af medarbejdernes anerkendende tilgang til skolen og til kollegers indsats. I 2014 påbegyndte vi en proces med organisationsudvikling gennem et kursusforløb med Villa Venire, og det fortsatte vi med i Vi har haft tre temadage, men den fjerde er udsat på ubestemt tid efter råd fra proceskonsulenten. Vi skal arbejde videre med vores indbyrdes relationer, inden organisationen kan udvikles yderligere. Indgroede negative kommunikationsmønstre er en væsentlig del af problematikken, og det vil vi arbejde videre med i Vi har sat fokus på den enkelte medarbejders bidrag til helheden på skolen og samarbejdet omkring de unge ved at udarbejde opgavebeskrivelser og sætte spot på den enkelte medarbejders kerneydelse. I efteråret 2015 er vi startet med at afprøve både individuel og fælles supervision. Vi har indgået aftale med en ekstern psykolog om, at medarbejderne kan bestille op til tre individuelle supervisioner på eget initiativ, og vi har ligeledes fælles supervision hver anden måned indtil videre som et forsøg i første halvår Som det fremgår, arbejder vi med at forbedre (sam)arbejdsmiljøet, og det er blevet tydeligt, at det i høj grad handler om at bryde gamle mønstre ved at ændre kommunikationen og have fokus på egne opgaver og kompetencer. Udvikling af indholdet i produktionsskoleforløbet ud fra målgruppens behov I 2015 har vi arbejdet med at udvikle indholdet i produktionsskoleforløbet ud fra målgruppens behov, og vi havde flere mål med dette. Vi ville gerne optimere den helhedsorienterede indsats, så den passer til målgruppen, og vi ville gerne styrke 14

15 tydeligheden omkring skolens indsats. Desuden ønskede vi, at skolen skulle kendes for faglighed og de unges positive udvikling. Målgruppen er under konstant forandring, for vores berettigelse er at være en anden vej til uddannelse for de unge, der ikke umiddelbar er klar til uddannelse. Det betyder, at de unge har mange forskellige udfordringer, når de målgruppevurderes og visiteres til et forløb på produktionsskolen. Vi har et mangfoldigt tilbud til dem med opstart på intro, løbende undervisning og vejledning samt værkstedsundervisning, hvor der produceres autentiske produkter og serviceydelser. Vi har mange løbende drøftelser om, hvordan vi bedst styrker de unges faglige, personlige og sociale kompetencer, og vi udvikler vores tilbud løbende. Vi har tiltagende fokus på betydningen af gruppesamtaler eller samtaler i grupper, og introforløbet påbegynder vejledningen af de unge i forhold til sociale og personlige forhold i løbet af de første fire uger efter indskrivningen, lige som uddannelsesvejledningen påbegyndes i samarbejde med vejlederen. Forløbsplanen introduceres således allerede på intro, og i det hele taget er arbejdet med forløbsplanerne målrettet betydeligt. Vi har været rammesættende i forhold til indsatsen omkring de unge på den måde, at vi er blevet tydeligere i vores forholdemåde. Vi italesætter vores forventninger til den enkelte unge og til samarbejdspartnerne omkring den unge mere præcist end tidligere. Det sker både via forskellige politikker, men også i funktionen som rollemodeller i hverdagen. Vi er kendt for, at vi har en faglighed, som påvirker de unges udvikling positivt og at stort set alle unge trives på produktionsskolen nogle unge kan endda berette om, at det faktisk er det første sted, hvor de føler sig accepteret og respekteret som den, de er. Introforløbet afholder løbende forældreaftener, og det har en afsmittende effekt på de unge, at forældrene oplever skolen. Vi har egentlig meget positivt at fortælle, og vi har så småt påbegyndt processen med at udarbejde en ny web profil for skolen. Der er en stor opgave at få det hele til at spille sammen og gå op i en højere enhed, så vi arbejder videre med det i Fokuspunkter 2016: Fokuspunkter Mål og delmål Metode og indsats Resultatkrav og evaluering Styrkelse af kommunikationen Trivslen blandt medarbejderne styrkes Fokus på den enkelte medarbejders bidrag til samarbejdet omkring indbyrdes blandt medarbejderne de unge og helheden på skolen Hverdagen præges af medarbejdernes anerkendende tilgang til skolen og til kollegers indsats Optimering af hverdagens kommunikation og elevmøder/skolemøder Et positivt, tydeligt og respektfuldt (sam)arbejdsmiljø med plads til sparring, forskellighed og fællesskab (udgangen af 2016) 15

16 Udvikling af ny web profil for skolen Tydeligheden omkring skolens indsats styrkes Skolen kendes for faglighed og de unges positive udvikling Fokus på målrettede forløb på produktionsskolen som en mulighed for mange unge Udbredelse af de gode fortællinger, hvor unge oplever succes En velfungerende webprofil, som giver et væsentligt indblik i produktionsskolen som en anden vej til uddannelse og udvikling (udgangen af 2016) Kapitel 9 Perspektivering Vores berettigelse som produktionsskole er afhængig af, at vi til stadighed er i stand til at udvikle skoleformen og synliggøre udviklingen internt og eksternt. Vi skal som produktionsskole være i stand til at beskrive og dokumentere de faglige, sociale og personlige kompetencer, som de unge opnår i forbindelse med et produktionsskoleforløb. Vi skal bibringe de unge almene kompetencer og kompetencer, der er anvendelig for den enkelte i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet med henblik på at styrke den enkeltes livsmestring. Produktionsskolen er en del af det samlede tilbud til unge i Morsø Kommune. Vi vil gerne være katalysator for de unge, der har behov for modning for at kunne vælge uddannelse, og for de unge, der er forstyrret af sociale og personlige udfordringer, så deres faglighed ikke kan udfoldes. Vi vil sammen med de øvrige aktører stræbe mod opfyldelsen af den politiske målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men også være med til at styrke livsdueligheden hos de resterende 5 %. Vi arbejder målrettet frem mod, at de unge rykker tættere på uddannelse i løbet af et forløb her. Nogle unge kan ikke tage en ordinær uddannelse, og det stiller særlige krav til samarbejdet med forældre, kommunens forvaltninger og andre aktører. Morsø Produktionsskole, den 1. december 2015 Ruth Bunk Forstander 16

17 Nærværende virksomhedsplan er drøftet og godkendt af skolens medarbejdere, den 1/ Else Vigsø, tillidsrepræsentant Virksomhedsplanen er godkendt af bestyrelsen, den 1/ Ansgar Nygaard Tommy Ahrensberg Erik Vejling Søren Dath Per Ørberg Esben Refsgaard Knudsen Else Vigsø 17

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Kapitel 1... 3 Produktionsskolen... 3 Beliggenhed:... 3 Lov:... 3 Ledelse:... 3 Økonomi:... 4 Fagområder:... 4 Kapitel

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Indsatsplan for KUU Vestsjælland

Indsatsplan for KUU Vestsjælland Indsatsplan for KUU Vestsjælland Indsatsplanen er baseret på kvalitetsmål for KUU Vest Q og er fortsat i proces. KUU Vestsjælland er baseret på en fælles tro på værdien af den særlige indsats for den enkelte

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Formandens beretning 2010

Formandens beretning 2010 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( ) Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

- En helhedsorienteret STU

- En helhedsorienteret STU BESKÆFTIGELSE MENTORORDNING CAFÉ PRAKTIKKER SAMVÆR FRITIDSLIV VÆRKSTEDER UNDERVISNING - En helhedsorienteret STU ungelivet.dk 1 HVEM ER MÅLGRUPPE TIL UNGELIVET? et er ikke en diagnose, der afgør, hvorvidt

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune.

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. 2013 Navn Adresse Produktionsskolen i Herning Kommune Sebbesandevej 2b, Tjørring, 7400 Herning. Telefon 97 26 70 11 Fax 97 26 90 48 E-mail admin@ph-herning.dk

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport juni 2010 Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk J.nr. 340-2008-14937 Den 25. juni 2010 Tilsynsrapport juni 2010 Opholdsstedet Egholt Næstvedvej 74 4180

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov.

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov. SAMARBEJDSAFTALE Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Københavns Tekniske Skole, TEC, SOSU- København, Hotel- og Restaurantskolen, Niels Brock, CPH West og SOSU C og produktionsskolerne i Forstanderkredsens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Produktionsskole

Ringkøbing-Skjern Produktionsskole Ringkøbing-Skjern Produktionsskole Virksomhedsplan 2015 Telefon: 97 32 23 33 Jernvej 11, 6900 Skjern Internet: www.rs-ps.dk E-mail: info@rs-ps.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Grundlag..

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Titel. Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson

Titel. Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson Titel Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Ansvarlig - Enhed/kontaktperson Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson Opdatering - Seneste

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere