Resultatrevision 2009 Jobcenter Mors

Transkript

1 Resultatrevision 2009 Jobcenter Mors

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Resultatoversigt Resultater Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge under 30 år Forsørgelsesgrupper Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Indsatsen Aktiveringsgrad og rettidighed, forsikrede ledige Aktiveringsgrad, ikke-forsikrede ledige Rettidighed, ikke-forsikrede ledige Besparelsespotentiale Scorecard Ministerens mål Scorecard Rettidighed Konklusion og Perspektivering Område: Mors Sammenligningsgrundlag: Klynge 7 Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Nordsfyns (tidl. Bogense), Brønderslev, Halsnæs (tidl. Frederiksværk-Hundested), Faaborg-Midtfyn, Tønder, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Vesthimmerland, Morsø Periode: 2009 udarbejdet maj

3 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at give et samlet overblik over udviklingen og indsatsen i jobcentret i Resultatrevisionen bruges som opfølgningsredskab på beskæftigelsesområdet af centrale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og af Jobcentret selv. Derudover anvendes resultatrevisionen fremadrettet som inspiration til beskæftigelsesplanen for Resultaterne indgår måske væsentligst i beslutningsgrundlag for akut, korrigerende indsats, når data giver baggrund for dette. Jobcentrets indsats og resultater i 2009 sammenholdes i resultatrevisionen med resultater fra sammenlignelige jobcentre i klyngen. Dermed tydeliggøres områder, hvor jobcentret med fordel kan ændre indsatsen for at opnå en mere effektiv og hensigtsmæssig indsats, samt hvor der er besparelsespotentialer og optimeringsmuligheder. Resultatrevisionen skal ikke udarbejdes i en på forhånd fastlagt skabelon. Det medfører, at det er jobcentret, der udformer og strukturerer resultatrevisionen. Resultaterne fra 2009 udgør hovedindholdet. Datagrundlaget omfatter udviklingen i 2009, med hovedvægt på resultater opgjort ved årsskiftet (december til febuar). Der trækkes på nogle områder linjer til udviklingen de første måneder i Formålet er i størst mulig udstrækning at anvende resultatrevisionen som et fremadrettet redskab, der skal medvirke til at styrke og forny indsatsen i jobcentret. Fra er den statslige og kommunale indsats slået sammen til et kommunalt Jobcenter. I resultatrevisionen opgøres indsatsen fortsat for både forsikrede og ikkeforsikrede ledige. Resultatrevisionen er offentlig tilgængelig, så alle, der måtte være interesseret i at se resultaterne af indsatsen, har adgang til resultatrevisionen. Resultatrevisionen er efter godkendelse tilgængelig i en elektronisk udgave på internettet (Beskæftigelsesregion Nordjylland og Morsø kommunen hjemmesider) Datagrundlaget for alle landets jobcentres resultatrevisioner er offentligt tilgængeligt på jobindsats.dk og omfatter følgende fire dele. Resultatoversigten, viser jobcentrets resultater, samt udviklingen i forhold til måned før og samme periode året før. Desuden sammenlignes udviklingen med den bedste og den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Besparelsespotentialet, baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser og viser hvilke potentielle besparelser jobcentret har, i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Scorecard for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Scorecard for rettidighed, hvor jobcentrets rettidighed i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet. 3

4 Resultatrevisionen tager udgangspunkt i det fælles datagrundlag og forholder sig til de resultater, hvor 1. resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcentret. 2. resultaterne i jobcentret er mindre gode end sammenligningsgrundlagets. 3. resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Det kan opleves lidt negativt, at resultatrevisionen udelukkende fokuserer på de områder, hvor resultater er blevet forringet, er mindre gode end klyngen eller kan forbedres i forhold til den generelle udvikling. Det skal ikke bestrides, at disse områder rummer væsentligt forbedringspotentiale såvel i forhold til kvaliteten for den enkelte borger som for det samlede økonomiske omfang. Dermed er der en betydelig samfundsinteresse i at tilskynde til bedre resultater. Det må dog ikke helt overskygge, at der er en række områder hvor Jobcentret præsterer glimrende. De væsentligste fokuspunkter der udspringer af resultatrevisionen: - Unge har fortsat overledighed, men udviklingen følger det generelle ledighedsniveau - Ledigheden er øget meget væsentligt i 2009, især for forsikrede - Der er for stor andel ikke-arbejdsmarkedsparate - Der er stor overrepræsentation af førtidspensionerede - Arbejdskraftreserven øges, flere er ledige længere - Arbejdsstyrken er under pres som følge af aldersudvikling i befolkningen - Rettidighed for nogle af målgrupperne skal forbedres - Ekstra fokus på revalidering Disse fokuspunkter bliver der rettet særlig opmærksomhed på at forbedre eller afhjælpe. 1. Resultatoversigt Resultatoversigten viser jobcentrets resultater og udviklingen i forhold til ministerens indsatsområder, jobcentrets forsørgelsesgrupper, samt i forhold til aktiveringsgraden og rettidigheden i indsatsen. Denne udvikling sammenholdes med resultaterne i forhold til måneden før, samme måned forrige år, samt i forhold til gennemsnittet og den bedste udviklingen i klyngen i forhold til året før. Resultatoversigten vil i den følgende del blive gennemgået de tre hovedområder 4

5 datagrundlag Resultatoversigt - Morsø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Sygedagpengeforløb over 26 uger Dec Unge under 30 år i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Kilde: Jobindsats.dk 1.1. Resultater Denne del af resultatoversigten registrerer jobcentrets resultater i forhold til ministerens mål, der omfatter udviklingen i arbejdskraftreserven, antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger, samt antallet af unge under 30 år Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven defineres som antallet af arbejdsmarkedsparate ledige (inkl. aktivering) med en sammenhængende ledighed på over 13 uger. Arbejdskraftreserven er øget med 9 % i forhold til måneden før og med 165 % i forhold til samme måned året før. Sammenlignet med klyngen afviger jobcentrets resultater betydeligt (negativt) fra både den bedste udvikling og gennemsnitlige udvikling. Stigningen i arbejdskraftreserven skyldes især et godt og vel tredoblet antal forsikrede ledige, mens udviklingen i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere viser et fald og bedre udvikling end i klyngen. Mors havde i 2008 et særdeles flot niveau for arbejdskraftreserven. I løbet af 2008 og i 2009 blev kommunen ramt ekstremt hårdt af konjunkturudviklingen, så placeringen i klyngen er ændret fra at være i den bedste del til nu at være i den bageste del. Der er i årets løb sat ind med øget brug af vejledning, jobsøgningsinitiativer og tilskyndelse til brug af selvvalgt uddannelse, for at inspirere til selvaktivitet ved de ledige. Jobcentret kan ikke begrænse ledigheden, men fokuserer på indsats, der søger at hindre, at langtidsledighed øges. Henfaldskurven er stort set ikke ændret. Det kan derfor konstateres, at det øgede antal i arbejdskraftreserven i alt væsentligt kan henføres til den genelle øgede ledighed. 5

6 Jobcentret kan ikke ændre på ledigheden, men der kan udføres indsats, der gør følgerne af ledighed mere acceptable. Der er således iværksat indsats med hyppigere kontakt til ledige (via Hurtigt i gang ), ligesom der er gennemført vejledningsforløb for at forbedre de lediges personlige kompetencer til jobsøgning, inspiration til (efter)uddannelse, kendskab til det lokale arbejdsmarked m.v. Denne indsats er under løbende udvikling Sygedagpengeforløb over 26 uger I 2009 har antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger været svagt faldende fra 140 i januar 2009 til 130 i december januar Niveauet har været ret stabilt i årets løb. I klyngen er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i sammen periode faldet med 2 %. Dermed er jobcentrets udvikling i forhold til klyngen betydeligt bedre på årsbasis. Jobcentret har øget indsatsen for aktivering af sygedagpengemodtagere betydeligt i 2009 med flere vejledningforløb og brug af anden aktør med positiv effekt. Brug af anden aktør har haft positiv effekt på aktiveringsindsatsen Unge under 30 år Der har været en stigning i antallet af ledige unge under 30 år, samlet set er gruppen steget med 34 % fra januar 2009 til januar Det er et lidt bedre resultat end gennemsnittet for klyngen. Igen er det især en dårlig udvikling i antal forsikrede ledige, hvor niveauet er øget til næsten det dobbelte, mens antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere kun er steget med 10 %. Denne udvikling svarer dog til tendensen i klyngen. Det er et væsentligt opmærksomhedspunkt, at forskellen mellem antal ledige forsikrede og ikke-forsikrede er indsnævret, så de forsikrede ved årsskiftet udgør ca ¾-del af de ikke-forsikrede (151 mod 209), mens de forsikrede ved årets start kun udgjorde knap 1/3 (72 mod 183). Det mest positive er, at udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden er øget mindre end den samlede ledighedsstigning. Der har i Beskæftigelsesplan 2009 været særligt fokus på initiativer til begrænsning af unge-ledighed. Gruppen af unge er på mange måder mere følsom overfor de negative konjunkturer, der har været på arbejdsmarkedet i hele Typisk fyres de medarbejdere, der har lavest jobviden og ansættelsesanciennitet først. Her rammes Morsø ekstra ved den generelt lavere uddannelssfrekvens. Der er en betydelig overrepræsentation af unge ledige mænd. Der er i årets løb sat maksimalt fokus på indsatsen for at bevare og udbygge tilknytningen til arbejdsmarkedet herunder opprioritering af uddannelsesinitiativer. Målet er langsigtet forbedring af de unges situation. Området er også udpeget som særlig udfordring for Der har været opprioriteret indsats i 2009, hvor der bl.a. er arrangeret særligt vejledningsog uddannelssforløb for unge mænd. Denne indsats fortsætter i

7 1.2. Forsørgelsesgrupper I denne del af resultatoversigten registreres data om de målgrupper, jobcentret varetager indsatsen overfor. datagrundlag Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Dec Antal forløb (26-52 uger) Dec Antal forløb (over 52 uger) Dec Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Ved udgangen af januar 2010 er der i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Morsø Kommune, hvilket svarer til at 24,4 % af arbejdsstyrken er på overførelsesindkomst (i alt personer i aldersspændet år). I forhold til året før er det samlede antal steget med 9 %, hvilket er væsentligt mindre end den gennemsnitlige udvikling i klyngen, der viser en stigning på 13 %. Nettostigningen skyldes især en stigning i antallet af forsikrede ledige. Samlet overblik: Stigningen i antal forsørgede er mindre end for klyngen, og gennemgående er udviklingen i årets løb på de fleste områder bedre end for klyngen. Udgangspunktet er uheldigvis, at Mors har relativt flere, der modtager overførselsydelser, herunder flere, der er varigt udstødt fra arbejdsmarkedet. Der skal derfor være et langsigtet fokus på sikre fastholdelse og at hindre udstødning fra arbejdsmarkedet. 7

8 Hovedopgave: Jobcenter Mors har fokus på at bevare og udvide arbejdsstyrken og finde flere placeringer for ledige, syge og fleksjobbere i såvel privat som offentlig praktik, løntilskudjobs, arbejdsprøvning m.v. Denne indsats må ikke påvirkes af aktuelt ledighedsniveau, idet alle fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser et væsentligt fald i de typiske arbejdsår fra år. Nedenfor kommenteres de enkelte ydelser i hovedtræk: Arbejdsmarkedsparate Der er sket en væsentlig øgning i antallet af arbejdsmarkedsparate ledige i løbet af større end i 2008 hvort krisen startede i eftersommeren. Det samlede antal fuldtidspersoner er steget med 78 % til i alt 950, hvilket ligger lidt over gennemsnittet i klyngen på 69 %. Antallet af berørte A-dagpengemodtagere er steget med 73% til i alt personer, igen lidt mere end klyngens gennemsnit på 63%, mens antallet af berørte kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 10 % til i alt 144 personer. Her er stigningen mindre end klyngens gennemsnit på 18 %. Selv om udviklingen absolut set er bekymrende, skal det bemærkes, at antal ledige stadig er lavere end i Der udføres tidligere indsats med fokus på øget involvering af de enkelte ledige via især jobsøgnings- og vejledningsindsats, men også øget brug af virksomhedspraktik og løntilskud samt selvvalgt uddannelse ifølge aktiveringsstrategi Ikke-arbejdsmarkedsparate Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner er faldet med 12% og i februar 2010 er der i alt 225 ikke-arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner. Udviklingen har i 2009 været meget stabil og antallet har svinget i et spænd på ca. 20 fuldtidspersoner. Jobcentret har en betydelig bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen, hvor antallet af fuldtidspersoner i gennemsnit er steget med 11 %. Det er stadig problematisk, at gruppen er så fast, og at der næsten er overensstemmelse mellem antal berørte og fuldtidpersoner. De fleste modtager ydelse næsten uafbrudt over året, og indsatsen er meget langsigtet og rettet mod udviklingen af basale færdigheder for at opnå (varig) tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus på kvalitet og rettidighed i kontaktforløbet og tilbud om aktivering med udpræget individuel tilpasning. 8

9 Sygedagpenge Det samlede antal fuldtidspersoner på sygedagpenge er faldet med 20 % og i alt er der 343 personer, der modtager sygedagpenge i februar Sammenlignet med klyngen er resultatet bedre, idet klyngens gennemsnitlige udvikling viser et fald på 9 %. Antallet af forløb mellem uger er ved udgangen af december på 88, mens forløb over 52 uger er på 42, hvilket svarer til et fald på henholdsvis 15 og 26 %. Det er væsentligt bedre end klyngegennemsnittet, der viser fald med henholdsvis 2 og 3%. Udviklingen er fortsat i de første måneder af 2010 bortset fra, at sager med varighed over 52 uger nu stiger betydeligt, så der i februar er 59 sager. Jobcentret har generelt haft stort fokus på sygedagpengeområdet, og igennem en målrettet indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb men de resterende sager viser længere behandlingstid, hvorfor udgiften til området fortsat er ret fast. Der har været succes med aktivering af syge med kortvarigt sygeforløb, mens et forløb med henblik på at nedbringe antal sager med over 52 ugers varighed ikke er lykkedes og derfor stoppet. Der overvejes anden indsats til afløsning heraf Revalidering Ved udgangen af februar 2010 er der i alt 68 fuldtidspersoner på revalidering, hvilket er 21 % færre end på samme tid sidste år. Klyngegennemsnittet viser et fald på 4 %. Revalidering gives til borgere, som på grund at sygdom eller andet har fået nedsat deres arbejdsevne. I et revalideringsforløb er der fokus på opkvalificering eller faglig omskoling e.lign. med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er centralt at øge antallet af revalideringsforløb fremadrettet, da det hindrer varig udstødning til f.eks. førtidspension og medvirker til, at udsatte borgere bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. Det er både samfundsmæssigt værdifuldt og typisk medvirkende til øget livskvalitet. Revalidering indgår derfor som aktiv del i det forebyggende arbejde. For at øge antallet er det vigtigt, virksomhederne bidrager konstruktivt, f.eks. ved deltagelse i arbejdsprøvninger og evt. oprettelse af voksenlærepladser Fleksjob Konjunkturerne på arbejdsmarkedet har gjort vilkårene for at skaffe fleksjob vanskeligere. Men på trods af det har Jobcenter Mors oplevet en lille stigning på 2 % i antallet af fuldtidspersoner på fleksjob på 6 %, hvilket ligger tæt på den gennemsnitlige udvikling i klyngen på 7 %. Ved udgangen af februar 2010 er der i alt 291 fuldtidspersoner ansat i fleksjob. Den vanskelige konjunktursituation medfører, at det er blevet vanskeligere at oprette nye fleksjobs. Antalsmæssigt er omfanget uden samlet betydning. 9

10 Ledighedsydelse Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er steget med 6 % og ved udgangen af februar 2010 er der i alt 80 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. I forhold til den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor antallet er steget med 11 %, er antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse steget lidt mindre på Mors (6 %). Det er et opmærksomhedspunkt, at der er en stor øgning i antal forløb med varighed over 13 uger (øget med 34% mod klyngens 18%). Antallet er ikke stort i absolutte tal (43 personer), men tendensen viser betydelig vanskelighed ved at finde nyt fleksjob, og dermed rammes en gruppe, der er sårbare i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet. Fokus på at finde nyt job til ophørte modtagere af fleksydelse eller til personer, der ikek har fået job efter bevilling af fleksydelse. Indsatsen udføres ved øget brug af af aktivering af ledighedsydelsesmodtagere Førtidspension Af arbejdsstyrken (16 66-årige) er godt 10,7 % bevilget førtidspension. I februar 2010 er der i alt personer, der modtager førtidspension. Det er uændret i forhold til samme tid året før. Også udviklingen i klyngen viser 0 %. De senere års stigning er således ophørt, men det samlede niveau er væsentligt højere end sammenligningskommunerne. I forhold til indbyggertallet har Morsø Kommune en ekstraordinær stor andel af borgere på førtidspension. En sammenligning med de nære kommuner i klyngen, Jammerbugten og Vesthimmerland, viser, at der på Mors skulle være ca. 475 færre førtidspensionister, hvis Mors havde samme relativ andel som i de to kommuner, der er næsten ens i befolkning og antal tilkendte førtidspensioner. Antallet af påbegyndte forløb viser en stor stigning, men omfanget er meget begrænset (15 personer), så selv en lille ændring medfører en stort procentuel stigning. Fremadrettet er det en særdeles væsentlig udfordring for Jobcenter Mors at medvirke til at nedbringe antallet af førtidspensionister incl. nøje vurdering af, om nytilgangen til ydelsen kan begrænses. Der er særligt fokus på tilkendelse til unge. Morsø Kommune har igangsat et udredningsarbejde, der skal analysere indsatsen vedr. hele førtidspensionsområdet med henblik på at optimere indsatsen Indsatsen Denne del af resultatoversigten omhandler dels aktiveringsgraden for henholdsvis A- dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere og dels rettidigheden i forbindelse med jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentaget aktiveringstilbud til A- dagmodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere 10

11 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Højeste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Kilde: Jobindsats.dk datagrundlag Aktiveringsgrad og rettidighed, forsikrede ledige. Aktiveringsgraden for A-dagpengemodtagere er steget med 8 procentpoint i løbet af det sidste år til et niveau på 19 % i februar Det svarer til det gennemsnitlige niveau i klyngen. Niveauet varierer noget hen over året, men ligger typisk omkring 20 %. Den ret lave aktiveringsgrad har flere årsager. Den stærkt stigende ledighed har medført, at den samlede gruppe ledige er blevet væsentligt større. Følgen er, at det bliver sværere at holde en relativ høj aktiveringsgrad, da en stor del af de ledige ikke er berettiget til aktivering. Ledige under 30 år og over 60 år var i 2009 ikke berettiget til aktivering før efter 6 måneders ledighed og ledige mellem 30 og 60 år er ikke berettiget til aktivering før efter 9 måneders ledighed. Det betyder, at der går lang tid, før der skal afgives et aktiveringstilbud og dermed vil aktiveringsgraden falde, når ledigheden stiger markant på kort tid. Det er ikke i sig selv negativt. Rettidigheden er i februar faldet i forhold til samme tid året før. Det gælder for jobsamtaler og første tilbud med henholdsvis 73 % og 78%, altså et niveau, der ikke lever op til målsætningen på 90%. Men dog over klyngens resultat på henholdsvis 69 % og 75 %. For gentagne tilbud er der registreret 100% rettidighed. Her viser klyngeresultatet 89 %. Der er fra årsskiftet ændret i opgørelsesmetoden, så tilbud skal afgives tidligere. Det har forrykket resultaterne i de første par måneder, men bør ikke have indflydelse nu og det gælder for hele landet. De nyeste resultater ( ) viser ikke éntydig forbedring. Effekten for borgerne er væsentlig forskellig for de tre målte områder. Jobsamtaler ligger i et niveau på 460 pr. måned, første tilbud skal tilbydes til godt 40, mens der er omkring 20, der skal have gentaget tilbud. Alle de målte områder viser en betydelig øgning i forhold til året før, henholdsvis omtrent en fordobling for jobsamtaler, en tredobling for første tilbud 11

12 og næsten en fordobling for gentaget tilbud. Dette skyldes naturligvis den stærkt øgede ledighed, og medfører et betydeligt ekstra arbejdspres for de ansatte. I afsnit 4 ses hele årets rettidighed. Resultaterne for de forsikrede er meget tilfredsstillende med fra 91 til 96 % rettidighed. Tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM fra viser hvor hurtigt forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i gang med nyt job. Efter henholdsvis 3 og 6 måneder er der i Morsø kommune 43,6 % og 38,8 %, der har haft ustøttet beskæftigelese i mindst 4 uger. Det er bekymrende, at der er fald i tallene over tid. Det viser, at det er blevet tiltagende svært at få ny plads på arbejdsmarkedet. Mors er i de to målinger faldet fra øverste halvdel til den nederste halvdel. En lav aktiveringsgrad er især betænkelig, hvis rettidighedsoverholdelse af tilbud og samtaler ikke er tilfredsstillende. Det har ikke givet væsentlige problemer vedr. forsikrede ledige. For 2010 og fremover bliver der en tilskyndelse til højere aktiveringsgrad, da refusion bl.a afhænger af aktiveringsgrad. Tilsvarende er der negative økonomiske konsekvenser ved manglende rettidighed. For at give en god borgerbetjening med samtidig hensyn til det økonomiske omfang af indsatsen er der derfor højeste fokus på især rettidighed og for at udvikle tilbud, der både er kvalitativt tilfredsstillende og samtidig er økonomisk overkommelige. Dette indgår i ny aktiveringsstrategi, som er under iværksættelse, og hvis effekt ventes at udvikle sig i løbet af Aktiveringsgrad, ikke-forsikrede ledige. Aktiveringsgraden for de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 12 procentpoint i løbet af det sidste år til et niveau på 54 % i februar Det er bedre end det gennemsnitlige niveau i klyngen, hvor aktiveringsgraden er på 47 %. Udviklingen er forbedret jævnt hen over året. For gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden steget med 10 procentpoint til et niveau på 30 %. Det gennemsnitlige niveau i klyngen er på 29 %. Niveauet har været jævnt stigende i årets løb. Jobcenter Mors vil arbejde for fortsat at øge aktiveringsgraden for denne gruppe, både ved videreudvikling af egne projekter og ved brug af anden aktør. Derudover vil der blive øget fokus på at udvide antal og forskellighed i aktiveringstilbud hos virksomhederne, såvel private som offentlige Rettidighed, ikke-forsikrede ledige For kontant- og starthjælpsmodtagere er rettidigheden løbende blevet forbedret i Ved udgangen af februar 2010 var rettidigheden for jobsamtaler på 87 % hvilket er 4 % 12

13 bedre end klyngen og tæt på målet om mindst 90% rettigheded. For første tilbud var rettidigheden 70 % mod klyngens 71 %. For gentagne tilbud var resultatet 54 %, hvor klyngens resultat var 64 %. Der er markant forskel mellem resultaterne for de arbejdsmarkedsparate og de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. For de arbejdsmarkedsparate er resultaterne godt på vej til at være tilfredsstillende, mens der for de ikkearbejdsmarkedsparate er et betydeligt forbedringspotentiale både set ud fra ønsket om at forbedre resultaterne generelt og i sammenligning med klyngen, der gennemgående har 10 procentpoint bedre resultater. Det skal dog understreges, at der er sket en forbedring i løbet af 2009, og at denne udvikling er fortsat i de første måneder af Ledigheden er som nævnt tidligere ret konstant for de ikke-forsikrede. Det viser sig også ved, at antal samtaler og afgivne tilbud er ret konstant med månedlige antal på henholdsvis ca. 115 for jobsamtaler, ca. 15 for første tilbud og henimod 25 for gentaget tilbud. At der er relativ mange gentagne tilbud skyldes længere gennemsnitlig ledighed, især ved de ikke-arbejdsmarkedsparate. Fokus på øget rettidighed for alle grupper kombineret med øget aktivering især for de ikkearbejdsmarkedsparate. Det indgår i ny aktiveringsstrategi. Der arbejdes på en række forbedringspunkter, bl.a. yderligere raffinering af mere effektiv udsøgningsmetodik for indkaldelse til samtaler og afgivelse af tilbud. Dette suppleres med mere systematisk brug af forskellige tilbudstyper. Der tænkes oprettet en aktiveringsbank, som indeholder en række konkrete aktiveringstilbud. Samlet vedr. rettidighed: Jobcentret har øget fokus på rettidighed i 2009 (som angivet i forrige års resultatrevision). Dette fokus fastholdes i først og fremmest af hensyn til borgernes rettigheder og kvalitetshensyn, men også for at øge effekten på et område, der har stor indflydelse på kommunens økonomi. Afledet heraf er der ekstra fokus på at sikre et bredt udbud af aktiveringsmuligheder via effektiv aktiveringsstrategi. 2. Besparelsespotentiale Nedenstående skema kompletterer de forrige resultater. I opgørelsen er tallene opgjort i kroner og viser den økonomiske effekt af forskellene, altså en relativ udvikling i forhold til klyngen. Tallene viser derfor ikke, om udvikingen absolut set er god eller dårlig, men hvordan den er i forhold til sammenligningskommunerne. Hvis det således går skidt (eller godt) alle steder, er der ingen udvikling i resultaterne. Oversigten viser derfor alene den potentielle besparelse både i fuldtidspersoner og i mio. kr. med sammenligning til klyngen. 13

14 Det skal bemærkes, at der i det samlede besparelsespotentiale ikke er fratrukket beløb i totalen for de målgrupper, hvor der er en potentiel besparelse. Det gælder både for den beregnede reduktion af fuldtidspersoner og besparelsespotentialet i mio. kr. Data opdateret den Besparelsespotentiale - Morsø Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,65 3, ,8 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,86 0, ,3 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,68 1, ,5 Introduktionsydelse 0,29 0, ,5 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,61 0, ,6 Sygedagpenge 2,56 2, ,3 Ledighedsydelse 0,46 0, ,4 Førtidspension 10,77 7, ,8 I alt 20,87 16, ,6 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Oversigten viser, at hvis resultaterne i Morsø kommune på alle områder svarede til klyngens resultater, ville den samlede målgruppe, der modtager forsørgelsesydelse kunne reduceres med 601 personer, og at der ville kunne spares 44,6 mio. kr. De helt væsentlige områder med ekstraforbrug er førtidspension og forsikrede ledige. Begge områder, der kun i begrænset omfang er indflydelse på, i hvert fald på kort sigt. Det er også tydeligt, at det er de samme to områder, der omfatter flest borgere, ret tæt fulgt af sygedagpengeområdet. Tidligere er der omtalt problemstillinger for førtidspensionsområdet. Her skal suppleres med den økonomiske vinkel. Besparelsespotentialet er 29,8 mio. kr. og viser er overforbrug på 441 fuldtidspersoner. Det er reelt umuligt at reducere førtidspension på kort sigt, da ydelsen ikke kan fratages, når vedkommende har fået den tilkendt, medmindre der er lavet tidsbegrænset bevilling, eller hvis personen har en betydelig arbejdsindtægt. 14

15 Som nævnt ovenfor viser resultaterne en relativ udvikling, der ikke nødvendigvis hænger sammen med, om indsatsen er fornuftig samlet set. For eksempel er det problematisk, at Mors står med et besparelsespotentiale på 1,6 mio kr. vedr. revalidering. Denne ydelse er fremadrettet og på nogle områder hæmmende for eksempelvis tilkendelse af førtidspension. Samlet vedr. besparelsespotentialet: Det overordnede billede viser, at det især er den målgruppe, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, hvor der er det største besparelsespotentiale. Bortset fra forsikrede ledige er det relativt små beløb, der kan spares ved at komme på niveau med klyngen. Der er dog stadig grund til at raffinere indsatsen, så det samlede resultat kan forbedres. Ikke kun for økononien skyld, men for bedre borger- og virksomhedsbetjening. Det er fortsat væsentligt at forholde sig kritisk og aktivt til de statistiske oplysninger, så de forskelllige målinger også giver mening. Morsø kommune agter derfor at øge fokus på effekten af indsatsen f. eks. ved at viderudvikle det igangværende udviklingsprojekt om Resultatbaseret styring. 3. Scorecard Ministerens mål Efterfølgende oversigt viser resultater for Mors og klyngen for ministerens mål for 2009 opgjort ved årsskiftet og den udvikling, der har været i forhold til samme måned sidste år. Den samlede placering er beregnet ud fra, hvordan jobcentret har klaret sig indenfor de enkelte målgrupper. Jobcentret har januar 2010 placeringen som nummer 3 ud af de 12 jobcentre i klyngen og er markeret med gråt. Hen over året har Jobcentrets placeringer varieret. Den gennemsnitlige placering er nr. 4. Der er gennemgående gode resultater vedr. sygedagpengeforløb og unge, mens resultaterne for arbejdskraftreserven har været nogenlunde ligeligt over og under l klyngeresultatet. 15

16 Opdateret Scorecard - Morsø Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Jan 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Dec 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Jan 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Jammerbugt , , ,3 1 Halsnæs , , ,5 2 Morsø , , ,4 2 Assens , , ,2 3 Brønderslev , , ,1 3 Vesthimmerland , , ,3 4 Middelfart , , ,5 5 Tønder , , ,0 5 Faaborg-Midtfyn , , ,9 6 Kerteminde , , ,4 6 Nordfyns , , ,9 7 Billund , , ,4 8 Hele klyngen , , ,0. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering Der er i tidligere afsnit redegjort for de forskellige områder, så det gentages ikke her. Her skal til gengæld igen omtales målemetodens styrke og svagheder. Man er på centralt hold meget glade for sammenligninger, på nudansk benchmark. Styrken er selvsagt, at sammenligning bliver tydelig og let at forholde sig til. Svagheden er også til at få øje på. Alle målinger er relative. Det følger heraf, at en udvikling godt kan være negativ, men hvis den bare er mere negativ i klyngen, vil resultatet vise en relativ god score. Det er selvfølgelig korrekt - relativt set, men et dårligt resultat bliver ikke bedre af, at andre har endnu dårligere resultater. Det vil derfor altid være et fokuspunkt for jobcenter Mors også at vurdere en udvikling ud fra absolutte tal og resultater. 16

17 4. Scorecard Rettidighed Den følgende oversigt viser, hvordan jobcentrenes rettidighed har udviklet sig i 4. kvartal 2009 og hvordan jobcentrene har klaret sig i forhold til hinanden. I tilfælde hvor et jobcenter har overholdt den overordnede målsætning for rettidighed er det pågældende felt markeret med grøn. Den næstyderste kolonne til højre viser, hvor mange jobsamtaler eller aktiveringstilbud, det pågældende jobcenter mangler for at opfylde rettidigheden. Det skal understreges, at rettidighedsopgørelserne ikke er korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel eller andet. Rettidighed 4. kvt 2009 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Thisted Frederikshavn/Læsø Vesthimmerland Morsø Aalborg Jammerbugt Brønderslev Hjørring Rebild Mariagerfjord Nordjylland Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Placering i grupper (12 i DK) 3.kvt.2009 Morsø Hele landet kvt Morsø Hele landet kvt.2009 Morsø Hele landet Gennemsnit for 2009 Morsø Hele landet Jobcentret er gennemsnitligt over året placeret i midterfeltet. På A-dagpengeområdet har jobcentret opfyldt de overordnede rettidighedskravene på alle 3 målområder. På kontant- og starthjælpsområdet har jobcentret ikke opfyldt nogle af rettidighedskravene. I 2 ud af 5 målområder ligger jobcentrets rettidighed ikke langt fra de overordnede krav. 17

18 Som tidligere nævnt er det især vedr. de ikke-arbejdsmarkedsparate, at der er mangler. Der er sket en betydelig positiv udvikling i løbet af 2009, og denne udvikling er fortsat i Det er et fortsat fokuspunkt for Jobcentret. Der er nogen opmuntring i det forhold, at der gennemsnitlig kun manglede 61 jobsamtaler og aktiveringstilbud for at opfylde rettidighedskravene. Det viser, at jobcentret har potentiale til at opfylde målsætningerne med relativ begrænset og fokuseret indsats. 5. Konklusion og Perspektivering Alt i alt vurderes resultatet for Jobcenter Mors s indsats i 2009 som tilfredsstillende, og starten på 2010 forløber acceptabelt. Højeste fokus har været at få ledige direkte og hurtigst muligt i job, og syge tilbage til arbejdsmarkedet. Hvor det ikke har været muligt, har virksomhedspraktik, jobtræning i form af løntilskudsjob samt vejledning og målrettet opkvalificering været de primære aktiveringsredskaber. Det skal understreges, at den voldsomt stigende ledighed har vanskeliggjort indsatsen med hurtigt i job såvel i ordinært job eller løntilskudsjob. Der har fortsat været fokus på at finde job til ledige og finde kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Virksomhederne har efterspurgt væsentligt mindre arbejdskraft i Det hænger naturligt sammen med ledighedsstigningen. Der har dog også på især det offentlige arbejdsmarked været områder, hvor der fortsat har været efterspørgsel efter arbejdskraft igennem jobcentret. Der har i hele 2009 været fokus på en indsats med jobfastholdelse som mål. Det gælder indsats for at medvirke til, at unge under 30 år hurtigst muligt kommer i gang med job eller uddannelse, og der har været fokus på en indsats, hvor også de langtidsledige og marginaliseringstruede på arbejdsmarkedet har haft mulighed for at komme i job. Jobcenter Mors har haft gode redskaber som eksempelvis projekt virksomhederne har hovednøglen til reduktion af sygefraværet, projekt unge i job eller uddannelse og opfølgning på projekt nyt perspektiv i dit arbejdsliv. Dette suppleret med temamøde om sygeliggørelse samt to tilfredshedsundersøgelser for henholdsvis borger- og virksomhedstilfredshed med Jobcenter Mors s ydelser har været med til at forbedre indsatsen og bidraget til en god indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De nævnte projekter er alle støttet af Det lokale Beskæftigelsesråd, der også har medfinansieret projekt Resultatbaseret styring der afsluttes medio De betydelige reduktioner i arbejdsudbud i 2009 har medført, at mange ledige ikke kan få nyt job med deres nuværende kvalifikationer og kompetencer. Jobcenter Mors inspirerer til, at de ledige søger uddannelse og tilegner sig specifikke kvalifikationer. Lokalområdet er præget af generelt lavt uddannelseniveau, og tilsvarende relativt begrænset uddannelseudbud især på mellemlange og lange uddannelser 18

19 Jobcenter Mors har i 2009 været i dialog med de fleste virksomheder med mere end 5 ansatte, i form af informationsmateriale og med tilbud om besøg. Samtidig er der påbegyndt arbejde med at etablere partnerskabsaftaler med de virksomheder, der ønsker at indgå i et tættere samarbejde med jobcentret. Forholdet til det lokale erhvervsliv og arbejdemarkedsparterne prioriteres højt. Jobcenter Mors agter at bidrage aktivt til såvel kommunens erhvervsstrategi som fornyelse og skærpelse af den interne indsats via ny aktiveringsstrategi. Det er således Jobcentrets opfattelse, at Mors på trods af den store ledighed er godt rustet til at møde fremtidens udfordringer, både på kort sigt med fokus på mange ledige, men også på langt sigt, hvor den demografiske udvikling givetvis vil medføre, at der kan blive mangel på arbejdskraft. 19