Planstrategien er udarbejdet som debatoplæg forud for revision af kommuneplanen og indeholder en beslutning om delvis revision af denne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategien er udarbejdet som debatoplæg forud for revision af kommuneplanen og indeholder en beslutning om delvis revision af denne."

Transkript

1 Natur og Miljø Planstrategi 2011 Offentliggørelse af Planstrategi 2011 Dato: Sagsnr.: Navn: Marianne D. Galsgaard Direkte tlf.nr.: Den 29. august 2011 vedtog Morsø Kommunalbestyrelse, Planstrategi Planstrategien er udarbejdet som debatoplæg forud for revision af kommuneplanen og indeholder en beslutning om delvis revision af denne. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til planloven offentliggøre en planstrategi inden udgangen af 2011, som skal indeholde En vurdering af udviklingen og en strategi for den fremtidige udvikling, herunder for Agenda 21 - området En beslutning om, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen Kommunalbestyrelsen har valgt 5 temaer, som skal fokuseres særligt på i de kommende 4 år 1. Bosætning 2. Erhverv og turisme 3. Masterplan Nykøbing centrum 4. Sundhed 5. Lokal Agenda 21 Spar papir og porto - få en reol eller to i overskud. Hvis du har fået dette brev med posten, kan du skifte til digital post. Du kan tilmelde dig på Spørg os, hvis du er i tvivl. Tak for hjælpen. Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors tlf

2 2 Planstrategien offentliggøres i perioden 9. september 4. november 2011 og kan ses på hos Morsø kommune, på Morsø Folkebibliotek eller fås ved henvendelse på telefon Bemærkninger og kommentarer kan frem til 4. november sendes til: Morsø kommune Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors Mrk. Planstrategi Eller på Planstrategien offentliggøres i medfør af Planlovens 23a og annonceres i Morsø Folkeblad fredag den 9. september Yderligere oplysninger kan fås hos Marianne D. Galsgaard på tlf eller mail Venlig hilsen Lauge Larsen / Per Flemming Laursen Borgmester Kommunaldirektør Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors tlf

3 Planstrategi 2011 Morsø Kommune

4 Forord Jeg er glad for at kunne præsentere forslag til Planstrategi 2011 for Morsø Kommune. Kommunalbestyrelsens visioner og målsætninger for kommunens udvikling de kommende 4 år, fremgår af Strategien. Planstrategi beskriver Kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanlægningen og for Lokale Agenda 21 i henhold til planloven. Planstrategien er med til at skabe sammenhæng mellem de overordnede visioner for kommunens udvikling, og de indsatsområder og projekter, der skal realisere visionerne. Morsø Kommune står overfor betydelige økonomiske udfordringer bl.a. på grund af krav om nulvækst i en række år frem. Der er store udfordringer på beskæftigelsesområdet, som følge af virksomhedslukninger, og endelig vil Fjordbank Mors nylige lukning muligvis få betydning for kommunens økonomiske råderum og for den erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at fokusere på kommunens styrkesider, hvor bl.a. turisme er et stærkt aktiv. I forbindelse med lukningen af Fjordbank Mors, har Morsø Kommune taget initiativ til at opprioritere arbejdet med en handlingsorienteret vækst- og udviklingsstrategi for Mors. Der skal arbejdes med de områder, der i forvejen er nævnt i erhvervsstrategien. I den administrative styregruppe sidder embedsmænd fra bl. a. Morsø Kommune, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Region Nordjylland. Der er således markant fokus på erhvervsudvikling og bosætning, men også på interne effektiviseringer på nye innovative måder. Mors har enestående natur, landskaber, landsbyer og bysamfund, rige kulturarv, og det særdeles aktive lokale kultur- og foreningsliv, samt et driftigt erhvervsliv - altsammen styrker, som vi skal udnytte i øens udvikling. Kommunalbestyrelsen inviterer alle borgere, foreninger, organisationer, erhvervsliv og samarbejdspartnere til at deltage i debatten om strategiforslaget, og til at komme med kommentarer, forslag osv. i løbet af høringsperioden. Borgmester Lauge Larsen 2

5 Indhold Forord 2 Indhold 3 Revisionsbeslutning 4 Læsevejledning 7 Grundlag for planstrategien 8 Tema 1 Bosætning 16 Tema 2 Erhverv og turisme 18 Tema 3 Masterplan - Nykøbing centrum 20 Tema 4 Sundhed 22 Tema 5 Lokal Agenda Planlægning siden sidst 28 Høringsoplysninger Bagsiden 3

6 Revisionsbeslutning Kommunalbestyrelsen skal i fl g. planloven offentliggøre en planstrategi inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode dvs Strategien skal indeholde En vurdering af udviklingen og en strategi for den fremtidige udvikling, herunder for Agenda 21-området En beslutning om, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen Den gældende Kommuneplan , er den første kommuneplan efter nedlæggelsen af amterne og er derfor meget forskellig fra de tidligere kommuneplaner, bl.a. fordi den indeholder retningslinjer for en lang række temaer, som tidligere var i regionplanen, herunder det åbne land. Derudover er kommuneplan 2009 helt digital, hvilket gør det muligt at lave en løbende opdatering af planen. Kommuneplanen indeholder udmøntningen af dele af Planstrategi 2008 bl.a. fokus på bosætning, ferie og turisme, friluftsliv, masterplan for Nykøbing, nyt bymønster, detailhandelsstrukturplan, beskyttelse/benyttelse af det åbne land, herunder en landskabskaraktervurdering (Plan09), der dækker hele øen og implementering af kulturmiljøerne. Kommuneplan 2009 er udtryk for en tilnærmelsesvis total planrevision. Da kommuneplanen har fået en endnu mere central rolle, som den samlende plan, især for den fysiske planlægning, er der en række andre planer, som har tilknytning til eller indvirkning på planen, som f.eks. de statslige vand- og naturplaner. Det er derfor forventeligt, at kommuneplanen ikke fremover vil blive revideret i sin helhed, men, at der derimod vil være tale om en rullende planlægning, så den ændres i forbindelse med sektorplaner (f.eks. spildevandsplan) eller temarevideres (f.eks. vindmølleplanen). Med den digitale udgave af kommuneplanen, vil den således hele tiden være opdateret med de ændringer, der er vedtaget i henhold til planloven. I forbindelse med planstrategien skal revisionsomfanget af kommuneplanen angives og der vil være en række temaer, der skal konsekvensrettes i forbindelse med primært anden planlægning. Derudover er der en række planer, som klimaplanen og erhvervsstrategien, der kan medføre hensigtsmæssige rettelser - særligt som redegørelse. 4

7 Beslutning om delvis revision I nedenstående skema er de temaer (retningslinjer og redegørelse) der forventes revideret angivet med kursiv og det der forventes genvedtaget er angivet med fed. Energi og klima - opdates jf. Klimaplan Sundhed - opdates sundhedsprofi l (2010) Byudvikling - udvikling af Nykøbing mod nord, generel afvejning ift. Vand- og naturplaner Byfornyelse og bevaring - supplerende beskrivelse af landsbyfornyelsen Masterplan for Nykøbing - supplerende planlægningstemaer f.eks. byudvikling Erhverv og beskæftigelse - indsatser beskrives Landområdet - supplerende beskrivelse i forhold til planlovsændring Detailhandel - udlæg af en butik på mere end 2000 m2 for udvalgsvarer i Nykøbing centrum Veje og stier - eventuelle arealudlæg affødt af trafi ksikkerhedsplanen indsættes Trafi ksikkerhed - indsatser beskrives Havne og fi skeri - beskrivelse af at planlægning skal ske ud fra en helhedsbetragtning Parkering - supplerende beskrivelse affødt af infrastrukturplan for Nykøbing Turisme og ferieliv - indsatser beskrives, evt. arealudlæg Sommerhusområder Friluftsliv - indsatser beskrives, evt. arealudlæg - støttepunkter langs kysten gennemgås Sport og idræt - supplerende beskrivelse, bl.a. med planerne for Dueholm Mark Lystbådehavn - beskrivelse af at planlægning skal ske ud fra en helhedsbetragtning Natur Genopretning af pleje af naturen - udpegning af lavbundsarealer hhv. til genopretning af naturen og til vådområder. Diverse vedr. vandløb og søer jf. Natur og vandplan Landskab Geologi og råstoffer - beskrivelse jf. ny råstofplan Nye skove - natur og vandplan giver input til ny skovrejsningsplan Landbrug - udpegning af de primære jordbrugsarealer revideres, udpegning af områder til placering af store husdyrbrugs drifts- bygninger og anlæg Drikkevand - supplerende retningslinjer, evt. Forurenet jord Spildevandsrensning - supplerende beskrivelse jf. spildevandsplan + tillæg Vindmøller - ny vindmølleplan indarbejdes som KP tillæg Energiforsyning - udpegning af areal til biogasanlæg + supplerende beskrivelse Rammer Det forventes, at der sker en begrænset revision af enkelte rammer 5

8 De temaer, der revideres, er altovervejende som følge af ændringer i planloven, bl.a. med krav om udpegning af arealer til placering af biogasanlæg, store jordbrug m.v. og som følge af Vand- og naturplanerne. Planstrategien forholder sig, i forhold til revisionsbeslutningen, bl.a. til Landsplanredegørelsen 2010 og til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Derudover vil hovedstrukturen skulle revideres i henhold til bl.a. ny skolestruktur. Endelig forventes det igangværende arbejde med at analysere styrker i forbindelse med udarbejdelse af vækst- og udviklingsplanen at få afsmittende virkning på kommuneplanen. Nogle afsnit i kommuneplanen forventes genvedtaget, dog med opdateringer af f.eks. links og fakta. Borgerinddragelse Den seneste planstrategi blev til som en del af udviklingsprojektet Vision 2010 og indeholdte en stor grad af borgerinddragelse, som udmøntede sig i en lang række forslag, som indgår i kommuneplanen. Der er således en lang række aktiviteter, der fortsat følges op på. Da kommuneplanen som udgangspunkt revideres via sektorplaner og temaplaner, vil borgerinddragelsen primært fi nde sted i forbindelse med udarbejdelse af disse planer. Men da planstrategien omfatter hele kommuneplanen forud for revisionen af denne, er alle indlæg relevante at få i spil. Planstrategien offentliggøres i henhold til planloven. 6

9 Læsevejledning Planstrategi 2011 er opbygget med et indledende afsnit, der beskriver planlovens krav til indhold i planstrategien. Derefter beskrives grundlaget for Planstrategi Det bygger på analyser af befolkningsudviklingen m.v., samt sammenhængen til Morsø Kommunes øvrige visioner og strategier. I afsnittet beskrives de overordnede rammebetingelser, som Planstrategi 2011 agerer i forhold til. Efter det indledende afsnit, indeholder planstrategien særskilte afsnit for de i alt 5 temaer, herunder Lokal Agenda 21, der er valgt som særlige politiske og ledelsesmæssige fokusområder for kommunens arbejde i de kommende år. Temaerne er: - Bosætning - Erhverv og turisme - Masterplan og Nykøbing centrum - Sundhed - Lokal Agenda 21 7

10 Grundlag for planstrategien Planstrategien tager bl.a. udgangspunkt i Planstrategi 2008, som var en del af udviklingsprojektet Vision 2010, hvorfra mange visioner er videreført som mål i Kommuneplan Der er derfor målsætninger i kommuneplanen, som der allerede arbejdes med, mens andre kan tages op på et senere tidspunkt. Det overordnede politiske arbejdsgrundlag er i valgperioden Helhed i velfærd Offensiv erhvervs- og turiststrategi med fokus på bred involvering af aktørerne Bæredygtigt økonomisk grundlag Sammen er vi bedst udvikling Klima, energi og miljø som Mors-profi l og grundlag for udvikling. Indsatser Der er indsatser i gang på alle ovenstående områder. Helhed i velfærd I efteråret 2010 er arbejdet med etablering af en ny administrativ struktur på velfærdsområderne i sat i gang. Arbejdet har til formål at sikre en optimal ressourceudnyttelse, helhed og sammenhæng i personsagsbehandlingen, samt tværgående koordinering ved en yderligere samordning af indsatsen på børne-, uddannelses-, unge-, beskæftigelses- og boligområderne. Derudover skal der skabes yderligere sammenhæng mellem kultur- fritids- og sundhedsområderne. Der er efterfølgende etableret tre serviceområder; Social & Sundhed, Børn & Undervisning og Job & Borgerservice, samt et velfærdssekretariat, der bl.a. varetager tværgående koordinering, projektledelse, budgetopfølgning m.v. Offensiv erhvervs- og turiststrategi Fjordbank Mors lukning i juni 2011 kan muligvis få betydning for Morsø Kommunes økonomiske råderum og for den erhvervsmæssige udvikling i kommunen. I forbindelse med bankens lukning har kommunen taget initiativ til at opprioritere arbejdet med en handlingsorienteret vækst- og udviklingsstrategi for Mors. Der skal arbejdes med de områder, der i forvejen er nævnt i Erhvervsstrategien (2010). Der skal bl.a. laves en analyse af kommunens styrkepositioner, da det forventes at være inden for disse, der kan laves tiltag, som særligt styrker 8

11 udviklingen - en udvikling, der blandt andet har til hensigt at tiltrække nye virksomheder og borgere. I den administrative styregruppe sidder embedsmænd fra bl.a. Morsø Kommune, Økonomi- og erhvervsministeriet og Region Nordjylland. Planstrategien indeholder et særligt tema om Erhverv og Turisme, som bl.a. bygger på Erhvervsstrategien, men en større analyse kan afdække yderligere temaer, der vil være relevante for kommuneplanrevisionen. Bæredygtigt økonomisk grundlag Morsø Kommune har, som mange andre kommuner i landet, store økonomiske udfordringer, både grundet den generelle fi nansielle situation, og krav om 0-vækst i den kommunale sektor. Grundlæggende er de primære serviceområder under pres, bl.a. på grund af skattestop, stigende overførselsudgifter og faldende indtægter som følge af vigende befolkningsgrundlag. Derfor har Kommunalbestyrelsen vedtaget en 4-årig Bæredygtighedsstrategi, der skal være med til at sikre kommunens fortsatte økonomiske bæredygtighed. Et mål er, at der arbejdes systematisk med løbende innovation og effektivisering af organisation, arbejdsgange og service- og driftformer. Sammen er vi bedst udvikling I udviklingsprojektet Vision 2010 er et af de overordnede udviklingstemaer Sammen er vi bedst, med fokus på bl.a. god ledelse og udvikling heraf. Arbejdet har bl.a. resulteret i en række kodeks, der ligger i tråd med værdierne Dynamik, Hjerterum og Pålidelighed. Der er stor fokus på inddragelse af borgere, erhvervsliv og ildsjæle, der i samarbejde med kommunen kan fi nde nye måder at gøre tingene på. Der arbejdes pt. med en Borgerinddragelsespolitik, der beskriver borgerinddragelsesmetoder og målsætningen for arbejdet. Som opfølgning på Bæredygtighedsstrategien, er der i efteråret 2010 arbejdet med et kompetenceudviklingsforløb for ledergruppen, som har strategisk fokus på effektiviseringer på nye innovative måder. Alle ledere har i samarbejde med medarbejderne stillet en række forslag til andre måder f.eks. at tilrettelægge arbejdsgange på, så der kan ske effektiviseringer for at minimere behovet for besparelser og serviceforringelser. Det fælles kompetenceforløb har styrket tilgangen til Sammen er vi bedst for tillid og samspil i ledergruppen og mange medar- 9

12 bejdere har oplevelsen af, at synlighed, åbenhed og involvering i forløbet giver øget medansvar, arbejdsglæde og motivation. Selvom der pt. er øget arbejdsløshed, vil kommunen inden for en årrække komme til at mangle arbejdskraft, når de store årgange går på pension. Det stiller store krav til både fastholdelse og rekrutteringen af de fremtidige medarbejdere til kommunen. Klima, energi og miljø som Mors-profil Som et led i opfyldelsen af kommunens målsætninger om at sætte klima- og energiområdet i fokus har kommunen indgået klimaaftaler med Danmarks Naturfredningsforening og med Center for Energibesparelser. Begge aftaler forpligter Morsø Kommune til at gøre en aktiv indsats for at reducere de kommunale bygningers energiforbrug og indføre vedvarende energi. Visionerne er, at vi som klimakommune vil medvirke til reduktion af CO 2 og være i front på klima- og energiområdet. Målsætningen er, at Mors i 2025 bliver selvforsynende med vedvarende energi til opvarmning og bliver storproducent af el fra vedvarende energi med en produktion på 200% i forhold til tallet i Målet er at Mors skal være CO 2 -neutral i fremtiden, hvilket skal ske ved at reducere energiforbruget og samtidig øge andelen af den vedvarende energi. Målsætningen er, at kommunen som virksomhed i 2025 opnår mindst 30% reduktion af CO 2 udledning i forhold til Klimaplan for Morsø Kommune er vedtaget i foråret og indeholder en handlingsplan for hvordan fremtidens klimaindsats kan håndteres. I Klimaplanen angives to spor for at møde udfordringer og opfylde forpligtigelser både nationalt, men også globalt. Klimaindsatsen kræver handlinger både i forhold til forbedringer af klimaet ved reduktion af CO 2, og tilpasninger til et ændret klima. Klimaplanens del 1 omhandler reduktion af CO 2 i form af besparelser på energiforbrug samt omlægning til vedvarende energi. Aktiviteter og tiltag indenfor indsatsområderne er kommune, boliger, virksomheder, landbrug, transport samt tværgående indsatsområder som fysisk planlægning, energiforsyning og kommunikation / profi lering 10

13 Klimaplanens del 2 omhandler tilpasning til et ændret klima med fl ere oversvømmelser fra nedbør, stigende grundvandspejl samt fl ere oversvømmelser fra Limfjorden. Aktiviteter og tiltag indenfor indsatsområderne er identifi cering af problemer og problemområder, afbødende foranstaltninger, fysisk planlægning herunder spildevandsplanlægning, samt information til borgere. Statistik og prognoser Befolkningsudvikling Prognoserne viser at befolkningstallet fortsat falder. I 2020 vil der således være i alt ca indbyggere mod i begyndelsen af Befolkningsudvikling Morsø Kommune år 11

14 Udviklingen i alderssammensætningen vil give en større andel af ældre indbyggere frem mod Nedenstående fi gurer viser aldersfordelingen i 2010 og fremskrivning i 2020*. Det er en udvikling, der gør sig gældende i hele landet, men er mere udtalt i kommunen. Det betyder også, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Morsø ,9% 18,7% 29,0% 28,4% Morsø ,5% 18,2% 27,0% 33,4% 0-19 år år år 60+ Uddannelsesniveau Befolkningens uddannelsesniveau er lavere end på landsplan og for Region Nordjylland. Uddannelsesniveau 2010, procent af befolkning i alt Hele landet Region Nordjylland Morsø Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 12 *kilde, Regional Udvikling, Morsø udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen, 2011

15 Tendensen er dog, at der sker en forskydning mod et højere uddannelsesniveau - også på Mors. Nedenstående viser status 2000, 2010 og fremskrivning 2020* ,1% 38,2% 13,3% 2,5% ,8% 39,9% 16,3% 2,9% ,1% 39,0% 18,7% 3,2% Ufaglært Erhvervsfaglig KVU og MVU LVU Indkomstforhold I følge en opgørelse i Penge & Privatøkonomi (nr. 2, 2011), vil en modelfamilie bo i den 3. billigste kommune i hele landet, ved at bo i Morsø Kommune - kun Tønder og Lemvig er billigere. I regionen har morsingboerne også det største rådighedsbeløb, som det fremgår af nedenstående*. Rådighedsbeløb i kr. for en modelfamilie, 2010 Kommune Rådighedsbeløb (inkl. Boligudgifter) Rådighedsbeløb (ekskl. Boligudgifter) Morsø Læsø Vesthimmerland Jammerbugt Rebild Hjørring Mariagerfjord Brønderslev Thisted Frederikshavn Aalborg Region Nordjylland Hele landet Modelfamilien To voksne og to børn Husstandsindkomst: kroner Bil: Golf 1,6 *kilde, Regional Udvikling, Morsø udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen,

16 Erhvervsudvikling Morsø Kommune har traditionelt haft mange arbejdspladser inden for landbrug, træindustrien samt bygge og anlæg. Tabellen viser erhvervsfordelingen i 2009 og forskellen i procent fra Beskæftigede efter branche i Morsø kommune 2009 Vækst i % Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding 65 7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Plast-, glas-, kemisk og betonindustri Metal-, maskin- og elektronikindustri Møbel og anden industri mv Renovation, energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Tv, radio, it- og informationstjenester Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning 85-2 Rådgivning, reklame, rengøring og anden service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsen Socialeinstitutioner Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet I alt Udviklingen i fordelingen af beskæftigede inden for brancherne, har ændret sig siden 2007, mens antallet af arbejdspladser i kommunen er næsten uændret. 14

17 Landbrug m.v. Fremstilling Privat service Offentlig adm. M.v. Ledighed Selvom antallet af ledige er faldende, er der stadig en høj ledighed i kommunen, sammenlignet med Region Nordjylland og landet som helhed* ,8 8 6,9 6,5 6,2 6, Morsø Region Nordjylland Hele landet maj 2010 maj 2011 *kilde, Regional Udvikling, Morsø udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen,

18 Bosætning Vision Morsø Kommune er en overskuelig, borgernær kommune. Der er ikke langt fra idé til handling. Det nære, trygge og lokale skal være en kvalitet, der gør det attraktivt at bo i kommunen. Vi vil gerne være et samfund med en mangfoldighed, en kommune med højt til loftet, hvor der er plads til individualitet og fællesskab. En kommune, der skaber gode rammer for kreative løsninger, innovation og selvstændighed. Morsø Kommune skal være en kommune, der kan imødekomme de behov, vores nuværende og fremtidige indbyggere har, både i forhold til uddannelse, arbejdsmuligheder, kultur, fritid og socialt liv. I den forbindelse, vægter vi et godt bymiljø, god infrastruktur og interessante naturog landskabsoplevelse. Udfordringer og muligheder Morsø Kommune deler vilkår med en række andre kommuner i landets udkantsområder, med et faldende befolkningstal. I en spørgeskemaundersøgelse*, er alle, der fl yttede til eller fra kommunen i 2010, blevet udspurgt om deres motivation for enten at fl ytte til eller fra Mors. Det er primært personlige relationer, der betyder noget for tilfl ytning. Naturen spiller en rolle for den ældre gruppe af tilfl yttere, mens boligpriserne betyder noget for den yngre del. Kulturliv, fritidsaktiviteter, handelsliv og offentlig service umiddelbart betyder mindre. Desuden er jobmuligheder meget vigtig, men kun for en mindre gruppe. Derudover angiver en del et lavt tempo og mindre stress som en betydende faktor. Næsten halvdelen af frafl ytterne er unge under 24 år, og ca. 70 % er under 35 år, hvilket vil sige at det primært er unge, der fl ytter fra øen. For frafl ytterne i 2010, gælder at over en 1/4 udgøres af unge med en gymnasial uddannelse, der fl ytter for at få en uddannelse. Hertil kommer en gruppe, hovedsageligt yngre under 35 år med en erhvervsrettet uddannelse, som fl ytter bl.a. efter arbejde. Lysten til at bo i en større by angives også som årsag, men dog har hele 60 % af denne gruppe oplevet ændringer i deres parforhold, som også tillægges betydning. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse, og i mange tilfælde er de nødt til at forlade Mors i den sammenhæng. Men for at kunne tiltrække dem efter endt uddannelse, er det vigtigt, at de har gode oplevelser og relationer at vende tilbage til. Morsø Kommune skal være en attraktiv kommune at være ung i, hvor der er plads til udfoldelse og mulighed for at have indfl ydelse på nærmiljøet. 16 *Undersøgelsen er lavet af elever fra Morsø Gymnasium, forår 2011

19 Seniorliv - en ressource I årerne fremover, vil der være vækst i den ældre del af befolkningen i kommunen. De fl este er aktive, ressourcestærke og samfundsengagerede borgere. Morsø Kommune vil gerne understøtte og gøre brug af denne gruppes styrker, og skabe bedre rammer for dem, vi ved, der bliver fl ere af. Der skal være fokus på, at de ældre har mulighed for et aktivt og godt seniorliv. Landsbyerne Landsbyerne tilbyder andre kvaliteter end større byer, og det er afgørende for landsbyernes udvikling, at man oplever en særlig kvalitet i de nære omgivelser. Derfor skal der fortsat være fokus på at styrke kvaliteten i landsbymiljøerne med en lang række tiltag som byfornyelse og områdefornyelse, bevaring af kulturarv og bedre muligheder for adgang til landskabet og naturen. Udviklingen i landsbyerne kan også handle om, at øge kvaliteten af bygningsmassen gennem nedrivning af de dårligste huse og istandsættelse af den øvrige bygningsmasse. Natur Mors har en storslået natur og enestående landskaber, som er en væsentlig faktor i forhold til at kunne fastholde og tiltrække fl ere borgere. Der skal fortsat være mulighed for oplevelser i naturen, med fokus på at integrere hensyn til plante- og dyrelivet. Forholdet mellem beskyttelse og benyttelse skal afvejes i planlægningen, med henblik på at skabe plads til begge dele. Vi vil særligt arbejde med at styrke profi lering og kommunikation med fokus på værdier som tryghed og natur og undersøge mulighederne for at udvide bosætningsmulighederne, bl.a. i sammenhæng med naturgenopretningsprojekter m.v. fokus på et bredt og varieret udvalg af boligtilbud, der kan tiltrække forskellige målgrupper fortsat fokus på forbedring af bymiljøerne i de små landsbyer, blandt andet gennem byfornyelsesloven og samarbejde med det aktive foreningsliv. udvikle byerne med udgangspunkt i lokale potentialer og i overensstemmelse med udpegningerne i Bymosaikken at styrke Morsø Kommunes fortsatte mulighed for rekruttering af kompetente medarbejdere blandt andet gennem større synlighed om Morsø Kommune som en attraktiv arbejdsplads 17

20 Erhverv og turisme Vision Et stærkt erhvervsliv og en stor turistbranche er vigtig for velfærden i Morsø Kommune. En satsning på turisme og bedre rammer for innovation og iværksætteri skal være med til at bane vejen for fremtidens job. For at opnå global gennemslagskraft og synlighed, er det nødvendigt at samarbejde regionalt. I hele Morsø Kommune, skal der satses på at udnytte fremtidens vækstmuligheder indenfor blandt andet energi og miljø, landbrug, turisme og oplevelsesøkonomi. Virksomhederne i Morsø Kommune skal selvfølgelig være en del af disse tiltag. Nye idéer og nye stærke samarbejder, skal fremmes ved at understøtte branche-netværk og en erhvervsvenlig indgang til kommunen. Turisme og naturoplevelser er to vigtige områder, hvor Morsø Kommune har en styrkeposition, og hvor globaliseringen er en medspiller. Vi skal formidle historie og natur på en nutidig facon og samtidig arbejde målrettet for at gøre historien, kulturen og naturen til en god forretning, uden at gå på kompromis med indholdet. Udfordringer og muligheder Erhvervsudvikling og et driftigt erhvervsliv er afhængig af gode rammebetingelser. Ved lokalisering ser nye virksomheder på forskellige faktorer, hvoraf mange er sammenfaldende med dem, man ser på ved bosætning; infrastruktur, afstande til centrale steder, omgivelser, lokale ressourcer, sammenhængskraft i erhvervslivet og selvfølgelig prisen. For erhvervslivet er det vigtigt, at der er den fornødne kvalifi cerede arbejdskraft. Morsø Kommune har relativt få arbejdssteder inden for vækstbrancherne videnserhverv, handel og service. Dette udviklingstræk er en stor udfordring i en globaliseret verden, hvor færre og færre produktionserhverv kan klare sig i mod den billige arbejdskraft i andre dele af verden. Arbejdsstyrken på Mors er dog kendetegnet ved en høj stabilitet, pålidelighed og vilje til forandringer. En vej frem for arbejdsmarkedet på Mors er ved at satse på nicheproduktioner og netværksdannelser med henblik på blandt andet udvikling af nye produkter. Særligt indenfor klima og energi området er der en vilje til at nytænke og implementere alternative løsninger. Der er en stærk iværksætterånd og lysten til at drive eget fi rma er stor. En analyse i efteråret 2011, vil nærmere kortlægge de styrker, der skal satses på ved udviklingen af et endnu bedre og levekraftigt erhvervsliv på Mors. 18

21 I forbindelse med brandingprojektet Et stærkt image for Mors, peges der i et idékatalog på en række initiativer, bl.a. de gode værtsskab, samt udnyttelse af teknologi til information på f.eks. smartphones, så turister og andre hele tiden kan få oplysninger om de mange muligheder. Limfjorden og kysten er en enorm ressource for Morsø Kommune, både i forhold til de erhverv, der er afhængige af fjorden, men i høj grad også for turismen. Limfjorden er et attraktivt sejlerfarvand, hvor det er muligt at dyrke næsten alle former for vandsportsaktiviteter. I løbet af de sidste par år er der gjort en stor indsats af både private og kommunen for at forbedre lystbådehavnene. Langs kysterne er der unikke muligheder for at opleve fugle- og dyreliv på tæt hold langs Kystruten, en vandresti, der forløber langs kysten hele øen rundt. I det hele taget rummer Mors mange spændende naturoplevelse for friluftsinteresserede, og der er potentiale for at koble mange andre erhverv og oplevelser op på kystlandskaberne. Øen rummer mange muligheder for oplevelsesøkonomien i forbindelse med de helt unikke moler landskaber, der søger om at blive optaget på Unescos Verdensnaturarvsliste. Vi vil sætte særligt fokus på at arbejde målrettet med at udbrede kendskabet til øens ressourcer og muligheder, så Mors får et styrket og retvisende image som et attraktivt sted for erhverv og tilfl yttere udvikle mulighederne, der er peget på i Et stærkt image for Mors, som er et brandingsprojekt med fokus på bl.a. det gode værtsskab, vandet og naturen fortsat at være erhvervsvenlig i forhold til servicering af virksomheder ved blandt andet at skabe én indgang for erhvervslivet til kommunen en udvidelse af turistsæsonen i samarbejde med lokale aktører på turistområdet fortsat at udnytte de potentialer, der er i moler landskaberne at udnytte potentialer indenfor kystturismen og videreudvikle eksisterende og nye initiativer som f.eks. aktivitetsoversigt langs kystruten (Gateways) forbedre infrastrukturen, både det overordnede og lokale vejnet, samt udbygning af stisystemet med fl ere cykelstier 19

22 Masterplan - Nykøbing centrum Vision Nykøbing er kommunens hovedby, med potentialer indenfor mange områder, herunder erhverv, bosætning, turisme og detailhandel. Nykøbing skal tilbyde et varieret byliv og være en attraktiv bosætnings- og turistby, der har udvikling i detailhandel og erhverv. Udfordringer og muligheder Nykøbing har i en længere periode været under udvikling fra en by med store erhverv i bymidten, til en by, hvor det er serviceerhvervene og boliger, der har indtaget bymidten. Stedet, hvor Morsø Jernstøberi tidligere lå, er nu omdannet til plejecenter, butikker, bibliotek m.v. Senest er kommunen i samarbejde med Realdania igang med renovering af Støberitorvet, som er en del af den gamle jernstøberikarré. Derudover ligger den tidligere slagterigrund stadig som et potentiale for byen, med en attraktiv placering ud til Klosterbugten. Grunden vil kunne bruges til offentlige formål, boligformål og til liberale erhverv. Havnen er stadig en central del af bybilledet, hvilket den fortsat skal være. Der er dog en række udfordringer i at skabe bedre sammenhæng i midtbyen og få omdannet nogle af de centrale steder, så de bliver dynamoer for en positiv udvikling af Nykøbing. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 blev Masterplan for Nykøbing vedtaget. Planen udpeger en række indsatsområder, hvor der kan skabes bedre sammenhænge i Nykøbing med særlig vægt på omdannelse af byrum og etablering af stier i grønne passager. Nogle af indsatserne i masterplanen er påbegyndt, men den generelle fi nansielle situation gør, at der ikke er pres på udvikling af nye områder i Nykøbing, som f.eks. den gamle slagterigrund. Havnen rummer særlige potentialer, både med aktive erhverv og som tiltrækning for interesserede turister. Med fl ytning af busterminalen, er der åbnet op for etablering af en havneplads, der kan understøtte aktiviteter på havnen, som skaldyrsfestival og andre byfester. Infrastrukturen i Nykøbing er præget af de oprindelige indfaldsveje og mindre gadegennembrud. Vejstrukturen er problematisk særligt i forbindelse med Næssundvejs møde med midtbyen. Det er utydeligt, hvordan man kommer til bymidten og Vesterbro/Fruevej fungerer for mange som indkørsel til byen, hvilket gør at trafi kbelastningen her er høj. Jernbanevej er en vigtig trafi kvej for kørsel til og fra havnen, og fungerer godt til det formål, men vejen er en barriere for sammenhæng mellem bymidten og vandet. 20

23 Der er fortsat udvikling inden for detailhandelsområdet, hvor der er etableret nye butikker og også efterspørgsel på udbygningsmuligheder for fl ere. Det er vigtigt, at udviklingen sker i sammenhæng med bymidten, så gågaden ikke tømmes for kunder. Der ligger muligheder i at satse på et varieret udbud af specialforretninger i et attraktivt, hyggeligt og aktivt bymiljø, som kan konkurrere med større byer og storcentre. Der er gode muligheder for samarbejde med handelslivet omkring udvikling af gågaden og bymiljøet i forbindelse hermed. I planstrategien besluttes det at udlægge ramme i kommuneplanen til etablering af en butik på 2000 m 2 i Nykøbings centerområde jf. planloven. Ørodde er et bynært rekreativt område, der strækker sig fra bymidten til Østre Strand. Området rummer mange muligheder for udnyttelse af samspillet mellem by og vand. Der er uudnyttede potentialer i inden for vand- og sportsaktiviteter. Området er en del af områdefornyelsen i Nykøbing og inden for de kommende år, vil der blive arbejdet med en opdatering af området. Et af målene er bl.a. at anlægget bliver mere tilgængeligt med opholdssteder og der udarbejdes en plejeplan for området. Vi vil særligt arbejde med Infrastrukturplan for trafi kafviklingen i Nykøbing Placering af detailhandelsbutik på 2000 m 2 i centerområdet i Nykøbing Udvikling af Nykøbings grønne lunger, med særligt fokus på Ørodde som et bynært rekreativt område. Forskønnelse og omdannelse af eksisterende byområder i Nykøbing, herunder gågadekarréen, Slagterigrunden og havnepladsen Undersøge mulighederne for byudvikling nord for Nykøbing inden for kystnærhedszonen 21

24 Sundhed Vision Vi vil sikre en bæredygtig udvikling i Morsø Kommune en udvikling som sætter særligt fokus på klima, sundhed, borgerinddragelse. Udfordringer og muligheder Morsø Kommune har deltaget i en sundhedsundersøgelse sammen med de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Morsø Kommunes Sundhedsprofi l viser i store træk, at borgerne generelt har det godt. Der er dog områder, hvor der er plads til forbedringer, hvilket særligt drejer sig om: at nedbringe antallet af rygere at motivere borgerne til mere motion at motivere borgerne til en generel sundere livsstil at styrke indsatsen i forhold til kroniske sygdomme og psykiske lidelser Sundhedsprofi len viser, at det er relevant med fokus på køn og alder i forhold til ovennævnte udfordringer f.eks. i forhold til kvinders selvvurderede helbred, mænds kostvaner og unges forbrug af alkohol og tobak. Mange borgere er gode rollemodeller på disse områder, og arbejdet består derfor i at etablere tilbud og rammer for sund livsførelse, hvor alle borgere kan få hjælp. Tilbuddene skal ske i samarbejde med andre grupper af borgere, virksomheder og offentlige arbejdspladser. Sundhedscenter Limfjorden er et livsstilscenter, som formidler sund levevis til borgere i Morsø Kommune med sundhedsfremme, forebyggelse og rådgivning i fokus. Sundhedscenteret har konkrete forløb til forskellige målgrupper, samt råd og vejledning til den enkelte borger, til institutioner, foreninger og arbejdspladser på Mors. Her tilbydes også sundhedssamtaler som et gratis tilbud til borgere i alle aldersgrupper bosiddende i Morsø Kommune og generelt imødegår tiltag og aktiviteter de udfordringer, der i sundhedsundersøgelsen udpeges som indsatsområder. Der arbejdes på en stadig udvikling af initiativer med det formål, at den sundhedsfremmende indsats møder borgeren i alle de sammenhænge, hvor borgeren befi nder sig. 22

25 Sundhedsundersøgelsen peger på, at der særligt er udfordringer i forhold til borgere med psykiske lidelser. En nøgle til bedre sundhed for os alle, er bevægelse og motion. Derfor skal vi have fokus på mulighederne for at dyrke motion og adgangen til oplevelser i naturen, når vi planlægger, bygger nyt og udfører andre aktiviteter som naturgenopretning og vådområdeprojekter. Alle borgerne skal have mulighed for fysisk udfoldelse og naturoplevelser hvor man færdes og bor, og have mulighed for at være i og opleve naturen på tæt hold. De unikke værdier i naturen og landskabet er et kæmpe aktiv for kommunen. Det skal kommunen understøtte ved at planlægge for rekreative nærområder omkring Nykøbing og landsbyerne ved at sikre nem adgang til at bruge det åbne land og strandene, der omgiver Mors. Visionen på sundhedsområdet er, at vi vil have en stærk sundhedsprofi l og konstant arbejde for at fremme bevidstheden om sund levevis. Vi vil i fællesskab skabe rammerne for en sund tilværelse på Mors. Vi vil sætte særligt fokus på tilretning af den kommunale sundhedspolitik fra 2008 til det fremtidige arbejde med et fortsat fokus på de generelle KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) og et særligt fokus på borgernes psykiske trivsel sundhedsfremmende tiltag i forhold til motion og bevægelse ved planlægning for rekreative nærområder og sammenhængende stiforbindelser 23

26 Lokal Agenda 21 Vision Lokal Agenda 21-strategi er en integreret del af planstrategien og vi arbejder for at indsatserne integreres i det daglige arbejde i kommunen. De lovbundne indsatsområder er mindske miljøbelastningen fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse fremme biologisk mangfoldighed inddrage befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde fremme samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafi kale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Udfordringer og muligheder Nedenfor er hovedlinjerne i de udfordringer og muligheder inden for de lovbundne områder ridset op. Mindskelse af miljøbelastningen Målet er at nedbringe kommunens energiforbrug og indføre vedvarende energi, som det bl.a. er beskrevet i Klimaplanen. Samtidig opfordres borgere og erhvervsliv til at deltage aktivt i processen for at nå målet, at Mors bliver CO 2 neutral i Der er ikke grundlag for gode busforbindelser for alle på hele øen, men vi har hele tiden fokus på en optimering af den kollektive trafi k, så fl est muligt får mulighed for at benytte den kollektive trafi k, som er gratis. Vi vil prioritere gode rekreative stiforbindelser ved at tage udgangspunkt i cyklister og gående, når vi planlægger for både byen og for det åbne land. Affaldsmængderne til forbrændingsanlæg skal reduceres, så dagrenovationen fra husholdninger i store træk kun er emballage fra madvarer og animalsk madaffald. Alt andet affald skal frasorteres og genanvendes. Der etableres en kommunal ordning for indsamling af ren plast emballage, som plastfl asker og dunke, for ren PVC-affald og for emballage af metal. For at reducere affaldsmængderne i dagrenovationen og reducere CO 2 -udslippet ved transport af haveaffald til den kommunale ordning, vil kommunen i samarbejde med de lokale byggemarkeder lave en kampagne for at fremme hjemmekompostering af haveaffald og vegetabilsk køkkenaffald. 24

27 Vi skal øge indsatsen af indsamling af batterier og energisparepærer for at mindske forureningen herfra ved afbrænding, for at genanvende og derved spare på brugen af sjældne råstoffer. Virksomheder skal sikre, at det affald, der kan genanvendes, bliver det. I 2009 genanvendes 45% af affaldet, mens målet er hurtigst muligt at opnå 65% genanvendelse. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Vi planlægger for nye boligkvarterer i Nykøbing til lavenergibebyggelse og passivhusbyggeri og gennem vejledning og kampagner søges at mindske energiforbruget i eksisterende byggeri. Vi vil modvirke oversvømmelse ved sikring med diger og øvrige anlæg og ved udnyttelse af lavere beliggende områder til opbevaring af regnvand. Håndtering af den øgede regnmængde og forhøjet vandstand skal ske ved at indarbejde vand i planlægningen for fremtidig byudvikling, så de bliver et aktiv for beboerne som rekreative områder. Det er en stor udfordring at klimasikre spildevandssystemet og i den sammenhæng er den lokale afl edning af regnvand en afgørende faktor. Fremme af biologisk mangfoldighed Vi vil værne om naturen ved en aktiv indsats for naturbeskyttelse og naturpleje, bl.a. ved at arbejde for at der bliver lavet en naturkvalitetsplan for kommunen. Naturen på Mors byder på så store oplevelser for borgere og turister, og vi vil fortsat med formidlingsaktiviteter give mulighederne for gode naturoplevelser og derudover arbejde for offentlighedens øgede adgang til rekreative områder. Vi skal samtidig beskytte og udvikle gode livsbetingelser for dyr og planter. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Hidtil har Morsø Kommune inddraget borgere og erhvervsliv, indirekte ved at sikre, at der er en god kommunikation mellem kommune og de forskellige foreninger og interesseorganisationer. Der skal arbejdes videre med at skabe en mere direkte kontakt til borgere og erhvervsliv gennem en anerkendende og værdsættende tilgang, som er gennemgående i projekter som f.eks. landsbyfornyelse og netværket for energivirksomheder. For at øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet vil vi udvikle vore indsamlingsordninger og gennemføre målrettede kampagner om bl.a. hjemmekompostering, indsamling af batterier og lavenergipærer. 25

28 Virksomhederne skal inddrages i at mindske affaldsmængderne i produktionen og minimere forbrænding gennem øget genanvendelse. Vi vil rådgive virksomhederne, så de kommer ind i en udviklingsproces for at mindske affaldsmængderne i produktionen og for øget genanvendelse af affaldet, så de i fremtiden sender en langt mindre del af affaldet til forbrændingsanlæg. Fremme et samspil mellem beslutninger vedr. miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Bæredygtig udvikling handler om at skabe det gode liv for os alle. For at vi kan opretholde et godt liv, kræver det mere end en god økonomi, materiel velstand og et rent miljø. Der skal samtidig med tages hensyn til fl ere forhold, såsom social organisering, kultur, økologi, sundhed og klima. Inddragelse af bæredygtighed og fokus på helhedstænkning skal indgå i alle kommunens serviceområder, hvor det er naturligt og relevant. En mere bæredygtig udvikling skal skabes ved, at vi tager de rette hensyn i forbindelse med sagsbehandling, prioritering af ressourcer og beslutningsprocesser. 26

29 Vi vil sætte fokus på inddrage borgere, virksomheder, landbruget, organisationer og forskningsinstitutioner i bestræbelserne på at skabe en CO 2 neutral fremtid indgå i forpligtende samarbejder omkring udvikling af nye initiativer på Agenda 21 området udarbejde en Affaldsplan i 2012 med en strategi for at mindske affaldsmængder reducere affaldsmængden fra husholdninger og erhverv gennem vejledning til en bedre sortering af affald og give gode muligheder for genanvendelse af affald. Via kampagner og vejledning vil vi arbejde for en ren natur uden affald. muliggøre billigere og mere klima- og miljøvenlig energiforsyning for borgere og virksomheder skabe grobund for innovative projekter på klima- og energiområdet med fokus på etablering af arbejdspladser på Mors følge op på og evaluere klimaplanen hvert år og løbende foretage tilpasning af mål og målsætninger ud fra en kortlægning af CO 2 udledningen for kommunen som virksomhed og ved at foretage en kortlægning af CO 2 udledningen for hver af de øvrige sektorer på Mors som helhed. tilvejebringe vidensgrundlaget og udarbejde scenarier og løsningsmodeller for at imødegå konsekvenserne af et ændret klima 27

30 Planlægning siden sidst Det følgende er en oversigt over planlægning gennemført siden vedtagelse af Planstrategi (maj 2008). Politikker og strategier Frivillighedspolitik 2010 Indkøbspolitik 2010 Integrationspolitik 2011 Kommunikationspolitik (rev. 2010) Kultur- og Fritidspolitik Misbrugspolitik (rev. 2010) Personalepolitik (rev. 2010) Aktiveringsstrategi og -plan 2010 Bæredygtighedsstrategi 2014 Erhvervsstrategi Kvalitetskontrakt 2010 Udbudsstrategi Tillæg 1 til spildevandsplan (2007) Tillæg 2 til spildevandsplan (2011) Tillæg 3 til spildevandsplan (2011) Trafi ksikkerhedsplan (2010) Klimaplan (2011) Program for landsbyfornyelse i Flade (2011) Program for landsbyfornyelse i Karby (2011) Kommuneplantillæg 2 For et område ved lystbådehavnen i Nykøbing 3 Ejerslev havn 4 Centerområde ved Aabro Fald 5 Sundby havn 6 For et butiksområde på Fruevej 28

31 Lokalplaner 3.2 Feriehotel og campingplads ved Flade gl. skole (2010) 6.9 AP Gyllevogne II (2007) 6.10 Et erhvervsområde i Lødderup (2008) 9.11 Et boligområde i Sundby (2010) 9.12 Sundby havn (2011) Boligområde på Doktor Lunds Vej i Ø. Jølby (2011) 17.92a Tillæg til Lokalplan for et område ved NA Christensensvej (2010) Et område ved lystbådehavnen i Nykøbing (2010) Boligområde ved Hammervej (2008) Centerområde ved Limfjordsvej (2009) Centerområde i Grønnegade (2008) Et butiksområde i Vestergade (2009) Centerområde ved Aabro Fald (2011) Butiksområde på Fruevej (2011) Industriområde i Erslev (2010) 23.6 Boligområde i Sønderby (2008) 53 Biogasanlæg ved Sindbjerg (2007) 54 Ejerslev havn (2010) 43.8 Udvidelse af Jesperhus Feriecenter (forslag vedtaget 2011) 29

32 Planstrategi 2011 Planstrategien er udarbejdet af Morsø Kommune og kan ses på Idéer, kommentarer, forslag mv. kan sendes i perioden til: Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors eller på: mrk. Planstrategi 2011 Kommunen skal have materialet senest fredag d

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Morsø Kommune. Revision af Kommuneplan PLANBERETNING

Morsø Kommune. Revision af Kommuneplan PLANBERETNING Morsø Kommune Revision af Kommuneplan 2009-2021 PLANBERETNING 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.1 Forord... 3 1.2 Politisk beslutning om revision 4 1.2.1 Fra planstrategi til kommuneplanrevision...

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Planstrategien: Meget få formelle bindinger. Oplæg til kommuneplan som fysisk plan Prioriterings- og budgetredskab Dialogværktøj og udviklingsstrategi

Planstrategien: Meget få formelle bindinger. Oplæg til kommuneplan som fysisk plan Prioriterings- og budgetredskab Dialogværktøj og udviklingsstrategi Planstrategi 2011 Planstrategien: Meget få formelle bindinger 3 tilgange til en planstrategi Oplæg til kommuneplan som fysisk plan Prioriterings- og budgetredskab Dialogværktøj og udviklingsstrategi Vi

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

Iver Enevoldsen, borgmester

Iver Enevoldsen, borgmester Planstrategi 2015 Iver Enevoldsen, borgmester Planstrategi 2015 udfolder Byrådets vision Naturens rige. Med planstrategien sætter Byrådet en ny, ambitiøs retning for, hvordan vi arbejder med at skabe vækst

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere