Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab"

Transkript

1 Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 17. august Opdateret den 9. november 2011

2 Indledning Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Studienævn for Folkesundhedsvidenskab kan dispensere for egne regler i studieordningen. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab fra 1. september

3 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Normering angivet i ECTS point Faglig profil Moduler, fagelementer og valgfag semester semester semester semester semester semester Regler om mundtlige / skriftlige prøver og opgaver Definitioner af prøveformer Regler om merit Regler om praktik Regler om projektorienterede forløb Regler om tidsfrist for afsluttet uddannelse Regler om krav af læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter Generelle eksamensbestemmelser Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Syge- og omprøver Specielle eksamensregler Følger af ikke at overholde eksamensreglerne Muligheder for at klage over prøver Muligheder for lydoptagelse af egne mundtlige prøver Muligheder for brug af computer ved eksamen Eksamensresultat Særlige prøvevilkår for studerende Andre bestemmelser

4 1 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen Bachelor (Bsc) i folkesundhedsvidenskab, bac.scient.san.publ. (baccalaureus/a scientiae sanitatis publicae). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (Bsc) in Public Health. 2 Normering angivet i ECTS point Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab er normeret til 180 ECTS point, svarende til 3 års fuldtidsstudier. 3 Faglig profil Uddannelsens formål Undervisningen på bacheloruddannelsen tilrettelægges således, at der gives et grundlæggende og bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige teorier og metoder, samt færdigheder i at analysere og intervenere i sundhedsrelaterede forhold herunder opfattelser af, og holdninger til, sundhed på befolkningsniveau samt sundhedsadfærd. Principper for, og redskaber til, udredning af forløb og virkninger af tiltag møntet på eller af betydning for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i en given befolkning præsenteres og vurderes. Den folkesundhedsvidenskabelige bacheloruddannelse udgør et afrundet forløb indeholdende primært obligatoriske fagelementer. Forløbets sammenhæng og progression genspejler de forskellige faser af folkesundhedsvidenskabens interventionscyklusser: 1. Diagnose, 2. Interventionsplanlægning, 3. Implementering og 4. Evaluering. Uddannelsen kvalificerer den studerende til videre uddannelse i form af relevant kandidatuddannelse samt til at varetage akademiske jobfunktioner inden for såvel den offentlige som private sektor. Uddannelsens hovedområder Uddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tværfaglig og bygger først og fremmest bro mellem sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsområder og metoder. Videnskabsteori og statistik indgår selvstændigt og integreret i uddannelsens fagelementer. Uddannelsens undervisningsformer I uddannelsens forskellige fagelementer gøres der brug af undervisning ved forelæsninger samt problembaseret læring (PBL), øvelser og projektarbejde. Uddannelsens struktur Uddannelsen består af 1) en række konstituerende fagelementer, 2) valgfag, samt 3) et bachelorprojekt Uddannelsens faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse De konstituerende fagelementer har til hensigt at udvikle de studerendes kundskaber for så vidt angår systematisk og pålidelig indsamling af viden om befolkningers sundhedstilstand og status. Derudover vil de studerende opnå basal kompetence til at udarbejde, iværksætte, 4

5 analysere og evaluere tiltag rettet mod at påvirke såvel livsstils som levevilkårs faktorer af central betydning for individets og herigennem kollektivets sundhed og trivsel. Valgfagene har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i folkesundhedsvidenskabelige emner som de finder særligt interessante. Den færdige bachelor i folkesundhedsvidenskab har en grundlæggende viden i forhold til: befolkningers sundhedstilstand og status og betingelser herfor teori- og evidensbaserede metoder og strategier at fremme og beskytte befolkningsgruppers helbred relevante teorier og forskningsmetoder i forhold til folkesundhed har færdigheder i at: indsamle og analysere oplysninger om befolkningsgruppers helbred og trivsel analysere og vurdere miljø- og samfundsmæssige forholds indflydelse på befolkningsgruppers fysiske, psykiske og sociale helbred og livskvalitet deltage i udvikling, iværksættelse og evaluering af programmer og institutioner som sigter mod forebyggelse og sundhedsfremme og har kompetencer til at: formidle problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig og professionel vis, såvel mundtligt som skriftligt løse relevante opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisning, interesseorganisationer samt foreninger. I beskrivelserne af uddannelsens enkelte fagelementer, beskrives kompetencemålene for specifikke undervisnings- og læringsforløb. 5

6 4 Moduler, fagelementer og valgfag Skematisk forløbsbeskrivelse Navn på aktivitet Udbudstidspunkt Prøvetidspunkt ECTSpoints Prøve 1. semester Introduktion til folkesundhedsvidenskab 1. sem. 1. kvartal 8 Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar Bedømmelse / censur Bestået Ikke bestået / intern censur Epidemiologi (*) 1. sem. 1. kvartal 7 Tre timers skriftlig prøve 7-trinsskala / intern censur Sundhedsfaktorer 1. sem. 2. kvartal 7 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Krop og folkesundhed (*) 1. sem. 2. kvartal 8 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / intern censur Total 1. semester semester Kvalitative og kvantitative metoder 2. sem. 1. kvartal 8 Skriftlig opgave uden mundt- 7-trinsskala / intern censur ligt forsvar Offentlig sundhedsforvaltning (*) 2. sem. 1. kvartal 7 Mundtlig prøve med 7-trinsskala / ekstern censur forberedelse Kvantitative analyseredskaber 2. sem kvartal 5 Take-home-opgave 7-trinsskala / intern censur Sundhedsadfærd 2. sem. 2. kvartal 8 Tre timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Total 2. semester 28 6

7 Skematisk forløbsbeskrivelse Navn på aktivitet Udbudstidspunkt Prøvetidspunkt ECTSpoints Prøve Bedømmelse / censur 3. semester Sundhedshistorie og videnskabsteori 3. sem. 1. kvartal 7 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Sygdomslære og folkesundhed 3. sem. 1. kvartal 9 Fire timer skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Laboratoriefærdigheder 3. sem. 1. kvartal 1 Øvelsesrapporter Bestået Ikke bestået / intern Befolkningssundhed og GIS 3. sem. 2. kvartal 7,5 Projektopgave uden mundtligt forsvar Sundhedsarenaer 3. sem. 2. kvartal 7,5 Projektopgave uden mundtligt forsvar Total 3. semester 32 censur 7-trinsskala / intern censur 7-trinsskala / intern censur 4. semester (**) Valgfag 4. sem. 1. kvartal 15 (7,5 + 7,5) Praktikophold 4. sem. 2. kvartal 15 Konferenceoplæg på baggrund Total 4. semester 30 af poster Bestået ikke bestået 7

8 Skematisk forløbsbeskrivelse Navn på aktivitet Udbudstidspunkt Prøvetidspunkt ECTSpoints Prøve Bedømmelse / censur 5. semester Organisation, ledelse og management 5. sem. 1. kvartal 5 Mundtlig prøve med forberedel- 7-trinsskala / ekstern censur se Videregående biostatistik 5. sem. 1. kvartal 7 Tre timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Forberedelse til bachelorprojekt I # 5. sem. 2. kvartal 2 Bedømmes sammen med Forberedelse til bachelorprojekt (II) Bedømmes sammen med Forberedelse til bachelorprojekt (II) Proces- og effektevaluering 5. sem. 2.kvartal 7 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Implementering 5. sem. 2. kvartal 7 Skriftlig opgave uden mundtligt 7-trinsskala / intern censur forsvar Forberedelse til bachelorprojekt II # 5. sem. 2. kvartal 2 Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar Bestået Ikke bestået / intern censur Total 5. semester semester Sundhedsøkonomi og budgettering 6. sem. 1. kvartal 10 Fem timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Bachelorprojekt 6. sem. 2. kvartal 20 Projektopgave med mundtligt 7-trinsskala / ekstern censur forsvar Total 6. semester 30 Bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab 180,0 De med (*) markerede moduler indgår i 1. årsprøven. (**) Alle fag på 4. semester kan erstattes af udlandsophold eller fag udbudt af andre bacheloruddannelser indenfor humaniora, samfunds-, natur-, sundheds-, eller teknisk videnskab efter forudgående godkendelse af studienævnet. I kolonnen Prøvetidspunkt angives hvorvidt aktivitetens prøve afvikles i semesterets 1. eller 2. eksamenstermin. Modulerne markeret # afvikles med en samlet prøve ved afslutningen af Forberedelse til bachelorprojekt II, prøvetidspunkt er således specificeret som 2. periode for begge moduler. Undervisningen i Forberedelse til bachelorprojekt I afvikles i semesterets 1. undervisningsperiode, mens undervisningen i Forberedelse til bachelorprojekt II afvikles i semesterets 2. undervisningsperiode. Der er afsat plads til udarbejdelse af bachelorprojekt i 1. og 2. kvartal af 6. semester. 8

9 semester Introduktion til folkesundhedsvidenskab ECTS-værdi: 8 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evner til at: anvende grundlæggende videnskabelige traditioner, perspektiver og teorier indenfor det folkesundhedsvidenskabelige område anvende Problem-Baseret-Læring (PBL) som studieværktøj i praksis udfærdige en diskuterende opgave under anvendelse af videnskabelig litteratur. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: redegøre for centrale sundhedsvidenskabelige begreber skelne mellem klassisk og moderne folkesundhedsvidenskab og diskutere relevante forskelle mellem de to forklare, og redegøre for, relevante værdier og principper såvel for folkesundhedsvidenskaben, som for dens mangfoldighed, overfor personer udenfor vidensområdet fungere kompetent i de forskellige roller i PBL-gruppearbejdet anvende de mest gængse funktioner i Blackboard udføre relevant informationssøgning i informationsbaser tilgængelige via Syddansk Universitetsbibliotek udfærdige en diskuterende opgave under anvendelse af videnskabelig litteratur, samt udarbejde referencer i henhold til en given referencestil. Undervisningsform: Forelæsninger, PBL, gruppearbejde og øvelsestimer. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgavens omfang er på 8 normalsider. Bedømmes Bestået / Ikke bestået. Intern censur. Den skriftlige opgave beståes, når den studerende har demonstreret et gennemsnitligt indblik i grundlæggende videnskabelige traditioner, perspektiver og teorier indenfor det folkesundhedsvidenskabelige område i forhold til opgavens specielle emne, og ligeledes har demonstreret anvendelse af videnskabelig litteratur, samt udarbejdet referencer i henhold til en given referencestil, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 9

10 Epidemiologi ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: At den studerende: opnår kendskab til standardbegreber og -metoder indenfor epidemiologi er i stand til at vurdere og diskutere videnskabelige epidemiologiske studier Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: beskrive epidemiologiens historie og rolle indenfor folkesundhedsvidenskab identificere og diskutere gængse undersøgelsesdesign anvende og vurdere standardmål for sygdomsfrekvens og association vurdere et studies validitet (gennem vurdering af bias, confounding, random error) beskrive og diskutere begreberne forebyggelse, screening og befolkningsscreeningsprocedurer beskrive og anvende basale begreber indenfor demografi og aldersstandardisering forklare og vurdere kausalitet versus association Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser. Tre timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende overblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10

11 Sundhedsfaktorer ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evner til at: analysere sundhedsmodeller redegøre for centrale sundhedsfaktorer vurdere betydningen af forskellige sundhedsfaktorer og udvikle egnede interventioner. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: redegøre for relevante sundhedsmodeller operationalisere sundhedsmodeller i relation til konkrete undersøgelses- og vurderingsopgaver identificere og beskrive relevante sundhedsfaktorer planlægge og gennemføre systematiske informationssøgninger samt fremskaffe og vurdere relevante informationer foretage en kritisk vurdering af en videnskabelig artikel om sundhedsfaktorer gøre brug af teori om sundhedsfaktorer i forbindelse med interventionsplanlægning. Undervisningsform: Forelæsninger, PBL og gruppearbejde. Fire timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende identificerer relevante sundhedsfaktorer i en given sammenhæng med ingen eller få uvæsentlige mangler, og samtidig viser fremragende indblik i videnskabelig analyse og beskrivelse af hvordan de identificerede sundhedsfaktorer influerer på sundheden og hvilken type intervention der vil være hensigtsmæssig for at påvirke dem, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11

12 Krop og folkesundhed ECTS-værdi: 8 Generelle formål: Efterårssemesteret At øge den studerendes evner til at: gøre rede for menneskets opbygning og funktion i hovedtræk samt mekanismerne ved homeostase med henblik på (i modulet Sygdomslære og folkesundhed) at kunne forstå sygdommes opståen og forebyggelse gøre rede for betydningen af arv og livsstil betyder for menneskets sundhed. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: rede for kroppens opbygning og funktion i hovedtræk gøre rede for de fysiologiske mekanismer bag organismens homeostase, herunder sårheling og vævsmodellering gøre rede for betydningen af mikrobiologi og hygiejne for sundhed gøre rede for betydningen af tilstrækkeligt immunforsvar til at kunne opretholde sundhed gøre gøre rede for betydningen af samspillet mellem arv og miljø for sundhed gøre rede for ernæringens betydning for sundhed. Undervisningsform: Forelæsninger og gruppearbejde. Fire timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12

13 semester Kvalitative og kvantitative metoder ECTS-værdi: 8 Forårssemesteret Generelle formål: Formålet med modulet er at den studerende lærer grundlæggende metodiske begreber og færdigheder samt vigtigheden af at anvende disse i forbindelse med planlægning og gennemførelse af vidensbaseret problembehandling. Formålet med at give den studerende denne viden er, at den studerende i sin senere beskæftigelse, og i sit videre studium bliver i stand til at vurdere kvaliteten af sekundære data, samt at planlægge og gennemføre undersøgelser. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: forklare formålet med at arbejde videnskabeligt redegøre for videnskabelige paradigmer redegøre for betydningen af faglig tilgang for valg af undersøgelsesspørgsmål og design vurdere en undersøgelses kvalitet planlægge kvantitative undersøgelser, herunder - forskellige undersøgelsesdesigns - målingsovervejelser - udvælgelse af stikprøver - indsamlingsmetoder - foreløbig plan for analyse planlægge kvalitative undersøgelser, herunder - forskellige typer kvalitative undersøgelser - teknikker til dataoparbejdning - udvælgelse af deltagere i undersøgelsen - teknikker til databearbejdning. Undervisningsform: Forelæsninger, vejledning og mundtlige oplæg. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgavens omfang er på 10 normalsider. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13

14 Offentlig sundhedsforvaltning ECTS-værdi: 7 Forårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes forståelse af: opbygningen af sundhedsforvaltning og system i Danmark centrale dynamikker i sundhedssystemets udvikling. At den studerende kan forholde sig til samfundsvidenskabelig litteratur. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og beskrive de centrale strukturer, beslutningsprocesser og aktører i den offentlige sundhedsforvaltning og sundhedssystemet, herunder sammenhænge med det øvrige velfærdssystem redegøre for hovedproblemstillinger i aktuelle forandringer og reformtiltag og kunne forklare væsentlige baggrunde og konsekvenser redegøre for, og analysere, hovedsynspunkter i samfundsvidenskabelig litteratur omkring sundhedsforvaltning og sundhedspolitik. Undervisningsform: Forelæsninger og øvelsestimer. Fem timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 14

15 Kvantitative analyseredskaber ECTS-værdi: 5 Forårssemesteret Generelle formål: At give den studerende færdigheder i at anvende statistiske metoder til løsning på problemstillinger i forbindelse med læsning og udarbejdelse af undersøgelse med databanker og statistik, der relaterer sig til samfundsmæssige forhold. Der lægges vægt på at bibringe de studerende forståelse af statiske metoder i samspil med at arbejde med datamateriale ved anvendelse af statistisk beregningsprogrammel Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: Beskrive, analysere og fortolke et datamateriale vha. statistisk beregningsprogrammel som Excel og statistikpakken Megastat til Excel (bl.a. beskrivende statistik, diskrete og kontinuerte fordelinger). Anvende statistiske metoder og analyser til at undersøge problemstillinger, herunder ud fra en konkret problemstilling og konkret datasæt (bl.a. konfidensintervaller og hypotesetest vedrørerende middelværdi og varians, analyse af krydstabeller og goodness-of-fit tests, ensidig variansanalyse, metoder i regression). Beskrive relevante dele af datasættet. På baggrund af beskrivelsen at opstille hypoteser om sammenhænge. Udvælge og anvende relevante metoder til undersøgelse af hypotesernes holdbarhed. Give en relevant fortolkning af de udførte analyser. Diskutere de valgte statistiske analysemetoders forudsætninger og begrænsninger og herunder at bedømme den valgte statistiske models anvendelighed i forhold til problemstillingen. Undervisningsform: Forelæsninger og øvelsestimer. Der anvendes IT som en integreret del af undervisningen med udgangspunkt i dels regnearket Excel, dels ved anvendelse af programmet Megastat, der følger med lærebogen i statistikdelen. Individuel "take-home" opgave af 48 timers varighed. Intern censur. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Opgaven udleveres på eksamensdagen kl. 12:00 og afleveres i 2 sæt besvarelser indeholdende hovedteksten i papirform samt bilag på CD- ROM to dage senere kl. 12:00 samt en elektronisk version som skal afleveres i Safe Assignment i Black Board. Eksamen skal demonstrere evnen til at analysere og fortolke et større datasæt. Brugen af IT indgår, som et integreret element af løsningen. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 15

16 Sundhedsadfærd ECTS-værdi: 8 Forårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: formidle grundlæggende psykologiske og sociologiske videnskabelige modeller og teorier med henblik på at forklare sundhedsadfærd anvende disse teorier og modeller med henblik på at påvirke sundhedsadfærd ved sundhedsfremmende interventioner. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de mest kendte og anvendte teorier og modeller indenfor sundhedsadfærd foretage en kritisk vurdering af relevans, fordele og ulemper ved de forskellige modeller og deres centrale elementer med henblik på at forklare forskellige sundhedsadfærdsmønstre som f.eks. (ikke)rygning, indtagelse af alkohol, (u)sund ernæring, fysisk (in)aktivitet eller (manglende) overholdelse af medicinske regimer vurdere de forskellige modeller kritisk og anvende deres centrale elementer som en teoretisk basis for sundhedsadfærds initiativer rettet mod adfærdsændring i varierende målgrupper såsom børn og voksne, ældre mennesker, kronisk syge, personer funderet i udsatte socio-økonomiske miljøer og sociale og kulturelle minoriteter. Undervisningsform: Forelæsninger, diskussion, PBL, gruppearbejde. Tre timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modeller og teorier indenfor sundhedsadfærden, samt udtømmende anvendt denne viden til udvikling af løsning af problemer indenfor sundhedsfremmende praksis, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 16

17 semester Sundhedshistorie og videnskabsteori ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: At bibringe den studerende viden om, og forståelse for, væsentlige videnskabelige og etiske problemstillinger inden for sundhedens historie under moderniteten. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og beskrive udviklingslinierne for forholdet mellem sundhed, samfund og stat i moderniteten redegøre for sundhedsbegrebet i en historisk-filosofisk kontekst anvende den erhvervede viden til at indplacere etiske og sundhedsmæssige problemstillinger i en videnshistorisk, videnskabsteoretisk og samfundshistorisk sammenhæng analysere og diskutere bioetiske problemstillinger i nyeste tid angive relevant litteratur, der uddyber modulets problemstillinger. Undervisningsform: Forelæsninger, øvelsesundervisning, e-læring, studenteroplæg. Fire timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 17

18 Sygdomslære ECTS-værdi: 9 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: gøre rede for de i det danske samfund mest betydende sygdomme og disses betydning for folkesundhed gøre rede for sygdommenes opståen og forebyggelse. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: gøre rede for ætiologi, patofysiologi og diagnostik af hjertekarsygdomme allergiske sygdomme infektionssygdomme sygdomme i fordøjelseskanalen nyresygdomme og hypertension endokrine sygdomme kræftsygdomme lungesygdomme blod- og lymfesygdomme reumatologiske sygdomme gøre rede for sygdommenes opståen og forebyggelse, herunder ernæringens betydning for livsstilssygdomme gøre rede for sygdommenes betydning for folkesundheden Undervisningsform: Forelæsninger og gruppearbejde. Fire timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 18

19 Laboratoriefærdigheder ECTS-værdi: 1 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes indsigt i forskellige laboratorieteknikker, der anvendes til diagnosticering og monitorering af patienter, der lider af de almindeligste folkesygdomme. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: beskrive hvordan patientnært udstyr kan anvendes til monitorering af behandling af folkesygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme Undervisningsform: Eksamensbetingelser: beskrive hvordan boldtryksmåling og elektrokardiogram kan anvendes ved udredning af patienter med hjerte-karsygdomme. beskrive de mest grundlæggende hæmatologiske teknikker - tælling af røde og hvide blodlegemer samt blodplader - differentialtælling af hvide blodlegemer Beskrive de teknikker der anvendes til - isolering af DNA fra blod - opformering af specifikke DNA-fragmenter (PCR) - separation af fragmenterne (elektroforese) - tolkning af resultater og vurdering af fejlkilder. Laboratoriedemonstrationer og gruppearbejde. Deltagelse i mindst 75% af modulet (måles på såvel fremmøde som aflevering af øvelsesrapporter). Øvelsesrapporter. Øvelsesrapporterne udarbejdes i grupper. Bedømmes Bestået / Ikke bestået. Intern censur. Modulet beståes når den studerende har demonstreret tilstrækkeligt indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt tilfredsstillende opfyldelse af de specifikke kompetenceformål. 19

20 Befolkningssundhed og GIS ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: At den studerende: opnår kendskab til standardbegreber og metoder indenfor befolkningssundhedsforskning (inkl. sundhedsdemografi) er i stand til at redegøre for befolkningssundhedsforskning inden for områderne epidemiologi og folkesundhed er i stand til at vurdere og diskutere befolkningsorienterede sundhedsanalyser kan udføre og diskutere simple deskriptive befolkningsorienterede sundhedsanalyser. Efter modulet skal den studerende kunne: beskrive og anvende grundlæggende begreber og beskrivelser af befolkningens sundhed identificere og beskrive de basale indikatorer for måling af sundhedsforskellige i befolkningen identificere og beskrive de vigtigste datasystemer og kildesystemer, der anvendes til at overvåge den danske folkesundhed være i stand til at læse og opbygge tabeller og grafer med demografiske og befolkningsmæssige sundhedsdata forstå epidemiologiske metoder til at analysere befolkningens sundhedsdata vurdere epidemiologiske data og analysere på en hensigtsmæssig måde udføre en grundlæggende deskriptiv befolkningsorienteret sundhedsanalyse og anvende geografiske informationssystemer (GIS) Undervisningsform: Forelæsninger og gruppearbejde Projektopgave uden mundtligt forsvar Opgaven udarbejdes i grupper Opgavens omfang er på 8-10 normalsider pr. studerende ekskl. grafer og tabeller Karakter efter 7-trinsskalaen Intern censur Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i og viden om modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 20

21 Sundhedsarenaer ECTS-værdi: 7,5 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: planlægge og gennemføre en sundhedsdiagnose i relation til en konkret arena udvikle strategiske redskaber af planlægningstiltag indenfor sundhedsfremme og forebyggende med interventioner formidle resultater fra studier af en konkret sundhedsarena i en mindre projektrapport anvende sundhedssociologiske begreber og forståelsesformer. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: undersøge sundheds- og velfærdstilstanden på en konkret arena og de tilhørende miljø- og adfærdsmæssige interventionsmuligheder anvende strategiske planlægningsmodeller og forskellige dataindsamlingsmetoder skrive en projektrapport, indeholdende problemstillinger, metodiske overvejelser, gennemgang af litteratur, analyse og interventionsforslag formidle resultaterne af studiet i sundhedsarenaer både mundtligt og skriftligt. Undervisningsform: Forelæsninger, besøg i de forskellige sundhedsarenaer (miljøer) og dataindsamling, gruppearbejde, feedback, vejledning og præsentation. Projektopgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgavens omfang er 8 normalsider pr. studerende. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 21

22 semester Der gives mulighed for at vælge udlandsophold eller fag andetsteds hele semestret. Der udbydes valgfag i første kvartal. Andet kvartal er afsat til praktik. Den enkelte studerende kan vælge at følge, og blive eksamineret i, fag udbudt af andre bacheloruddannelser indenfor humaniora, samfunds-, natur-, sundheds-, eller teknisk videnskab. Denne mulighed fordrer forudgående godkendelse i Studienævn for Folkesundhedsvidenskab. Valgfag ECTS-værdi: I alt 15 ECTS point Forårssemesteret, 1. kvartal Der skal opnås i alt 15 ECTS i perioden, hvor der afvikles valgfag. De udbudte valgfag udgør hver især 7,5 ECTS-point. Der skal således vælges og gennemføres 2 valgfag. Der udbydes hvert forår mindst to mulige valgfag. Udbuddet kan variere fra år til år. Der oprettes hold i henhold til beslutningstagen fra Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, idet det tilstræbes at imødekomme de interesser de studerende har tilkendegivet i form af de valg de har truffet. 22

23 semester Organisation, ledelse og management ECTS-værdi: 5 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: identificere problemstillinger vedrørende individer, grupper og organisationer relateret til organisationsadfærd, ledelse og management adskille problemstillinger alt efter, om de angår individ-, gruppeeller organisationsniveauet anvende begreber og modeller indenfor organisationsadfærd, ledelse og management til at analyserer relevante problemstillinger og handlingsforløb give forslag til eventuelle tiltag på baggrund af en analyse. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: angive de centrale begreber og modeller vedrørende individuelle processer, gruppe-/sociale processer og organisatoriske processer anvende begreberne og modellerne til at identificere en problemstilling ud fra en fiktiv eller virkelig casebeskrivelse angive om en given problemstilling angår individ-, gruppe- eller organisationsniveauet anvende relevante begreber og modeller til en analyse af problemstillingen give forslag til handlinger på baggrund af analyse formidle resultaterne af analysen mundtligt. Undervisningsform: Forelæsninger, casearbejde, e-læring. Individuel mundtlig prøve med forberedelse (20 minutter / 20 minutter). Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 23

24 Videregående biostatistik ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: De studerende vil opnå fortrolighed med standardbegreber og metoder indenfor multipel statistik. De studerende vil ligeledes opnå færdigheder i benyttelse af den statistisk programpakke SPSS til praktisk dataanalyse med disse metoder. Gennem modulforløbet vil den studerende opnå kompetencer i at: beskrive og benytte dataforvaltning i forskellige dataset forstå og diskutere problemer i statistiske tests beskrive events og statistiske tests med sandsynlighed identificere og redegøre for hvilke problemstillinger, der kan løses ved hjælp at multiple statistiske metoder beskrive de mest almindelige multiple statistiske metoder og deres anvendelser udføre praktisk dataanalyse med SPSS ved hjælp at multiple statistiske metoder, bl.a. en- og tovejs variansanalyse, multipel regression (herunder modelkontrol), logistisk regression samt simple ikke-parametriske metoder diskutere resultater fra sådanne dataanalyser, og formidle resultaterne i skriftlig form benytte en statistisk programpakke til udførelse af multiple statistiske analyser og simpel overlevelsesanalyse. Undervisningsform: Forelæsninger, computerlaboratorieøvelser. Eksamensbetingelser: Den studerende skal i løbet af modulet aflevere 1 obligatorisk opgav som skal være bedømt Bestået for at kunne deltage i den ordinære prøve. Opgaven afleveres i henhold til den af underviseren angivne dato. Tre timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler tilladt. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 24

25 Forberedelse til bachelorprojekt I ECTS-værdi: 2 Efterårssemesteret Generelle formål: Formålet med modulet er, at øge den studerendes viden om forskellige undersøgelsesmetoder og deres muligheder og begrænsninger samt om hvordan man udarbejder en god opgave. Formålet er således at udbygge den viden og de færdigheder, der er opnået i modulet Kvalitative og kvantitative metoder, således at den studerende har et godt grundlag for at planlægge arbejdet med bachelorprojektet. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne beskrive relevante elementer af: den gode opgave hvad kendetegner den? problemformulering teori hvordan bruger man det, og hvordan skriver man om teoristudier? vigtige metodiske valg og hvordan man skriver om disse forskellige typer dataanalyse og hvordan man besvarer undersøgelsens spørgsmål konklusion og kommunikation af besvarelsens budskab. Undervisningsform: Forelæsninger. Modulet bedømmes sammen med Forberedelse til bachelorprojekt II. Modulet bedømmes sammen med Forberedelse til bachelorprojekt II. 25

26 Implementering ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: beskrive og analysere den politiske og policy-orienterede implementeringsproces beskrive og analysere implementeringsprocessen ved adfærdsorienterede interventioner fremskaffe, vurdere og analysere implementering af sundhedspolitik, sundhedsprogrammer og interventionsprogrammer. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og redegøre for gængse implementeringsteorier Undervisningsform: overføre implementeringsteorier på praktisk analyse og handling identificere, beskrive og evaluere forskellige involverede variablers betydning I implementeringsprocessen begrunde behovet for implementering i forhold til beslutningstagere såvel indenfor, som udenfor, sundhedssektoren og relevante befolkningsgrupper vurdere implementeringen af folkesundhedsprogrammer kritisk udvikle og præsentere implementeringsstrategier for folkesundhedsprogrammer evaluere implementeringsstrategier. Forelæsninger, PBL, gruppearbejde. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes i grupper på 3 studerende. Opgavens omfang er på 4 normalsider pr. studerende. Obligatorisk deltagelse i plenumdiskussion ved slutningen af modulet. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende præsenterer en fremragende og detaljeret analyse af implementeringsprocessen, præsenterer hensigtsmæssige implementeringsstrategier og diskuterer udtømmende hvordan implementeringen gennemføres, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 26

27 Proces- og effektevaluering ECTS-værdi: 7 Efterårssemesteret Generelle formål: At øge den studerendes evner til at: anvende grundlæggende begreber og forståelsesformer indenfor evalueringsteori og -praksis i relation til (folke)sundhedsvidenskabelige problemstillinger genkende og arbejde med gængse designs for proces- og effektevaluering. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: redegøre for (folke)sundhedsrelaterede evalueringsteorier og - metoder forklare hvorledes evalueringsteori og -metoder indgår / kan indgå i (folke)sundhedsvidenskabeligt udviklings- og forskningsarbejde. Undervisningsform: Forelæsninger, PBL, gruppearbejde. Fire timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 27

28 Forberedelse til bachelorprojekt II ECTS-værdi: 2 Efterårssemesteret Generelle formål: Formålet med modulet er at den studerende får et godt afsæt for arbejdet med bachelorprojektet gennem diskussioner med andre studerende om valg af undersøgelsesdesign for bachelorprojektet. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: udarbejde en problemformulering skrive om metodiske valg forklare hvordan man skriver om anvendelse af teori i konkret opgaveløsning foretage diskussion af måleproblemer, problemer med at påvise kausalsammenhænge og forskellige muligheder for analyse foretage diskussion af forskellige kvalitative tilgange, og hvordan man arbejder med dem og fremstiller resultater diskutere stærke og svage sider ved et valgt undersøgelsesdesign i forhold til at svare på problemformuleringen. Undervisningsform: Gruppesessioner indeholdende vejledning i form af respons på skriftlige og mundtlige oplæg fra de studerende. Der vil være et antal gruppesessioner suppleret med individuel vejledning. Der er afsat cirka 1 time til individuel vejledning pr. studerende. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgavens omfang er på 10 normalsider. Bedømmes Bestået / Ikke bestået. Intern censur. For at opnå karakteren bestået skal den studerende aflevere en opgavebesvarelse, der indeholder diskussion og begrundede valg af metode til deres bachelorprojekt. Besvarelsen skal overholde almindelige formaliakrav, og indeholde følgende afsnit: indledning med problemformulering og afgrænsning valg af videnskabelig, faglig og undersøgelses-tilgang diskussion af teorianvendelse i bachelorprojektet begrundet valg af undersøgelsesdesign, herunder udvælgelse af deltagere i undersøgelsen, måleproblemer, dataindsamlingsteknikker og analyseteknikker en tidsplan for arbejdet med bachelorprojektet. 28

29 semester Sundhedsøkonomi og budgettering ECTS-værdi: 10 Forårssemesteret Generelle formål: At den studerende gives en grundlæggende indføring til: sundhedsvæsenets økonomiske logik og mekanismer, herunder hvorfor betydelige dele ikke er organiseret som et almindeligt marked. Udforming og virkemåde af grundlæggende økonomiske mekanismer diskuteres relativt udførligt teori og praksis bag cost-effectiveness, cost-utility og cost-benefit analyser. Brugen af disse analyser i medicinske teknologivurderinger drøftes finansielle overvejelser ved planlægningen af et folkesundhedsprogram. Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne / have: vurdere forskellige reformforslag af sundhedsvæsener kritisk og i mindre grad bidrage til sådanne analyser. vurdere økonomiske evalueringer og medicinske teknologivurderinger kritisk, og sammen med sundhedsøkonomer og epidemiologer / klinikere at gennemføre mindre økonomiske evalueringer forståelse for budgettering i den offentlige sektor samt budgettering af et folkesundhedsprogram og senere budgetopfølgning. Undervisningsform: Forelæsninger, øvelsestimer, PBL. Fem timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Dog dansk-engelsk / engelsk-dansk ordbog. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Karakteren 12 gives, når den studerende har demonstreret fremragende indblik i, og viden om, modulets generelle formål samt udtømmende opfyldelse af de specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 29

30 Bachelorprojekt ECTS-værdi: 20 Forårssemesteret Generelle formål: Formålet med denne sidste fase af bacheloruddannelsen er, at give den studerende mulighed for at udvikle, og praktisk anvende kundskaber indenfor folkesundhedsvidenskab. Den faktuelle anvendelse af disse videnskabelige kundskaber finder sted i en organisation, netværk, enhed eller lignende, som har udstukket et emne for den studerende at arbejde med. Alternativt kan der arbejdes med praktisk anvendelse i forhold til litterære studier. Arbejdet skal leve op til akademiske standarder, og kan ikke blot bestå af praktiske arbejde. Projektets emne kan frit vælges fra kataloget udfærdiget af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab på det enkelte studieår, eller kan udvikles uafhængigt af dette. Projektemnet skal have forbindelse til et eller flere at de moduler der følges på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet. I bachelorprojektet skal den studerende: demonstrere kendskab til relevant og aktuel litteratur vedrørende emnet Undervisningsform: - udarbejde og mundtligt forsvare bachelorprojektet ud fra klart formulerede generelle formål samt specifikke problemstillinger identificere og anvende empiriske materialer og metoder, der synes hensigtsmæssige i forhold til det afgrænsede emne og de formulerede problemstillinger. Projektopgave med mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes af maksimum 2 studerende i fællesskab. Opgavens omfang er på 25 normalsider gældende for én studerende, såfremt 2 studerende skriver i fællesskab forøges det maksimale sideantal med 10 normalsider. Individuelt mundtligt forsvar af ½ times varighed. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. I forbindelse med karaktergivning lægges der vægt på, at den studerende i såvel skriftlig som mundtlig form demonstrerer selvstændig akademisk kompetence og udviser fortrolighed med de teorier og analyseformer, der inddrages i bearbejdningen af emnet / problemområdet. Karakteren 12 gives, når den studerende har præsteret fremragende i forhold til ovenstående specifikke kompetencemål, med ingen eller få uvæsentlige mangler og / eller usikkerheder. 30

31 5 Regler om mundtlige / skriftlige prøver og opgaver Bestemmelserne vedrørende mundtlige / skriftlige prøver og opgaver er underkastet Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 5.1 Definitioner af prøveformer Projektopgave med mundtligt forsvar Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt med mundtligt forsvar. Den enkelte studerende laver herudover et individuelt mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede gruppeopgave. Krav til projektopgavens omfang udtrykt i antal normalsider pr. studerende, samt det mundtlige forsvars længde, fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Projektopgave uden mundtligt forsvar Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. Krav til projektopgavens omfang udtrykt i antal normalsider pr. studerende fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Skriftlig opgave med mundtligt forsvar Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt med mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givent eksamensspørgsmål. Den studerende laver herudover en mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave. Krav til den skriftlige opgaves omfang udtrykt i antal normalsider, samt det mundtlige forsvars længde, fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givet eksamensspørgsmål. Krav til den skriftlige opgaves omfang udtrykt i antal normalsider fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Skriftlig prøve Skriftlig eksamination i pensum. Der eksamineres i et kendt pensum. Den skriftlige prøves længde, bestemmelser om brug af hjælpemidler og eventuelt øvrige vilkår fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. 31

32 Mundtlig prøve Mundtlig eksamination i et kendt pensum med eller uden forberedelse. Prøven har form af eksamination i et givet eksamensspørgsmål. Den studerende fremlægger, og efterfølgende er der en dialog om eksamensspørgsmålet mellem eksaminanden og eksaminator / censor. Eksaminationens længde, forberedelsestid (hvis aktuel) samt bestemmelser om brug af hjælpemidler fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Mundtligt forsvar Mundtligt forsvar af en allerede afleveret skriftlig opgave udarbejdet af den studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet af flere studerende i samarbejde afvikles det mundtlige forsvar altid individuelt. Det mundtlige forsvars længde, forberedelsestid (hvis aktuel) samt bestemmelser om brug af hjælpemidler fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Øvelsesrapport Obligatorisk skriftlig opgave udarbejdet individuelt eller i grupper. Krav til øvelsesrapporten fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. 6 Regler om merit Meritoverførsel kan kun ske i henhold til skriftlig begrundet ansøgning behandlet af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab. Ansøgningen skal til enhver tid være bilagt dokumentation for de uddannelseselementer der ligger til grund for ansøgningen, samt beskrivelse af samme, f.eks. beskrivelse af elementet fra den undervisende uddannelsesinstitution. Studienævn for Folkesundhedsvidenskab kan godkende, at uddannelsesselementer bestået på en anden uddannelse på samme niveau, og i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen, kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Studienævn for Folkesundhedsvidenskab kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelser træffes på grundlag af faglig vurdering. Ansøgning skal stiles til Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, og påføres navn, adresse og CPR nummer. 7 Regler om praktik Det er muligt at opnå 15 ECTS på 4. semester ved praktikophold. 32

33 Såfremt en studerende ønsker at gøre brug af denne mulighed kan det ske ved forudgående godkendelse af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, og i henhold til retningslinjerne for meritgivende praktik, som kan findes på studiets hjemmeside (http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/bachelor/folkes undhedsvidenskab_bachelor/praktik-+og+udlandsophold). Ansøgning om merit for praktik skal stiles til Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, og påføres navn, adresse og CPR nummer. 8 Regler om projektorienterede forløb I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 16 kan bacheloruddannelsen inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Såfremt en studerende ønsker at erstatte uddannelseselementer med projektorienterede forløb kan dette udelukkende ske i henhold til skriftlig begrundet ansøgning til Studienævn for Folkesundhedsvidenskab. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Ansøgning skal til stiles til Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, og påføres navn, adresse og CPR nummer. 9 Regler om tidsfrist for afsluttet uddannelse Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet senest 6 år (12 semestre) efter datoen for påbegyndelse. 10 Regler om krav af læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter Den studerende må forvente at der i pensum indgår en del fremmedsproget litteratur, hovedsageligt engelsk. Dette forudsætter et rimeligt niveau i engelsk skrift og tale svarende til B niveau. Der kan dog forekomme litteratur på andre europæiske sprog. 11 Generelle eksamensbestemmelser De kundskaber og færdigheder der erhverves ved bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab dokumenteres ved en række obligatoriske prøver. Bekendtgørelser Afholdelse og vurdering af eksaminer sker i henhold til følgende bekendtgørelser: Nr. 857 af 1. juli 2010 Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Nr. 250 af 15. marts 2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen. Eksamensreglement for Syddansk Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. 33

34 For afholdelse af PC eksamen henvises der yderligere til Retningslinier for afholdelse af PC-eksamen ved uddannelserne i Folkesundhedsvidenskab ved SDU. Prøveformer Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål, og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, idet der dog også i sidstnævnte tilfælde skal ske en individuel bedømmelse. Bedømmelse Prøver bedømmes enten med karakter efter 7-trinsskalaen eller med bedømmelsen Bestået / Ikke bestået. For at en karaktergivende prøve er bestået, skal den studerende mindst have opnået karakteren 02. En bestået prøve kan ikke tages om. Interne / eksterne prøver Der skelnes mellem interne og eksterne prøver. Det gør sig således gældende at: - interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget blandt det videnskabelige personale på Syddansk Universitet - eksterne prøver bedømmes af en eller flere eksaminatorer samt en eller flere ministerielt beskikket censorer. Pensum Der eksamineres altid i nyeste pensum. Såfremt en studerende skal til omprøve i et senere semester påhviler det til enhver tid den studerende at skaffe sig oplysning om det for den pågældende prøve gældende pensum. Normalside / Omfang Én normalside defineres som: - 1 A4 side indeholdende 2400 typografiske enheder. Heri indgår enhver typografisk enhed, dvs. tal, bogstaver, interpunktionstegn og mellemrum. - Siden skal have en indbindingsmargen på 1 cm, og sidemargen på 2 cm i hver side. En opgaves omfang måles således i normalsider i henhold til ovenstående. I det angivne sideantal fraregnes dog: - forside - indholdsfortegnelse - litteraturliste - bilag samt - evt. notefortegnelse - evt. identifikation ved gruppeopgaver. En opgaves omfang kan tilladeligt variere + / - 10 % i forhold til det fastsatte antal normalsider pr. studerende. 34

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Opdateret den 31. august 2010 Indledning Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 18. juni 2012 Opdateret den 4. december 2012 Indledning Denne studieordning er udarbejdet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Ansvarligt fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Ansvarligt fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet

Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet Studieordning Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse Syddansk Universitet Godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 30. januar 2006. Opdateret 12. august 2010. Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil

Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil 2009-studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Uddannelsesråd for folkesundhedsvidenskaberne Denne studieordning

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Linjebeskrivelse for Strategisk kommunikation

Linjebeskrivelse for Strategisk kommunikation Linjebeskrivelse for Strategisk kommunikation Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i Almen Erhvervsøkonomi (HA) 1 af 7 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere