Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde på Hotel Munkebjerg ved Vejle fredag den 3. oktober 2008 kl. 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde på Hotel Munkebjerg ved Vejle fredag den 3. oktober 2008 kl. 10."

Transkript

1 Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde på Hotel Munkebjerg ved Vejle fredag den 3. oktober 2008 kl. 10. Forord Bestyrelsens beretning for perioden siden sidste ordinære repræsentantskabsmøde 2. november Beretningen udsendes til alle Overlægeforeningens medlemmer med henblik på at orientere om foreningens aktiviteter og holdninger til såvel sundhedspolitikken som arbejdsvilkårene for medlemmerne. Første del af beretningen indeholder et debatoplæg om funktion og ansættelsesvilkår. Med debatoplægget ønsker vi i Overlægeforeningens bestyrelse at lægge op til diskussion blandt medlemmerne og i repræsentantskabet om ønsker til de fremtidige stillingsvilkår og stillingsindhold for overlæger, så vi kan blive vejledt om den fremtidige politik og strategi. Vi opfordrer til aktiv deltagelse i debatten på repræsentantskabsmødet. Overlægeforeningens repræsentantskabsmøder er åbne for alle foreningens medlemmer. Det er dog kun repræsentanter eller suppleanter, der møder i stedet for repræsentanter, der har stemmeret. Forud for repræsentantskabsmødet afholdes torsdag den 2. oktober 2008 konference om opgaveflytning/glidning i Sundhedsvæsenet ligeledes på Hotel Munkebjerg. Det nærmere program for konferencen kan ses ved at logge ind på Tilmelding til mødet skal ske senest den 19. september 2008 til Liane Utzelmann, tlf eller Erik Kristensen Formand for Overlægeforeningen Debatoplæg om funktion og ansættelsesvilkår for overlæger...5 Den private hospitalssektor- overlægers bibeskæftigelse...10 Forebyggelse...13 Produktionsfiksering forskning...14 Konflikten på sundhedsområdet frivilligt ekstraarbejde...15 Strukturændringer i Overlægeforeningen, FAS og Lægeforeningen...17 Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

2 Arbejdsmiljø...18 Den Lægelige Videreuddannelse...21 Hospitalsplaner...21 Den elektroniske patientjournal (EPJ)...23 OK resultat Ny aftale for Færøerne...28 Sag om rækkevidden af overenskomstens bestemmelser om arbejdstid...28 Babyambulance OUH...29 Den individuelle medlemsbetjening...29 Ændringer i tjenestemandsregulativet vedrørende pligtig afgangsalder samt rådighedsløn...32 OLAU...33 Internationalt samarbejde AEMH Nordöl...33 Bestyrelsen...34 Nyhedsbrev...34 Medlemstal...35 Overlægeforeningens decentrale organisation...35 Overlægeforeningens lokale tillidsrepræsentanter:...36 Debatoplæg og beretning Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde 2008 Debatoplæg om funktion og ansættelsesvilkår for overlæger Overlægefunktionen har gennemgået en betydelig udvikling i løbet af de sidste år, hvorimod de ansættelsesmæssige vilkår i samme periode kun er ændret i beskedent omfang. Årsagerne til funktionsændringerne er mange: -strukturændringer med etablering af større enheder, der bl.a. har resulteret i, at det klassiske afdelingsbegreb er under pres og måske afvikling -en stigende organisering af specialerne i funktionsenheder baseret på ekspert- og fagområder -en ændring af ledelsesfunktionen med en desværre stigende grad af afkobling mellem klinisk funktion og ledelse -mere end en fordobling af antallet af overlæger (i dag: 4523 erhvervsaktive overlæger) uden et veldefineret mål for væksten -stiltagende bureaukratisering af den kliniske hverdag udløst af et øget krav om registreringer, og mangel på speciallæger -trods denne mangel alligevel en opgaveglidning med overlægernes overtagelse af ikke relevante kliniske funktioner -øget vagtforpligtelse -fremkomsten af en privat sektor, som ikke længere er af ubetydelig størrelse -regionernes produktionsfiksering Flere andre elementer kunne nævnes. En udvikling der nødvendigvis må medføre, at indholdet i de enkelte overlægestillinger udviser en vis variation. Denne spredning giver Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

3 anledning til en vis pluralisme i medlemsgruppens synspunkter i forhold til ansættelsesvilkårenes udformning. Samtlige synspunkter i medlemsgruppen er naturligt nok ikke fuldt forenelige. Derfor må der træffes nogle politiske valg. Med disse grundvilkår som udgangspunkt, er det nødvendigt at drøfte de aktuelle og fremtidige ansættelsesvilkår og stillingsindhold for overlæger i både Overlægeforeningens repræsentantskab og den samlede medlemsgruppe, så Overlægeforeningens bestyrelse kan blive vejledt med hensyn til den videre politik. Ansættelsesvilkår De nuværende ansættelsesvilkår baseres på princippet: Uden højeste tjenestetid. I en konkret overenskomstmæssig fortolkning betyder det, at den gennemsnitlige arbejdsuge er på 37 timer, men den kan i kortere perioder overstige dette timetal, hvorefter den frie arbejdstilrettelæggelse muliggør, at det overskydende antal timer afspadseres. Konsekvensen heraf er, at der ikke ydes overarbejdsbetaling. Honoreringen af længere varende ekstraarbejde eksempelvis i vakancesituationer, som ikke kan afspadseres, skal ske i form af merarbejdsaftaler i henhold til overenskomsten eller ved frivillige aftaler om ekstraarbejde. Undtaget fra dette er effektivt vagtarbejde, der altid udbetales efter 3 måneder, hvis det ikke er afspadseret indenfor anførte interval. Ansættelsesformen uden højeste tjenestetid har traditionelt været knyttet til ansatte med en ledende stilling, som har ansvar for egen arbejdstilrettelæggelse den såkaldte frie arbejdstilrettelæggelse. Efterfølgende opstår hele diskussionen om definitionen af begrebet ledende stilling. Ledelse af hvad? - fag? personale? økonomi? Der er ingen tvivl om, at det er lægernes faglige beslutninger der i meget vid udstrækning bestemmer den faglige udvikling i sygehusvæsenet. På trods af det er det i dag ofte vanskeligt at finde ansvar for personaleledelse og for afdelingens økonomiske udvikling hos den enkelte overlæge, hvilket gør ledelsesbegrebet noget uklart. Dette træk er også i overensstemmelse med Overlægeforeningens erfaring baseret på gennemlæsning af talrige stort set intetsigende og i mange tilfælde manglende stillings- og funktionsbeskrivelser. Endvidere opstår der i dag usikkerhed om, at begrebet uden højeste tjenestetid generelt er forbundet med ledelsesfunktionen, idet der i ministerierne i dag ansættes akademikere i underordnede stillinger efter samme model. Det er en økonomisk mere attraktiv ansættelsesform for arbejdsgiverne frem for at betale overarbejde time for time. Den samme tankegang er næppe fremmed for de forskellige politiske niveauer i sundhedssektoren. Et ofte fremført kritikpunkt fra dele af overlægegruppen har været, at den eksisterende mangel på speciallæger gør, at kun indholdet af uden højeste tjenestetid tages i anvendelse, hvorimod den komplementære og kompenserende del nemlig fri arbejdstilrettelæggelse ikke accepteres kombineret med, at det er vanskeligt/umuligt at få arbejdsgiveren til at acceptere en merarbejdssag. På den baggrund giver nogle medlemmer udtryk for, at Overlægeforeningen bør forlade den nuværende ansættelsesform. Det rejser spørgsmålet om alternativet til den aktuelle ansættelsesform Der vil umiddelbart være to muligheder, enten på overenskomstvilkår med præcise arbejdstidsregler (altså med fast tjenestetid på samme måde som afdelingslægerne) eller en individuel kontraktansættelse. At være ansat på funktionærvilkår har blandt mange overlæger en odiøs og til tider nedladende klang, fordi den efter en del overlægers opfattelse placerer overlægestillingen i en underordnet stillingskategori. Spørgsmålet er, om denne holdning er tidssvarende i Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

4 dag, hvor der i stigende omfang gøres brug af kontraktansættelse på især det statslige område med mere individuelle komponenter. Muligheden for individuelle kontrakter for overlægeansættelser, vil det på den ene side kunne være et problem med et stillingsantal på På den anden side foregår der allerede i dag en betydelig individualisering af ansættelsesvilkårene, både hvad angår funktions- og lønvilkår. Den lokale løndannelse samt manglen på speciallæger har klart været med til at drive denne individualisering, og det er oplagt at vurdere, om Overlægeforeningen skal arbejde videre herpå. Fx ved at søge at indgå rammeaftaler om kontraktansættelse for medlemmerne. Funktion Overlægestillingens indhold er ændret, hvilket er uundgåeligt med såvel de kvantitative ændringer med mere end en fordobling af antallet af stillinger på godt 10 år som de kvalitative ændringer, der er udløst af strukturændringer og af den teknologiske udvikling. Ikke desto mindre er der fortsat både nye og gamle overlæger, der sammenligner med de gode gamle dage i 70èrne og 80érne. Med efterfølgende utilfredshed og frustrationer betinget af uopfyldte forventninger til overlægestillingens aktuelle indhold. Ratio mellem læger i faste stillinger og under uddannelse er ændret til fordel for fastansættelse (speciallæger) og udgør i dag næsten 1 til 1. I 1989 blev der indført en ny speciallægekategori, nemlig afdelingslægen, som i dag omfatter ca stillinger. Der er en tilbagevendende uforløst diskussion om, hvordan den funktionsmæssige afgrænsning er mellem overlæger med vagt, afdelingslæger og ja endog undertiden også 1. reservelæger sidst i uddannelsesforløbet med begrundelsen de udfører jo det samme arbejde. Den overenskomstmæssige afgrænsning er det ledelsesmæssige indhold i overlægefunktionen i modsætning til de øvrige stillingstyper. Så afgrænsningen er ganske entydig på det formelle plan, men spørgsmålet er, om det også er tydeligt i den virkelighed overlæger og afdelingslæger befinder sig i. Problemet er, at der evident ikke er et ledelsesmæssige indhold i samtlige oprettede overlægestillinger, der muliggør denne distinktion Det er velkendt, at der undertiden i samme stillingsopslag ønskes enten en afdelingslæge eller overlæge. For arbejdsgiveren er det tilsyneladende i disse tilfælde ligegyldigt eller også udtryk for manglende kendskab til overenskomsten. Det er endvidere velkendt, at overlægestillingen grundet dets stærke brand både i lønog prestigemæssig henseende benyttes alene som rekrutteringsparameter i tider med mangel på speciallæger, specielt i visse geografiske områder. Et adfærdsmønster, der i høj grad er med til at skabe tvivl om indholdet i overlægefunktionen. Fremtidens overlægefunktion Der er og har i flere år været en vis berøringsangst for konkret at drøfte spørgsmålet: Er der blevet for mange overlæger? Skal man acceptere, at stillingens indhold ændres uden fastlæggelse af formålene og dermed defineres af kræfter udenfor det faglige miljø bl.a. med hensyn til det reelle ledelsesmæssige indhold? Hvad vil konsekvensen være, hvis vi lader den nuværende udvikling fortsætte? Bør der ske en redefinering af overlægekategorierne? Er de nuværende kategorier dækkende for det kliniske arbejde i fremtiden? Det anføres ofte, at der er stærkt brug for ledelse i det kliniske arbejde, uden at dette begreb defineres nærmere. Undertiden misforstås begrebet, idet der blot er tale om det Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

5 ledelseselement, som enhver kliniker ung som gammel - har i den konkrete kliniske situation, ifølge autorisationsloven. Er de i overenskomsten klassificerede overlægekategorier: overlæger, specialeansvarlige overlæger og ledende overlæger dækkende for varetagelsen af den kliniske funktion i dag og fremadrettet? Baseret på såvel de tidligere amter som de nuværende regioners ønsker om at indføre nye og ikke-klassificerede stillingskategorier i forbindelse med organisationsændringer må svaret være nej. I hvert fald set med arbejdsgiver-øjne. Hvilke alternative modeller for overlægekategorier kunne være dækkende for fremtidens hospitalssektor? Principielt er fremtidens hospital præget af store enheder, hvis grundelementer er fag- og ekspertområder ofte placeret på flere geografiske enheder. I henhold til Overlægeforeningens politik skal der være en direkte kobling mellem den faglige ledelse og det kliniske arbejde. En alternativ fremtidig model kunne derfor være, at de nuværende kategorier som overlæge og specialeansvarlig overlæge smeltes sammen og erstattes af en funktionsansvarlig overlæge. Dette betyder, at der ikke i fremtiden etableres overlægestillinger, som ikke har et entydigt fagligt ledelsesområde. Er det den vej vi skal gå? Det er vanskeligt at vurdere om det med den nuværende udvikling vil betyde færre eller flere overlægestillinger stillinger. Ændring af det i dag ikke veldefinerede overlægebegreb til i fremtiden funktionsansvarlige overlæger med et veldefineret fagligt ledelsesindhold eventuelt med delegation af personale- og økonomisk ledelse, vil kunne medføre, at de ledende overlæger bliver aflastet, så de vil have mulighed for en klinisk funktion, som af flere grunde findes nødvendigt. Det er bl.a. påpeget i undersøgelsen af afdelingsledelser: Succesfulde ledere i Sygehusvæsenet udgivet af Væksthus for Ledelse, marts 2008, at faglighed og personlighed er nødvendig for at opnå legitimitet i relation til ledelse af fagprofessionelle. Et analyseresultat, der er i god overensstemmelse med Overlægeforeningens erfaringer fra afdelinger med ledelsesmæssige problemer på lægeområdet. Consultant Et stigende antal overlæger har beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor. Sidstnævnte funktion udføres i fritiden dvs. efter normal arbejdstid eller på afspadseringsdage. Det har givet anledning til en del debat af mere eller mindre seriøs karakter, blandt andet om afgrænsningen samt placeringen af arbejdstiden i den private sektor. Det tyder på, at væksten af den private sektor vil fortsætte. Det skal derfor overvejes, om der bør etableres en ny ansættelsesform, som muliggør denne dualistiske funktion. En mulighed er at søge inspiration i den britiske modul-opbyggede consultantmodel. Bestyrelsen har beskrevet denne stillingskategori i artiklen: Kan den britiske consultant-model bruges i Danmark? Ugeskrift for Læger 23. juni Hvis denne model eller dele heraf ønskes indført med mulighed for, at en nærmere fastlagt del af arbejdsugen placeres i den private sektor, så opstår spørgsmålet om denne stilling skal placeres i en speciallægefraktion uden ledelsesmæssig funktion. Den samme overvejelse kan gøres i relation i deltidsansættelser Og det bør overvejes om den modulopbyggede arbejdstilrettelæggelse også hentet fra England, bør indføres i Danmark med dens klare fordele, men også visse ulemper. Hospitalsledelse centerledelse o. lign Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

6 Revurderingen af overlægestillingen, der i fremtiden skal baseres på en tættere kobling mellem klinisk funktion og faglig ledelse, vil uundgåeligt også give anledning til en analyse af det ikke patientnære administrative system. En del af disse stillinger er DJØF-stillinger ofte besat med læger, andre er direkte klassificeret som lægestillinger. Tiden er inde til også at have en nærmere diskussion af denne ledelsesstruktur, set i lyset af de pågående og omfattende strukturændringer af hospitalssektoren. Her har primært trojkaledelse interesse, da dens oprettelse går tilbage til midten af firserne, hvor hospitalsstrukturen var anderledes. Hovedinteressen vil samle sig om den nuværende cheflægekonstruktion med nærmest permanent ansættelse og dermed også vedvarende og tiltagende afstand til det kliniske arbejde. Vi bør drøfte, om man kunne lære noget af England, hvor de tilsvarende stillinger har en anderledes klinisk forankring. Specielt er det af interesse med baggrund i nyere hændelser i regionerne. Her er der desværre set etablering af et regionalt forum af cheflæger, der umiddelbart optrådte med specialerådsfunktion udenom de eksisterende monofaglige specialeråd. Endvidere er der uheldige eksempler på, at der gives faglige pålæg af cheflæger uden en reel klinisk viden indenfor specialet eller muligheder for at overtage det juridiske ansvar i tilfælde af en klagesag. Pålægget ledsages undertiden af udtalelsen, Jeg påtager mig ansvaret hvilket ikke alene er umuligt, men også lidet fremmende for arbejdsmiljøet samt den kliniske kvalitet. Den private hospitalssektor- overlægers bibeskæftigelse Den private sektor i Danmark har udviklet sig fra en gøgeunge til en reel partner indenfor hospitalssektoren, betinget af dels 4 ugers ventetidsgarantiordningen/fritvalgsordningen og dels en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af sundhedsforsikringer. Og den private sektor har netop fået en yderligere accept fra regeringens side, idet der i forbindelse med ventetidsgarantiens suspension frem til september 2009, er forlangt, at der indgås et samarbejde mellem Danske Regioner og Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker. Det vil ikke være uden interesse at følge dette samarbejde set i lyset af, at de to organisationer hidtil har brugt mest tid på at bekæmpe hinanden frem for at samarbejde konstruktivt. Manglen på speciallæger medfører, at de to udbydere af sundhedsydelser i den sekundære sektor skal konkurrere om samme arbejdskraft, hvilket har bevirket, at nogle overlæger arbejder i begge sektorer. Kombinationen har givet anledning til en række diskussioner om habilitet og loyalitet. I den forbindelse fandt Overlægeforeningen i efteråret 2007 det nødvendigt at få belyst de faktuelle forhold med hensyn til omfang og indtjeningsniveauet ved overlægernes bibeskæftigelse. En del af disse resultater kan læses på Det er dog værd at bemærke, at kun 7 % havde bibeskæftigelse på privathospital. Det tilsvarende tal er 60 % for britiske consultants, hvilket under alle omstændigheder er en substantiel forskel, selvom tallene ikke er helt sammenlignelige Den gennemsnitlige indtjening fra alle former (offentlig-privat) for bibeskæftigelse er ca kr. årligt, med en vis variationsbredde. Overlægeforeningen vil gerne benytte lejligheden til at takke medlemmerne for deres store deltagelse i denne spørgeskemaundersøgelse (besvarelsesprocent 72). Det er og har altid været Overlægeforeningens politik, at medlemmerne har ret til bibeskæftigelse i henhold til de pligter og rettigheder, der gives i gældende overenskomst og lovgivning (tjenestemandsregulativet). Men det er ikke i overensstemmelse med overenskomsten, hvis den ansættende myndighed generelt forbyder at arbejde udenfor den offentlige sektor. Det skal understreges, at overenskomsten indgået i 2008 ikke har ændret rettighederne på dette område. Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

7 Hvis der i fremtiden skal indføres et generelt forbud mod bibeskæftigelse i den private sektor for overlæger med primær ansættelse i det offentlige system, vil det kræve en aftale imellem overenskomstens parter med en realistisk økonomisk kompensation for fraskrivelsen af en væsentlig indtjeningsmulighed. Det skal samtidigt understreges, at det er Overlægeforeningens synspunkt, at finde en ansættelsesform, hvor vilkårene for dette dobbelte ansættelsesforhold er synlige for såvel kollegaerne i afdelingen som de to arbejdsgiverparter. Foruden konkurrencen om sundhedspersonalets bibeskæftigelse foregår der en ideologisk funderet debat om sundhedssektorens organisering, som tillige ofte iblandes en vis portion brødnid mellem de to sektorer. I den offentlige sektor hævder man, at de private hospitaler ydes en for høj DRG-takst, da sektoren er fritaget for akut- og undervisningsfunktionen, mens den private sektor hævder, at den anvendte finansieringsmodel er korrekt, da den offentlige sektors forrentning og afskrivning ikke indgår i DRG-taksten. Hertil kommer, at det undertiden udokumenteret fremføres, at den profitbaserede aktivitet giver anledning til indikationsskred. Debatniveauet, specielt om lægers bibeskæftigelse, har undertiden været på kanten af det perfide. Vi kan konstatere, at den administrative ledelse i Region Midtjylland har været meget hurtige til at konkludere om en konkret sag fra en anden region ved nærmest at beskylde navngivne overlæger for bedrageri, på trods af at de pågældende havde en klar aftale med deres arbejdsgiver om vilkårene for udøvelse af deres bibeskæftigelse Det er Overlægeforeningens synspunkt, at en del af debattens til tider lave lødighedsniveau bl.a. skyldes manglende valide undersøgelser som præmisser for argumentationen. Vi foreslog derfor på Lægemødet 2008, at Lægeforeningen fik iværksat en analyse af området. Det er glædeligt, at Lægeforeningen nu har taget skridt til et samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om et projekt, der handler om samspillet mellem offentlige og private aktører. Overlægeforeningens krav er, at uanset organisationsstrukturen af den danske sundhedssektor, skal den grundliggende patientrettighed være fri og lige adgang til behandling, samt at det kvalitetsmæssige niveau er identisk i de to sektorer. Der skal også være mulighed for konkurrence på lige økonomiske vilkår. Behovet for seriøse analyser af økonomiske årsagssammenhænge i sundhedssektoren er en nødvendighed i relation til diskussionen om skattefradragsretten for sundhedsforsikringer tegnet af erhvervslivet for det ansatte personale og ofte også ægtefæller og børn. Skal fradragsretten afskaffes eller udbredes til alle? Jf. at den offentlige sektor nu også tilbyder sundhedsforsikringer til personalet. Hvis fradraget afskaffes, vil statens provenu så blive brugt på sundhedssektoren eller en Kattegatbro? Hvis Skattekommissionen alene peger på en nedsættelse af topskatten, vil det så blive de velbjergede, der i fremtiden tegner en privat sundhedsforsikring uanset fradragsret eller ej? Øges brugerbetalingen i Danmark, selv om landet allerede ligger højt i OECD på dette område. Hvilken betydning vil dette forsøg på adfærdsregulering få for den sociale lighed i tilfælde af sygdom? Er det basale problem, at finansieringsgrundlaget for sundhedssektoren er for lavt til opretholdelse af en efter brugernes vurdering tidssvarende sundhedssektor? Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

8 Regionernes store underskud i 2008 kunne ligeledes pege i samme retning. Er denne økonomiske faktor den reelle årsag til væksten i den private sektor og forsikringsdiskussionen, idet store dele af befolkningen tilsyneladende ikke vil acceptere den offentlige sektors service- og funktionsniveau? OECD udgav allerede i 2004 en omfattende analyse af samspillet mellem offentlig og privat finansiering af sundhedssektoren ( Private Health Insurance in OECD Countries, 2004), som tydeligt viser, at det ikke er muligt at tegne et entydigt og generelt billede af forsikringernes indflydelse på sundhedssektorens forhold. OECD s resultater understøtter, at der foretages en analyse i det enkelte land. Hertil kommer det forslag til rammedirektiv, som d blev fremsat af EUkommissionen. I henhold til dette direktivforslag kan patienterne om end med visse begrænsninger, søge behandling udenlands uden forhåndsgodkendelse af det nationale sundhedsvæsen. Da der er overskydende kapacitet i flere af de europæiske hospitalssystemer, kan dette kunne få en del indflydelse på fremtidens danske system, da behandlinger i udlandet vil trække økonomiske midler ud af landet. Og endelig skal det i denne forbindelse bemærkes, at en række sundhedsydelser i dag er omfattet af direktivet om tjenesteydelser. Er den politiske ledelse med tidligere amter og nu regioner en uhensigtsmæssig ledelsesform i det moderne samfunds økonomisk-politiske indretning? Der kan stilles flere spørgsmål end der gives svar. Der er derfor mange økonomiske sammenhænge, der må og skal objektivt analyseres, hvis kravet om patienternes fri og lige adgang til det danske hospitalsvæsen skal sikres og fastholdes i fremtiden. Forebyggelse Traditionelt har forebyggelsesområdet haft en tilbagetrukken placering i dansk sundhedspolitik. Ministeriet til varetagelse af sygdom/sundhed har på ny skiftet navn - aktuelt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Hvilket vel er udtryk for, at man fra regeringens side vil opprioritere forebyggelsen. Den ændring af adfærdsmønsteret har imidlertid ikke direkte manifesteret sig i regeringsgrundlagets punkt 5: Et sundhedstilbud i verdensklasse hvor det nøgternt må konstateres, at forebyggelse ikke er omtalt blandt de i øvrigt mange gode intentioner/ønsker for fremtidens sundhedsvæsen. Samme konstatering gør sig også gældende for aftalen mellem regeringen og regionerne: Aftale om regionernes økonomi for Dette på trods af, at der i denne aftale findes et punkt 6 med overskriften Bedre ressourceudvikling på sund-hedsområdet. Som en tilsyneladende kompensation for denne anonyme placering af forebyggelse har regeringen i januar 2008 nedsat en Forebyggelseskommission. Kommissionen skal i løbet af 2008 udarbejde en betænkning, med henblik på udformning af en forebyggelsespolitik, der over en 10- årig periode forlænger den gennemsnitlige levetid med 3 år. Intentionen er god og ganske ambitiøs - man kan dog være bekymret for, at det foreliggende kommissorium, der er bredt og ikke operationelt formuleret, medfører, at resultaterne fra en kompetent kommission kommer til at lide samme skæbne som resultaterne af Velfærdskommissionen. Det er almindeligt accepteret, at man i det moderne samfund ikke kan behandle sig ud af en række livsstilskabte sygdomme, Forebyggelse er eneste mulighed og det skal derfor styrkes. Det burde have været et indsatsområde allerede for flere år siden. Den Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

9 foreliggende dokumenterede viden på en række områder er så stor, at man burde have iværksat sådanne initiativer parallelt med et større udredningsarbejde om emnet. Det må være åbenlyst, at en effektiv forebyggelsespolitik uden hospitalernes engagement ikke vil blive effektiv. Indtil for et år siden ydede Netværk af forebyggende sygehuse en stor og valid indsats på dette område. Organisationen blev nedlagt, fordi regionerne ikke ville yde en økonomisk dækning på sølle 1 mio. kr. med den begrundelse, at regionerne selv kunne varetage dette arbejde. Der er imidlertid langt mellem ord og gerninger, regionerne har indtil videre været fuldstændig usynlige på forebyggelsesområdet. Det er Overlægeforeningens politik at bidrage til, at der i Lægeforeningens bestyrelse vil blive lagt stor vægt på at styrke forebyggelsen. Det fordrer, at hospitalerne inddrages aktivt, specielt med henblik på at Forebyggelseskommissionens arbejde bliver gjort operationelt og ikke kommer til at lide den samme kranke skæbne, som talrige andre rapporter, nemlig som støvsamler på en eller anden hylde i et ministerium. Det er Overlægeforeningens vurdering, at der vil være stor lydhørhed for dette synspunkt i Lægeforeningen. Produktionsfiksering forskning Medlemmerne af Overlægeforeningen har helt utvivlsomt oplevet, hvordan sygehusvæsenet over den seneste årrække har haft et stadig stigende fokus på produktion ikke mindst af de kirurgiske ydelser, der jo er lette at måle og tælle. Det er en helt legitim og samfundsmæssig vigtig opgave, at der drages omsorg for, at skatteborgerne får noget for deres penge. Men det er som om, det i stigende grad glemmes, at sygehusvæsenet har andre opgaver end de rent produktionsmæssige. Produktionsfikseringen bliver i den forbindelse at ligne med en gøgeunge, der tenderer mod at skubbe andre centrale opgaver ud af reden. Det gælder ikke mindst den kliniske forskning, som har fået trangere kår i de seneste år. Overlægeforeningen belyser konsekvenserne af produktionsfikseringen på årsmødet i 2009, hvor emnet er tema for den faglige konference. Konflikten på sundhedsområdet frivilligt ekstraarbejde Strejken på Sundhedskartellets område har været både legal og i overensstemmelse med Hovedaftalen og det forhandlingssystem, der i daglig tale betegnes som den Danske forhandlingsmodel. Vilkår en faglig organisation som Overlægeforeningen naturligvis respekterer. Uanset de fagretslige forhold bør forløbet og de menneskelige/faglige konsekvenser give anledning til en vis eftertanke, og nogle analyser af om samfundet i almindelighed og sundhedssektoren i særdeleshed i dag er konstrueret til at håndtere denne forhandlingsmodel. Det langvarige forløb har bevirket, at mange overlæger samt ansatte fra andre personalekategorier, på basis af personlige moralske normer, har fundet forløbet etisk uacceptabelt, uanset gældende regler på arbejdsmarkedet. Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

10 Ophævelsen af strejkeretten generelt eller specifikt for sundhedssektoren vil næppe være realistisk. Hvad skulle alternativet være? Hvilken anden pressionsmulighed skulle arbejdstagerne have? Selv om de opnåede fordele for de strejkende organisationer har været yderst beskedne både i økonomisk og politisk henseende. Derfor må opmærksomheden primært rettes mod, at der etableres en forhandlingsmodel, som afspejler de reelle politiske magtforhold og ansvarsområder i samfundet. Overlægeforeningens egne erfaringer fra overenskomstforhandlingerne 2008 samt forløbet af strejken afslører med al ønskelig tydelighed, at Danske Regioner i sin nuværende form er et forsinkende og unødvendigt forhandlingsled. Organisationen repræsenterer ikke den egentlige økonomiske arbejdsgiver/magt, som i realiteternes verden er Staten/Finansministeren. Strejkens ophør blev derfor heller ikke betinget af Danske Regioners indsats som forhandlingspart, men ved en uofficiel indgriben fra Finansministeren. Til gengæld havde Danske Regioner hovedrollen som prygelknabe i dette uværdige forhandlingsforløb. Hvis man som det er sket i den forgangne offentlige debat - taler om at tage patienterne som gidsler, så var det ikke alene Sundhedskartellet, der gjorde dette, men i høj grad også Finansministeren. Derfor må en fremtidig forhandlingsmodel indebære, forudsat man ønsker at bibeholde regionsmodellen, at det økonomiske grundlag for regionerne ændres. Alternativet er en nedlæggelse af regionerne. Et valg der bør træffes hurtigst muligt. Værdien af Den danske forhandlingsmodel er tydeligvis udhulet på det regionale område. Hvis der ellers kan peges på noget positivt som en konsekvens af strejken, må det være, at 1 måneds ventetidsgarantien er suspenderet for et år, og dermed giver mulighed for, at der arbejdes for indførelsen af en differentieret ventetidsgaranti baseret på faglige præmisser. Opgaven er vanskelig, idet der fortsat må være en patientrettighed vedrørende den maksimale ventetid, som for en række sygdomme uproblematisk kan være mere end de nuværende 4 uger. Der skal dog i den forbindelse indgå en vurdering af de sociale elementer af en længere sygdomsperiode. Det er ikke Overlægeforeningens politik, at ventelisterne atter skal præges af den tilfældighed, som var fremherskende i amternes tid, dvs. uden en eller anden form for patientrettighed. I skrivende stund tegner der sig et uklart billede af regionernes strategi med hensyn til afvikling af de udskudte operationer, behandlinger og undersøgelser. De foreløbige meldinger lyder på, at regionerne blot ønsker at lade ventelisterne vokse, da garantien ikke længere er gældende. Formålet med denne handling er umiddelbart økonomisk forståelig, da det produktivitetskrav på 2 %, som regeringen traditionelt har pålagt sygehusejerne i den årlige økonomiaftale, er suspenderet for 2008, men genindføres i Det indbyder til at holde produktionen nede i 2008, men det er ikke en etisk acceptabel handlemåde. Regeringens holdning er ukendt på nuværende tidspunkt. Lykkedes det for regionerne at gennemføre denne strategi, der tilsyneladende lægges op til, må det karakteriseres som et nederlag for patienterne og især for regeringen. Der er næppe tvivl om, at der foregår et politisk spil mellem regionerne og regeringen, ikke mindst med baggrund i regionernes manglende evne til at forhandle sig til den nødvendige økonomi hverken for 2008 eller Man kan vel også tale om, at patienterne er blevet gidsler i det politiske og økonomiske spil imellem regeringen og regionerne. Disse politiske forhold kan medføre, at overlægerne kommer under et vist ubehageligt - men forståeligt - pres fra patienternes side, hvis der ikke gives økonomiske mulighed for en relativ hurtig afvikling af de udsatte undersøgelser og behandlinger. Der vil utvivlsomt i efteråret 2008 blive behov for, at de faglige organisationer og overlægegruppen involverer sig endnu mere i den sundhedspolitiske debat. Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

11 FEA Speciallægemanglen har - efter flere år - endelig fået nogle regioner til at indse behovet for at indgå aftaler med overlægerne på regionalt plan om etablering af ordninger om Frivilligt ekstraarbejde (FEA). Region Midtjylland bad allerede om en sådan forhandling ultimo Forhandlingerne medførte ingen aftale grundet uenighed om prisniveauet, men der var nogenlunde enighed om principperne. Forhandlingerne blev indledt ved årsskiftet , men stillet i bero pga. overenskomstforhandlingerne. Det medførte imidlertid ingen løsning på dette problem, fordi Danske Regioner af uforståelige grunde ikke ønskede en generel løsning af problemet. Efterfølgende er der i juni 2008 indgået en aftale om FEA med Region Nordjylland. Udgangspunktet er som nævnt den generelle speciallægemangel og har i sin oprindelse ingen relation til de af Sundhedskartellets strejkeudløste ventelister, men aftalen kan naturligvis også anvendes i denne sammenhæng. Overlægeforeningen vurderer, at der i overlægegruppen er en velvilje til at medvirke til afvikling af de opståede ventelister, hvis der betales en acceptabel løn herfor, da mange overlæger allerede har en øget arbejdsbyrde grundet vakancer. Hvad et acceptabelt niveau er, giver imidlertid anledning til en udtalt diskrepans parterne imellem og med beskyldninger om grådighed og lignende negativt ladede gloser, der næppe er fremmende for forhandlingsmiljøet. Det skal i den forbindelse fremhæves, at såvel medlemmerne som embedsmænd i Region Nordjylland har udtrykt tilfredshed med den indgåede aftale. Nærmere information ligger på Strukturændringer i Overlægeforeningen, FAS og Lægeforeningen Lægeforeningen Sandheden i det gamle udsagn om at ting tager tid kan bekræftes med det antal år, det har taget at modernisere Lægeforeningen. Processen har ikke altid kunne opnå topkarakter, hvad angår elegance i forhold til forhandlingsforløbet eller tid anvendt på projektet. På den positive side må man glæde sig over, at alle elementer er blevet analyseret og ikke mindst i forhold til kvaliteten af det færdige resultat, der blev endeligt vedtaget på Lægemødet Lægeforeningens nye bestyrelse er på 9 medlemmer plus en formand. Bestyrelsen er enig om, at der skal ske ændringer i arbejdsformen. Det vil bl.a. medføre, at der fremover vil være færre stående udvalg til fordel for en mere udbredt anvendelse af ad hoc udvalg. Det er bestyrelsens ønske, at der etableres et mere tæt samarbejde mellem Lægeforeningens bestyrelse og bestyrelserne for de enkelte forhandlingsberettigede foreninger og dermed en større grad af medlemsinddragelse. Den nye struktur har kun haft en kort funktionsperiode, men vurderingen - baseret på dette spinkle grundlag - er, at der i den sammenbragte familie er et klart ønske om, at det interne samarbejde i Lægeforeningen intensiveres, så foreningen ikke længere i det eksterne miljø skal omtales som de fire lægeforeninger. Arbejdsprogrammet kan ses på Overlægeforeningen og FAS I modsætning til Lægeforeningens struktur er forslagene til en ændring af Overlægeforeningen og FAS endnu ikke vedtaget, men fremlægges på de to foreningers repræsentantskabsmøder i oktober Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

12 Formålet med ændringen er, at ændre FAS fra at være en delforening et begreb der ikke længere eksisterer i Lægeforeningen - til en paraplyorganisation for de 11 forhandlingsberettigede foreninger. Formanden for den største forhandlingsberettigede forening er formand for FAS, p.t. formanden for Overlægeforeningen. FAS skal fremover alene være et koordinerende organ for de 11 underliggende foreninger. De tidligere funktioner i FAS overføres til den enkelte forhandlingsberettigede forening. Målet er selvstændighed for den enkelte forhandlingsberettigede forening, samt at det enkelte medlem nemmere kan se sig selv i den samlede Lægeforening. Baggrunden for at FAS ikke nedlægges fuldstændigt er dels muligheden for at kunne yde støtte til de mindste forhandlingsberettigede foreninger, og dels eksisterende moms og skatteregler, som vil gøre en sådan nedlæggelse ganske kostbar. Udkast til vedtægter kan læses på Arbejdsmiljø Emnet står højt på dagsordenen i samfundsdebatten om arbejdsmarkedsvilkår, såvel i den offentlige som private sektor. I diskussionen medinddrages både det fysiske og det psykiske arbejdsklima. Hospitalssektoren er heller ingen undtagelse og er omfattet af de obligatoriske arbejdspladsvurderinger i henhold til arbejdsmiljølovens 15. Det er Overlægeforeningens vurdering baseret på dels medlemshenvendelser og dels egne observationer, at emnets behandling til tider antager rituel karakter. Der er aktuelt to negativt indvirkende faktorer på arbejdsmiljøet: Regionernes udtalte produktionsfiksering, i et vist omfang sekundær til sundhedssektorens underfinansiering, og arbejdsbelastningen grundet bl.a. manglen på læger. Overlægeforeningen afholdt i november 2007 en konference med deltagelse af bestyrelserne for de nordiske overlægeforeninger om lægers arbejdsbetingelser. Formålet var en gennemgang af de vidensbaserede undersøgelser af, hvilken indflydelse arbejdstidens placering har i relation til døgnrytmen. Der foreligger en entydig dokumentation for, at arbejdstidens længde og tidsmæssige placering har en betydelig indflydelse på patienternes sikkerhed samt lægernes helbred og sociale liv. PowerPointpræsentationen fra konferencen kan ses på De fire nordiske overlægeorganisationer vedtog en resolution omhandlende Et godt arbejdsmiljø, Høj patientsikkerhed samt en Velfungerende sundhedstjeneste. Den fulde tekst kan læses på læger.dk. Resolutionen er fremsendt til den Europæiske Overlægeforening, der har bragt den videre til Europa Kommissionens lægelige rådgivningskomite (CPME). I europæisk sammenhæng må Overlægeforeningen beklage, at et flertal af de europæiske regeringer ønsker at vedtage en udvanding af EU`s arbejdstidsdirektiv. Det sker efter EUdomstolens domme om, at vagt på tjenestestedet skal betragtes som arbejdstid, og den ubelastede del af tiden ikke kan betragtes som hviletid. Vi har med endnu større beklagelse konstateret, at både Danske Regioner og den danske beskæftigelsesminister støtter denne ændring af Arbejdstidsdirektivet. Den politiske behandling i EU er foreløbigt havnet i et politisk dødvande. Fremtidsperspektivet for arbejdsmiljøet er ikke opløftende, især ikke for EU-landene udenfor Norden. I kølvandet af regionaliseringen pågår en fusionsproces af flere sygehuse eller afdelinger, og her er det i en række tilfælde nødvendigt med ændring af stillingsindhold, etablering af nye samarbejdskulturer etc. Alt sammen processer, hvis menneskelige implikationer er store specielt med baggrund i den usikkerhed en række personalekategorier ufrivilligt bringes i. Overlægeforeningen anerkender, at der i enkelte regioner er gjort en stor indsats Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

13 for at udarbejde retningslinier for, at fusionsprocesserne skal forløbe acceptabelt for de involverede medarbejdere. Imidlertid må vi også konstatere, at det i en række tilfælde virker, som om de involverede hospitaler er uvidende om de overordnede retningslinier eller de involverede hospitalsledelser har en insufficient eller langsommelig kommunikation, der resulterer i uacceptable og unødvendigt dårlige arbejdsmiljømæssige vilkår. Antallet af personsager, som foreningen deltager i, har været jævnt stigende. Det er vurderingen, at ordet dialogbaseret ledelse er blevet til et tomt modeord, ligesom det i enkelte tilfælde fremgår, at personaleafdelingerne er ganske dårlig bevandret i de overenskomstmæssige og ansættelsesretslige forhold. Set i lyset af debatten om fastholdelse af speciallægerne i den offentlige sektor, samt at overlægers eventuelle ekstraarbejde placeres i denne sektor, kan det give anledning til undren, at der ikke ydes en større indsat på arbejdsmiljøområdet, herunder en langt større villighed til oprettelse af seniorordninger. Den offentlige sektor er fortsat i anno 2008 langt efter det private arbejdsmarked, hvad angår fastholdelse af medarbejderne. Der er i Trepartsaftalen fokuseret på at sikre attraktive arbejdspladser. AC er part i aftalen, Overlægeforeningen må derfor arbejde for, at denne aftales intentioner omsættes fra teori til virkelighed om end vore forventninger ikke er store til effekten af denne aftale. Ved en samlet vurdering af den aktuelle tilstand på arbejdsmiljøområdet samt udviklingen igennem de senere år, har bestyrelsen valgt at iværksætte en arbejdsvilkårsundersøgelse. Undersøgelsen blev udsendt i maj måned blandt Overlægeforeningens medlemmer ledende såvel som ikke-ledende overlæger. Ønsket er at kortlægge en række centrale variabler vedr. overlægers arbejdsvilkår og deres oplevelser heraf for at kunne gøre det politiske arbejde i Overlægeforeningen mere målrettet mod en bedring af arbejdsvilkårene. Der skal være fokus på de vilkår, som Overlægeforeningen antager at kunne påvirke gennem overenskomstforhandlingerne både centralt og lokalt og i det faglige politiske arbejde generelt. Undersøgelsen er i første omgang gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle foreningens medlemmer. Den vil senere blive suppleret med en fokus gruppeundersøgelse blandt ledende overlæger. Primo august havde medlemmer svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 56. Set i lyset af en lidt svag besvarelsesprocent har Overlægeforeningen besluttet at udsende undersøgelsen endnu engang til de medlemmer som ikke tidligere har svaret. Denne gang både til dadlnet-adresser og en evt. anden epost-adresse som Lægeforeningens registreringsafdeling er i besiddelse af. Undersøgelsen vil modsat den første udsendelse også blive udsendt på papir til de medlemmer, som ikke har en registreret epost-adresse hos Lægeforeningen. Den ekstra udsendelse finder sted primo september. Den ekstra udsendelse betyder, at den endelige afrapportering vil blive udskudt indtil begyndelse af Forhåbentlig med et mere fyldestgørende datamateriale. Selve dataanalysen finder sted i et samarbejde med Arbejdsmedicinsk klinik i Århus og sammenskrives i en rapport om arbejdsvilkår for overlæger. Bestyrelsen takker alle, der har brugt tid på at besvare spørgeskemaet, og ikke mindst de mange der har taget sig tid til at anføre yderligere bemærkninger. Disse bemærkninger vil også indgå i arbejdet. Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

14 Den Lægelige Videreuddannelse Fra dette efterår (2008) erstattes den hidtidige turnusuddannelse af den kliniske basisuddannelse. Den varer 12 måneder og består af to delansættelser af hver 6 måneders varighed. Desuden er det fremover gældende, at påbegyndelsen af hoveduddannelsesforløbet skal ske indenfor 4 år efter påbegyndelsen af den kliniske basisuddannelse (den såkaldte 4 års regel). Antallet af specialer, som kan indgå i den kliniske basisuddannelse, er øget, dog således at kombinationen af specialer sikrer, at basislægen reelt får mulighed for at påtage sig et lægefagligt ansvar, og at alle målbeskrivelsens kompetencer opnås. Arbejdstilrettelæggelsen på afdelingerne, som uddanner basislæger, skal sikre, at lægen i det første halvår har superviseret vagtarbejde. Det stiller således helt specielle krav til afdelingens speciallæger/overlæger. Indførelsen af 4-års reglen for påbegyndelse af hoveduddannelsesforløbet skal ses i lyset af både den store speciallægemangel såvel som i den geografiske fordeling af speciallæger i Danmark. Både indførelsen af den kliniske basisuddannelse såvel som 4 års reglen har været under stærk kritik fra flere sider, men primært må man hilse indførelsen af en superviseret kompetencestyret uddannelse velkommen. Selvfølgelig skal uddannelserne følges nøje, og en mere grundig evaluering afventer en gennemførelse af de første uddannelsesforløb, som vil være i Hospitalsplaner De danske hospitalsbygninger er i et betydeligt omfang utidssvarende og præget af nedslidning grundet manglende vedligeholdelse. Det er i regeringsgrundlaget fastslået, at der skal foretages nybygninger i et hidtil usædvanligt omfang. Dertil har regeringen ydet et beløb på 25 mia. kr. i perioden Umiddelbart virker beløbet på 25 mia. som en underfinansiering vurderet på baggrund af dels det reelle behov og dels de allerede fremlagte regionale hospitalsplaner. Regionernes foreløbige hospitalsplaner er imidlertid ikke i nødvendigt omfang karakteriseret ved den påkrævede fremtidssikring, der må kræves af en samfundsmæssig investering af denne størrelsesorden. Et forhold der betinges dels af snæver lokalpatriotisme og dels manglende overordnet sammenhæng på tværs af regionsgrænser. Det må være et ufravigeligt krav, at den kommende hospitalsplanlægning sker ud fra en landspolitisk vinkel, så hospitalssektoren fremtræder velorganiseret - også uden eksistensen af den nuværende regionsstruktur. At lokalpatriotismen blomstrer både blandt lokalbefolkningen og i lægegruppen er ikke overraskende. Adfærden er kendt fra tidligere diskussioner af omfordelinger af offentlige arbejdspladser, eksempelvis i forbindelse med kaserne- og seminarienedlæggelser. Det er derimod et overraskende og usædvanligt debatniveau, der har været benyttet nogle steder i landet. Specielt tager Overlægeforeningen afstand fra den debattone, der i enkelte tilfælde har været anvendt i Holstebroområdet. Overlægeforeningen ønsker, at den nedsatte ekspertgruppe kan prioritere og sætte sig ud over det lokale snæversyn og foretage en sammenhængende landsdækkende prioritering. Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

15 Overlægeforeningen støtter Sundhedsstyrelsens akutplan. Det skal i den forbindelse understeges, at det er en forudsætning, at der etableres en præhospitalsfunktion af den nødvendige faglige kvalitet. Hvilken bemanding og hvilken faglig og organisatorisk ledelse der skal etableres i de nye akutfunktioner må nærmere analyseres. Diskussioner om etablering af et fagområde eller speciale indenfor akutområdet har ikke på nuværende tidspunkt den fornødne tyngde til at foretage en endelig vurdering med henblik på at besvare ovenstående spørgsmål. Der er erfaringer fra Sverige og USA, der er lande, der ikke har en primær sektor. Der er behov for at analysere akutfunktionen i en sammenhæng med en primær sektor, som vi har i Danmark. Debatten er påbegyndt med Sundhedsstyrelsens akutplan og indeholder en enstrenget adgang til hospitalsfunktionen via primærsektoren. Det anbefales, at der oprettes forsøgsmodeller for organiseringen af den akutte modtagelse, som senere underkastes uafhængige evalueringer. Endelig vil det være hensigtsmæssigt, hvis de vedtagne hospitalsplaner forelægges til udtalelse for nedsatte rådgivende udvalg i Sundhedsstyrelsen vedrørende specialeplanlægningen. Det må ikke være muligt, at der foretages kirurgiske indgreb, uden at de faglige krav om bl.a. volumen er tilfredsstillende, jf. etablering af koloncancerkirurgi på Privathospitalet Hamlet eller andre lignende uacceptable organiseringer. Den elektroniske patientjournal (EPJ) Sundhedsvæsenets hovedopgave er at yde den til enhver tid gældende bedste kvalitet af diagnostik og behandling. Det kræver med nutidens teknologiske stade, at sundhedsvæsenet som et nødvendigt hjælpemiddel digitaliseres. Det er på en række områder gennemført på sufficient og klinisk tilfredsstillende vis. Trods denne almene erkendelse må man desværre konstatere, at det langt fra er lykkedes, hvad angår den mest centrale kliniske og juridiske funktion, nemlig den elektroniske patientjournal. Allerede i maj 2003 udkom National IT-strategi for sundhedsvæsenet , som var en vel planlagt og struktureret strategi. Der var dog den skavank, at amterne var bedre vidende og undlod brugen af den nationale plan, hvorefter den amtslige organisation kunne melde sig ind i klubben af IT-skandaler i den offentlige sektor. Denne useriøse fremgangsmåde har nødvendiggjort behovet for endnu en national strategiplan: Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Det fremgår her, at efter nedlæggelse af amterne er det direkte ansvar for EPJ beklageligvis placeret i den enkelte region. Ofte under ledelse af de samme personer, der ikke har kunnet få det til at fungere i amternes tid. Det kan give anledning til en dyb bekymring for kvaliteten og resultaterne af den videre udviklingsproces. Erik Juhl har i rapporten: Rundrejse i det danske sygehusvæsen beskrevet problemet: Barriere for udbredelsen af bedste praksis en problemformulering der bør haves in mente i den videre proces, idet der på enkelte hospitaler findes EPJ-modeller, som fungerer til klinikkernes tilfredshed. Disse EPJ-lakuner bør danne grundlaget for den videre udvikling, efter princippet best practice. Det er ikke tilfældet i dag alene betinget af politiske årsager og ikke med faglige begrundelser. En løsning er påkrævet øjeblikkeligt, da det må konstateres, at samarbejdet imellem regionernes enkelte hospitaler visse steder bl.a. vanskeliggøres på grund af den manglende mulighed for indbyrdes kommunikation på det digitale område. Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

16 Der er i de forløbne fem år udarbejdet adskillige politikpapirer for IT-området uden at dette har manifesteret sig i EPJ-kvaliteten, inklusiv et papir fra Overlægeforeningen i Der har på området været langt mellem ord og gerninger. Det må nøgternt konstateres, at 5 års erfaring har vist, at en decentral organisation for EPJ etableringen må karakteriseres som fejlslået ud fra en helhedsbetragtning. Det kan kun tolkes, som den nuværende lokale/regionale ekspertise ikke er tilstrækkelig. Konklusionen bør efter Overlægeforeningens opfattelse være, at EPJ fjernes fra regionernes ansvarsområde og centraliseres evt. i en af regionerne helt uafhængig organisation. Det bør ikke længere være muligt generelt at indføre systemer på et ikke valideret funktionsdygtigt niveau, bedst karakteriseret som prototype-niveau, både når det drejer sig om talegengivelse og andre EPJ-funktioner. Det skal i fremtiden ikke være muligt, som en morsom deltager i Lægemødet 2008 udtalte: IT er akronymet for Ikke Tilstede. OK resultat 2008 I beretningsperioden er der indgået nye overenskomster og aftaler. Kravene til fornyelse af overenskomster og aftaler blev udvekslet i efteråret 2007, og forhandlingerne blev herefter igangsat. En række generelle spørgsmål blev forhandlet af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), hvor FAS/Overlægeforeningen er repræsenteret igennem Akademikernes Centralorganisation (AC) og dels af FAS/Overlægeforeningens egne organisationsforhandlinger. Arbejdsgivermodparten er repræsenteret af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, hvori der indgår repræsentanter for de 5 regionerne, Kommunernes Landsforening og staten. Forhandlingerne resulterede i aftaler, der forelå den 2. marts 2008, hvor KTO-forliget på det regionale område blev indgået. Overlægeforeningens repræsentantskab blev ekstraordinært indkaldt til møde den 2. april 2008 i Odense Congres Center for at tage stilling til resultatet. Repræsentantskabet tilsluttede sig så godt som enstemmigt resultatet. De nye overenskomster og aftaler blev fornyet for en periode af 3 år gældende fra den 1. april Lønstigninger Samlet medfører forhandlingsresultatet forbedringer på i alt 12,8 pct. som udmøntes i løbet af den 3-årige overenskomstperiode 1. april marts KTO-forliget medfører lønstigninger til alle på i alt 7,93 pct. i perioden. Som en del af forliget videreføres den såkaldte reguleringsordning, som betyder, at lønningerne i kommuner og regioner reguleres med 80 pct. i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. På tidspunktet for aftaleindgåelsen var samtlige skøn over løn- og prisstigninger i overenskomstperioden af en sådan karakter, at forhandlingsfællesskaberne kunne konkludere, at reallønnen var sikret i perioden alene ved de generelle lønstigninger. Imidlertid indikerer de seneste inflationsforventninger, at det kan blive problematisk at fastholde denne konklusion. Den lokale løn tilføres yderligere midler, idet der er afsat 1,6 pct. af lønsummen, som skal udmøntes ved lokale forhandlinger i 2009 og Til de lægelige chefer (specialeansvarlige overlæger, ledende overlæger, cheflæger m.fl.) afsættes 2,5 pct. af gruppens lønsum til lokal løndannelse. Som en del af de generelle lønforhøjelser er der afsat 0,2 pct. i overenskomstperioden som kompensation for personalegoder på det private arbejdsmarked, idet regionalt ansatte Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

17 ikke har haft samme adgang til personalegoder som privatansatte. Kompensationen holdes uden for reguleringsordningen. Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,45 pct., således at godtgørelsen bliver på 1,95 pct.. Forhøjelsen udbetales første gang med majlønnen i Forhøjelsen indgår ikke i beregningsgrundlaget for reguleringsordningen. Ud over de generelle lønstigninger er der i organisationsforhandlingerne mellem FAS og RLTN aftalt en række lønstigninger med virkning fra den 1. april 2009: For ledende overlæger og derover forhøjes det pensionsgivende tillæg med ,06 kr. (niveau 1. april 2008) For alle øvrige overlæger forhøjes det pensionsgivende tillæg med 7.035,13 kr. (niveau 1. april 2008). I overenskomsten for speciallægekonsulenter forhøjes grundhonorarerne med 5,36 pct. Pension Det samlede pensionsbidrag til overlæger ansat efter overenskomst og til supplerende pensionsgivende tillæg til tjenestemænd forhøjes fra 16,12 pct. til 17,5 pct. Forhøjelsen sker af to omgange: Første gang er pr. 1. april 2009, hvor procenten forhøjes til 16,85 og 2. gang pr. 1. april 2010, hvor procenten forhøjes til 17,5. For tjenestemænd gøres alle ikke-pensionsgivende tillæg pensionsgivende med 17,5 pct. med virkning fra den 1. april Undtaget er overgangstillæg samt tillæg til vagtbærende overlæger (tjenestemandsansatte ansat før 1. januar 1996) Pensionsdækningen af vagthonorarer hæves fra 5 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. april Der sker en forhøjelse af indbetalingen til ATP fra C- til A-sats med virkning fra den 1. april Det betyder, at de månedlige indbetalinger til ATP forhøjes fra 146,70 kr. (C-sats) til 243,90 kr. (A-sats). Arbejdstid Der indføres en ny vagtform for overlæger og lægelige chefer kaldet delvagt på hverdage. Vagten kan på hverdage supplere en døgndækkende speciallægevagt. Der skal altså være en anden speciallæge, der enten har vagt på tjenestestedet eller vagt uden for tjenestestedet frem til næste morgen. Delvagten på hverdage etableres i forlængelse af en dagtjeneste og er en tjeneste, som varetages frem til senest kl. 21. Det vil sige, at delvagt på hverdage begynder på det tidspunkt, hvor den almindelige dagtjeneste ophører. Der kan ikke planlægges elektive operationer og ambulatorievirksomhed i vagttiden. Det hindrer dog ikke, at elektive operationer og ambulatorievirksomhed undtagelsesvist færdiggøres i vagten. Delvagt på hverdage honoreres med 1018,55 kr. pr. vagt ( niveau) svarende til 1235,45 kr. pr. 1. april Alle tilstedeværelsestimer indregnes i arbejdstiden. For delvagten på lørdage, søndage og søgnehelligdage er der aftalt en række præciseringer, og honoraret for vagten forhøjes med virkning fra den 1. april 2009 fra 1070,00 kr. til 1408,56 kr. pr. vagt (angivet i niveau, hvilket svarer til 1708,52 kr. i 1. april 2008-niveau). Det er aftalt, at delvagten på lørdage, søndage og søgnehelligdage kan efterfølges af en vagt uden for tjenestestedet med en samlet honorering på 2882,05 kr. pr. vagt ( niveau) svarende til 3495,79 kr. pr. 1. april Såvel delvagten på hverdage som på lørdage, søndage og søgnehelligdage er omfattet af vagthyppighedsbestemmelser, således at vagt normalt højst kan pålægges hvert 6. døgn. Delvagt på lørdage, søndage og søgnehelligdage kan tillige normalt højst pålægges 2 gange pr. måned. Det vil sige, at for en afdeling, hvor overlægerne både varetager vagt på Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

18 tjenestestedet og delvagt alle dage, skal der være mindst 12 overlæger om at dele vagterne. Vagthonorarerne for vagt på lørdage, søndage og søgnehelligdage forhøjes med virkning fra den 1. april Projekt om fremtidens arbejds- og vagttilrettelæggelse for speciallæger iværksættes med mulighed for at aftale forsøg med vagt- og arbejdstilrettelæggelsen. Aftalen om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse er blevet fornyet med nogle præciseringer og tekstmæssige beskrivelser. Der er ikke ændret i retten til bibeskæftigelse. Seniorrettigheder Af de midler, der ved trepartsaftalerne (aftaler mellem regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, LO og AC) blev afsat til seniorpolitiske initiativer i regionerne i perioden 2008 til og med 2011 for AC s vedkommende i alt ca. 23,4 mio. kr. etableres der centralt aftalte seniorrettigheder i form af en seniorbonus, der kan veksles til bl.a. seniordage. Uanset hvornår på året en læge i en region fylder 62, 63, 64 år eller derover, har den pågældende i januar måned i det næstfølgende år ret til en seniorbonus på 0,8 pct., 1,2 pct. eller 1,6 pct. af sædvanlig løn. Den ansatte kan vælge at konvertere sin seniorbonus til seniordage og/eller selvvalgte kompetenceudviklingsforløb eller ekstraordinær pensionsindbetaling. For andre grupper indtræder seniorrettigheden til bonus ved 60 år, men der var for lægegruppen kun midler til seniorbonus fra det 62. år. Trepartsaftalernes elementer omkring seniorpolitik og senioraftaler indskrives i rammeaftalen om seniorpolitik. Det betyder, at arbejdspladsens indsats for at fastholde seniorer klart skal fremgå af personalepolitikken, og et tilbud om seniorsamtale der har fokus på fastholdelse og medarbejdernes ønsker og forventninger til deres arbejdsliv både på kort og længere sigt. Kompetenceudvikling Aftalen vedrørende udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling skal styrke de regionale arbejdspladsers mulighed for kompetenceudvikling. Der er afsat 118 mio. kroner til formålet i overenskomstperioden. Midlerne er et supplement til den kompetenceudvikling af medarbejdere, som i øvrigt finder sted i regionerne. Midlerne er fordelt efter lønsum i hver region og mellem hovedorganisationsområderne. AC s andel af det samlede beløb udgør 32 mio. kroner. I hver region etableres for hvert hovedorganisationsområde et lokalt beslutningsforum/bestyrelse, som består af ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Disse træffer i enighed beslutning om midlernes anvendelse i den enkelte kommune. Midlerne skal fortrinsvis anvendes til kompetencegivende kurser og efter-/videreuddannelser hos anerkendte udbydere. Herudover indebærer aftalen, at alle medarbejdere skal have en årlig MUS, som udgangspunkt individuelt, men det kan aftales lokalt, at MUS holdes som gruppesamtaler og team-samtaler. Ferie I forhold til afvikling af den 6. ferieuge er det bl.a. aftalt, at en medarbejder, der ønsker sin ferie udbetalt, skal give arbejdsgiveren besked inden den 1. oktober i ferieåret. Det gælder dog kun, hvis regionen inden ferieårets begyndelse har oplyst, at man ønsker at anvende denne regel. Det er endvidere i forhold til de første fem ugers ferie aftalt, at den ansatte har ret til feriegodtgørelse med 12 pct. i stedet for efterfølgende ferie med løn for disse uger. Ønsket Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

19 herom skal fremføres inden optjeningsårets begyndelse. Muligheden vil være attraktiv for overlæger, der imødeser meget merarbejde. Ny aftale for Færøerne I beretningsperioden er også aftalen for de tjenestemandsansatte overlæger på Færøerne blevet fornyet. De direkte forhandlinger er varetaget af Overlægeforeningens lokale repræsentanter. Resultatet medfører pæne stigninger i tillæggene til overlægerne. Den supplerende pensionsordning bliver forbedret med samme pensionsprocenter som i den danske aftale, ligesom pensionsdækningen af vagthonoreringen også kommer til at svare til den danske aftale. Overlægers lønninger vil fortsat blive reguleret med samme reguleringsprocent som i Danmark. Den færøske aftale er 3-årig og gælder frem til Sag om rækkevidden af overenskomstens bestemmelser om arbejdstid Foreningen har i beretningsperioden oplevet, at regionerne tester rækkevidden af foreningens aftaler og overenskomster. Umiddelbart efter afslutningen af forhandlingerne om de generelle overenskomst- og aftalefornyelser pr. 1. april 2008 blev foreningen med kopi af varslingsskrivelser af 11. marts 2008 orienteret om, at de ortopædkirurgiske overlæger på Vejle Sygehus nu Sygehus Lillebælt - pr. 1. oktober 2008 skulle forrette tjeneste i afdelingens ambulatorium inden for tidsrummet 08:00-20:00. Foreningen protesterede overfor sygehuset og Region Syddanmark samt orienterede Danske Regioner om, at en sådan arbejdstilrettelæggelse ikke ligger inden for rammerne af overenskomster og aftaler for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings og Takstnævn (Danske Regioner) og foreningen. Dagarbejdstiden er ikke eksplicit defineret i overenskomsten, men foreningen tilkendegav overfor Region Syddanmark, at der har hidtil, mellem overenskomstens parter uden anfægtelse og så længe overenskomsten har været gældende, været enighed om fastlæggelsen af begrebet dagtjeneste. Denne kutyme er lagt til grund såvel i forbindelse med tidligere forhandling af overenskomsten, som i forbindelse med den seneste overenskomstfornyelse. Danske Regioner har anerkendt foreningens fortolkning. Sygehus Lillebælt har således med brev af 3. juli 2008 meddelt overlægerne med kopi til foreningen, at ortopædkirurgisk ambulatoriums åbningstider bliver til kl. 18:00 og dermed anerkendt, at overlægers dagtid ikke kan udstrækkes til efter dette tidspunkt. Babyambulance OUH På Odense Universitetshospital (OUH) er der pr. 1 marts 2008 etableret en babyambulance med henblik på transport af meget for tidligt fødte børn fra regionens øvrige sygehuse til OUH s Neonatal afdeling. Babyambulancen er i vagttiden bemandet med Anæstesiafdelingens børneanæstesiologer, som udgør et selvstændigt tilkaldevagthold parallelt med Anæstesiafdelingens generelle anæstesiologiske vagt. Det er foreningens opfattelse, at bemandingen af babyambulancen er at betragte som udetjeneste. Det betyder, at tjenesten skal honoreres som sådan, samt at der skal etableres en supplerende vagtordning, idet en overlæge ikke kan have fremmødepligt i forhold til to tjenestesteder samtidig (hospitalet og babyambulancen). OUH har indtil videre Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

20 ikke anerkendt dette, hvorfor børneanæstesiologerne bemander babyambulancen under tjenstligt pålæg. Der er aftalt nye drøftelser mellem foreningen og OUH den 3. september Den individuelle medlemsbetjening Foreningen yder rådgivning og bistand til medlemmerne vedrørende løn- og ansættelsesforhold. Bistanden ydes primært af tillidsrepræsentanterne (de lokale repræsentanter) og foreningens sekretariat samt i et samarbejde mellem disse. Tillidsrepræsentanterne afløste pr de gamle amtsrepræsentanter og erfaringerne har vist, at de er et værdifuldt led i den individuelle medlemsbetjening. Tillidsrepræsentanterne er tillagt forhandlings- og aftalekompetencen vedrørende lokal løn og kan gå ind i og bistå medlemmerne i spørgsmål om udfyldning af overenskomsten, hvor overenskomsten giver mulighed for indgåelse af lokale aftaler som f. eks. vagt- og arbejdstilrettelæggelse. Endvidere kan tillidsrepræsentanterne deltage som bisidder ved tjenstlige samtaler - som oftest i tæt kontakt med sekretariatet. Der er mange fordele ved at have lokale repræsentanter, da løsning af problemer på lokalt niveau ofte giver det bedste resultat. Sekretariatet yder ligeledes individuel rådgivning vedrørende overenskomstfortolkning og løn- og ansættelsesvilkår samt bistår i personsager, når dette skønnes mest hensigtsmæssigt, dvs. når sagens karakter tilsiger det, eller der er behov for særlig indsigt i overenskomster og lovregler. I det forgangne år har sekretariatet været inddraget i en række personsager i forbindelse med implementeringen af ændrede sygehus-/hospitalsstrukturer i flere regioner, ikke mindst i Region Hovedstaden. Der har været en række forhandlinger i forbindelse med sammenlægning af afdelinger, hvor stillingen som ledende overlæge har været opslået enten internt eller eksternt. Disse strukturændringer og besættelsen af stillingen som ledende overlæge har indebåret drøftelser af den lønmæssige indplacering af den nye ledende overlæge samt forhandling af eventuel fratræden eller anden placering af den eller de tidligere ledende overlæger/klinikchefer, som ikke fremover skal være ledende i den nye struktur. Vedrørende sidstnævnte har det i mange tilfælde været muligt at nå frem til tilfredsstillende løsninger med hensyn til en fremtidig placering i den nye afdeling. I mange af disse tilfælde har det været den pågældende selv, som har forhandlet løsningen på plads. I nogle situationer er der med foreningens mellemkomst forhandlet fx fratrædelsesordninger. I forbindelse med besættelse af den nye ledende overlægestilling med en af de ledende overlæger, hvis afdeling indgår i en sammenlægning, er der på et enkelt hospital konstateret uenighed mellem arbejdsgiversiden og Overlægeforeningen vedrørende spørgsmålet om bevarelse af den hidtidige løn. Da regionen rummer flere forskellige tidligere selvstændige ansættelsesområder med forskellige lønprofiler, kan der konkret være store forskelle på lønniveauet for en ledende overlæge/klinikchef. I den konkrete sag er det arbejdsgivers opfattelse at besættes stillingen efter opslag uanset om det er internt eller eksternt er der tale om en ny Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORENINGEN AF SPECIALLÆGER YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet Ledere i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern HR, Løn og Personale Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dato: 8.12.2010 Delegerings- og kompetencefordelingsregler

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 032-08 03-11-2008 Vejledning vedrørende lægers bibeskæftigelse

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger. afskedigelsessager

Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger. afskedigelsessager Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger i vanskelige afskedigelsessager Maj 2011 1. Indledning... 3 2. Hvad er en vanskelig afskedigelsessag?... 3 3. Den økonomiske ramme

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002200 Afdelingsnavn Klinisk Farmakologisk afsnit Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE 11.28.2 Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE...

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013

Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013 Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning September 2013 Indhold Del 1: Fordele og ulemper ved individuel lønforhandling... 2 1.1. Individuel lønforhandling i de offentlige overenskomster...

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område Side 1 RLTN Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område November 2008 Side 2 Indledning I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat et engangsbeløb

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for koordinerende klinikprofessor ved Aalborg Universitetshospital... 2

Funktionsbeskrivelse for koordinerende klinikprofessor ved Aalborg Universitetshospital... 2 Funktionsbeskrivelse for professorer Indhold Funktionsbeskrivelse for koordinerende klinikprofessor ved Aalborg Universitetshospital... 2 Funktionsbeskrivelse for klinisk lærestolsprofessor ved Klinisk

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 2. FORMÅL...

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ansættelsesformer i staten (beretning nr. 5/06) 4. juni 2014 RN

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011 KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet. Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter. Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse

OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet. Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter. Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse 1 De vigtigste ændringer i din nye overenskomst Livet som yngre læge er blevet tiltagende

Læs mere

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer.

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K København, den 24. maj 2013 Om baggrunden for lovforslaget er det oplyst, at regeringen ønsker en fornyelse af det samlede sundhedsvæsen,

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015 Stillings- og personprofil Lægelig direktør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark April 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63 10 00 Stilling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere