Engang du mere skattet var og kendt. Hvornår dit renommé fik bladet vendt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engang du mere skattet var og kendt. Hvornår dit renommé fik bladet vendt?"

Transkript

1 Lysesiv og sivlys Af V. J. Brøndegaard Engang du mere skattet var og kendt. Hvornår dit renommé fik bladet vendt? Dengang da glødelamperne blev tændt. Johs. Boolsen: Stille Verdner (1942), 21. Lys og varme hørte altid til menneskets primitive livsbehov. På nordligere breddegrader, hvor naturen var sparsom med begge dele, gjaldt opfindsom heden derfor især den kunstige belysning. Fra forhistorisk tid (o f. Kr.) er fundet lamper af sandsten med ud huling til fedt eller tran og i modsatte side en lille rende, hvor vægen lå - måske allerede dengang en stump sivmarv. Omkring Middelhavet blev brugt lignende lamper af ler; de gamle germanske lerlamper havde en åbning i midten og omkring denne tre fordybninger til vægen (1). Romerske forfattere omtaler brugen af hampe- og hørvæger, men også mar ven af»siv«(scirpus eller Juncus) vædet med olie, talg, voks eller beg (»usus ad... lucernarum lumina praecipua medulla«) til lamper ved f. eks. dødsbårer (2). Olie- og tranlamper med skål(e) og sivmarv som væge var kendt i tallet; på Paris' gader gik sælgere og råbte: Jonc paré pour mettre en lampe! (3) (jnf. s. 41). Ved Nordsøens kyster blev benyttet et stort sneglehus med siv væge (4). At forlænge dagen med kunstig belysning blev imidlertid af den jævne be folkning regnet for en»luksus«, der kunne spares.»early to bed and early to rise makes a man healthy, wealthy and wise,«lød gennem århundreder et engelsk ordsprog. Selv simple lys støbt af animalsk fedt om en stump garn, ja endog bomuldsvægen var i de fleste småkårshjem en for stor daglig udgift, den primitive olie- eller tranlampe det langt billigere alternativ. Man anskaf fede den én gang for alle, og vægen fik man gratis fra enge, moser o. a. fugtige steder. Navne Efter denne anvendelse af stængelmarven blev siv, oftest arterne Juncus effusus og J. conglomeratus, kaldt (5): svensk: veketog, -tåg 1745 ff. (bot. knæsat), lampvegesåf 1762, vek(a), vegagräs og lampegräs Hall., Skåne; 31

2 32 j k -*f

3 norsk: vekescev, -frytle 1766, veikagras, søveikje, sævveijke, veiksæv, veikjagras, lampa-, kolaveike (kola = tranlampe), Ijoss-, lysa-, lyssiv (bot. knæsat), Ijøsrak, raksæv, i stednavne: Sæveikemyra, -grova, Vekjærran, Vekjærmyran, -bakkan; færøsk: vaikur, veikur o ff.; dansk: lysesiv 1688 ff. (bot. knæsat), lampevægesiv 1775, vægesiv 1793 og Bornholm 1943, lampevæger Ålborgegnen o. 1870, lampesiv Vendsyssel o. 1900, pillesiv (pellsyvier) Jylland o ff. (marven blev pillet ud); tysk: dochtbinse 1794, 1808; hollandsk: pitrusch (knæsat), pitbies, riskepit (pit = kærne, marv, væge); engelsk: candle-rush 1578 ff.; fransk: jong å méche, oldfr. jonc = siv og lampevæge; italiensk: giunco da stoppini (stoppini = væge, vægesiv); gælisk, irsk: luacher 'glans, klarhed, lampe' jnf. sanskrit lauchanan af lauch = lys. Danmark Den runde cm lange sivstængel er fyldt med et snehvidt, bøjeligt og fjer let, porøst væv bestående af stjerneformede celler. Denne marv blev i Vest jylland kaldt æ mal, Thy sibbe, Fyn snork, og stænglerne blev gerne samlet af børn. De bedste (med den tykkeste marv) fik man omkring Mikkelsdag (29. september) og ved fuld- eller nymåne (Jylland) (6). Hvor der i Nordjylland ikke groede lysesiv, kom fattigfolk andetsteds fra og fik dem i bytte for fiske affald (7). Om de»ubekostelige lampevæger«oplyser et tidsskrift 1804 (8): Disse be står af marven af siv (den såkaldte vægesiv er især anvendelig til dette brug) og fås ved at afskalle barken i strimler med en lille kniv. Man begynder ved den øverste ende og fortsætter afskalningen, til der kun er en lille strimmel tilbage, hvorpå marven bliver siddende; andre stryger den ud med tommel fingerneglen. Man kan også presse marven ud fra oven og nedefter med en ståltråd, men så bliver marven for sammenpresset og knækker flere steder, når man retter den ud, og den brænder ikke så godt som den afskallede. Tilsvarende i nyere optegnelser: det behændigt glidende tryk af en tommel fingernegl langs stænglen med længdesnit pressede marven ud som en lang sammenhængende tarm (9). Eller to nåle stukket korsvis gennem stænglen og trukket langs denne førte marven med (10). Stængelbarken kunne også pilles forsigtigt af; da den skøre marv let brækkede, lod man gerne en strimmel grøn bark sidde tilbage som støtte for vægen. Efter at være skåret i stykker passende Lysesiv, Juncus effusus, efter»flora Danica«. 33

4 Jysk fedtlampe (Herning Museum). til en aften eller nat hængtes de i små bundter til tørre i solen, ved skorstenen eller over kakkelovnen (11). Marvstumperne blev siden gennemvædet med tælle eller stearin og brugt som pråse; man anbragte stumpen i en profit (klemme) eller satte den fast mellem lysbukkens (stagens) pibe og en opretstående gren (12). Sivlampen af ler eller blik nævnes litterært fra 1795 (13). Den mest almindelige havde øverst en flad skål til brændvædsken, under den en anden større, tiggeren, til at op fange dryp; siwægen (evt. flettet af flere marvlængder) lå på en fordybning, ruebbet, i øverste skål (14). Smadderkatten eller lampeskåret hang på et søm, en lille flad blikkop var loddet på en ombøjet strimmel blik, der tjente som håndtag; med balanceophænget kunne blusset gøres stærkere og svagere (15). Den tarveligere fedtlampe havde form som et timeglas på stage, i det nedre 34

5 brede bæger lagde man gløder til at smelte tællen i en lille løs halvflad skål ovenpå; vægen ragede frem af en knækformet tud (16). Juleaften brugte man ekstra mange siwæger - som regel fem - i olie- eller tranlampen (Slesvig) (17). Sivlyset var blot et stykke marv dyppet i olie eller en prås med tande af siv (18). Det blev hævdet, at sivvægen kun brugte halvt så megen tran og lugtede mindre end en væge af hør eller hamp.»den brænder meget klarere og bedre i olielamper end bomulds- eller hampevæger, fordi den hverken har knuder eller andre ujævnheder, men er overalt af lige styrke, og formedelst dens svampeagtige konsistens er den fortrinlig egnet til at indsuge olien«(1804) (19). Lampen passede sig selv, men var slem til at ose og lyste netop så meget, at man kunne skimte hinanden i stuen; at læse, sy o. s. v. var kun muligt lige under den. Med en nål eller pind måtte vægen dog cirka hvert 10. minut skubbes længere op i klemmen eller ind i skålen, efterhånden som den blev til aske (20). Efter petroleumslampens fremkomst brugtes sivlampen sta dig på Rømø som vågeblus (21); i Nordsjælland fortæller en kone f. 1866, at hun plukkede gæs ved lyset af en sådan lampe (22).... Sverige I Sverige kan anvendelsen af siwæger føres tilbage til 1438 (23). P. Kalm op lyser fra rejsen gennem Bohuslän 1742 (24), at man som væge i tranlampen lægger knapptog (Juncus effusus), der helst skal plukkes ved fuldmåne i sep tember; yderbarken rives af på den ene side af stænglen, hvorefter man med en tommelfingernegl skyder marven ud.»dessa lampor gåvo et så klart sken ifrån sig, som et annat ordinairt ljus kunnat göra; man kunde näppeligen känna någon lukt då de brändes«, og der siges om dem, at»de brinna alltför väl, äro goda och jämna som bomull, röka icke samt tära och öda på långt när ej så mycket tran som de [væger] af blår eller hampa eller lin«. Fire år senere (1746) foretog Linné sin Västgötarejse og skriver om stuebelysningen på Tjörn, at lampen bestod af et lille stykke firkantet blik fyldt med torsketran»i stället för veke togo de torkade och skalade stjälkar av tog, som väl oljade lades i ett hörn på lampan och itändes, då dessa vekar brunno långt bättre än någon bomullsveke«. Da trannen ofte dryppede fra den indbøjning, hvori vægen lå, var nedenunder hængt en anden skål til at opfange dryp pene. Disse lamper hang for det meste på en krog over ildstedet (25). På Göteborg museum har en type hængelamper af jern fra Bohuslän to skeformede skåle, den øverste er tranbeholderen og bærer vægen, en tilsvarende mindre opfanger tran, som spildes fra beholderen. Typen (med én skål) kendes allerede i 1300-tallet. Det var meget svært at holde lamperne brændende, da det mindste vindpust kunne slukke den lille flamme. Man stillede derfor på siden en lille dejtruglignende skærm kaldt ljuskisten eller Ijushatten formet

6 som en esses skorstenshat. Meget almindelig i det vestlige Sverige var en bord lampe af glaseret ler med håndtag; en sokkel fra den nedre større skål til spild trannen bærer brændstofbeholderen forsynet med en lille tud til vægen. En nyere form (slutn tallet) har et lille jernhylster, der holder vægen opret, så der ikke spildes olie (26). Der blev brugt væger af siv (»lampagräs«) i Halland og Skåne (27); Retzius oplyser 1800, at marven trækkes ud med to korsstillede knappenåle (28). I en indberetning fra Lindome (Halland) til Dialekt- och ortsnamnsarkivet i Lund hedder det:»veken... till dessa lampor [med tran eller rapsolie] var till det mesta det inre av ett sävstrå som kallades vegagräs, det växer i kärr och mader«(29). Norge Iflg. Hans Strøm's beskrivelse af Søndmør 1762 (30) anvendes lysesiv under tiden som lampevæge og»med den Fordeel, at den tredie Deel af Tranen der ved kan spares«, men marven skal samles i voksende måne og helst fuldmåne, da er stænglerne fyldt, i aftagende måne mere eller mindre tomme. C. F. Schiibeler kan 1885 berette, at overhuden flås af, så marven er tilbage, men»jeg har aldrig seet, at man har brugt disse Væger, sandsynligvis maa de være ret hensigtsmessige«(31). Ove Arbo Høeg har imidlertid mange optegnelser fra tidsrummet (32). Nogle steder, navnlig på Vestlandet, blev siwægen brugt i pråsen og tranlampen (kola) indtil o og igen under 1. verdenskrig; adskillige regnede den for at være den bedste væge, andre syntes den gav et elendigt lys. Marven blev presset ud, idet man førte en negl fra rod til top langs den åbnede stængel eller pillede den ud med en lille spids pind. Det var gerne børnene, man satte til det kedelige arbejde. Folk samlede sivene og drog om kring og solgte bundter af marven, det gav dem en lille ekstrafortjeneste. Fra Rogaland (Suldal) fortæller Albret Vashus (33) om kolalampen af jern, at den var»laga av tvo halvt grunne skaalor, noko paa skap som ein praam der frambrystet vantar. Med bakenden var dei festa - den eine nokre tumar over den andre - til ei jarnplata som var skikka til aa hengja paa veggen. I øvste skaali fyllte dei lyse og la ein veik slik at framenden av denne kom framum i skaalhalsen. I denne var det det brann. Nedste skaali var til aa samla upp dropar. Til kvart veikan brann upp var det aa trekkja han fram. Veikane var mergen av eit slag sev, som dei kalla Ijossev.«I Holmesland, V. Agder, fortrængtes kola'en først i af petroleumslampen. Der blev brugt fiskelevertran og som væge en bomuldstråd eller mar ven af veikegrass.»før bomuld kom i handelen var lysesiv mange steder en nødvendighedsartikel, og til væge var den også bedst, da den ikke røg så stærkt som bomuld. Det har for småfolk været noget af en industri at flække lysesiv 36

7 Tanglignende holder på træfod til den fedtstofpræparerede marvstump; armen tilhøjre fungerer som modvægt. (Hastings Museum). 37

8 og tage marven ud. Denne solgtes i ganske små. bundter omviklet med bast. Endnu i 1860'erne kostede et bundt væger 2 skilling«(34). Den engelske praksis at støbe marven i talglys (candle-rush, se nedenfor) synes ikke at have været kendt i Norge. Færøerne og Island Sivmarven blev også på Færøerne benyttet som væge i tranlamper; den første, som omtaler det, er Jens Chr. Svabo o (35). Hertil sigter gåden: Det magreste i landet drikker det fedeste af søen = vægen i tranlampen (36). På Island var den mest simple lampe en udhulet sten, senere en beholder med en i tran frit svømmende væge, sædvanligvis ikke sivmarv men spundet af kæruld (Eriophorum), der også tjente som væge i støbte lys (37). England, Skotland og Irland Efter det foreliggende materiale at dømme har sivlyset (rush-light) været særlig udbredt i Storbritannien, hvor det litterært kan føres seks århundreder tilbage. Wm. Langland opregner i slutningen af 1300-tallet en husmoders arbejder: hun skal karte, sy, lappe, vaske, skure, spinde og peal rushes (pille marven ud af siv) (38). Ordet rush synes forhen at have været synonymt med lampevæge (wick); således skriver Baret 1580 om»the rush weeke, or match, that maintaineth the light in the lamp«. På Shakespeares tid var det jævne folks eneste belysning - i The Taming of the Shrew (1593?) siger Katharina: Forward, I pray, since we have come so far, and be it moon or sun, or what you please: and if you please to call it a rush-candle, henceforth I vow it shall be so for me. Gilbert White giver 1775 en udførlig omtale af disse vægers tilvirkning og brug (39). Han indleder med at fortælle om kvinders, børns og gamle folks indsamling af sivene, som er bedst ved midsommertid eller tidligt om efteråret.»så snart de er skåret af, må de kastes i vand og forblive deri, ellers bliver de tørre og skrumper ind, og barken vil ikke gå af.«det kræver en vis øvelse at fjerne barken, så der efterlades en ensartet smal og lige strimmel fra rod til top som støtte for marven. Den blev nu lagt på græs og solbleget, derefter tørret og dyppet i kogende fedt eller tælle.»den påpasselige kone hos en Hampshire fabriksarbejder opbevarer afskummet fra sin stegepande til det brug.«ca siv vejer et pund (lb.) og imprægneres med 6 lb. talg, hvorefter hvert rush-light vejer 1/15 ounce. Blander biavleren lidt voks i fedtet, brænder lyset længere tid, samme virkning har fåretælle. White fortsætter:»et godt siv, som måler 2 fod og 4 tommer, brænder kun tre minutter under en time, og et længere siv vides at have brændt en time og et kvarter. Sivene 38

9 Tranlamper med firkantede skåle til 4 væger. Fra Lolland (t.v.) og Færøerne (t.h.). (Nationalmuseets 3. afd. og Fredericia Museum). giver et godt klart lys. Det er rigtigt, at vågeblus (watch lights) overtrukket med talg kaster et dystert skær, men deres væge har to skal- eller barkribber, mens vægen i dyppet siv kun har én. Ribberne skal sinke flammens nedbræn ding, så lyset varer længere tid. I et pund tørrede siv findes indtil 1600 stk., og 39

10 hvis sh. få lys svarende til 33 hele døgn. En fattig familie kan få fem og en halv times god belysning for en farthing (kvartpenny). En erfaren gammel husholder forsikrer mig, at halvanden lb. siv fuldtud forsynede familien året rundt, idet arbejdsfolk de lange dage ikke tænder lys, fordi de står op og går i seng med solen. Små farmere bruger mange lys de korte dage, både morgen og aften i dagligstue og køkken; men de meget fattige, som altid er de dårligste økono mer og derfor vedbliver at være meget fattige, køber hver aften for en halv penny tællelys, som i deres åbne rum med gennemtræk ikke brænder mere end to timer for pengene, hvorimod elleve siv med hver mindst en halv times varig hed kunne købes for en farthing. Sivlyset drypper en stribe smeltet talg på bordet eller gulvet, og man må se efter, at det ikke mod slutningen af dets korte man antager, at de hver lyser en halv time, vil en fattig mand for timers brændetid falder ud af holderen.«tid meddeler F. G. Savage i sin bog om flora og folklore i Shakes digtning (1923) med en gammel kone som kilde, at fattigfolk brugte rush-lights»og meget foretrak dem for de stinkende og flakkende tællelys lavet af vor bys talgkræmmere, i landsbyerne som regel af bønderkonerne. Rushlights kostede en kvartpenny stykket eller det samme som tællelys. Omtrent på den tid, da svovlstikkerne blev opfundet (1833), begyndte man at gøre siv lysene meget tykkere, og de solgtes nu for en halvpenny. De har åbenbart været lettere at bruge end tællelysene, der så ofte begyndte at løbe ned ad siderne. Til brug om natten, i syge- og børneværelser blev lyset dæmpet med en skærm, et tyndt stykke perforeret jernhylster, som det skinnede igennem. Det gav sikkerhed mod flyvende gnister og hvis lyset væltede«(40), men gav en skarp kontrast mellem de store runde lyspletter og det omgivende mørke.»et sådant rushlight brændte altid om natten i min fars soveværelse, og når jeg lå syg«(o. 1850) (41). Når vægen skulle tændes, anbragte man den i en speciel stage, der havde en sakslignende klemme på en nedadvendt arm. Vægen hældede ca. 45 grader eller lå næsten horisontalt. I en nyere version havde den fri arm yderst en lille platform til at klemme tællelyset fast i; man brugte i en overgangstid åbenbart både siv- og tællelys. Holderens højde varierede fra ca. 8 til 12 tommer (20-30 cm); nogle lamper var beregnet til ophængning. Selv om sivvægen fra tid til anden skulle skubbes lidt op, og man hyppigt måtte anbringe en ny i holderen, var det næppe mere besværligt end at»snyde«(studse) tællelysets væge med en saks (42) var sivlyset gået næsten af brug i Sussex (43), og 1874 skrives, at det nu kun anvendes lidt og for hvert år mindre. Men i Norfolks mange moser og enge samles stadig store mængder siv, mest af koner. Den bedste kvalitet skal stamme fra gamle grøfter. Der blev tidligere holdt et sivmarked den 2. august i Sprowston i forbindelse med»magdalen fair«, men det ophørte allerede Fra nyere peares 40

11 1826, og sivmarkedet holdes nu i Artichoke Inn, Norwich. Det tilføres ca. 800 gros (å 12 dusin), hvert indeholdende 12 bundter å 12 whips å ca. 50 siv; prisen plejer at være 6 sh. pr. gros; på grund af svigtende tilførsel kom den de senere år op på 8 sh. Sivlyset bruges i arbejderhuse og små gårde i det sydlige Sussex, sikkert også i nabolaget. Lysestagen minder om et par krøllejern med en blyklump på en af dem, så vægten presser klemmen sammen om vægen. Holderen kan være fæstet til en lang stok eller groft udskåret lysestage af bøge træ, der stilles på spisebordet. Når vægen er brændt ned til holderen, skubbes den lidt op, det kaldes mending the candle. En fordel ved sivlyset er, siger en landmand, at man ved sengetid kan tænde en væge af passende længde og lade den slukke af sig selv (44). Fra Skotland oplyser John Lightfoot 1777 blot, at to arter Juncus anvendes som lysvæge (47), og Walter Gregor 1881 at han kan huske, der i køkkenet hang et par bundter siv beregnet til væger vinteren igennem (48). O anvendes sivlys stadig i det vestlige Irland, anbragt på såkaldte rush-sticks (stager) af jern eller træ (43). Man mødes i en mands hus til pilnos (peeling night = afbarkningsnat), hvor der fortælles historier. Siden skæres marven i stykker å seks tommer og dyppes nogle gange i flydende tælle. Helligtrekongers aften stilles for hvert familiemedlem en siwæge i en kage af kogødning; de tændes samtidig, og den, hvis lys først brænder ned, skal snart dø (49). Tyskland og Frankrig»Den hvide marv fra siv giver rene gode væger i lamperne,«skriver Hieronymus Bock i sin urtebog 1539, 32r. Om tildannelsen hedder det 1672 (50), at»man skraber kun lidt af sivenes grønne [bark] af, derefter stryger man det andet [marven] helt ud med en kniv; det ligner nu lange spolorm, og det binder fattige folk sammen i små knipper og hænger dem op, at de kan blive godt tørre, så brænder de desto bedre. Derefter lægger man en eller tre i fedt eller olie eller hvor mange man vil.«siv til væger i besen- eller trankrusel plukket ved fuldmåne gav den bedste marv kaldt perk, pirk, peddik; ved aftagende måne var stænglerne tomme (Ditmarsken) (51). Børn pressede marven ud med en tommelfingernegl (Mähren) (52); vægen af besenperk lå i en særlig forarbejdet bølgeblikstud på væg lampen (Luneborg Hede) (53); marven - riskepit, ruskepiid - blev benyttet i piidlampen i stedet for bomuldsvæge (Friesland) (54). Den franske befolkning brugte ligeledes marven som væge i lamper og våge lys (veilleuses) (55) jnf. s. 31, men ellers foreligger ingen oplysninger herom fra andre europæiske lande, ej heller blandt Nordamerikas indianere (stæng lerne anvendes kun til flettearbejder). Helt isoleret står den information, at Juncus effusus endnu 1875 dyrkes (sic) til lampevæger i Kina (56). 41

12 Anden anvendelse af marven Norske børn pillede den snehvide marv ud og kaldte den bomull (57); heraf legetøjskurve (Skotland 1777) (47), små kranse og bånd som pynt på krucifikser, kurve, grønne kranse m. m. (Rhinl.) (58), ringe, kæder, flettearbejlavede de der (Mähren) (52). Af marven flettede man i Böhmen kirmeskranse (kirmes = til Kristi legems- kirke- eller markedsfest) (59), i Vogeserne små kranse fest (60), den blev viklet om julens store lysdekorationer (Siebenburg. Sach sen) (61). Fra England berettes 1587, at der af marven dannes»mange smukke fantasi fulde ting til bryllupper og andre højtider - såsom små kurve, rammer, kander, borde, kamme, børster, stole, lænestole, punge med snor, bælter og mange andre sådanne smukke og kuriøse påfund, som mange gør sig den umage at lave og hænge op i deres huse som tegn på god vilje mod den nygifte brud«(62). I Danmark har nonner pyntet æsker med marven påklistret i mønstre (1794) (63). Fynboerne bandt i 1800-tallet hele marvlængder som kunstfærdige sløjfer på gravkranse eller anbragte sløjferne bag glas og ramme til ophængning i stadsstuen (64). Noter og 1 F. M. henvisninger: Feldhaus, Die Technik (1914) 603, m. fig. 2 Plinius, Nat. hist. XVI, 178; XIX, 17; XXI, 114; XXV, 121 (blade af Verbascum); XXVIII, 168 (papyrus); XV, 30 nævnes en oleum iuncinum; jnf. Hugo Bliimmer, Technologie und Terminologie d. Gewerbe und Ktinste bei Griechen und Römern 2 (1879) 160 f.; Wm. T. O'Dea, The social history of lightning (1958) H.-R. d'allemagne, Histoire du luminaire (1891) 656; Tobias Norlund, Svenska allmogens liv i folksed, folktro och folkdiktning (1925) 186 f. 4 Zeitschr. f. Ethnologie 6 (1874) Aug. Lyttkens, Svenska växtnamn ( ) 1338; Fataburen 10 (1915/16) 164; Sten-Bertil Vide, Sydsvenska växtnamn (1966) 325; H. Jenssen-Tusch, Nordiske Plantenavne ( ) 117, 311; Ove Arbo Høeg, Planter og tradisjon (1974) 391 ff.; Norsk Kulturarv nr. 7, 1970, 50; Ordbog over Danmarks Plantenavne ved Johan Lange 1 (1959) 788; Heinr. Marzell, Wörterbuch d. deutschen Pflanzennamen 2 (1972) 1067 f.; H. Heukels, Voordenboek der nederl. volksnamen van planten (1907) 129; R. C. A. Prior, Populär names of British piants (1879) 37; James Britten og Rob. Flore populaire Holland, Dictionary of English plant-names (1886) 85; N. Haillant, des Vosges (1885) 176; A. Constantin og P. Grave, Flore pop. de la Savoie (1908) 55; W. Romanisches etym. Wörterbuch (1935) 4619; O. Penzig, Flora popolare italiana 1 (1924) 249; John Cameron, Gaelic names of piants (1883) 83 f. 6 Olaus Olavius, Oekonom.-physisk Beskrivelse over Schagens Kiøbstæd og Sogn (1787) 113; Tidsskr. f. Landvæsen 1 (1798) 20; E. Tang Kristensen, Jyske almueliv ( ) 3, 6, 8; H. F. Feilberg, Dansk Bondeliv, 2. opl. (1898) Karen Thuborg, Det gamle Harboøre (ed. H. Ussing 1928) Den almeennyttige Samler 1, E. Rostrups notater ; H. P. Hansen, Hyrdeliv paa Heden (1941) Skattegraveren 12 (1890) Museum , 375; Anders Uhrskov, Dagligt Liv (1924) 103 f.; Arv og Eje 1961, 42 f. 12 Skattegraveren [note 10]. 13 Niels Blicher, Topographie over Vium Præstekald (1795) 61; Tidsskr. for Landvæsen 1 (1798) 19 f.; Fra Ribe Amt 3 (1905) 53; H. F. Feilberg, Ordbog over jyske almuemål 3 ( ) 210 f.; Vejle Amts Aarbog 1926, 9; Saml. til jydsk Historie og Topografi 3.5 (1906/08) 234 (fiskerhjem i Skagen o. 1850). 14 Festskrift til H. F. Feilberg (1911) 469; Fra Dansk Folkeminde- 42

13 samling I (1908) 49; Uhrskov [note 11]; Christine Reimer, Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde ( ) Feilberg, Bondeliv [note 6] jnf. Feilberg, Ordbog [note 13] 2, Tang Kristensen [note 6] 3, 37; H. P. Hansen, Fra gamle Dage ( ) 1, 119; Reimer [note 14] 57, Fra Dansk Folkemindesamling II (1909) 134 (Syd slesvig o ). 18 Ordbog over det danske Sprog 18, 1489 f.; Sprog og Kultur 9 (1941) 8; Historisk Aarbog for Thisted Amt 1925, Den almeennyttige Samler 1, 30 efter Georg Rud. Böhmer, Technische Geschichte d. Pflanzen 2 (1794) 495; sml. C. G. Rafn, Danmarks og Holsteens Flora 2 (1800) Flora og Fauna 1894, 109 (Sydfyn); M. J. Lomholt, Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie (1932) National museets Etnologiske Undersøgelser (NEU), svar på spørgeliste nr. 20, Thuborg [note 11], 23 Käthe Seidel, Die Flechtbinse (1955) Båhuslänska Resa (1776) 188 f. 25 Västgötaresa (1747) ed. 1965, Norlind [note 3]. 27 Fa taburen 10 (1916) A. J. Retzius, Flora oeconomica Sveciæ 1 (1806) Brev fra arkivarie Sten-Bertil Vide 26/ Physisk og oecon. Beskriv, over Fogderiet Søndmør 1 (1762) Norges Vextrige 1 (1885) Planter og tradisjon (1974) 391 ff.; kogleaks (Scirpus) blev anv. på samme måde. Marven er»like opp til ganske nylig blitt brukt som veke i tranlamper man må tro at denne skikken går langt tilbake«: Høeg i Kulturhist. Leksikon for Nordisk Middelalder 15 (1970) Tidsskr. utg. av Rogalands Historielag nr. 5, 1918, Maal og minne 1915, Indberetn. fra en Reise i Færøe 1781 og 1782 (ed. N. Djurhuus 1959) R. Ras mussen, Føroysk plantunøvn (1950) 189; M. A. Jacobsen og Chr. Matras, Føroysk-donsk orsabék (1961) Kulturhist. Leksikon [note 32] 1 (1956) 448 f. 38»Vision of Piers the Plowmen«; Hastings Museum, The»Bygones«ser. 1 (1947) The natural history of Selborne, cit. efter Gårdeners' Chronicle , 740 og O'Dea [note 2] 42 ff., 231 f. 40 Shakespeare's flora and folk-lore (1923) 375 f. 41 S. Baring-Gould, Strange Survivals (1892) O'Dea [note 2] 7; Hastings Mus. [note 38] 3 f., Gård. Chron , Ibid O'Dea [note 2] Henry N. Ellacombe, The plant-lore and garden-craft of Shakespeare (1896) Flora Scotia 1 (1777) Notes on the folk-lore of the North-East of Scotland (1881) John Rhys, Celtic Folklore, Welsh and Manx 1 (1901) 214 f., jnf. Cameron [note 5]; Journal of Amer. Folk-Lore 6 (1893) M. Johannes Colerus, Oeconomia ruralis et domestica (1593) 3. udg. 1672, XVII, 53, Altpreuss. Monatsschr. N. F. 31, 444; Deutsche botan. Monatsschr. 4 (1886) 45; Schlesw.-Holst. Wörterbuch 1 (1925) 298 og 3, 353, Kuhländer Heimatkalender 1966, Eduard Mttck, Das alte Bauernleben der Lttneburger Heide (1906) N. J. Waringa, Fryske plantlore (1952) Constantin og Grave [note 5]. 56 Henry Trimen, The journal of botany, British and foreign, n. s. 4 (1875) Høeg [note 5]. 58 J. Niessen, Rheinische Volksbotanik 1 (1936) 58; Jul. Leithaeuser, Bergische Pflanzennamen (1912) Zeitschr. d. Ver. f. Volkskunde 11 (1901) Haillant [note 5]. 61 Archiv d. Ver. f. Siebenb. Landeskunde N. F. 40 (1916) 85 f. 62 Thomas Newton (ed.), An Herbal for the Bible (1587), efter Ellacombe [note 46]. 63 Jac. Nic. Wilse, Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande 3 (1794) E. Rostrups notater; Flora og Fauna 1894, 109; egen optegnelse Summary Candle-rush and rushlights Since classical antiquity the white and porous marrow of rush, most often Juncus effusus and J. conglomeratus, has b een used as wick for tallow, train oil or vegetable oil lamps. This paper deals with the collection and preparation of the marrow and its application in lamps, shaped for the purpose, in Scandinavia, British Isles, Germany, and France - together with the populär plant-names which it gave rise to. Finally the uses of the plaything and for various decorations are mentioned. marrow as a 43

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet 1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var TM Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var slimede mikrober, der regerede verden? For billioner

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

lav dit eget minijuletræ

lav dit eget minijuletræ Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann lav dit eget minijuletræ miniature overdådig jul i Hvis du ikke har plads til et stort og flot juletræ, men gerne vil have den hyggelige stemning, er der heldigvis andre

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: MINKKÅBE: Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: 1. Stautmodel syes op til kunde efter ønsket model. Denne prøves og rettes til på kunde. Højde på lommer, lukketøj og ærmelændgde samt hellængde

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Manny & Millie Mus. Hækleopskrift Frk.Sorensen All rights reserved

Manny & Millie Mus. Hækleopskrift Frk.Sorensen All rights reserved Manny & Millie Mus Hækleopskrift Hækleforkortelser: mr = Magisk ring fm = Fastmaske km = Kædemaske (2 1) = Indtagning (2i1) = Udtagning: Materialer: Hæklenål 2.5 Fyld Nål Sort broderingsgarn ** = Gentag

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Wellness lys til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer INDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Få nu julen fixet 3 9,- 88,- 188,- 248,- 50 LED - L: 9,9 M

Få nu julen fixet 3 9,- 88,- 188,- 248,- 50 LED - L: 9,9 M Få nu julen fixet LYSKÆDE Med LED pærer. Til inden-/udendørs brug. Tilgangskabel 50 LED: 5 m. Tilgangskabel 100, 200 og 300 LED: 10 m. Varm hvid 50 LED - L: 9,9 M 3 9,- Varm hvid 100 LED - L: 19,9 m Varm

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Julepynt af genbrugs- og naturmaterialer

Julepynt af genbrugs- og naturmaterialer Julepynt af genbrugs- og naturmaterialer I samarbejde med Aalborg Kommune har to studerende ved Arkitektur og Design på Aalborg Universitet, Helga Baldvinsdóttir og Tine Brandstrup, lavet julepynt der

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Lege og spil - bestilling

Lege og spil - bestilling 1 Lege og spil - bestilling kolens navn: Klassetrin. Kontaktperson: E-mail. tlf: HUK AT NOGLE AF LEGEN KRÆVER ET BORD, EKTRA MATERIALER ETC, OM i ELV KAL KAFFE! Leveret i: kurve Bruges fra: til den M=

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 7

INSPIRATION: Side 1 af 7 INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Svendeprøve. Mai Henriette Jensen

Svendeprøve. Mai Henriette Jensen Svendeprøve Mai Henriette Jensen 6.6.2005 1 Min svende prøve laver jeg i tonet, afganske karakullam, kåben bliver lavet skind på skind, da krøl og farve er meget forskellige. Her ses min svendeprøve syet

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Havefaklen til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer OUTDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen:

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: Freuchens teodolit I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: The instrument used for observations throughout the expedition was the Kleinster

Læs mere

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål Niveau 1 Spirer Årstid Efterår/vinter Forløbets varighed 2-4 trin + en eftermiddag Formål Dette mærke sætter mørke på dagsordenen. Mørke kan være mange ting. Det kan både være hyggeligt, uhyggeligt, sjovt

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal NILS HARTMANN På tur med Danmarkshistorien Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Gyldendal Indhold PÅ SPORET AF DANSKERNE Før vi blev danske 17 Spor fra istiden 17 Landet bugter sig i bølgedal 18 Et land

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

GRØN JUL ER BARE SJOVERE...

GRØN JUL ER BARE SJOVERE... GRØN JUL ER BARE SJOVERE... Fantastisk genbrugspynt og tips til andre af julens glæder. Gamle noder på let brunet papir, kaffeposer med sølvfarvede indersider, emballeringsbånd og brugte gavebånd, glittede

Læs mere

STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING 8211-1227-02

STIGA COLLECTOR 30 B BRUGSANVISNING 8211-1227-02 STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING 8211-1227-02 S SVENSKA 1. 2. 3. 4. SVENSKA S 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. S SVENSKA 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. DANSK DK SIKKERHEDSFORSKRIFTER 1. Lad aldrig nogen bruge

Læs mere

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE 1 2 PØLSER ER ET MUST HUSK HYGGEN Er der dømt grill, så er der også dømt pølser. Sådan ér det bare. Kig ind i din REMA 1000 og tjek vores aktuelle udvalg af

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

Ideark»Flammernes Herre«

Ideark»Flammernes Herre« Ideark»Flammernes Herre«Brænd ikke snoren over Mange snore er i årenes løb brændt over ved båltændingskonkurrencer. Men spejderne skal også gerne lære at benytte sig af glødebål, når der tændes ild. Spejderne

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Indeholder 34 kort til quiz og byt. Kortene klippes ud, bøjes på midten, bagsiderne limes sammen og de lamineres

Indeholder 34 kort til quiz og byt. Kortene klippes ud, bøjes på midten, bagsiderne limes sammen og de lamineres Quiz og byt kort til forløbet om at rime. (cooperarive learning Alinea 2009) Indeholder 34 kort til quiz og byt. Kortene klippes ud, bøjes på midten, bagsiderne limes sammen og de lamineres evt. Hvert

Læs mere

48,- Glædelig lavpris 24,- FÅ DET NU FIXET LYSKÆDE 50 LED - L: 5,4 M. Du kan ihvertfald ikke bruge prisen som undskyldning...

48,- Glædelig lavpris 24,- FÅ DET NU FIXET LYSKÆDE 50 LED - L: 5,4 M. Du kan ihvertfald ikke bruge prisen som undskyldning... FÅ NU FIX u kan ihvertfald ikke bruge prisen som undskyldning... Glædelig lavpris JULBLYSNING IL BARI ed indbygget timer: 16 timer slukket og timer tændt. il inden-/udendørs brug. Bruger 4 x AA batterier

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere