Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, l. 19

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, l. 19 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit, Curt Sørensen, Gonzalo Carrillo Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Sundhedshus Servicebetalinger og central visitation til støtte til håndtering af privatøkonomi Benchmark analyse på det specialiserede sociale område Kriterier til nye 18 puljer Årsrapport for tilsyn på plejecentrene i Demens - Årsrapport Demenspolitik Demensby Hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Opsamling på drøftelse af ny sundhedspolitik i Byrådet Borgermøde om ny sundhedspolitik Lovændring inden for Sundhedslovens 140 og ny kvalitetsstandard for almen genoptræning Til orientering Lukket - Enkeltmandsprojekt Lukket - Sundhedshus...18

2 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt 2. Sundhedshus 13/32814 Beslutningstema: Godkendelse af udkast til idéoplæg til sundhedshus Indstilling: Direktionen indstiller: At Social og Sundhedsudvalget godkender udkast til idéoplæg til sundhedshus Sagsfremstilling: Byrådet har afsat midler til, at der til budgetforhandlingerne for 2016 udarbejdes forslag til etablering af et sundhedshus i Svendborg. Et første skridt i den proces er at udarbejde et idéoplæg for sundhedshuset, jf. den af udvalget godkendte tidsplan. Dette idéoplæg beskriver de overordnede overvejelser, der ligger til grund for et sundhedshus i Svendborg. Bilag: Åben - Idéoplæg - udkast Åben - Handicaprådets høringssvar vedr. udkast til idéoplæg til sundhedshus Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt 3. Servicebetalinger og central visitation til støtte til håndtering af privatøkonomi. 14/3814 Beslutningstema: Godkendelse af ændret praksis vedrørende servicebetalinger og central visitation til støtte til håndtering af privatøkonomi. 1

3 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Indstilling: Direktionen indstiller At model for servicebetaling godkendes At model for central visitation til støtte til privatøkonomi godkendes Sagsfremstilling: På det sociale område er der ikke regelfaste principper for kommunens hjælp og støtte til håndtering af borgerøkonomi. Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutninger om serviceniveau og udførelse. I 2013 indgik Socialafdelingen aftale med Revisionsfirmaet BDO om at undersøge afdelingens praksis i forhold til håndtering af borgernes økonomi og kontanter samt anvendelse af kontant- og vekselkasser. BDO anbefalede Socialafdelingen at ændre praksis på syv områder. Socialudvalget godkendte i december 2013 gennemførelse af de syv anbefalinger. I 2014 er de fem anbefalinger implementeret, og der er udarbejdet forslag til implementering af de to sidste anbefalinger servicebetalinger og central visitation støtte til håndtering af privatøkonomi. De to forslag har været sendt i høring. Forslagene samt høringssvar vedlægges. Servicebetalinger Praksis i dag er, at hvert tilbud har en kostordning, som beboerne indbetaler til. Prisniveauet er fastsat i et samarbejde mellem beboerne, pårørende og tilbuddet. Modellen medfører, at hvert tilbud har deres egen ordning og prisniveau. BDO anbefalede, at Svendborg Kommune erstatter de eksisterende kostordninger med servicebetalinger. Dette for at sikre, at der er klare retningslinjer for kommunen og borgere samt mindre administration. I det udarbejdede forslag er der fastsat ens priser pr. måltid på tværs af tilbuddene, inden for hver type af tilbud. Servicebetalingerne dækker omkostninger til råvarer. Kommunen dækker lønomkostningerne m.v. til produktion af måltiderne. Kommunen får momsrefusion på indkøb af råvarerne. Med modellen er borgernes udgifter til madordningen enten uændret eller reduceret i forhold til udgifterne i Central visitation til støtte til håndtering af privatøkonomi Praksis i dag er, at borgernes behov for vejledning og støtte til håndtering af likvide midler og privatøkonomi vurderes af myndighedssagsbehandlerne. Herefter er det medarbejderne på tilbuddene der vurderer og omsætter behovet for vejledning og støtte i forhold til opgaven. BDO anbefalede, at Svendborg Kommune foretager en central visitation af støtte til håndtering af privatøkonomi, således at der bliver fastsat et ensartet serviceniveau på tværs af kommunens tilbud. 2

4 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Administrationen vil på baggrund af anbefalingerne fra BDO fremadrettet foretage en central visitation til assistance til håndtering af økonomi. Visitationen foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgernes behov. Myndighedssagsbehandlerne vil i forbindelse med visitationer og de personrettede tilsyn afdække borgernes ønsker og behov. Myndighedssagsbehandler og borger udarbejder i fællesskab en administrationsaftale, der beskriver de indgåede aftaler. Afdelingens serviceniveau er som udgangspunkt uændret. Alle borgere, der har behov for hjælp og støtte til håndtering af økonomi, vil fortsat modtage den hjælp der er nødvendig. Høringssvar Der er indkommet 11 høringssvar. Der er generelt tilfredshed med de beskrevne modeller. Fra MED-systemet fremføres to bekymringspunkter: 1. Prisen nogle tilbud oplever at prisen, og dermed budgettet til at indkøbe råvarer, falder. Det vil vanskeliggøre at fastholde niveauet på maden samt variationen. 2. Momsrefusionen momsrefusionen gør at beboerne på tilbuddene får billigere mad, end borgere der bor i egen bolig. Det kan fastholde nogle borgere i botilbuddene. Princippet er på den måde kontraproduktiv i forhold til Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi. Socialafdelingen anbefaler fortsat gennemførelse af den foreslåede model, da den harmoniserer de borgerrettede udgifter på et niveau, som alle har råd til, uanset deres forsørgelsesgrundlag. Beboerne har desuden mulighed for at fravælge måltider og købe måltiderne hos ekstern leverandør. Socialafdelingen anerkender, at elementet med momsrefusionen ikke er optimalt i forhold til den rehabiliterende tankegang. Modellen anbefales dog fortsat, da alternativet er, at beboerne påføres unødvendige ekstra udgifter. Samtidigt ligestiller den beboerne med de borgere, der modtager tilbud i ældreområderne. Afslutningsvis er momsrefusionen afgørende for at kunne sikre et uændret udgiftsniveau for beboerne. Bilag: Åben - Høringssvar Ryttervej vedr. servicepakker Åben - Høringssvar Vestereng vedr. servicepakker for kost Åben - Høringssvar fra Handicaprådet vedr. central visitation Åben - Høringssvar fra Handicaprådet vedr. servicepakker i Socialafdelingen Åben - Høringssvar fra L-MED i Team 107 Vest, Center for Handicap Åben - Høringssvar vedr. servicepakker fra Skovsbovej Åben - Høringssvar fra L-MED Område Øst Åben - Høringssvar Servicepakker Pårørenderådet i Center for Handicap Åben - Høringssvar vedr. kostordninger fra Solsikkevej Åben - Høringsbrev - Servicepakker i Socialafdelingen - Servicepakker for kost i botilbud Åben - Notat om model for central visitation til Udvalget - Notat om model for central visitation til Udvalget.docx 3

5 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt, idet takstniveauet vurderes nærmere ved årets udgang. 4. Benchmark analyse på det specialiserede sociale område 14/24523 Beslutningstema: Forelæggelse af benchmark analyse på det specialiserede sociale område. Indstilling: Økonomiudvalget indstiller, at benchmark analysen på det specialiserede sociale område drøftes og tages til efterretning at analysen anvendes i den videre budgetproces Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede den 22. april 2014 som led i budgetproceduren, at der årligt skal udarbejdes benchmark analyser. Hvert år udpeges områder, der skal analyseres nærmere. I 2014 blev det specialiserede socialområde for voksne udvalgt som analysefelt. Det andet analysefelt var dagtilbudsområdet. Analyserne er udarbejdet i 4. kvartal 2014 og forelagt Økonomiudvalget den 17. februar 2015 til drøftelse og godkendelse med henblik på at blive videresendt til det respektive fagudvalg. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Benchmark analysen inddrages i forbindelse med budgetprocessen. Bilag: Åben - Benchmark Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. 5. Kriterier til nye 18 puljer 14/41367 Beslutningstema: I budgetforlig 2015 blev der etableret to puljer på hver kr. årligt til forebyggelse af ensomhed blandt kommunens ældre og socialt udsatte 4

6 Social- og Sundhedsudvalget s møde den borgere samt til sundhedsfremme og forebyggelsesinitiativer i bred forstand. Administrationen har udarbejdet forslag til kriterier for udmøntning af de to puljer. Indstilling: Direktionen indstiller At de vedhæftede forslag til kriterier godkendes. Sagsfremstilling: Som led i Social- og Sundhedsudvalgets fokus på frivilligt arbejde blev der afsat kr. årligt til etablering af to puljer. Puljerne uddeles dels til konkrete initiativer med fokus på forebyggelse af ensomhed for ældre og socialt udsatte borgere, dels til initiativer målrettet sundhedsfremme og forebyggelsesinitativer generelt set. Administrationen har udarbejdet et udkast til kriterier for udmøntning af puljerne, se vedlagte notater. Administrationen anbefaler, at udmøntningen af puljerne tematiseres, således at Social- og Sundhedsudvalget udpeger temaer eller områder, som vil blive prioriteret i udmøntningen af puljerne. Dog således, at alle ansøgninger behandles i Social- og Sundhedsudvalget, uanset om ansøgningen falder inden for de udpegede temaer og områder. Det anbefales, at puljerne udmøntes én gang årligt samtidigt med kommunens øvrige 18-midler. I 2015 udmøntes puljerne i foråret. Bilag: Åben - Pulje til til sundhedsfremme og forebyggelse - version2 Åben - Pulje til forebyggelse af ensomhed blandt ældre og socialt udsatte borgere - version 2 Åben - Høringssvar fra Rådet for socialt udsatte borgere vedr. nye 18 puljer Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt med tilføjelse af et kriterium til puljen til sundhedsfremme: Initiativer med fokus på deltagelsesperspektivet. 6. Årsrapport for tilsyn på plejecentrene i /5672 Beslutningstema: Den samlede årsrapport for tilsyn på Svendborg Kommunes plejecentre og selvejende institutioner i 2014, forelægges til godkendelse. Indstilling: 5

7 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Direktionen indstiller: at Social- og Sundhedsudvalget godkender den forelagte årsrapport. Sagsfremstilling: Ifølge Serviceloven skal der én gang årligt udarbejdes og offentliggøres en årsrapport for tilsyn på plejecentrene. Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte årsrapporten med henblik på opfølgning af tilsynet. Årsrapporten indeholder uanmeldte tilsyn, dialogbaserede anmeldte tilsyn og embedslæge tilsyn. Som helhed kan det ud fra tilsynene i 2014 konkluderes, at Svendborg Kommunes plejeboligenheder overholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og gældende regler fra Sundhedsstyrelsen. De deltagende borgere gav generelt udtryk for tilfredshed med forplejningen, de tilstedeværende aktivitetsmuligheder og med plejepersonalet samt med den tildelte hjælp og pleje. Plejepersonalet udviser omsorg, viden og faglig kompetence overfor borgernes pleje- og omsorgsbehov. Plejepersonalets omsorgsfuldhed og respekt for den enkelte beboers integritet, særlige behov og ressourcer skal fremhæves. I forhold til fokusområdet Det gode måltid viser tilsynene og dialogmøderne, at beboere og pårørende generelt er tilfredse med maden og måltiderne, og føler at der er mulighed for inddragelse i tilberedning af maden og måltiderne. Tilsynene viser også at kostpolitikken er blevet godt forankret hos både ledelse og personale i plejecenterenhederne men at der fortsat kan forbedres ifht. dokumentation af kostscreeningen. Tilsynene har vist at kulturarbejdet under projektet Nye Veje er kendt af personalet og har været grundlaget for mange tiltag til forbedring af rammerne for beboernes oplevelse af at bo på et plejecenter. I forhold til de dialogbaserede anmeldte tilsyn, har der været variation i antallet af deltagere på møderne, men ikke i de emner der har været drøftet. Kulturprojektet samt kost har været drøftet på alle møder, og der har været positive tilkendegivelser fra både beboere og pårørende. På alle møder blev samarbejde med personalet drøftet, og der var anerkendelse fra både borgere og pårørende. Embedslægeinstitutionen foretog i tilsyn i Svendborg Kommune (Embedslæge tilsyn foretages kun på plejeboligenheder). Ud af de 12 tilsyn Embedslægeinstitutionen foretog, overgik 11 plejecentre til gradueret tilsyn og får således ikke tilsyn i 2015, men først i Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg beskriver, at plejeboligenhedernes sundhedsfaglige forhold generelt har været acceptable. Samlet set er det de rent administrative forhold, der skal fokuseres på. Det anbefales, at der målrettet arbejdes videre med dokumentationen og medicinhåndtering, således at dette i alle tilfælde lever op til både Sundhedsstyrelsens og Kommunens krav. 6

8 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Lovgrundlag: Lov om social Service 151. Bilag: Åben - Tilsynsrapport plejecentrene Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Hanne Klit (A) var fraværende. 7. Demens - Årsrapport /5826 Beslutningstema: Forelæggelse af årsrapporten for Demenskoordination i Svendborg Kommune Indstilling: Direktionen indstiller, at årsrapporten for Demenskoordination i Svendborg Kommune 2014 tages til efterretning. Sagsfremstilling: Demenskonsulenterne udarbejder 1 gang årligt en rapport der beskriver status på demensområdet i Svendborg Kommune - samt udviklingsmål for det kommende år. Svendborg Kommune har 3 demenskonsulenter, der i 2014 haft kontakt til 465 borgere, en stigning fra 131 borgere i 2007 Der har i 2014 været følgende nye tiltag og aktiviteter: Nyt træningstilbud til personer med demens dette er muliggjort på baggrund af midlerne fra ældrepuljen Nyt materiale vedr. Livshistorie og plejetestamente Pjece om Hjælpemidler og velfærdsteknologi for borgere med demens Temaeftermiddag i Midtbyhallen om begyndende demens. Her deltog 125 borgere. 7

9 Social- og Sundhedsudvalget s møde den I oktober 2014 blev ældre tyrkiske borgere inviteret til temaeftermiddag om kroniske sygdomme herunder demens. Her deltog 30 borgere. Undervisningsforløb på 2 eftermiddage for pårørende til mennesker med demens. Her deltog 75 borgere og der var meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Pårørendegrupper - Der er i alt 3 pårørendegrupper i kommunen, hvoraf de to er målrettet ægtefæller til mennesker med demens og den tredje er målrettet voksne børn af mennesker med demens. Åbent hus i demensdagcentrene - I anledning af den internationale Alzheimers Dag i september var der Åbent Hus i de to demensdagcentre, Aldersroklubben og Byparken 17C. Arrangementerne var velbesøgte. Ny pjece om at være pårørende: I samarbejde med pårørende Erik Hansen er der udarbejdet en pjece At være pårørende til en dement. Pjecen behandler emner som hjælp i hjemmet, dagcenter, indflytning på plejecenter mv. Samarbejde med Ældresagen om en Demenscafé på Bryghuset. I 2014 har Demenscafeen været velbesøgt. I 2015 skal der arbejdes med følgende på demensområdet: Udarbejdelse af ny demenspolitik i Svendborg Kommune Implementere inspiration fra demenslandsbyen i Holland Kursus i beroligende behandlingsmetoder til borgere med udadreagerende adfærd, ved fysioterapeut Marlene Jul Houmann. Udvikling af AMU-kursus i neuropædagogik og demens Udvikling af Regionalt demenskursus for sygeplejersker Undervisning for pårørende til mennesker med en demenssygdom. Filmfremvisning med efterfølgende debat for borgere og personale i samarbejde med Scala Svendborg. Ny film om demens. 8

10 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Undervisningsforløb i demens for eksterne medarbejdere, herunder politi, chauffører, personale fra Det Gode Madhus, frisører og fodterapeuter. Videreudvikling af træningstilbud for personer med demens. Etablering af et 3. hold for personer med moderat demens. Projekt Musik og Demens Musikkens positive effekt på livskvalitet, socialt samvær og reducering af neuropsykiatriske symptomer ved lytning og samspil. Billedmateriale i forhold til Svendborg Kommunes tilbud på demensområdet. Bilag: Åben - Årsrapport Demens 2014 Åben - Bilag til Årsrapport Demens 2014 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Hanne Klit (A) var fraværende. 8. Demenspolitik /5631 Beslutningstema: Godkendelse af proces for udarbejdelse af Demenspolitik i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen indstiller, at Proces for udarbejdelse af Demenspolitik godkendes Sagsfremstilling: Svendborg Kommunes nuværende Demenspolitik er vedtaget i 2007, og Social- og Sundhedsudvalget har tilkendegivet et ønske om, at den skal revideres i Processen frem mod en ny demenspolitik foreslås igangsat med opstart i maj 2015 og afsluttet i december Der ønskes en åben og innovativ proces med inddragelse af en bred vifte af interessenter såvel interne som eksterne. Medarbejdere fra alle niveauer, samarbejdspartnere i og uden for 9

11 Social- og Sundhedsudvalget s møde den kommunen samt andre med interesse for området vil blive inddraget. Se i øvrigt tidsplan beskrevet i bilag 1. Bilag: Åben - Tidsplan for udarbejdelse af demenspolitik Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Hanne Klit (A) var fraværende. 9. Demensby 15/6293 Beslutningstema: Orientering om studiebesøg i demenslandsby De Hogeweyk. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen om Besøg i demenslandsby De Hogeweyk drøftes og tages til efterretning Sagsfremstilling: Repræsentanter for ældreområdet i Svendborg Kommune har været på studiebesøg i den hollandske demenslandsby De Hogeweyk. Afdelingschef Kirsten Vie vil på mødet orientere om besøget. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning, idet administrationen udarbejder et oplæg til den videre proces. Hanne Klit (A) var fraværende. 10. Hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) 14/26377 Beslutningstema: Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) yder rådgivning, undervisning og specialpædagogisk bistand til borgere i Svendborg Kommune Det skal besluttes, hvorvidt Svendborg Kommune skal hjemtage disse tilbud og fremadrettet selv drive disse. 10

12 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Indstilling: Direktionen indstilller: at Svendborg Kommune hjemtager tilbuddene fra CRS over to år, henholdsvis pr og Sagsfremstilling: CRS yder rådgivning, undervisning og specialpædagogisk bistand til borgere i Svendborg Kommune inden for følgende fire områder: Taleområdet Høreområdet Synsområdet Mobilitetsområdet/ IKT CRS servicerer kommunerne på Fyn. Svendborg Kommune har haft kontrakt med abonnementsordning hos CRS på ovenstående områder siden kommunesammenlægningen i Svendborg Kommune har gennem årene haft et godt samarbejde med CRS, der har leveret de relevante ydelser på et højt fagligt niveau og samarbejdet har fungeret godt. Svendborg Kommune har 1. årige kontrakter med CRS, den aktuelle løber frem til d. 31. december Kontrakt for 2016 skal indgås senest d. 31. marts I 2014 var udgifterne på abonnementsordningen med CRS på kr Gennem de senere år har flere kommuner på Fyn taget dele af specialrådgivningen hjem. Flere kommuner på Fyn har tilkendegivet, at de er i gang med at hjemtage yderligere tilbud. Det er ud over Odense Kommune, Middelfart og Faaborg Midtfyn Kommuner. Lignende hjemtagelser er sket i flere jyske kommuner, hvor blandt andet Vejle og Sønderborg kommuner har hjemtaget regionale sociale tilbud, som dem CRS varetager. Også Fredericia Kommune har siden 2008 haft hjemtaget tilbud på området. Incitamenter for en hjemtagelse er dels effektiviseringer i arbejdsgange i forhold til at der er et led mindre, både for borgere og personale, dels bedre borgerservice i forhold til et lokalt forankret tilbud. Odense Kommune har administrativt tilkendegivet, at de er positive overfor at de øvrige fynske kommuner kan købe tilbud på entreprenørbasis hos Odense Kommune. Det betyder med andre ord, at hvis der er tilbud der er så specielle, at de ikke hensigtsmæssigt kan løses i den konkrete kommune, kan de tilkøbes hos Odense Kommune. Dette forventes at være gældende fra d. 1/ Ved hjemtagelsen af tilbuddet til Svendborg Kommune lægges ikke op til ændringer i serviceniveau for borgerne. Myndighed og leverandør samles et sted, hvilket vil give mulighed for effektivisering af sagsgange og mulighed for hensigtsmæssig prioritering. 11

13 Social- og Sundhedsudvalget s møde den En hjemtagelse vil sikre nærhed og lokal forankring. Borgerne kan henvende sig direkte til Svendborg Kommune og få de relevante tilbud, og skal ikke i kontakt med flere offentlige instanser. Det vil give mulighed for en mere enkel arbejdsgang mellem borger og medarbejder, kortere sagsgang og mere helhed i opgaveløsningen. I flere tilfælde vil borgerne møde medarbejdere, de kender i forvejen. Desuden vil borgeren og medarbejdere spare tid og ressourcer på kørsel til CRS i Odense. Udfordringen ved at hjemtage rådgivningen på ovenstående områder er dels faglig sårbarhed, i forhold til få medarbejdere til de specifikke opgaver, dels at sikre ekspertisen i forhold til et højt fagligt niveau i tilbuddet til borgerne. Det vurderes at der skal ansættes 6 nye medarbejdere til opgaven. Det vurderes der skal ansættes 3 ergoterapeuter, 1 logopæd, 2 audiologer/ audiologopæder. Ved en hjemtagelse vil der således være en opgave i, at rekruttere fagspecialister og at kvalificere de nuværende fagspecialister til nye opgaver. Samtidig skal Svendborg Kommune sikre faglige samarbejdsfora på højt niveau og indgå praksisfællesskaber med faglig sparring, med det formål at ekspertisen og det faglige niveau sikres. Svendborg Kommune har i forhold til dette hentet inspiration fra andre kommuner, og har i vurderingen af hvad det kræver lænet sig op ad Fredericia Kommunes erfaringer, som har haft hjemtaget rådgivningen siden Svendborg Kommune vil i forhold til at sikre faglighed, indgå samarbejder med øvrige kommuner i Region Syddanmark, samt i sager, hvor der er brug for en ekstern vurdering, købe denne ved Odense Kommune, andre kommuner eller lokale private leverandører. Svendborg Kommune vil forankre de nye tilbud i Hjælpemiddelafdelingen i Myndighedsafdelingen. Hjælpemiddelafdelingen varetager i forvejen en lang række specialiserede opgaver indenfor social- og ældreområdet, således forstået, at der i forvejen løses opgaver i Svendborg Kommune, der er tilgrænsende til det nye tilbud. Medarbejderne har ligeledes kendskab til mange af de borgere, der får tilbud hos CRS. Ved at forankre opgaven i hjælpemiddelafdelingen vil de nye medarbejdere indgå i et fagligt fællesskab med de nuværende medarbejdere, og flere af opgaverne vil kunne deles på flere medarbejdere, ved at involvere de nuværende ansatte. Dette vil mindske den faglige sårbarhed i tilbuddene. Sagen fremsendes til orientering i Udvalget for Børn og Unge. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: I forhold til ressourceforbrug til at hjemtage tilbuddet, har Svendborg kommune lænet sig op af Fredericia Kommunes erfaringer. Fredericia Kommune har hjemtaget alle tilbud. Udgifter årligt I kr. Personale Overhead 10 % (kørsel materialer m.v.) Fastholdte ydelser

14 Social- og Sundhedsudvalget s møde den (Eksempelvis borgerbefordring og særlige hjælpemidler) Tilkøb af ydelser Engangsudgifter Udgifter 1. år Udgift 2014 til CRS Det er således vurderingen, at Svendborg Kommune efter de to første år når alt er hjemtaget, og hvor der har været engangsinvesteringer, kunne effektivisere svarende til ca kr. på at hjemtage tilbuddene. Lovgrundlag: Lov om social service Lov om specialundervisning for voksne Sundhedsloven Bilag: Åben - Notat vedr CRS til udvalget Åben - Handicaprådets høringssvar vedr. vurdering af hjemtagelse af tilbud fra CRS Åben - Høringssvar fra Region Syddanmark Åben - Høringssvar fra Ældrerådet Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Gonzalo Carrillo (Ø) er uenig i beslutningen, idet sagen ønskes belyst yderligere. Hanne Klit (A) var fraværende. 11. Opsamling på drøftelse af ny sundhedspolitik i Byrådet 12/1194 Beslutningstema: Opsamling på drøftelse af ny sundhedspolitik i Byrådet. Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: 13

15 Social- og Sundhedsudvalget s møde den På temamøde den 24. februar 2015 fik Svendborg Kommunes samlede Byråd mulighed for at drøfte retningen for kommunens nye sundhedspolitik. Drøftelserne på temamødet tog udgangspunkt i en præsentation af nye tendenser på sundhedsområdet, Svendborg Kommunes sundhedsprofil samt Social- og Sundhedsudvalgets foreløbige sigtepunkter for politikken. Opsamlingen på drøftelserne peger på følgende prioriteringsområder for sundhedspolitikken til Social- og Sundhedsudvalgets videre drøftelse: Tidlige forebyggende indsatser i forhold til tobak og alkohol Udfordringerne med unges misbrug af rusmidler blev bemærket blandt andet relateret til sammenhængen med frafald på ungdomsuddannelser. I relation her til blev der talt om unges alkoholdebut og antallet af rygere blandt de helt unge. Tidlig forebyggelse af alkohol og tobak blev derfor fremhævet som et prioriteringsområde for politikken. Social isolation og ensomhed Unges store forbrug af smartphones, computerspil og de sociale medier generelt blev diskuteret som et problem i forhold til sammenhængen med social isolation og ensomhed hos unge. De samme udfordringer blev nævnt i forhold til den voksne generation. I politikken kan fremme af sociale aktiviteter i relation til mental sundhed prioriteres for at imødegå disse udfordringer. Voksne som rollemodeller og sundhedsfremmende tilgang Den voksne generation blev nævnt som rollemodeller for børn og unge i kommunen. Funktionen som rollemodel kan være i fokus i politikken og gør sig samtidig gældende hos kommunens frontpersonale i deres møde med borgerne. For at frontpersonalet kan varetage denne rolle, fordrer det, at de har kompetencerne til at arbejde sundhedsfremmende i mødet med borgere med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Opkvalificering af frontpersonale inden for sundhedsfremme kan dermed også være et prioriteringsområde i politikken. Sundhed på tværs Det blev pointeret, at sundhed skal tænkes bredt, idet det fx også kan handle om, hvordan byens rum bliver indrettet i forhold til at opfordre til fysisk aktivitet. I den forbindelse blev Cittaslow, bæredygtighed og begrænsning af sprøjtemidler også nævnt som aspekter, der har betydning for folkesundheden. Et prioriteringsområde for politikken kan dermed også være et bredt fokus på de mange aspekter, der har indflydelse på sundhed, og som kræver samarbejde på tværs i kommunen. Ambitiøse visioner for Svendborg som en sund kommune Sundhed indgår som bropille i den politiske strategi for vækst og udvikling. Som eksempler på eksisterende indsatser, hvor Svendborg Kommune går forrest og skiller sig positivt ud, er Svendborgprojektet med ekstra idrætstimer i skolerne og det nye projekt om aktive børn i dagtilbud. Det blev desuden forslået, at målrette indsatser og sætte ambitiøse mål for et udvalgt sundhedsområde/udfordring, hvor effekten kan dokumenteres, og kommunen dermed kan brande sig som særlig sund. En del af den kommende sundhedspolitik kan være sundhed som branding af kommunen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: 14

16 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Hanne Klit (A) var fraværende. 12. Borgermøde om ny sundhedspolitik 12/1194 Beslutningstema: Borgermøde om ny sundhedspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, at sagen godkendes. Sagsfremstilling: I processen frem mod vedtagelse af en ny sundhedspolitik for Svendborg Kommune har Social- og Sundhedsudvalget drøftet en række foreløbige sigtepunkter for politikken, der er blevet suppleret med nogle bud på prioriteringsområder fra Byrådet. Jf. den godkendte procesplan er næste skridt i processen at inddrage kommunens borgere og øvrige interessenter. Administrationen foreslår derfor, at Social og Sundhedsudvalget inviterer til borgermøde om ny sundhedspolitik mandag den 27. april 2015 kl i Borgerforeningens Guldsal. Formålet med borgermødet er at høre kommunens borgere og øvrige interessenters generelle tanker omkring sundhed samt deres ønsker til en ny sundhedspolitik i kommunen. Administrationen foreslår, at mødet indledes med korte oplæg af formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Hanne Ringgaard og sundhedschef, Anne Højmark. Efterfølgende har borgerne mulighed for at bidrage med deres inputs ved en række stande, hvor der holdes korte oplæg om sundhedspolitiske temaer: Sundhed og det gode liv Lighed i sundhed sundhed for alle Sunde børn og unge Sundhedshus Mental sundhed trivsel og velvære 15

17 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Sund med sygdom En sund kommune sundhed som branding Sundhedshuset vil få sin egen stand, som særligt tema, hvor der vil afsættes ekstra tid til drøftelse. Mødet afsluttes med en plenum opsamling fra standene efterfulgt af åben drøftelse. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Holdes inden for eksisterende økonomiske ramme. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Hanne Klit (A) var fraværende. 13. Lovændring inden for Sundhedslovens 140 og ny kvalitetsstandard for almen genoptræning 15/6373 Beslutningstema: Orientering om lovændring inden for Sundhedslovens 140 og godkendelse af tilpasset kvalitetsstandard for almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus i kommunalt regi. Indstilling: Administrationen indstiller, at orientering om lovændringen og dermed følgende bekendtgørelse og vejledning tages til efterretning at den tilpassede kvalitetsstandard godkendes. Sagsfremstilling: På baggrund af regeringens evalueringsrapport, Bedre kvalitet og samarbejde, der blandt andet havde fokus på øget kvalitet på genoptræningsområdet, blev foretaget en lovændring under 140 i Sundhedsloven, som medførte en ny bekendtgørelse og vejledning om træning i kommuner og regioner vedtaget den 6. oktober 2014 med virkning fra 1. januar Den nye lovgivning, og de deraf nye rammer og retningslinjer, får en række konsekvenser for træningsområdet i Svendborg Kommune. Disse ridses op i vedlagte notat, Ny Bekendtgørelse og Vejledning om træning i kommuner pr

18 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Overordnet set medfører den nye lovgivning følgende ændringer: Fremover kan sygehuset fastsætte datoen for opstart af kommunal genoptræning Nye nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for genoptræning skal implementeres Dele af den almene genoptræning skal løftes op på avanceret niveau Dele af den specialiserede genoptræning på sygehuset skal fremover løftes som avanceret niveau i kommunen Sygehuset kan fremover i mindre omfang udskrive genoptræningsplaner til specialiserede rehabiliteringsforløb Genoptræning af psykiatriske patienter sidestilles med genoptræning af de somatiske Svendborg Kommunes Træningsafdeling har høj kvalitet i genoptræningsindsatsen og er derfor er allerede på godt vej og rustet til implementering af nye krav i den nye bekendtgørelse og vejledning om træning. Lovændringen har dog betydet, at der er sket en mindre tilpasning af kvalitetsstandarden for almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus i kommunalt regi (Sundhedsloven 140). Både den nye og gamle kvalitetsstandard, der i sin tid blev godkendt i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den , er vedlagt som bilag. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: Åben - Ny Bekendtgørelse og Vejledning om træning i kommuner pr Åben - Kvalitetsstandard for almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus i kommunalt regi (Sundhedsloven 140) Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt, idet det tilføjes til notatet: Afsnit vedr. mulighed for henvisning til praktiserende fysioterapeut. Hanne Klit (A) var fraværende. 14. Til orientering 15/172 Sagsfremstilling: 17

19 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Til orientering ved udvalgsformanden 2. Til orientering ved udvalgsmedlemmerne 3. Til orientering ved administrationen a. Handicapbusser brugerbetaling b. Orientering om udvikling i mellemkommunale betalinger (bilag vedlagt) c. Ansøgning om ny pulje til aktiviteter og ledsagelse for mennesker med handicap (3 bilag vedlagt) d. KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum 28. og 29. maj 2015 Bilag: Åben - Orientering om udviklingen i mellemkommunale betalinger Åben - Udkast ansøgning Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap Åben - Beskrivelse af ny pulje til aktiviteter og ledsagelse for mennesker med handicap Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Hanne Klit (A) var fraværende. 15. Lukket - Enkeltmandsprojekt 16. Lukket - Sundhedshus 18

20 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:25 Hanne Ringgaard Møller Lone Juul Stærmose Ulla Larsen Jesper Ullemose Hanne Klit Curt Sørensen Gonzalo Carrillo 19

21 Bilag: 2.1. Idéoplæg - udkast Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51938/15

22 Sundhedshus Svendborg Idéoplæg # 4 FLEKSIBILITET OG ELASTICITET # 3 ENKELTHED OG LOGIK UDKAST

23 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS INDHOLD Baggrund 4 Indledning 5 Idé 5 Udfordringer på sundhedsområdet 8 Mål for Sundhedshuset 12 Syn på sundhed og mødet med borgeren 14 Samarbejde 18 Sundhedshusets udformning og indretning 22 Sundhedshusets indhold og funktioner 24

24 3

25 IDÉOPLÆG BAGGRUND SUNDHEDSHUS Byrådet har afsat midler til, at der til budgetforhandlingerne for 2016 bliver udarbejdet forslag til etablering af et sundhedshus i Svendborg. Dette idéoplæg beskriver de overordnede overvejelser, der ligger til grund for et sundhedshus i Svendborg. Regeringen ønsker at sætte fokus på kommunernes og almen praksis samarbejde, og ser sundhedshuse som en væsentlig ramme for en del af det samarbejde. Derfor har Regeringen i januar 2015 meddelt, at der i foråret 2015 vil blive opslået en pulje på 800 mio. kr. til kommunale sundhedshuse. De endelige kriterier for puljen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Derfor tages der forbehold for, at puljen kan få betydning for sundhedshusets endelige udformning.

26 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS INDLEDNING Udviklingen i sundhedsvæsenet presser det nære sundhedsvæsen i kommunerne til at håndtere opgaverne på en ny måde. Patienterne udskrives stadig hurtigere fra hospitalerne, og kommunerne skal derfor sammen med almen praksis fremover varetage flere og mere komplekse opgaver. Der bliver flere borgere med kroniske sygdomme og flere ældre. Kommunerne får en stadig større rolle i forhold til at forebygge og håndtere denne udvikling. Udviklingstendenserne på sundhedsområdet peger på behovet for nye rammer og nye løsninger på det kommunale sundhedsområde. Et stærkere og uddybet samarbejde på tværs af sektorerne er af væsentlig betydning for at sikre høj kvalitet og øget sammenhæng indenfor en stram økonomisk ramme. Et sundhedshus er en del af svaret på udfordringerne, og et sundhedshus i Svendborg vil understøtte udvalgets arbejde med at omsætte de centrale temaer på sundhedsområdet: Lighed i sundhed, sundhed i udsatte grupper, sundhed på tværs, mental sundhed og fokus på borgernes handlekompetencer. 5 SUNDHED I SVENDBORG I slutningen af 2015 forventes en ny sundhedspolitik i Svendborg Kommune godkendt. Sideløbende har Social- og Sundhedsudvalget i 2014 opstillet en række visioner for udvalgets arbejde. Overordnet skal de alle have en social dimension: Visionerne er: At skabe øget sundhed blandt borgerne i Svendborg Kommune At øge ligheden i borgernes sundhed i Svendborg Kommune At de grupper af borgere der har færre ressourcer er i fokus og støttes bedst muligt At der samarbejdes omkring sundhed på tværs i kommunen og med eksterne parter At arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og folkesundhed

27 IDÉOPLÆG IDÉ SUNDHEDSHUS Vi vil etablere et sundhedshus som er kendt blandt alle borgere i Svendborg Kommune, og som gør Svendborg i stand til at handle proaktivt i forhold til udviklingen på sundhedsområdet. Borgerne og samarbejdsparter vil opleve sundhedshuset som en tydelig, samlende og attraktiv fysisk enhed for sundhedstilbud. Borgerne vil omtale sundhedshuset som stedet, hvor de føler sig set og mødt som hele mennesker i et professionelt og miljø. Sundhedshuset vil opleves som et spændende og dynamisk sted, hvor der med sundhed som omdrejningspunkt udvikles sundhedsydelser i samarbejde med det omkringliggende samfund. ALLES HUS For at gøre sundhedshuset til alles hus skal det være åbent og imødekommende. Det enkelte menneske skal mødes i øjenhøjde med udgangspunkt i deres behov for og ønsker om sundhedsfremmende aktiviteter. Det enkelte menneske er den centrale samarbejdspartner for fagpersonerne i et ligeværdigt og ikke-patientgørende møde. HUSRUM TIL SAMARBEJDE I sundhedshuset skal der være åbent for samarbejde på kryds og tværs. Der skal være fleksibilitet og rummelighed til at byde samarbejdsparter indenfor. Det kan være regionale sundhedstilbud, private sundhedsaktører, uddannelses- og forskningsverdenen, patientforeninger og civilsamfundet. VIRTUELT SAMARBEJDE Sundhedshuset skal være en praktisk ramme for telesundhedstilbud og -aktiviteter, hvor borgeren kan få optimale rum, vejledning og teknologisk støtte til at gennemføre møder og konsultationer med sundhedsprofessionelle i andre dele af sundhedsvæsenet. Huset skal være afsæt for udvikling af nye telesundhedstilbud til borgerne. Sundhedshuset skal være en samlende fysisk enhed for en række kommunale kernetilbud på sundhedsområdet, og en attraktiv ramme for private sundhedsaktører og mulige regionale tilbud. Huset skal være synligt og nemt tilgængeligt for alle. Det skal være tilgængeligt i forhold til kommunens infrastruktur og i forhold til de personlige udfordringer borgerne kan komme med.

28 7

29 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS UDFORDRINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET ACCELEREREDE SYGEHUSFORLØB ENSOMHED ALKOHOL OG RYGNING KRONISKE SYGDOMME OVERVÆGT PSYKISKE SYGDOMME NY RAMME FOR AT KUNNE HÅNDTERE DE SUND- HEDSMÆSSIGE UDFORDRINGER

30 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS UDFORDRINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET De kommunale sundhedsopgaver ændrer sig i disse år, og bliver stadig større og mere komplekse. Samtidig lever flere med en kronisk sygdom og andelen af borgere med risiko for udvikling af livsstilssygdomme stiger. Det betyder, at den kommunale sundhedsopgave må forventes at stige de kommende år. Sundhedsområdet i Svendborg har behov for en ramme, hvor det er muligt at møde borgeren i et professionelt, tværfagligt og tværsektorielt miljø. For at håndtere fremtidens sundhedsopgaver er et forstærket og uddybet samarbejde på tværs af sektorerne af væsentlig betydning for at sikre høj kvalitet og øget sammenhæng indenfor en stram økonomisk ramme. 9 Et sundhedshus skaber en ramme, hvor det vil være nemmere at tilpasse og udvikle sundhedstilbud, der imødekommer dagens og morgendagens behov og udfordringer, både i de enkelte borgerforløb og i forhold til samarbejde. I Danmark lever vi kortere end befolkningen i de lande vi normalt sammenligner os med. Desuden lever vi dårligere de sidste år af vores liv. Det skyldes ikke mindst, at vi har en række usunde vaner, der hænger tæt sammen med livsstilssygdommene diabetes, lungekræft, leversygdomme og hjerte-kar-sygdom. Det drejer sig især om vores livsstil i forhold til de fire KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sundhedstilstanden har en social slagside, og det er væsentligt at få nedbragt den sociale ulighed i sundhed. En af de store udfordringer er at flere og flere også har en dårligere mental sundhed. Sundhedsprofilen viser bl.a. at knap 10 pct. af borgerne i Svendborg Kommune har en psykisk lidelse af mere en 6 måneders varighed. Den regionale Sundhedsprofil 2013 Hvordan har du det kortlægger borgernes trivsel, sundhed og sygelighed. I profilen ses, at Svendborg Kommune på en række punkter har nogle sundhedsmæssige udfordringer, som det er væsentligt at håndtere.

31 0 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS UDFORDRINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET På landsplan er andelen af dagligrygere faldet markant siden Dette er ikke tilfældet i Svendborg, som har en af de højeste andel dagligrygere i Region Syddanmark. Alkoholindtaget er på landsplan faldet de seneste år, og samme udvikling ses i Svendborg hvor udviklingen siden 2010 har været blandt de mest positive i Region Syddanmark. Trods den positive udvikling er Svendborg Kommune stadig en af de syddanske kommuner, hvor den største andel drikker over højrisikogrænsen. Det samme gør sig gældende for alkoholindtag over lavrisikogrænsen. Flere og flere har stillesiddende fritidsaktiviteter. Det er en udvikling der ses både nationalt og i Svendborg Kommune. Stillesiddende fritidsaktiviteter er i sig selv ikke et problem, men når flere og flere samtidig har stillesiddende arbejde bliver det et problem. Andelen af de voksne borgere i Danmark og i Svendborg Kommune, der er enten moderat eller svært overvægtige stiger ifølge sundhedsprofilen fra Risikoen ved at flere bliver overvægtige, især svært overvægtige, er at flere udvikler livsstilssygdom og andre følgesygdomme. Samtidig stiger andelen af borgere med kroniske sygdomme, fx diabetes og hjertekarsygdomme i Svendborg og i hele landet. Sociale relationer er vigtige for sundheden. Personer med et stærkt socialt netværk har overordnet set et bedre helbred. Spørgsmål om kontakt til familie, tid hvor man er uønsket alene og om man har nogen at tale med anvendes til at udtrykke graden af borgernes sociale relationer, og her er Svendborg Kommune blandt de dårligste syddanske kommuner.

32 11

33 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS MÅL FOR SUNDHEDSHUSET Sundhedshuset udtrykker en ambition om at handle i forhold til udfordringer og udviklingsmuligheder på sundhedsområdet i de kommende år. Huset skal danne ramme om udvikling af, hvordan vi i Svendborg arbejder med sundhed og sundhedstilbud til borgere i kommunen. Ikke mindst i nye samspil med borgere, andre sundhedsaktører og patientforeninger. Aktiviteterne i og omkring huset bliver et central mødested med fokus på sundhed og livskvalitet mellem borgere, kommunale og regionale sundhedstilbud, private sundhedsaktører, patientforeninger m.fl. 2 # 6 UDVIKLING OG FORSKNING # 7 SAMARBEJDE OG SAMSKABELSE MED PATIENTFORENINGER # 1 FLERE BORGERE BENYTTER KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD # 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER PÅ BORGERNIVEAU # 5 MERE SUNDHED FOR PENGENE # 3 ATTRAKTIVE SUNDHEDSTILBUD # 4 STRATEGISK SAMARBEJDE

34 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS MÅL FOR SUNDHEDSHUSET Sundhedshuset giver bedre rammer for sundhedstilbud, samarbejde og samspil på sundhedsområdet. Det skal kunne aflæses i en række mål for Sundhedshuset. Målene er udtryk for, at der med etablering af Sundhedshuset i Svendborg er et før og et efter på sundhedsområdet i Svendborg Kommune. # 1 FLERE BORGERE BENYTTER KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Flere borgere i målgruppen for de kommunale sundhedstilbud i huset benytter disse. 13 # 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER PÅ BORGERNIVEAU Tilbuddene og faciliteterne i Sundhedshuset bevirker, at borgere der benytter sundhedstilbud i huset i vidt omfang opnår målbare sundhedsmæssige effekter. # 3 ATTRAKTIVE SUNDHEDSTILBUD Borgere, der i dag fravælger kommunale sundhedstilbud, de er i målgruppen for, pga. beliggenhed, fysiske rammer, transportforhold mv., benytter fremover disse i sundhedshuset. # 4 STRATEGISK SAMARBEJDE Sundhedshuset skal være en attraktiv og entydig ramme for samarbejde med regionale sundhedstilbud og private sundhedsaktører. Med afsæt i Sundhedshuset udvikles nye samarbejdsområder og samarbejdsflader med relevante regionale sundhedstilbud, almen praksis samt mulige privatpraktiserende på sundhedsområdet. # 5 MERE SUNDHED FOR PENGENE En række kommunale sundhedstilbud udføres mere effektivt, så flere borgere anvender disse til samme eller lavere omkostning for Svendborg Kommune. Nye rammer og fælles løsninger giver mulighed for en mere optimal anvendelse af både personaleressourcer, lokaler og apparatur. # 6 UDVIKLING OG FORSKNING Sundhedshuset er en attraktiv ramme for udvikling og forskning i et tæt samarbejde med videns- og forskningsinstitutioner m.fl. Der etableres nye samarbejdsrelationer og eksisterende samarbejdsflader forstærkes med afsæt i huset. # 7 SAMARBEJDE OG SAMSKABELSE MED PATIENT FORENINGER Sundhedshuset bliver et vigtigt sted for samskabelse af gode sammenhængende sundhedstilbud til borgerne. Der skal etableres et samarbejde med patientforeningerne i sundhedshuset, så kommune og patientforeninger sammen kan levere gode tilbud til borgerne.

35 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SYN PÅ SUNDHED OG MØDET MED BORGEREN # 1 TILGÆNGELIGT # 2 KOMPETENT 4# 5 DET HELE MENNESKE # 3 DET GODE VÆRTSSKAB # 4 OVERBLIK

36 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SYN PÅ SUNDHED OG MØDET MED BORGEREN # 1 TILGÆNGELIGT Sundhedshuset skal være rummeligt og inkluderende overfor borgernes mangfoldighed og diversitet. Det skal være tilgængeligt, så der er lige adgang for alle. # 2 KOMPETENT Sundhedshuset skal uden at opleves institutionsagtigt og klientgørende på borgeren signalere og praktisere med høj grad af faglighed og professionalisme. Borgeren skal opleve huset som kompetent og relevant for dem at bruge og tilgængeligt både morgen, middag og aften. Kompetent på den uformelle og ligeværdige måde. # 3 DET GODE VÆRTSKAB Sundhedshuset skal være alles hus, og det skal opleves velkomment på en måde, der styrke borgernes lyst til at deltage aktivt i sundhedshusets aktiviteter. Ligeledes skal huset i bygning, indretning og praksis med et godt værtskab medvirke aktivt til at fremme skabelse af de vigtige sociale relationer og dynamikker. # 4 OVERBLIK Borgeren og de faglige aktører i og omkring huset skal opleve, at der, både i fysiske rammer og måden aktiviteter, kommunikation og tilbud fungerer på, er et godt overblik. Konkret ved at man kan se, hvor hvad er og hvad der foregår. Men også at huset hjælper med at skabe og vedligeholde borgeres overblik over de muligheder, der er, for at de kan styrke sundhed og egenomsorg. # 5 DET HELE MENNESKE Sundhedshusets tilbud og aktiviteter skal bygges op om det helhedsorienterede menneskesyn og gerne på måder, der skaber oplevelsen af sammenhæng for borgeren. Denne tilgang betyder også, at huset i bygning og tilbud skal tage højde for at borgeren ofte en del af et netværk, som også er velkomne til aktiv med-brug af huset. 15

37 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SYN PÅ SUNDHED OG MØDET MED BORGEREN Sundhedshuset bygger bl.a. på Svendborg Kommunes værdier, og skal have helhed i opgaveløsningen og borgeren i centrum. Derfor er synet på sundhed og borgeren væsentlige og centrale elementer for arbejdet i et sundhedshus. I Svendborg Kommune arbejder vi med sundhed ud fra det positive og brede sundhedsbegreb defineret af WHO. 6 USUND SYG KOMPETENCER RELATIONER ACCEPT MESTRING KOST RYGNING ALKOHOL MOTION SUND RASK Sundhed er således mere end fraværet af sygdom, men også mere end fx sund kost og motion som dele af de klassiske KRAM faktorer. Sundhed er også et spørgsmål om mental sundhed og psykisk velbefindende, som styrkes af sundhedsfremme KRAM faktorerne Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring (figur 1). SUNDHEDSFREMME FOREBYGGELSE FIGUR 1: DET DOBBELTE KRAM, FRIT REDIGERET EFTER PETER THYBOS MODEL Borgeren skal mødes som et helt og individuelt menneske og borgeren skal opleve, at sundhedshuset rummer en bred vifte på sundhed. Sundhedshusets skal i sine tilbud medvirke til at øge borgernes oplevelse af, hvad man har indflydelse på, borgernes (handle)kompetencer og evne til at mestre eget liv. Målet er, at borgeren opnår at sundhedsudfordringer og -tilbud bliver begribelige, meningsfulde og håndterbare, så borgerens mestring af egen livssituation styrkes.

38 17

39 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SAMARBEJDE # 1 TVÆRFAGLIGHED # 2 VÆRDISKABELSE OG RESULTATER # 6 PROFESSIONALISME # 3 FRIVILLIGHED OG FAGLIGHED # 5 GUIDE OG KOORDINERE # 4 BORGERENS FØRSTE VALG 8

40 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SAMARBEJDE # 1 TVÆRFAGLIGHED Borgeren som det hele menneske har ofte brug for en tværfaglig indsats til deres sundhedsudfordringer. Tværfaglighed og samarbejde på tværs af funktioner er vigtig og det skal ske i et tæt og udviklende samarbejde i respekt for borgeren. # 2 VÆRDISKABELSE OG RESULTATER Sundhedshuset skal medvirke til at gøre en forskel for at opnå kommunens mål på sundhedsområdet, herunder at styrke kommunens sundhedsprofil. Ulighed i sundhed og effekt af de enkelte indsatser er udfordringer, der kalder på løsninger, der virker og virker i sammenhæng med de øvrige indsatser for borgernes sundhed. Resultatkrav og -ønsker skal være en aktiv del af samarbejdet mellem husets forskellige aktører. # 3 FRIVILLIGHED OG FAGLIGHED Fagprofessionelle og frivillige skal nysgerrigt og innovativt inspirere og katalysere hinandens og deres fælles potentiale til at udvikle aktiviteter og tilbud, der virker. Det kræver et ligeværdigt, aktivt og anerkende samarbejde. # 4 BORGERENS FØRSTE-VALG At opsøge et sundhedshus for råd, viden og vejledning i god tid, før sygdomssymptomer viser sig - er ofte den billigste og bedste løsning for borgeren selv og for samfundet. Derfor skal huset være både et fysisk og virtuelt sundhedsbibliotek, der bruges som en slags hoveddør, hvorfra man får overblik til at finde relevante svar. Selvfølgelig borgerens hoveddør, men også for den sundhedsprofessionelle, der har brug for et opdateret overblik over relevante tilbud til borgere. # 5 GUIDE OG KOORDINERE Borgerne skal i og omkring huset opleve at blive guidet til relevante tilbud og relevant viden. Det skal ske i en ånd, der matcher den enkelte borger. For de borgere, der har flere udfordringer, skal huset hjælpe med at koordinere mellem de aktiviteter og tilbud borgeren ønsker at deltage i. # 6 PROFESSIONALISME Sundhedshuset skal kendes på sit høje professionelle niveau - i både indhold og fysiske rammer. Et niveau, der gør huset attraktivt at udøve sin faglighed i, og som man er stolt af at arbejde i eller arbejde sammen med. Et hus, hvori borgerne som patienter føler sig trygge og sikre på en effektiv og kompetent behandling. Sundhedshuset skal skabe løsninger der virker i det fremtidige nære sundhedsvæsen. Derfor er der behov for at samarbejde med det øvrige samfund. 19

41 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SAMARBEJDE Gennem samarbejde skal sundhedshuset medvirke til at styrke borgernes oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet. Udviklingen i det nære sundhedsvæsen fordrer, at især samarbejdet mellem de tre aktører sygehus, kommune og almen praksis (figur 2) styrkes. SUNDHEDSHUS BORGER 0 væsentlig OUH OG OUH SVENDBORG FIGUR 2: SUNDHEDSTREKANTEN, SUNDHEDSVÆSENETS AKTØRER ALMEN PRAKSIS Svendborg Kommune har i dag et godt samarbejde med OUH og OUH Svendborg. I et sundhedshus kan samarbejdet udbygges yderligere, og derved komme flere borgere til gode. Konkret kan samarbejdet bl.a. bestå i, at der etableres en jordemoderkonsultation i sundhedshuset. Desuden kan et udbygget samarbejde med telesundhedsløsninger medvirke til at øge borgerens oplevelse af et samlet sundhedsvæsen. De praktiserende læger og Svendborg Kommune samarbejder allerede i dag. Det foregår bl.a. gennem praksiskonsulentordningen og det kommunalt lægelige udvalg. I sundhedshuset skal samarbejdet med almen praksis udvikles, og nye samarbejdsmuligheder skal afprøves. Regeringen ønsker at sætte fokus på kommunernes og almen praksis samarbejde, og ser sundhedshuse som en ramme for en del af det samarbejde.

42 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SAMARBEJDE Sundhedshuset skal også være en stærk kobling mellem det offentlige sundhedsvæsen og øvrige private sundhedsaktører. Der er ca. 100 private sundhedsaktører i Svendborg Kommune, og sundhedshuset kan være interessant for nogle af disse. Samarbejdet med almen praksis og de øvrige sundhedsaktører kan handle om at øge samarbejdet på konkrete områder, hvor borgeren i dag oplever et usammenhængende sundhedsvæsen. Samarbejdet kan også handle om det forpligtende lokalefællesskab, hvor det at bo sammen og samarbejde, kan medvirke til at styrke kendskab til hinanden, og derved medvirke til at nedbryde eventuelle barrierer. Borgerens muligheder for at komme sig efter sygdom og mestre livet med en kronisk sygdom styrkes af sociale relationer og netværk. Derfor skal sundhedshuset give borgerne muligheder for at etablere netværk og have fokus på pårørendes inddragen og viden om fx kronisk sygdom. Det skal ligge i de kommunale tilbud, men især patientforeningerne er væsentlige aktører i forhold til at understøtte et aktivt og indholdsrigt liv med en kronisk sygdom. 21 Patientforeningerne ser store muligheder i, at kunne møde borgerne i sundhedshuset og her afholde dele af deres aktiviteter. Et samarbejde mellem sundhedshuset og patientforeningerne vil styrke ønsket om at sundhedshuset er et sted hvor faglighed og frivillighed går hånd i hånd.

43 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS UDFORMNING OG INDRETNING 2# 1 ÅBENT OG AKTIVT # 6 FRONT OFFICE OG BACK OFFICE # 2 DYNAMIK OG FAGLIGHED # 3 ENKELTHED OG LOGIK # 5 STEMNING # 4 FLEKSIBILITET OG ELASTICITET

44 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS UDFORMNING OG INDRETNING # 1 ÅBENT OG AKTIVT Sundhedshuset skal kendetegnes af åbenhed og aktivitet morgen, middag og aften. Via husets udformning og indretning skal borgerne føle sig velkomne og de skal blive inspireret til at deltage aktivt i sundhedshusets aktiviteter. Sundhedshuset er for alle og skal være tilgængeligt og støttende for alle borgere. Huset og uderummet skal stimulere til deltagelse, bevægelse, aktivitet og refleksion. # 2 DYNAMIK OG FAGLIGHED Bygningen skal være spændende og udfordrende, og stimulere alle sanser. Huset skal fungere udadtil og indadtil med høj faglighed og dynamiske relationer/interaktioner mellem fag og funktioner. At sundhed handler om det hele menneske og at husets aktiviteter står i tæt tværfagligt samspil præget af kompetence og udvikling. # 3 ENKELTHED OG LOGIK Det skal være let at orientere sig i sundhedshuset, og det skal udformningen og indretningen af huset afspejle. De bærende principper er enkelthed, logik og let aflæselighed i forhold til husets funktioner. Rumtyper, indretning og teknologi skal så vidt muligt være så fleksible, at de kan udnyttes på tværs af fagligheder. # 4 FLEKSIBILITET OG ELASTICITET Sundhedshuset skal være fleksibelt og elastisk i sin form. Tekniske løsninger og logistisk struktur skal give huset og husets rum en multifunktionalitet. På den måde sikres det, at huset i højere grad kan geares til og tilpasses fremtidige krav. # 5 STEMNING Sundhedshuset skal give borgerne en oplevelse af, at de med deres deltagelse og brug af huset bidrager til egen trivsel. Stemningen i området for de sundhedsprofessionelle aktiviteter skal derfor være præget af seriøsitet og service uden at virke højtidelige, traditionelt institutionelle og unødvendigt kliniske. Trivsel, tryghed og den rette stemning er vigtige vilkår for at skabe sociale relationer. Relationer, som er essentielle for effekt af sundhedsfremmende tilbud til især borgere, som i dag ikke opsøger sundhedstilbud på eget initiativ. 23 # 6 FRONT OFFICE OG BACK OFFICE Sundhedsprofessionelle, der er synlige for borgerne i sundhedshuset, står til rådighed for spørgsmål og dialog med borgeren, heraf front office. Hvis de sundhedsprofessionelle ikke er tilgængelig for borgeren befinder de sig back office, hvor der i uforstyrrede og arealeffektive kontormiljøer kan dokumenteres, administreres, afholdes møder, tales i telefon m.v. 1 PRIVATE SUNDHEDSAKTØRER ER I DENNE SAMMENHÆNG YDERE MED SYGESIKRINGS- OVERENSKOMST INDENFOR FYSIOTERAPI, KIROPRAKTIK, FODTERAPI, SPECIALLÆGEOMRÅDET, ALMEN PRAKSIS, TANDLÆGEOMRÅDET OG PSYKOLOGOMRÅDET

45 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER Sundhedshuset bygges op om en række kommunale sundhedsaktiviteter og samarbejdsmuligheder med fx patientforeninger, OUH og uddannelsesinstitutioner. Desuden skal sundhedshuset kunne rumme private sundhedsaktører og eventuelt et varmtvandsbassin. Følgende funktioner ses placeret i sundhedshuset: Genoptræning Livsstilsindsatser Sundhedspleje Kronikerindsats Info/ videncenter Høre, tale og syn Sundhedsfremme og forebyggelse Mulighed for varmtvandsbassin Eventuelt privat praktiserende sundhedsaktører For at illustrere funktionernes sammenhænge anvendes en molekylemodel, som forener aktørerne i et fælles sprog. Det skaber samtidig et fælles billede af det konkrete projekt, uden at tegne selve huset. Molekylemodellen udtrykker de enkelte funktioners faglighed og aktivitet, men sætter også disse i relation til de øvrige funktioner. Det giver et funktionelt syn på samarbejdssnitflader mellem de forskellige funktioner, og øger husets mulighed for at fungerer efter den overordnede vision og forventninger. Arbejdet 4med at beskrive funktioner og indhold i sundhedshuset har taget udgangspunkt i nøgleord som ressourceoptimerende (forstået således, at ingen arealer ejes af en bestemt funktion), tværfaglighed og tværfunktionalitet samt fleksibilitet og elasticitet. Molekylemodellen for sundhedshuset ses i figur 3 på næste side.

46 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER Tale, høre og syn Backoffice Uddannelse, Udvikling udvikling og forskning Torvet Personalefaciliteter Personalefaciliteter 25 Patientforeninger Patient- Træningsområde Undervisning, gruppeforløb og møder Funktionsområde Uderum Private Private sund- sundhedsaktører Borgerom- Borgeromklædning Trænings Trænings- og undervisningskøkken undervisningskøkken Varmtvandsbassin Samarbejdsrelationer Kan ligge hvor som helst Nærhed FIGUR 3: MOLEKYLEMODEL OVER SUNDHEDSHUS I SVENDBORG

47 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER TORVET Torvet indeholder hovedindgangen, venteområde og info/videncenter, og er sundhedshusets velkomstområde og primære ankomstområde. Det skal være let tilgængeligt og indbydende både inde og udefra. Fra Torvet skal man hurtigt kunne skabe sig et overblik over husets funktioner, og finde vej videre ind i sundhedshuset. På Torvet finder borgeren receptionen, hvor man får svar på spørgsmål. 6 Torvet er både det formelle og det uformelle mødested, hvor sociale relationer kan skabes og vedligeholdes, men også stedet hvor der er mulighed for stille refleksion. At placere info/videncenteret på Torvet samler vidensøgningen, gør den tilgængelig og bidrager til individuelle, sundhedsrelevante aktiviteter samt noget at mødes omkring. På Torvet kan borgere tage ophold i kortere eller længere tid derfor skal Torvet have en cafélignende stemning og opbygning, hvor man kan mødes i større eller mindre grupper. Fra Torvet skal der være adgang til udendørsfaciliteterne, både for at give mulighed for at se aktivitet, men også for at tilbyde de ventende borgere positive adspredelser. Info/videncenteret skal indeholde en bibliotekarfunktion. Info/videncenterets funktion vil overordnet set være videnformidling til borgere og derudover til personale. Info/videncenteret kan være med til at give huset en mere favnende profil og bygge bro både mellem faggrupper og mellem forskellige tilbud fra det offentlige. Info/videncenteret kan have en brobyggende karakter. Det kan være at strukturere den tværfaglige viden, der opbygges i huset eller skabe glidende overgange mellem Sundhedshusets faglige profil og den mere bløde formidling af det gode liv herunder sociale, kulturelle, naturskønne oplevelser til borgerne. Borgeren bliver introduceret til det digitale Danmark fx Borger.dk og e-boks og sundhed.dk. Biblioteket kan via info/videncenteret bidrage med at forestå aktiviteter i et sundhedshus, fx læsefællesskaber for stressramte, borgere med depression, mødregrupper mhp. læsning for børn, enlige, truede børn, demente m.fl..

48 27 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER TRÆNINGS- OG UNDERVISNINGSKØKKEN Trænings og undervisningskøkkenet er både et træningsrum og et læringsrum. Rummet skal på en fleksibel måde både integrere de to funktioner, men også opdele dem. Træningskøkkenet skal rumme mulighed for at træne dagligdagsfunktioner med fx gigtramte borgere og arm amputerede. Undervisningskøkkenet anvendes til madskoler, madhold og undervisning om mad. Det er især tilbuddene til borgere med livsstilssygdomme og kronikere, der vil anvende undervisningskøkkenet, men det giver også mulighed for at etablere andre madskoler fx målrettet børn og unge, mænd eller borgere med psykisk sygdom. Trænings og undervisningskøkkenet kan med fordel være i nærheden af undervisnings- og gruppelokaler for at øge fleksibiliteten i forhold til holdundervisning, fællesspisning og andre større arrangementer med både spisning og anden møde aktivitet. UNDERVISNING, GRUPPEFORLØB OG MØDER Hold- og gruppeaktivitet vil kunne foregå i enten undervisningslokale, som kan rumme personer eller i grupperum, som kan rumme personer. Lokalerne skal være fleksibelt udformet og indrettet, således der let og hurtig kan laves større og mindre rumopdelinger også på tværs af lokalerne. Rummene udstyres med teknologi, så der kan laves fjernundervisning og videokonference. Lokalerne deles af alle funktioner, der booker disse til brug for deres aktiviteter og efter en rumoptimerende bookingkultur. Alle aktører i sundhedshuset vil umiddelbart anvende lokalerne til deres aktiviteter.

49 8 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER TRÆNINGSOMRÅDE Træningsområdet skal bestå af træningssale, som er fleksibelt indrettet og som kan rumme træning med høj musik og bevægelse, men også mindfullness. Træningsområdet kan anvendes til borgerrettede træningsforløb i dag og aftentimerne og kan i øvrigt benyttes af fx patientforeningerne i den øvrige tid. Dette vil medvirke til at gøre sundhedshuset mere aktivt og åbent i et ligeværdigt samarbejde. Der skal være direkte adgang fra Torvet, så det er nemt tilgængeligt især uden for de sundhedsfaglige funktioners åbningstid. Træningslokalerne i området skal være fleksible. Det indebærer, at rumstørrelsen skal kunne varieres og indretningen let skal kunne ændres. Fra træningslokalerne skal der være en direkte adgang til udendørstræningsfaciliteterne for at øge brugen heraf og motivere borgerne til træning i uderummet. Omklædningsfaciliteterne skal være i umiddelbar tilknytning til træningsfaciliteterne. Træningssalene skal etableres, så de er i nærheden af hinanden og indrettes, så de giver den bedste ressourceudnyttelse. Det kan fx betyde, at en sal indrettes med maskiner til opvarmning og øvelser, så tiden i de øvrige sale nedbringes, og der derved øger antallet af hold i en træningssal på en dag. Træningssalene kan benyttes af alle, men det vil især være træningsafdelingens genoptræning, træning af borgere med kronisk sygdom og træning for borgere med livsstilsudfordringer. Derudover vil patientforeningerne kunne anvende dem og sundhedsplejen kan lave holdbaserede forløb i samarbejde med træningsafdelingen og jordemoderkonsultationen. KONSULTATIONSRUM Når gravide eller småbørnsfamilier med små børn kommer til sundhedshuset skal de mødes af et børnevenligt miljø. Derfor skal der være konsultationsrum som anvendes af sundhedspleje og jordemødre og som henvender sig til børnefamilier. Det betyder noget for indretningen og for størrelsen af lokalet. Det er ofte familierne der deltager i konsultationer og rummene skal derfor indrettes til at kunne håndtere både små børn og familier. Desuden skal et venteområde være indrettet børnevenligt og gerne, så det fordre til umiddelbar leg og fysisk aktivitet. UNDERSØGELSESLOKALER, SAMTALERUM OG HÅNDTRÆNING Der skal etableres en række lokaler til mere individuelle ansigt til ansigt opgaver. Det er fx undersøgelsesrum, hvor terapeuterne kan afholder den individuelle træning/fysioterapi. Et undersøgelsesrum skal indeholde en undersøgelsesbriks samt en håndvask. Ved at anbringe et lille bord med et par stole gøres rummet anvendeligt til andre formål, som fx en individuel samtale. Desuden er der behov for samtalerum, hvor borgeren kan møde den professionelle og have den personlige samtale. Et samtalerum kan kombineres med håndtræning, så rummet får flere anvendelsesmuligheder.

50 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER BACK OFFICE Back Office er medarbejdernes kontorområde, hvor de uforstyrret kan dokumentere, koordinere, tale i telefon etc. og ikke er til gene for borgerne. Back Office har en nærhed til Front Office-området og til træningsområderne, så personalet har korte afstande mellem borgerrettede aktiviteter og dokumentations- og koordineringsaktiviteter. Princippet i et back office koncept hviler desuden på integration af fremtidens dokumentations- og kommunikationsteknologi. Gerne med mest mulig dokumentation i selve borgerkontakten. Kontorområderne etableres, så de giver mulighed for tværfaglig koordinering og ud fra et princip om, at der ikke er enkeltmandskontorer, som tilhøres af enkeltpersoner. Ledere skal have eget kontor. Udgangspunktet for de fleste kontorpladser er, at det skal dække behovet for medarbejdere der har det meste af deres arbejdstid hos borgeren. UDERUM Uderummet er offentligt tilgængeligt på alle tider af døgnet og kan medvirke til at trække sundhedshuset ud i den omkringliggende by - og byen til sundhedshuset. Mødes man af en løbe/legebane og træningsfaciliteter allerede inden man kommer ind i huset giver det et signal om husets betydning. De udendørs træningsfaciliteter kræver ingen introduktion og henvender sig til alle aldersgrupper, men med fokus på de livsstils- og sundhedsprofilindsatser, som sundhedscenteret har sat i centrum. Træningsfaciliteterne skal være tilgængelige fra Torvet og fra træningsområdet i sundhedshuset, så indendørsaktiviteter, der kan foregå i uderummet, så vidt muligt gør dette. Træning udendørs og i naturen har en positiv betydning for sundheden og det vil sundhedshuset understøtte. Samtidig lettes presset på indendørsfaciliteterne. Træningsområdet skal lægge op til både leg, træning og rekreativ fordybelse/mindfulness. UNDERVISNING OG WORKSHOPS Er et delvist offentlig område/rum, hvor både sundhedsprofessionelle og brugere kan afholde arrangementer af større og mindre karakter. Det skal både fungere til brug for virtuel eller on-site undervisning og til workshopaktiviteter. Det stiller krav til fleksibilitet af rummets opbygning og indretning. Derudover bør dette område/rum lægge i nærhed til træningskøkkenet for at øget anvendelsesmulighederne. Nærhed til uderummet bør også prioriteres. 29

51 IDÉOPLÆG SUNDHEDSHUS SUNDHEDSHUSETS INDHOLD OG FUNKTIONER UDDANNELSE, UDVIKLING OG FORSKNING Er et lokale område, der ligger i nærhed af Back Office. Det er et fleksibelt og robust rum, som kan rumme både udviklingsprojekter (velfærdsteknologiske afprøvninger), forsknings- og uddannelsesaktiviteter, hvor bl.a. studerende og ph.d.-studerende kan tage ophold i forbindelse med et samarbejde med sundhedshuset i udviklingen af next practice. Området kan især anvendes som et innovativt udviklingsrum, hvor uddannelsesinstitutioner og tværsektorielt udviklingssamarbejde kan foregå. PRIVATPRAKTISERENDE SUNDHEDSAKTØRER Lokalefællesskabet med de privatpraktiserende præsenterer en række muligheder for samarbejde. Nogle af mere praktisk karakter mens andre er af mere relationel og koordinerende karakter. Det er ikke entydigt, hvordan et samarbejde kan udmønte sig rent praktisk da der er stor forskel på de privatpraktiserendes sundhedsydelser. 0 De privatpraktiserendes lokalebehov vil være meget forskelligt. Der er en række spørgsmål forbundet med et lokalefællesskab, så som skal der være fælles reception eller separat reception. Skal de øvrige lokaler til fx træning være delt mellem kommune og privat aktør eller skal de være adskilt, fx til deling mellem flere private aktører. Kiropraktorer og tandlæger har behov for røntgen lokaler mens psykologer ikke har samme krav til afskærmning af lokaler. Det er derfor ikke muligt at sige noget entydigt om samarbejdet og lokalerne på nuværende tidspunkt. HØRE, TALE OG SYN Det fysiske område til høre-, tale- og synsområderne skal dels indikere høj faglighed uden at være klinisk. Som resten af huset skal området være tilgængeligt og derfor tage hensyn til fx synshandicappede. Lokalerne skal primært fungere som konsultationsrum, hvor der både foregår borgerkontakt og dokumentation. Der er specielle krav til opbygning og indretning af fx hørerummet, idet behovet for lyddæmpning er højere end i andre rum. Specialrådgivning på høre, tale, syn og mobilitetsområderne købes i dag hos ekstern leverandør. Hjemtages opgaverne (besluttes marts 2015)kan dele af dem med fordel placeres i sundhedshuset. PERSONALEOMRÅDE Et Back Office område, hvor personalet kan trække sig tilbage for at indtage deres frokost, klæde om og gå i bad. VARMTVANDSBASSIN Der er mulighed for at bygge et varmtvandsbassin sammen med sundhedshuset. Dette beskrives selvstændigt.

52

53 # 3 ENKELTHED OG LOGIK svb 3189 Foto: Mads Claus Rasmussen, Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune # 4 FLEKSIBILITET OG ELASTICITET

54 Bilag: 2.2. Handicaprådets høringssvar vedr. udkast til idéoplæg til sundhedshus Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54352/15

55 Social og Sundhed Svinget Svendborg Social- og Sundhedsudvalget Tlf Fax Handicaprådets høringssvar vedr. udkast til idéoplæg til sundhedshus. Handicaprådet har på sit møde den 5. marts 2015 fået gennemgået og efterfølgende drøftet det fremsendte udkast. 5. marts 2015 Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Rådet udtaler følgende: Handicaprådet kan anbefale, at der arbejdes videre med det fremlagte idéoplæg. I den udstrækning, der planlægges etableret et varmtvandsbassin i tilknytning til sundhedshuset, anbefaler Handicaprådet en særlig høringsproces om dette. Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

56 Bilag: 3.1. Høringssvar Ryttervej vedr. servicepakker Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32271/15

57 Høringssvar vedr. servicepakker Ryttervejs LokalMED har drøftet notat til model for servicepakker og kan tiltræde modellen for Servicepakker for kost i botilbud. På vegne af LokalMED Charlotte Kremmer Larsen

58 Bilag: 3.2. Høringssvar Vestereng vedr. servicepakker for kost Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31019/15

59 Vestereng Vestereng - Høringssvar vedrørende forslag til servicepakker for kost. Vestereng har, til Lokal-MED den , drøftet forslag til servicepakker for kost. Udvalget kan tilslutte sig modellen/forslaget. På vegne af Lokal-MED Pia Appelrod

60 Bilag: 3.3. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. central visitation Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29601/15

61 Udvalget for Social og Sundhed Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax januar 2015 Høringssvar Central visitation til støtte til privatøkonomi i Socialafdelingen. Handicaprådet har på sit møde den 26. januar fået gennemgået og drøftet notat om model for central visitation til støtte til privatøkonomi. Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Handicaprådet bifalder, at der foretages individuel visitation på baggrund af den enkeltes behov for støtte til privatøkonomi. Rådet tager notatet og den beskrevne model til efterretning. Venlig hilsen Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

62 Bilag: 3.5. Høringssvar fra L-MED i Team 107 Vest, Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18937/15

63 Svendborg Kommune Center for Handicap Team 107 Vest Mie Knoblauch, Afdelingsleder Tlf: Høringssvar vedr. Servicepakker i Socialafdelingen Den Lokal MED udvalg i Team 107 Vest, Center for Handicap afgiver hermed følgende svar: I henhold til Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi, er det vigtigt, med de påtænkte servicepakker, at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til borgernes mulighed for til - og fravalg i servicepakkerne. I takt med at rehabiliterende pædagogiske indsatser medfører øget selvstændighed for den enkelte borger, bør det være muligt med højst en måneds varsel at ændre på aftaler omkring servicepakker. Mange borgere i støttecentrene i Team 107 Vest sørger selv for al mad-indkøb fra eksterne leverandører. Hvordan vil disse borgere være stillet i forhold til at indtage kaffe/te og mellem måltider i støttecentrenes respektive fælleshuse? Udgiften til kaffe, te og mellemmåltider er i det udsendte materiale inkluderet i de tre måltider, så en del borgere ikke betaler til. Det ser vi en problematik i. Lokal MED-udvalget betragter det som upassende forskelsbehandling af en enkelt borgergruppe at give tilskud til kostudgifter ved at fritage for momsbetaling. Endvidere betragter vi det som en væsentlig problemstilling i forhold til Socialafdelingens overordnede rehabiliteringsstrategi. Det bliver for den enkelte borger mere økonomisk attraktivt at tilmelde sig en servicepakke, frem for at samarbejde omkring en målrettet pædagogisk indsats omkring egen selvstændighed ved indkøb/tilberedning af mad. Det virker som et tilbageskridt i forhold til rehabiliteringsstrategien, som vi i Team 107 Vest bakker fuldt ud op omkring. Hvis der vedtages en model for servicepakker med momsfritagelse, rejser vi spørgsmålet om, hvor det tilskud/den fritagelse vil gælde. Hvis en borger vælger at købe mad fra den lokale slagter frem for Det gode Madhus eller selv købe ind i det lokale supermarked, hvordan er borgeren så stillet i forhold til at få tilskud til sit valg af mad-indkøb. Hvis en beslutning om et tilskud til mad via momsfritagelse får økonomiske konsekvenser for den enkelte afdelings budget, finder vi det yderligere bekymrende. LMU for Team 107 Vest indstiller derfor, at der ikke gives tilskud til servicepakker i form af momsfritagelse. På vegne af Lokal MED udvalget. Annita Staal Stålfors, TR (SL) Mie Knoblauch, afd. leder.

64 Bilag: 3.4. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. servicepakker i Socialafdelingen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27562/15

65 Udvalget for Social og Sundhed Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax januar 2015 Høringssvar Servicepakker i Socialafdelingen Handicaprådet har på sit møde den 26. januar 2015 fået gennemgået og drøftet notat om model for servicebetaling for kost i Socialafdelingen. Handicaprådet ser med tilfredshed på, at der kommer fælles retningslinjer på området og tager notatet til efterretning. Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Venlig hilsen Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

66 Bilag: 3.6. Høringssvar vedr. servicepakker fra Skovsbovej Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23925/15

67

68 Bilag: 3.7. Høringssvar fra L-MED Område Øst Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24448/15

69

70

71 Bilag: 3.8. Høringssvar Servicepakker Pårørenderådet i Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21596/15

72 Høringssvar Pårørenderådet i Center for Handicap Vedr. Servicepakker Pårørenderådet har på møde 27. januar 2015 besluttet at tiltræde modellen for servicebetaling for kost i Socialafdelingen. Pårørenderådet i Center for Handicap 27. januar 2015

73 Bilag: 3.9. Høringssvar vedr. kostordninger fra Solsikkevej Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18938/15

74 Høringssvar vedr. Servicepakker i Socialafdelingen. Når man læser det udsendte materiale vedr. servicepakker sker der 3 ting. Først tror man ikke sine egne øjne det kan ikke være rigtig. Hvordan kan det være muligt, at trække et sådant forslag ned over hovedet på vores udviklingshæmmede borgere? Hvor er deres selvbestemmelse henne? Dernæst fristes man til at tro, at der må være sket en regnefejl. Hvordan kan man komme frem til en aftensmads pris på under 20 kr. Næsten alle støttecentrene vil gå væsentlig ned i kostindbetalingerne (På Solsikkevej er det mere end en halvering af det nuværende niveau), hvilket vil medføre en betydelig forringelse af mad kvaliteten og variationen af kosten. Og så til sidst, ja så bliver man faktisk vred. Det er på sin vis i orden, at der arbejdes på en ensrettethed i kosttilbuddet på støttecentrene, det kan der godt være en vis logik i. Men resultatet af udregningerne finder vi ganske urimelige. På Solsikkevej har vi gennem 25 år haft en velfungerende kostordning der har aldrig været klager vedr. denne. Vi har flere overvægtige borgere og enkelte med diagnosen diabetes tybe2. Vi prioritere en mager, sund og varieret kost ud fra borgernes ønsker. De vælger selv menuen laver i fællesskab med personalet en ugeplan, som der så købes ind efter. Vi vælger gerne frisk fisk 1-2 gange om ugen, friske grøntsager og krydderurter, magert kød samt økologiske varer, hvis dette er økonomisk rimeligt. På Solsikkevej er det en del af det pædagogiske arbejde at vejlede i sund kost og livsstil. Vi laver varm mad 5 dage ugentligt i samarbejde med borgerne. Dette har de stor glæde af. Det betyder virkelig noget selv at vælge en ret, lave den og servere den for sine medborgere. Det styrker selvtilliden. Vi har kigget madplanerne igennem inden for de sidste par uger. Selv om det er ganske almindelige hverdagsretter vi laver, vil mange disse alligevel ikke kunne holde sig under de 20 kr./person. Vil det så komme til at betyde, at det fremadrettet mest bliver personalet, der bestemmer menuen ud fra vores økonomiske overblik og sparehensyn set i forhold til det skrabede budget?. Økonomien og konsekvenserne af forslaget vil vores borgere have svært ved at gennemskue. Alle vores borgere holder deres fødselsdage i fælleshuset så bliver der serveret 2 retter mad og der er også sodavand, øl eller vin på bordet. Hvordan skal dette kunne lade sig gøre i fremtiden?. Hvis den enkelte borger selv skal afholde udgiften/indkøbene det dette, vil det kræve betydelig støtte/hjælp fra personalet.

75 Nu sker det også en gang imellem at vi kan finde på at bage en kage i week-enden. En aktivitet mange gerne deltager i. Hvor finder vi penge det dette? Hvis der hele tiden skal spyttes ekstra penge i kassen, giver det eksta arbejde for personalet og det kan da blive svært at undgå, at der bliver kontanter mellem borger og medarbejder. Man fristes til at tro, at Svendborg kommune er ved at nedlægge kostordninger i støttecentrene ved at udstikke så umulige rammer, at de ganske enkelt ikke er til at arbejde under. Hvis dette er den skjulte dagsorden så er det vel mest rimeligt at melde det ud med det samme. Man må til slut konkludere, at det udsendte materiale i alle tilfælde giver anledning til megen undren og grobund for kreativ tankegang og alternative løsningsforslag. Det er jo trods alt borgernes egne penge, som de selv råder over. Så fra Solsikkevejs side vil vi hermed foreslå, at den anbefalede kostpris hæves til kr/aftensmåltid. hvilket vel er sammenligneligt med det, det koster, hvis man bestiller maden fra eksterne leverandører - for at kunne opretholde det nuværende kostnivau. Anders og Lise Solsikkevej.

76 Bilag: Høringsbrev - Servicepakker i Socialafdelingen - Servicepakker fo r kost i botilbud Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46725/15

77 Notat om model for servicebetaling for kost i Socialafdelingen Resume: Socialafdelingen har i forbindelse med revisionsprojekt udarbejdet model for servicebetaling vedr. kostordninger i tilbud jf. Servicelovens 107 og 108. Målet har været at sikre gennemskuelighed og ensartethed i prissammensætningen, sikre borgernes valgfrihed og sikre en administrativ ensartet praksis for administration af kostordningerne. Socialafdelingen anbefaler, at modellen for servicebetaling for kost vedtages. Sagsfremstilling: Socialafdelingen bad i foråret 2013 kommunens revisor om at udarbejde en rapport om beboermidler, kostordninger og kontantkasser. Blandt anbefalingerne skrev BDO: Vi kan anbefale, at kostkasseprincippet afskaffes og der indføres servicebetalinger. Dette begrunder vi i at reglerne omkring servicebetalinger er lovgivningsmæssige reguleret, hvilket medfører klare retningslinjer for kommune og borger samt mindre administration. Samtidig anbefaler BDO i rapporten, at der tages principbeslutning om medarbejderes, pårørendes og gæsters deltagelse i kostordninger. Forud for den endelige model blev der indhentet oplysninger om indholdet, omfanget og prisen for de nuværende kostordninger. Afdækningen viste, at de eksisterende forhold afspejler en uigennemsigtig sammenhæng mellem de eksisterende kostordningers omfang og den pris, borgerne betaler. Der fremstår et billede, der i vid udstrækning er historisk betinget, og hvor det ikke står klart, hvem der har defineret kostens karakter eller hvornår dette er sket. På den baggrund er der udviklet en model, der på den ene side kan rumme den eksisterende variation ift. omfanget af kostydelser på og mellem de enkelte tilbud og på den anden side kan sikre en forståelig og gennemsigtig model for det, den enkelte skal betale på baggrund af politisk vedtagne takster for kost. I udarbejdelse af model for servicebetaling er følgende kriterier anvendt: Takster skal baseres på ens takster for de enkelte måltidstyper på tværs af Socialafdelingen i tilbud, der produktionsmæssigt er sammenlignelige, dvs. identiske for 107 og identiske for 108 Takster skal kunne rumme variation i kostordning for den enkelte borger i omfang på og mellem tilbud, herunder også hel eller delvis leverance fra ekstern leverandør Takster skal udelukkende dække intern produktion, mens eksternt køb er et mellemværende mellem borger og leverandør. Ved intern produktion forstås faktiske råvareudgifter, mens andelen af løn til produktion er indeholdt i taksten for tilbuddene Modellen skal være letforståelig og gennemsigtig for borgere og pårørende Modellen skal være enkel at administrere Modellen må ikke medføre større prisstigninger for borgere på enkelte tilbud i forhold til nuværende ordninger Kostforbruget må ikke medføre merforbrug. Ved mindreforbrug under 5 % af budgettet overføres overskud til næstfølgende budgetår. Mindreforbrug over 5 % indregnes i prisen for servicepakker jf. principperne for takstberegning. Kostbetalingen er indbetalt af beboerne og kan efter aftale beboerne imellem anvendes til kostrelaterede udgifter, såfremt der er mindreforbrug Takster skal kunne godkendes politisk

78 Fastsættelsen af taksten er skønsmæssigt vurderet ud fra aktuelle vilkår. Derfor baserer den anvendte model sig på bedst mulige skøn, hvor prisen dækker den rene udgift til råvarer til fremstilling af måltiderne. Lønomkostninger samt kommunens udgifter til gennemsnitlige langsigtede omkostninger i forbindelse med produktion og levering af kost til borgerne (afskrivninger, el, vand) dækkes ikke af taksten for kost, men er indeholdt i taksten for tilbuddet. Model for 108 Pr. døgn inkl. moms (kr.) Pr. mdr. inkl. moms (kr.) Pr. døgn ekskl. moms (kr.) Pr. måned ekskl. moms (kr.) Morgenmad pr. døgn 10,90 333,00 8,75 266,00 Middag pr. døgn 21,90 665,00 17,49 532,00 Aftensmad pr. døgn 21,90 665,00 17,49 532,00 Alle måltider inkl. kaffe, mellemmåltider mm. pr. døgn 54, ,00 43, ,10 Model for 107 Pr. døgn inkl. moms (kr.) Pr. mdr. inkl. moms (kr.) Pr. døgn ekskl. moms (kr.) Pr. måned ekskl. moms (kr.) Morgenmad pr. døgn 9,90 300,00 7,89 240,00 Middag pr. døgn 19,70 600,00 15,78 480,00 Aftensmad pr. døgn 19,70 600,00 15,78 480,00 Alle måltider inkl. kaffe, mellemmåltider mm. pr. døgn 49, ,00 39, ,00 Det er afklaret med BDO, at det er muligt for kommunen jf. Serviceloven at give tilskud til borgerens betaling for kost (svarende til momsen). Da denne model allerede anvendes for tilbud jf. Servicelovens 108 og kostmodel for Ældreområdet, anbefaler Socialafdelingen at ensrette praksis. I følgende tabel kan forskellen i pris mellem 2013 og 2015 ses, hvor der er taget højde for ændringen vedr. moms og pristalsfremskrivning. Tabellen viser overordnet set et fald i udgiften for beboerne på nær Kærvej. Sammenligningen mellem 2013 og 2015 er ikke enkel. Beregningen af prisen for 2015 tager udgangspunkt i en objektiv beregning ud fra antallet af måltider, mens udgiften for 2013 afspejler faktiske omkostninger fratrukket køb af mad fra eksterne leverandører, hvor det forekommer, samt variationer i året. Den reelle forskel mellem 2014 og 2015 vil derfor reelt være mindre. 107 Indeholdt i kostpakken 2013 Betaling 2013 Betaling 2015 Difference Bryghuset Kaffe/the, diverse Kærvej * 7 x morgen, 7 x frokost, 7 x aften Anemonen 7 x morgen, 7 x frokost, kaffe/the/diverse Skovsbovej (H) 7 x morgen, 7 x aften, diverse Bryggerlunden 1x morgen + diverse Gl. Skårupvej 1 x morgen, 3 x frokost, 7 x aften Søndergade 7 x morgen, 3 x frokost, 7 x aften, diverse Storkehavevej 7 x morgen, 3 x frokost, 7 x aften, diverse Solsikkevej 1 x morgen, 1 x frokost, 5 x aften, diverse Høje Bøgevej ** 7 x morgen, 7 x frokost, 7 x aften * I 2014 betaler beboeren kr. og vil således betale det samme i 2015 som i ** Høje Bøgevej er oprettet i 2014 og har indbetalt kr. pr. mdr. i 2014 og får et fald på 100 kr. pr. mdr. i 2015.

79 108 Indeholdt i kostpakken 2013 Betaling 2013 Betaling 2015 Difference Skovsbovej (S) Vestereng Ryttervej 7 x morgen, 7 x frokost, 7 x aften, kaffe/the/diverse 7 x morgen, 7 x frokost, 7 x aften, kaffe/the/diverse 7 x morgen, 7 x frokost, 7 x aften, kaffe/the/diverse Med modellen følger en gennemskuelig model for prisen for pårørende og gæsters spisning. Prisen følger skemaet og kan afregnes ved opkrævning hos borgeren, så der ikke er kontanter mellem pårørende/gæster og kommunen. Alle eksterne køb vil følge en aftale mellem leverandør og den enkelte borger. Personalet kan spise med, såfremt der tilføres stedet et pædagogisk måltid enten svarende til borgerens betaling for et år eller ud fra konkret beregning af udgifter ved antallet af medarbejderes deltagelse ved konkrete begivenheder. Afdelingslederen har kompetencen til at afgøre omfanget af personalets deltagelse i spisning. Borgerens deltagelse i modellen for kost fastlægges ved en standardaftale, som borgeren underskriver mindst én gang årligt. Aftalen kan på borgerens foranledning ændres med den i kontrakten angivne frist. Aftalen vil indeholde frister for til- og afmelding til spisning med identiske friste for alle tilbud. Påvirkning på andre områder: Modellens gennemførelse har ingen konsekvenser for andre områder. Borgermæssige konsekvenser: Med modellen får borgeren en sammenlignelig og gennemskuelig model på tværs af Socialafdelingens tilbud. Det betyder for få af stederne, at serviceniveauet skal reduceres til samme niveau som øvrige tilbud ud fra en gennemsnitlig betragtning. Til gengæld har borgeren stadig mulighed for igennem egenbetaling at opnå et ønsket individuelt niveau for service. Ingen får øgede udgifter, når der er taget højde for tilbagebetaling, rensning for ikke-kosthenførbare udgifter mm. En del får samme udgiftsniveau som nu, mens flere vil få et fald i betaling. Personalemæssige konsekvenser: Modellens gennemførelse har ingen personalemæssige konsekvenser. Økonomi: Modellens gennemførelse har i forhold til tilbud efter Servicelovens 107 indirekte konsekvens for kommunens økonomi i forbindelse med momsudligningen.

80 Bilag: Notat om model for central visitation til Udvalget - Notat om model for central visitation til Udvalget.docx Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46724/15

81 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Notat om model for central visitation til støtte til privatøkonomi i Socialafdelingen social@svendborg.dk Sagsfremstilling: Socialafdelingen bad i foråret 2013 kommunens revisor (BDO) om at udarbejde en rapport om beboermidler, kostordninger og kontantkasser. Blandt anbefalingerne skrev BDO: 6. januar 2015 Vi kan anbefale, at der foretages en central visitation af borgernes behov for støtte til privatøkonomi. Dette betyder at den nuværende støtteordninger skal revisiteres for at sikre ensartede regler i Socialafdelingen. Der er udarbejdet forslag til nye retningslinjer for støtte til borgernes økonomi. Administrationen vil på baggrund af anbefalingerne fra BDO fremadrettet foretage en central visitation til assistance til håndtering af økonomi. Visitationen foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgernes behov. Myndighedssagsbehandlerne vil i forbindelse med visitationer og de personrettede tilsyn afdække borgernes ønsker og behov. Myndighedssagsbehandler og borger udarbejder i fællesskab en administrationsaftale, der beskriver de indgåede aftaler. Administrationsaftalen overdrages efterfølgende til borgerens tilbud. Afdelingens serviceniveau er som udgangspunkt uændret. Alle borgere, der har behov for hjælp og støtte til håndtering af økonomi, vil fortsat modtage den hjælp der er nødvendig. Påvirkning på andre områder: Modellens gennemførelse har ingen konsekvenser for andre områder. Borgermæssige konsekvenser: Med modellen etableres en ens og sammenlignelig praksis på tværs af Socialafdelingens tilbud. Modellen medfører ikke serviceforringelser. Det er generelt set målet at overlade så stort et ansvar som muligt for egen økonomi til borgerne. Det vil i enkelte tilfælde betyde, at borgere, der tidligere har fået administreret deres økonomi, fremadrettet vil modtage hjælp og støtte til håndtering af deres økonomi. Altså en situation, hvor fokus flyttes fra kompensation til udvikling af kompetencer. Målet er, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

82 Personalemæssige konsekvenser: Modellens gennemførelse har ingen personalemæssige konsekvenser. Økonomi: Gennemførelse af modellen har ingen økonomiske konsekvenser. Høringssvar: Notat om model for central visitation til støtte til privatøkonomi i Socialafdelingen har været til høring i Handicaprådet. Handicaprådet bifalder, at der foretages individuel visitation på baggrund af den enkeltes behov for støtte til privatøkonomi. Bilag: Åben Handicaprådets høringssvar. Side 2 af 2

83 Bilag: 4.1. Benchmark Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24554/15

84 Benchmark på det specialiserede sociale område 1. Indledning Økonomiudvalget har den 22. april 2014 besluttet, at der i Svendborg Kommune skal arbejdes systematisk og struktureret med benchmark analyser. Hvert år udpeges et antal områder, der analyseres. Det specialiserede socialområde for voksne er udvalgt som analysefelt i forbindelse med budget Formål med analysen Det overordnede formål er at sammenligne nøgletal på tværs af kommuner. Formålet med nøgletal er således at give overblik og bevidstgøre om kommunens udgiftsniveau samt muligheder og prioriteringer. Social og sundhed Administration Svinget Svendborg jesper.due@svendborg.dk januar 2015 Sagsid: 14/24523 Afdeling: Administration Ref. Der udarbejdes derfor en benchmark analyse - via kommunale nøgletal - af driftsudgifterne på udvalgte områder. De områder, hvor Svendborg kommune umiddelbart har de højeste indekstal, udtages til yderligere analyse. Benchmark analysens store force er, at store og komplekse områder - og dermed data - kan sammenlignes relativt simpelt. Det betyder omvendt, at benchmark analyser ikke er eksakt videnskab. Der er en række forbehold i forhold til kontering og omsætning af lovgivningen, der har indflydelse på nøgletallene. De enkelte nøgletal kan sjældent fortolkes isoleret, men hænger sammen med andre nøgletal. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på, at brugen af færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner, kan være et udtryk for en politisk prioritering af et bestemt område. Endelig er det vigtigt at have for øje, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på f.eks. dagtilbud end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, vil man ud fra en økonomisk kvantitativ betragtning sige, at den pågældende kommune har et højt serviceniveau på området. Dette siger dog ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de er anvendt effektivt. Kommunens evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse osv.) kan også have betydning. Afslutningsvis oplistes tre forhold, der generelt gør sig gældende for benchmark analyser. 1. Konteringspraksis kommuner konterer forskelligt. 2. Omsætning af lovgivning for eksempel om botilbud er oprettet efter lov om almene boliger eller serviceloven. Side 1 af 15

85 3. ECO sammenligner kommuners samlede regnskab på funktioner, i modsætning til kommuners myndighedsudgifter. To forhold er særligt relevante: a. Driftsherreperspektivet - Driver kommunen tilbud på funktionen, så påvirker leverandørernes samlede regnskabsresultat kommunens samlede regnskab på funktionen b. Takstprincipperne - Driver kommunen tilbud på funktionen, så påvirker leverandørernes regnskabsresultater det samlede regnskab på funktionen to år senere, jf. takstprincipperne. Overskud/underskud overføres til leverandøren to år senere og påvirker derfor det samlede regnskab. 3. Kort om det specialiserede sociale voksenområde I Svendborg Kommune er det specialiserede sociale voksenområde organisatorisk placeret i Socialafdelingen. Socialafdelingen leverer ydelser og tilbud til voksne borgere med funktionsnedsættelser. Målgruppen er handicappede, sindslidende og socialt udsatte borgere. Socialafdelingen er organiseret i en intern BUM-model. Afdelingen har fire centre Socialfagligt Center, Center for Handicap, Center for Socialpsykiatri og Center for Rusmidler og Forsorg. Socialfagligt Center har myndighedsansvaret og bestiller ydelser hos de tre leverandører. Socialafdelingen anvender desuden en række udenbys tild, der købes hos regionale, private eller kommunale leverandører. Det specialiserede socialområde refererer lovgivningsmæssigt til Serviceloven og består i grove træk af: Støtte i egen bolig Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud Stofmisbrugsbehandling Behandling af alkoholmisbrug Hjælperordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Handicapbiler Socialafdelingen har et samlet myndighedsbudget på 228,6 mio. kroner og ca aktive sager. 70,5 % af myndighedsbudgettet anvendes på botilbudsområdet, som økonomisk er det største. Det antalsmæssigt største område er dagtilbudsområdet økonomisk udgør det 14,8 % af Socialafdelingens område. Side 2 af 15

86 Generelt for afdelingen gælder, at der hvert andet år udarbejdes kvalitetsstandarder for hovedparten af afdelingens bevillingsområder. Kvalitetsstandarderne fastsætter overordnede rammer for det serviceniveau, kommunen har fastsat. Kvalitetsstandarderne er vejledende, da tilbud og ydelser efter Serviceloven skal bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Kvalitetsstandarderne godkendes politisk. Indholdet på afdelingens tilbud fastsættes i forbindelse med, at tilbuddene etableres og godkendes politisk. Der sker løbende tilpasninger af de overordnede og konkrete rammer på tilbud, for eksempel i forbindelse med budgetforlig, tilsyn og lignende. De konkrete rammer og måden, hvorpå tilbuddene leverer deres ydelser, aftales med borger og myndighedssagsbehandler i de konkrete sager. Socialafdelingen har en række strategier, der udgør afdelingens langsigtede styringsmærker fagligt og økonomisk. I 2014 har Social- og Sundhedsudvalget godkendt Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi, der på sigt afløser nuværende strategier. Samlet overblik over udvikling fra i Socialafdelingen Udgangspunktet for denne benchmark analyse er ECO-nøgletal. Analysen suppleres desuden med en analyse af handicapbilområdet, gennemført i foråret I nedenstående tabel er Socialafdelingens indekstal for det specialiserede sociale område indsat for årene 2012 og Indekset repræsenterer Svendborg kommunes samlede udgifter på området sammenlignet med de gennemsnitlige udgifter på landsplan. De gennemsnitlige udgifter på landsplan er fastsat som indeks 100. Side 3 af 15

87 Figuren viser to overordnede tendenser. For det første er Socialafdelingens indekstal lavere end landsgennemsnittet. For det andet ses det, at de omkostningsreducerende tiltag, der er iværksat, har medført et faldende udgiftsniveau fra 2012 til Benchmark analyse på baggrund af udgiftsniveau i 2013 På baggrund af ECO-nøgletal for 2013 udvælges områder til yderligere analyse. De områder, hvor Svendborg Kommune umiddelbart har de højeste indekstal, udtages til yderligere analyse. På forhånd er handicapbil-området udvalgt til yderligere analyse, da Økonomiafdelingen og Socialafdelingen i foråret 2014 har sammenlignet udgiftsniveauerne på tværs af hele Fyn for I nedenstående tabel er Svendborg Kommunes ECO-nøgletal for 2013 indsat. Svendborg kommune Smnl. Gruppen Region Syddanmark Hele landet Borgerstyret Personlig Assistance 96 samt valg af egen hjælper (ældreområdet) Socialpædagogisk støtte Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Side 4 af 15

88 Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidig ophold Kontaktperson- og ledsageordninger 97 og Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud I alt excl. refusionsindtægter Svendborg Kommunens indekstal er 96,8 set i forhold til landsgennemsnittet. Kommunens udgiftsniveau er således 3,2 procentpoint lavere end gennemsnittet på landsplan. Side 5 af 15

89 Af ECO-nøgletallene fremgår det at kommunens udgifter til hjælperordninger, ledsagerordninger, alkoholbehandling og botilbud til hjemløse er lavere end landsgennemsnittet. Disse områder udelades på den baggrund fra nærværende analyse. For at eliminere konteringsforskelle er det besluttet at samle alle udgifter vedr. botilbud (SEL 85, 107 og 108) i ét indekstal, og alle udgifter vedr. dagtilbud (SEL 103 og 104) i ét indekstal. I nedenstående graf er indekstallet for botilbud indsat for 2012 og Landsgennemsnittet er fastsat til indeks 100. Af grafen fremgår det, at Svendborg Kommune generelt har et lavt udgiftsniveau på området. Udgiftsniveauet er desuden faldende fra 2012 til Botilbudsområdet udgør det største område i Socialafdelingen rent økonomisk. Der har været iværksat en række initiativer for at reducere udgifterne på området. Som eksempler kan nævnes: - udarbejdelse af bolighandlingsplan for at sikre den nødvendige kapacitet - handicapstrategi for at udvikle de nødvendige kompetencer - gennemførte besparelser på egne botilbud - og etablerede forhandlerhold, der har genforhandlet særforanstaltninger. Grafen indikerer, at de iværksatte initiativer har haft den tilsigtede effekt, og på den baggrund ekskluderes området for denne benchmark analyse. Side 6 af 15

90 I nedenstående graf er indekstallet for dagtilbud indsat for 2012 og Landsgennemsnittet er fastsat til indeks 100. Nøgletallene viser, at kommunens udgifter til dagtilbud overstiger landsgennemsnittet markant. Desuden viser tallene, at udgiften er stigende fra 2012 til Tendensen i forhold til regionen og sammenligningskommunerne er den samme. I nedenstående graf er indekstallet for stofmisbrugsbehandling indsat for 2012 og Landsgennemsnittet er fastsat til indeks 100. Side 7 af 15

91 Af grafen fremgår det, at Svendborg Kommune ligger højt i forhold til hele landet. Desuden viser tallene, at udgiften er faldende fra 2012 til Indeks dækker over både dag- og døgntilbud. Udgiften til døgntilbud kan variere meget fra år til år. 5. Valg af områder til benchmark og valg af sammenligningskommuner På baggrund af ECO-nøgletal og analysen af handicapbilområdet på Fyn, er følgende områder udvalgt til yderligere analyse: Stofmisbrugsbehandling (Servicelovens 101) Dagtilbud (Servicelovens 103 og 104) Handicapbiler (Servicelovens 114) Som sammenligningskommuner er valgt Odense og Nyborg kommuner. Det har generelt været vanskeligt at finde kommuner, der har sammenlignelige data. De to valgte kommuner er valgt, fordi det har været muligt at sikre, at der kan genereres et relevant sammenligningsgrundlag. Specifikt i forhold til handicapbiler er sammenligningskommunerne udvidet til at omfatte alle kommuner på Fyn. Den eneste undtagelse er Ærø Kommune, der ikke har leveret data til sammenligningen. Fyn er valgt som sammenligningsgrundlag, da området i foråret 2014 har været genstand for en nærmere analyse. Området er, i modsætning til de to øvrige områder, kendetegnet ved, at der ikke er et kommunalt leverandørled. Det betyder, at nøgletallene for dette område er mere præcise, set i forhold til de andre udvalgte områder. 6. Benchmark af de udvalgte områder 6.1 Stofmisbrugsbehandling Socialafdelingen driver i dag to ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere. Kommunen køber desuden et mindre antal pladser på døgnbehandlingstilbud og eksterne ambulante behandlingstilbud. I nedenstående tabel er der indsat udgift pr. borger på 18 år og derover, antal ambulante behandlingsdage pr. 18+årig, antal behandlingsdage i alt Side 8 af 15

92 og pris pr. behandlingsdag for Svendborg kommune og sammenligningskommunerne. Udgift pr. 18+ årig i kr. Antal ambulante behandlingsd age pr. 18+årig Ambulante behandlingsdag e i alt Svendbor 273 1, g Odense 190 1, Nyborg 218 1, Pris pr. behandlingsdag i kr. Bemærkning: pris pr. behandlingsdag er et skøn. Det samlede regnskab på funktionen er divideret med antal købte ambulante behandlingsdage. Regnskabstal på funktionen indeholder udgifter til døgnbehandling. Tabellen viser, at Socialafdelingen generelt har større udgifter pr. indbygger end sammenligningskommunerne. Tabellen viser samtidigt, at Socialafdelingen har flere behandlingsdage pr. indbygger end sammenligningskommunerne. Det kan være et tegn på, at Svendborg kommune generelt set får flere borgere i behandling, men det kan også være et udtryk for, at Socialafdelingen har længere behandlingsforløb end sammenligningskommunerne. Tabellen indikerer, at den gennemsnitlige pris pr. behandlingsdag i Svendborg Kommune er højere end prisen i Odense og Nyborg kommuner. Det skal dog bemærkes, at købte døgnbehandlingspladser i denne beregning påvirker prisen pr. ambulant behandlingsdag. Dette er ikke optimalt, men da der ikke er mere præcise data til rådighed, har det været nødvendigt at lave et skøn over forskel i pris pr. behandlingsdag på denne måde. Særlige kendetegn ved behandlingstilbuddene i Svendborg Kommune Socialafdelingens samlede udgift til behandling af stofmisbrug i 2013 er på 13,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 5,7 % af den samlede myndighedsudgift på socialområdet. Svendborg Kommune har vedtaget en kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. I kvalitetsstandarden fastsættes bl.a. de tilbud, borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug tilbydes. Svendborg Kommune har bl.a. et harm reduktions tilbud. Det er et tilbud, som ikke alle kommuner tilbyder. I forbindelse med vedtagelsen af kvalitetsstandarden er det desuden besluttet at etablere et udvidet pårørendetilbud. Side 9 af 15

93 Behandlingscenter Svendborg har generelt tilknyttet flere sundhedsfaglige ressourcer og kompetencer end det gennemsnitlige behandlingstilbud på landsplan. Det er valgt, da det er vurderingen, at det giver de bedste forudsætninger for vedvarende behandlingsresultater. Behandlingstilbuddene har til huse i lejede lokaler. Tilbuddene overgik til Svendborg Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med strukturreformen. Fyns Amt havde indgået langtidslejemål. En forpligtigelse som Svendborg Kommune overtog. Lokalerne er uforholdsmæssigt dyre. Området er desuden kendetegnet ved to modsatrettede mål. På den ene side er der opsat en række målsætninger fra regeringens side, de såkaldte 2020-målsætninger. Målsætningerne handler bl.a. om effektivitet i behandlingen. Det er således også en målsætning, at flest mulige borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug får et behandlingstilbud. Svendborg Kommune lever i dag op til 2020-målsætningerne. Visitationskompetencen til ambulant misbrugsbehandling er delegeret til de ambulante behandlingstilbud, bl.a. af hensyn til reglerne om behandlingsgaranti på 14 dage. Visitationen til døgntilbud varetages af Socialfagligt Center. 6.2 Dagtilbud Socialafdelingen driver otte dagtilbud. Pladsantallet varierer efter behov. Mere end 250 borgere benytter tilbuddene hver uge. Afdelingen køber desuden en række pladser hos andre kommuner og regioner. Socialafdelingen har en række mindre uvisiterede tilbud, en række tilbud, der er integreret på botilbud og tre større selvstændige dagtilbud - Grønnemoseværkstederne, Impuls og Café Aroma. Området er bl.a. kendetegnet ved, at borgere, der er visiteret til eller er brugere af de uvisiterede tilbud, benytter tilbuddene i varierende omfang. Det betyder, at der i denne benchmark analyse sammenlignes udgift pr. borger over 18 år. Talmaterialet er ikke opdelt i antal unikke individer, da det kan skævvride talmaterialet. I nedenstående graf sammenlignes Svendborg Kommunes udgift i 2013 pr. borger over 18 år med Odense og Nyborg kommuners udgifter. Side 10 af 15

94 Det fremgår af tabellen, at Svendborg Kommunens udgifter pr. indbygger er markant højere end sammenligningskommunerne. Særlige kendetegn ved dagtilbuddene i Svendborg Kommune Socialafdelingens samlede udgift til dagtilbud i 2013 er på 33,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. 14,8 % af den samlede myndighedsudgift på socialområdet. Socialafdelingens tilbud kan kategoriseres i to grupper visiterede og uvisiterede tilbud. De uvisiterede tilbud har et rammebudget, og de visiterede tilbud har aktivitetsbestemte budgetter. Det højere udgiftsniveau relaterer sig generelt til de aktivitetsbestemte tilbud Grønnemoseværkstederne, Impuls og Café Aroma, da det er her, der er flest udgifter. Serviceniveauet på de uvisiterede steder er generelt fastsat politisk. Der er fastsat en kvalitetsstandard for visitation til dagtilbud. Generelt for Svendborg Kommune gælder, at kommunen har et bredt udbud af tilbud. Det er ligeledes kendetegnende for Svendborg Kommune, at serviceniveauet er højt. Kompetencen til bevilling af dagtilbud er delegeret til den enkelte sagsbehandler. Der tilstræbes en høj grad af fleksibilitet i forhold til op- og nedskrivninger på dagtilbud. Der tages i udvidet omfang hensyn til borgernes ønsker i sagsbehandlingen på dette område. Side 11 af 15

95 6.3 Handicapbiler Området har generelt været et prioriteret fokusområde i Socialafdelingen i 2014 grundet en betragtelig udgiftsstigning i Der er derfor gennemført en sammenligning af regnskab og bevillinger på Fyn i Der er desuden gennemført en række administrative ændringer på området. I nedenstående tabel sammenlignes alle fynske kommuners samlede bevillinger, pris pr. bevilling samt udgift pr. indbygger. Prisen pr. indbygger er desuden indekseret. Kommunernes gennemsnitlige udgift er indeks 100. Kommune Bevillinger Pris pr. bevilling i gennemsnit i kr. Udgift pr. indbygger i kr. Indeks: udgift pr. borger Assens Faaborg Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Gennemsnit Udgift til handicapbiler i 2013 Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Gennemsnit Indeks Side 12 af 15

96 Den gennemførte analyse af handicapbilområdet viste, at Svendborg Kommune har flere bevillinger og en højere gennemsnitlig pris pr. bevilling end sammenligningskommunerne. Indekseres tallene for udgift pr. borger ses det, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau er ca. dobbelt så højt som gennemsnittet på Fyn. Samlet set har serviceniveauet i 2013 umiddelbart været højere end minimumskravet i lovgivningen. Særlige kendetegn ved bilområdet i Svendborg Kommune Området adskiller sig generelt fra de andre områder i nærværende analyse ved, at Svendborg Kommune yder et økonomisk tilskud til borgerne. Der er ikke fastsat en kvalitetsstandard for området, da hver sag skal behandles med udgangspunkt i den enkelte ansøgers konkrete behov, og lovgivningen fastsætter, hvor stor støtte kommunen kan bevillige. Selve sagsbehandlingen består af en række afgrænsede sagsbehandlingsskridt. Svendborg Kommune har i denne sammenhæng valgt at købe gangtest samt råd og vejledning i forhold til valg af billigst egnede busser hos Center for Rehabilitering (CRS). Den øvrige sagsbehandling fandt indtil maj 2014 sted i Socialafdelingen. Flere kommuner har valgt at hjemtage opgaverne fra CRS og varetage dem selv. Her adskiller Svendborg Kommune sig fra øvrige kommuner. Fra maj 2014 blev der etableret et udvidet samarbejde mellem Socialafdelingen og Hjælpemiddelafdelingen med henblik på at kvalitetssikre sagsbehandlingen, således at der afsættes flere ressourcer til sagsbehandlingen. Modellen er med succes afprøvet og implementeret i Odense Kommune. Initiativet har på nuværende tidspunkt medført faldende udgifter i Ultimo 2014 udvides arbejdet til også at omfatte Sundhedsafdelingens træningsområde. Med det udvidede samarbejde varetager Svendborg Kommune selv gangtest. Det forventes, at initiativet generelt vil understøtte den iværksatte indsats for at kvalitetsudvikle området, og specifikt vil det reducere sagsbehandlingstiden på området. På bilområdet er der nedsat et biludvalg, der har kompetencen til at bevilge biler. Kompetencen til at bevilge særlig indretning er delegeret til den enkelte bilsagsbehandler. Side 13 af 15

97 Potentialer og handlemuligheder Den gennemførte analyse har bl.a. vist, at Svendborg Kommunes samlede udgiftsniveau, på det specialiserede sociale område, er lavere end landsgennemsnittet. Analysen viste, at især på botilbudsområdet (SEL 85, 107 og 108) har kommunen et markant lavere udgiftsniveau end landsgennemsnittet. Botilbudsområdet er det klart største bevillingsområde, set ud fra en rent økonomisk betragtning. Analysen viste også, at kommunen har et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet på tre bevillingsområder. De tre områder er stofmisbrugsbehandling, dagtilbud (SEL 103 og 104) og handicapbiler. Udgiftsniveauet relaterer sig generelt til det politiske fastsatte serviceniveau. Da årsagerne til det relative højere udgiftsniveau generelt skyldes serviceniveauet på kommunens dagtilbud og behandlingstilbud til stofmisbrugere, vil det kræve en politisk godkendelse af eventuelle serviceforringelser. Skal der gennemføres yderligere udgiftsreducerende tiltag, anbefales det at der udarbejdes konkrete spareforslag, som kan indgå i kommende budgetforhandlinger. For at belyse et økonomisk potentiale er Svendborg Kommunes udgiftsniveau i 2013, på de tre områder, sammenlignet med landsgennemsnittet. Udgiften til handicapbiler er sammenlignet med gennemsnittet på Fyn. Handlinger og potentialer Niveau i Svendborg kommune i analysen i regnskab 2013 Handling Handicapbiler 139 pr. indbygger Reducere udgiften til den gennemsnitlige udgift på 72 pr. indbygger i de fynske kommuner Økonomisk potentiale ved sænkelse til gennemsnitsnivea u 3,9 mio. kr. Dagtilbud efter 103 og 104 Stofmisbrugsbehandling 939 pr. 18+ årig Reducere udgiften fra indeks 121,9 til indeks 100, svarende til 169 pr. 18+ årig 7,8 mio. kr. 273 pr. 18+ årig Reducere udgiften fra indeks 140,7 til indeks 100, svarende til gennemsnitlig udgift på 194 pr. 18+ årig 3,6 mio. kr. Side 14 af 15

98 Potentiale samlet 15,3 mio. kr. Tabellen viser potentialet på baggrund af regnskab I regnskabet for 2014 og i budgettet for 2015 er der gennemført besparelser og effektiviseringer på områderne. Konkret er der gennemført følgende besparelser: Stofmisbrugsbehandlingen ca kr. i 2015 Dagtilbudsområdet ca kr. i 2015 Endvidere skal det bemærkes, at udgiften til Handicapbiler er 3,1 mio. kr. lavere i 2014 i forhold til Side 15 af 15

99 Bilag: 5.1. Pulje til til sundhedsfremme og forebyggelse - version2 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45053/15

100 Social og Sundhed Svinget Svendborg Udkast til kriterier for udmøntning af pulje til sundhedsfremme og forebyggelsesinitiativer bredt set. Baggrund Som led i Social- og Sundhedsudvalgets fokus på frivilligt arbejde, blev der ved budgetforlig 2015 afsat kr. til etablering af en pulje til sundhedsfremme og forebyggelsesinitiativer generelt set. Med nærværende pulje ønsker udvalget, at fremme nye initiativer i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Det være sig i forhold til såvel eksisterende som nye aktører på området. Tlf Fax social@svendborg.dk januar 2015 Sagsid: 14/41367 Hvem kan ansøge? Puljen kan søges af: foreninger og organisationer inden for det sociale, kulturelle og sundhedsmæssige område. en kreds af enkeltpersoner i forbindelse med konkrete initiativer og aktiviteter. Kriterier: Der kan ydes tilskud til konkrete initiativer indenfor det sundhedsmæssige, det kulturelle eller det sociale område. Herunder til aktiviteter for børn, unge og voksne. Midlerne er målrettet støtte til aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i aktiviteten og primært udføres af frivillige. Aktiviteten skal være lokalt forankret og komme kommunens borgere til gode. Der gives ikke støtte til aktiviteter, der udføres af enkeltpersoner. Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

101 Hvornår udmøntes puljerne? Puljen udmøntes én gang årligt i forbindelse med udlodning af øvrige 18-midler i oktober/november måned. Der annonceres på hjemmeside og lokale aviser m.v. I 2015 udmøntes puljen i foråret. Der kan maksimalt ansøges om kr. pr. ansøgning. Udbetaling og evaluering af initiativer Bevillinger udbetales i januar måned det pågældende år. Der skal aflægges regnskab til administrationen ved bevillinger fra puljerne. Der skal ligeledes udarbejdes en evaluering af det støttede initiativ, der indsendes sammen med regnskabet. Tematiseret udmøntning Social- og Sundhedsudvalget udpeger årligt et eller to temaer, der vil blive prioriteret i udmøntningen. Administrationen udarbejder forslag til årets temaer. Administrative forslag til temaer i 2015: Initiativer der fremmer samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommunen. Initiativer med fokus på forebyggelse af overforbrug af alkohol. Initiativer med fokus på mental sundhed. Side 2 af 2

102 Bilag: 5.2. Pulje til forebyggelse af ensomhed blandt ældre og socialt udsatte borgere - version 2 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45056/15

103 Social og Sundhed Svinget Svendborg Udkast til kriterier for udmøntning af puljer til forebyggelse af ensomhed for ældre og socialt udsatte borgere. Baggrund Som led i Social- og Sundhedsudvalgets fokus på frivilligt arbejde, blev der ved budgetforlig 2015 afsat kr. til etablering af en pulje til forebyggelse af ensomhed for ældre og socialt udsatte borgere. Med nærværende pulje ønsker udvalget, at fremme nye initiativer i forhold til forebyggelse af ensomhed blandt ældre og socialt udsatte borgere. Det være sig i forhold til såvel eksisterende som nye aktører på området. Tlf Fax social@svendborg.dk januar 2015 Sagsid: 14/41367 Hvem kan ansøge? Puljen kan søges af: foreninger og organisationer inden for det sociale, kulturelle og sundhedsmæssige område. en kreds af enkeltpersoner i forbindelse med konkrete initiativer og aktiviteter. Kriterier: Der kan ydes tilskud til konkrete initiativer indenfor det sundhedsmæssige, kulturelle, eller det sociale område. Herunder til aktiviteter for ældre og socialt udsatte borgere. Midlerne er målrettet støtte til aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i aktiviteten og primært udføres af frivillige. Aktiviteten skal være lokalt forankret og komme kommunens borgere til gode. Der gives ikke støtte til aktiviteter, der udføres af enkeltpersoner. Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

104 Hvornår udmøntes puljerne? Puljen udmøntes én gang årligt i forbindelse med udlodning af øvrige 18-midler i oktober/november måned. Der annonceres på hjemmeside og lokale aviser m.v. I 2015 udmøntes puljen i foråret. Der kan maksimalt ansøges om kr. pr. ansøgning. Udbetaling og evaluering af initiativer Bevillinger udbetales i januar måned det pågældende år. Der skal aflægges regnskab til administrationen ved bevillinger fra puljerne. Der skal ligeledes udarbejdes en evaluering af det støttede initiativ, der indsendes sammen med regnskabet. Tematiseret udmøntning Social- og Sundhedsudvalget udpeger årligt et eller to temaer, der vil blive prioriteret i udmøntningen. Administrationen udarbejder forslag til årets temaer. Administrative forslag til temaer i 2015: Initiativer der understøtter brobygning fra sociale tilbud til foreningslivet. Initiativer der fremme unges engagement i frivilligt arbejde, herunder samarbejde med ungdomsuddannelserne og folkeskolen. Initiativer der understøtter netværksdannelse og fremmer ensommes deltagelse i foreningslivet. Side 2 af 2

105 Bilag: 5.3. Høringssvar fra Rådet for socialt udsatte borgere vedr. nye 18 puljer Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58798/15

106 Social og sundhed Administration Svinget Svendborg Høringssvar Kriterier til 18-puljer Rådet for socialt udsatte borgere har haft kriterier til nye 18-puljer i høring. Rådet finder det positivt at det frivillige området prioriteres. Rådet har i øvrigt ingen yderligere bemærkninger til det fremsendte materiale. 11. marts 2015 Sagsid: 13/33825 Venlig hilsen Poul Weber Formand for Rådet for socialt udsatte borgere Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Side 1 af 1

107 Bilag: 6.1. Tilsynsrapport plejecentrene Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43900/15

108 Årsrapport Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2014 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med plejeboligenhederne i Svendborg Kommune ved mindst et uanmeldt årligt tilsyn. Svendborg Kommune har desuden valgt, at bibeholde det dialogbaserede anmeldte tilsyn, som fra 2010 ikke længere er lovpligtigt, samt udvidet tilsynet til også at gælde ældreboliger i tilknytning til plejecentre. Herudover gennemfører Embedslægerne ved Region Syddanmark uanmeldte tilsyn på Kommunens plejecentre. De udarbejder en særskilt rapport for de enkelte plejecentre samt en samlet årsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Louise Fejerskov Faglig konsulent Svendborg, d. 19. februar 2015 Der har i 2014 været afholdt uanmeldte kommunale tilsyn på alle plejecentre, som Svendborg Kommune ejer, driver eller har driftsoverenskomst med (det er 25 tilsyn, da nogle plejecenter deles op i tilsyn af demens-, pleje- og ældreboligenheder). Efter hvert tilsyn er der udarbejdet en tilsynsrapport, som efter høring er sendt til afdelingscheferne, sektionslederne og Bruger- og Pårørende rådene. Rapporterne er efterfølgende blevet offentliggjort på Svendborg Kommunes hjemmeside. Der har i forbindelse med Svendborg Kommunes interne tilsyn i 2014 været fokus på Det gode måltid herunder kostscreening og borgernes inddragelse i tilberedning af maden og måltidet samt kulturarbejdet under projektet Nye Veje. Uanmeldte tilsyn Metode Formålet med det uanmeldte tilsyn er overordnet at påse, at kvalitet og service lovgivningsmæssigt overholdes, og at borgerne i kommunens pleje-, demens- og ældreboliger modtager den hjælp, de er berettiget til. Der foretages interview af borgere, sektionsleder og plejepersonale. Det tilstræbes, at tilsynene foregår i et ligeværdigt samarbejde med de involverede parter, samt i en tryg og tillidsvækkende atmosfære med fokus på faglig udvikling og læring. Alle uanmeldte tilsyn er gennemført af Svendborg Kommunes Myndighedsafdeling.

109 Uanmeldte tilsyn Observationer Resultatet fra tilsynene er præsenteret i 3 kategorier. Ingen bemærkninger (Kategori 1) Det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Mindre mangler (Kategori 2) Det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Men der er forhold, som kan give anledning til råd og vejledning fra Tilsynet. Betydende mangler (Kategori 3) Det observerede lever på flere områder ikke op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, værdier, rutiner, Kvalitetsstandarder og almen faglig standard. På baggrund af Tilsynets anbefalinger udarbejder Plejecenteret/ældreboligerne en tids- og handlingsplan for at få rettet op på de påpegede mangler indenfor 10 dage. Handlingsplanen sendes til tilsynsførende, som herefter kan foretage de nødvendige opfølgningsbesøg. Resultatet af de uanmeldte tilsyn i tilsyn er gennemført uden bemærkninger (kategori 1) 21 tilsyn har haft mindre mangler (kategori 2) 0 tilsyn har haft betydende mangler (kategori 3) Konklusion uanmeldte tilsyn boligenheder fik kategori 2 ved det uanmeldte tilsyn i Denne kategori beror på, at der blev fundet forhold, der har givet anledning til råd og vejledning fra Tilsynet. De råd og vejledninger der blev givet ift. kategori 2 handlede i alle tilfælde om vejledning i hensigtsmæssig dokumentation og brug af det kommunale omsorgssystem. I forhold til fokusområdet Det gode måltid herunder kostscreening og borgernes inddragelse i tilberedning af maden og måltidet - viser tilsynene, at borgerne i stor grad kan få indflydelse på maden og måltiderne, og at kostpolitikken er blevet godt forankret hos både ledelse og personale i plejecenterenhederne men at der fortsat kan forbedres ifht. dokumentation af kostscreeningen. I forhold til fokusområdet kulturarbejdet under projektet Nye Veje viser tilsynene, at plejecentrenes personale i vid udstrækning har kendskab til kulturprojektet, og at der på de forskellige plejecentre er blevet arbejdet med rammerne for borgernes oplevelse af at være beboere på et plejecenter. 2

110 Dialogbaserede anmeldte tilsyn 2014 I Plejecenter Vest har der været afholdt dialogbaserede tilsynsbesøg på 8 plejecentre + i 4 ældreboliggrupper. I plejecenter Øst har der været afholdt dialogbaserede tilsynsbesøg på 9 plejecentre. På møderne har der fra kommunens side deltaget sektionslederen, et antal medarbejdere samt afdelingschefen. Til møderne har alle beboere og pårørende været inviteret, og der har været et varieret antal fremmødte - fra ca. 10 til ca. 50 personer. Opsamling fra møderne: På alle møderne blev tiltag i forbindelse med midler fra Ældrepuljen drøftet. Der var mange rosende ord og stor glæde i denne forbindelse. Tiltagene har bl.a. været bedre indretning af bofællesskaber, eftermiddagsaktivitetstilbud i boenheder for demente og weekendåbent 1 dag om måneden i alle aktivitetscentre. På alle møderne blev rapporter fra embedslægetilsyn og kommunale uanmeldte tilsyn drøftet. Det er generelt flotte rapporter, der kan læses på Svendborg Kommunes hjemmeside. På møderne er der blevet orienteret om kulturarbejdet på plejecentrene, Projekt Foden under eget køkkenbord, samarbejde med frivillige og kommende film om livet på plejecentrene i Svendborg Kommune. Der har generelt positive tilbagemeldinger fra såvel beboere som pårørende, og mange beskriver gode oplevelser og tiltag i forbindelse med kulturarbejdet. Der er flere steder opstartet små samværsgrupper blandt beboerne uden personaledeltagelse. På de fleste af møderne blev drøftet digitalisering og muligheder for brug af computere på dagcentre samt muligheder for fritagelse fra digital post. På alle møder blev samarbejde med personalet drøftet og der er generelt tilfredshed fra både borgere og pårørende. Konklusion dialogbaserede anmeldte tilsyn 2014 Der har været stor variation i antallet af deltagere, men ikke så stor variation i de emner der har været drøftet på møderne. Kulturarbejdet har været drøftet på alle møder, og der har været positive tilkendegivelser fra både beboere og pårørende. Generelt har der været udtrykt tilfredshed med aktivitetstilbud samt med Kommunens kosttilbud. Ved alle de anmeldte tilsyn har der været anerkendelse til personalet for deres måde at være på. 3

111 Uanmeldte tilsyn Embedslægeinstitutionen Med ændringer i Sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrelsen kan udelade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed. I forbindelse med tilsynene i 2014 blev der, ligesom i 2013, således taget stilling til, om plejeboligenheden skal have tilsyn i De enheder der ikke fik tilsyn i 2014, gradueret tilsyn, vil få tilsyn i Embedslægeinstitutionen foretog i tilsyn i Svendborg Kommune (Embedslæge tilsyn foretages kun på plejeboligenheder). Ud af de 12 tilsyn Embedslægeinstitutionen foretog, overgik 11 plejecentre til gradueret tilsyn og får således ikke tilsyn i 2015, men først i De afvigelser som Embedslægeinstitutionen fandt på det sidste plejecenter (Hesselager Plejecenter), drejede sig om følgende punkter: Vedr. instrukser o at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde Vedr. de sundhedsfaglige optegnelser o at aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboerens sundhedsproblemer o at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet o at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser Vedr. medicinhåndtering o at dato for ordination og seponering fremgår af medicinlisten o at det er muligt at kontrollere om der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne o at der anbrudsdato på medicinske salver og dråber Vedr. patientrettigheder o at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser o at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret Embedslæge tilsynsrapporterne er tilgængelige på Svendborg Kommunes hjemmeside. Vi har endnu ikke modtaget den samlede årsrapport fra Embedslægeinstitutionen for Den vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget når Svendborg Kommune modtager den. 4

112 Samlet konklusion Som helhed kan det konkluderes, at Svendborg Kommunes plejeboligenheder overholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og gældende regler fra Sundhedsstyrelsen. De deltagende borgere gav generelt udtryk for tilfredshed med forplejningen, de tilstedeværende aktivitetsmuligheder og med plejepersonalet samt med den tildelte hjælp og pleje. Plejepersonalet udviser omsorg, viden og faglig kompetence overfor borgernes pleje- og omsorgsbehov. Plejepersonalets omsorgsfuldhed og respekt for den enkelte beboers integritet, særlige behov og ressourcer skal fremhæves. Samlet set er det de rent administrative forhold, der skal fokuseres på. Det anbefales, at der målrettet arbejdes videre med dokumentationen og medicinhåndtering, således at dette i alle tilfælde lever op til både Sundhedsstyrelsens og Kommunens krav. I forhold til fokusområdet Det gode måltid viser tilsynene og dialogmøderne, at beboere og pårørende generelt er meget tilfredse med maden og måltiderne, og føler at der er mulighed for inddragelse i tilberedning af maden og måltiderne. Tilsynene viser også at kostpolitikken er blevet godt forankret hos både ledelse og personale i plejecenterenhederne men at der fortsat kan forbedres ifht. dokumentation af kostscreeningen. Tilsynene har vist at kulturarbejdet under projektet Nye Veje er kendt af personalet og har været grundlaget for mange tiltag til forbedring af rammerne for beboernes oplevelse af at bo på et plejecenter. Louise Fejerskov, Faglig Konsulent, Ældre & Sundhedsområdet 5

113 Bilag: 7.1. Årsrapport Demens 2014 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45470/15

114 Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2014 Foto: Træningholdet demens Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard Side 1 af 13

115 Indhold 1.1 Indledning side Fremskrivning af demens i Svendborg kommune side Demenspolitik i Svendborg Kommune side Organisering af demensområdet side Indsatser i 2014 side Udviklingsmål indsatser i 2015 side 13 Bilag vedlagt. Side 2 af 13

116 1.1 Indledning Formålet med årsrapporten er at beskrive demensområdet i Svendborg Kommune og give læseren et indblik i de forskellige opgaver, aktiviteter og fremtidige mål for udvikling på demensområdet. På landsplan anslås det, at ca danskere har en demenssygdom. Fremskrivningerne tyder på, at der om 30 år vil være ca. dobbelt så mange mennesker med en demenssygdom. I Danmark er demenssygdomme den 5. hyppigste dødsårsag, og der findes ingen helbredelsesmuligheder. (Videnscenter for demens, december 2014). Næsten mennesker, svarende til ca. hver 10. dansker, lever i dag som pårørende til et menneske med demens. Beregninger viser, at sygdommen i dag koster samfundet milliarder kroner om året (Videnscenter for demens, december 2014). Samarbejdsaftalen i Region Syddanmark på demensområdet er godkendt i august Samarbejdsaftalen er en aftale mellem praksisudvalget, den regionale demensindsats og regionens 22 kommuner. Formålet med aftalen er at sætte fokus på en klar arbejdsdeling og sektorovergange i demensindsatsen i Region Syddanmark, og sikre regionens borgere et ensartet tilbud uanset bopæl. National Handlingsplan for demensindsatsen blev udgivet af Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december Handleplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra Socialministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner. Handleplanen har til formål at sikre Det gode Demensforløb, og der er peget på syv områder, hvor demensindsatsen med fordel kan udvikles yderligere. Demensplejen i Svendborg Kommune tager sit afsæt i Svendborg Kommunes Demenspolitik, i Samarbejdsaftalen og i National Handlingsplan. I oktober 2013 udgav Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. Retningslinjen skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjen dækker forskellige faser i patientforløbet, herunder udredning, diagnostik, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologisk behandling samt indsatser målrettet pårørende. Udmøntningen af Puljen til løft af ældreområdet 2014 (også kaldet Ældremilliarden) har i Svendborg Kommune styrket indsatsen på demensområdet. Side 3 af 13

117 Antal Der er foretaget en opnormering i forhold til demenskonsulentfunktionen, således at kommunen bedre kan overholde Samarbejdsaftalen og Svendborg Kommunes demenspolitik. Med udgangspunkt i Nationale kliniske retningslinjer har Svendborg Kommune valgt at etablere et træningstilbud for personer med demens. Desuden er der valgt at afsætte midler til afløsning og aflastning af pårørende i eget hjem og visitering til gåture. På plejecentrene har midlerne givet mulighed for opnormering i eftermiddagstimerne på demensenhederne. 1.2 Fremskrivning af demens i Svendborg Kommune Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Svendborg Kommune Mænd med demens Kvinder med demens (Videnscenter for Demens, 2014) Side 4 af 13

118 2.1 Demenspolitik i Svendborg Kommune Nedenstående demenspolitik er politisk vedtaget i 2007, og er det grundlag, der arbejdes med demens på i Svendborg Kommune. Forord I Danmark har ca personer en demenssygdom, og hvert år får ca personer stillet diagnosen demens. Det er vigtigt med en tidlig indsats med henblik på udredning, så behandling og tilbud om støtte kan iværksættes hurtigst muligt. Demens er en alvorlig sygdom, ikke kun for den som rammes af sygdommen, men også i høj grad for de pårørende. Kvalificeret og tilpasset støtte og opbakning, aktiviteter, pleje og omsorg til den demente og de pårørende er vigtig, for at de kan klare hverdagen så godt som muligt. Svendborg Kommune har underskrevet samarbejdsaftalen på demensområdet på Fyn, der ligesom gældende lovgivning på området stiller en række udfordringer, som naturligvis skal implementeres i den samlede indsats. Målgruppe Borgere med demenssymptomer Borgere med konstateret demens Pårørende Personale Frivillige Målsætning At borgeren bevarer personlig identitet og færdigheder, familiær netværk og livskvalitet længst muligt At borgeren og dennes pårørende kan mestre situationen med demens i hverdagen bedst muligt At borgeren og de pårørende oplever respekt, ligeværdighed og sammenhæng i opgaveløsninger Dette søges opnået ved: At prioritere forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats højt Side 5 af 13

119 At pleje, omsorg, støtte og aktiviteter tager udgangspunkt i tilstedeværende funktionsniveau, ønsker, behov, livshistorie og vaner At pårørende har mulighed for at få rådgivning og støtte individuelt, på pårørendeskoler, i pårørendegrupper eller øvrige tiltag At der etableres bruger- og pårørenderåd på demensafsnit At personalet har uddannelse samt personlige og faglige kvalifikationer, og at de til stadighed udvikler viden og kompetencer inden for området At frivillige medinddrages, og får den støtte, undervisning og vejledning, der er behov for i forhold til at kunne udgøre et supplement til de pårørende og plejepersonalet Servicetilbud Alle borgere i Svendborg Kommune kan modtage informationsmateriale vedr. demens Alle borgere i Svendborg Kommune har mulighed for vejledning, undervisning og støtte vedr. demenssymptomer, tidlig opsporing, udredning, pleje- og behandlingsmuligheder samt øvrige aktuelle tilbud fra region, kommune og frivillige organisationer Hjemmebesøg af demenskonsulent i forbindelse med demensudredning, opfølgning efter behov med henblik på støtte, vejledning, undervisning og iværksættelse af eventuelle tiltag under hele sygdomsforløbet Borgere med demens og deres pårørende møder som hovedregel personale, som har uddannelse i demens, og som er kvalificeret til at udføre de opgaver, de stilles overfor Hjemmehjælp i form af praktisk bistand og/eller personlig pleje efter behov. Det tilstræbes, at der tilknyttes 2 kontaktpersoner, og at der kommer så få forskellige personaler i hjemmet som muligt Hjemmesygepleje efter behov Dagcentertilbud, hvor aktiviteterne er tilrettet borgere med demens Afløsning/aflastning i hjemmet efter en individuel, konkret vurdering af den pårørendes samlede situation og behov Gæsteophold i et af kommunens plejecentre i en afgrænset periode En plejebolig, hvor såvel de fysiske rammer som pleje- omsorg og aktiviteter er tilrettet borgere med demens Ved flytning sikres kontinuitet og sammenhæng gennem et tæt samarbejde mellem kontaktpersonerne i hjemmet og personalet i plejeenheden Vejledning og støtte til den demente i forhold til deltagelse i samtalesamværsgrupper Vejledning og støtte til pårørende i forhold til deltagelse i pårørendegrupper-/pårørendeskole/informationsmøder Vejledning og støtte til etablering af besøgsven Side 6 af 13

120 3.1 Organisering af demensområdet i Svendborg Kommune Der er på demensområdet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der har til opgave at udvikle demensområdet i Svendborg Kommune for såvel borgere som medarbejdere. Demens-Udviklings- og Koordineringsgruppen (DUK), er repræsenteret af sektionsledere fra hjemmeplejen og plejecentrene, en repræsentant fra hjælpemiddelafdelingen og de trænende terapeuter samt kommunens tre demenskonsulenter. Repræsentanter fra DUK deltager årligt i henholdsvis Demensdagene i København og Årsmøde for demenskoordinatorer i Danmark. Indholdet i disse seminarer er seneste forskning på demensområdet, nyt lovstof, pleje- og omsorgsmæssige projekter m.v. Her hentes bl.a. viden og inspiration til planlægning og afvikling af Demensdagene i Svendborg Kommune samt øvrige temadage for medarbejdere og pårørende. Der er ansat 3 demenskonsulenter, 1 fuldtidsansat og 2 på hver 34 timer/uge. Demenskonsulenterne refererer til myndighedschefen. Det er demenskonsulenternes ansvar at koordinere den samlede indsats på demensområdet i Svendborg Kommune. Demenskonsulenterne arbejder i tæt samarbejde med sektionsledere og øvrige medarbejdere fra hjemmepleje, plejecentre, dagcentre, Socialfagligt Center samt terapeuter i relation til udvikling/uddannelse, implementering og opgaveløsninger. Der tilstræbes høj faglighed og tværfagligt samarbejde i demensindsatsen. Der er udarbejdet en kompetenceplan, som skitserer krav til uddannelse samt ansvars- og kompetenceområder i relation til borgere med demens. I kompetenceplanen fremgår det, at sygeplejersker i Svendborg Kommune har gennemført fem dages opkvalificeringsforløb i demens. Social- og sundhedspersonalet i hjemmeplejen har minimum 1 uges uddannelse i demens. Personalet på demensdagcentre samt i demensboliger har minimum 3 ugers uddannelse i demens. Derudover er der udvalgt enkelte nøglepersoner i alle sektioner, som yderligere har gennemført 3 ugers uddannelse i demens, hvilket vil sige i alt 6 ugers uddannelse. Demenskonsulentens overordnede opgaver Det er demenskonsulentens opgave at være medvirkende til, at Svendborg Kommunes Demenspolitik udmøntes i praksis. Det være sig overfor den demente borger, dennes familie, medarbejderne i ældreområdet samt relevante samarbejdspartere. Side 7 af 13

121 Det er demenskonsulentens opgave at tage initiativer til udvikling på demensområdet til gavn for demente borgere, pårørende, personale og til samfundet i øvrigt. Demenskonsulenten skal sikre implementering af Samarbejdsaftalen på Demensområdet og medvirke til fortsat udvikling i demensnetværket. Demenskonsulenten er myndighedsperson på Lov om Magtanvendelse, i Svendborg, Ærø- og Langeland Kommune, og skal sikre at ny lovgivning implementeres. Demenskonsulenten skal være vidensperson for det øvrige plejepersonale på demensområdet og rådgive, vejlede og supervisere i komplekse plejeforløb. Demenskonsulenten skal være kontaktperson for henvendelser udefra, fra demente borgere og deres pårørende, fra praktiserende læger, Gerontopsykiatrisk team, Demensklinikken SHF/OUH m.v. Borgerrelaterede opgaver Demenskonsulenten skal stå til rådighed med råd og vejledning på demensområdet ved henvendelser fra borgere, pårørende, naboer m.v. Demenskonsulenten skal ifølge samarbejdsaftalen besøge samtlige personer, der får stillet en demensdiagnose. Konsulenten besøger også borgere med demenssymptomer som ikke er udredt, men som har behov for støtte og vejledning. Afhængig af kompleksiteten og den enkelte families behov tilbydes opfølgende besøg, og vi oplever, at denne faglige støtte, vejledning og koordinering er medvirkende til at sikre kvalitet i indsatsen. Demenskonsulenten skal fungere som konsulent for visitator m.fl. og deltage i hjemmebesøg sammen med øvrige fagpersoner. Demenskonsulenten skal visitere og anvise demente borgere til demensbolig eller evt. ældrebolig. Antal borgere med demens tilknyttet demenskonsulenterne Antallet af demente borgere som er tilknyttet demenskonsulenterne i Svendborg Kommune har igennem årerne været støt stigende, og tendensen ser ud til at fortsætte i årene fremover. I 2013 var 422 borgere tilknyttet konsulenterne og i 2014 er antallet steget til 465 borgere (se graf næste side). Side 8 af 13

122 Demente tilknyttet demenskonsulenter i Svendborg Kommune Indsatser i 2014 Uddannelse i demens for medarbejdere i ældreplejen For at kunne leve op til demenspolitikken er det vigtigt, at medarbejdere i Svendborg Kommune til stadighed har den nødvendige faglige viden og kompetence i relation til opgaveløsninger. I samarbejde med SOSU Fyn uddanner Svendborg Kommune plejepersonalet i demens. Alle medarbejdere har som minimum et uddannelsesforløb på 5 dage. Medarbejdere som arbejder i bofællesskaber og aktivitetscentre for mennesker med demens har som min. 15 dages uddannelsesforløb. Der har i 2014 været i alt 110 medarbejdere på demenskursus. Som en overbygning på ovenstående demensuddannelser har vi siden 2011 afviklet fire uddannelsesforløb for Nøglepersoner på Demensområdet. Nøglepersonsuddannelsen er af 15 dages varighed, og afvikles i AMU regi. Der er i 2014 uddannet 18 nye nøglepersoner. Formålet med nøglepersonsuddannelsen er at tilgodese det stigende antal af demensramte familier og opkvalificere medarbejdernes kompetencer. Siden 2012 har vi udbudt et 5 dages opkvalificeringsforløb for sygeplejersker i Svendborg Kommune. Det fjerde forløb blev gennemført i efteråret Indtil nu har 90 sygeplejersker gennemført forløbet. Der har været stor tilfredshed blandt sygeplejerskerne. Kurserne har været efterspurgt fra andre kommuner og enkelte har tilkøbt pladser. Side 9 af 13

123 Det er uklart om uddannelsen fremadrettet erstattes af et regionalt tilbud, se afsnittet Udviklingsmål - indsatser i Demensdagene for ledere og medarbejdere Demensdagene i Svendborg Kommune blev afholdt 2 eftermiddage i november måned (Program vedlagt som bilag). 180 medarbejdere var mødt op på dag 1, og 130 medarbejdere deltog på dag 2. Emnerne var valgt ud fra en forespørgsel i praksis, og vi fik mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Temaeftermiddag for borgere i Svendborg Kommune Borgere i Svendborg Kommune blev i juni 2014 inviteret til temaeftermiddag i Midtbyhallen om begyndende demens. Oplægsholdere var Joan Rudbæk, Speciallæge i psykiatri og overlæge i Demensklinikken OUH, Dement borger og dennes ægtefælle, samt folketingspolitiker Annette Vilhlemsen. Her deltog 125 borgere. I oktober 2014 blev ældre tyrkiske borgere inviteret til temaeftermiddag om kroniske sygdomme herunder demens. Oplægsholdere var sygeplejerske fra Hjemmepleje Øst og demenskonsulent. Her deltog 30 borgere. I efteråret 2014 blev der afviklet et undervisningsforløb på 2 eftermiddage for pårørende til mennesker med demens. Undervisningsforløbet var tilrettelagt i samarbejde med Demensklinikken på OUH. Her deltog 75 borgere og der var meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Nyt træningstilbud til personer med demens Flere forskningsresultater har vist, at træning af funktionsevne og ergoterapeutisk indsats har en positiv virkning på borgere med demens og deres evne til egenomsorg, adfærd, psykiske symptomer og livskvalitet bedres. Forskning har endvidere vist, at daglig intensiv træning kan bidrage til at forebygge og mindske demenssygdommens fysiske og kognitive svækkelse og dermed begrænse risici for følgesygdomme. I Svendborg Kommune har vi i 2014 etableret to nye træningstilbud til mennesker med demens i let til moderat grad. Side 10 af 13

124 Hold 1 tilbydes til personer med let demens og består af fysisk træning 1 gang ugentligt ved fysioterapeut. Efter træningen er der socialt samvær, hvor der er mulighed for at drøfte fælles udfordringer i hverdagen. Hold 2 tilbydes til personer med moderat demens og består af fysisk og kognitiv træning 2 gange ugentligt ved fysioterapeut og ergoterapeut. Udbyttet evalueres løbende og tilbagemeldingerne fra begge hold har indtil videre været meget positive (Pjecer vedlagt som bilag).. Pga. stor tilslutning og venteliste er der ønske om et 3. træningshold. Pårørendegrupper Der er en stigning i antallet af yngre mennesker, der får konstateret demens. Ægtefæller til yngre mennesker med demens oplever ofte andre udfordringer i forhold til mestring og trives ikke i de eksisterende pårørendegrupper, hvor deltagerne er ældre. På baggrund heraf blev der i maj 2014 etableret en ny pårørendegruppe. En gruppe for yngre ægtefæller til mennesker med demens. Der er i alt 3 pårørendegrupper i kommunen, hvoraf de to er målrettet ægtefæller til mennesker med demens og den tredje er målrettet voksne børn af mennesker med demens. Møderne i de 3 pårørendegrupper planlægges og afholdes af fagpersoner med erfaring i arbejdet med personer med demens og deres pårørende, og vi oplever, at der er god kvalitet i pårørendearbejdet. Åbent hus i demensdagcentrene I anledning af den internationale Alzheimers Dag i September havde vi Åbent Hus i de to demensdagcentre, Aldersroklubben og Byparken 17C. Arrangementerne var velbesøgte. Ny pjece til pårørende I samarbejde med pårørende Erik Hansen er der udarbejdet en pjece At være pårørende til en dement. Pjecen behandler emner som hjælp i hjemmet, dagcenter, indflytning på plejecenter mv. (Pjece vedlagt som bilag). Frivillige I samarbejde med Ældre Sagen afholdes Demens Café for mennesker med demens og deres pårørende. Demens Caféen holder åbent mandage i ulige Side 11 af 13

125 uger fra Formålet er at skabe rum og samvær med andre demensramte og deres pårørende. Livshistorie Vi har udarbejdet et nyt materiale til beskrivelse af borgerens livshistorie. Livshistorien er et vigtigt redskab i demensomsorgen for at støtte borgeren i at bevare sin identitet (Pjece vedlagt som bilag). Plejetestamente Vi har udarbejdet et materiale omhandlende plejetestamente. Et plejetestamente er en beskrivelse af, hvorledes man ønsker sin hverdag, hvis man bliver syg og får brug for hjælp. Her kan borgeren tilkendegive ønsker og behov for fremtiden ift. pleje, bolig, vaner, interesser mv. (Pjece vedlagt som bilag). Hjælpemidler og velfærdsteknologi for borgere med demens Svendborg Kommune har i 2014 udgivet pjecen Hjælpemidler og velfærdsteknologi for borgere med demens. Pjecen giver et overblik over forskellige hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, der kan bruges til at lette hverdagen med demens. Pjecen ligger på Svendborg kommunes hjemmeside, samt kan rekvireres i papirform. Demenslandsbyen Hogeweyk I efteråret 2014 var en lille gruppe bestående af Myndighedschef Kirsten Vie, sektionsleder Eva Aagesen, sektionsleder Annette Søby og demenskonsulent Charlotte Gehring på besøg i Demenslandsbyen i Holland. Besøget gav anledning til mange nye idéer ift. udvikling af demensområdet. Side 12 af 13

126 5.1 Udviklingsmål indsatser i Udarbejdelse af ny demenspolitik i Svendborg Kommune Byen i Byen inspiration fra demenslandsbyen i Holland Kursus i beroligende behandlingsmetoder til borgere med udadreagerende adfærd, ved fysioterapeut Marlene Jul Houmann, for medarbejdere der arbejder i demensenheder. Udvikling af AMU-kursus i neuropædagogik og demens Udvikling af Regionalt demenskursus for sygeplejersker Undervisning for pårørende til mennesker med en demenssygdom. Filmfremvisning med efterfølgende debat for borgere og personale i samarbejde med Scala Svendborg. Ny film om demens. Undervisningsforløb i demens for eksterne medarbejdere, herunder politi, chauffører, personale fra Det Gode Madhus, frisører og fodterapeuter. Videreudvikling af træningtilbud for personer med demens. Etablering af et 3. hold for personer med moderat demens. Projekt Musik og Demens Musikkens positive effekt på livskvalitet, socialt samvær og reducering af neuropsykiatriske symptomer ved lytning og samspil. Billedmateriale i forhold til Svendborg Kommunes tilbud på demensområdet. Side 13 af 13

127 Bilag: 7.2. Bilag til Årsrapport Demens 2014 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45469/15

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143 Bilag: 8.1. Tidsplan for udarbejdelse af demenspolitik Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49008/15

144 Bilag 1 Tidsplan for Demenspolitik Marts 2015 Godkendelse på Social- og Sundsudvalg af processen for udarbejdelse af demenspolitik. Herefter nedsættelse af styregruppe med bred repræsentation internt og eksternt. Maj 2015 Opstartsdag for demenspolitik med workshops med deltagelse af interne og eksterne parter, samarbejdspartnere, andre interesserede mv. Forår til efterår 2015 Nedsættelse af arbejdsgrupper med bred repræsentation. Herefter arbejde i arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne afrapporterer ved udgangen af perioden. November 2015 Der udarbejdes udkast til demenspolitik, som sendes i høring. Høringssvarerne indarbejdes herefter December 2015 Demenspolitikken fremlægges i Social- og Sundhedsudvalget Januar 2016 Implementering af demenspolitik

145

146 Bilag: Notat vedr CRS til udvalget Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44744/15

147 Sidst revideret Svendborg Kommune Social og Sundhed Myndighedsafdelingen Svinget Svendborg Telefon: BAGGRUNDSNOTAT Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sagsnr.: Acadresagsnr Dok.nr.: Acadredokumentnr Acadredokumentdato D. 16/ Nærværende notat omhandler Svendborg Kommunes betragtninger i forhold til en eventuel kommunal hjemtagelse af tilbud, der i dag varetages fra CRS. CRS yder rådgivning, undervisning og specialpædagogisk bistand til borgere i Svendborg Kommune inden for følgende fire områder: Taleområdet Høreområdet Synsområdet Mobilitetsområdet/ IKT CRS servicerer kommunerne på Fyn. Svendborg Kommune har haft kontrakt med abonnementsordning hos CRS på ovenstående områder siden kommunesammenlægningen i Svendborg Kommune har gennem årene haft et godt samarbejde med CRS, der har leveret de relevante ydelser på et højt fagligt niveau og samarbejdet har fungeret godt. Svendborg Kommune har 1. årige kontrakter med CRS, den aktuelle løber frem til d. 31. december Kontrakt for 2016 skal indgås senest d. 31. marts Svendborg Kommune har ved sidste samarbejdsmøde orienteret CRS om, at vi overvejer at hjemtage ydelser fra CRS. I 2014 var udgifterne på abonnementsordningen med CRS på kr Børn & Unge området i Svendborg Kommune har tidligere hjemtaget tilbud fra CRS på taleområdet. Aktuelt er der særskilt fra Børn og Unge abonnements ordning på Legeteket og Datateket, som udlåner udviklingsstimulerende og orienterende materialer og lærespil til børn med særlige behov. Denne ordning vurderes at kunne fortsættes selv om øvrige ting hjemtages. 1

148 Notatet vil beskrive 1. Baggrund for at sagen behandles Serviceniveau Håndtering af opgaven i Svendborg Kommune Faglig ekspertise og sårbarhed Organisering Fysisk placering Tidshorisont Beskrivelse af de enkelte tilbud Økonomiske betragtninger Anbefaling Bilag tidsplan Baggrund for at sagen behandles Gennem de senere år har flere kommuner på Fyn taget dele af specialrådgivningen hjem. Flere kommuner på Fyn har tilkendegivet, at de er i gang med at hjemtage yderligere tilbud. Det er ud over Odense Kommune, Middelfart og Faaborg Midtfyn Kommuner. Lignende hjemtagelser er sket i flere jyske kommuner, hvor blandt andet Vejle og Sønderborg kommuner har hjemtaget regionale sociale tilbud, som dem CRS varetager. Også Fredericia Kommune har siden 2008 haft hjemtaget tilbud på området. Incitamenter for en hjemtagelse er dels effektiviseringer i arbejdsgange i forhold til at der er et led mindre, både for borgere og personale, dels bedre borgerservice i forhold til et lokalt forankret tilbud. Odense Kommune har administrativt tilkendegivet, at de er positive overfor at de øvrige fynske kommuner kan købe tilbud på entreprenørbasis hos Odense Kommune. Det betyder med andre ord, at hvis der er tilbud der er så specielle, at de ikke hensigtsmæssigt kan løses i den konkrete kommune, kan de tilkøbes hos Odense Kommune. Dette forventes at være gældende fra d. 1/ Serviceniveau Ved hjemtagelsen af tilbuddet til Svendborg Kommune lægges ikke op til ændringer i serviceniveau for borgerne. Myndighed og leverandør samles et sted, hvilket vil give mulighed for effektivisering af sagsgange og mulighed for hensigtsmæssig prioritering. En hjemtagelse vil sikre nærhed og lokal forankring. Borgerne kan henvende sig direkte til Svendborg Kommune og få de relevante tilbud, Side 2 af 8

149 og skal ikke i kontakt med flere offentlige instanser. Det vil give mulighed for en mere enkel arbejdsgang mellem borger og medarbejder, kortere sagsgang og mere helhed i opgaveløsningen. I flere tilfælde vil borgerne møde medarbejdere, de kender i forvejen. Desuden vil borgeren og medarbejdere spare tid og ressourcer på kørsel til CRS i Odense. 3. Håndtering af opgaven i Svendborg Kommune 3.1 Faglig ekspertise og sårbarhed Den helt store udfordring ved at hjemtage rådgivningen på ovenstående områder er dels faglig sårbarhed, i forhold til få medarbejdere til de specifikke opgaver, dels at sikre ekspertisen i forhold til et højt fagligt niveau i tilbuddet til borgerne. Det vurderes at der skal ansættes 6 nye medarbejdere til opgaven. Det vurderes der skal ansættes 3 ergoterapeuter, 1 logopæd, 2 audiologer/ audiologopæder. Se fordeling i skemaer fra side 5-6. Ved en hjemtagelse vil der således være en opgave i, at rekruttere fagspecialister og at kvalificere de nuværende fagspecialister til nye opgaver. Samtidig skal Svendborg Kommune sikre faglige samarbejdsfora på højt niveau og indgå praksisfællesskaber med faglig sparring, med det formål at ekspertisen og det faglige niveau sikres. Svendborg Kommune har i forhold til dette hentet inspiration fra andre kommuner, og har i vurderingen af hvad det kræver lænet sig op ad Fredericia Kommunes erfaringer, som har haft hjemtaget rådgivningen siden Svendborg Kommune vil i forhold til at sikre faglighed, indgå samarbejder med øvrige kommuner i Region Syddanmark, samt i sager, hvor der er brug for en ekstern vurdering, købe denne ved Odense Kommune, andre kommuner eller lokale private leverandører. En hjemtagelse vil medføre en merviden til den samlede organisation via en opkvalificering af det faglige niveau i organisationen, videreuddannelse og kompetenceudvikling. 3.2 Organisering Svendborg Kommune vil forankre de nye tilbud i Hjælpemiddelafdelingen i Myndighedsafdelingen. Hjælpemiddelafdelingen varetager i forvejen en lang række specialiserede opgaver indenfor social- og ældreområdet, således forstået, at der i forvejen løses opgaver i Svendborg Kommune, der er tilgrænsende til det nye tilbud. Medarbejderne har ligeledes kendskab til mange af de borgere, der får tilbud hos CRS. Ved at forankre opgaven i hjælpemiddelafdelingen vil de nye medarbejdere indgå i et fagligt fællesskab med de nuværende medarbejdere, og flere af opgaverne vil kunne deles på flere Side 3 af 8

150 medarbejdere, ved at involvere de nuværende ansatte. Dette vil mindske den faglige sårbarhed i tilbuddene 3.3 Fysisk placering Tilbuddene på området vil skulle leveres: i borgerens hjem i sygeplejeklinikkerne på plejecentrene i almindelige kontorer, indrettet til taletræning og afklaring af høre- eller synsproblemer. Såfremt Svendborg Kommune får et Sundhedshus vil tilbuddene fysisk oplagt kunne placeres her. I perioden frem til Sundhedshuset er aktuelt, vil der skulle være en midlertidig placering af tilbuddene, på Svinget 14. Hjemtagelsen vil betyde en opnormering på ca. 6 medarbejdere, der hver vil skulle have et kontor at modtage borgere i. Dette vurderes at det er muligt at frigøre 3 kontorer i 2016 og 3 kontorer yderligere i Der peges på beliggenhed i Svinget 14, idet der her i forvejen er: betjent receptionsområde, hvor borgerne kan modtages der er handicapvenlig indgang, lift til trappe, handicap P-pladser, handicap toilet m.v det er beliggende i midtbyen, det er muligt at komme hertil med offentlige transportmidler der vil ikke være husleje i den midlertidige periode 3.4 Tidshorisont Svendborg Kommune ønsker at hjemtage tilbuddene over to år, således at områderne: Mobilitet Tale Syn overtages pr Områderne Høre IKT overtages året efter, det vil sige pr Ved at hjemtage over 2 år frigøres ressourcer til i højere grad at prioritere de enkelte fagområder, end hvis det var alle på engang og erfaringer fra de første områder, vil kunne tages med videre til de næste områder. Side 4 af 8

151 4. Beskrivelse af de enkelte tilbud I det følgende beskrives tilbuddene opdelt i de enkelte fagområder og der gives en vurdering af, hvad der skal til for, at Svendborg Kommune kan løse opgaverne. Taleområdet Lovgivning Borger antal i 2013 Tilbud Personale Udstyr Lov om specialundervisning for voksne Sundhedsloven 5 55 CPR-nr. Rådgivning, udredning og målrettet undervisning til borgere med kommunikationsvanskeligheder af talemæssig karakter Talepædagog (Logopæd) på 30 timer ansættelse PC udstyr PC programmer til tale og skrivetræning Høreområdet Lovgivning Lov om social service 112 Lov om specialundervisning for voksne Borger antal i 2013 Tilbud Personale Udstyr CPR-nr. Rådgivning, vejledning og specialundervisning i høreapparater og høretekniske hjælpemidler, der tilbydes til borgere med en diagnosticeret og behandlingskrævende hørenedsættelse og/eller hørelidelse Hørepædagoger (audiolog eller audiologopæd) på i alt 60 timers ansættelse PC udstyr PC programmer til kommunikationstræning Høretekniske hjælpemidler Synsområdet Lovgivning Borger antal i Lov om social service Lov om specialundervisning for voksne 448 CPR-nr. Side 5 af 8

152 2013 Tilbud Råd, vejledning og specialundervisning til borgere med en alvorlig varig øjenlidelse. Der tilbydes også råd og vejledning til pårørende og til fagpersoner, der er i kontakt med blinde og svagsynede borgere. Der samarbejdes med bl.a. øjenlæger og optikere for at afhjælpe eller mindske følgerne af en alvorlig synsnedsættelse, så det bliver muligt for borgeren at leve i så stor overensstemmelse med sine evner og ønsker som muligt. Personale Udstyr Synskonsulent 30 timers ansættelse Ergoterapeut på 5 timers ansættelse Administrativ medarbejder på 12 timers ansættelse Synsteknisk PC udstyr PC programmer til læse- og kommunikationstræning Synstekniske hjælpemidler Mobilitetsområdet Lovgivning Lov om social service 112, 113, 114, 116 Borger antal i 2013 Tilbud 113 CPR-nr. Rådgivning i specielle og komplicerede hjælpemiddelsager, rådgivning og afprøvning vedr. bil og indretning af bolig til borgere med funktionsnedsættelse. Formålet er at hjælpe borgeren til, at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i større grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Personale Udstyr Ergoterapeut på 37 timers ansættelse Teknisk måleudstyr til siddestillingsanalyse Undersøgelsesbriks til siddestillingsanalyse Loftlift Side 6 af 8

153 IKT området Lovgivning Lov om social service 12, 112, 113 Lov om specialundervisning Borger antal i 2013 Tilbud Personale Udstyr 85 CPR-nr. Rådgivning om og afprøvning af hjælpemidler til kommunikation og alternativ kommunikation til borgere med funktionsnedsættelse. For eksempel særlige tastaturer eller mus, programmer som kan hjælpe med at skrive eller læse tekst højt, særlige computere eller apps til smartphones og tablets. Ergoterapeut med kommunikationsuddannelse på 32 timers ansættelse PC udstyr Kommunikationstekniske hjælpemidler 5. Økonomiske betragtninger I forhold til ressourceforbrug til at hjemtage tilbuddet, har Svendborg kommune som tidligere nævnt lænet sig op ad Fredericia Kommunes erfaringer. Fredericia Kommune har hjemtaget alle tilbud. Udgifter årligt I kr. Personale Overhead 10 % (kørsel materialer m.v.) Fastholdte ydelser (borgerbefordring og særlige hjælpemidler) Tilkøb af ydelser Engangsudgifter Udgifter 1. år Udgift 2014 til CRS Side 7 af 8

154 Det er således vurderingen, at Svendborg Kommune efter de to første år når alt er hjemtaget, og hvor der har været engangsinvesteringer, kunne effektivisere svarende til ca kr. på at hjemtage tilbuddene. 6. Anbefaling Det vurderes at Svendborg Kommune kan drive og udbyde samme kvalitet af tilbud indenfor de beskrevne områder. En hjemtagelse vil endvidere leve op til intentionerne bag strukturreformen, hvilket vil sige Skabe sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar Sikre effektivitet og bæredygtighed fagligt såvel som økonomisk Sikre nærhed og lokal forankring dialog og borgerinddragelse Sikre helhed og fleksible løsninger Administrationen anbefaler derfor en hjemtagelse af de tilbud, der i dag varetages ved CRS i Odense over to år, pr. 1. januar 2016 og pr. 1. januar Bilag tidsplan /3 11/3 Forhåndsorientering i SSU Notat og dagsordenspunkt sendes til høring Dagsordenspunkt udsendes Høringssvar Handicaprådets møde 5/3 Høring hos CRS Svarfrist 6/3 Høringssvar Ældrerådets møde 6/3 Høringssvar udsendes til politiske udvalg Politisk behandling B & U Orientering Politisk behandling S & S Side 8 af 8

155 Bilag: Handicaprådets høringssvar vedr. vurdering af hjemtagelse af tilbud fra CRS Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54351/15

156 Social og Sundhed Svinget Svendborg Social- og Sundhedsudvalget Tlf Fax Handicaprådets høringssvar vedr. vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Handicaprådet har på sit møde den 5. marts 2015 fået gennemgået og efterfølgende drøftet det fremsendte baggrundsnotat. 5. marts 2015 Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Rådet udtaler følgende: Handicaprådet deler sig i høringssvaret. Medlemmerne fra Danske Handicaporganisationer ønsker ikke hjemtagelse af ydelser fra CRS, før de kan flyttes ind i et eventuelt. sundhedshus i Svendborg. DH s medlemmer er desuden betænkelige ved, at den faglige ekspertise ikke fastholdes ved etablering i Svendborg. Næstformand Lone Juul Stærmose og repræsentanter fra administrationen kan anbefale hjemtagelse, idet man lægger vægt på den nærhed og fleksibilitet/helhed i opgaveløsningen, der etableres ved et lokalt tilbud. Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

157 Bilag: Høringssvar fra Region Syddanmark Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56568/15

158

159

160 Bilag: Høringssvar fra Ældrerådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56566/15

161 Til Social- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Svendborg Kommune Formand Bent Aa. Rasmussen Høringssvar vedr. hjemtagelse af tilbud fra center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Telefon: Mobil: Mail: Ældrerådet har diskuteret ovenstående hjemtagelse af ydelser fra CRS på møde Ældrerådet ser positivt på forslaget omkring at hjemtage ydelserne fra CRS, og lægger især vægt på nærhedsprincippet for borgerne. Ældrerådet fremhæver, at der skal sikres, at det sker med uændret serviceniveau Ældrerådet ønsker at få en løbende opfølgning på implementeringen. Med venlig hilsen Anne-Marie Strauss næstformand