Kongelig priviligerede vindmøller på Thyholm

Transkript

1 Kongelig priviligerede vindmøller på Thyholm Af GUSTAV THOMSEN Lyngs mølle»ejler Pedersen Bach i Smerup Christen Graugaard i Lyngs Lars Graugaard og Christen Larsen i Jestrup een af dem pa Lyngs Mark opført Vindmølle, - -«. Dette citat fra realregister for Lyngs sogn må være begyndelsen til historien om Lyngs mølle. Møllens placering på Lyngs mark kan nærmere præciseres efter den nye matrikels indførelse i 1845, da møllen fik matr nr i 2c (nuværende Kappelvej 19, Rene Madsen s ejendom. Møllen stod på bakken umiddelbart syd for nuværende bygninger) Stedet var meget velvalgt set fra en møllers synspunkt frit beliggende på en bakke, næsten det højeste sted i hele sognet, med en vindsamlende terrænskrånmg mod syd, sydvest og vest, de retninger, hvorfra mølleren skulle hente hovedmængden af sin energi, set fra kundesynspunkt kunne beliggenheden vel være mere tvivlsom hvad den senere historie vil vise Hvornår blev møllen bygget? Lyngs mølle er bygget indenfor tidsrummet af et konsortium der har drevet møllerivirksomhed med en møllersvend som bestyrer indtil den sælges til privateje til møller Laust Johansen i december Indtil da har der ikke været jordbrug tilknyttet møllen, men et tilkøbt lille jordtilliggende nødvendiggør, at mølleren fæster en tjenestedreng til hjælp i virksomheden i 1851 udvider han efter den tids forhold jordbruget i betydeligt omfang ved købet af jordstykket matr. nr. 1b. 1

2 Hvordan så møllen ud? Protokollen for Thisted Amts Bygningsbrandforsikring giver et nogenlunde godt svar. Folieside 151 forsikring nr. 63, Matr. nr. 12c Lyngs. Efter begæring af Laust Johansen overføres fra Den Almindelige Brand forsikring d. 11. marts 1858 følgende: 1. Stuehus og Stald - 36½ alen lang, 8 alen bred. 2. Fløj fra Vestenden af Nr. 1 mod Syd, bestående af lade og tømmerstue - 21 alen lang, 9 alen bred, sammenbygget med nr. 1. Begge bygninger er grundmurede og tækket med strå. Ligeledes overføres møllen samme dag. Forsikring nr. 64.»Møllen er en hollandsk vindmolle, 11 1/2 alen høj ovenfor kælderen. Tværmål ved foden ovenfor kælderen 10 1/2 alen. Vindfang 22 alen. Værket bestaar af: 1 Meelkværn 8 Qvt 2 Tom (1,31 meter) 1 Meelkværn 7 Qvt (1,10 m.) 2 Pillekværne, hver på 9 Qvt (1,41 m.) Møllen er taxeret til 2000 Rigsdaler«. Møllens 22 alen (13,9 m.) vindfang, har vel med god vind kunnet yde små 20 hestes kraft, ikke nok til at drive de 4 store kværne på en gang. Hvorfor så den rigelige kapacitet af kværne? En melkværn skulle bildes (udhugning af formalingsrillerne i kværnstenene) for hver drifttirmer. En kværnbildning var en eller to dages arbejde, så det kunne nok være nødvendigt at have en reserve. Efter en vindstille periode skulle møllen helst kunne køre i døgndrift. Pillekværnene til fremstilling af gryn var ikke så kraftslugende som melkvæernen; de blev ikke slidt 2

3 så hurtigt og kunne nok med virkelig god vind være i drift sammen med en melkværn. Brand og genopbygning Den 29. juni 1862 omtakseres møllen. Forsikringssummen nedsættes fra 2000 til 1600 rigsdaler. Ikke heldigt for mølleren, for natten til den 11. december 1863 brænder møllen. Laust Johansen lader møllen genopbygge. Den 30. august 1864 brandforsikres den nye mølle: Folieside 160 nr. 64 Laust Johansen:»Nyopført Møllebygning»Lyngs Mølle«Matr. Nr. 12c. Taxeret saaledes: Hollandsk Vindmølle med Kjælder, Højde fra foden over kjæ1deren til hatten 10 alen. Hattens Højde 4 alen. Tværmaal ved Foden 10 alen og 10 Tommer, under hatten 6 alen. Vingefang 24 alen. Værket bestaar af: 2 Par Melkværne à 8 Qvt. 2 Tom og 7 Qvt. 4 Tom Diameter. 2 Par Pillekværne à 9 Qvt. i Tom og 9 Qvt. 0 Tom Diameter. Møllen er taxeret til Rdl. Kjælderen sat af Granitsten - Kværne - Tag Rdl. Ialt Rdl.«Ved sammenligning af de to beskrivelser ser man, at Laust Johansen har ladet møllen genopbygge næsten i uændret størrelse. Vingefanget er dog øget med 2 alen (1,25 m), som giver Ca. 19% mere kraft. Den mindste melkværn er blevet 10 cm. større i diameter. Disse ændringer må betragtes som resultatet af Laust Johansens 20 års erfaring om et misforhold mellem møllens kraftydelse og kraftbehov. Endvidere at møllens omsætning må have haft en størrelse, der gør disse ændringer ønskværdige. I 1867 har den nu 65-årige møller Laust Johansen solgt møllen, men er stadig ejer af husmandsstedet matr. nr. 12c og ib Lyngs. I. april 1868 flytter han og hans hustru med deres to voksne børn, en søn og en datter, til Hurup. Måske på grund af svigtende helbred, thi året efter får han solgt husmandsstedet til en nabogårdejer, der køber det til videresalg. Møllen flyttes Brandforsikringsprotokollen fol. 163 nr. 64 udviser:»20. Juli 1867 er af Gdr. Peder Dam i Lyngs på medinteressenters og egne Vegne :/: der har købt og flyttet Lyngs Mølle Fors. Nr. 64 fra Matr. nr. 12c Lyngs By til Matr. nr. 17b Jestrup By :/: begæret nævnte under opførelse nærværende Mølle, foreløbig forsikret, og befandtes nu saaledes: Møllen, der er den samme i bygning og indretning som efter Ildebranden den 11. Dec. 1863, blev den 30. Aug med Bygning og Kjælder taxeret til 2200 Rdl. Den er nu som førhen tækket med Straa, Stjernhjul og Knaggehjul indlagt, men uden Møllesten, Jernværk og Vinger. Foreløbig taxeret til 1400 Rdl.«Den 27. august 1867 er møllen færdigmonteret og takseres til 2000 Rdl. Møllen kan have været helt adskilt og derefter genopbygget på den nye plads. Det eneste, der ligger fast er, at møllesten, jernværk og vinger har været demonteret. Eller møllen kan være opklodset på hestevogne og være flyttet i samlet tilstand. En metode der blev anvendt ved flytning af ladebygninger og overbygninger til beboelseshuse og stalde. En tredje mulighed, som blev anvendt ved flytning af en nyopfort mølle i Klim. Citat fra Historisk årbog for Thy, 1980 side 39:»Chr. Olesen fik kun lov at drive sin mølle i et halvt år, så forseglede øvrigheden den, fordi den lå for nær på de priviligerede stubmøller I 1846 flyttede han møllen 3

4 fra skolebanken til den søndre bydel. Møllen blev sat på ruller og kørt gennem byen, og det tog tolv dage. Men der skete det uheld, at møllen kom til at sidde fast i den smalle smøge mellem Karl Skovsteds mødding og sadelmager P. Schrum's hus, og det var en»skræmmarkedsdag med årets største trafik gernnem byen.«efter fotografi at bedømme har møllen i Klim været af samme størrelse og med kælder i en opkastet jordvold som Lyngs mølle. Igen med husmandsbrug Interessentselskabets køb af møllen synes kun at have eet formål: at flytte møllen til en bedre beliggenhed for kunderne (dem selv); næsten hele sognet fik 1 km kortere møllevej. De sælger til mølleren Niels Jensen, der den 25. juni 1868 får tinglæst skøde pa møllejorden, matr nr. 17b Jestrup, ca. 4 3/4 td. bygsædland, det nuværende»mølletoften«der må have været en aftalt plan om flytningen og etableringen af møllen. Interessentselskabet købte og flyttede møllen; men det er mølleren Niels Jensen, der af Jens Nielsen Thing køber udstykningsparcellen fra ejendommen matr. nr. 17a. Ejere/møllere I Lyngs mølle efter flytningen Niels Jensen... 25/ / Niels Chr. Jensen... 15/ / Anders Jørgensen... 26/ / Henrik Nicolaj Nielsen Dahlgaard 23/ / Mageskifte til Henrik J. Vestergaard... 6/ / Niels Chr. Pedersen... 15/ / Mageskifte til Jens Chr. Nielsen (Olsen)... 21/ / Skifteretsadkomst til enken Ane Kirstine Olsen f. Højberg... 10/ / Akkordbegæring indgivet... 19/ Fogedskøde til Conrad Jensen... 29/ / Jens Peter Christensen... 3/ efterar 1963 Jens Skriver... efterår 1963 Skøde på møllen med jordlod ca. 600 m2 til KFUM&K spejderne i Lyngs... 11/ Arbejdskraftbehov i møllen En mand foruden mølleren selv synes at være minimum til at klare arbejdet i møllen og på det tilhørende husmandsbrug. Det gæ1der såvel i den gamle mølle pa Lyngs mark som efter flytningen til dens nuværende plads. En gennemgang af til- og fraflytningslisten for Lyngs sogn i kirkebogen for årene viser følgende benævnt som møllersvende eller møllerkarle: Navn: Tilfl. Frafl. Lars Chr. Jensen Mads Munkholm Anders Frederiksen

5 Johannes Laustsen (møllerens søn) 1862 Anders Nielsen 1863 Christian Worm Nielsen 1866 Niels Peter Jensen Peder Pedersen Peder Poulsen 1871 Det bemærkes, at lokal arbejdskraft fra sognet ikke kan fremgåf denne liste. Endvidere er møllersvend Anders Jørgensen nævnt i kirkebogen den 28. februar 1876, da hart gifter sig med Christine Nielsen af Jestrup. I årene var en møllersvend ved navn Henrik fuldtidsbeskæftiget i møllen. Efter møller Jens Olsens død i 1926, var der ogsa en ældre mand, Klaus Ceilius Nielsen og Jens Olsens søn, Niels Anker Olsen. Møllens udseende og omgivelser Selv om Lyngs mølle i sine grundelementer er den samme, som da den blev flyttet i 1867, havde den dog et helt anderledes udseende end nu. Den stråtækte mølle havde en såkaldt bådformet møllehat (d.v.s. af form som en båd med kølen opad, afskåret i begge ender). Denne møllehat, der skulle drejes efter forskellige vindretninger, har antagelig været udstyret med det for de fleste hollandske vindmøller karakteristiske trekantede bjælkesystem, der ender i en spids nede pa den øverste rand af kældervolden omkring møllen og bruges til at dreje møllen med På Heltborg mølle findes stadig et tilsvarende trekantet bjælkesystem som Lyngs mølle var forsynet med Tegning af Kresten Rusbjerg 5

6 Til at fastholde møllen i vindretningen, var der til fortøjning nedrammet en kreds af korte egetræpæle pa kanten af volden (pæene stod så nogenlunde intakte så sent som i 1936). Når brandforsikringen beskriver møllen som stråtækket, betyder det, at også de otte sider på møllebygningen var beklædt med strå. Møllerboligen lå mellem møllen og vejen, antagelig i den senere have, som vejen til og fra møllen førte rundt om. De øvrige omgivelser var ogsa helt anderledes end nu. Der var ingen stationsby, faktisk ingen bebyggelse. I området, der nu udgør Lyngs by, var der kun skolen, der lå, hvor nu»tornely (Møllegade 8) ligger, og ejendommen, som møllejorden var udstykket fra, der lå lidt øst for snedker Christensens nu nedbrændte værksted (Møllegade 31). Skiftende møllere og konkurrenceforhold Som kongelig priviligeret mølle med hele Lyngs sogn som opland og nærmeste konkurrent i Barslev mølle, var Lyngs mølle godt beskyttet erhvervsmæssigt set, så længe møllernes eneret på kornformaling bestod, men efter mølleprivilegiets ophævelse ved forannænte lov af 14. april 1852 måtte møllen konkurrere pa det frie marked. Opførelse af konkurrerende moller i Bjørndal og Floulev kunne vel ikke mærkes så meget i Lyngs, men det kunne så til gengæd det nye fænomen husmøllerne, der begyndte at vise deres silhouet i horisonten for efterhånden at brede sig, til de ornkring arhundredeskiftet havde erobret næsten alle landbrugsejendomrne i hele sognet. Husmøllerne kunne dog kun formale korn til foderbrug, der i disse år tog et nægtigt opsving, da landbruget lagde produktionen om fra kornsalg til animalsk produktion. De hollandske møller med deres store mel- og grynkærne, valser og sigtemaskineri var stadig de eneste, der kunne behandle korn til husholdningsbrug, som oprindelig var deres væsentligste omsætning. Den stadig stigende befolkningstilvækst i den sidste del af 1800-årene burde således have skabt gyldne tider for mølleren; men oversøisk korn til dumpingpriser på det europæiske kornmarked skabte en hel ny form for konkurrence. De store dampmøller, der før havde haft en stor eksport af dansk rug- og hvedemel, satsede nu på hjemmemarkedet. Billig mel i fin kvalitet af amerikansk hvede blev falbudt fra landsbykøbmandens disk; hvem ville så bruge den dårlige hjemmeavlede? Desuden etablerede en bager sig i den fremspirende stationsby, - endnu en kunde til dampmøllens mel. I følge Anders Jørgensens niece, hele sognets»moster Karen«, lod han møllen opføre. Da det ikke kan være ti1fæ1det, kunne en restaurering af møllehat og sidebekiædning ligge til grund for denne opfattelse; men den forholdsvis nye mølle har dog næppe haft behov for en restaurering på så tidligt et tidspunkt. Efter sin kortvarige tid som møller, ejede Anders Jørgensen nuværende Ekkard Hilligsø's gård (Mærkedalsvej 3) en snes år og var kendt som forstander for Thylands baptistmenighed. Mølleren blev landmand Det modsatte var også sket. Niels Jensen havde forinden væet gårdejer i Jestrup. Ejerskifterne i 1881 og 1900 må også indebære erhvervsskifte. Det er utænkeligt, at der skulle være byttet mølle for mølle med disse mageskifteskøder. Enten lader man hånt om mølleruddannelsen, eller møllersvenden bliver læremester for mølleren. Jens Chr. Nielsen (kendt som Jens Olsen) driver møllen for fulde sejl. Han var en dygtig og energisk møller efter hans skudsmål at dømme. Efter nogle års forløb gifter han sig med partikulier Jens Skyum Kristensens unge velhavende enke Ane Kirstine f. Højberg Nielsen. Hun bor i et nyt parcelhus (Møllegade 16) syd for Brugsen. - Og så kommer gemmeskillingerne frem i dagens lys. Det gamle møllehus med beboelse, stald og lade rives ned, og i stedet for bygges der en ny stald6

7 ladebygning med gavlen ud til vejen, syd for deres beboelse. - De køber en byggegrund matr nr. 17L syd for møllehaven, for at møllen ikke skulle blive alt for indeklemt af den hastig voksende stationsby. Møllen får en tilbygning mod øst med en stor petroleumsmotor, til reserve i vindstille perioder. - Møllens ydre restaurering er sandsynligvis sket samtidig. Flere forhold taler for denne antagelse. 1: De økonomiske forhold var til stede. 2: Viljen til at investere ligeså. 3: 40 års slid af vind og vejr har sat sit præg på møllen. 4: Spån og tjærepap var højaktuelle dækningsmaterialer på det tidspunkt. 5: Møllens vedligeholdelsestilstand ved ejerskiftet i En renæssance Ved restaureringen fik møllen sit nuvrende udseende. Spånbeklædning på siderne og en løgformet møllehat tækket med tjærepap, og som kronen pa værket et spir med en kugle på spidsen. Til opdrejning mod vinden fik møllen et moderne system bestående af tandkrans, udveksling og en kileskive med et kædetræk, der kunne betjenes nede fra møllevolden. Det sidste ændrede totalt møllens silhouetbillede i landskabet, dog ikke til dens maleriske skønheds fordel. Under første verdenskrig får grynkværnen og sigtemaskineriet en renæssance. Rationering medfører, at det hjemmeavlede korn: byg, rug og hvede igen tages til nåde i husholdningen, endda som en eftertragtet sortbørsvare på grund af kornafleveringspligten til statens kornlagre. Ulovligt. Nå ja, man efterlevede jo ordet om ikke at binde munden på oksen, der tærsker. Mod hårde tider Møllen maler videre, men i får petroleumsmotoren sin konkurrent. Halvdelen af sognet får tilført elkraft. Det modvirkes dog i nogen grad af husmøllernes begyndende forfald. Småbrugernes omsætning kan ikke bære vedligeholdelsen af møllerne; de bliver igen kunder i den store mølle. Landbrugskrisen i 30-erne med korndumping og svinekort var nær blevet det afsluttende kapitel i møllens historie. Møllerenken sad tilbage med en håbløs gæld, der var ophobet, efter at formuen var brugt. Petroleumsmotoren var opslidt og udskiftet med en el motor el værket afbryder strømmen på grund af restance, møllen mister det ene vingepar. - Der indgives akkordbegæring til skifteretten i september 1934 om gældssanering - Brugsen køber en mindre kværn for at afhjælpe møllens mere end halverede kapacitet. I foråret 1936 overtager Conrad Jensen møllen efter tvangsauktionen - el tilførslen genåbnes Møllen får en ny vinge og nye sejl og møllens noget pjaltede udseende repareres - Et triøringsanlæg til oprensning af sædekorn installeres - Der er atter gang i møllen I efteråret 1939 udvider Conrad Jensen landbruget ved køb af ca 3 ha resten af den gamle skolelod, da den nyanlagte idrætsplads havde fået sin del. Kundebesøgene i møllen bortrationaliseres ved at køre landtur så der bliver færre forstyrrelser i det daglige arbejde. Anden verdenskrig bringer atter mel og grynproduktionen i højsædet, der er ingen halvdårlig samvittighed denne gang. Tyskerbesættelsen gør det næsten til en nationalpligt at omsætte mest muligt illegalt. Lyngs mølle var den eneste mølle i det sydlige Thy der havde det gamle maskineri intakt, så det gav en stor omsætning. De hollandske vindmøllers epoke forbi Jens Peter Christensens tid som møller må betragtes som en afviklingsperiode. Efter krigen udvides el-kraftforsyningen til at omfatte hele sognet. Møllen mister efterhånden begge vingesæt og drives 7

8 til sidst udelukkende med el, inflation til det 10-dobbelte mod uændrede strømpriser fra erne gør vindkraft urentabel. Osteproduktionen på Thyholm tog sin begyndelse i 1959 med følgevirkningen, at den syrnede skummetmælk i svineproduktionen måtte erstattes med andre proteinstoffer. Det stiliede nye krav til foderstofbranchen. I 1962 byggede Brugsen, ligesom de øvrige foderstofforretninger på Thyholm, store lager- og siloanlæg med moderne slaglekærne og foderblandingsanlæg, så svineproducenterne kunne oplagre deres korn der og få det tilbage igen i formalet tilstand, tilsat det nødvendige protein og mikronæringsstoffer. Mejetærskere og korntørringsanlæg fuldendte billedet af en omlægning af driftsformer i landbruget Lyngs mølle blev overflødig Vartegn Omkring nytårsskiftet 1964 tredeles mølleriejendommen. Beboelsen bliver en selvstændig enhed, hvor avlsbygningen nedrives. Landbrugsjorden tillægges Jens Skriver's gård, Møllegade 32. Selve møllebygningen købes af KFUM & K-spejderne for at indrettes som foreningslokaler. Møllen får nye vinger og restaureres udvendigt for i fremtiden at stå som byens vartegn. 8

9 9

10 10