Kongelig priviligerede vindmøller på Thyholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kongelig priviligerede vindmøller på Thyholm"

Transkript

1 Kongelig priviligerede vindmøller på Thyholm Af GUSTAV THOMSEN Lyngs mølle»ejler Pedersen Bach i Smerup Christen Graugaard i Lyngs Lars Graugaard og Christen Larsen i Jestrup een af dem pa Lyngs Mark opført Vindmølle, - -«. Dette citat fra realregister for Lyngs sogn må være begyndelsen til historien om Lyngs mølle. Møllens placering på Lyngs mark kan nærmere præciseres efter den nye matrikels indførelse i 1845, da møllen fik matr nr i 2c (nuværende Kappelvej 19, Rene Madsen s ejendom. Møllen stod på bakken umiddelbart syd for nuværende bygninger) Stedet var meget velvalgt set fra en møllers synspunkt frit beliggende på en bakke, næsten det højeste sted i hele sognet, med en vindsamlende terrænskrånmg mod syd, sydvest og vest, de retninger, hvorfra mølleren skulle hente hovedmængden af sin energi, set fra kundesynspunkt kunne beliggenheden vel være mere tvivlsom hvad den senere historie vil vise Hvornår blev møllen bygget? Lyngs mølle er bygget indenfor tidsrummet af et konsortium der har drevet møllerivirksomhed med en møllersvend som bestyrer indtil den sælges til privateje til møller Laust Johansen i december Indtil da har der ikke været jordbrug tilknyttet møllen, men et tilkøbt lille jordtilliggende nødvendiggør, at mølleren fæster en tjenestedreng til hjælp i virksomheden i 1851 udvider han efter den tids forhold jordbruget i betydeligt omfang ved købet af jordstykket matr. nr. 1b. 1

2 Hvordan så møllen ud? Protokollen for Thisted Amts Bygningsbrandforsikring giver et nogenlunde godt svar. Folieside 151 forsikring nr. 63, Matr. nr. 12c Lyngs. Efter begæring af Laust Johansen overføres fra Den Almindelige Brand forsikring d. 11. marts 1858 følgende: 1. Stuehus og Stald - 36½ alen lang, 8 alen bred. 2. Fløj fra Vestenden af Nr. 1 mod Syd, bestående af lade og tømmerstue - 21 alen lang, 9 alen bred, sammenbygget med nr. 1. Begge bygninger er grundmurede og tækket med strå. Ligeledes overføres møllen samme dag. Forsikring nr. 64.»Møllen er en hollandsk vindmolle, 11 1/2 alen høj ovenfor kælderen. Tværmål ved foden ovenfor kælderen 10 1/2 alen. Vindfang 22 alen. Værket bestaar af: 1 Meelkværn 8 Qvt 2 Tom (1,31 meter) 1 Meelkværn 7 Qvt (1,10 m.) 2 Pillekværne, hver på 9 Qvt (1,41 m.) Møllen er taxeret til 2000 Rigsdaler«. Møllens 22 alen (13,9 m.) vindfang, har vel med god vind kunnet yde små 20 hestes kraft, ikke nok til at drive de 4 store kværne på en gang. Hvorfor så den rigelige kapacitet af kværne? En melkværn skulle bildes (udhugning af formalingsrillerne i kværnstenene) for hver drifttirmer. En kværnbildning var en eller to dages arbejde, så det kunne nok være nødvendigt at have en reserve. Efter en vindstille periode skulle møllen helst kunne køre i døgndrift. Pillekværnene til fremstilling af gryn var ikke så kraftslugende som melkvæernen; de blev ikke slidt 2

3 så hurtigt og kunne nok med virkelig god vind være i drift sammen med en melkværn. Brand og genopbygning Den 29. juni 1862 omtakseres møllen. Forsikringssummen nedsættes fra 2000 til 1600 rigsdaler. Ikke heldigt for mølleren, for natten til den 11. december 1863 brænder møllen. Laust Johansen lader møllen genopbygge. Den 30. august 1864 brandforsikres den nye mølle: Folieside 160 nr. 64 Laust Johansen:»Nyopført Møllebygning»Lyngs Mølle«Matr. Nr. 12c. Taxeret saaledes: Hollandsk Vindmølle med Kjælder, Højde fra foden over kjæ1deren til hatten 10 alen. Hattens Højde 4 alen. Tværmaal ved Foden 10 alen og 10 Tommer, under hatten 6 alen. Vingefang 24 alen. Værket bestaar af: 2 Par Melkværne à 8 Qvt. 2 Tom og 7 Qvt. 4 Tom Diameter. 2 Par Pillekværne à 9 Qvt. i Tom og 9 Qvt. 0 Tom Diameter. Møllen er taxeret til Rdl. Kjælderen sat af Granitsten - Kværne - Tag Rdl. Ialt Rdl.«Ved sammenligning af de to beskrivelser ser man, at Laust Johansen har ladet møllen genopbygge næsten i uændret størrelse. Vingefanget er dog øget med 2 alen (1,25 m), som giver Ca. 19% mere kraft. Den mindste melkværn er blevet 10 cm. større i diameter. Disse ændringer må betragtes som resultatet af Laust Johansens 20 års erfaring om et misforhold mellem møllens kraftydelse og kraftbehov. Endvidere at møllens omsætning må have haft en størrelse, der gør disse ændringer ønskværdige. I 1867 har den nu 65-årige møller Laust Johansen solgt møllen, men er stadig ejer af husmandsstedet matr. nr. 12c og ib Lyngs. I. april 1868 flytter han og hans hustru med deres to voksne børn, en søn og en datter, til Hurup. Måske på grund af svigtende helbred, thi året efter får han solgt husmandsstedet til en nabogårdejer, der køber det til videresalg. Møllen flyttes Brandforsikringsprotokollen fol. 163 nr. 64 udviser:»20. Juli 1867 er af Gdr. Peder Dam i Lyngs på medinteressenters og egne Vegne :/: der har købt og flyttet Lyngs Mølle Fors. Nr. 64 fra Matr. nr. 12c Lyngs By til Matr. nr. 17b Jestrup By :/: begæret nævnte under opførelse nærværende Mølle, foreløbig forsikret, og befandtes nu saaledes: Møllen, der er den samme i bygning og indretning som efter Ildebranden den 11. Dec. 1863, blev den 30. Aug med Bygning og Kjælder taxeret til 2200 Rdl. Den er nu som førhen tækket med Straa, Stjernhjul og Knaggehjul indlagt, men uden Møllesten, Jernværk og Vinger. Foreløbig taxeret til 1400 Rdl.«Den 27. august 1867 er møllen færdigmonteret og takseres til 2000 Rdl. Møllen kan have været helt adskilt og derefter genopbygget på den nye plads. Det eneste, der ligger fast er, at møllesten, jernværk og vinger har været demonteret. Eller møllen kan være opklodset på hestevogne og være flyttet i samlet tilstand. En metode der blev anvendt ved flytning af ladebygninger og overbygninger til beboelseshuse og stalde. En tredje mulighed, som blev anvendt ved flytning af en nyopfort mølle i Klim. Citat fra Historisk årbog for Thy, 1980 side 39:»Chr. Olesen fik kun lov at drive sin mølle i et halvt år, så forseglede øvrigheden den, fordi den lå for nær på de priviligerede stubmøller I 1846 flyttede han møllen 3

4 fra skolebanken til den søndre bydel. Møllen blev sat på ruller og kørt gennem byen, og det tog tolv dage. Men der skete det uheld, at møllen kom til at sidde fast i den smalle smøge mellem Karl Skovsteds mødding og sadelmager P. Schrum's hus, og det var en»skræmmarkedsdag med årets største trafik gernnem byen.«efter fotografi at bedømme har møllen i Klim været af samme størrelse og med kælder i en opkastet jordvold som Lyngs mølle. Igen med husmandsbrug Interessentselskabets køb af møllen synes kun at have eet formål: at flytte møllen til en bedre beliggenhed for kunderne (dem selv); næsten hele sognet fik 1 km kortere møllevej. De sælger til mølleren Niels Jensen, der den 25. juni 1868 får tinglæst skøde pa møllejorden, matr nr. 17b Jestrup, ca. 4 3/4 td. bygsædland, det nuværende»mølletoften«der må have været en aftalt plan om flytningen og etableringen af møllen. Interessentselskabet købte og flyttede møllen; men det er mølleren Niels Jensen, der af Jens Nielsen Thing køber udstykningsparcellen fra ejendommen matr. nr. 17a. Ejere/møllere I Lyngs mølle efter flytningen Niels Jensen... 25/ / Niels Chr. Jensen... 15/ / Anders Jørgensen... 26/ / Henrik Nicolaj Nielsen Dahlgaard 23/ / Mageskifte til Henrik J. Vestergaard... 6/ / Niels Chr. Pedersen... 15/ / Mageskifte til Jens Chr. Nielsen (Olsen)... 21/ / Skifteretsadkomst til enken Ane Kirstine Olsen f. Højberg... 10/ / Akkordbegæring indgivet... 19/ Fogedskøde til Conrad Jensen... 29/ / Jens Peter Christensen... 3/ efterar 1963 Jens Skriver... efterår 1963 Skøde på møllen med jordlod ca. 600 m2 til KFUM&K spejderne i Lyngs... 11/ Arbejdskraftbehov i møllen En mand foruden mølleren selv synes at være minimum til at klare arbejdet i møllen og på det tilhørende husmandsbrug. Det gæ1der såvel i den gamle mølle pa Lyngs mark som efter flytningen til dens nuværende plads. En gennemgang af til- og fraflytningslisten for Lyngs sogn i kirkebogen for årene viser følgende benævnt som møllersvende eller møllerkarle: Navn: Tilfl. Frafl. Lars Chr. Jensen Mads Munkholm Anders Frederiksen

5 Johannes Laustsen (møllerens søn) 1862 Anders Nielsen 1863 Christian Worm Nielsen 1866 Niels Peter Jensen Peder Pedersen Peder Poulsen 1871 Det bemærkes, at lokal arbejdskraft fra sognet ikke kan fremgåf denne liste. Endvidere er møllersvend Anders Jørgensen nævnt i kirkebogen den 28. februar 1876, da hart gifter sig med Christine Nielsen af Jestrup. I årene var en møllersvend ved navn Henrik fuldtidsbeskæftiget i møllen. Efter møller Jens Olsens død i 1926, var der ogsa en ældre mand, Klaus Ceilius Nielsen og Jens Olsens søn, Niels Anker Olsen. Møllens udseende og omgivelser Selv om Lyngs mølle i sine grundelementer er den samme, som da den blev flyttet i 1867, havde den dog et helt anderledes udseende end nu. Den stråtækte mølle havde en såkaldt bådformet møllehat (d.v.s. af form som en båd med kølen opad, afskåret i begge ender). Denne møllehat, der skulle drejes efter forskellige vindretninger, har antagelig været udstyret med det for de fleste hollandske vindmøller karakteristiske trekantede bjælkesystem, der ender i en spids nede pa den øverste rand af kældervolden omkring møllen og bruges til at dreje møllen med På Heltborg mølle findes stadig et tilsvarende trekantet bjælkesystem som Lyngs mølle var forsynet med Tegning af Kresten Rusbjerg 5

6 Til at fastholde møllen i vindretningen, var der til fortøjning nedrammet en kreds af korte egetræpæle pa kanten af volden (pæene stod så nogenlunde intakte så sent som i 1936). Når brandforsikringen beskriver møllen som stråtækket, betyder det, at også de otte sider på møllebygningen var beklædt med strå. Møllerboligen lå mellem møllen og vejen, antagelig i den senere have, som vejen til og fra møllen førte rundt om. De øvrige omgivelser var ogsa helt anderledes end nu. Der var ingen stationsby, faktisk ingen bebyggelse. I området, der nu udgør Lyngs by, var der kun skolen, der lå, hvor nu»tornely (Møllegade 8) ligger, og ejendommen, som møllejorden var udstykket fra, der lå lidt øst for snedker Christensens nu nedbrændte værksted (Møllegade 31). Skiftende møllere og konkurrenceforhold Som kongelig priviligeret mølle med hele Lyngs sogn som opland og nærmeste konkurrent i Barslev mølle, var Lyngs mølle godt beskyttet erhvervsmæssigt set, så længe møllernes eneret på kornformaling bestod, men efter mølleprivilegiets ophævelse ved forannænte lov af 14. april 1852 måtte møllen konkurrere pa det frie marked. Opførelse af konkurrerende moller i Bjørndal og Floulev kunne vel ikke mærkes så meget i Lyngs, men det kunne så til gengæd det nye fænomen husmøllerne, der begyndte at vise deres silhouet i horisonten for efterhånden at brede sig, til de ornkring arhundredeskiftet havde erobret næsten alle landbrugsejendomrne i hele sognet. Husmøllerne kunne dog kun formale korn til foderbrug, der i disse år tog et nægtigt opsving, da landbruget lagde produktionen om fra kornsalg til animalsk produktion. De hollandske møller med deres store mel- og grynkærne, valser og sigtemaskineri var stadig de eneste, der kunne behandle korn til husholdningsbrug, som oprindelig var deres væsentligste omsætning. Den stadig stigende befolkningstilvækst i den sidste del af 1800-årene burde således have skabt gyldne tider for mølleren; men oversøisk korn til dumpingpriser på det europæiske kornmarked skabte en hel ny form for konkurrence. De store dampmøller, der før havde haft en stor eksport af dansk rug- og hvedemel, satsede nu på hjemmemarkedet. Billig mel i fin kvalitet af amerikansk hvede blev falbudt fra landsbykøbmandens disk; hvem ville så bruge den dårlige hjemmeavlede? Desuden etablerede en bager sig i den fremspirende stationsby, - endnu en kunde til dampmøllens mel. I følge Anders Jørgensens niece, hele sognets»moster Karen«, lod han møllen opføre. Da det ikke kan være ti1fæ1det, kunne en restaurering af møllehat og sidebekiædning ligge til grund for denne opfattelse; men den forholdsvis nye mølle har dog næppe haft behov for en restaurering på så tidligt et tidspunkt. Efter sin kortvarige tid som møller, ejede Anders Jørgensen nuværende Ekkard Hilligsø's gård (Mærkedalsvej 3) en snes år og var kendt som forstander for Thylands baptistmenighed. Mølleren blev landmand Det modsatte var også sket. Niels Jensen havde forinden væet gårdejer i Jestrup. Ejerskifterne i 1881 og 1900 må også indebære erhvervsskifte. Det er utænkeligt, at der skulle være byttet mølle for mølle med disse mageskifteskøder. Enten lader man hånt om mølleruddannelsen, eller møllersvenden bliver læremester for mølleren. Jens Chr. Nielsen (kendt som Jens Olsen) driver møllen for fulde sejl. Han var en dygtig og energisk møller efter hans skudsmål at dømme. Efter nogle års forløb gifter han sig med partikulier Jens Skyum Kristensens unge velhavende enke Ane Kirstine f. Højberg Nielsen. Hun bor i et nyt parcelhus (Møllegade 16) syd for Brugsen. - Og så kommer gemmeskillingerne frem i dagens lys. Det gamle møllehus med beboelse, stald og lade rives ned, og i stedet for bygges der en ny stald6

7 ladebygning med gavlen ud til vejen, syd for deres beboelse. - De køber en byggegrund matr nr. 17L syd for møllehaven, for at møllen ikke skulle blive alt for indeklemt af den hastig voksende stationsby. Møllen får en tilbygning mod øst med en stor petroleumsmotor, til reserve i vindstille perioder. - Møllens ydre restaurering er sandsynligvis sket samtidig. Flere forhold taler for denne antagelse. 1: De økonomiske forhold var til stede. 2: Viljen til at investere ligeså. 3: 40 års slid af vind og vejr har sat sit præg på møllen. 4: Spån og tjærepap var højaktuelle dækningsmaterialer på det tidspunkt. 5: Møllens vedligeholdelsestilstand ved ejerskiftet i En renæssance Ved restaureringen fik møllen sit nuvrende udseende. Spånbeklædning på siderne og en løgformet møllehat tækket med tjærepap, og som kronen pa værket et spir med en kugle på spidsen. Til opdrejning mod vinden fik møllen et moderne system bestående af tandkrans, udveksling og en kileskive med et kædetræk, der kunne betjenes nede fra møllevolden. Det sidste ændrede totalt møllens silhouetbillede i landskabet, dog ikke til dens maleriske skønheds fordel. Under første verdenskrig får grynkværnen og sigtemaskineriet en renæssance. Rationering medfører, at det hjemmeavlede korn: byg, rug og hvede igen tages til nåde i husholdningen, endda som en eftertragtet sortbørsvare på grund af kornafleveringspligten til statens kornlagre. Ulovligt. Nå ja, man efterlevede jo ordet om ikke at binde munden på oksen, der tærsker. Mod hårde tider Møllen maler videre, men i får petroleumsmotoren sin konkurrent. Halvdelen af sognet får tilført elkraft. Det modvirkes dog i nogen grad af husmøllernes begyndende forfald. Småbrugernes omsætning kan ikke bære vedligeholdelsen af møllerne; de bliver igen kunder i den store mølle. Landbrugskrisen i 30-erne med korndumping og svinekort var nær blevet det afsluttende kapitel i møllens historie. Møllerenken sad tilbage med en håbløs gæld, der var ophobet, efter at formuen var brugt. Petroleumsmotoren var opslidt og udskiftet med en el motor el værket afbryder strømmen på grund af restance, møllen mister det ene vingepar. - Der indgives akkordbegæring til skifteretten i september 1934 om gældssanering - Brugsen køber en mindre kværn for at afhjælpe møllens mere end halverede kapacitet. I foråret 1936 overtager Conrad Jensen møllen efter tvangsauktionen - el tilførslen genåbnes Møllen får en ny vinge og nye sejl og møllens noget pjaltede udseende repareres - Et triøringsanlæg til oprensning af sædekorn installeres - Der er atter gang i møllen I efteråret 1939 udvider Conrad Jensen landbruget ved køb af ca 3 ha resten af den gamle skolelod, da den nyanlagte idrætsplads havde fået sin del. Kundebesøgene i møllen bortrationaliseres ved at køre landtur så der bliver færre forstyrrelser i det daglige arbejde. Anden verdenskrig bringer atter mel og grynproduktionen i højsædet, der er ingen halvdårlig samvittighed denne gang. Tyskerbesættelsen gør det næsten til en nationalpligt at omsætte mest muligt illegalt. Lyngs mølle var den eneste mølle i det sydlige Thy der havde det gamle maskineri intakt, så det gav en stor omsætning. De hollandske vindmøllers epoke forbi Jens Peter Christensens tid som møller må betragtes som en afviklingsperiode. Efter krigen udvides el-kraftforsyningen til at omfatte hele sognet. Møllen mister efterhånden begge vingesæt og drives 7

8 til sidst udelukkende med el, inflation til det 10-dobbelte mod uændrede strømpriser fra erne gør vindkraft urentabel. Osteproduktionen på Thyholm tog sin begyndelse i 1959 med følgevirkningen, at den syrnede skummetmælk i svineproduktionen måtte erstattes med andre proteinstoffer. Det stiliede nye krav til foderstofbranchen. I 1962 byggede Brugsen, ligesom de øvrige foderstofforretninger på Thyholm, store lager- og siloanlæg med moderne slaglekærne og foderblandingsanlæg, så svineproducenterne kunne oplagre deres korn der og få det tilbage igen i formalet tilstand, tilsat det nødvendige protein og mikronæringsstoffer. Mejetærskere og korntørringsanlæg fuldendte billedet af en omlægning af driftsformer i landbruget Lyngs mølle blev overflødig Vartegn Omkring nytårsskiftet 1964 tredeles mølleriejendommen. Beboelsen bliver en selvstændig enhed, hvor avlsbygningen nedrives. Landbrugsjorden tillægges Jens Skriver's gård, Møllegade 32. Selve møllebygningen købes af KFUM & K-spejderne for at indrettes som foreningslokaler. Møllen får nye vinger og restaureres udvendigt for i fremtiden at stå som byens vartegn. 8

9 9

10 10

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Gårdmøller i Mygdal Sogn

Gårdmøller i Mygdal Sogn Nr. Adresse/navn Matr. Nr År Mølletype m.m. Erstatningsværdi Ejer Kilde Foto af mølle 1??? 1ei odden hovedgård 1945 Vindmotor bygget 1938 1500 Anton Hansen 2 Degnbølvej 13 "Odden Mølle" 1b odden møllegård

Læs mere

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard 1 2d Barslev Anton Lyhne 1980 Henrik Vestergaard 1965 Evald Seir Knudsen 1961 Gunner Kongsgaard 1957 Harald Hoelgaard 1952 Kristine Thorgaard 1944 Anton Pedersen 1941 Niels Frederik Hoelgaard 1941 Jens

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930 Fyns Tidende 9. dec. 1930 Uggerslev Mølle En nordfynsk virksomhed gennem 50 år I det flade, frugtbare og tæt bebyggede land, som med rette kaldes "Sletten" ses en vejrmølle ikke så langt som i en anden

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Folketælling 1840 Varho

Folketælling 1840 Varho Folketælling 1834 Varho Navn: år: Hus Herman Hansen 40 husmandsted Maren Hermansen 36 hans kone Marie Hermansen 11 barn Andreas Hermansen 10 ---- Hans Hermansen 07 ---- Maren Hermansen 05 ---- Cathrine

Læs mere

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger.

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. , Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. Ft. 1834 Dybbemark Ephraim, Nielsen, 53 år, gift, husmand og smed. Mette Kirstine Jensdatter, 48 år, gift, hans kone. Johanne

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke. Historie. Møllen og dens ændring gennem tiderne Og om dens fremtid. Svanemøllen 1947

SVANEMØLLEN Svaneke. Historie. Møllen og dens ændring gennem tiderne Og om dens fremtid. Svanemøllen 1947 SVANEMØLLEN Svaneke Svanemøllen 1947 Historie Møllen og dens ændring gennem tiderne Og om dens fremtid. NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Svanemøllen 2009 Indledning. Bornholm har skønsmæssigt haft hen ved 30 hollandske

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen 1. generation 1. Johanne Christine Rasmine Jacobsen, datter af Husmand og Snedker Peder Christian Jacobsen og Lisbeth Jørgensen, blev født den 30 Nov. 1871 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Jørgen Thorvald Jensen

Jørgen Thorvald Jensen Jørgen Thorvald Jensen I Uffe Jensens erindringer kan bl.a. læses: Forældre: Jens Peter Jensen og Anne Jørgensdatter *23.02.1880(31) Fastrup, Gjellerup FT1890 Bor hos forældrene i Fastrup K01.04.1894(121)

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16)

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Nørrelykkevej 16 På præstekort hus nr. 7 ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Viet den 3. jul. 1784. Nicolai Johansen Schmidt * ca. 1739. Maren Petersdatter * ca. 1761. Deres søn. 1. Jørgen

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen.

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen. Kongerslev Gården i Kongerslev Omkring 1916-18 køber Mormor og Morfar en gård i Kongerslev, som er på 16 tdr. land. På denne gård blev vores mor Nelly og vores moster Ingeborg født d. 17-10-1918. Gården

Læs mere

Møllegade 13. Viet den 23. nov

Møllegade 13. Viet den 23. nov Møllegade 13 Poul Smed * 1558 gift med NN * 1559. 1. Mads Poulsen Smed * 1586, gift første gang den 26. maj. 1622 med Margrethe Christensen, gift anden gang 23. nov. 1623 med Kirsten Christensdatter *

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter

Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Til Det

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. (1808) Status (1808) Matr.nr. 54/54-a, Vester Egede (Senere 16-h og 54) Fæstehuse under gården Christianslund med

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen

Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status Jordareal (1808) Huse Beliggenhed 53, Vester Egede by og sogn 55, Vester Egede by og sogn Lejehuse under gården Christianslund,

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

far til Nancys aner 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603].

far til Nancys aner 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603]. 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603]. 2. generation (Forældre) 2. Laurits Christian Larsen [35602], søn af Anders August

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Grimstrup sogneråd, Oversigt over

Grimstrup sogneråd, Oversigt over Grimstrup sogneråd, Oversigt over sognerådsmedlemmer 1861-1966 Medlemmerne af Sogneforstanderskaberne (fra 1867 Sogneråd) var valgt for 6 år ad gangen. En del af medlemmerne blev valgt blandt de mest bemidlede

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Hejnsvig 1. Skole. Morten Christensen, 34, G, Konst. kirkesanger og skolelærer Maren Nielsdatter, 31, G, hans kone Niels Peter Mortensen, 4, U, deres børn Christen Mortensen, 2, U, deres børn Hejnsvig

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Viet den 5. nov. 1745. Christen Hansen Skov * maj. 1715, søn af Hans Christensen skov. Maren Jensdatter * ca. 1721. 1. Mette Skov Christensdatter * okt. 1746, gift

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere