1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

Transkript

1 Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni Introduktion Dette papir har til formål at belyse muligheder for at bygge nye vindmøller på Orø. Der er i forvejen seks møller på øen. Disse møller kom i drift i perioden december 1990 og januar 1991, og møllerne er således over 25 år gamle. Kortet nedenfor viser placeringen af de bestående møller, som i 2015 tilsammen producerede MWh. Forslaget er, at de nye møller placeres samme sted, dog primært i den nordlige del af det eksisterende vindmølleområde.

2 Side 2 Ved placering af vindmøller er det blandt vigtigt at sikre den nødvendige afstand fra boliger, bygninger og lignende aktiviteter. Det normale afstandskrav er fire gange møllehøjden. Det betyder, at forslaget til mulige nye vindmøller tager udgangspunkt i en nordlig placering, således som det er illustreret med figuren nedenfor. Figur 1. Placeringsmuligheder på Orø for en møllehøjde på meter. Oversigten viser, at det er muligt at overholde en afstand på 600 meter til den sydligt beliggende ejendom, medens afstanden er kortere for den nordligt liggende ejendom. En afstand på 600 meter svarer til en møllehøjde på 150 meter. Afstanden til den nordligt beliggende ejendom svarer til en møllehøjde på ca. 100 meter. Hvis der skal placeres møller på 150 meter i området markeret med gult forudsætter det, at ejerne på den nordligt beliggende ejendom er indforstået, indgår i projektet eller stiller til ejendom til rådighed for et muligt vindmølleprojekt. Undersøgelsen omfatter tre forskellige mulige mølleprojekter i det område, der er vist på oversigten i Figur 1 ovenfor, nemlig: Første projekt: En vindmøller med en højde på 150 meter (normal afstandskrav på 600 meter) med en kapacitet på 3,45 MW. Se bilag 1. Denne ene vindmølle forventes årligt at producere MWh. Andet projekt: To vindmøller med en højde på 150 meter (normal afstandskrav på 600 meter) med en samlet kapacitet på 6,9 MW. Se bilag 2. De to møller forventes årligt at producere MWh. Produktionen er knap det dobbelte, fordi vi forventer, at de to møller under særlige vindforhold kan skygge for hinanden. Tredje projekt: To vindmøller med en højde på 125 meter (normal afstandskrav på 500 meter) med en samlet kapacitet på 6,9 MW. Se bilag 3. De to møller forventes årligt at producere MWh. Der er regnet med samme mølletype og generatorstørrelse. Man kan direkte sammenligne de to møller på 150 meter og de to møller på 125 meter. Den eneste forskel er højden med en forskel på 25 meter. Møllerne på 125 meter forventes at producere knap 10% mindre end møllerne på 150 meter som følge af højdeforskellen på 25 meter. Vindmøller på Orø

3 Side 3 2. Anlægsinvesteringer og økonomi i de tre mølleprojekter I bilag 1-3 er der gennemført en række beregninger på de tre ovenfor nævnte mulige mølleprojekter. De vigtigste forudsætninger og resultaterne kan sammenfattes i følgende tabel: Tabel 1. Økonomi- og produktionsdata for tre forskellige forslag til vindmølleprojekter. Produktion, omsætning, driftsresultat, produktion pr. investering samt klimabidrag er alle på årsbasis. Note: *) Driftsresultatet er beregnet som gennemsnitsdriftsresultat over hele møllernes levetid, og beregnet i faste priser. Det faktiske driftsresultat vil se anderledes ud, især i begyndelsen som følge af tilskudssystemets indretning (bl.a. tidsbegrænset tilskud i de første driftstimer). Beregningen i faste priser betyder også, at inflationsgevinsten ikke er indregnet. **) Produktion/anlæg er en indikator for kapitaleffektivitet, idet den udtrykker forholdet mellem investering i millioner kr. i forhold til den årlige produktion i MWh. ***) Klimabidrag beregnet som CO 2 reduktion af vindmøllerne. Beregningen er baseret på drivhusgasudledningen af kulkraftværkerne i det Østdanske område, angivet til 835 gram CO 2 pr. kwh leveret elektricitet. Det er den, der fortrænges, med vindkraften. Produktion: Går man efter den størst mulige produktion skal man vælge det andet projekt - to møller med en højde på 150 meter, hvor de to møller forventes at producere MWh og indtjene i alt 8 mio. kr. om året. Økonomi: Går man efter den bedste økonomi i projektet skal man nok vælge det første projekt - én høj møller på 150 meter. Her få man mest for pengene, både i forhold til forventet driftsresultat (34,1%) og i forhold til investeringen. For hver million der investeres, forventes der en årlig produktion på 494 MWh. Der er imidlertid kun en lille forskel mellem én stor og to store møller, både hvad angår driftsresultatet og investeringseffektivitet. Klimabidrag: Går man efter det største klimabidrag, så skal man vælge det andet projekt - to møller med en højde på 150 meter. Her bidrager man til en reduktion af drivhusgasser med tons. Men det tredje projekt to møller på 125 meter kan også være med. Her får man en reduktionen af drivhusgasser på tons. Vindmøller på Orø

4 Side 4 Der er muligvis plads til tre møller på 150 meter, hvis man går lidt nordligere end markeret på Figur 1. Der vil også være plads til 3-4 møller på 125 meter, hvis man i stedet vælger denne møllestørrelse. De økonomiske sammenhænge vil være proportionalt med beregningerne i bilag 2 og bilag Risikovurdering Generelt må man sige, at der på Orø er særdeles gode vindforhold. Det gælder også den placering, som er nærmere belyst i bilagene. Er der en økonomisk risiko forbundet med projekterne? Der er i bilag 1-3 foretaget en risikovurdering i forhold til følgende parametre: Levealder/- afskrivningsperiode, anlægssum, ydelse og markedsafregningsprisen. Risikovurderingerne viser generelt, at de forskellig risici er godt afdækket. I forhold til de tre projekter er der en rimelig afdækning af risikoen for henholdsvis afkortet afskrivning, forhøjet anlægssum og faldende ydelser, som alle er forhold, der kan tages højde for ved anlæg og drift af møllerne. Helt det samme er ikke tilfældet for markedsafregningsprisen (spotmarkedsprisen), som er den timepris, der opnås på elmarkedet. Prisen på spotmarkedet er en afgørende faktor for fastsættelse af den indtægt, som vindmølleprojektet kan regne med. Vindmølleproduceret el afregnes på følgende måde: For afregningsperioden får man den gennemsnitlige markedspris (spotmarkedets timepris) for perioden samt et statslig pristillæg. Uheldigvis har spotmarkedsprisen bevæget sig nedad over de seneste år - det er tilfældet for både spotmarkedsprisen i det Vestdanske område (Fyn, Jylland mv.) og for det Østdanske område (Sjælland med øer). For det Østdanske område kan det belyses med oversigten nedenfor: Figur 2. Udviklingen af timepriserne på spotmarkedet (afregningspriser) for perioden samt angivelse af nulpunkterne for de tre projektforslag Tallene er baseret på markedsdata fra Energinet.dk. Figuren viser, at markedsafregningsprisen (spotmarkedsprisen) er faldet fra 42 øre i 2010 til knap 18 øre i de første måneder i Vindmøller på Orø

5 Side Der er således tale om et fald på godt 58% fra 2010 til de første måneder af I bilag 4 er der redegjort nærmere for udviklingen. På årsbasis er der en stor svingning i priserne. Priserne fra den seneste måned (juni 2016) er på 25,11 øre pr. kwh. Figuren viser, at driftsresultat for det første projekt vil gå i nul med en afregningspris på 9,74 øre pr. kwh. For det andet projekt er det tilsvarende tal 9,86 øre pr. kwh. Det er utænkeligt, at markedspriserne kommer så langt ned. Vurderingen er derfor, at der for de to projekter ikke er risiko forbundet med markedspriserne niveau og udvikling. Figuren viser imidlertid også, at for det tredje projekt to møller på 125 meter vil være en større risiko, idet budgettet vil gå i nul ved en markedspris på 16,31 øre pr. kwh. Det er ikke så lagt fra den gennemsnitlige afregningspris i 2015 på 18,26 øre pr. kwh i det Østdanske område (se bilag 4) Sammenfatning På grund af de gode vindforhold på Orø er der generelt ingen risiko med etableringen af nye vindmøller til afløsning af de gamle på, som nu har nået et alder på 25 år. Når de gamle møller skal afløses, skal de afløses af større møller. Dels af økonomiske grunde og dels fordi de gamle møllestørrelser ikke produceres længere af vindmøllefabrikanterne. Det vurderes, at det er muligt at indplacere de større møller enten på 125 meter eller 150 meter på det bestående areal. Med møller på 150 meter forudsætter dog, at ejerne på den nordligt beliggende ejendom er indforstået, indgår i projektet eller stiller til ejendom til rådighed for et muligt vindmølleprojekt. Der er foreslået tre forskellige projekter. De hænger godt sammen produktionsmæssigt og økonomisk, og alle projekterne har et særdeles positivt klimabidrag. Projekterne kan bidrage til en reduktion af drivhusgasser på mellem tons. Vindmølleprojekterne bidrager samtidig til at øge den danske forsyningssikkerhed, fordi el-produktionen bliver baseret på lokale ressourcer. Man sparer på importen af op til tons kul og fjerner forureningen fra anvendelsen af kul. Det bør dog nævnes, at markedsprisen for produceret elektricitet ikke har udviklet sig så positivt over de senere år. For det tredje projekt to møller på 125 meter kan der være en vis risiko forbundet med de seneste års udviklingstendenser. Der er dog næppe tale om en betragtelig risiko. For de højere møller det første og det andet projekt vurderes det, at der slet ingen risiko er forbundet med tendenserne i markedspriserne. 5. Bilagsoversigt Bilag 1: Orø én møller på 150 meter, side 7 1. Projektforslag udgifter og indtægter, side Risikovurdering, side 8 1 Det bemærkes, at der i beregningerne er forudsat et tilskud til balanceringsomkostninger på 2,3 øre pr. kwh over hele møllens levetid. Denne sats er nedsat til 1,8 øre pr. kwh over 20 år fra tidspunktet for vindmøllens nettilslutning; jvf. den nye lov:»lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi«, Lov nr. 629 af 8. juni 2016, 1, stk Det har ikke en afgørende betydning for de økonomiske vurderinger, men nedsætter dog indtægten. Det korrigeres ved en senere udgave. Vindmøller på Orø

6 Side 6 Bilag 2: Orø to møller på 150 meter, side 9 3. Projektforslag udgifter og indtægter, side Risikovurdering, side 10 Bilag 3: Orø to møller på 125 meter, side Projektforslag udgifter og indtægter, side Risikovurdering, side 12 Bilag 4: Udvikling i markedspriser (spotpriser), side 13 Bilag 5: Orø - Produktion på eksisterende møller, side 14 Bilag 6: Oversigt over den anvendte mølletype, side 16 - Vestas mølle på 3.45 MW med en totalhøjde på 150 meter, V MW Bilag 7: Oversigt over den anvendte mølletype, side 17 - Vestas mølle på 3.45 MW med en totalhøjde på 125 meter, V MW Vindmøller på Orø

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16 Bilag 6: Oversigt over de anvendte mølletyper Møllen på 150 meter totalhøjde (navhøjde på 82 meter) Vindmøller på Orø

17 Side 17 Bilag 7: Oversigt over de anvendte mølletyper Møllen på 125 meter totalhøjde (navhøjde på 69 meter) Vindmøller på Orø