Miljørapport Vindmøller på Odense ny havneterminal ved Munkebo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørapport Vindmøller på Odense ny havneterminal ved Munkebo"

Transkript

1 Miljørapport Vindmøller på Odense ny havneterminal ved Munkebo Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Miljøvurdering af Planer og Programmer (MV) Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf

2 KERTEMINDE KOMMUNE: Miljørapport - Vindmøller på Odense ny havneterminal ved Munkebo Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Miljøvurdering af Planer og Programmer (MV) August 2014 (UDKAST) Udarbejdet for: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Mail: Udarbejdet af: NIRAS Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C Landskabelig vurdering: CHRISTIAN ACHERMANN, Landskab & Planlægning Pasteursvej 24, 4. sal 1799 København Støj og skyggekast: EMD International A/S Niels Jernes Vej Aalborg Flagermus: Amphi Consult Niels Jernes Vej Aalborg Forside Visualisering af vindmøller med totalhøjde på 149,9 m Afstand omkring 1400 meter Kilde: Hasløv & Kjærsgaard Kort Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen

3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 5.6 Bemærkninger til fotostandpunkter Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resume Indledning Regeringens målsætninger Projektets baggrund Lovgivning Kommune- og lokalplanlægning Metode Væsentlige problemstillinger alternativet og andre alternativer Rapportens opbygning Projektbeskrivelse Teknisk beskrivelse Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering efter endt drift Anvendte stoffer og materialer Sikkerhedsforhold Landskabelige forhold Det naturgeografiske landskab Kulturlandskabet Landskabet i dag Vindmøllers visuelle påvirkning Valg af fotostandpunkter og visualiseringer Forhold ved naboer Afstand mellem vindmøller og de nærmeste naboer Støjpåvirkning Lavfrekvent støj Skyggekast alternativ Samlet vurdering af naboforhold International og national naturbeskyttelse Indledning og metode Eksisterende naturforhold Samlet vurderinger af påvirkning på natur Andre miljømæssige forhold Geologi og grundvand Ressourcer og affald Luftforurening og klima Andre forhold Rekreative interesser Forhold til lufttrafik Radiokæder og ledningsanlæg Trafiksikkerhed Socioøkonomiske forhold Kumulative påvirkninger Manglende viden Forhold ved naboer

4 11.2 Nedtagning af vindmøller Sundhed og overvågning Påvirkning af sundhed Overvågning Henvisninger Lovgivning Kilder Bilag Afværgeforanstaltninger Skyggekast Flagermus

5 2 IKKE TEKNISK RESUME Dette kapitel er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet samt Miljøvurderingen (MV) af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag som muliggør opstillingen af 3 vindmøller på Odense ny Havneterminal ved Munkebo. Projektbeskrivelse Projektet omhandler 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m hver med en kapacitet på op til 3,3 MW. Vindmøllerne vil have et fundament på ca. 20 x 20 m, mens vingernes diameter er på op til 120 meter. Vindmøllerne vil være malet hvide og afmærket med to lavintensive røde faste lys på toppen af nacellen (vindmøllehuset). Middelvinden i området er god set i forhold til kommunens vindressourcer som helhed. Der findes områder i kommunen med lidt højere vindhastigheder længere mod nordøst, men disse områder kan ikke udnyttes grundet landskabelige værdier. En middelvind på 7.5 m/s er en udmærket ressource som grundlag for et bæredygtigt projekt. Vindmøllerne forventes at kunne producere omkring 30 GWh årligt, svarende til det årlige el-forbrug i ca enfamilieshuse med et gennemsnitligt årsforbrug på kwh. Dette betyder at møllerne forventes at kunne forsyne både industriområdet Lindø Port of Odense samt dele af Munkebo med strøm. Vindmøllerne skal placeres på den endnu ikke etablerede Odense Havneterminal ved Munkebo, se Figur 2-1. Figur 2-1: Oversigtskort for projektet. Anlæg af vindmøllerne inklusiv fundament, vil kunne ske både fra vand eller landsiden. Selve anlægsperioden, fra vej etableres til vindmøllerne tages i brug, forventes, at tage ca. 6 mdr. I driftsperioden vil der være et minimum af transport til vindmøllerne ved eftersyn og fejlmeddelelser. Det forventes, at projektet vil have en levetid i op til 30 år. Efter endt brug vil vindmøllerne blive nedtaget. Dette vil ske på samme måde som ved etablering. Op til 80 % af vindmøllekomponenterne 3

6 kan på nuværende tidspunkt genbruges og der forskes i at udvide dette. Ved de nyeste afprøvede vindmøller, som er godkendt af Energistyrelsen og hvor der er krav om løbende eftersyn er risikoen for havari minimale. Lynnedslag vil kunne forekomme ofte, men der er etableret sikkerhedsforanstaltninger som afleder lyn fra vindmøllerne. Vindmøllernes placering ved kysten øger risikoen for isdannelse på vinger og nacellen ved særlige vejrforhold om vinteren. Vindmøllerne vil have en sikkerhedsfunktion som stopper vindmøllen under disse forhold, så isen ikke slynges langt væk. Ved opstart efter et stop pga. isdannelse, kan der være risiko for nedfald af overskydende is lige under vindmøllen. Dette kan give behov for skiltning af risikoen for isnedfald eller anden foranstaltning. Landskabelige forhold Vurderingerne af vindmøllernes påvirkning af landskabet sker ud fra en analyse af eksisterende viden, rekognoscering i området samt en visualisering, hvor vindmøllerne indtages på fotos, taget fra udvalgte punkter i området. Landskabet i området ved Odense ny Havneterminal fornemmes i dag som et stort og åbent landskab, der allerede i dag er præget af både store vindmøller og høje havneanlæg. En placering af nye vindmøller vil fra mange vinkler ikke have den store indflydelse på det nuværende udtryk. Set fra nord vil området præget af tekniske anlæg dog udvides mod øst. Vindmøllerne vil være mest visuelt fremtrædende fra de nærmeste landområder ved Boels Bro, samt de dele af Munkebo by som vender ned mod havneområdet. Fra dele af de omkringliggende områder kan vindmølleopstillingen virke skæv eller visuelt ulogisk, da vindmøllerne følger molen fremfor at stå på en lige linje. Men vindmøllernes tætte visuelle samspil med andre tekniske struktur, tårne, kraner, og bygninger vil sløre opstillingens skævhed. Forhold ved naboer Påvirkninger ved naboer kan være støj, visuelt og skyggekast, hvilket er beregnet i WindPRO af EMD International. Beregningerne er baseret på en mulig vindmølletype som illustration af at projektet kan overholde krav til støj og andre forhold. Såfremt en anden vindmølletype bliver valgt til projektet, vil det sikres at grænserne for støj, lavfrekvent støj samt skyggekast overholdes. Afstanden mellem nabobeboelse og vindmøllerne skal minimum være fire gange vindmøllernes totalhøjde dvs. ca. 600 m. Dette overholdes ved alle beboelser. Vindmøllerne vil overholde støjkravene fra vindmøllebekendtgørelsen, se Tabel 2-1. Tabel 2-1: Støjkrav ifølge vindmøllebekendtgørelsen Beboelse i det åbne land Støjfølsomme arealer 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 42 db (A) 1 44 db (A) 37 db (A) 39 db (A) 1 db(a) = A vægtet støjniveau målt i decibel. db(a) anvendes om den menneskelige hørelse, hvor 0 db(a) er høregrænsen. 4

7 Der stilles ligeledes krav i forhold til den lavfrekvente støj for beboelse i det åbne land og ved støjfølsom anvendelse. Den lavfrekvente støjgrænse ligger på 20 db(a) beregnet indendørs. Skyggekast er hvor vinger i bevægelse rammer en overflade og der derfor opstår en skygge, der bevæge sig og som kan virke generende. Der stilles ingen krav til, hvor mange timer naboer til vindmøller bør tolerere skyggekast. Miljøministeriets vejledning til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast om året. Boels Bro nr. 9 og 11 samt sommerhusene, Boels Bro nr vil blive udsat for skyggekast over 10 timer. Samlet set er det naboerne øst for vindmølleprojektet som bliver påvirket mest af nye vindmøller, især Boels Bro nr. 9 og 11. International og national naturbeskyttelse Naturforhold i umiddelbar nærhed af projektområdet er beskrevet. Selve projektområdet vil på anlægstidspunktet være nyanlagt havneområde og vurderes derfor ikke at være omfattet af beskyttet natur, levested for beskyttede arter eller yngle- og rastested for arter på Habitatdirektivets bilag IV. Miljørapporten indeholder desuden en vurdering af, om projektet vil medføre væsentlige påvirkninger af naturforholdene i omkring anlægsområdet, og om der eventuelt skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at beskytte plante- og dyreliv. Beskrivelsen af naturforholdene er baseret på tilgængelige skriftlige kilder og kort samt besigtigelser for flagermus. Undersøgelserne for flagermus har til formål at belyse forekomsten af flagermusarter i nærområdet omkring de fremtidige vindmøller. Der lægges desuden vægt på undersøgelse af områdets mulige funktion som jagtområde og ledelinje for flagermus. Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord er beliggende ca. 1,25 km vest for projektområdet. Det internationale naturbeskyttelsesområde består af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og habitatområde nr. 94, hvis grænser er sammenfaldende På baggrund af projektets karakter og projektområdets beliggenhed udenfor habitatområdet, vurderes det ikke relevant at inddrage Natura 2000-områdets naturtyper og art (skæv vindelsnegl) i miljørapporten. Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord er udpeget af hensyn til fem ynglende bilag 1 fuglearter: Rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne samt store forekomster af fire arter af trækfugle: Sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne. Disse arter er indeholdt i miljørapporten. Derudover forekommer der andre fugle af interesse i området (havørn, sorthoved måge og dværgterne), som ligeledes er indeholdt i vurderingerne. En række arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV, er inkluderet i miljørapportens vurderinger, herunder dokumentation af forekomst af dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus og Myotis sp. Påvirkningen på habitatnaturtyper og art på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er ubetydelig. Det vurderes, at kortvarige forstyrrelser af ynglende og rastende fugle i nærområdet kan finde sted under anlægsarbejde, men at forstyrrelserne ikke har et omfang, der skader det tilstødende Natura område. Det vurderes dog, at sådanne forstyrrelser vil være så begrænsede i tid og rum, at de er uden varig betydning på bestandsni- 5

8 veau. Den længerevarende forstyrrelse fra driften vurderes heller ikke at have negativ betydning på bestandsniveau. Anlæg og drift af vindmøllerne ændrer ikke på naturtyper, der fungerer som potentielle raste- og ynglesteder for padde og markfirben på habitatdirektivets bilag VI. Det vurderes af anlægs- og afviklingsfasen vil have en ubetydelig påvirkning på flagermus. Påvirkningen på flagermus i driftsfasen, herunder på bestanden af de registrerede dværgflagermus og brunflagermus vurderes til at være mindre. Vindmøllerne etableres på fremtidigt nyt havneareal og projektet vurderes ikke at kunne påvirke omkringliggende naturområder. Andre miljømæssige forhold Andre miljømæssige forhold er geologi og grundvand, ressourceforbrug og affald samt luftforurening og klima. Da området hvor vindmøllerne skal placeres er et nyanlagt havneområde, sker eventuelle påvirkninger på grundvandet og geologien ved havneanlæggelsen og ikke ved etablering af vindmøller. Generelt vil der primært være en positiv påvirkning på ressourcer, affald, luftforurening og klimaet, da vindmøllernes energiproduktion vil minimere forbruget af fossile brændsler såsom kul. Andre forhold Andre forhold der er behandlet i miljørapporten dækker over rekreative interesser, forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg, trafiksikkerhed samt socioøkonomiske forhold. Der er rekreative interesser tæt på vindmølleprojektet i form af Boels Bro Bådehavn. Herfra vil vindmøllerne kunne høres og fylde meget visuelt. Om aften vil de dele af året ved solnedgang opleve skyggekast som kan gøre den rekreative oplevelse mindre interessant. Derudover er der rekreative interesser knyttet til aktiviteter på fjorden mere generelt. Trafikstyrelsen skal sikre, at vindmøllerne ikke bliver til fare for flytrafikken, derfor stilles der krav til afmærkning af vindmøllerne med lavintensivt rødt ikke blinkende lys på nacellen. Der er ingen registrerede radiokæder eller ledningsanlæg i nærheden af projektområdet. Operatør med tilladelse til at sende indenfor en afgrænset flade bliver hørt i den offentlige periode. I forbindelse med anlæg- og nedtagningsfasen vil der være en del transporter heriblandt en del store transporter. Politiet vil her sikre trafiksikkerheden. Herudover vurderes der ikke at være trafiksikkerhedsmæssige udfordringer. Opstilling af vindmøller kan muligvis få nogle socioøkonomiske konsekvenser for lokalområdet til trods for, at lovgivningen stiller krav til hvad naboer må udsættes for af støj, skyggekast m.m. VE-loven, giver mulighed for at få del i vindmølleprojektet eller økonomisk erstatning for tab af ens boligværdi. Derudover udbyder Energi Fyn yderligere 10% af projektet til naboer indenfor 1 km inklusiv sikkerhedsstillelse for finansiering af disse ekstra 10% vindmølleanparter. Som yderligere tiltag etablerer Energi Fyn en vindpulje med midler, der skal gå til realisering af lokale almennyttige initiativer og projekter i lokalområdet. Vindpuljen indeholder midler svarende til 0,5% af Energi 6

9 Fyns omsætning i projektet, og vil blive administreret af lokale borgere og interessenter. Det er vurderet at projektet vil have en mindre positiv påvirkning på de socioøkonomiske forhold lokalt i og ved Munkebo. Kumulative påvirkninger Det er vurderet at der potentielt kan være en kumulativ påvirkning med de eksisterende vindmøller på Dræby Fed. De kumulative påvirkninger er vurderet til at være mindre. Manglende viden Miljørapporten indeholder beregninger af støj, lavfrekvent støj og skyggekast af en specifik vindmølletype. I forbindelse med endelig valg af vindmølletype, beregnes støj, lavfrekvent støj samt skyggekast for den specifikke vindmølletype således, at det sikres, at projektet overholder alle krav. I forbindelse med nedtagning af vindmøllerne, vil der til den tid blive stillet krav til både sortering og genanvendelse af de enkelte vindmøllekomponenter. De nøjagtige krav er ikke mulige at forudsige på nuværende tidspunkt. Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at det kan være nødvendigt med afværgeforanstaltninger i relation til skyggekast for 2 naboer, samt i eventuelt i relation til flagermus. Udover dette, er det ikke vurderet relevant med afværgeforanstaltninger. De afværgeforanstaltninger der foretages i forbindelse med etableringen af Odense ny Havneterminal regnes som dækkende for tab af habitat for lokale fugle. De specifikke afværgeforanstaltninger vil blive aftalt mellem Energi Fyn og Kerteminde Kommune i forbindelse med udarbejdelse af VVM tilladelsen. Sundhed og overvågning Vindmøllerne vil reducere udledningen af CO 2 med mellem og tons over 30 år. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a. kvælstofoxider og svovldioxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og menneskets sundhed. El-produktion fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i det omfang, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Den støj som kommer fra større vindmøller, som i dette projekt, er hovedsageligt suset fra vingerne som opstår når de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Da støj både har en fysisk og psykisk effekt har Miljøstyrelsen fastsat et maksimalt støjniveau på 42 db(a) for vindmøller ved enkeltboliger i det åbne land og 37 db(a) for støjfølsomme områder gældende for vindhastigheder på 6 m/s (boliger m.m.). Miljørapporten redegør for støjreglerne for vindmøller. Når solen skinner og vinden blæser opstår der en skygge fra vindmøllerne som bevæger sig hen over en flade. Dette skyggekast kan virke generende for de folk der opholder sig i skyggen. Genen kan både forekomme inde i boligen, såvel som ved ophold udendørs arealer, hvor skyggen fejer hen over jorden. Miljørapporten redegør for den potentielle påvirkning fra skyggekast. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse til vindmøllernes støjemission, og der kan blive stillet betingelse om afværgelse af skygge- 7

10 kast. Det er kommunen, som fører miljøtilsyn med vindmøllerne og således skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Endvidere skal kommunen sikre sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. 8

11 3 INDLEDNING Denne miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter på Odense Havneterminal ved Munkebo i Kerteminde Kommune. Rapporten redegør for fravalg af alternativer til projektet samt vurderer på 0- alternativet, hvor vindmøllerne ikke bliver opstillet. Miljørapporten indeholder både Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) samt Miljøvurderinger af Planer og Programmer (MV). Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet på Odense Havneterminal ved Munkebo, er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne miljørapport. 3.1 Regeringens målsætninger Der har eksisteret flere politiske energiaftaler omkring fremme af alternativ energi i Danmark. Den seneste energiaftale er fra 22. marts 2012 og rækker frem til Energiaftalen har til formål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Udbygningen af vindkraft er en væsentlig del af aftalen, hvor det er målet at vindkraft i 2020 skal dække halvdelen af vores elforbrug mod ca en tredjedel i dag 2. Samlet set forventes det, at elproduktionen fra vindkraft stiger til at være 18,0 TWh. Dette skal ske ved en kombination af etablering af vindmøller til havs, kystnært og på land. Aftalen betyder bl.a. at der etableres 400 MW på Horns Rev inden 2020 og 600 MW havvindmøller på Kriegers Flak inden 2022, at der etableres yderligere 500 MW kystnære havvindmøller frem mod 2020, at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landvindmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020 hvormed landvindmøllekapaciteten forventes at stige med 500 MW på trods af nedtagning af gamle vindmøller. 3.2 Projektets baggrund Kerteminde Kommune har modtaget en ansøgning fra Energi Fyn med lodsejertilladelse til opstilling af 3 vindmøller på Odense Havns nye havneterminal ved Munkebo. Forud for denne miljørapport er der afholdt en indledende idéfase blandt borgere og interessegrupper, hvor en idéfolder er sendt i offentlig høring (26. marts 23. april 2014), og Kerteminde Kommune har afholdt borgermøde (25. marts 2014). På den baggrund er det besluttet at gå videre med planlægningen for vindmøller ved Odense Havneterminal ved Munkebo ved udarbejdelsen af en miljørapport samt kommuneplantillæg og lokalplan. Figur 3-1 og Figur 3-2 viser placeringen af vindmøllerne samt lokalplanen 233 Havneterminal ved Lindø. Heraf ses det hvordan vindmøllerne følger den nye havneterminals krumning og dermed afspejler den moleudformningen. 2 9

12 Figur 3-1: Oversigtskort for projektet. Den nye havneterminal og projektets vindmøller ligger nord for Munkebo by og vest for Boels Bro Bådehavn. Ved Munkebo by er det kolonihaverne ved Lindøgårdsvej samt boligområderne ved Kildegårdsvej og Højvangen som ligger nærmest vindmøllerne. Syd for Boels Bro Bådehavn ligger de nærmeste boliger til vindmøllerne; Boel Bro nr Derudover ligger der enkelte sommerhuse (Boels Bro nr ) og andre boliger i området. Figur 3-2: Oversigtskort med lokalplan for havneområdet. De tre vindmøller med en totalhøjde 3 fra 125 meter og op til 150 meter skal placeres på indersiden af den nye havneterminal. Vindmøllerne placeres i lokalplanens delområde 3 og 4, der er udlagt til havnerelaterede erhverv. Lokalplanen muliggør ikke opstilling af vindmøller og der er derfor udarbejdet forslag til ny lokalplan for projektet. Projektområdet er ikke udpeget til vindmølleområde i Kerteminde Kommuneplan 2013 eller den af Kerteminde Kommune igangsatte 3 Afstanden fra tårnets bund til vingespids, når denne er højest over terræn. 10

13 temaplan for vindmøller. Kommuneplanen indeholder dog retningslinjer for vindmøller, der skal tages hensyn til ved planlægning af et nyt projekt. I den eksisterende lokalplan (233) er der udlagt en vejadgang til havnen. Denne etableres således at den ligeledes kan vejbetjene de nye vindmøller når de er i drift. Under etableringsfasen, indtil havneterminalen er fuldt udbygget, vil der blive anlagt en midlertidig vej langs med havneterminalens inderside (delområde 4 og 5). Denne vej vil servicere vindmøllerne indtil vejadgangen i Lokalplan 233 er etableret Vindressourcer Den regionale vindressource for Nordfyn er vist på Figur 3-3. Vindhastigheden ligger gennemsnitligt på 8 m/s og der er i projektet beregnet med en gennemsnitlig vindhastighed på 7,5 m/s pga. opdatering af vinddatagrundlaget, lokale lægivere samt en mindre navhøjde (94 m fremfor 100 m i ressourcekortet). Figur 3-3: Vindressourcekort for Nordøst Fyn. Middelvinden i området er god set i forhold til kommunens vindressourcer som helhed. Der findes områder i kommunen med lidt højere vindhastigheder længere mod nordøst, men disse områder kan ikke udnyttes grundet landskabelige værdier. En middelvind på 7.5 m/s er en udmærket ressource som grundlag for et bæredygtigt projekt Lokal forankring Energi Fyn har i processen afholdt møder for borger og andre interesserede d. 13. maj 2014, 3 juni 2014 samt arrangeret en bustur for interesserede til Troldhede vindmøller d. 15. juni

14 Derudover har Energi Fyn etableret en følgegruppe bestående af lokale borger og interessenter, der allerede har afholdt et møde og planlægger yderligere møder i takt med at projektet udvikles. Som supplement til Køberetsordningen, som sikrer, at 20% af projektet udbydes til kostpris til naboer indenfor 4,5 km, udbyder Energi Fyn yderligere 10% til naboer indenfor 1 km inklusiv sikkerhedsstillelse for finansiering af disse ekstra 10% vindmølleanparter. Energi Fyn har desuden besluttet at etablere en vindpulje med midler, der skal gå til gode initiativer i lokalområdet. Vindpuljen indeholder midler svarende til 0,5% af Energi Fyns omsætning i projektet, og skal bidrage til at realiserer lokale, almennyttige initiativer og projekter, som har til formål at udvikle lokalområdet. Vindpuljen vil blive administreret af lokale borgere og interessenter. Lokale borgere vil også få mulighed for at engagere sig i projektet i forbindelse med uddannelsesmæssige, kulturelle formål mm. Eksempelvis kan møllernes nederste 1-1½ meter bliver dekoreret af lokale børnehaver/skoleklasser, der kan arrangeres ekskursioner til møllerne, hvor børn og unge kan lære om vedvarende energiproduktion, møllerne og deres produktion kan blive anvendt til uddannelsesmæssige og forskningsmæssige formål m.m. 3.3 Lovgivning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor vindmøller kan opstilles samt hvor det er mest hensigtsmæssigt. Nedenfor er der foretaget en gennemgang af de love, bekendtgørelse og planer, der specifikt berører projektet ved Odense Havneterminal ved Munkebo og en redegørelse for, hvordan projektet forholder sig til dem Planloven Ifølge planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013) må anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentlig, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Planloven fastlægger desuden, at større bygge- og anlægsarbejde, herunder etablering af vindmøller ikke kan gennemføres før udarbejdelse af en lokalplan VVM-bekendtgørelsen Efter bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 27/12/2013) skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmøller med totalhøjde på over 80 meter eller for grupper af vindmøller med mere end 3 vindmøller. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Formålet er ligeledes at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før der tages endelig stilling til projektet. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets mulige påvirkninger af det omgivende miljø, både på kort og langt sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativer, som minimum 0- alternativet, skal undersøges, vurderes og beskrives. 0-alternativet, er konsekvensen af, at projektet ikke bliver gennemført. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives i VVM-redegørelsen. 12

15 3.3.3 Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøller skal i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) vurderes gennem en miljørapport. Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, som stilles til en VVM-undersøgelse. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af Vindmøllecirkulæret Cirkulæret om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009) pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier samt jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde, og ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ikke betydende. I vejledningen til cirkulæret anbefales, at naboer til vindmøller ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Ved denne beregningsmetode indgår statistiske data for både antallet af solskinstimer samt den fremherskende vindretning og vindstyrke Vindmøllebekendtgørelsen (støj) Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011), i daglig tale kaldet vindmøllebekendtgørelsen. Denne fastlægger krav til støjgrænserne, grænserne for lavfrekvent støj samt hvilke måle- og beregningsmetoder, der skal anvendes. På grund af baggrundsstøj især fra vindens susen i træer og buske kan der ikke laves tilstrækkelige nøjagtige målinger af støjen fra vindmøllerne ved naboerne. Derfor er det i loven bestemt, at støjen ved naboerne beregnes ud fra den støj som vindmøllerne udsender. Støjen måles altså tæt på vindmøllerne i vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Beregningen forudsætter altid, at der er medvind fra vindmøllerne så støjen ved naboerne er højest mulig. Støjkravene til vindmøller er forskellige alt efter om man befinder sig ved beboelser i det åbne land eller på støjfølsomme arealer, som f.eks. rekreative områder eller boligområder. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. 13

16 Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Lavfrekvent støj Vindmøllebekendtgørelsen stiller desuden krav til de samlede grænseværdier for lavfrekvent støj Lavfrekvent støj er teknisk defineret som støj i frekvensintervallet Hz (mellem 10 og 160 svingninger pr. sekund).. Det betyder, at den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke må overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Generelt Ved opførelse af vindmøller, skal der indsendes en anmeldelse til kommunen. Ved realisering af den første vindmølle i området, skal det desuden påvises, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladelige vindmøller i området kan overholde Miljøministeriets støjkrav. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af denne rapport skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse ved det ansøgte projekt. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at bekendtgørelsens krav bliver overholdt Naturbeskyttelsesloven og internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) beskytter særlige naturtyper ( 3 områder) og fastlægger herudover bl.a. beskyttelseslinjer for kyster, søer, vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Loven indeholder også bestemmelser for internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder. Natura 2000 er en fællesbetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområder er naturområder, der er beskyttet efter Habitatdirektivet (92/43/EØF af 21/05/1992) og fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF af 02/04/1979) der forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Hvert område er udvalgt for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter (områdets udpegningsgrundlag). Heraf er nogle arter og naturtyper særligt prioriterede i de enkelte områder. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr af 28/08/2013) fastsætter, at anlægsprojekter, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. 14

17 Ifølge bestemmelserne om luftfartsafmærkning af vindmøller (Trafikstyrelsen, 2014) skal vindmøller med totalhøjde på 100 meter til og med 150 meter skal afmærkes med hvid farve og 2 lavintensive faste røde lys. Under særlige omstændigheder kan Trafikstyrelsen kræve supplerende afmærkning Lov om fremme af vedvarende energi Nye vindmøller ved Odense Havneterminal ved Munkebo vil være omfattet af bestemmelserne i VE-loven (LBK nr af 25/11/ 2013). Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for vindmølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, kan anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand nærmere end 6 gange totalhøjden af de planlagte vindmøller, skal ikke indbetale gebyr. Andre ejere skal indbetale et gebyr på kr. til Energinet.dk for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af vindmøllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter endvidere, at inden opstillingen af vindmøllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højest 4,5 km fra opstillingsstedet. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Derudover giver VE-loven ligeledes kommunen mulighed til at søge om penge til initiativer, der kan iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på vand. Størrelsen af tilskuddet er afhængig af nye MW opstillede i kommunen. Lokale vindmøllelav eller andre initiativgrupper kan ligeledes søge om finansiering af forundersøgelser med henblik på opstilling af vindmøller. 3.4 Kommune- og lokalplanlægning Projektområdet ligger i Kerteminde Kommune på den planlagte nye havneterminal i Odense Havn ved Munkebo. Området er ikke udpeget til vindmølleområde i Kerteminde Kommuneplan Området ligger i lokalplan 233 Havneterminal ved Lindø som gør det muligt at udvide havnearealet nordøst for Lindø Port of Odense Industripark. Lokalplanen muliggør dog ikke placering af vindmøller. Det fremgår af Kerteminde Kommunes planstrategi og kommuneplan, at kommunen vil arbejde for udpegning af arealer til vindmøller i en temaplan. Kerteminde Kommuneplan 2013 indeholder ligeledes en række retningslinjer for opstilling af vindmøller. Temaplanen for vindmøller i Kerteminde Kommune er under udarbejdelse. For at muliggøre opstilling af vindmøller på havneterminalen skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, indeholdende retningslinjer og rammer for projektområdet. Dette sker blandt andet med baggrund i en VVM-redegørelse. Der skal ligeledes udarbejdes en lokalplan, der giver mulighed for opstilling af vindmøller på området samt vejadgang. 15

18 3.5 Metode Miljørapportens vurderinger er gennemført ud fra en metode udviklet af NIRAS med udgangspunkt i bilag 3 til EU s VVM-direktiv (2011/92/EU af 13/12/ 2011), som er implementeret i dansk lovgivning. Metoden er vedlagt som bilag 1. Hovedformålet med vurderingsmetoden er at sikre, at vurderingen af miljøpåvirkninger tager udgangspunkt i de fastlagte termer: Grad af forstyrrelse, vigtighed, sandsynlighed og varighed. Samtidig er formålet at øge gennemsigtligheden af de udførte vurderinger og sikre uddybende argumentation. Formålet er desuden at foreslå mulige afværgeforanstaltninger og at opgøre de resterende miljøpåvirkninger som grundlag for myndighedernes vedtagelse eller afslag til et givent projekt. 3.6 Væsentlige problemstillinger Generelt er der mange problemstillinger som går igen ved opstilling af vindmøller uanset placeringen. Det er emner som landskabelige forhold og forhold til naboer i form af støj og skyggekast. Der er også forhold til international og national naturbeskyttelse, radiokæder og ledninger, socioøkonomiske forhold, påvirkning af sundhed og klima, der går igen. Borgerne fik mulighed for i den indledende offentlige debat at stille spørgsmål og komme med ideer til hvad miljørapporten skal undersøge. Kerteminde Kommune har modtaget 2 bemærkninger i idéfasen, omhandlende: Bemærkning vedr. afstandskrav til vindmøller, arbejdsmiljø for medarbejdere på den nye havneterminal samt mulighed for etablering af vindmøllerne offshore. Bemærkning vedr. de landskabelige konsekvenser herunder opstillingsmønster for vindmøllerne. Kerteminde Byråd har på baggrund af dette besluttet at nærværende miljørapport skal udarbejdes, jf. brev af 4 juli 2014, dokument nr Ovennævnte emner er adresseret i miljørapport, dog er arbejdsmiljø for medarbejdere på den nye havneterminal er ikke medtaget, da overholdelse af arbejdsmiljøregler påligger arbejdsgiver 4. Derudover er der i forbindelse med afholdelse af borgermøder afholdt af Energi Fyn, blevet fremhævet følgende problemstillinger: Afstand, støj, lavfrekventstøj samt skyggekast De visuelle påvirkninger Påvirkninger på mennesker (boligpriser, rekreative forhold, kulturhistorie m.m.) Natur, herunder fugle og flagermus Reetablering af området efter endt drift Kontrol vedr. overholdelse af støj og skyggekast og herunder afværgeforanstaltninger alternativet og andre alternativer 0-alternativet er de nuværende forhold sammen med en fuldt etableret havneterminal, da lokalplan er vedtaget og VVM tilladelse givet til projektet. Det betyder, at den påvirkning vindmøllerne forventer, at have på blandt andet naboerne ikke vil forekomme. Til gengæld vil gevinsterne ved projektet med hensyn til energiproduktion, klima og emissioner heller ikke realiseres. 4 %2020%20spg%20skriftlig/Arkiv/2013/10/S%2093.aspx 16

19 Etablering af erstatningsnatur i forbindelse med anlæggelse af havneterminalen er forudsat gennemført i definitionen af 0-alternativet. Af andre alternativer er forskellige placeringer af vindmøllerne overvejet, herunder en placering hvor vindmøller står på en lige linje med jævn indbyrdes afstand. Dette har dog vist sig at resultere i en uhensigtsmæssig begrænsning af arealanvendelsen af den kommende havneterminal. Ligeledes er det ikke muligt, at etablere vindmøllerne på den nordvestlige del at havneterminalen, da dette område vil blive anlagt som havnekaj med dertilhørende kraner m.m. Derudover har der været set på andre vindmøllestørrelser samt andet antal af vindmøller, hvilket har vist sig ligeledes ikke at være en mulighed på grund af kravet om overholdelse af støjkrav, samt ønsket optimal energiudnyttelse af vindressourcen. Energi Fyn har undersøgt andre placeringer i Kerteminde Kommune samt placeringer til havs, og har ikke identificeret andre egnede områder. En placering til havs vil fordyre projektet i sådan en grad at det ikke er økonomisk rentabelt, en placering f.eks. ved Gabet eller den del af kommunen vil stride imod kommunens retningslinjer vedr. landskabskarakterer. Det har umiddelbart ikke været muligt at lokaliserer en økonomisk fordelagtig placering af vindmøllerne nær motorvejen. En anden placering af vindmøller er derfor ikke behandlet som et alternativ i miljørapporten da dette vil være at betragte som et separat projekt. Miljørapporten indeholder vurderinger på 0-alternativet, men vurderinger ikke på ovennævnte alternativer. 3.8 Rapportens opbygning Rapportens opbygning tager udgangspunkt i de største miljømæssige udfordringer ved opstilling af vindmøller, men også de miljømæssige fordele. Indledningsvist indeholder miljørapporten et ikke tekniske resume, som skal udarbejdes som del af en VVM-redegørelse. Derefter følger nærværende indledende kapitel (3), som giver en kort projektbeskrivelse samt beskrivelse af den væsentligste lovgivning og planlægning for området. En deltaljeret projektbeskrivelse af vindmøllerne kommer i 4. kapitel. Det indeholder beskrivelsen af adgangsforhold, arbejdsområde samt aktiviteter og sikkerheden i anlægs- og driftsfasen. Dertil beskrives hvordan reetableringen skal foregå. De 5 næste kapitler omhandler beskrivelserne af problemstillingerne. Det er de landskabelige forhold, forhold ved naboer samt påvirkning af natur og miljø. Her belyses potentielle påvirkningerne og der udarbejdes vurderinger af eventuel nødvendighed for afværgeforanstaltninger. Vindmøller på op til 150 m vil kunne ses og visualiseringer er et væsentlig element i at lave en landskabelig vurdering. Sammen med en vurdering af de eksisterende landskab vil dette danne baggrund for den samlede vurdering af de landskabelig påvirkninger i kapitel 5. Et meget omdiskuteret emne er forholdet ved naboerne til vindmøller. Det er især støj og lavfrekvent støj, der debatteres, men også skyggepåvirkningen og afstanden debatteres. I kapitel 6 vurderes forholdene for naboerne samlet. 17

20 I kapitel 7og 8 behandles påvirkningen af natur og miljø. Afsnittet beskriver påvirkningen af de nærmeste naturområder, både nationale og internationale men også de miljømæssige konsekvenser som påvirkning af klima og brug af ressourcer og affaldsproduktion. Der er en række andre forhold, som skal beskrives og det 9. kapitel samles op på disse. Det er beskrivelse af forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg samt socioøkonomiske forhold. I kapitel 10 er der redegjort for de kumulative påvirkninger fra projektet og i kapitel 11 er der redegjort for manglende viden i udarbejdelsen af miljørapporten. Kapitel 12 adresserer sundhed og overvågning, som skal udarbejdes som følge af lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Påvirkning af sundheden samler op på afsnittet om forholdet til naboer, men ser også på menneskes sundhed i et bredere perspektiv. Overvågning beskriver hvordan miljøpåvirkningerne omkring vindmøllerne foreslås overvåget efter opstilling. Sidste kapitel i rapporten (13) præsenterer eventuelle afværgeforanstaltninger. 18

21 4 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beliggende på den planlagte Odense Havneterminal ved Munkebo. Området er et moderne erhvervsområde, beliggende nordøst for Lindø Port of Odense Industripark med gode adgangsforhold til lands samt til vands. Uanset valg af vindmølletyper vil det typiske danske møllekoncept blive anvendt. Det vil sige en opvindsmølle med en rotor med tre vinger, lukket rørtårn og omløbshastighed med uret. Projektet etableres ud fra en levetid på op til 30 år. Efter projektafslutning er ejeren af anlægget forpligtiget til at reetablere området ved at fjerne anlæggets bestanddele ifølge aftale mellem lodsejer og vindmølleejer. Vindmøllerne har en teknisk levetid på år og med en projektlevetid på 30 år, er der mulighed for at forlænge vindmøllernes levetid ved udskiftning af vindmøllekomponenter eller hele vindmøllen. Anlægget etableres generelt under hensyntagen til planlagte arealanvendelse og aktiviteter i området omkring vindmøllerne. 4.1 Teknisk beskrivelse Fundament Alle tre vindmøllefundamenter vil anlægges ens, og alle blive baseret på betonfundamenter. Fundamenterne vil blive udført med underkanten af fundamentet i ca. 3 meters dybde. Fundamentets størrelse under jorden vil være ca. 20 x 20 meter med en tykkelse varierende fra 1 til 2 meter. Når vindmøllen efter endt drift skal nedtages, vil fundamenter og elkabler blive fjernet i henhold til aftale mellem Odense Havn og Energi Fyn Vindmølle Til brug for vurdering af projektets påvirkninger på miljøet er i nærværende VVM redegørelse anvendt et scenarium med 3 stk. 3,3 MW vindmøller. Det forventes, at de nye vindmøller vil have en navhøjde på mellem meter og en rotordiameter på mellem meter, og højden til øverste vingespids vil blive op til 150 meter. Hoveddata for vindmøllerne er dels angivet i Tabel 4-1. Tabel 4-1: Hoveddata for vindmøllerne. Elektrisk effekt 3,0 3,3 MW Rotordiameter Navhøjde Fundamentsoverkant Kote 2-4 m Højde til øverste vingetip (totalhøjde) Op til 150 m Farve Hvid (RAL 7035 for minimum vinger, nacelle samt øverste 2/3 dele af vindmølletårnet) En sammenligning mellem denne vindmøllestørrelse og kendte tekniske anlæg kan ses i Figur 4-1 og Figur 4-2 viser en skitse med maksimale mål for vindmøllerne. 19

22 Figur 4-1: Skitse over vindmøller i tekniske landskaber. 20

23 bunden og omkring 3 meter i toppen. Den præcise diameter afhænger af, hvilken vindmølletype der vælges. Tårnet er sammensat af 2 3 stålrørselementer. Rotoren består af et nav, hvorpå der er fastgjort 3 vinger. Vingerne er fastgjort i lejer, der betyder, at vingernes vinkel automatisk reguleres i forhold til vinden. Frihøjden under vindmøllerne vil være meter Kabler og transformer Vindmøllerne forventes enten tilsluttet Lindø 60-10kV transformerstation eller direkte på 60kV nettet. Kablerne vil blive nedgraves i kabeltracé som vist på Figur 4-3. Figur 4-2: Skitse af vindmølle med dimensioner. Farven på alle udefra synlige vindmølledele vil være hvide, og vindmøllerne vil desuden være refleksionsbehandlede. Vindmøllerne vil have positiv omløbsretning med uret set fra luv, og alle væsentlige tekniske installationer vil være placeret i vindmøllen, således at vindmøllen fremstår som en enkel og homogen konstruktion. Vindmøllen består af et tårn, en rotor og en nacelle (vindmøllehus). Tårnet er et lukket konisk stålrørstårn med en diameter på 4 5 meter i 21

24 hver kan have en belastning på 16 MVA med normale tab. Transformerne er forsynet med ventilatorer, således at de kan belastes med hver 20 MVA, dog med forhøjet tab. Der er derfor ikke behov for udbygning af stationen. Det forventede spændingsniveau vil være 10kV eller 60kV, afhængig af valgte løsning. Transformerstation ligger i åbent land og kablerne vil blive anlagt i fælles nedgravning. Nedgravningen vil blive foretaget efter gældende lovgivning. 4.2 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen vil påbegyndes med anlæggelse af molen og voldkronen, hvor vindmøllerne etableres. Anlæggelsen af molen og voldkronen vil ske i overensstemmelse med Odense havns vilkår for etablering af havneterminalen. Der vil på denne mole blive anlagt en kørevej til brug af etablering af vindmøllerne. Dette arbejdes forventes at tage ca. 1 mdr. Hele anlægsperioden forventes at tage ca. 6 mdr. Adgangsforhold til anlægsområdet kan både foregå fra land og fra vandsiden. Hvilken løsning der vælges til hvilke komponenter, afhænger af produktionssted for vindmøllerne. De nuværende adgangsforhold er gode, da området i dag er et industri- og havneområde. Der vil ikke blive etableret specifikke arbejdsområdet i forbindelse med anlægsarbejdet idet de eksisterende områder vil blive benyttet. Figur 4-3: Kabletracé for el-tilslutning (Måleforhold 1:8000) Lindø stationen er forsynet med 2 stk. 60/10kV transformere, som På adgangsvejene må der i anlægsperioden påregnes trafik med store køretøjer, dog ikke i et omfang der væsentligt adskiller sig fra det nuværende. 22

25 4.2.1 Fundamenter Anlægsmetoden for fundamenterne vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med projektets detailprojektering men overordnet set vil fundamenterne blive etableret direkte på sandpuden. Der vil derfor ikke blive overskudjord i forbindelse med anlæg af fundamenterne Vindmøller Vindmøllekomponenter leveres på havnekajen og/eller på lastvognstog. Transport til byggeplads vil forventelig foregå med blokvogne. Mobilkran vil blive kørt ud på molen ad anlægsvejen hvor vindmøllerne vil blive rejst ved hjælp af 8 12 store løft Kabler Kabler leveres fra kabelfabrikken på tromler og nedgraves efter gældende regler og praksis. Et kabel fra hver vindmølle der bliver samlet ved den sydligste vindmølle, og to kabler fra den sydligste vindmølle til transformerstationen. Sammen med kablerne vil der blive nedgravet et IT kabel i et rør. 4.3 Aktiviteter i driftsfasen Under drift vil vindmøllerne være automatisk betjente og fjernovervåget. De enkelte vindmøller skal dog efterses og serviceres. De planlagte serviceeftersyn på vindmøllerne forventes at finde sted med intervaller på 6 12 måneder afhængig af vindmølleleverandørens anvisning. Et almindeligt eftersyn vil tage ca. ½ dag. Udover de planlagte serviceeftersyn kommer udkald til fejlretning, reparation m.m. Endelig fastlæggelse af planen for drift og vedligehold af vindmøller skal dog ses i sammenhæng med, at drifts og vedligeholdelsesmetoderne kan ændres gennem vindmøllernes levetid dels som en konsekvens af, at der udvikles nye og bedre metoder og dels, fordi behovene kan ændre sig gennem vindmøllernes levetid. Behovet for at efterse og vedligeholde kabler og fundamenter vurderes at være minimal. 4.4 Reetablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fastsætter. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet for vindmølleprojektet. Udviklingen inden for genbrugsområdet går hurtigt og det må forventes, at det også sker fremadrettet. Allerede på nuværende tidspunkt kan størstedelen, helt op mod 80 % af vindmøllekomponenterne genbruges efter endt anvendelse (Lund, 2006). Der forskes i 100 % genanvendelse af alle vindmølledelene. Det er bl.a. teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men på nuværende tidspunkt bruges egentlig genanvendelse ikke. Fjernelsen af henholdsvis vinger, nacelle og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Ved retablering af eksisterende forhold skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af vindmølleejer inden ét år efter driften er ophørt. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der bl.a. forekommer mindre rystelser. Støjen fra nedbrydning af vindmøllefundamenterne vil kunne berøre beboerne i området. Det forventes ikke, at denne støj vil give store gener, idet der gennemgående er stor afstand til boligerne. 23

26 Betonen bliver knust og armeringen separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra net forbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med henblik på genanvendelse. Demonteringen skønnes at vare ca. to uger for hver af vindmøllerne, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 4.5 Anvendte stoffer og materialer Det væsentligste forbrug af stoffer og materialer i forbindelse med anlægsarbejdet er forbrug af råvarer og materialer til fremstilling af montagepladser, fundamenter, vindmøller og kabler. Med hensyn til forbruget af råvarer og materialer er der tale om anvendelse og ikke udledning til det omgivende miljø, og efter anvendelse vil de pågældende råstoffer og materialer blive sorteret og genanvendt efter de gældende krav Moleanlæg og voldkrone Moleanlægget og voldkronen vil blive etableret ved brug af jord og sand. Derudover vil der blive etableret scour (erosion) beskyttelse ud fra hver vindmølle i et område på ca. 50 m 2. Forventede ca. forbrug af materiale er angivet i Tabel 4-2. Tabel 4-2:Overslag over materialer til mole, voldkrone og scour beskyttelse. Derudover vil der blive anvendt beplantning til etablering langs moleanlægget Fundament Betonfundamenterne består hovedsageligt af jernarmeret beton. I Tabel 4-3 er et oversalg over forventede primære forbrug af stoffer og materialer i forbindelse med fremstilling af 3 betonfundamenter angivet. Tabel 4-3: Overslag over materialer til mole, voldkrone samt fundameter. Armeringsstål Ca. 150 tons Beton Ca. 400 m Vindmølle Vindmøllekomponenter som vindmølletårn, nacelle og rotor består hovedsageligt af stål. Rotoren, der udover navet består af 3 vinger, indeholder også glasfiber. Vindmøllen indeholder desuden forskellige typer af olie. Mængderne af olie afhænger af vindmølletypen, men i Tabel 4-4 er angivet en gennemsnitlig mængde af gear, hydraulik og transformerolie sammen med mængde af stål og glasfiber for tre vindmøller. Vindmøllen og de enkelte komponenter er indrettet med anordninger til sikring af opsamling af eventuelle olielækager. Tabel 4-4: Gennemsnitlige mængder af materialer i vindmøller. Materiale Mængde Sand til moleanlæg Ca tons Jord til voldkroneanlæg Ca tons Filterdug Dækkende ca. 3x50 m 2 Sten (ca cm) Ca. 75 m 3 Stål Glasfiber Olie 940 tons 145 tons liter 24

27 I forbindelse med drift og vedligehold af vindmøllerne kan det endvidere blive aktuelt at udskifte sliddele, smøremidler, kølevæsker m.m. Der vil blive opsat spildbakker til olie. Serviceleverandøren fjerner overskydende stoffer og vindmølleejer forudsætter, at dette gøres efter gældende regler Kabler Kablerne består af aluminium som ledende materiale og en skærm af kobber, der er omviklet med eksempelvis PEX som isoleringsmateriale. Yderkappen er fremstillet af PE, og derudover kan stål indgå som armering. Aluminiumsfolie forhindrer, at vand kan diffundere gennem isoleringsmateriale til lederen. De anvendte materialer afgives under normal drift ikke til omgivelserne. Der vil anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for efterfølgende forurening. Mængden af anvendte materialer vil være af begrænset omfang, og de præcise mængder er ikke opgjort Transport/trafik I anlægsperioden vil der være forøget trafik af køretøjer til og fra vindmøllerne, dog ikke meget i forhold til eksisterende trafik. I driftsfasen vil omfanget af trafik af køretøjer være væsentlig mindre. De køretøjer samt eventuelle fartøjer, der benyttes i anlægs og driftsfasen bruger fossile brændstoffer, der giver anledning til emission af udstødningsgasser. Dette brændstofforbrug og den relaterede emission af udstødningsgasser er dog begrænset sammenlignet med emissionen af udstødningsgasser generelt i området Forstyrrelser og støj Trafik af køretøjer til og fra vindmøllerne kan give anledning til forstyrrelser og støj. Ud over forstyrrelsen kan anlægsarbejderne forårsage støj fra entreprenørmaskiner i begrænset omfang. Støj i driftsfasen er behandlet i afsnit Affald Det affald, der produceres i forbindelse med etablering af de 3 nye vindmøller består af affald fra de mandskabsfaciliteter, som vil være på byggepladsen samt driften af køretøjer og øvrigt entreprenørudstyr. De primære affaldsstrømme er sanitetsaffald fra mandskabsfaciliteter, bygge og anlægsaffald til genanvendelse, kemikalie og olieaffald, samt dagrenovation, som inkluderer køkkenaffald, papir og pap til genanvendelse og diverse brændbart affald fra køretøjer og byggepladskontorer. For alt affald produceret under anlægs og driftsfasen gælder, at affaldet som minimum skal sorteres og håndteres i overensstemmelse med gældende regler Uheld Arbejdet udført i anlægsfasen vil overholde gældende regler hvorved det antages at risikoen for uheld er ubetydelig. Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie eller hydraulikslanger og rør samt ødelagte pakninger osv. Vindmøllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i vindmøllen. Endvidere er der risiko for uheld i forbindelse med servicering af vindmøllen, hvor der kan spildes smøre og kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende at have rutiner for servicering samt sikre, 25

28 at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Eventuelt spild vil ikke kunne nedsive pga. af etableringen på befæstede arealer, som vil betyde at et eventuelt spild vil løbe i spildevandssystemet/ regnvandssystemet, hvor der er indbygget olieudskiller. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening Vedligehold af overfladen på fundament og vindmølletårn I forbindelse med vedligehold af overfladen på fundament og vindmølletårn kan det blive nødvendigt at fjerne malingsrester og foretage ny overfladebehandling. Udslip af evt. malingsrester og materiale fra overfladebehandling, såsom sand fra sandblæsning, forventes derfor at være meget begrænset Adgangsforbud og sikkerhedszone Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelsen være adgangsforbud for uvedkommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes Bebyggelse nær vindmøllerne Der kan etableres bebyggelse, kraner, oplæg mv., som beskrevet i den eksisterende lokalplan 233. Ved etablering af bebyggelse, kraner, oplag mv. under en vindmølles vingeslag, skal det sikres, at der til enhver tid er en fri afstand til vingerne på min. 25 meter, som vist på Figur 4-4. Hvis der er tale om etablering/udvidelse af en risikovirksomhed, skal der ske en sikkerhedsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde. I tilfælde af vedligeholdelsesopgaver som kunne give anledning til udslip, vil opsamling af materialet tilstræbes så vidt muligt. Dette vil også være tilfældet såfremt den nederst 1-1½ meter af tårnet bliver dekoreret af lokale foreninger. 4.6 Sikkerhedsforhold Projektet vil ikke begrænse den planlagte anvendelse af området. Området vil blive hegnet, uden offentlig adgang, jf. bekendtgørelsen om sikring af havne (BEK 896 af 09/14/2010) og om sikring af havnefaciliteter (BEK nr. 414 af 08/05/2012). Der vil dog blive mulighed for besøg efter aftale. Derudover vil der blive offentlig adgang langs molen (delområde 6 i LP 233) hvorfra det bliver muligt at komme nær vindmøllerne. 26

29 ligeledes krav til serviceeftersyn og indberetning heraf for at undgå havari af ældre vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/ 2013) Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i områder nær kysten, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Vindmøller har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og som sikrer, at vindmøllen stopper, hvis instrumenterne er overisede. Det er erfaringen, at vindmøllen stopper, før der er afsat is på vindmøllevingerne, som kan give anledning til risiko for isnedfald. Genstart kan først ske, når instrumenterne ikke længere er overisede. Ved genstart ryster eventuel tilbagebleven is af vingerne, så snart de begynder at dreje sig ind i driftsstilling, og isen falder lodret ned. Isen vil således ikke blive slynget ud fra vindmøllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Hvis man bevæger sig ind under nacellen eller vingerne mens vindmøllen er stoppet på grund af overisning eller når den genstarter, kan der være en risiko for at blive ramt. Figur 4-4: Illustration af frit område under vingeoverslagsareal Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for nyere afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Der er I relation til bygninger under vindmøllerne vingeoverslag samt færdsel i forbindelse hermed, vil vindmølleejer og lodsejer have fokus på sikkerheden, bl.a. ved eksempelvis at konsulterer en ekspert fra vindmølleleverandøren m.m. Der kan det komme på tale at have ekstra bevågenhed i perioder med risiko for overisning. Vindmøllernes vingeoverslag vil række ud over et område med offentlig adgang (molen), hvorfor vindmølleejeren bør advare med skiltning for risikoen for isnedfald eller etablerer anden foranstaltning. 27

30 4.6.5 Flyafmærkning På baggrund af gældende retningslinjer (Trafikstyrelsen, 2014) planlægges vindmøllerne afmærket med hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af vindmølletårnet. Derudover afmærkes vindmøllerne med to lavintensive røde faste lys placeret på overdelen af nacellen Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg og lynafleder på vingerne, som forhindrer, at dele af vindmøllen, særligt vindmøllevingerne, beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra vindmøllen gennem lynsikringsanlægget i jorden, og dermed minimeres risikoen for industriområdet nær vindmøllerne. Lynnedslag i vindmøller indebærer under normale omstændigheder ikke nogen risiko for mennesker (LM- Glasfiber, 2002). 28

31 5 LANDSKABELIGE FORHOLD I det følgende afsnit vurderes vindmøllernes visuelle virkning på landskabet og områdets natur- og kulturelementer. Den landskabsarkitektoniske vurdering baserer sig på kortanalyse, rekognoscering og visualiseringer på baggrund af fotos optaget i området. Landskabs- og kulturhistorisk viden er hentet fra myndighedsregistreringer og diverse publiceringer, heriblandt Kerteminde Kommuneplan (Kerteminde Kommune, 2013) samt landskabskortlægning for Fyns Amt (Fyns Amt, 2006). 5.1 Det naturgeografiske landskab Det eksisterende havneområde ved Lindø bestod oprindeligt af en lille ø, Lindø, ud for fastlandet, som efter opfyldning og tørlægning af arealerne på Dræby Fed er blevet til det havneområde, som findes her i dag. Selve anlægsområdet for de nye vindmøller ligger inde på det kommende havneanlæg, på et areal, som i dag ligger ude i Odense Fjord, og opstillingen af nye vindmøller forudsætter således, at havnen udvides, så vindmøllerne kan placeres på kommende fastland. Det naturgeografiske landskab omkring havnen er først og fremmest præget af Odense Fjord (Figur 5-1). Figur 5-1: Kort over Landskabsdannelsen Landskabets dannelse (Geografforlaget, 1981). Gennem de seneste istider har området gennemgået store forandringer. Hele det nordøstfynske område har tidligere, da vandstanden i stenalderhavet stod betydeligt højere end i dag, bestået af større og mindre moræneøer omkring en hovedø mod syd. Efter en langsom landhævning er områderne omkring fjorden efterhånden blevet landfaste med resten af Fyn, og tusinder af års erosion af kysterne og vandstrømmenes aflejringer af sedimenter som odder, fed og tanger har formet Odense Fjord, som vi kender den i dag. Særligt gennem de sidste 150 år har kunstige, menneskeskabte arealer dog også sat sit væsentlige præg på kystlinjernes udformning. Udover området omkring Lindø Port of Odense og Dræby Fed gælder det særligt for de inddæmmede, lavtliggende landområder nord og syd for Otterup, på vestsiden af fjorden, samt ikke mindst for områderne 29

32 langs kanalen ind mod Odense Havn, ved den kunstige Stige Ø og de store inddæmmede arealer øst for Lumby. De nærmeste landområder syd og øst for vindmølleområdet, omkring Munkebo og ud mod Kerteminde og Hindsholm-området, er såkaldte morænelandskaber. Morænelandskaberne er formet af isens bevægelse og moræneaflejringer under sidste istid (Weichsel-istiden) og ligger i dag typisk som let kuperede bakkelandskaber. Disse præger også mange andre dele af Fyn. I et bælte gennem Munkebo, rundt om Kertinge Nor og over mod Kerteminde, har landskabet karakter af randmoræne. Her har en større gletsjerformation i en periode under istiden rykket sig og frem tilbage og skubbet aflejringer sammen til de mere markante bakkepartier som ses ved Munkebo Bakke, Svanehøj (vest for Kerteminde) og til dels også i bakkerne i det sydvestlige Munkebo og ned mod Ulriksholm. Længere østpå, udover Hindsholm området og op mod Fyns Hoved, er landskabet også ret komplekst med mange lokale småbakker. Syd for Kerteminde Fjord, i retning mod Ullerslev/Langeskov, er morænelandskabet mere roligt med knap så markante terrænspring, og det samme præger landskaberne på det nordvestlige Fyn, omkring Otterup, på den anden side af Odense Fjord. Ind mod Odense Fjord brydes morænen af et mindre lokalt hedeslettelandskab. Hedesletterne har oprindeligt ligget som lavområder mellem morænebakkerne, og ved istidens ophør har sletten her trukket smeltevandet fra de store gletsjere til sig, og i sit løb fra Langeskovområdet og ud i Odense Fjord, har smeltevandet aflejret store mængder grus og silt. Det er blevet til det meget jævne og lavtliggende landområde, som præger det østlige Odense i dag, fra Seden-Bullerup-Vollsmose område ned mod Fraugde-Langeskov i syd Landskabelige bindinger En række landskabelige bindinger i lands- og kommuneplanlægningen har betydning i forhold til det naturgeografiske landskab, og gennemgås i det følgende. Landskabskortlægning Kommuneplanen (Kerteminde Kommune, 2013) indeholder en række retningslinjer for udviklingen af det åbne land, herunder opførelse af nye anlæg. Retningslinjerne er baserede på en landskabskortlægning, der blev gennemført af Fyns Amt i 2005, med baggrund i landskabskaraktermetoden (Fyns Amt, 2006). Kortlægningen inddeler landskabet i en række sammenhængende landskabsområder (karaktertyper). Ifølge denne ligger vindmølleområdet i princippet på den nordligste del af Område nr. 38 Langeskov- Seden Hedeslette, som mod nord netop indbefatter de lavtliggende, inddæmmede arealer på Dræby Fed og havneområderne ved Lindø Port of Odense. I praksis ligger de nærmeste åbne landområder dog lige øst for vindmøllerne, i Område nr. 37 Munkebo Bakker, som karakteriseres som et storbakket randmorænelandskab, hvor terræn, beplantning og bebyggelser betinger et middelskala åbent og enkelt landskab med vide udsigter. Lidt længere mod øst, efter Bregnør og Drigstrup, afløses dette landskab af Område nr. 53 Hindsholm Moræneflade. Områderne her karakteriseres som kystnære landbrugslandskaber i mellemstor skala, med lange udsyn over landskab, vand og kystområdet. Landskabsområder I kommuneplanen (Kerteminde Kommune, 2013) er der, blandt andet på baggrund af de ovenfor beskrevne landskabsområder, udpeget 30

33 særligt karakteristiske landskaber. Med undtagelse af de mere lavtliggende landområder omkring Tårup, nordvest for Kerteminde, er stort set alle landområder øst for vindmølleområdet og ud over Hindsholm udpeget som særligt karakteristiske landskaber. Herudover er der udpeget såkaldte sårbare landskaber over et stort landområde syd for Kerteminde Fjord samt i et bredt bælte fra Munkebo og mod sydøst, ned over Ørnfelt- og Hundslev-områderne. Ifølge kommuneplanen kan der i disse landskabsområder kun etableres anlæg og bebyggelse i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Det nye vindmølleanlæg på havneanlægget vil ikke stå indenfor de udpegede områder og vil derfor ikke direkte påvirke de særligt karakteristiske eller sårbare landskaber. Til gengæld kan vindmøllerne med deres højde godt have en betydelig synlighed ind i områderne og kan på den måde give en visuel påvirkning af landskabsoplevelserne her. Gennem rekognoscering og valg af fotostandpunkter er det undersøgt, hvordan det nye vindmølleanlæg vil påvirke de udpegede landskabsområder. Geologiske beskyttelsesområder I kommuneplanen (Kerteminde Kommune, 2013) er der udpeget geologiske beskyttelsesområder, blandt andet i landområdet nord for Munkebo. Vindmølleområdet vil dog ikke ligge indenfor det geologiske beskyttelsesområde her, og opstillingen af nye vindmøller på havnearealet vil ikke berøre beskyttelseshensynet i landområderne mod øst. For disse områder gælder, at de som udgangspunkt skal friholdes for nye anlæg, og at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Undtagelser herfra er anlæg, som funktionelt og planlægningsmæssigt er afhængige af en kystnær placering. Vindmøllers effektivitet afhænger af gode vindforhold, som fortrinsvis findes ved kysten. Som for de allerede opførte vindmøller ved Dræby, sydvest for vindmølleområdet, som også står indenfor kystnærhedszonen, vil der på de kommende havnearealer være tale om meget vindstærke områder, som er særdeles velegnede til opstilling af vindmøller. Det kan ikke undgås, at nye vindmøller på havnen vil have en betydelig synlighed fra hele det omkringliggende fjordområde. Påvirkningen af kystområderne her vil fremgå af den generelle landskabsvurdering og visualiseringerne. Bygge og beskyttelsesområder Strandbeskyttelseslinjen er et 300 meter bredt bælte langs alle landets kystlinjer, der som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og anlæg af enhver art. Havnearealer er dog ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og da de nye vindmøller opstilles på et kommende havneanlæg, vil de ikke have betydningen i forhold til beskyttelser indenfor strandbeskyttelseslinjen. Vindmølleområdet er beliggende udenfor strandbeskyttelseslinjen og udenfor beskyttelseslinjer omkring fredsskov, se Figur 5-2. Kystnærhedszone Vindmølleområdet ligger, ligesom store dele af det øvrige Kerteminde Kommune, indenfor kystnærhedszonen. 31

34 Figur 5-2: Strandbeskyttelseslinje og fredsskov omkring projektområdet. Fredninger Nærmeste fredede område er beliggende ca. 1,3 km syd for projektområdet (Munkebo Jættestuer), se Figur 5-3. Fredningerne omhandler udelukkende de specifikke arealer, og vindmøllerne vil ikke påvirke de fredede arealer. Figur 5-3: Fredede arealer i nærheden af projektområdet. 5.2 Kulturlandskabet Områderne omkring Lindø har været befolket siden oldtiden, hvilket kan aflæses i de mange kulturhistoriske spor spredt rundt i landskabet. Selve vindmølleområdet har i årtusinder ligget under vand som en del af fjordområdet. Derimod har der fra gammel tid ligget bebyggelser med landbrug oppe på de lerede, frugtbare morænelandskaber; gode fiskeri- og transportmuligheder langs fjordområderne har været med til at give gode betingelser for bosætning her. Der er mange spor fra 32

35 bondestenalderen og senere i form af bronzealderhøje og jættestuer samt fra vikingetiden/den tidlige middelalder i regionen, for eksempel med Ladbyskibsgraven, lige syd for Kerteminde Fjord, som et af de væsentlige fortidsminder. Gennem middelalderen begynder bebyggelserne at finde mere faste placeringer i landskabet, blandt andet med opførelsen af landsbykirker omkring 1200-tallet i for eksempel Munkebo, Drigstrup og Kølstrup. Det er dog først og fremmest middelalderens feudale system med herregårde, og tilknyttede fæstelandsbyer, som får stor betydning for bebyggelsesstrukturen i de fynske landskaber. Fyn har haft en meget høj tæthed af hoved- og herregårde, og landsbyerne i regionen, har, efter middelalderens målestok, været relativt store og tæt forbundne. Stadig i dag er en del af landskaberne omkring vindmølleområdet, særligt ned mod Ulriksholm-området i syd og Hindsholm i øst, stærkt præget af de gamle herregårdsstrukturer med store bebyggelsestomme markstykker, solitære krat og vandhuller, stengærder, alléer og gamle skovområder. kystlinjerne længere ud i fjorden. Anlæggelsen af nye, store havneanlæg ved Odense og Kerteminde, og fra år 1900 også en jernbaneforbindelse mellem de to byer, danner grundlag for en stor industriudvikling. Odense har i århundreder været et handelsknudepunkt i regionen, og gennem hele industrialiserings-æraen, helt frem til 1970, udvikler den sig også til en af landets vigtigste industribyer. Odense Kanal og Stige Ø, det store, kunstigt anlagte bakkelandskab nord for Odense Havn ligger i dag som vidner om de meget store anlægsarbejder omkring Odense Havn, som gennem industrialiseringen helt har transformeret kulturlandskabet i bunden af Odense Fjord. Landboreformerne fra sidst i 1700-tallet sætter gang i en udflytning fra landsbyerne, og solitære gårdmands- og husmandssteder spreder sig ud over landskabet. Selv om udflytningen på det tæt befolkede Fyn er mindre karakteristisk end andre steder i landet har de dog også sat sit præg her; typisk med fritliggende gård- og husmandsteder langs vejene, som det for eksempel ses på Dræby Fed, og i de fleste andre landområder, hvor der har været både plads og dyrkningsmuligheder for nye bebyggelser. Fra 1800-tallet ændrer industrialiseringen drastisk på landskabets udseende og indretning. Med nye inddæmnings- og opdyrkningsmetoder bliver store dele af de lavvandede fjord- og engstykker omkring Odense Fjord inddraget som landbrugsjord, og på den måde flytter Figur 5-4: Odense fjord og Lindø Port of Odense set fra vest. Lindø-værftet opføres sidst i 1950 erne, på et helt nyt havneareal ved Dræby, som giver mulighed for bedre, mere moderne produktionsfaciliteter. Med opførelsen af en meget stor arbejdsplads her, vokser Munkebo samtidig, på meget kort tid, fra at være en mindre landsby ved et fiskerleje ned mod Kerteminde Fjord, til at være den noget større boligby, som ligger her i dag. 33

36 5.2.1 Landskabelige bindinger Landskabet omkring vindmølleområdet rummer en del kulturhistoriske spor, som er omfattet af fredninger eller andre beskyttelseshensyn. Store vindmøller er synlige på store afstande, og projektforslaget kan derfor have betydning i forhold til disse. Værdifulde kulturmiljøer I kommuneplanen (Kerteminde Kommune, 2013) er der udpeget en række forskellige typer af kulturmiljøer. Det nærmeste er omkring Bregnør fiskerleje, ca. 2,5 km øst for vindmølleområdet. På længere afstand findes der større kulturlandskaber omkring de gamle herregårde ved Ørnfeldt/Ulriksholm knap 4 km mod syd samt omkring Hverringe på Hindsholm, godt 8 km mod øst. Kirker Drigstrup Kirke er oprindeligt en romansk landsbykirke fra 1200-tallet, men har siden været gennem flere mindre til-og ombygninger af for eksempel tårn og våbenhus. Kirken ligger lidt i læ af to markante bakkepartier lige syd for Drigstrup, og sammen med de omgivende huse i Drigstrup begrænser det dens synlighed fra de omgivende landområder. Munkebo Kirke er ligeledes en romansk landsbykirke fra omkring 1200, og i dens overordnede karakter minder den på mange måder om Drigstrup Kirke. Kirken ligger lavt, ned mod vandet, og er i dag helt omgivet af Munkebo By, og har derfor kun meget begrænset synlighed fra de omgivende områder. Fredede områder og kulturelementer Udover kirkerne er en række særlige landskaber og landskabskulturelementer fredede iht. fredningsloven. Fredningerne er nationale udpegninger, og fredningskriterierne er unikke for den enkelte lokalitet. Overordnet betyder fredningerne, at der ikke må ske ændringer og anlægsarbejder, som kan forringe kvaliteten af de natur- og kulturhistoriske værdier. Der ligger flere mindre, fredede arealer i Munkebo, blandt ned mod fjorden i den centrale del af byen. Nord for vindmølleområdet er hele tangen Enebærodde fredet. En evt. synlighed af vindmøller fra de fredede områder, og den landskabsmæssige betydning af dette, er undersøgt som en del af analyse- og visualiseringsarbejdet. Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger Der findes en del kendte fortidsfund i områderne omkring Munkebo, men kun relativt få beskyttede fortidsminder (Miljøportalen, 2014). De nærmeste i forhold til vindmølleområdet er et par fredede gravhøje, som i dag ligger indenfor bygrænsen til Munkebo, og opstillingen af nye vindmøller har ikke betydning for beskyttelsen af disse. De nærmeste fredede diger, som er beskyttet i henhold til museumslovens 29, ligger inde på fastlandet øst for vindmølleområdet, langs vejen ud mod Boels Bro (Miljøportalen, 2014). Opstillingen af nye vindmøller vil heller ikke have betydning for beskyttelsesinteresserne her. Arkæologi Der er allerede gennemført marinearkæologiske undersøgelser af området i forbindelse med den VVM-redegørelse, der er udarbejdet for det kommende havneprojekt (NIRAS, 2012). 34

37 Det er en forudsætning for opstilling af nye vindmøller, at der først opføres et nyt moleanlæg som grundlag for det samlede havneområde. De nye vindmøller vil herefter blive opstillet på den sydøstlige side af havneterminalen. Opførelsen af vindmøller og de tilhørende arbejds- og adgangsarealer vil således ikke i sig selv have betydning for de marinearkæologiske interesser i området, da dette allerede vil være afklaret i forbindelse med anlægget af havneterminalen. 5.3 Landskabet i dag Havnen Den eksisterende havn ved Lindø vil sammen med den kommende havneudvidelse, helt dominere det nære landskab i og omkring vindmølleområdet. Havnemiljøet giver området et meget markant teknisk præg, med både store, pladskrævende anlæg og master, kraner etc. med en vis højde; ikke mindst den store portalkran centralt i området er i dag synlig fra mange af de omkringliggende landskaber. Opførelsen af den nye mole som del af havneterminalen, som er en forudsætning for at opstille nye vindmøller, er endnu ikke er gennemført. Derfor er det forventede visuelle samspil mellem havn og vindmøller, som det vil opleves fra de omkringliggende områder, visualiseret med 3D modeller af både de nye vindmøller og det nye havnemiljø Munkebo og landområderne øst for vindmølleområdet Nogle hundrede meter mod øst, på den anden side af den lille bugt, der opstår efter en udvidelse af havnearealet, ligger det nærmeste område med åbent land. Ned ad den markante skråning fra toppen af Munkebo, og i det flade forland nord for bakken ligger samtidig en håndfuld ejendomme, som nogle af de nærmeste nabobeboelser til det nye vindmølleprojekt. Fra toppen af Munkebo Bakke begynder bygrænsen mod Munkebo By. Med en afstand på godt 700 meter til det nærmeste byområde, er der relativt kort afstand til vindmøllerne, og fra det høje bakkeparti er der samtidig vidtstrakt udsigt ud over fjordlandskabet og de nye vindmøller. I landskabsanalysen er der derfor blandt andet fokuseret på vindmøllernes visuelle påvirkning af de nære byområder her. Ser man på byen som helhed, ligger den primært på den sydvendte del af Munkebo Bakke, med udsigt ud over Kerteminde Fjord / Kertinge Nor, og væk fra havneområdet og vindmøller mod nordvest. På grund af vindmøllernes højde er det dog undersøgt, om der alligevel kan være punkter fra byen, hvor vindmøllerne bagved vil være synlige henover bakkepartiet og bebyggelserne i forgrunden Færdselsruter og øvrige bysamfund Rute 165 mod Kerteminde, og til dels også Rute 315 ud over Hindsholm, er områdets væsentligste færdselsårer, hvor mange mennesker dagligt kommer forbi. Udover Munkebo ligger de næste større bysamfund mod sydvest, ind mod Odense, ved Seden/Bullerup, samt mod øst i Kerteminde. Der er lagt vægt på at medtage fotostandpunkter, som blandt andet kan belyse synligheden fra nogle af disse områder og strækninger, som mange mennesker bruger til dagligt Turisme Der er en vis turisme i regionen, særligt i tilknytning til det gamle købstadsmiljø i Kerteminde og til kulturlandskaberne rundt om Kerteminde Fjord og Hindsholm. Landskabsundersøgelsen vil også have særlig fokus på udsigtspunkter og lokale udflugtsmål som for eksempel udsigtstårnet på Munkebo Bakke. 35

38 5.3.5 Eksisterende vindmøller Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009) fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. For de nye vindmøller ved Odense Havn svarer dette til en afstand på 4,2 km. Der findes eksisterende vindmøller i nærheden af de nye vindmøller i dag, i form af de 4 stk. nyere 2,3 MW vindmøller på Dræby Fed, sydvest for havneområdet. Den korteste afstand mellem de to vindmøllegrupper er ca. 2,8 km. Det visuelle samspil mellem de to vindmøllegrupper er derfor nærmere undersøgt gennem blandt andet besigtigelse og valg af visualiseringspunkter. 5.4 Vindmøllers visuelle påvirkning Konsekvenszoner Vindmøller på op til 150 meter totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Figur 5-5: Det åbne land øst for vindmølleområdet. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. I anbefalingerne for opstilling af større vindmøller (Birk Nielsen, 2007) opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: Nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af vindmøllernes totalhøjde, for vindmøller på op til 150 meters totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzone (0 4,5 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Mellemzone (4,5 10 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzone (10- km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. 36

39 5.4.2 Synlighedsfaktorer Vindmøller på op til 150 meter højde kan godt være synlige på afstande op til km, men synligheden er væsentlig mindsket. På længere afstande er det svært at adskille vindmøllerne fra andre landskabselementer, og de opleves som en udefinerbar del af baggrunden. Udover afstanden til vindmøllerne har en række andre faktorer indflydelse på deres synlighed. Vindmøllens farve, proportioner og udseende har betydning for, hvor synlig den er på forskellige afstande. Vindmøllerne vil opføres som hvide/lyse grå vindmøller med et lavt glanstal, som følger Trafikstyrelsens krav (CIE-normen) efter samme standard som andre vindmøller på land opstilles efter i dag, herunder de eksisterende vindmøller ved Dræby. Luftens sigtbarhed betyder også meget for vindmøllers synlighed i landskabet. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene, og på meget klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og vindmøllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Man kan ikke sige noget entydigt om, hvor langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil vindmøllerne ikke være synlige på afstande længere end 5-7 km. Synsevnen har dog også betydning her, og gode øjne vil givetvis kunne genkende landskabselementer på større afstande. Jordens krumning har ikke afgørende betydning for synligheden af vindmøller på denne størrelse. Man skal langt væk, omkring km, før større dele af vindmøllen vil være skjult under horisontlinjen. Landskabets udformning betyder meget for vindmøllers synlighed. Terrænforhold og landskabselementer spiller her en stor rolle. Selv i områder tæt på store vindmøller, kan de være helt skjulte, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er meget skov eller læhegnsbeplantning i området. Omvendt kan åbent, fladt terræn åbne for muligheden for lange udsyn, og særligt over vandflader store søer, fjord eller hav kan vindmøller være synlige på noget større afstande end over land Vindmøllevingernes rotation Når vindmøllen er i drift, skaber vindmøllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og vindmøllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Størrelsen på rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre vindmølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, meget store vindmøller roterer langsomt, og dette opleves som en mere rolig, afslappet bevægelse, som generelt virker mindre forstyrrende i landskabsbilledet Belysning Vindmøller med en totalhøjde på mere end 100 meter skal af hensyn til flysikkerheden lysafmærkes. Det forventes, at hver vindmølle skal udstyres med lavintensivt, fast rødt lys (ikke blinkende). To lys placeres på hver sin side af vindmøllehuset svarende til navhøjden så det er synligt 360 grader rundt om vindmøllen. Lysstyrken skal være minimum 10 candela, det svarer omtrent til lysstyrken fra en 9 W glødepære, og lysene skal være tændt 24 timer i døgnet. Lyset vil ikke være synligt om dagen, og om natten kun have begrænset synlighed under gunstige vejrforhold. Typisk vil lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor en afstand af 1,5 km, og 37

40 da der samtidig er tale om fast lys, som ikke virker særligt forstyrrende, vurderes det, at vindmøllernes belysning kun vil have lille landskabelig betydning i nærzonen og ingen betydning i mellem- eller fjernzone. 5.5 Valg af fotostandpunkter og visualiseringer Generelt er fotostandpunkterne til visualisering af vindmøllerne udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra væsentlige punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Man kan ikke optage fotos og udføre visualiseringer fra alle tænkelige punkter i de omgivende områder, men samlet set giver visualiseringerne et bredt, generelt billede af påvirkningen af landskabet. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, som er almindeligt tilgængelige, og med fokus på steder, hvor mange mennesker normalt færdes; fra samlede bebyggelser, transportkorridorer og nærmeste naboer. Der er samtidig gennemført rekognosceringer og fotooptagelser for at belyse den visuelle sammenhæng med de særligt markante landskabsområder og elementer, som der er redegjort for i den første del af landskabsanalysen. Figur 5-6 viser punkter hvorfra der er foretaget visualiseringer. Kortet samt kort over nærområdet er vedlagt som bilag 1. Figur 5-6: Kort over valgte visualiseringspunkter. 38

41 For at visualiseringerne er sammenlignelige, er alle visualiseringer som udgangspunkt gengivet i samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse af proportionerne i visualiseringen afhænger af betragtningsafstanden til billedet. En betragtningsafstand på omkring 20 cm (A4) svarer bedst til den oplevelse, man ville have, hvis man stod på stedet. For to visualiseringer fra kort afstand (Boels Bro Bådehavn samt vejen Boels Bro) er der anvendt panoramafotos med en større vinkel for at få plads til projektforslagene indenfor billedrammen. Disse visualiseringer vedlagt som to selvstændige filer, som kan betragtes samlet. Visualiseringerne er ikke beskåret i højden, forstørret eller formindsket. Alle visualiseringer vises sammen med de nuværende forhold samt sammen med de tilsvarende fotos af området, som det vil se ud efter den forventede anlæggelse af havneterminalen. Da opførelsen af den nye havneterminal endnu ikke er gennemført, er den kommende havneterminal for en række af de nærmeste punkter i stedet vist med 3Dvisualiseringer. 5.6 Bemærkninger til fotostandpunkter Visualiseringerne er gennemført ud fra, at den nye havneterminal bliver anlagt som planlagt. Bilag 2 viser forholdene (0-alternativet), hvor havneterminalen er anlagt, samt forholdene hvor vindmøllerne er opstillet på den nye havneterminal. Derudover er der i bilag 2 ligeledes vedlagt fotos af de nuværende forhold for de punkter, hvor den nye havneterminal kan ses fra. Dette er gjort ud fra et ønske om at gengive de nuværende forhold, så læseren kan genkende landskabet. Opstillingsmønsteret for vindmøllerne er anlagt således at vindmøllerne følger molens forløb i landskabet. Vindmøller vil fra nogle områder i landskabet fremstå som stående på en ret linje, idet vindmøllerne er opstillet som en ligebenet trekant Punkt 1 Boels Bro Ved at sammenholde visualiseringer med vindmøller med det såkaldte 0-alternativ (at der ikke opføres vindmøller, men at havneanlægget gennemføres som planlagt), kan man få et klart indtryk af forskellen på at gennemføre projektforslaget og på ikke at opføre vindmøller. Der er altså ikke foretaget vurderinger af påvirkninger ud fra de nuværende forhold uden den planlagte havneterminal. Figur 5-7: Panoramavisualisering fra Boels Bro Bådehavn. Se billede i stort format (betragtningsafstand på ca. 20 cm (A4) i bilag 2). 39

42 Den lille bådehavn ved Boels Bro, lige øst for havne- og vindmølleområdet, er det nærmeste, man kan komme på de nye vindmøller, fra almindeligt offentligt tilgængelige områder. Fra havneområdet er der ca. 400 meter til den nærmeste vindmølle mod vest, på den anden side af vandet. På så kort afstand vil vindmøllerne med deres højde langt overgå alle andre bygningsanlæg, og de vil virke væsentligt visuelt dominerende i landskabsrummet forude. Vandspejlet i mellemgrunden giver lidt rum til de høje strukturer, og til det nye havneanlæg som helhed, men de tekniske anlæg vil dog alligevel virke voldsomme sammenlignet med skalaforholdene i den lille bådehavn foran. Det lille havneområde ligger ikke omgivet af ret meget andet end marker og en enkelt landejendom; herfra vil vindmøllerne også være markant synlige, men det flade, åbne landområder giver dog lidt mere plads og rum til de store tekniske anlæg på havneområdet Punkt 3 Munkebo Bakke Munkebo Bakke er både byens (og kommunens) højeste udsigtspunkt og et væsentligt udflugtsmål. Fra toppen er der en storslået udsigt over det nordfynske landskab, også mod nord og vest, hvor de nye vindmøller vil ses i samspil med havnemiljøet. På visualiseringen ses det, hvordan de nye vindmøller, sammen med det nye havneområde, helt vil udfylde landskabsrummet mod nordvest. Med den nye havneudvidelse vil de tekniske anlæg brede sig over en stor del af fjordområdet i både vest og nordvest set herfra; med deres højde og størrelse vil vindmøllerne være et markant indslag i dette landskabsbillede, men de vil ikke i sig selv ændre på, at området efter en udvidelse af havnen vil være væsentlig præget af de tekniske anlæg Punkt 2 Vejen Boels Bro Fra landevejen på skråningen ned mod Boels Bro, ud mod det åbne land nord for Munkebo, er der en strålende udsigt ud over fjorden og det kommende havne- og vindmølleområde. Der er herfra knap 900 meter hen til den nærmeste vindmølle, og på så korte afstande vil vindmøllerne virke meget store i landskabsbilledet forude. Særligt fordi vindmøllerne står på indersiden af det nye havneareal, ind mod beskueren, vil de samtidig virke noget større end de omkringstående kraner, bygninger osv. på havneanlægget. De nye vindmøller vil med deres højde bidrage væsentlig til det tekniske præg i landskabsbilledet, men de ændrer ikke ved, at opførelsen af et nyt mole- og havneanlæg i forvejen vil brede sig ud over en stor del af fjordlandskabet mod vest og nordvest set herfra. Figur 5-8: Visualisering fra Munkebo Bakke. Se billede i stort format (betragtningsafstand på ca. 20 cm (A4) i bilag 2. 40

43 5.6.4 Punkt 4 Munkebo, ved Solbakken Fra de fleste boligområder i selve Munkebo By vil vindmøllerne ikke være synlige, da huse og byelementer i forgrunden og terrænet omkring Munkebo Bakke vil spærre for udsigten mod det nye vindmølleanlæg. Fra den nordlige udkant af byen, ved Solbakken, er der derimod helt frit udsyn ud mod det nye havneområde og de nye vindmøller. Afstanden til den nærmeste vindmølle er her ca. 750 meter og vindmøllerne vil være markant synlige i landskabsrummet mod nord. Hvor en del af de kommende havneelementer vil være skjult bag terrænet på markerne forude, vil vindmøllerne derimod nå langt op over dette, og med deres størrelse vil de virke væsentlig dominerende i landskabsbilledet her. Ser man mod vest fra punktet her, har vejen ned langs den yderste husrække i forvejen udsigt direkte mod de store havneanlæg på Lindø Port of Odense, og Dræby-vindmøllerne længere ude. Udsigten mod tekniske anlæg er altså ikke fremmed for området her, men det nye vindmølleanlæg vil være med til at brede den visuelle påvirkning ud over en noget større del af de omgivende landområder. Fra denne position anes det, at vindmøllerne følger molen fremfor at stå på en ret linje Punkt 5 Bregnør Havn Fra de halvflade, åbne landområder omkring Bregnør Fiskeleje vil de nye vindmøller, hvor bebyggelser eller læhegn i forgrunden ikke står i vejen, være markant synlige i området ind mod vest/sydvest. Udsynet er noget begrænset fra selve bebyggelsen langs havnevejen, hvor husene spærrer for hinanden, og fotoet er optaget fra selve havnen, hvor der er helt uforstyrret udsigt frem mod havne- og vindmølleområdet. Set herfra vil de nye vindmøller præge udsigten mod sydvest, hvor de med deres højde vil yderligere understrege det tekniske fra eksisterende og kommende havneanlæg. Til gengæld vil de ikke have betydning for de primære udsigter mod nord og nordvest, hvor man fortsat vil kunne opleve det store åbne fjordlandskab, uden indflydelse fra store tekniske anlæg. Opstillingen med 3 vindmøller, som følger molen fremfor at stå på en ret linje, fremstår som en anelse ulogisk Punkt 6 Rute 165, øst for Munkebo v. Drigstrup Langs den primære færdselsrute fra Kerteminde til Munkebo er der gode udsigtsmuligheder mod vest, i retning af vindmølleområdet bag Munkebo og Munkebo Bakke, henover det lavtliggende fjordområde i forgrunden. Mens hele det kommende havneområde vil være skjult bag terrænet herfra, vil de nye vindmøller med deres højde være synlige henover Munkebo Bakke. På visualiseringen ses det, hvordan de øverste dele af tårn og vinger vil kunne ses bag terrænet, og oplevelsen af de roterende vindmøllevinger bag bymiljøet foran kan virke en anelse forstyrrende for oplevelsen af landskabet og udsigten, når man kører mod vest. Højspændingsledningen, som løber på tværs af landskabet mellem Munkebo og Kerteminde, skaber dog i forvejen et ikke helt uforstyrret udsyn frem mod Munkebo, som opstillingen af nye vindmøller vil ikke ændre på Punkt 7 Rute 165, ved Krags Å Mellem Munkebo og Odense er der ikke mange oplagte udsigtspunkter frem mod de nye vindmøller i nordøst, da spredte bebyggelser og beplantning kombineret med det lave terræn spærrer for meget af udsigten. Et af de bedste udsigtspunkter er her, hvor Munkebovej (Rute 165) krydser Krags Å. På visualiseringen ses det, hvordan de nye vindmøller vil være synlige i billedet, til højre for eksisterende 41

44 vindmøller og krananlæg. Da afstanden er større, vil de nye vindmøller syne noget mindre end de eksisterende Dræby-vindmøller. Landskabsbilledet er i forvejen præget af de tekniske anlæg, som når et godt stykke op over beplantningen i forgrunden, og de 3 nye vindmøller vurderes ikke at ændre videre på dette Punkt 8 Dræby Fed Fra Dræby Fed, særligt fra Dræby Fedvej sydvest for de eksisterende vindmøller her, vil det nye vindmølleanlæg flere steder være synligt i samspil med eksisterende vindmøller og havneanlæg. Sammenholdt med de eksisterende vindmøller i forgrunden fylder de dog ikke meget i landskabsbilledet; der er meget stor størrelsesmæssig forskel på vindmøllerne i de to grupper, og man kan visuelt helt ubesværet skille grupperne fra hinanden som selvstændige anlæg. De nye vindmøller står ikke på en linje, men følger i stedet molen, og det medfører herfra en lidt uklar opstilling for de 3 vindmøller; det betyder dog lidt mindre for oplevelsen af det tekniske miljø som helhed, når vindmøllerne, som her, samtidig blander sig med mange andre højere elementer: kraner og bygninger Punkt 9 Gabet Omkring Gabet nord for vindmølleområdet, både fra Enebærodde mod vest og fra Lodshuse mod øst, er der en flot udsigt over hele den indre del af Odense Fjord. Vindmøllerne kommer, ligesom det nye havneanlæg, tættere på beskueren herfra, og samlet vil havneområdet og de nye vindmøller, samt de eksisterende vindmøller på Dræby Fed, fylde en stor del af horisonten i fjordområdet mod syd. I det åbne rum med frit udsyn vil de nye vindmøller være meget synlige, som de højeste tekniske strukturer i landskabsbilledet, men overordnet vil de ikke ændre på oplevelsen af et fjordmiljø, som i forvejen er kraftig præget af havne- og teknikanlæg. Figur 5-9: Visualisering fra Dræby Fed, med to af Dræby Fed vindmøllerne i forgrunden. Se billede i stort format (betragtningsafstand på ca. 20 cm (A4) i bilag 2. Som det ses på visualiseringen, vil de nye vindmøller være synlige et stykke ude i landskabet og nå godt op over krat og læhegn foran. Set herfra er det god afstand mellem den nye og den eksisterende vindmøllegruppe på Dræby Fed, og man oplever tydeligt vindmøllerne som adskilte, selvstændige anlæg. Hvor de nye vindmøller som her tydeligt kan opleves i samspil med den enkle række af eksisterende, virker opstillingen med 3 vindmøller, som følger molen fremfor at stå på en ret linje, som en ulogisk. 42

45 Punkt 10 Hindsholm, ved Måle Fra Hindsholm-området er man efterhånden på ret stor afstand af det nye havne- og vindmølleområde. I det småbakkede terræn findes der dog samtidig en del lokale udsigtspunkter, som giver rigtig fine udsigtsmuligheder ud over landområderne mod vest, som for eksempel her fra Måle Bakke, et af lokalområdets højeste punkter (36 meter o.h.o.). Ser man ind mod Lindø -området herfra, er udsigten i forvejen præget af en større sammenblanding af høje havneelementer og eksisterende vindmøller ved både Dræby i baggrunden og to grupper med lidt mindre vindmøller, henholdsvis 2 og 3 stk., i landområdet syd for Mesinge. De nye vindmøller på havneområdet er lidt højere, men vil ellers ikke opleves som meget anderledes end de eksisterende tekniske anlæg, og de vurderes ikke at ændre det store på det eksisterende landskabsbillede. De 3 vindmøllers indbyrdes opstillingsmønster kan heller ikke siges at have større betydning, hvor der, som her, allerede findes en ret kompleks sammenblanding af vindmøllestrukturer, kranog bygningsanlæg, hvor det er svært at skelne det ene anlæg fra det andet Punkt 11 Kølstrup, Kertinge Nor Fra bunden af Kertinge Nor, langs Ulriksholmsvej og Kølstrup Bygade, er der fine udsigtspunkter med langstrakte udsigtsmuligheder mod nordvest, henover fjorden og mod det nye vindmølleområde bag Munkebo. Også herfra vil de nye vindmøller, ligesom de eksisterende vindmøllehavneanlæg ved Lindø, være klart synlige i landskabet bag fjorden. Med deres højde vil de nå et godt stykke op over terrænet omkring Munkebo Bakke; ligesom for de eksisterende vindmøller kan synligheden af de roterende vindmøllevinger til en vis grad virke forstyrrende for oplevelsen af det rolige fjordlandskab. Mølleanlægget vil være klart synligt, og opstillingen virke noget uklar herfra; da afstanden er relativt stor (5,5 km), og der allerede er eksisterende, synlige tekniske anlæg på den anden side af kysten (særligt mod vest, udenfor billedrammen), vil det dog begrænse vindmøllernes betydning for oplevelsen af området som helhed Punkt 12 Stige Ø Stige Ø området er efterhånden blevet et af regionens væsentligste rekreative områder og et lokalt udflugtsmål. Fra de mange højdepunkter her er der gode udsigtsmuligheder ud over det omgivende landskab, herunder mod nordøst i retning Lindøværftet og Dræbyvindmøllerne, hvor også det nye havneområde og vindmølleanlæg vil være tydeligt synlig. På visualiseringen ses det, hvordan de nye vindmøller vil være tydeligt synlige som en del af det tekniske miljø her, selv om de dog træder lidt i baggrunden i forhold til nogle af de andre tekniske strukturer her. Der er en vis størrelsesmæssig forskel på de 3 nye vindmøller i baggrunden og de 4 eksisterende Dræby-vindmøller lidt tættere på, og det gør det relativt let at visuelt adskille de to vindmøllegrupper fra hinanden. Også herfra opleves det som om, de nye møller står med uens indbyrdes afstand, og det kan virke slørende for oplevelsen af en enkel, logisk opstilling. Samlet set betyder det mindre for oplevelsen af landskabsbilledet her, som i forvejen er præget af de mange forskelligartede tekniske elementer i og omkring havnen Punkt 13 Gersø De nye vindmøller vil være klart synlige som en del af havnemiljøet set fra de nærmeste landområder på vest-siden af Odense Fjord, omkring Vigelsø, Klintebjerg, Ølund og her fra Gersø Huse. 43

46 Udsigten herfra er i forvejen af det eksisterende havneanlæg og Dræby-vindmøllerne, og de tekniske anlæg fylder meget i landskabsbilledet; og efter udvidelsen vil det nye havneanlæg yderligere brede sig ud over fjordlandskabet mod nord. Med deres højde vil de nye vindmøller være med til at sætte en kraftig streg under det tekniske præg her. Til gengæld står vindmøllerne meget ordnet set herfra; de vil i praksis opleves som en simpel række, og med deres højde vil de når et godt stykke op over de nærmeste omgivelser som et tydeligt, selvstændigt anlæg Punkt 14 Hals Huse I de flade, nordvestlige landområder omkring Otterup er der ikke mange gode udsigtspunkter langt mod sydøst; man skal derfor helst helt ned til vandet, omkring tangen ved Hals, for at få rigtig god udsigt mod havne- og vindmølleområdet i syd. På dage med rimelige vejrforhold giver det åbne fjordlandskab langstrakte udsigtsmuligheder og Lindø-området er tydeligt synligt mod syd. Også det havneområde og de 3 nye vindmøller vil være tydeligt synlige og få de tekniske anlæg til at brede sig over et større område. På denne afstand, godt 7 km, har de høje strukturer dog kun en begrænset størrelse og opleves i højere grad som en del af baggrunden i fjordlandskabet. Af samme grund betyder de 3 nye vindmøllers lidt uklare opstillingsmønster også knap så meget på denne afstand. Den høje Lindø-kran, og de to vindmøllegrupper står alle på god afstand af hinanden, uden visuelt sammenfald, og det giver i sig selv et roligt indtryk, og samtidig kan det åbne, flade landskabsrum her optage tekniske anlæg af meget betydelig størrelse uden at det tager magten fra det store fjordlandskab. Fra denne position fremgår det utydeligt at vindmøllernes opstilling følger molen Punkt 15 Fyns Hoved Fyns Hoved giver med sine højdedrag og helt åbne omgivende vandflader mulighed for storslåede udsyn ind over Odense Fjord og frem mod vindmølleområdet. På trods af afstanden på godt 15 km vil man herfra på gode vejrdage udmærket kunne se de nye vindmøller i horisonten mod syd. På så store afstande syner vindmøllegruppen dog ikke af meget, og de 3 nye vindmøller falder fint ind i det eksisterende havnemiljø, som i forvejen er præget af høje bygningsstrukturer og eksisterende vindmøller. 5.7 Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning Overordnet er fjordområdet omkring Lindø et meget stort og åbent landskabsrum, som i sig selv kan rumme tekniske strukturer af betydelig størrelse, uden at det set fra nogle kilometers afstand i hvert fald vil tage magten fra det åbne, langstrakte fjordlandskab. Lindø-området er allerede i dag kraftigt præget af både store vindmøller og de høje havneanlæg, og en udvidelse af Odense Havneterminal vil yderligere øge det tekniske præg i lokalområdet. En opstilling af nye, høje vindmøller vil bidrage til at øge det tekniske præg, særligt mod nord, hvor de høje vindmøllestrukturer er med til at visuelt udvide de tekniske anlæg videre ud i fjordområdet, men vindmøllerne vil ikke i sig selv ændre på, at landskabsbilledet i forvejen er væsentlig præget af teknik og store bygningsanlæg. Fra en del omkringliggende områder vil opstillingen med 3 vindmøller, som følger molen på det nye havneanlæg fremfor at stå på en ret linje, virke en anelse uklart, og den nye vindmøllegruppe kan visuelt fremstå ulogisk; især fra vinkler, hvor vindmøllerne ser ud til at stå næsten, men ikke helt, på en lige linje med ensartede afstande. 44

47 Set fra mange af de omkringliggende områder vil vindmøllernes tætte visuelle samspil med havnemiljøet dog også ofte sløre opstillingen, da de mange andre tekniske strukturer: Tårne, kraner og bygninger, i sig selv fylder meget i landskabet og visuelt blander sig sammen med vindmøllerne - og så betyder opstillingsmønstret for de tre nye vindmøller knap så meget, i forhold til oplevelsen af havne- og vindmølleområderne omkring Lindø som helhed. Tabel 5-1 opsummerer vurderingerne af den landskabelige påvirkning, og de følgende afsnit redegør for de specifikke vurderinger. Tabel 5-1: Opsummering af vurderinger af den landskabelige påvirkning. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Bemærkning Visuel påvirkning Anlæg Kortvarig (0- Moderat Primært visuelle De nærmeste 1 år) forstyr- landområder relser fra vindmølledele + kraner ifm. rejsning af vindmøller Drift Permanent (>5 år) Væsentlig Som beskrevet i samlet vurdering Afvikling Kortvarig (0- Moderat Primært visuelle 1 år) forstyr- relser fra vindmølledele + kraner ifm. nedtagning af vindmøller Visuel påvirkning Anlæg Kortvarig (0- Mindre Munkebo 1 år) Drift Permanent Moderat Visuel påvirkning Øvrige byer og trafikruter Visuel påvirkning Kulturlandskaberne Visuel påvirkning Odense Fjord Visuel påvirkning Eksisterende vindmøller (>5 år) Afvikling Kortvarig (0-1 år) Mindre Anlæg Kortvarig (0- Moderat 1 år) Drift Permanent Moderat (>5 år) Afvikling Kortvarig (0- Moderat 1 år) Anlæg Kortvarig (0- Mindre 1 år) Drift Permanent Mindre (>5 år) Afvikling Kortvarig (0-1 år) Mindre Anlæg Kortvarig (0- Mindre 1 år) Drift Permanent Moderat (>5 år) Afvikling Kortvarig (0-1 år) Mindre Anlæg Kortvarig (0- Ubetydelig 1 år) Drift Permanent Moderat (>5 år) Afvikling Kortvarig (0- Ubetydelig 1 år) De nærmeste landområder Fra de nærmeste landområder, omkring Boels Bro lige øst for vindmølleområdet, vil vindmøllerne være markant synlige, og sammen med det kommende havneområde vil de helt dominere udsigten mod 45

48 vest. De fritliggende ejendomme her er typisk omgivet af beplantning, og fra en del af disse vil udsynet mod vindmøllerne derfor også være begrænset, selv om de store vindmøller står på forholdsvis kort afstand. Generelt er området dog ret åbent med god udsigt ud over de flade marker, og det nye vindmølleanlæg vil fylde meget i landskabsbilledet her. Opførelsen af et moleanlæg er en forudsætning for at kunne opstille nye vindmøller, og den kommende udvidelse af havneområdet vil få betydning for oplevelsen af det nære landskab her, uanset om der opstilles nye vindmøller eller ej. Hvor man her befinder sig på østsiden af havne- og vindmølleområdet, og de nye vindmøller derfor står som nogle af de nærmeste tekniske elementer, vil det dog først og fremmest være det nye vindmølleanlæg, som vil fylde meget i landskabet mod vest Munkebo Fra de fleste boligområder i selve Munkebo By vil vindmøllerne ikke være synlige, da huse og byelementer i forgrunden og terrænet omkring Munkebo Bakke vil spærre for udsigten mod det nye vindmølleanlæg. Særligt omkring Solbakken i den nordlige udkant af byen, vil vindmøllerne derimod være markant synlige. Hvor der fra kanten af byen er helt frit udsyn ud over landområdet, vil de nye vindmøller helt udfylde landskabsrummet mod nord og være et markant indslag i landskabsbilledet. Vindmøllerne må også forventes at være delvist synlige, når man kører ad den nordsydgående del af Solbakken, og de vil være tydeligt synlige fra det meste af det grønne område vest for bydelen, omkring Dalby Høj og kolonihaverne ved Lindøalleen. Herudover vil vindmøllerne formentlig også være delvist synlige fra nogle af de åbne områder centralt i byen, fx ved Toften syd for toppen af Munkebo Bakke, og fra Munkebovej, i det åbne område syd for Lindøalleen. Her kan man forvente, at de øverste dele af vingerne stedvist vil kunne ses rotere henover huse og beplantning i forgrunden. Hvor de nye vindmøller er synlige vil de, særligt fra Solbakken og til en vis grad også fra andre åbne områder i byen, virke forstyrrende for oplevelsen af bymiljøet. Opstillingen af nye vindmøller skal dog samtidig ses i lyset af, at mange af de samme byområder i forvejen er præget af udsigten mod de store tekniske anlæg ved Lindø og de eksisterende vindmøller ved Dræby Øvrige byer og trafikruter Særligt når man kører mod Munkebo fra øst, ad Munkebovej (Rute 165) og Fynshovedvej, vil de nye vindmøller være tydeligt synlige og fylde en del i landskabsrummet forude. Fra Fynshovedvej vil vindmøllerne opleves som en del af det samlede havneområde, og de vil ikke i sig selv ændre så meget på landskabsbilledet, som i forvejen er præget af store og høje, tekniske strukturer. Fra en strækning langs Munkebovej vil de derimod ses i tættere visuel samspil med Munkebo By foran, og det kan opleves som lidt forstyrrende for udsigten mod bymiljøet op ad Munkebo Bakke. De nye vindmøller vil også være synlige, når man nærmer sig Munkebo fra Odense-siden. I det flade terræn og på de lidt længere afstande her, vil vindmølleanlægget dog ikke syne af meget i forhold til de nære Dræby-vindmøller og til de store krananlæg på Lindø Port of Odense, som i forvejen ses her, og de nye vindmøller vurderes ikke at ændre det store på oplevelsen af landskabet her. Udover Munkebo vil de nye vindmøller ikke have videre betydning for de omgivende bysamfund. Vindmøllerne vil ikke være synlige fra det meste af Kerteminde eller de nordøstlige dele af Odense: Vollsmose, Seden og Bullerup. Fra landsbysamfundene i Kølstrup/Kertinge og 46

49 Mesinge vil vindmøllerne være synlige fra den udkant, der vender mod vindmølleområdet, særligt fra Kølstrup, henover det store, åbne fjordområde, men afstandene er relativt store her, omkring 5-6 km, og vindmøllerne vil kun fylde en mindre del i horisonten Kulturlandskaberne Vindmøllerne vil være markant synlige fra de nærmeste landområder mod øst, og også have en betydelig synlighed fra området omkring Bregnør og det udpegede kulturmiljø her. De vurderes dog ikke at have stor betydning for oplevelsen af kulturmiljøet i sig selv. Dels er området primært orienteret nord-syd, langs husene ad Havnevejen og ud mod kysten i nord, og altså væk fra udsigten mod vindmøllerne i vest, og dels er der en del læhegn omkring markerne, som tager en del af udsynet mod vindmøllerne. Herudover ligger de nærmeste særlige landskabsområder omkring Drigstrup, mellem Munkebo og Kerteminde, og længere ude mod øst, og her er man efterhånden 3 km eller længere, fra vindmølleområdet. Selv om vindmøllerne kan være synlige fra en del landområder, særligt fra højdedragene, i landskaberne mod øst, vil deres størrelse være begrænset på de lidt større afstande, og de nye vindmøller vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af eksempelvis herregårdslandskaberne på Hindsholm. De største visuelle påvirkninger vurderes at være i forhold til indsynet mod Munkebo By, når man nærmer sig byen fra Kerteminde ad Rute 165. Set herfra kan synet af de roterende vindmøller bag Munkebo Bakke virke forstyrrende for oplevelsen af det rolige bymiljø og de grønne omgivelser omkring bakken. Der er ikke fundet punkter af betydning, hvorfra de nye vindmøller vil være synlige fra herregårdsmiljøerne omkring Ørnfeldt mod syd, undtagen fra Ulriksholmvej, hvor denne løber gennem Kølstrup, med udsyn ud over det åbne fjordområde fra bunden af Kertinge Nor. De nye vindmøller vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af de nærmeste kirker: Drigstrup og Munkebo eller for de fredede områder i Munkebo eller udover Hals Odense Fjord De nye vindmøller vil være tydeligt synlige fra det meste af fjordområdet. I hele den sydlige del af fjordområdet, fra Odense Kanal i syd til Hals og Gabet i nord ligger Lindø Port of Odense og de 4 eksisterende vindmøller ved Dræby dog allerede som et visuelt samlingspunkt, og giver området et betydeligt tekniske præg. Sammen med det kommende havneanlæg vil det nye vindmølleanlæg yderligere brede sig ud over fjordlandskabet mod nord, og med deres højde vil de nye vindmøller være med til at sætte en streg under det tekniske præg her. Der er dog primært fra de nærmeste landområder lige øst for havnen, omkring Boels Bro, at de nye vindmøller vil medføre en væsentligt øget visuel påvirkning; fra de andre omkringliggende kyster langs fjorden: bugten mod Mesinge, Hals, Gersø og Klintebjerg bliver afstanden hurtigt så stor, at vindmøllerne ikke i sig selv vil ændre afgørende på det eksisterende landskabsbillede, hvor de tekniske anlæg allerede fylder meget, og det store åbne landskabsrum giver god plads til flere, høje tekniske strukturer uden, at det fjerner oplevelsen af det vidtstrakte fjordlandskab Eksisterende vindmøller Man oplever primært det visuelle samspil mellem de eksisterende Dræby-vindmøller og de nye vindmøller på havneterminalen fra den nordøst-sydvest gående linje mellem de to grupper, dvs. sydvest for Dræby-vindmøllerne, ned mod Seden Strand, og nordøst for det nye vindmølleanlæg, mod Bregnør og Mesinge. Fra de nærmeste, mest 47

50 oplagte standpunkter mod nordøst kan man relativt let fornemme den visuelle størrelsesforskel på vindmøllerne i de to grupper. Det samme gælder til dels fra sydvest, fra Seden Strand og Stige Ø, men her indgår vindmøllerne dog samtidig i høj grad som en del af et større sammenfald af tekniske anlæg omkring havneanlægget, og så betyder det interne samspil vindmøllegrupperne i mellem knap så meget for landskabsoplevelsen. Fra Dræby Fed er afstanden til de eksisterende vindmøller her så kort, at de langt overgår alle de øvrige elementer, herunder de nye vindmøller længere ude i baggrunden, i størrelse og skala. (boreplatforme etc.), som kan have en betydelig højde, når disse i perioder vil stå ved havneanlægget ifm. større renovationsarbejder. Opførelsen af 3 nye vindmøller vil derfor ikke i sig selv ændre på, at 0- alternativet i forvejen vil have en væsentlig visuel indflydelse på oplevelsen af landskaberne omkring Lindø. Fra de fleste andre vinkler og afstande står de to vindmøllegrupper med god afstand fra hinanden, og man fornemmer dem nemt som adskilte, selvstændige anlæg. Dog vil man ofte se de to vindmøllegrupper indenfor det samme landskabsbillede, og det sætter ekstra fokus på det lidt uklare opstillingsmønster for den nye vindmøllegruppe, som ikke står på en ret linje, kontra den helt enkle opstilling for de eksisterende Dræby-vindmøller Alternativ 0-alternativet indebærer, at vindmøllerne ved Odense Havn ikke opføres, og dermed bortfalder alle de visuelle påvirkninger som beskrevet ovenfor også. 0-alternativet betyder dog ikke, at området omkring Lindø ikke vil være væsentlig påvirket af tekniske anlæg. Efter den forventede opførelse af et nyt mole- og havneanlæg vil både nærområdet og det større omkringliggende landskab omkring Odense Fjord i endnu højere grad end i dag være visuelt påvirket af de store tekniske anlæg her, med både eksisterende vindmøller, store bygninger og høje krananlæg. Hertil kommer evt. midlertidige visuelle påvirkninger fra havanlæg 48

51 6 FORHOLD VED NABOER Dette kapitel omhandler de potentielle påvirkninger på naboer tæt på vindmøllerne. Naboer beliggende nær projektområdet kan, udover de visuelle påvirkninger beskrevet i kapitel 5, blive påvirket af støj, lavfrekvent støj og skyggekast. De potentielle påvirkninger fra støj, lavfrekvent støj og skyggekast er vurderet ud fra beregninger foretaget i WindPRO af EMD International og vedlagt som bilag 3. Beregningerne er baseret på mulige vindmølletyper som illustration af at projektet kan overholde krav til støj og andre forhold. Uafhængigt af hvilken vindmølletype, der bliver valgt til projektet, vil det sikres at grænserne for støj, lavfrekvent støj samt skyggekast overholdes. Beregninger af støj tager højde for en lang række ting der har betydning for støjudbredelse. Af de mest markante for nærværende projekt er at beregningerne tager højde for topografien og dermed det faktum at Munkebo Bakke befinder sig en anelse nærmere vindmøllerne i luftlinje, end hvis landskabet var fladt fra vindmøllerne til Munkebo. Figur 6-1 og Tabel 6-1 viser de nærmeste naboer og deres afstand til vindmøllerne. Det ses her, at afstandskravet er overholdt for alle nabobeboelser, hvor Boels Bro nr. 9-11, er tættest på vindmøllerne med ca. 600 meter. Tabel 6-1: Oversigt over ca. afstand til nærmeste naboer. Navn Afstand (ca.) Boels Bro nr m Kolonihaver (i periferien af Munkebo) 675 m Kildegårdsvej (boligområde i Munkebo) 720 m Højvangen (boligområde i Munkebo) 730 m Boels Bro nr (Sommerhuse, i det 800 m åbne land) Højvang (gård) 850 m Der er ikke stillet støjkrav for området ved Boels Bro Bådehavn. Vindmøllernes overflader er bemalet med ikke reflekterende farver. Det vurderes derfor at der fra nye vindmøller ikke vil være refleksgener, og emnet behandles ikke yderligere i miljørapporten. 6.1 Afstand mellem vindmøller og de nærmeste naboer I vindmøllecirkulæret (CIR1H nr af 22/05/2009) er det fastlagt, at der skal være en afstand mellem vindmøller og naboer på minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Vindmøllernes tilladte totalhøjde er i dette projektforslag op til 150 meter. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 600 meter. 49

52 6.2.1 Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være støj fra anlægsarbejde og fra trafikafvikling. Støjen vil ikke adskille sig fra den byggeaktivitet man normalt vil kunne forvente på en havneterminal og vil udgøres af trafik af køretøjer til og fra vindmøllerne samt støj fra entreprenørmaskiner. Anlægsaktiviteterne vil primært foregå i dagstimerne og pga. afstanden til nærmeste beboelse (minimum 600 meter) vurderes støjen i anlægsfasen at være ubetydelig Driftsfasen Støjen fra vindmøller kommer både fra vingernes rotation og fra de maskindele, der findes i vindmøllernes maskinhus. Støjen kommer hovedsagligt fra vingerne og høres som en karakteristik susen, når vingerne passerer tårnet. Støjen varierer i takt med vingernes bevægelse igennem luften. Maskinrummet kan også give støj og det er herfra, hvor støjen kan indeholde generende toner. Figur 6-1: Kort med markering af 600 meter fra vindmøllerne. Vindmøller er underlagt støjkrav via vindmøllebekendtgørelsen. Inden vindmøllerne opstilles beregnes støjbelastningen og den lavfrekvente støj fra vindmøllerne. Det sker f.eks. med det godkendte program, Windpro ud fra de anvisninger Miljøministeriet har fastlagt vindmøllebekendtgørelsen (BEK 1284 af 15/12/2011). 6.2 Støjpåvirkning Støj for vindmøller er underlagt kravene i vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2011), se mere under afsnit Udover vindmøllerne i drift vil der ligeledes være en mindre støjbelastning i anlægs- og afviklingsfasen. Bilag 3 viser de beregnede støjudbredelse i driftsfasen. Kravene til den maksimale støj afhænger af vindhastigheden og om anvendelsen af arealet er støjfølsom. Støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. For beboelse i det åbne land, gælder støjkravene fra naboens udendørs opholdsareal højst 15 meter fra boligen For støjfølsomme arealer, gælder støjkravene for hele lokalplanområdet (Tabel 6-2). 50

53 Tabel 6-2: Støjkrav ifølge Vindmøllebekendtgørelsen Beboelse i det åbne land Støjfølsomme arealer 5 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 42 db (A) 6 44 db (A) 37 db (A) 39 db (A) Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Figur 6-2 viser forholdet mellem decibel og kendte støjsituationer. Munkebo by inklusiv kolonihavehusene på Lindøgårdsvej er støjfølsom arealanvendelse, hvor støjkravene derfor er skærpede i forhold til beboelse i det åbne land. Derudover er der en række bebyggelser i det åbne land. Figur 6-3, Figur 6-4 og Tabel 6-3 giver et overblik over de nærmeste naboer og deres beregnede støjbelastning. 5 Støjfølsomme arealer = områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet 6 db(a) = A vægtet decibel. db(a) anvendes om den menneskelige hørelse, hvor 0 db(a) passer nogenlunde med den nederste grænse for hvad vi kan høre. Figur 6-2: Støjbarometer (Delta, 2014). 51

54 Figur 6-3: Beregnet støjudbredelse for vindmøllerne N117 3,0 MW for 6 m/s. Vindmøllerne er støjreduceret. Der er ingen kumulativ effekt i forhold til vindmøllerne ved Dræby Fed (bilag 3), da det samlede støjbidrag fra de nye møller ved de beregnede punkter/områder er mindst 15 db svagere end støjbidraget fra de eksisterende vindmølle (Miljøstyrelsen, 2012). 52

55 Figur 6-4: Beregnet støjudbredelse for vindmøllerne N117 3,0 MW for 8 m/s. Vindmøllerne er støjreduceret. Der er ingen kumulativ effekt i forhold til vindmøllerne ved Dræby Fed (bilag 3),, da det samlede støjbidrag fra de nye møller ved de beregnede punkter/områder er mindst 15 db svagere end støjbidraget fra de eksisterende vindmølle (Miljøstyrelsen, 2012). 53

56 Tabel 6-3: Oversigt over naboerne og støj. Nr. Navn Støjkrav ved Beregnet støj Afstand 6 / 8 m/s i ved 6 / 8 m/s i (ca.) db(a) db(a) A Boels Bro 41,0 / 42,1 600 m 42 / 44 nr B Kolonihaver 675 m 37 / 39 36,9 / 38,0 Munkebo boligområde (Kildegårdsvej 720 m 37 / 39 36,9 / 38,0 og Højvangen) Sommerhuse, 36,8 / 37,8 E Boels Bro nr m 37 / 39 F Højvang 850 m 42 / 44 35,9 / 36; Kumulativ støj Støjberegningerne har medtaget støj fra de eksisterende vindmøller ved Dræby Fed, og beregningerne har vist at det samlede støjbidrag fra de nye møller ved de beregnede punkter/områder er mindst 15 db svagere end støjbidraget fra de eksisterende vindmølle. Derfor er der ingen kumulative effekt i forhold til Dræby-vindmøllerne (se bilag 3). 6.3 Lavfrekvent støj Lavfrekvent støj er teknisk defineret som støj i frekvensintervallet Hz (mellem 10 og 160 svingninger pr. sekund). Det er de dybe lyde som for eksempel brummelyd fra en kompressor, flammebulder fra et fyringsanlæg eller den dybe lyd fra en motor i tomgang. Figur 6-5 viser forholdet mellem det lavfrekvente decibel og kendte støjsituationer. Kravene til lavfrekvent støj beregnes indendørs og er max. 20 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. I bilag 3 er den beregnede lavfrekvente støj vist. De viste vindmøller er støjreduceret for at overholde alle støjkrav ved nabobeboelserne, inklusiv ved Boels Bro nr (A), hvor grænsen på 42 / 44 db(a) skal overholdes. Sommerhusene, Boels Bro nr (E) er vurderet til at være en samlet bebyggelse af flere huse og derved stilles der støjkrav som at det er en støjfølsom anvendelse Afviklingsfasen Støjbelastningen under afviklingen vil minde meget om støjbelastningen under anlæggelsen. Det må forventes ved afvikling, at der er etableret havnerelateret erhverv omkring og støjpåvirkningen ved afvikling vil normalt ikke afvige meget fra den omkringliggende støjpåvirkning. 54

57 Figur 6-5: Støjbarometer for lavfrekvent støj (Delta, 2014). Kravet for den maksimale lavfrekvente støjgrænse på 20 db(a) er overholdt med stor margen ved alle nabobeboelser. Figur 6-6 og Tabel 6-4 giver et overblik over de nærmeste naboer og deres beregnede støjbelastning. Figur 6-6: Beregnet støjudbredelse for vindmøllerne SWT 3,2MW for lavfrekvent støj v 8 m/s. Vindmøllerne er støjreduceret. De beregnede støjbidrag er indendørs støjniveauer 55

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 27. marts til 24. april 2013 Marts 2013 Vindmøller ved Notmarkskov Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Idéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune

Idéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune Idéoplæg Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune INDHOLD INDLEDNING HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? MILJØPÅVIRKNINGER MYNDIGHEDSBEHAND- LING VE-LOVEN HØRINGSPERIODE OG

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 12. juni til 8. august 2013 Juni 2013 Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Forord I Sønderborg Kommune har vi med

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

Indkaldelse af forslag og ideer

Indkaldelse af forslag og ideer Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S

Læs mere

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til Idéoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller Dalbyover geodatastyrelsen, Miljøministeriet Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev fra 16.11.2016 Asferg Spentrup Fårup Mellerup

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Avnbøløsten

Idéoplæg om Vindmøller ved Avnbøløsten Idéoplæg om - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 10. april til 8. maj 2013 April 2013 Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero en målsætning om at blive CO2-neutral inden 2029. Opstillingen

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup Til borgere, interesseorganisationer og andre med interesse i det udlagte vindmølleområde Dato: 27. oktober 2014 Kultur, Plan og Fritid Torvegade 15 9670 Løgstør Sagsnr.: 820-2014-26025 Dokumentnr.: 820-2014-218744

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Vindmøller ved Thorup - Sletten

Vindmøller ved Thorup - Sletten Vindmøller ved Thorup - Sletten Ideoplæg Indkaldelse af ideer og forslag fra den 15. august 2016 til den 12. september 2016 Invitation til borgermøde Der afholdes borgermøde den 22. august 2016, kl. 19-21

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Byer J.nr. ode-200-00026 Ref. xsizi Den 5. januar 2010 Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Ved en fejl er det udstedte kommuneplantillæg for vindmøller ved Rens Hedegård

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller på Hirtshals Havn. Forudgående offentlighed til den 29. juni Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller på Hirtshals Havn. Forudgående offentlighed til den 29. juni Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed til den 29. juni 2016 Debatoplæg Vindmøller på Hirtshals Havn Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Fire 150 meter høje vindmøller set fra indsejlingen til

Læs mere

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose Forslag til Tillæg nr. 7A Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 15. marts 2011

Læs mere

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 12b Til Kommuneplan 2009-2021 For et område til vindmøller ved Troldhede Fremlagt i offentlig høring som Tillæg nr. 8b til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommuneplantillæg

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov. 2014 Debatoplæg Vindmøller ved Gårestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet FORUDGÅENDE INDLEDNING OFFENTLIGHED Ideer, forslag og synspunkter ønskes

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 24 Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 Område til Vindmøller ved Brejning Ringkøbing-Skjern Kommune Dato_måned 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP Frederikshavn Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING Beskrivelse af projektet Projektet består af 4 møller med en totalhøjde op til 140 m ved Brejning. Møllerne vil stå på en lige linje nordvest mod

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om Lokalplan nr. 358 og Tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2025 for Debatperiode: fra den 16. september til den 14. oktober 2016 Herning Kommune Billund

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021 FORSLAG Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet med henblik på: - at ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde vindmølleområde 8 kommuneplanområde

Læs mere

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune Oktober 2016 Indhold 1. VVM-tilladelse til testvindmølle ved Drantum, Ikast-Brande Kommune 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Beskrivelse

Læs mere

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune Vindmølleplanlægning Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed - 20.06.2016 Program 19.00 Velkomst - Hans Ejner Bertelsen 19.15 Proces og mål for planlægningen - Arne Kirk 19.30 Planlægning for

Læs mere

Vindmøller sydvest for Bækmarksbro

Vindmøller sydvest for Bækmarksbro Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet med henblik på: - at ændre retningslinjerne for afgrænsningen af og antallet af samt højden på vindmøller i det

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

Forudgående offentlighed

Forudgående offentlighed Forudgående offentlighed Vindmølleplan for Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ 2 FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED FOR VINDMØLLEPLAN Forudgående offentlighed For at give borgerne i Horsens Kommune lejlighed til at

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE Beskrivelse af projektet Projektet består af 5 møller med en totalhøjde op til 125 m i Rindum Enge. Møllerne vil stå på en lige linje fra nord til

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 134 og 10-7-101 og kommuneplantillæg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Kommuneplanramme 6.T.0X Februar 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 for Lemivg Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 for Lemvig Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 er udarbejdet med henblik på: At ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg

Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg 19-12-2005 19:23 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.1 Vindmłller.qxd Kapitel 6 - Tekniske anlæg 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE Billund Kommune har den 19. december 2011 offentliggjort forslag til Lokalplan nr. 246 samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 4, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014 Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk Den 27. oktober 2014 Tøndering Kirkevej 16, Tøndering Landzonetilladelse til husstandsvindmølle Teknisk Forvaltning har

Læs mere

Forslag til tilæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Forslag til tilæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Forslag Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2013 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 er udarbejdet med henblik på: - At ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde vindmølleormåde

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Plan og Teknik

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Plan og Teknik Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Plan og Teknik Mødedato: Torsdag den 5. februar 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Årre Preben Friis-Hauge, Connie

Læs mere

Vindmøller ved Stakroge

Vindmøller ved Stakroge Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Vestre Skivevej 93, 7800 Skive, matrikel nr. 7t, Vester Børsting By som følge af opstilling af vindmøller ved Øster Børsting i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder

Læs mere

Vindmølleprojekt Skovengen

Vindmølleprojekt Skovengen Brønderslev Kommune Aftenens program Velkomst v. udvalgsformand Karsten Frederiksen Vindmølleprojekt Skovengen v. Jacob Jellesen, LE34 Plan- og beslutningsproces v. planlægger Tine Astrup Jakobsen Særlige

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Lokalitet 360-T11 Vindmøller ved Bogøinddæmningen og Store Vejlø Lolland kommune har modtaget en anmodning om at måtte opstille op til 6 vindmøller

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED NOLUND KIRKEVEJ

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED NOLUND KIRKEVEJ ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED NOLUND KIRKEVEJ Billund Kommune har den 7. juni 2011 offentliggjort forslag til Lokalplan nr. 243 samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106 og kommuneplantillæg 5.016 Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller

Anmeldelse af vindmøller Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 12. juni til 10. juli 2013 Juni 2013 Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Forord I Sønderborg Kommune har vi med

Læs mere

2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen!

2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen! 2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen! Program Første del (fælles) Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.20 Kl. 19.45 Kl. 20.15 Velkommen v/ Jens

Læs mere

Udvidelse af vindmøllepark ved Bølå, Aabenraa Kommune Sammenfattende redegørelse

Udvidelse af vindmøllepark ved Bølå, Aabenraa Kommune Sammenfattende redegørelse Udvidelse af vindmøllepark ved Bølå, Aabenraa Kommune Sammenfattende redegørelse Udvidelse af vindmøllepark ved Bølå, Aabenraa Kommune Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag april

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG Hjørring Kommune har den 8. maj 2013 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 39 samt lokalplan nr. 800.8111-L01 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen St. Røttingevej 10, 4733 Tappernøje som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere