bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering bips nyt 1/ 2009 bips 1 /

2 Er bips på sporet? Der er sket meget med foreningen gennem de senere 5 år. Fra tiden op til 2003 husker jeg BPS og Ibb som foreninger med tæt kontakt til de daglige brugere af de værktøjer og standarder, som disse foreninger udviklede. Som følge af Det Digitale Byggeri er foreningen vokset, og vi spænder over langt flere faglige emner; emner som i dag varetages i 5 faglige udvalg, som er bemandet af tilsammen hen ved 50 faglige personer. Og det er dem, som skal tage initiativ til og gennemføre de faglige udviklingsprojekter. Jeg vil også henlede jeres opmærksomhed på det medlemsmøde, vi holder den 25. marts i forlængelse af generalforsamlingen. Vi giver ordet til folk med fingrene på pulsen fra de forskellige fagdiscipliner til at fremlægge deres erfaringer over temaet, Byggeriets standardisering, digitalisering, organisering og samarbejde. Forfølger vi fremskridtet blindt, og skaber digitaliserede metoder værdi for pengene? Er der teknologier, som vi skal fremme, fordi de er mere modne end andre? Samtidig har bips fået sin gang på de bonede gulve. Vi er i hyppig dialog med organisationerne, med Implementeringsnetværket og med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der foregår en tæt faglig dialog om byggeriets digitale udvikling med disse parter, som i stigende omfang peger på bips som operatør i kommende udviklingsprojekter. Men har denne kontakt betydet, at bips i for høj grad har rettet sit fokus opefter? Er vi ved at tabe den tætte kontakt med brugerne, netop den kontakt, som var BPS s og Ibbs varemærke? At de initiativer, som disse foreninger satte i værk, var drevet af et brugerinitiativ? I bestyrelsen ser vi ERFA-virksomheden som en af de vigtigste aktiviteter i bips, fordi ERFA klubberne bl.a. kan være en vagthund for, at bips fortsat og først og fremmest er brugernes forening. Mød op og deltag i medlemsdebatten. Og få mulighed for indflydelse. På budgettet har vi reserveret midler til initiativer, som ikke er udtænkt i fagudvalgene, men som brugerne gennem klubber, brugermøde og deltagelse i brugerundersøgelse eventuelt udpeger som vigtige. Derfor opfordrer jeg jer til at møde og på medlemsmødet, men også til, at I alle bruger 12 minutter på at besvare de stillede spørgsmål i brugerundersøgelsen. Lars Coling Formand bips Vi går nu ud med en brugerundersøgelse, hvor vi spørger til brugernes kendskab og holdning til og nytte af bips værktøjer og standarder. Formålet er at få belyst: Er foreningens værktøjer og standarder optimeret i forhold til at gøre det daglige arbejde lettere for brugerne og af en bedre kvalitet? Vi beder om brugernes bedømmelse og uden omsvøb. Projekt teamet bag modellering af bips-huset, bips-huset eksterieur, Temadag i Cad-erfa syd i Sønderborg, bips-huset interieur, Gentofte Hospital opmålingsmodel. 2 bips 1 / 2009

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2009 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips bips-huset, foto af eksisterende bygning. Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Cases 4 bips-huset - sådan kan det gøres Årsrapport 8 Ledelses påtegning 8 Årsrapport Handlingsplan Anvendt regnskabspraksis 14 Resultatopgørelse Balance pr Den uafhængige revisors påtegning 17 Ordinær generalforsamling og medlemsmøde 17 Byggeriets standardisering, digitalisering, organisering og samarbejde hvordan spiller det sammen? Cases 18 3D objekter - nu også i renovering Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lars Ole Hansen, Universitets- og bygningsstyrelsen Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Niels Ole Karstoft, Alectia Bjarne A. Andersen, Velux Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Christian Koch, Aarhus Universitet Cad-Værktøj 20 C201, Lagstruktur 20 F103, Objektstruktur 21 Tegningsudtræk fra 3D modeller CAD-ERFA 22 Det digitale univers inspirerede 23 bips Cad-Erfa bips 1 /

4 bips-huset - sådan kan det gøres I takt med, at den modelbaserede metode tages i brug flere steder, får bips stillet en række spørgsmål om indhold, detaljering og format af bygningsmodeller. Til brug for afprøvning af bips standarder i de forskellige fagudvalg har CAD-udvalget fået modelleret bipshuset, som skal tjene som prøvehus for nuværende og fremtidige bips-projekter. Det er planen, at huset på sigt kan bruges som et eksempel på, hvorledes et 3D/BIM-projekt ser ud rent praktisk, og derved skabe forståelse hos medlemmer, som står overfor at implementere denne arbejdsform. Formålet med projektet er: at definere og modellere bips-huset som en 3D/BIM bygningsmodel, som kan stå til rådighed, og fungere som arbejdsgrundlag for alle, der er involverede i nuværende og fremtidige bips projekter. at stille et praktisk eksemplarer af et 3D/BIMprojekt i forskellige informationsniveauer (jf. CAD-manual 2008) til rådighed for bips medlemmer. at demonstrere håndteringen af de faglige udfordringer i at modellere huset. Blandt disse udfordringer findes bl.a. dobbelthøje rum, buede vægge og skråtstillede byggeobjekter. Fra venstre, Ulrik Kvist Nielsen, Martin Normann Jensen, Morten Alsdorf, Vibeke Ringholm Jørgensen, Niels Treldal, Bo Jessen og Christian Bilbo Vedel 4 bips 1 / 2009

5 Som emne for bips huset er der med tilladelse fra Københavns Lufthavne valgt en fløj af en bygning i lufthavnen i 2 etager. Bygningen er opført i 1995, den er af overskuelig størrelse og indeholder de krævede faglige udfordringer. Fløjen er dog i bips-huset blevet forsynet med en endevæg, så det er et afsluttet hus og en trappe, som forbinder de 2 etager. Teamet samledes i uge 7 på DTU s BIM laboratorium og gennemførte modelarbejdet i et tæt samarbejde, hvor alle fag var samlet i et og samme rum. Som resultat af modelarbejdet foreligger der et demomateriale, som omfatter: Samtlige fagmodeller i informationsniveau 2, 3 og 4 i IFC-format Fællesmodel i IFC-format sammensat af samtlige fagmodeller på informationsniveau 2, 3 og 4 Der er gennemført kollisionstest på tværs af fagmodellerne på niv. 2 og 4. Samtlige fagmodeller er modelleret med objekter, og alle objekter har fået en DBK-kode. Der er udført mængdeudtag fra samtlige fagmodeller på informationsniveau 4, iflg. CAD-manualens metode B, dvs. med summerede mængder. Væggene er modelleret opdelt mellem arkitektens og konstruktionsingeniørens fagområder, således at bærende vægge (sandwich betonelement med isolering) indgår i KON-mængderne og facade i arkitektmængderne. Dette lykkedes delvist i fagmodellerne, men ikke i IFC-fællesmodellen. Der blev udført visualiseringer af interiør og eksteriør. Hvis man ikke stiller krav om fotorealistisk gengivelser, danner modelleringsværktøjerne med få klik de ønskede visualiseringer. Visualisering ved hjælp af: 1. Skjulte linier 2. Shadede flader 3. Rendering Projektteam Firma Roller Modelværktøj Ulrik Kvist Nielsen Holm & Grut Arkitekter projektleder - Martin Normann Jensen Arkitema fagmodel for arkitekt Revit Architecture Morten Alsdorf Rambøll fællesmodel og kollisionstest Solibri Model Checker Vibeke Ringholm Jørgensen Alectia fagmodel for EL Autodesk MEP Niels Treldal Rambøll fagmodel for VVS og ventilation MagiCAD Bo Jessen Rambøll fagmodel for konstruktion Tekla Structures Christian Bilbo Vedel Schønherr Landskab fagmodel for landskab Civil 3D og Revit Architecture bips 1 /

6 Nogle erfaringer Arkitekt Der indgik et indviklet glasparti med buede glasvægge. Denne type bygningsdel fandtes ikke i modelværktøjet og måtte modelleres fra bunden. Da modelleringen var foretaget, var der ingen problemer med at gemme dette objekt i IFC-format på linie med de mere gængse. Konstruktion Her kom der en AHA-oplevelse. Der blev anvendt Tekla til KON-modellen, som uden problemer blev eksporteret til IFC. Da KON-objekterne i IFC-format blev indlæst i arkitektens model (Revit), opførte de sig ganske som Revit-objekter, men placeringen skulle genskabes, væggene var blevet rykket rundt, alle vægge blev centreret. og det hul i dækket, trappen skulle op af, vendte sig rundt med 90 grader. Installationer CAD-manualen giver ikke megen information om, hvilke installationsobjekter, som skal være med på de forskellige informationsniveauer. VVS og EL måtte selv vælge et niveau, som gav mening i forhold til pålidelig kollisionstest. På informationsniveau 3 var det huller, som skulle koordineres, Derfor blev der lagt hul-objekter ind i fagmodellen, som kunne anvendes til hulgenerering i Tekla. En anden anvendelse er mængdeudtag. Af hensyn til den blev det besluttet, at objekter som EL-afbrydere skulle indgå i modellen som et symbol med objekt-id, således at deres styk-antal ville fremgå ved mængdeudtagning. Landskab Fra start blev anvendt Civil 3D til projektering af et præcist modulleret terræn, indeholdende en flade af græs med en asfaltparkeringsplads tilknyttet bygningen. Også kantsten udførtes i Civil 3D/AutoCad som et 3D objekt. Civil 3D kan ikke eksportere til IFC formatet og kan heller ikke uden videre fungere bestående af objekter, med tilknyttede DBK-koder m.m. Derfor forsøgtes en dwg-eksport til Revit, for at kunne arbejde videre med objekter og kodning i dette program. Denne eksport er i sig selv uproblematisk, men data går tabt og terrænmodellen mister sin præcision; faktisk opstår der direkte fejl sine steder (særligt hvor der i Civil 3D modellen er ganske tæt mellem punkter eller linier med indbyrdes niveau-spring). Efterfølgende er det en - praktisk talt - uoverkommelig opgave, at editere/genoprette Revit terrænmodellen til det korrekte. Den eksporterede kantsten (i Civil 3D en 3D solid ) kunne godt også komme med over i Revit; men blot som et dødt objekt, hvortil der ikke kunne knyttes egenskaber, så som DBK-koder. Revit har ikke nogen redskaber til at styre en sådan form i terrænet. En sidste erfaring, var at det ikke lykkes at objektbasere opbygningerne i terræn (pulverasfalt, GAB, bærelag, bundsikring, råjordsplanum). Dette er dog forsøgt løst ved at lægge en kopi af overfladen oven på hinanden, som hver især repræsenterer sit objekt. DBK-kodning Alle objekter har fået deres egen DBK-kode. Alt blev kodet til typeniveau, ikke til at hvert objekt fik sit entydige ID. Derved kan typen genfindes i beskrivelsen.ved påførsel af DBK-koder havde projektteamet meget stor gavn af Rambøll s kodegenerator. På et efterfølgende opsamlingsmøde var der enighed om, at man uden en sådan generator (eller endnu mere ideelt, indbygning af DBK i modelværktøjerne) ikke ville være kommet i bund med DBK kodningen. En af indvendingerne er, at nogle bygningsdele optræder med mærkelige nørdede betegnelser i tabellerne. Hvem kan fx gætte, at både et WC og en tagrende er en opsamlingsenhed. Det er ikke lykkes at objektbasere kantsten i terræn. Fællesmodel Mængder Efter aflevering af udvekslingsfagmodeller, var det efter hver fase modelkoordinatorens opgave, at samle fagmodellerne til en fællesmodel. Der blev udført kollisionstest mellem VVS og EL samt mellem installationer og tunge bygningsdele. På baggrund af denne test, kan man på et tidligt stadie opfange eventuelle kollisioner mellem bygningsdele. Målet er at opfange de kollisioner, der potentielt kan blive omkostningstunge for projektet, og koordinere dem på plads inden endt projektering. Intentionen var at opnå et mængdeudtag med en nøjagtighed på +/- 1%, vel at mærke på de objekter, som er med i modellen. Der vil blive taget nogle stikprøver for at kontrollere, hvor godt det er opfyldt. På nogle områder kan man opfylde 100% nøjagtighed, fx når det gælder antal døre etc., men når der skal tages are- Modelkoordinatoren udarbejdede rapporter, som klart angav hvor kollisionerne var lokaliseret. Dernæst blev det mellem de projekterende besluttet, hvilken part/ hvilke parter, der skulle udføre rettelser i deres fagmodeller for at løse problemerne. Kollisionsrapporterne affødte også en diskussion om, hvorledes man skal forholde sig til mindre kollisioner. Skal en arkitektmodels gipsvægge fx have udsparinger til rør/kanaler? aler og volumener ud af bygningsmodellen, så kræver det meget stor konkretiseringsgrad. Desuden skal man have vished for, at softwaren udtager mængder på den rette måde, og dette kræver en gennemgående kvalitetskontrol af de udtagne mængder. 6 bips 1 / 2009

7 Projektteamets konklusioner De digitale bygherrekrav er opfyldt Det har ofte været diskuteret, om bygherrekravene - og i særdeleshed kravene til 3D modellering og IFC stiller for store krav i forhold til, hvad de gængse IT- værktøjer kan. Øvelsen med bips-huset har vist, at der er problemer mellem bygning og landskab, men at der stort set ingen barrierer findes for at modellere bygningen i 3D objekter og levere bygningsmodel i IFC-format, heller ikke selvom der som i bips-huset indgår kompliceret geometri. Men det er naturligvis en betingelse, at de, som modellerer, er klædt ordentligt på til det, og at man bruger tidssvarende modelleringsværktøjer. bips-huset har dog vist, at der fortsat er udfordringer i at få de korrekte areal- og volumenmængder ud af modellerne, jf. ovenfor. Detaljering af bygningsmodeller bips-husets installationsmodeller er nok mere detaljerede end mange fra praksis. Konklusionen er ikke, at der skal bygges mange flere detaljer ind i modellerne, men at man skal se på, hvad modellerne projektspecifikt skal bruges til og lade det afgøre detaljeringen. Hvis man fx ønsker en pålidelig kollisionstest på informationsniveau 2, kan det ikke nytte, at man ikke har kanaler, rørføring og kabelbakker fra installationerne med i fællesmodellen. Det 11. bygherrekrav Ved evalueringen af forløbet var projektteamet enigt om, at en udslagsgivende årsag til, at man var nået så langt var, at alle havde siddet i samme rum. Det betyder, at alle tværgående spørgsmål kan afklares med det samme, man er ikke afhængig af en projektweb, som opdateres typisk en gang om ugen. Der har været et utal af små spørgsmål undervejs på tværs af fag, som bare er klaret ved at gå om på den anden side af bordet. Det holder flowet i gang og skaber fremdrift, at man på stedet finder løsninger på de mange problemer og tvivlsspørgsmål, som kommer til undervejs. Vi har i den grad levet os ind i hinandens problemstillinger ved at arbejde så tæt sammen, lød vurderingen. Målet er ikke nået, når man selv har en løsning, men først når man har fundet en løsning, som spiller sammen med de andres. Det var også vurderingen, at hvis teamdeltagerne havde siddet i hver sit firma og skulle kommunikere sammen med telefon eller mail, så ville man ikke være nået at komme i gang med informationsniveau 4 til den afsatte tid. Det var lidt den samme effekt, vi oplevede ved bips Live BIM på Nyborg konferencen i september 08. Så hvis I vil have noget for jeres penge, bygherrer, så skal I stille kravet: "Modelteamet skal sidde i samme rum", var teamets anbefaling. Lag bliver overflødige i 3D-sammenhæng Det har ikke været en del af formålet med øvelsen, at der skulle udvikles 2D-tegninger af bips huset, i hvert fald ikke i denne fase. Ikke på noget tidspunkt under modelleringen har der været behov for at anvende lag. Hvis man har haft behov for at tænde eller slukke for noget, har man gjort det på objekterne. Hvis/når der skal dannes 2D tegninger af bips-huset, bliver der brug for lag og tegningsstandarder for at styre stregtykkelser, målsætninger, tekster mv. men ikke før. Det videre forløb bips huset vil blive anvendt til løbende aftestning af bips værktøjer og standarder. I øjeblikket udføres der KS på modeller, objekter og udtræk. Derefter vil medlemmer kunne downloade bips huset fra Ulrik Kvist Nielsen og Martin Normann Jensen arbejder med arkitektens fagmodel. bips 1 /

8 Årsrapport Ledelsespåtegning Årsberetning 2008 bips sekretariat Gunnar Friborg Sekretariatsleder Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2008 for foreningen bips. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 4. februar 2009 Bestyrelse Lars Coling (formand) Klaus Kaae Bjarne A. Andersen Bent Feddersen Lars Ole Hansen Christian Koch Claus Schmidt Lauritz Rasmussen Ib Reinholdt Pedersen Michael Harrebæk Niels Ole Kartoft 2008 var året hvor bips afsluttede en række igangsatte projekter, nogle projekter blev gransket, blev modificeret og kom videre, og nye blev sat i gang efter moden overvejelse. Der har i årets løb været fokus på hvordan en række udfordringer i form af tværgående temaer, som BIM (Building Information Modelling), informationsstruktur og -udveksling, de internationale aspekter mv. skulle finde deres rigtige plads i projekterne, og disse emner har været diskuteret i næsten alle udvalg og i forhold til de strategiske visioner på vej mod 2010, der blev formuleret af bips i Denne tværgående sammenhæng og koordineringen og kvalitetssikringen via bips Koordineringsudvalg har bevirket, at nogle projekter har fået et længere tidsforløb end oprindeligt planlagt, og brugerne har måttet vente på de endelige standarder og værktøjer. Men det er samtidig vores opfattelse, at de resultater, der er kommet ud af anstrengelserne er blevet bedre, mere sammenhængende og nok har været værd at vente på. En række nybesatte udvalg har samtidig skullet finde deres egne faglige ben og konsolidere sig med henblik på at afvikle de projekter, der allerede var igangsat. Der skulle formuleres nye projekter med afsæt i de resultater, der blev høstet under indsatsområdet Det Digitale Byggeri og de deraf efterfølgende afledte og nødvendige projekter. Heraf peger mange frem mod en række vigtige projekter med hensyn til udvikling af gode værktøjer til brugerne over de kommende år. Der har gennem året foregået intense, produktive og afklarende diskussioner med byggeriets organisationer, med Implementeringsnetværket og med Erhvervs- og Byggestyrelsen omkring formidling, implementering og den fremtidige udbygning af det digitale byggeri. Samtidig er der blevet stukket en finger i jorden for at finde ud af, hvad der rører sig i medlemskredsen. Dette er blandt andet sket via en række intense møderækker i de 5 revitaliserede CAD-erfaklubber, hvor der har været stor deltagelse til møderne gennem året, og hvor brugerne har haft lejlighed til at møde projektledere og sekretariatsfolk og stille dem en masse spørgsmål og få en generel orientering om, hvad der i øvrigt foregår i bips blev også året, hvor Produktionsudvalget for alvor kom på banen og fik formuleret sine første projekter, og hvor bips udvidede udvalgsporteføljen ved at integrere foreningen, det tidligere IAI Forum Danmark, 8 bips 1 / 2009

9 Årsrapport nu buildingsmart, som et aktivt udvalg i bips. Målet har været at styrke arbejdet med at fremme udvikling og implementering af dataudvekslingsformatet IFC og andre relaterede tiltag i internationalt regi, som med tiden vil få endnu større betydning for den digitale informationsudveksling hos bips medlemmerne. Samtidig lagde det endnu et aspekt til de begyndende internationale kontakter, bips har taget, med henblik på at styrke vidensindhentningen og formidle den danske byggesektors resultater i en stadig mere globaliseret byggekontekst. Initiativet har været medfinansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det sker for at sikre, at det bips og byggesektoren udvikler, hænger bedst muligt sammen med andre internationale standardiseringstiltag og udviklingsinitiativer, hvis effekter medlemsvirksomhederne senere vil komme til at se effekten af blandt andet i den internationalt udviklede software. bips afviklede endnu en succesfuld konference den 1. og 2. september, denne gang på Nyborg strand, hvor mere end 350 deltagere, 25 udstillere og 35 indlægsholdere over de 2 dage fordelt på seancer på 5 spor diskuterede og stiftede bekendtskab med BIM-problematikker, eksempler på projekter udført som digitalt byggeri, de nyeste bips standarder og værktøjer, det nyeste inden for software til byggeri og meget mere. Under konferencens afvikling havde en række studerende meldt sig til at udføre en BIM-live seance for at demonstrere hvor langt, man kunne komme med de nuværende værktøjer i forhold til modellering, informationsudveksling, datagenbrug mv. på bare to dage. Det var første gang at konferencen fremstod som en tværgående konference, og det viste sig at være en stor succes. Beskrivelsesudvalgets aktiviteter i 2008 Beskrivelsesudvalget har arbejdet med tre store udfordringer i Den store revision af beskrivelserne med henblik på en samlet opdatering af hele værktøjet, der nu kommer til at hedde B1.000, har krævet grundige gennemarbejdninger af struktur og indhold for at sikre et værktøj af en meget høj kvalitet. De første udgaver af de reviderede beskrivelser så dagens lys i 2008 og resten vil følge til næste år. I samarbejde med Renovering 2010 (støttet af GI og Realdania) blev det undervejs besluttet at indføre renoveringsafsnit i flere arbejdsbeskrivelser, så disse fremover både vil kunne anvendes til renovering, ombygning og nybygning uden at brugerne skal skifte værktøj. Disse renoveringsbeskrivelsesafsnit indarbejdes derfor successivt i de reviderede arbejdsbeskrivelser og udkommer efter, at de har været sendt i høring. Derudover er der opstartet en række nye arbejdsbeskrivelser, heraf blandt andre nogle stykker på installationsområdet. Cad-udvalgets aktiviteter i 2008 Cad-udvalget færdiggjorde hen over året den store sammenskrivning af 2D og 3D cad-manualer, og resultatet blev CAD manual 2008, der består af en anvisning, en basisbeskrivelse og et projektspecifikt paradigme. Hermed er indsatsen fra Det Digitale Byggeri sat sammen med det bedste fra bips tidligere cad-standarder så brugerne kun har et værktøj at forholde sig til. Projekterne, Grafisk repræsentation og Tegningsstandard for proces er blevet igangsat i løbet af 2008 og løber til hen i Cad-erfa-aktiviteterne i klubberne er blevet styrket, og for at lodde tendenser blandt brugerne ude i medlemsvirksomhederne blev iværksat en undersøgelse for at afdække, hvor langt medlemsvirksomhederne er mht. at vælge, implementer og arbejde med modelbaseret arbejdsmetode. Resultatet viste, at mange var med, at flere konkret var på vej, og at rigtig mange havde ambitionerne. Men den viste også, at det er mht. fælles aftaler, softwareteknik og samarbejdet mellem byggeriets parter, at udfordringerne ligger. Cad-udvalget overleverede derudover en række projekter til det nydannede Fundamentsudvalg i bips som følge af omstruktureringen af udvalgsstrukturen i bips. bips 1 /

10 Årsrapport Fundamentsudvalgets aktiviteter i 2008 Fundamentsudvalget arvede en række projekter, der var igangsat 1-2 år før udvalget blev nedsat i sin nuværende form. Det drejede sig om en række DBK-aktiviteter, blandt andet DBK (Dansk Bygge Klassifikation) for landskab og anlæg, hvor en arbejdsgruppe har lagt sidste hånd på en udvidelse til de allerede eksisterende klassifikationstabeller. Samtidig er der blevet nedfældet en række revisioner, der skal publiceres i starten af Byggeriets IKT-specifikationer, som udvalget fik overleveret fra Cad-udvalget, blev grundigt gennemarbejdet med input fra flere udvalg, så resultatet er endt med et sæt arbejdsredskaber, en basisbeskrivelse og et projektspecifikt paradigme, der nu gør det muligt for byggeriets parter at sammenholde og beskrive alle de digitale ydelser, der kan forekomme i et projekt. Dette omfatter både bygherrekravene fra De Digitale Byggeri og de værktøjer og standarder, som bips har udviklet, og som byggeriets parter ønsker at anvende for at optimere processen så meget som muligt. IKT-specifikationerne er allerede taget i brug af mange, og det er bips forventning, at denne publikation vil bidrage til større klarhed og bedre aftaler på dette område. Opmålingsregler for opgivelse af ensartede mængder for udbud blev færdiggjort, så krav 6a og 6b i bekendtgørelsen for Det Digitale Byggeri kunne træde i kraft pr Nu sættes en række byggeprojekter i gang, som vil blive fulgt nøje, så man kan se, hvordan dette nye element i udbuddet kommer til at virke i praksis. En række DBK-projekter samt Arkiv- og dokumentstruktur (Dokumenthåndtering) er igangsat og vil fortsætte ind i buildingsmartudvalgets aktiviteter i 2008 buildingsmartudvalget blev først etableret i efteråret 2009 og er nu påbegyndt at definere sit arbejdsområde og virke i bips regi. Der er blevet peget på en række vigtige projekter, nogle af formidlings- og testmæssig karakter i national sammenhæng og nogle mere udviklingsprægede i international sammenhæng. Disse projekter skal finde en finansiering, og der arbejdes p.t. med flere modeller. Produktionsudvalgets aktiviteter i 2008 Produktionsudvalget har gennem året arbejdet med at udvikle udvalgets arbejdsområde, redskaber der kan understøtte processerne for de udførende og producenterne, og påbegynde defineringen og projektudviklingen på en række vigtige projekter. Der er peget på at starte et forprojekt på Produktionskortet med henblik på at klarlægge forudsætninger der skal på plads, for at de udførende kan trække data digitalt fra en række andre parters informationsmateriale og værktøjer i byggeriet. Samtidig har der været set på en revision og udbygnings af det tidligere bips projekt, digital håndtering af mangler og aflevering. Der er blevet udarbejdet en række projektbeskrivelser og søgning af tilskudsmidler er iværksat. buildingsmart-udvalget har i bips regi fortsat de 5 netværksaktiviteter, man havde iværksat fra 2007 med henblik på at udvikle temaer i sammenhæng med en række brugervirksomheder og interessenter.. Regnskabet Endnu en gang bar bips regnskab præg af de vanskeligheder, der har været med hensyn til at rekruttere de rette kompetencer fra byggeriets virksomheder til at deltage i projekterne og få dem gjort færdige på grund af en generel travlhed i byggebranchen. Igen blev det således til et mindre overskud i stedet for det budgetterede underskud, idet ikke alle aktiviteter fik brugt de afsatte midler. bips står derfor økonomisk godt rustet til at tage de udfordringer op, som vil vise sig i bips 1 / 2009

11 Årsrapport Handlingsplan 2009 I 2009 vil der i henhold til Den strategiske vision frem mod 2010, udarbejdet ved bips, følges op på en række af de initiativer, der blev sat i gang i Der vil blive fulgt op på emner omkring BIM (Building Information Modelling), formidling og implementering af digitale standarder og værktøjer, og der blive fokuseret på medlemsvirksomhedernes fremtidige behov og nuværende anvendelse af bips eksisterende værktøjer og standarder. Der vil blandt andet blive foretaget en medlemsundersøgelse, og cad-erfa-klubberne vil aktivt blive inddraget. Hvis dialogen med medlemsvirksomhederne viser akutte behov for indsatsområder, der ikke er med i udvalgenes projektovervejelser, er udvalgene klar til at sadle om. Dialog og samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og byggeriets organisationer vil blive fortsat, og der blive foretaget sonderinger med medlemskredsen, om hvilke udviklingsinitiativer i byggesektoren, der vil give mest værdi for pengene, og hvor bips med sin medlemskreds med størst mulig vægt vil kunne lægge sin indsats. Det vil være, hvad enten det drejer sig om udvikling af generelle standarder og grundlag for digital arbejdsmetode og informationsudveksling, eller det drejer sig om direkte udvikling af arbejdsmetoder og værktøjer til brug i medlemsvirksomhederne. I 2009 vil der blive sat fokus på DBK (Dansk Bygge Klassifikation) med hensyn til den videre udvikling og til implementeringen i software og anvendelsen i byggeriets virksomheder. Byggeriets begreber og egenskabsdata vil være andre områder, der vil blive sat spot på navnlig med hensyn til relationerne til international begrebsmodellering og -oversættelse (IFD). Den internationale vinkel med hensyn til standardisering indenfor emner som klassifikation, BIM (Building Information Modelling), informationsstrukturering, dataudvekslingsformat mv. vil skulle følges af flere af bips fagudvalg for at sikre, at de projekter, vi sætter i gang i dansk bips regi er i samklang med den udvikling, der foregår internationalt. Beskrivelsesudvalget i 2009 Beskrivelsesområdet vil fortsat fokusere at få de sidste beskrivelsesrevisioner på plads i løbet af 2009, samtidig med at der indarbejdes renoveringsafsnit i flere arbejdsbeskrivelser. Derudover vil en række nye arbejdsbeskrivelser blive færdiggjort, så beskrivelsesværktøjet i løbet af 2009 bliver det mest komplette beskrivelsesværktøj nogen sinde. Udvalget vil arbejde på at lægge en strategi for strukturen i fremtidige standardiserede bygningsdelsbeskrivelser i forhold til BIM-samspillet med andre værktøjer. Herunder vil udvalget bidrage til, at der også vil foreligge beskrivelsesmateriale i forbindelse med bips demo-projekt, bips huset. Beskrivelsesudvalget vil endvidere formulere et projekt om tolerancer i byggeriet, med henblik på at etablere et operationelt værktøj for byggeprocessens mange parter. Cad-udvalget 2009 Cad-udvalget vil færdiggøre publikationen, Grafisk repræsentation og påbegynde arbejdet med en række BIM-relaterede projekter, og herunder se på om der på basis af de første erfaringer skal formuleres tillæg til cad-manualen. Udvalget vil også, sammen med buildingsmart-udvalget se på, om der skal tilrettelægges og gennemføres test mht. funktionalitet, anvendelse af bips standarder og udveksling med IFC. Cad-udvalget vil forestå den første del af bips demo-projekt, bips huset, med hensyn til at etablere bygningsmodellen som cad-model i forhold til de informationsniveauer, der er fastlagt i bips Cad-manual del omfatter bips husets fagmodeller og fællesmodel. Fundamentsudvalget 2009 I Fundamentudvalgets regi færdiggøres Arkiv- og dokumentstruktur, oversættelse af DBK til engelsk og DBK-revisioner og tilføjelser. Også Fundamentsudvalget vil se på, hvorledes udvalgets værktøjer og standarder kan bidrage til bips huset, det fælles BIMdemoprojekt. Fundamentsudvalget vil endvidere tage en række temaer op, fx flow mellem datakilder, objekter med information til digital aflevering (driftsfokus), information og fremtidig byggeproces, formidling af værktøjer og de internationale sammenhænge og se på, hvilke udviklingsinitiativer, der vil være relevante i forhold til medlemsvirksomhedernes behov. Udvalget vil på linje med de øvrige udvalg kigge på relevante BIM-problematikker. bips 1 /

12 Årsrapport Produktionsudvalget 2009 Produktionsudvalget vil igangsætte et forprojekt på det Produktionskort, der blev resultatet af Logistik- og proces-projektet fra Det Digitale Fundament med fokus på at hente informationer digitalt til brug for de udførende. Udvalget tager fat i udvikling og revision af bips publikationen Digitale mangellister og fastlægge en XML-struktur for tilbudslister i forlængelse af Opmålingsprojektet fra Der vil blive set på, hvordan bygningsmodeller kan udnyttes på byggepladsen, etableret en oversigt over 3D viewers og i øvrigt kigget på mobilteknologi til anvendelse på byggepladsen. Produktionsudvalget vil endvidere prøve i 2009 at etablere et større fagligt netværk, der kan være med til at initiere vigtige projekter, afprøve og implementere resultater mv. buildingsmartudvalget 2009 Det i bips regi nystartede udvalg vil fortsætte sit diskussions- og formidlingsarbejde med de 5 etablerede netværksgrupper fra Samtidig vil der blive set på hvilke relevante projekter, der vil kunne igangsættes fra dansk side. Emner der diskuteres er: Oversættelse af egenskaber i IFC til dansk, vurdering af informationsbehov i forhold til danske forhold, IFC udvidelsesprojekt, understøtning af software implementering og international koordinering, kvalitetssikring af IFC implementeringer, IFC vejledninger og IFC Helpdesk-funktion i Danmark. Hvad der vil kunne sættes i gang og hvornår, afhænger af om der kan findes dansk finansiering på disse områder. Derudover vil udvalget naturligt skulle indgå i en række af de øvrige udvalgs BIM-relaterede projekter. De tværgående aktiviteter koordinering, konference og hjemmeside Også i 2009 vil bips Koordineringsudvalg sikre koordineringen af bips projekterne på tværs. dette behov bliver hele tiden større i takt med at informationer, skal hænge mere og mere sammen og genbruges i stadig flere sammenhænge. bips fagudvalg vil lige som i 2008 holde en fælles udvalgsdag, hvor orientering om udvalgenes projekter og debat om tværgående aktiviteter, vil finde sted. I 2009 bliver bips-konferencen holdt den september igen på Nyborg Strand. bips forskellige udvalg vil hen over foråret fastlægge dette års temaer og begynde at indhente indlæg der vil have bred interesse for medlemskredsen. Det bliver i forlængelse af specifikationsarbejdet sidste år en vigtig opgave for bips i 2009 at få en mere tidssvarende hjemmeside, der i højere grad kan afspejle de udviklingsaktiviteter og den videndeling, bips som udviklingsnetværk efterhånden er blevet for den samlede medlemskreds af snart 700 firmaer fra den danske byggesektor. 12 bips 1 / 2009

13 Årsrapport Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter om omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er nettoresultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. GRATIS SEMINAR Den tekniske rådgivers vigtigste værktøjer At være knivskarp til at budgettere, kalkulere og beskrive byggeprojekter kan være afgørende for, om du får succes med din næste byggesag - evnen til at gennemføre en byggesag med den forventede økonomi og kvalitet, kendetegner den professionelle og succesfulde rådgiver. Hør hvordan du får succes V&S Prisdata - kvalitetssikrede data, du kan regne med Sigma Enterprise dedikeret kalkulationsprogram til alle behov Ludoc effektivt, fleksibelt, sikkert og nemt beskrivelsesværktøj V&S Budget - anlægsbudget på under 1 time. Ta med på GRATIS SEMINAR et sted nær dig, og hør om it-værktøjer til kalkulation og beskrivelse. Det tar kun 3 timer. Læs mere og tilmeld dig på under kurser eller skriv til software@byggecentrum.dk bips 1 /

14 Årsrapport Resultatopgørelse pr og budget for 2009 Resultat Resultat Budget Note kr. kr. kr. Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer Honorar til sekretariatet Faglige projekter udisponeret Markedsføring, generelt Nyhedsblad Hjemmeside Seminarer Publikationer Administrativt sekretariat Øvrige omkostninger 2 ( ) ( ) 0 ( ) ( ) ( ) ( ) (87.296) ( ) ( ) ( ) ( ) 0 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Omkostninger ( ) ( ) ( ) Resultat før finansielle poster ( ) Finansielle indtægter Resultat før skat ( ) Skat af årets resultat Årets resultat ( ) Note Note 2 Projekttilskud Medlemmernes egenfinansiering Erhvervs- og Byggestyrelsen Medlemmernes egenfinansiering i forbindelse med de Øvrige afholdte projektomkostninger udgør kr Beløbet er fratrukket inden afregning med bips og inden refusion hos tilskudsgivere. 14 bips 1 / 2009

15 Årsrapport Balance pr. 31.december 2008 Note 2008 Kr Kr. Aktiver Edb-udstyr Anlægsaktiver Debitorer Projekttilgodehavender Tilgodehavende moms Periodeafgrænsning Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Indskud fra organisationer Indskud fra andre medlemmer Overført overskud Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Note Note 4 kr. Overført overskud Anlægsaktiver Saldo 1. januar Kostpris Årets resultat Tilgang Saldo Kostpris Afskrivninger Årets afskrivninger Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi bips 1 /

16 Årsrapport Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Foreningen bips Vi har revideret årsrapporten for Foreningen bips for regnskabsåret 1. januar december 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Revisionen har ikke omfattet det i årsrapporten medtaget budget. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og GRATIS SEMINAR Professionel styring af byggesager Har du alt dét, der skal til for at styre dine byggesager intelligent og rationelt igennem branchens op- og nedture? Eller ønsker du hurtigere arbejdsgange fuld udnyttelse af virksomhedens ressourcer færre fejl og komplet overblik bedst mulig sagsøkonomi Ét enkelt værktøj giver dig alt dette på en gang. BSA - ByggeSagsAdministration giver dig overblik over fremdrift og status på de enkelte sager. Det sikrer dig god sagsøkonomi på grundlag af rationel planlægning, registrering og styring af ressourcer, tid og økonomi. Ta med på GRATIS SEMINAR et sted nær dig, og lær BSA at kende. Det tar kun 3 timer. Læs mere og tilmeld dig på under kurser eller skriv til software@byggecentrum.dk anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Henrik Wellejus statsautoriseret revisor 16 bips 1 / 2009

17 Årsrapport Generalforsamling og medlemsmøde Onsdag d. 25 marts 2009 kl. 13 i Dansk Design Center. Få indflydelse ved at møde op og deltage Dagsorden, generalforsamling 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Resultatopgørelse Indkomne forslag 5. Handlingsplan Budget Kontingent- og abonnementspriser Valg af bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af revisor 10. Eventuelt Medlemsmøde fra kl frem mod kl. 17. med temaet Byggeriets standardisering, digitalisering, organisering og samarbejde hvordan spiller det sammen? Indlæg bips: Tendenser i foretagne medlemsundersøgelser Værdiskabende byggeproces: Tendenser i fokusgruppeundersøgelser 5 indlæg om konsekvenser og strategiske overvejelser Bygherren/driftsherren Arkitekten Ingeniøren Entreprenøren Producenten/leverandøren Efterfølgende debat med salen Hvordan tilrettelægges virksomhedernes it-strategi, hvilke implementeringsproblematikker er der i byggeriet, hvad bliver konsekvenser i form af ændringer i projekterings- og byggeprocessen, nye organisationsformer mv.? Følgende emner søges belyst i indlæggene Opstiller byggeriets standardisering og digitalisering nye krav og udfordringer til byggeriets organisation og processer og hvilke? Kan der sættes strøm til den sædvanlige måde at organisere byggeri på eller hvordan skal der fremover samarbejdes og videndeles ved hjælp af nye værktøjer og arbejdsmetoder? Hvordan indvirker anvendelsen af digitale bygningsmodeller (BIM) og udveksling af informationer digitalt på byggeriets processer, organisation, samarbejde og ansvar? Vil ændringer i tilrettelæggelsen af byggeriets processer og organisation modsat stille nye krav til standardisering og digitalisering og hvilke? Temaet indledes med undersøgelsesresultater fra bips og den Værdiskabende byggeproces og belyses med indlæg fra virksomheder, der har gjort sig strategiske overvejelser og/eller har høstet de første erfaringer fra praksis. Af hensyn til det praktiske arrangement er tilmelding til medlemsmødet nødvendigt mail, navn og firma til bips@bips.dk eller ring til bips sekretariat Helle Petersen på senest fredag den 20. marts kl. 12. Medlemsmødet er gratis for bips medlemmer, der er ikke adgang for ikke medlemmer. Følg med på bips hjemmeside hvor indlægsholderne og deres stikord vil blive offentliggjort. bips 1 /

18 3D objekter - nu også i renovering Gentofte Hospital skal undergå en større renovering gennem 6 etaper. Byggesagen startede i 2008, og bygherren besluttede at anvende Bekendtgørelse 1365 på sagen, dvs. med en række bygherrekrav til brug af IKT. Det er første gang, en offentlig bygherre stiller krav om anvendelse af 3D objekter i renoveringssager. Svend Erik Jensen har talt med Michael Høyer, projektchef, Gentofte Hospital, Martin Bruun, Rambøll og Bo Rasmussen, Arkitema. Som et vigtigt element i Region Hovedstadens hospitalsplan indgår en gennemgribende renovering på Gentofte Hospital, så det bliver et moderne og fremtidssikret hospital i gamle arkitektoniske rammer og med det, for Gentofte Hospital, kendetegnende grønne miljø. Der er udarbejdet en Generalplan 2015, men alle hospitaler skal udarbejde ny generalplan pr. 28. april, så der bliver ændringer for de kommende etaper. De oprindelige bygninger får med den igangværende vindues- og tagrenovering en fuldt opdateret klimaskærm. Bygningerne er udført som muret byggeri, hvor planen er at erstatte stort set alle indvendige vægge med et søjle-dragersystem, for hermed at skabe et fuldt fleksibelt byggeri. Man kan således sige, at renoveringen/ombygningen af de eksisterende bygninger er et nybyggeri, hvor klimaskærmen genanvendes. Renoveringen vil blive faseopdelt så den tilpasses Hospitalsplanens overordnede tidsplan. Dette skaber mulighed for de rokader, der tilvejebringer pladsen, så nybyggerierne på de øvrige hospitaler i hovedstadsregionen kan udføres. holdt hårdt at få parterne med på den, men den er en del af projektgrundlaget i den igangværende projektering. Derudover stiller vi en 3D-model af de eksisterende bygninger og en projektweb til rådighed for de projekterende på sagen". "Vi genbruger kun ydervægge og tag, så egentlig ser vi det som nybyggeri mere end renovering, men i og med vi bygger for 2015, har det været helt oplagt at tage udgangspunkt i Det Digitale Byggeris bygherrekrav", udtaler Michael Høyer fra bygherren, "alt andet ville være at skue bagud. Vi skal da udnytte de fordele, som teknologien kan tilbyde os. Vi skal væk fra tabeller og ringbind, som skal erstattes med webbaserede modeller og data. Derfor gjorde vi os ikke så mange overvejelser, om vi skulle implementere de digitale bygherrekrav, det var en selvfølge". "Vi har lagt en stor indsats i at få formuleret en IKTaftale med krav til bygningsmodeller og DBK, og det Optakt Som et optaktsprojekt til etape 1 har Rambøll stået for dels at få erstattet de bærende indervægge i 3 etager med søjler og dragere, som tillader en mere fleksibel hospitalsindretning, dels at få opmålt etapen i 3D, som kan give de fremtidigeprojekterende en 3D objektorienteret bygningsmodel som grundlag for den kommende indretning. 3D opmålingen blev udført af Landmålergården i Køge over ca. 1½ måned. Etape 1 omfatter ca etagemeter. En af de karakteristiske forskelle på renovering og nybyggeri er som bekendt, at eksisterende bygninger langtfra altid er så regelmæssige som ny- 18 bips 1 / 2009

19 projekteret, hvor alt følger et bestemt modul. Sådan er det også med Gentofte Hospital, det har også en form for modulsystem, men med varierende modulmål. Eksisterende bygninger har også ofte skævheder, ikke alle flader er plane, og ikke alle linier er lige. Det blev aftalt, at den digitale model skulle have en nøjagtighed på +/- 1 cm på vægflader. Er bygningens skævhed mindre, er fladen gengivet som plan i modellen. Større unøjagtigheder afspejler sig i modellen af råhuset. Tagkonstruktionen er lagt på som tagflader med tykkelse. Bygherrekravene i Det digitale Byggeri er ikke specielt detaljerede, så her er Rambølls CAD-manual lagt til grund. De objekter, som findes i bygningsmodellen af råhuset, er de primære bygningsdele, dvs. Vægge, Dæk, Søjler og Bjælker. Endvidere er nyisatte Vinduer, indarbejdet som objekter. Jævnfør bygherrekravene, er DBK-kodning anvendt, hvilket er et system under udvikling. "Man kan have mange meninger om det system, siger Martin Bruun. "- men vi mangler en praksis og udvikling på området for at systemet kan fungere optimalt. Den store udfordring i den forbindelse er pålagt de efterfølgende projekterende af renoveringsprojektet, ved bl.a. navngivning af de mere detaljerede objekter (Døre, installationer osv.). Bygningsmodellen er modelleret i ADT. Det skabte lidt problemer i udvekslingen mellem Landmålergården og Rambøll, grundet forskellige ADT-versioner, fx blev revisisonsskyer i den nye version ikke gengivet og sammenskæring af vægge blev ikke vist korrekt i den ældre. "Ved levering af modellen til de efterfølgende projekterende, oplevede vi også problemer ved konvertering fra ADT-formatet til Revit. Problemerne viste sig at være løste ved at konvertere opmålingsmodellen til IFC-formatet. Herefter har de kommende projekterende haft frie hænder til at bruge de projekteringsværktøjer, som giver dem de største fordele". 1. Etape af renoveringen Gentofte Hospital har afholdt licitation blandt udvalgte konsortier, omhandlende totalrådgivning for 6 etaper, som hospitalsplanen er opdelt i. "Rambøll deltog i et bydende konsortium, men desværre var det et andet konsortium, som vandt projekteringen, fortæller Martin Bruun. "Det kunne have været interessant at følge sagen til ende frem til ibrugtagning af de nye omgivelser, og høste yderligere erfaringer ved projektering i 3D". "Under nedrivningsprojektet i etape 1, kunne vi konstatere, at vi sparede mindst en arbejdsgang i tegningsproduktionen. Generelt kan det dog siges at for at 3D-projektering skal være rentabel, skal modellen kunne nyttiggøres ikke bare som en 3D-tegning", vurderer Martin Bruun, -men jeg er overbevist om, at når de efterfølgende parter i denne sag bygger videre direkte på 3D-modellen af råhuset, vil det spare en del opmåling for mange parter, og driftsherren vil ikke alene få en 3D-model, som kan anvendes til studier af alternative indretnings- og møbleringsmuligheder, men også sikre større forståelse af projektet, og dermed reducere mængden af fejl, både i projekt og i udførelsesfasen. Bo Rasmussen, Arkitema (arkitekt på renoveringssagen) udtaler: "Dette er langtfra vores første projekt, hvor bygherren forlanger 3D-model, og i Arkitema er vi opmærksomme på, at vi stadig hyppigere vil støde på dette krav og vi er i fuld gang med at indarbejde Revit som vors modelleringsværktøj. De hidtidige projekter har dog været i nybyggeri, men i princippet er der ingen forskel. Udfordringerne ligger i udvekslingen med de andre projekterende, som bruger andre værktøjer, men det foregår via IFC-formatet, og foreløbig er vi ikke stødt på uoverstigelige problemer her". "Alle parter får gavn af 3D", vurderer Bo Rasmussen. "Vi har fået overdraget et 3D grundlag på etape 1 fra bygherren, som betyder, at vi ikke selv skal bruge ressourcer på opmåling før på de næste etaper, og i kraft af vores 3D model får vi styr på de mængder, som vi også skal til at tage ansvar for. Installationerne bydes ofte ud på funktionsudbud på et lavere informationsniveau, og her vil de bydende installatører have stor nytte af at kunne byde og detailprojektere på grundlag af en 3D-model". Michael Høyer, Projektchef udtaler: "Vi forventer efter byggeriet at stå med et tidssvarende sæt digitale informationer og modeller og data, som vores brugere, herunder driftsfolkene og deres FM systemer kan udnytte. Jeg forestiller mig, at der lokalt er skærme, hvor en læge eller sygeplejerske kan gå hen og slå op på et billede af det rum, hvor planlagte aktiviteter skal foregå, hvad det indeholder af udstyr, og hvor andet nødvendigt udstyr kan skaffes til veje. Modellen vil også være et godt grundlag for planer om fremtidige nyindretninger". "Men i første omgang er vi i gang med projekteringen i 3D af etape 1. Foreløbig må jeg konstatere, at nogle af de projekterende har en stor udfordring i at arbejde modelbaseret og ikke mindst i at leve op til aftalen om at aflevere deres bygningsmodeller i det aftalte IFCformat i etape 1. Jeg glæder mig til at evaluere proces og resultat, når etape 1skal tages i brug", slutter Michael Høyer. bips 1 /

20 C201, Lagstruktur F103, Objektstruktur Af: Jesper Henningsen, Moe & Brødsgaard Af: Svend Erik Jensen, bips Efter mange forgæves forsøg på at indarbejde DBKkoder i en ny Lagstruktur, har bips Cad-udvalg truffet beslutning om, at Lagstruktur 2005 fortsat er den anbefalede bips standard, den vil dog komme i en opdateret udgave. Baggrunden for denne beslutning er følgende: Efter massiv kritik af Lagstruktur 2006 blev der i december 2007 afholdt en workshop i bips, for at behandle et oplæg til en ny Lagstruktur Oplægget var udarbejdet med afsæt i Lagstruktur 2006, som blev udviklet i regi af Det Digitale Byggeri. Som i Lagstruktur 2006 var der i oplægget indarbejdet DBKkoder i lagnavnene i stedet for de kendte SfB-koder. På workshoppen var et af de stærkeste krav fra brugerne til en ny lagstruktur, at ByLayer-princippet blev bibeholdt, hvilket ikke var tilfældet i hverken Lagstruktur 2006 eller i oplægget til Lagstruktur Objektstrukturen er et eksempel på, at der er foretaget ændringer på foranledning af henvendelser fra brugerne. I slutningen af 2008 gjorde flere brugere os opmærksom på, at Objektstruktur 2008 gav tvetydige signaler om, hvad der er bips standard for anvendelse af egenskabsdata på byggeobjekter i bygningsmodeller. Nu foreligger Revision A af Objektstruktur Indholdet er nu tydeliggjort og koordineret med de i mellemtiden udkomne CAD-manual 2008 og Byggeriets IKT-specifikationer. Tillige er flere af objektstrukturens tabeller gjort redigerbare, så de kan bruges som værktøj for projektspecifik valg af detaljering. Objektstruktur 2008 udgives ikke på papirform, men kan downloades af bips medlemmer fra Fundamentsværktøjer på Arbejdsgruppen under Cad-udvalget har efterfølgende forsøgt sig med utallige løsninger for at tilgodese dette ønske og samtidig navngive lagene efter DBKs kodningsprincipper. Efter mange forsøg hvor vi også inddrog ISO-standarden, der resulterede 27 karakterer - har vi måttet erkende, at DBK er til objekter, men ikke lader sig indarbejde i en lagstruktur, hvori ønsket fra medlemmerne om ByLayer princippet bibeholdes og ikke mindst, at lagstrukturen bevares som overskuelig, logisk og let anvendelig for bips medlemmer. Derfor vil der i den kommende tid blive arbejdet på en forbedret udgave af Lagstruktur bips erfa-klubber vil blive kontaktet for at indhente kommentarer og erfaringer vedr. Lagstruktur 2005, og arbejdsgruppen under bips Cad-udvalg vil indarbejde kommentarer og forslag, inden den nye lagstruktur bliver sendt i høring. Der snakkes meget om database baserede 3D modellerings programmer, og udviklingen på dette område er inde i en rivende udvikling. Cad-udvalget forventer dog, at der i årene fremover stadig vil være behov for en lagstruktur. Vi vil derfor prøve at udarbejde en sådan, der vil virke overskuelig og let anvendelig for bips medlemmer. Til hjælp for det arbejde håber vi, at så mange som muligt af medlemmerne vil give deres input om lagstruktur i den kommende tid til hv@bips.dk. 20 bips 1 / 2009