Skorpionen nr. 4, 1. årg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skorpionen nr. 4, 1. årg."

Transkript

1 Skorpionen nr. 4, 1. årg. Anarkistisk Organ Ansvarshavende: Sophus Rasmussen 25. juli 1905

2 Indhold Individualisme Bomber Tro og viden Fandens sidste Til meningsfæller! Det store mål Fra fagbevægelsen i Tyskland Hvis jeg havde penge, Meningsfæller! Vor Skarnkasse

3 Mennesket er Natur, der er kommet til Selvbevidsthed. Elisée Reclus. Individualisme Der findes indenfor anarkisternes rækker folk med mange forskellige anskuelser om anarkismen, der kan være forskel mellem de enkelte individers tankegang og mening om midler, der kan findes tåber som skændes og rives om enkeltheder, og som konstruerer samfundsbygninger for fremtiden luftkasteller, som vil ramle sammen ved det mindste vindpust, men der gives kun et mål for anarkismen, og det er: Jeg ets sejr over tvangsfællesskabet, som undertrykker Jeg et. Der er yderst få mennesker der kender sig selv. Derfor kender de heller ikke andre. For at kende sig selv, må man ransage sit inderste, man må finde det naturlige retsbegreb og de følelser, som danner drivkraften til alle éns handlinger, og som, når al ydre skal kommer bort, er ens for alle. Og man vil da se, at dette retsbegreb er begrebet om Jeg ets uindskrænkede ret over sig selv. Man vil finde, at enhver handling, et menneske udøver, skyldes trangen til at tilfredsstille sig selv, og at al den megen tale om uegoistisk kærlighed til andre er vrøvl fra først til sidst. Man kan kun elske en, nemlig sig selv, sit eget Jeg. Hvad er kærlighed overfor andre mandens overfor kvinden f.eks. er det andet end lidenskab i forbindelse med venskab, bygget på interessefællesskab? Er det andet end slet og ret trangen til at tilfredsstille sin kønsdrift og naturlige selskabelighedsfølelse? Kan man tænke sig kærlighed mellem mand og hustru, i fald de ikke gensidig kan tilfredsstille disse drifter? Og hvad er moderkærligheden vel andet end trang til at tilfredsstille sig selv? Hvorfor plejer moderen sit syge barn så omhyggeligt, når hun dog ved, at dødener det bedste, der kan times det? Er det ikke egoisme*), frygten for at miste barnet, der driver hende dertil? Der er spurgt mig så ofte, hvorfor jeg kæmper for anarkismen for individets ret, og jeg har som regel svaret:»fordi det passer mig, det morer mig, interesser mig!«jeg ved, de fleste mennesker, der kæmper for en sag, der møder stærk modstand, er så tilbøjelige til at betragte sig selv som martyrer. Jeg ved, at alle, eller næsten alle hele det småtskårne lavsindede og jamrende slæng af statsreformatorere, religions- og moralprædikanter betragter sig selv som idealister og tror at handle af hensyn til deres medmenneskers vel. Og jeg ved, at det lige så lavpandede folk ser op til disse dydsdragoner og betragter dem som ophøjede væsener, der af pure kærlighed til deres medmennesker opofrer sig for dem. Det hele beror på et bedrag en løgn. De kæmper kun for et, nemlig tilfredsstillelsenaf sit eget»jeg«; men de er sig ikke bevidste. Dem, som er sig det bevidst, men ikke vedkender sig det, kalder man hyklere. En særlig ondartet type på disse finder man ho den statslønnede præst og hos den socialdemokratiske levebrødspolitiker. Når jeg selv kæmper for anarkismen, er jeg mig bevidst, at det kun sker for at tilfredsstille mit eget»jeg«. Jeg er anarkist af naturen, som alle er det. Min opdragelse, al det religiøse løgn, nationalistiske sludder og moralistiske vanvid, jeg blev proppet med fra barnsben af, lagde imidlertid en ydre skal over mit naturlige syn og min naturlige moral. Men da jeg i skolen var meget doven til religion og krigshistorie, og ikke var underkastet stor tvang i hjemmet, blev skallen ikke tykkere end, at den sprængtes, så snart jeg ved læsning og tænkning blev klar over min naturlige moral og ret. Jeg blev anarkist på ny, denne gang bevidst. Men fordi et menneskes anskuelser er anarkistiske, behøver han ikke at kæmpe for lærens udbredelse, men kan nøjes med at opponere og protestere, når hans ret trædes for nær. Der skal andre grunde til, og de skabtes ved den modstand mot mit»jeg«, som jeg mødte udefra fra samfundsfællesskabet. Resultatet af modstanden blev kamp, fællesskabet ville overvinde Jeg et Jeg et fællesskabet. Som menneske stræbte jeg efter lykke og tilfredshed. Det stræber alle efter. Nogle når tilnærmelsesvis det sidste, yderst få det første. Jeg nåede ingen af delene, fordi jeg for at blive tilfreds måtte have frihed, men min sociale stilling i statssamfundet hindrede mig i at skabe mig dette, og for at blive lykkelig, måtte jeg have et naturligt virkefelt for dådstrangen, og det kan et frihedsstræbende menneske selvfølgelig ikke få i en tvangsanstalt. Alle de krav til livet, som man i barndommen og ungdommen havde håbet at skulle se opfyldte, viste sig efterhånden at være illusioner og luftkasteller, der ramlede sammen ét efter ét. Jeg greb naturligvis efter et nyt virkefelt for tanken og tog det, der lå lige for Jeg ets kamp mod den magt, der bekæmpede Jeg et, og som havde grebet forstyrrende ind i mine forsøg på at tilfredsstille mit Jeg. Kampen føres altså for mig selv, ikke for andre. Hele opgaven er at bryde ned på de tvangsinstitutioner, som statssamfundet er bygget på, bryde ned på den bestående moral, på fordomme, på hele denne unaturlige dressur, som har gjort menneskene så småtskårne, og som dræber alle de friske frie spirer i ungdommens sind. 3

4 Samfundets omdannelse, menneskenes lyksaliggørelse, anarkiets gennemførelse, virkeliggørelsen af alt dette er mig så revnende ligegyldigt, ja, det ville endog være mig imod, om det skete nu, fordi jeg derved ville miste betingelserne for kamp, det, som giver mit liv indhold, fordi freden kommer for sent til at jeg kan føle mig tilfreds med den. Jeg kæmper kun for kampens skyld, fordi det tilfredsstiller mit Jeg at se disse pjaltede, skabagtige, hykleriske samfundsstøtter, disse moralske jammeridealister og ynkelige magtstræbere, som ubønhørlig tramper al selvstændighed ned, hade mig, foragte mig, ægre sig over mig, det morer mig at se deres indignation, at høre deres latter eller harme, men først og fremmest morer det mig at mærke deres modstand. Det er ikke så meget had, der danner drivkraften, men mere lyst, trang til at vise modstanderne, at Jeg et, det enkelte jeg, når det da lever, er mægtigt nok til at hævde sig overfor tvangsfællesskabets underkuelsesforsøg. Hvad fanden skulle jeg dog bryde mig om mine medmennesker for, hvorfor skulle jeg kæmpe for deres interesser, når det ikke netop var, fordi jeg derved fandt en måde at tilfredstille Jeg et på. Har man nogen sinde set et menneske kæmpe for en sag, han mente var rigtig, når han følte modbydelighed derved i enhver henseende, når han ikke følte lyst eller interesse for kampen? Absolut nej! Man spørger måske:»ja, men den lære er jo ganske gold, hvad vil den føre til, hvorledes vil fremtiden blive?«lad fremtiden om fremtiden. For mig gælder det kun ét: At bryde ned alt det, som hindrede og stadig hindrer mig i at eksistere som selvstændigt Jeg. Og forøvrigt er læren ikke gold, tværtimod, det er den eneste på grundlag af hvilken der kan skabes et fornuftigt samfund. Undertrykkelsen af andres»jeg«afføder videre undertrykkelse ned efter. Men lærer vi at forstå, erkende og hævde vort eget Jeg, så vil vi også lære at respektere andres. Vi vil da ikke finde os i andres undertrykkelse og derfor heller ikke selv forsøge at undertrykke andre. Og resultatet af denne lære vil føre til menneskets eksistens som menneske til virkeliggørelsen af de store, stolte principper:»frihed, lighed og broderskab«, som alle vi proletarerm så længe desværre i al fromhed har drømt om og kæmpet for. Det er langt lettere at være ædelmodig end at være ærlig. *) forveksle med egennytte, som jo er modsætningen til uegennytte, der betegner en vis handling, udført til andres gavn. Bomber Da en malersvend og en typograf udførte deres vilje at sætte et anarkistblad i gang her hjemme, klistrede et herværende blad et billede, som skulle forestille en eksellence, op i sit reklamevindue. Man så ham springe i luften med en bombe i maven. Og når de samme to gik rundt og lod folk købe bladet, så hørte de som oftest udtalelser, navnlig fra arbejdernes side, som røbede disses forestilling om det samfund, der tilstræbes af dem, der vil fremtiden bedre, som om dette skulle være et helt fyrværkeri af bomber. For arbejdernes vedkommende kan man selvfølgelig af den store part ikke vente nogen bedre forståelse lige med det samme. I hvert fald ikke så længe deres samfundsopfattelse og åndsstandpunkt kun strækker sig til politik, stjerneøl og en middelmådig sjavs. Og de iøvrigt ikke gider i større grad sætte sig ind i, hvad der i deres fornedrelse burde være deres interesse. Bare ikke gider! Som så mange, hos hvem hoved og mave er ér, kan de kun få lidt godt at æde og drikke og så sidde og være henrykt over en politikers kønne ord om de forsultne eller over nogle dumme vittigheder, ja, da føler de sig, som havde de nået den retfærdighed, der tiltrænges. Således også retfærdighed mod bomben og anarkismen, som, de tror, hører sammen. Og bladene ikke bedre. Når der er faldet en bombe, bikser de noget sammen, alletider om forrykte individer anarkister selvfølgelig -, og så giver de en historie til bedste, hvor fantasien har fået spillerum. Igennem det hele går der en køn og dum indignation, men samtidig gør man dog nyheden så udhævet, at man bibringes indtrykket af, at bomben var velkommen alligevel. For 2-ørens skyld naturligvis. Og det er pressen temmelig enige om, også den socialdemokratiske. Men intet øjeblik skulle det falde disse ind at give en virkelig forklaring på den»forrykte«s handling, nemlig hans had til det nuværende samfund og dets forbryderiske handlinger mod masserne. 4

5 De forbryderiske handlinger, som er de tusinde straffeanstalter og tugthuse, som rummer alle dem, der bukkede under i kampen for tilværelsen, og som af selvopholdelsesdriften blev tvungen indenfor murene. Mange af dem fik endda ikke tid til at forstå, før de blev sendt på opdragelsesantalter, og deres liv blev gang på gang opdragelse, fængslet ud og fængslet ind, og de nåede sjælden længere end dertil, at tvangen gjorde dem til det stik modsatte af, hvad man i statens navn forsøgte at opdrage dem til. Derved blev deres tilværelse endnu mere unaturlig, end den er for dem, der er slavagtige og bløde nok til at sukke og lide under åget. Og deres virkelige natur blev et livs forbitret kamp mod det, der sluttelig dræbte dem: Den offentlige opdragelse og tvangen for at gøre dem bedre end mennesker, der er født for at leve. Til denne samfundets forbrydelse kan for andre steders vedkommende, som i Spanien, tilføjes, hvorledes genarmeriet den dag i dag udøver inkvisitionen. Hvor man udfinder de mest rå måder at pine og plage fangerne på. Pisker mænd og kvinder, mishandler til døde. Man unddrager dem drikkevand og byder dem urin, når tørsten overvælder dem. Knuser og lemlæster kønsdele og lemmer. Altsammen for at fremtvinge tilståelser af de ulykkelige. Under sådan tortur tilstås nemlig alt. Også hvad man ikke har del i. Eller samfundets forbrydelser i Rusland, hvor store ånder, som verden trænger mere til end alle deres konger og kejsere, forsvinder i underjordiske huler, hvor de bogstavelig talt rådner op. Videre i frisk minde den senere tids frygtelige massakrer på folket, for hvem tilværelsen nu efter århundreders udpinelse bliver uudholdelig. Og som magthaverne i deres vanvittige tro på nødvendigheden, af, at de regerer, i fædrelandets og kristendommens navn gør sig selv til overmordere og lader folket bade sig i dets eget blod. Sluttelig hele samfundets forbrydelse i dets uretfærdighed, dets udbytning af masserne for de få, og dets blodige skændselsgerninger, hvor kapitalen handler med slægt og race, og endelig dets forfølgelse af alle dem, der taler, hvad millionerne tænker. Alt dette, det er samfundets forbrydelser mod mennesket. De begynder, den dag barnet kommer i skole. Der dræber man barnets natur og det gode, som er nedlagt i mennesket. Man dræber det med kristendommen, som man har lavet om til»religion«og næringsvej og gjor den til sideordnede regering med kapitalen. Således misbruger man kristendommen lige til den stund, da hyklerne kaster jord på os og fortæller løgn om os for penge. Når der er mennesker, der griber til handlingens propaganda: Bomben, så er denne handling, først og fremmest rettet mod den, som udøver og tilhører alle disse forbrydelser nemlig kapitalstaten. Og bomben, som også er en forbrydelse, tilhører derfor den samme. Men hvad bliver vel bomben andet end et knappenålstik mod alle disse samfundets forbrydelser mod mennesket? Næppe nok engang det! Alle anarkister fraråder»handlingens propaganda«og er endogså imod den. Men hvad hjælper det? Bomben falder lige tykt eller tyndt alligevel. Og for hver attentatforøver, man henretter, skabes der tusinde anarkister i stedet. Man kan lave lov lige så meget man vil. Disse berører ikke attentatforøveren. Han handler udelukkende efter sin egen vilje og på egen hånd. Og han ofrer sit liv uden et øjeblik at ville sympati for sin forbrydelse. Ja, han indser måske endogså det forkerte og skadelige, som der kan være i handlingen, men hans had og vilje forener sig og bliver det stærkeste. Han har i største grad tabt troen på retten, så vist som staten og dens håndlangere ingen anden ret kender end sin og deres vilje. Derfor tager han selv sin ret og handler også selv. Alt, hvad der fortælles om anarkistkomplotter, som havde arrangeret dette eller hint, men i tide opdagedes, er bedrag altsammen. Som oftest er det det lokkespionerende politi, som sætter det hele i scene. Dette modbydelige skab, som burde times dette, at der blev givet dem et synligt kendetegn for hele livet. Eller det er en kunstig sammensværgelse, bag hvilken der ligger et magtbegær, personligt eller partielt. Anarkisterne kan således ikke hindre bomben, så lidt som bomben og det nuværende samfund kan skilles ad. Vi kunne allerhøjst kritisere bomben og den hånd, der giver den retningen. Som oftest ser man den kastet mod statsoverhovedet som den øverste repræsentant for det bestående samfund. Sjældnere derimod falder bomben på vælgermøder, eller hvor arbejderne og andre holder deres nationale grundlovsfester. Og dem er det jo faktisk, der i blinde er det bærende fundament for hele det politiske bedrag og dettes opretholdelse. Man kan også kritisere bomben, fordi den rammer flere og andre end tilsigtet. Men svaret ligger dér, at hvor der handles, der spildes. Sluttelig vil man da kunne spørge, om bomben måske dog gøre nogen gavn? Men herpå kan næppe svares på forhånd. På den ene side står den store, dumme, måbende flok, på den anden side vakler taburetterne. Midt i det hele får en konge et sted afsked på gråt papir, og et andet sted giver nogle hundrede matroser verden et fingerpeg på, hvorledes man afskaffer militarismen, øjeblikkets største vanvid. 5

6 Jul. S. Lær at forstå og elsk naturen, så vil du også lære at forstå dig selv og elske friheden. Tro og viden I jordens dunkle tågetid et sygdomskim sig spredte, der vanvids mørke bredte og tog fra slægter sans og vid. I hjernen slog dets dybe rod, og ej dets kendingsmærke de svage og de stærke blandt klodens folkeslag forlod. Som tros ideen steg dets norm op over alle sfærer; dets dybe rødder bærer den gamle syge samfundsform Ideen blev en krykkestok i viljens verden ude; en tankens sovepude, den blev for slægtens hele flok. Thi disciplin er troens magt, for himlen som for jorden; hver»stat«i syd og norden har syg og slavisk tro frembragt. Kun ét fra denne sot kan fri, den sot, der hærged tiden: I klar og udstrakt viden skal frelsen findes kun deri. Vi mærker glad et frihedsbrus, der vrangt til ret vil vende, så jorden ej skal endelig som universets galehus! Li-ping. Fandens sidste Fanden sad nede i Helvede og sukkede og hang med næbbet. Grunden var, at han frygtede for at miste resten af sin i forvejen knappe søgning. I de gode, gamle dage havde han haft det så rart. Konger, prinser, adel og gejstlighed, studeprangere og købmænd, officerer og landsknægte, næsten alle havde de efter jordelivets glæder foretrukket at tage ophold hos ham, fremfor at gå den lange, trange vej til Himmerig. Nå, rart lunt var der jo også dernede, og så risikerede de ikke der at træffe sammen med deres fattige medskabninger, som altid foretrak at slide sig igennem til Himmerig. Men i de senere år var der sket en forandring. Oppe på jorden var folk begyndt at blive»humane«det vil sige, at de store ikke mere i den grad som tidligere myrdede, pinte og plagede deres undergivne. Endda gik det dog an med søgningen; thi samtidig greb kapitalismen om sig, og religionen vandt større udbredelse. Men så kom socialismen. 6

7 Hvad det betød vidste Fanden ikke; men jhan havde hørt, at det var socialisternes hensigt at afskaffe alle præster, konger, kejsere, fyrster, kapitalister, embedsmænd, officerer og missionærer, kort sagt, netop alle de folk, hvorfra han havde sin søgning. Intet under at han derfor var i dårligt humør; thi leve skulle han jo da. Men så gav han sig til at spekulere. Og alt imens lysnede det for ham; thi efterhånden som socialismen vandt mere og mere magt, skabte det en ny klasse mennesker, som efter alle tegn at dømme havde svært mod på at tage ophold hos ham, når engang knokkelmanden kvalte dem i deres eget fedt. Disse mennesker, som kaldte sig»arbejderførere«, var nemlig kun en kapitalistspirer i et mere moderne hylster. Men Fanden var alligevel ikke tilfreds med resultatet; thi han kunne jo dog aldrig være sikker på, om ikke disse førere en skønne dag blev afsat af arbejderne, og hvem ved, om så ikke disse sidste, når først deres kapitalistinteresserede førere var væk, alligevel fandt på at afskaffe kapitalister og præster. Derfor besluttede han at slå hele bevægelsen ned. Først prøvede han på at lave en antisocialistisk bevægelse, men da man havde ondt ved at skelne mellem socialdemokrater fra antisocialister, løb det hele ud i sandet. Så fik han en ny idé. Han så hvor kritikløst folk greb og fordøjede alt, hvad videnskaben serverede for dem, og da han mente, det samme ville gøre sig gældende med hensyn til socialismen, fandt han på at gøre den videnskabelig. Han gravede alle de gamle historiebøger, han kunne få fat på, op af arkiverne og gav sig til at studere. Og da han mente sig klog nok, tog han et par briller og en fin diplomatfrakke på, anskaffede sig en doktortitel og steg op på jorden, hvor han krøb ind i en lærd mands tomme hjerne. Og i denne skikkelse henvendte han sig til de socialdemokratiske generaler, fortalte dem, at han var doktor phil., og at han ved at studere historien og samfundets økonomi havde opdaget, at socialismen var en videnskab. Og socialdemokratgeneralerne, som straks lod sig bedåre af hans fine frakke og hans doktortitel, modtog ham med åbne arme, thi de ræsonnerede som så, at når socialismen var en videnskab, var de jo på den måde selv videnskabsmænd, og det ville de gerne være, særlig nu efter at fedtet aldeles havde fortrængt deres i forvejen knappe forstand fra hjernerne. Og desuden passede den videnskabelige socialisme så pokkers godt i deres kram, nu efter at de ikke mere havde interesser fælles med proletariatet; thi efter dens videnskabelige resultater, var socialismen i grunden noget ganske uskyldigt noget, der slet ikke ville det bestående samfund det mindste ondt. Og i den lærde doktors skikkelse skrev Fanden alenlange artikler i sit blad»social-demokraten«. Han hævdede i videnskabelige vendinger, at samfundets udvikling udelukkende bestemtes af produktionsmidlernes former, at idéen ingen som helst betydning havde, og at det derfor var håbløst at prædike den eller søge at ændre moralen eller klargøre retsbegrebet. Med historiske kendsgerninger beviste han, at arbejderne ikke kunne nå til socialismen uden gennem en meget lang udvikling, som var et naturprodukt, og som det derfor ikke nyttede, at arbejderne selv søgte at fremme. Alt, hvad de havde at gøre, var at modtage de små, betydningsløse forbedringer, som kunne nås gennem politikken, og så for resten ligge hænderne i skødet og leve og dø i salig bevidsthed om, at naturen nok engang i tidernes løb i et tilfældigt lune førte udviklingen til socialismen. Revolution, fortalte han, betød ikke noget slemt, det var ikke engang en pludselig, voldelig afskaffelse af de bestående samfundstilstande; nej, det var netop benævnelsen for den rolige, gradvise udvikling. Med den fortolkning for øje kunne selv den frommeste præst være revolutionær. Konger og kejsere var efter hans mening noget, man udmærket godt kunen tænke sig i et socialistisk samfund, lige så vel som love, politiet og fængsler. Kun fæstninger, dem kunne man ikke have; thi lidt forandring måtte der jo til. Og arbejderne, som syntes, det hele lød så kønt og syntes, at hans frakke og doktortitel så så imponerende ud, råbte hurra for ham og hans tanketomme elever, de sultede eller trællede som hidtil og glædede sig så inderligt over, at de havde sådan en fin mand imellem sig, men hornene og hestefoden, som tittede frem, lagde de slet ikke mærke til. Men fanden grinte lumskt, og hans gode venner og fremtidige kunder kapitalisterne, velsignede ham. Men uden at nogen hørte det. Til meningsfæller! Om bladet snart skal kunne udkomme hyppigere afhænger af, om meningsfæller, og hvem der iøvrigt føler sig forståelig med bladet, ville udrette, hvad de kunne for at skaffe det udbredelse. Da bladet giver et føleligt underskud, og vi foreløbig kun er to om at skyde sammen til dette, har vi ikke råd til på anden måde at henlede 7

8 opmærksomheden på bladet, end hvad dette af sig selv må kunne gøre, og hvad meningsfæller bør gøre for sagen. I provinserne, hvorhen vi også retter vor henstilling, vil nye abonnenter få tilsendt de udkomne numre mod indsendelse af adresse og et 5-øres frimærke direkte til ekspeditionen. Det store mål Der er skrevet og talt så meget om vor tids storhed, om vor udviklede civilisation og kultur, om de uhyre fremskridt på videnskabens, kunstens og den almindelige dannelses område, om teknikkens store resultater og oplysningens udbredelse, så mange er tilbøjelige til at tro, at vi snart har nået det mål på menneskelig fuldkommenhed, som overhovedet kan nås. Og dog ser vi os rigtig om, vil vi opdage, at det sidste århundredes store fremskridt i virkeligheden kun er et ubetydeligt fjed fremad mod målet menneskets absolutte fuldkommenhed: Det vil sige: Den fuldkommenhed, som bringer os til at stå som naturens overmænd, udvisker alle dyriske tilbøjeligheder i os og gør os til herrer over os selv og verden. Thi selv om dette ideal vel næppe nogensinde nås, bør det dog være målet for hele menneskehedens stræben. Men hvorvidt er vi egentlig komne? Befinder vi os, når alt kommer til alt, ikke midt i middelalderens barbari endnu? Jo! Se jer engang om, I folk, som råber op om tidens storhed, om humanitet og frisind, om kultur, oplysning og fanden ved hvad, åbn øjnene, og I skal se, hvor dyrets tilbøjeligheder, begærlighed, egenkærlighed og rovgriskhed, blomstrer i menneskets sjæl, hvor dumhed, uvidenhed, overtro behersker sindene, og hvor middelalderlige fordomme og begreber sidder til højbords, medens sund fornuft ubarmhjertig og fanatisk forfølges og trædes under fødder. Rundt om i staterne står store hære, udrustede med de mest ødelæggende mordmaskiner, rede til at falde over hverandre og myrde løs, blot for at tilfredsstille egenkærligheden, hvad enten denne nu optræder i form af misundelse og brødnid, herskesyge og tyranniseringslyst, eller den viser sig som hævnfølelse eller dum stolthedsfølelse. Og se i det daglige liv, i det enkelte samfund, hvorledes man med koldt blod ruinerer, plyndrer, udsuger ja, myrder sine medmennesker, når man mener at kunne se sin fordel derved. Se hvorledes folk de såkaldte»dannede«klasser hylder og forguder de monarker, som efter loven skal betragtes som halvguder, men efter alle sunde begreber kun er dødelige mennesker, der intet nyttigt udretter, og aldeles uberettiget beklæder de poster, de i kraft af fortidens barbari og nutidens dumhed besidder. Se hvor teologerne lærde og oplyste mennesker skændes indbyrdes om emner så middelalderlige som: Om englene har vinger, djævlene haler, eller om der findes et evigt Helvede eller ej. Se hvorledes man i skolerne forvirrer børnenes hjerner ved i religionstimerne at proppe dem med den vildeste overtro, for bagefter i geografitimerne at erklære det hele for løgn, hvorledes man den ene dag lærer dem kærlighed til næsten og den næste forherliger krigen og menneskeslagteriet. Se hvorledes man opstiller straffe for mord, og samtidig lærer soldaten at myrde, hvorledes man opsætter love, der forbyder tyveri, og samtidig tvinger folk til at stjæle, hvorledes man lader nogle mennesker slæbe sig ihjel, medens andre helt udelukkes fra arbejde, hvorledes man nægter store masser af mennesker adgang til føden og samtidig lader lagrene ligge og rådne og jorder ligger udyrket hen, hvorledes man ødsler med arbejdskraft, som var det kun skidt, medens man samtidig bryder hjerne for at finde ny arbejdsbesparende maskiner, hvorledes man lader tusinder af menneskers liv henrinde i elendighed og ulykke, fordi der nægtes dem adgang til fornødenhederne, medens dem, der har overflod af disse, netop grundet på denne overflod, forbitrer sig livet ved begærlige spekulationer og overdreven nydelse: Se hvorledes politikerne, de personer, som er valgte til at varetage folkets tarv, skændes og rives indbyrdes om oprettelse af ny love, medens hele menneskeheden sukker under disse loves åg. Og sig så, om du tør, at vi er komne bort fra middelalderen og dens barbari. Kun om videnskaben kan det siges, at den er gået ind i den ny tid; den er kommet bort fra overtroens og de blotte gisningers standpunkt og er slået ind på fornuftens og forskningens sikre vej, der, hvor tornefuld den end kan være, sikkert en gang i en fjern fremtid vil føre os til sejr. Men allerlængst nede, blandt den klasse, der fordum var ringest i intelligens, og som endnu mangler tilstrækkelig lærdom, har videnskaben fundet en lille andægtig lyttende flok; thi livets kampe lærte dem at forstå, at præstens remser, patriotens krigssange og politikerens fraser kun indeholdt dumhed og løgn, de lærte at forstå, at det hverken er præstens bønner, militærets kanoner eller politikerens love, men den sunde, klare menne- 8

9 skeforstand,d er skal føre os frem til målet sejren over naturen, over dumheden og over dyret i menneskets sjæl. Intelligens er evnen til at tænke og skelne. Selv om lærdom naturligvis i høj grad fremmer og udvikler intelligensen, er dette, at være lærd, ikke altid ensbetydende med at være intelligent. Ofte anser man kun dem for intelligente, hvis tanker man fatter. Fra fagbevægelsen i Tyskland Et iøjenfaldende eksempel på den ødelæggende virkning af fagbevægelsens centralisationssystem afgiver det tyske typografforbunds generalforsamling, som netop er afholdt i Dresden. Kun i kraft af den stramme centraliserede organisation, som ved forvaltningens behændige udnyttelse giver forbundsformanden trådene til enhver aktion i hånden, formår formanden formanden Döblin siden årtier at holde sig ved roret i typografforbundet, til trods for at den mere fremskredne del af organisationen ikke vil vide noget af ham, hvilket går så vidt, at Döblin i mange måneder på indrømmende måde ikke har turdet besøge nogen berliner-generalforsamling. Hån og foragt kaster man ham her i ansigtet. Gør intet, han benytter generalforsamlingen og de mere tilbagestående provinsmedlemsforeninger til at hænge som blyvægt på fødderne af de mere fremskredne elementer, som begynder at indse tarifrummelens skade. For disse provinsmedlemmers oplysning om den industrielle fagbevægelses kulturhistoriske betydning gør formanden ikke det ringeste, og således skaber han en reaktionær masse indenfor fagbevægelsen, som sluttelig lammer eller gør hver eneste aktion umulig. Alt i alt: Ved hjælp af centralisationen er det i alle disse forbund lykkedes de enkelte at gøre sig organisationens kræfter tjenlige for deres mål. I deres interesse ligger en»rolig«bevægelse, ved hvilken deres position ikke kommer i fare; således undgår de da med alle midler kampen. Og har dermed lykkelig nået, at de tyske arbejderforbund mod de stadig hyppigere og heftigere fremstød af kapitalisterne ikke mere kunne stå imod, dvs. ikke før, atd et ødelæggende systems kæder er sprængte. Således er det også andre steder. Hvis jeg havde penge, ville jeg købe et værtshusholderborgerskab, leje en snask og begynde en udskænkning af cognac, rom og 8-graders brændevin. Og når gæsterne kom, ville jeg med rolig samvittighed lade dem tylle giften i sig, lige så længe de ejede en hvid. Blev de læns, ville jeg give dem et spark og ud af lemmen. Så kunne de komme igen næste dag, når de havde stampet kludene. Og jeg ruinerede dem økonomisk eller ødelagde dem fysisk og åndeligt, ville være mig så revnende ligegyldigt. Hovedsagen for mig skulle være, at jeg fik deres penge. Ingen kredit forud betaling, og havde de kun fire øre til en snaps, når den kostede 5, fik de den ikke, om de så plagede mig nok så meget. Eller jeg ville give mit til at være pantelåner, og for blodige renter udlåne penge mod sikker pant. Og uden skrupler ville jeg inkassere hver en hvid, om jeg så derved drev låntageren til selvmord. Og om søndagen så ville jeg tage i skoven, til væddeløb og lignende steder, med eget køretøj. Og iført høj hat og diplomat ville jeg, fed og bred, oppe fra bukken, med hån og foragt betragte den dumme, fattige hob, hvis feje, pjaltede sindelag gør dem til slaver af en lille klat brutale og hensynsløse blodsugere. Jeg kunne rolig gøre det; thi jeg havde loven og myndighederne på min side, i modsætning til nu, hvor jeg kun stadig har dem på nakken. * * * Jeg véd, man påstår, at den vise aldrig bør give sine meninger tilkende overfor folk, at han bør være gal med de gale, enfoldig med de enfoldige; men man har endnu ikke turde sige, at han bør være skurk mellem skurkene. Men hvis man fordrer, at den vise altid bør være af samme mening, som de, der bedrager menneskene, er det ikke det samme som at kræve, at den vise ikke bør være hæderlig? Skal man fordre af lægen, at han altid er kvaksalverens mening. Voltaire. 9

10 Meningsfæller! For at få en organisation i stand indbydes meningsfæller til et møde onsdag d. 26. denne måned kl i»hotel du Prop«, Fuglevangsvej 14 (ved Ørstedsvej) gennem restaurationen op på første sal. Foredrag om: Anarkismens mål og midler. Vor Skarnkasse Åndsanarki. Gustav Bang fortæller i»social-demokraten«, at Socialdemokratiets fremtidsmål bl.a. er anarki på åndslivets område. Vi har aldrig før troet, at»social-demokraten«kunne sige noget så vittigt; thi andet end vits kan det da umulig være. Men skal det virkelig være alvor ja, så må vi rigtignok sige, at det er en højst mærkelig måde, de søger at tilkæmpe sig dette åndsanarki på. Thi hvad vi hidtil har set indenfor Socialdemokratiets rammer har med alt andet end netop åndsanarki at gøre. Medmindre man da, hvad jo»social-demokraten«ellers er så villig til, benytter ordet anarki som udtryk for»forvirring«. I så fald forstår vi dem. Forståeligt. Det fortælles, i en korrespondance fra Paris til et herværende blad, at Socialdemokratiets overgeneral i Frankrig Jaurés har en årlig indtægt af francs. Man begriber, at den mand, i lighed med vore hjemlige proletarførere, ved ordet»revolution«forstår, en rolig, fredelig og gradvis udvikling. Mandens overhoved. Dansk Kvindesamfund har andraget Enevold Sørensen om at få de ord i vielsesritualet om, at kvinden skal være manden underdanig, slettet. Vi synes dog nok, at kvinderne kunne unde mændene den fornøjelse, på papiret at stå som overhoved, da jo dog i praksis næsten altid det omvendte forhold er tilfældet. Og at det er det, har vi erfaret, når vi har søgt at få arbejderne til at deltage i proletarbevægelsen. Når man selv får magten. I Australien har der for nylig været et socialdemokratisk ministerium. Det væltede på beskyttelsestold og militærgalskab. Det bliver sikkert også det, et ministerium Borgbjerg vælter på, i fald vi en gang i fremtiden får et sådant. Naturlig samfundsreform. Elendigheden på denne klodes overflade skyldes ifølge de statistisk-politiske økonomer naturlove; efter socialisternes mening samfundslovene. Vi anbefaler de herrer, som skriver naturens love og vedtager samfundets love, at begynde deres»revolution«med at putte naturen i tugthuset og samfundsforholdene i forbedringshuset. Måske de kan få politiets assistance for gode ord og stjerneøl. * * * Gode råd. En os ubekendt mand har sendt os et brev, hvori han beder os give ham nogle gode råd for følgende sygdomme, som flere af hans medmennesker lider af. Her er: Middel mod: Fedme Ærgrelse. (Det er derfor, vi gør alt for at ærgre socialdemokratgeneralerne.) Dumhed Sult. (Kapitalisterne udretter et godt stykke arbejde i kampen mod dumheden.) Hovmod Modgang i livet. Fattigdom. Fejhed Oplysning. (Undertiden kan også prygl være godt.) Ærgrelse Sindsligevægt. (Man skaffer sig det ved at tænke.) Fattigdom Der gives kun et middel, hvis man da ikke er så heldig at vinde i lotteriet, og det er: Revolution mod det samfund, der skaber fattigdommen. Ærgerrighed Latter. (Man vil forstå, hvorfor vi er så lattermilde over for alle gode samfundsstøtter.) Dovenskab Passende arbejde. (Skyldes den fedme, da sult.) Radikalisme Ægteskab, rigsdagsmandat, fedt embede, ordener. Sult Mad. (Kan man ikke få det på anden måde, kender vi intet andet råd end at tage det selv.) Drukkenskab Ædruelighed. (Skyldes drukkenskaben livslede, grundet på et forspildt liv, gives kun et middel, nemlig at drikke sig ihjel.) 10

11 Sløvhed Vi tror kun, der gives et middel mod rigtig indgroet sløvhed, og det er prygl. Magerhed Spørg en af de socialdemokratiske generaler; de har recepten. Konservatisme Fattigdom, politiknipler, tugthus, Albertis piller. Krigsgalskab Soldat. Selv med i krigen. 11

12 Det Anarkistiske Bibliotek Ansvarshavende: Sophus Rasmussen Skorpionen nr. 4, 1. årg. Anarkistisk Organ 25. juli 1905 Hentet 02/11/16 fra https://web.archive.org/web/ /http://www.anarkister.dk/skorpionen.aarg1.nr.4.htm da.theanarchistlibrary.org

Skorpionen nr. 4, 1. årg.

Skorpionen nr. 4, 1. årg. Det Anarkistiske Bibliotek Skorpionen nr. 4, 1. årg. Anarkistisk Organ Ansvarshavende: Sophus Rasmussen Ansvarshavende: Sophus Rasmussen Skorpionen nr. 4, 1. årg. Anarkistisk Organ 25. juli 1905 Hentet

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem? 1 172 - Se, vi går op til Jerusalem 57 - Herre, fordi du 68 - Se, hvilket menneske 192 - Hil dig, frelser og forsoner 466 v. 8-10 af Vor Herres Jesu mindefest 201 - Det hellige kors Hvad mon han tænkte,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - Svensk folkevise 332 - På Jerusalem, det ny 335 - Flammerne er mange 403 - Denne er dagen 439 - O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere