LK16. Organisering og ressourcer. Udfordringer og succeser. Kompetencer og potentialer LEDER KOMMUNIKATION ANNO 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LK16. Organisering og ressourcer. Udfordringer og succeser. Kompetencer og potentialer LEDER KOMMUNIKATION ANNO 2016"

Transkript

1 LK16 Aktiviteter LEDER KOMMUNIKATION ANNO 2016 og ansvar Organisering og ressourcer Udfordringer og succeser Kompetencer og potentialer

2 FORORD Denne rapport indeholder resultaterne fra en undersøgelse af arbejdet med lederkommunikation hos 31 af Danmarks største private og offentlige virksomheder anno Undersøgelsen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansvarlige for arbejdet med lederkommunikation i virksomhederne samt interviews med tre udvalgte virksomheder. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge, hvordan kommunikationsafdelingerne i Danmarks største offentlige og private virksomheder arbejder med lederkommunikation og undersøge, hvad der fungerer godt, hvad der fungerer mindre godt, og hvor der er uudnyttede potentialer. Resonans Kommunikation er specialister i intern kommunikation, og vi arbejder og rådgiver såvel private som offentlige virksomheder i intern kommunikation i spændingsfeltet mellem ledelse, forandringer og kommunikativ infrastruktur. Vi tror på, at god lederkommunikation forbedrer interne som eksterne forretningsprocesser. Vi vil gerne takke de 31 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen. Takket være deres velvillighed og lyst til at dele deres arbejde med lederkommunikation har det været muligt at gennemføre denne undersøgelse. Vi ønsker dig en rigtig god læselyst! Undersøgelsen - herunder research, udvikling af analysemodel, dataindsamling, dataanalyse, interviews af udvalgte virksomheder samt udarbejdelse af nærværende rapport - er gennemført af Resonans Kommunikation i perioden efterår 2015 til sommer LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 2

3 INDHOLD 4 Om denne rapport 6 Hovedkonklusioner 8 Resonans Kommunikation anbefaler 10 Executive summary 13 Forandringerne sætter dagsordenen 17 Ressourceanvendelse 21 Interview: Nordea 24 Kommunikationsafdelingen kunne være tættere på forretningen 28 Interview: Aarhus Universitetshospital 30 Manglende fokus på mellemlederne 33 Interview: Lundbeck 35 Metode 37 Deltagerliste LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 3

4 OM DENNE RAPPORT Som følge af finanskrisen i 2008 har såvel offentlige som private virksomheder intensiveret fokus på at optimere forretningen, som har medført mange forandringer i virksomhederne. Dette har stillet yderligere krav til lederne, som spiller hovedrollen i at kommunikere og eksekvere forandringerne, så virksomhederne når deres mål. Behovet er stort. Management-bureauet McKinsey & Company vurderer, at mindre end hver femte af alle strategisk vigtige forandringer når målet med forandringerne. Der er med andre ord et kæmpe forbedringspotentiale med afgørende betydning for forretningen. Derfor er det interessant at se på, hvordan kommunikationsafdelingernes arbejde med lederkommunikation har fulgt med og udviklet sig i de største danske virksomheder frem til i dag. Har de grebet denne udfordring og demonstreret, hvordan de kan tilføre stor værdi i forandringsprocesserne og derved til udvikling af forretningen? Med denne undersøgelse ønsker vi at give den danske kommunikationsbranche og øvrige interesserede et indblik i arbejdet med lederkommunikation anno 2016 i 31 toneangivende danske virksomheder. Rapporten henvender sig til personer, der interesserer sig for, hvordan arbejdet med lederkommunikation håndteres i de største offentlige og private virksomheder i Danmark, og hvordan disse virksomheder arbejder med at udvikle og forbedre lederkommunikation. Følgende områder bliver behandlet i rapporten: Aktiviteter inden for lederkommunikation Forandringer Samarbejde om lederkommunikation, herunder mellem med den øverste ledelse og mellemlederne Ledernes kommunikation i praksis De største udfordringer Ressourcer til understøttelse af lederkommunikation Læsevejledning For at få et hurtigt overblik over undersøgelsen henviser vi til afsnittet Executive Summary. Desuden henviser vi til afsnittet Hovedkonklusioner og Anbefalinger, der vil give dig et indblik over undersøgelsens vigtigste konklusioner samt Resonans Kommunikations videre anbefalinger. Undersøgelsens resultater præsenteres løbende i form af tekst og supplerende grafik med illustration af nøgletal. Til hvert område præsenteres de totale resultater, mens resultaterne for henholdsvis offentlige og private virksomheder enkelte steder er udspecificeret. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 4

5 OM DENNE RAPPORT Løbende i rapporten præsenteres tre artikler, der baserer sig på interviews med de ansvarlige for lederkommunikation fra to private og en offentlig virksomhed. Resonans Kommunikation har udvalgt de tre virksomheder på baggrund af deres svar i spørgeskemaundersøgelsen, da vi finder dem perspektiverende og inspirerende i forhold til undersøgelsens resultater og deres arbejde med lederkommunikation. De udvalgte virksomheder er Aarhus Universitetshospital, Lundbeck og Nordea. Undersøgelsens metodiske fremgangsmåde kan du læse om sidst i rapporten. Rapportens anvendelsesmuligheder Rapporten skal fungere som inspiration og perspektivering til virksomheder, der ønsker at udvikle deres arbejde med lederkommunikation, og som kan have brug for at spejle egen praksis i toneangivende virksomheder. Rapportens nøgletal kan fungere som reference til fremtidige analyser af lederkommunikation. Rapporten giver mulighed for at sammenligne eget arbejde inden for lederkommunikation med undersøgelsens virksomheder, også i forhold til virksomhedstype; offentlig og privat. Rapporten fremhæver tre virksomheder, som alle er inspirerende i forhold til deres arbejde med lederkommunikation. Disse tre artikler giver mulighed for at blive inspireret og lære af deres metoder, best practices og erfaringer. Mundtlig præsentation? Hvis du kunne tænke dig en mundtlig præsentation af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger og en drøftelse af, hvordan det spejler sig i din virksomhed, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Vores kontaktoplysninger finder du på LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 5

6 HOVEDKONKLUSIONER Undersøgelsen peger på følgende markante tendenser for arbejdet med lederkommunikation blandt Danmarks toneangivende virksomheder. 1 Mange store forandringer Gennem de seneste to år har de 31 virksomheder i gennemsnit gennemgået mere end fem store forandringer, hvorfor hverdagen i store danske virksomheder i høj grad er præget af konstante forandringer. Forandringerne sætter lederne under stort pres og stiller samtidig høje krav til deres kommunikation, eftersom det er en meget foranderlig scene, lederne skal operere på. Primært handler forandringerne om omstruktureringer, implementering af nye strategier og fyringsrunder. 2 Begrænset indflydelse på forandringerne Som en naturlig følge af de mange forandringer følger et stort kommunikationsbehov. På trods af, at kommunikationsafdelingerne bruger mange ressourcer på at understøtte kommunikation om forandringerne, er deres indflydelse på selve forandringerne og de processer, de gennemfører, meget begrænset. Der udtrykkes et ønske om at komme tidligere og dybere ind i forandringsarbejdet. 3 Klargøring af topledelsen og intern massekommunikation Kommunikationsaktiviteter under forandringer består primært af klargøring af topledelsen og intern massekommunikation. Disse opgaver er vigtige, og det er aktiviteter, som mange kommunikatører er specialister i. Kommunikationsafdelingerne har imidlertid kompetencerne til at bidrage med langt mere i forhold til eksekvering af forandringerne, fx med bidrag til indhold, timing, proces, facilitering/træning og implementering. 4 Mellemlederne er overladt til sig selv Mellemlederne de virkelige forandringsagenter er ofte overladt til sig selv, når det kommer til decentral kommunikation og implementering af forandringer. Dette resulterer ofte i, at forandringerne stiller sig i kø ude i forretningen, og at virksomhederne ikke når deres mål med disse. Kommunikationsafdelingerne besidder kompetencer, der vil være særdeles nyttige at benytte til support af mellemledernes arbejde med både kommunikation og implementering af forandringer i praksis. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 6

7 HOVEDKONKLUSIONER 5 Flere ressourcer? 7 Uvidenhed omkring mellemledernes kommunikation Hvis kommunikationsafdelingerne fik flere ressourcer, ville flertallet bruge dem på én til én rådgivning, træning af mellemledere samt oprettelse af en lederportal. Der er en stor interesse i at tilbyde målrettet rådgivning og support til mellemlederne, som har et stort behov for det i en hverdag, hvor deres kommunikative evner konstant sættes under pres. Tankevækkende er det, at 1/3 af de kommunikationsansvarlige ikke ved, hvor god - eller mindre god - mellemledernes kommunikation er. Som de vigtigste forandringsagenter og kanaler til information for medarbejderne er det bekymrende, at der ikke er et større indblik i, hvordan mellemledernes kommunikative evner er, således at man kan sammensætte den rette support til dem. 6 Begrænset samarbejde på tværs Det forventes af ledere som medarbejdere i de danske virksomheder i dag, at de samarbejder på tværs af funktioner, fagligheder og afdelinger. Det viser sig imidlertid, at kommunikationsafdelingerne kun har et begrænset samarbejde på tværs med andre afdelinger under forandringer. Primært samarbejder de med HR, topledelsen og strategiafdelingen. Derfor er der et stort potentiale i at etablere et tættere samarbejde i stabene, hvilket vil bidrage til langt bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 7

8 RESONANS KOMMUNIKATION ANBEFALER Vejen til bedre intern forandringsledelse og -kommunikation går via de egentlige forandringsagenter og medarbejdernes største kilder til information mellemlederne. Hvis man vil have virksomheder, der kan eksekvere effektivt og komme succesfuldt gennem de mange forandringer, der præger hverdagen, er det alfa og omega at fokusere på mellemlederne, deres færdigheder og den hjælp, de har brug for til gennemførsel af forandringerne. Derfor er der behov for, at vi ikke overlader mellemlederne til sig selv, men at kommunikationsafdelingerne i langt højere grad hjælper mellemlederne gennem forandringsprocessen fra start til slut. Helt konkret skal kommunikationsafdelingerne hjælpe mellemlederne med følgende: Trin 1: Sætte scenen Mellemledere og medarbejdere i virksomhederne oplever egentlig, at de har rigeligt at tage sig til de står ikke og råber på flere opgaver. Derfor har en stor forandring brug for fokus fra hele organisationen for at lykkes. Det er derfor helt afgørende, at kommunikationsafdelingen får etableret en tydelig dagsorden omkring forandringen og fastholder den gennem hele forandringsprocessen. At den er nødvendig. At den har topledelsens utvetydige opbakning. At den VIL blive gennemført. Trin 2: Forstå forandringen og ledelsesopgaven Mellemlederne har brug for at blive klædt grundigt på til at forstå forandringens rationale (why), proces (how) og konsekvens (what), og til at forstå deres egen rolle i forhold til eksekveringen. Ved forandringer giver man mellemlederne en ledelsesopgave, der handler om at kommunikere og implementere det er helt afgørende, at ledelsesopgaven fremstår tydeligt for mellemlederen. Trin 3: Lave en egen tilpasset plan Selvom alle velorganiserede forandringer følger en overordnet plan, har de forskellige implikationer i forskellige dele af forretningen, som derfor skal takles forskelligt. Mellemlederne har brug for sparring og support til at planlægge, hvordan de bedst eksekverer forandringen i deres del af forretningen og til at udarbejde strategier for, hvordan de overvinder de udfordringer, der måtte være til stede hos dem. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 8

9 RESONANS KOMMUNIKATION ANBEFALER Trin 4: Træne formidling og oversættelse Mellemlederne har brug for træning i, hvordan de gør de centrale budskaber og historier til deres egne, så de på bedste vis kan forklare why, what og how til deres medarbejderes operationelle praksis. De skal med andre ord trænes og supporteres i oversættelse af, hvad den pågældende forandring konkret betyder for dem og deres medarbejdere, så forandringen giver mening. Trin 5: Eksekvering - dialog om operationelle konsekvenser Som det afgørende led i eksekveringen af forandringen er der behov for dialog mellem mellemlederen og medarbejderne om de konkrete operationelle konsekvenser i den forbindelse. Skal vi justere vores operationelle opgaver og mål? Har vi brug for at ændre processer eller organisering? Har vi brug for nye værktøjer eller kompetencer? Mellemlederne efterspørger support til denne del af eksekveringen via rådgivning, hjælp til facilitering og præ-fabrikerede værktøjer, der gør deres opgave så simpel som mulig. Trin 6: Opfølgning At kunne gennemføre forandringer effektivt er en helt afgørende kompetence i alle virksomheder i dag, og to af de vigtigste ingredienser i denne kompetence er (1) den interne tro i organisationen på, at man kan forandre sig og (2) erfaringsbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker i forandringsprocesser. Der er derfor i høj grad brug for, at kommunikationsafdelingen samler op, når forandringerne er gennemført og sørger for at fejre successer og dele erfaringer bredt for derigennem at forbedre forandringskompetencen til næste gang. Tro os næste gang kommer, og den kommer lige om lidt. Vores ambition Baseret på undersøgelsen er det helt grundlæggende vores ambition, at kommunikationsafdelingerne i langt højere grad skal turde at tage ansvar for hele implementeringen af forandringerne og ikke kun kommunikationen derom. Kommunikationsafdelingerne skal projektlede ved at indtænke mellemledernes involvering og kommunikation, de skal sætte en tydelig intern dagsorden via topledelsens kommunikation og massekommunikation. Samtidig skal de hjælpe mellemlederne med at få succes gennem udarbejdelse af lederværktøjer og støttematerialer og slutteligt træne mellemlederne i deres roller og ansvar, hvad forandringen går ud på, samt hvordan de konkret skal kommunikere om forandringen. Nøgleordene for at overleve og komme succesfuldt gennem fremtidens forandringer er derfor helhedstænkning og involvering samt en langt bedre understøttelse af mellemlederne. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 9

10 EXECUTIVE SUMMARY Baggrund Resonans Kommunikation ønsker med denne rapport at analysere, hvordan kommunikationsafdelingerne i nogle af Danmarks største offentlige og private virksomheder arbejder med lederkommunikation anno Undersøgelsens resultater baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansvarlige for lederkommunikation i 31 af Danmarks største offentlige og private virksomheder samt interviews med udvalgte virksomheder, der har gjort noget særligt inden for lederkommunikation. Hovedresultater Offentlige som private virksomheder har som følge af finanskrisen i 2008 intensiveret deres fokus på at optimere forretningen, som dermed har medført et utal af forandringer i virksomhederne. Dette har stillet store krav til kommunikationsafdelingerne og til ledernes kommunikation, da lederne er hovedrolleindehavere i at implementere forandringerne i praksis. Undersøgelsen peger på, at virksomhederne i gennemsnit har gennemgået mere end fem store forandringer gennem de senere to år, så man kan roligt sige, at hverdagen i danske virksomheder i høj grad er præget af forandringer. Med en hverdag, der er præget af forandringer, følger et stort behov for kommunikation. Det fremkommer i undersøgelsen, at kommunikationsafdelingernes indflydelse på forandringsprocesserne er begrænset, og at der er et stort uudnyttet potentiale i at få kommunikatørernes særlige kompetencer mere i spil. Kommunikationsafdelingerne bruger primært deres ressourcer på at understøtte kommunikation om forandringerne gennem klargøring af topledelsen samt intern massekommunikation. Mellemlederne er stort set overladt til sig selv med negativ konsekvens for forandringskommunikationen. Ofte planlægges kommunikation meget sent i processen og/eller er slet ikke realistisk i forhold til klargøring af mellemlederne - de virkelige forandringsagenter. Kommunikationsafdelingerne besidder kompetencer, der vil være nyttige at benytte til support af netop mellemlederne. Kommunikationsafdelingerne har et begrænset samarbejde på tværs af funktioner, fagligheder og afdelinger under forandringer. Der samarbejdes mest med HR, topledelsen og strategiafdelingen. Der er et stort potentiale i at etablere et tættere samarbejde i stabene. Så mange som hver tredje (!) af de kommunikationsansvarlige ser ikke sig selv i stand til at vurdere kvaliteten af mellemledernes kommunikation. Det er stærkt bekymrende, at der ikke er et større indblik i, hvordan mellemledernes kommunikative evner er, eftersom de er de vigtigste forandringsagenter og kanaler til intern kommunikation for medarbejderne. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 10

11 EXECUTIVE SUMMARY Vejen til bedre intern forandringsledelse og -kommunikation går via mellemlederne. Hvis virksomhederne ønsker at eksekvere effektivt og komme succesfuldt gennem forandringer, er det afgørende, at der fokuseres langt mere på mellemlederne og det, som de har brug for i processerne. Mellemlederne skal ikke overlades til sig selv men derimod i langt højere grad supporteres af kommunikationsafdelingen, der skal træne mellemlederne i forhold til: Deres forandringsrolle og ansvar. Hvordan de konkret kan og skal kommunikere om forandringen, fx ved brug af værktøjer og konkrete handlingsplaner. Hvad forandringen går ud på, så de kan oversætte why, how og what til deres medarbejdere. Konkretisering af hvordan forandringen har indflydelse på de respektive arbejdsopgaver, og hvad der specifikt skal ændres i praksis. Ambitionen er, at kommunikationsafdelingen skal turde at tage langt større ansvar for hele implementeringen af forandringerne og ikke kun kommunikationen, så de bidrager med helhedstænkning, sikrer involvering samt en langt bedre understøttelse af mellemlederne. Dette er nøgleordene for at overleve og komme succesfuldt gennem fremtidens forandringer. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 11

12 RESULTATERNE 1 FORANDRINGERNE SÆTTER DAGSORDENEN 2 RESSOURCEANVENDELSE 3 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN KUNNE VÆRE TÆTTERE PÅ FORRETNINGEN 4 MANGLENDE FOKUS PÅ MELLEMLEDERNE

13 1 FORANDRINGERNE SÆTTER DAGSORDENEN

14 FORANDRINGERNE SÆTTER DAGSORDENEN 1 Hverdagen i store danske virksomheder er præget af konstante forandringer. De fleste virksomheder i undersøgelsen har alene i de sidste to år gennemført flere større omstruktureringer årligt; fx implementeret nye strategier og gennemlevet både fyringsrunder og markante kriser. Forandringerne sætter lederne under stort pres og stiller høje krav til deres kommunikation og evner til at eksekvere forandringerne. De mange forandringer påvirker også prioriteringerne og arbejdet i kommunikationsafdelingerne, på trods af at de oplever at blive involveret sent og have meget lidt indflydelse på, hvordan forandringerne gennemføres. Virksomheder i evig forandring For både private og offentlige virksomheder tog forandringerne fart i årene efter finanskrisen i Med nye strategier, tilpasninger af organisationen, procesoptimeringer m.m. forsøger virksomhederne hele tiden at tilpasse sig omskiftelige markeder og nye krav fra omverdenen. Begreber som effektivisering, professionalisering, innovation og eksekvering går igen. Alene de seneste to år har samtlige af de undersøgte virksomheder gennem- gået flere store forandringer. Af de 31 virksomheder har 25 gennemført store omstruktureringer. Lige så mange har implementeret nye strategier, mens 22 har gennemført fyringsrunder. I gennemsnit har virksom- hederne gennemgået mere end fem større forandringer de seneste to år, hvilket i dén grad siger noget om, hvilken scene virksomhedens ledere har skullet operere på. Hvor mange procent af virksomhederne, der har været igennem de enkelte forandringer 83% 83% Implementering af nye strategier Store omstruktureringer 73% Fyringsrunder Top 5 forandringer, der har fyldt mest i virksomhederne 26% 19% Store omstruktureringer Implementering af nye strategier 13% Markante kriser 70% Udskiftning i direktionen 12% Fyringsrunder 57% Outsourcing 7% Udskiftning i direktionen 53% Markante kriser LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 14

15 FORANDRINGERNE SÆTTER DAGSORDENEN 1 Set fra mellemlederens stol opleves et stor pres på at levere resultater i forhold til den almindelige drift og naturlige udvikling af eget ansvarsområde, samtidig med at der skal findes plads til at arbejde med de centralt besluttede forandringer. I en stor undersøgelse blandt offentlige ledere gennemført af Center for Offentlig Kompetenceudvikling i efteråret 2015 svarer 62 pct., at den største udfordring er at kunne understøtte implementering af forandringen, mens nye krav og tiltag løbende kommer til 1. Med andre ord forandringerne risikerer at stå i kø, mens mellemlederne forsøger at følge med ofte helt uden hjælp fra stabene, herunder kommunikationsafdelingen. Kommunikationsafdelingen kommer sent med De mange forandringer medfører et stort kommunikationsbehov blandt medarbejderne, der naturligvis gerne vil vide why, how og what i forhold til forandringerne. Mens kommunikationsafdelingerne derfor bruger mange ressourcer på at understøtte kommunikation om forandringerne, er deres indflydelse på selve forandringsprocesserne begrænset. Så meget indflydelse har kommunikationsafdelingerne i forbindelse med de mest hyppige forandringer på en skala fra 1-5 3,5 3,7 Store omstruktureringer Implementering af nye strategier 4,1 Markante kriser 3,8 Fyringsrunder 4,4 Udskiftning i direktionen I forbindelse med implementering af nye strategier udtaler en respondent: Der er en opfattelse hos den øverste ledelse af, at strategi er for toplederne, og at kommunikationen er noget, der forekommer, når budskaberne skal eksekveres. 1 Kilde: LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 15

16 FORANDRINGERNE SÆTTER DAGSORDENEN 1 Når de kommunikationsansvarlige uddyber vurderingen af deres rolle i forandringsprocesser går en forklaring igen hos de fleste: På den ene side varetager de allerede vigtige funktioner. På den anden side kunne de med fordel have mere indflydelse på selve forandringsprocesserne. Det at annoncere på intranettet er den mindste del af opgaven. Det at selektere og kommunikere de rigtige budskaber ud til de rigtige interessenter er hovedopgaven med kommunikationen udtaler en respondent. Kendetegnet ved kommunikationsfunktionens rolle i forandringsprocesserne er, at de i høj grad anvendes til topledelses- og massekommunikationen, samt at de i nogen grad er med til at forme og time budskaberne. Disse funktioner er vigtige, og det er noget, som kommunikationsafdelingen er specialister i. Samtidig påpeger respondenterne, at kommunikationsfunktionen har langt mindre indflydelse på planlægningen af selve forandringen. De ansvarlige for lederkommunikationen mener, at de med fordel kunne komme langt mere i spil, når indhold, timing og proces bestemmes. Kommunikationsafdelingen behøver ikke at sidde med ved højbordet, men det er nødvendigt med informationer og en vished omkring de bagvedliggende processer for at kommunikationen og implementeringen i praksis bliver tilstrækkelig udtaler en respondent. Udover kommunikationsfaglighed har kommunikationsafdelingerne vigtige kompetencer og ressourcer, der har et stort potentiale for gennemførslen af forandringerne. Ét er at planlægge hele processen med et utal af deadlines og interne godkendelsesprocesser, der skal times i forhold til hinanden. Noget andet er at hjælpe virksomhedens mellemledere med deres forandringsarbejde. At hjælpe mellemlederne med deres kommunikation er et åbenlyst potentiale men også proceshjælp til mellemledernes arbejde med at implemetere forandringerne i praksis er noget, som kommunikationsafdelingerne vil kunne løse og som der er et stort behov for. Effektiv organisatorisk implementering af forandringer afhænger først og fremmest af kommunikationen både central massekommunikation og dialogisk kommunikation ude i organisationen. Derfor går virksomhederne glip af en central kompetence og ressource i planlægning og gennemførsel af forandringerne, når kommunikationsfunktionen involveres sent. Der er talrige eksempler på forandringer, hvor kommunikationen og derved eksekveringen halter, fordi kommunikationen planlægges for sent og som et eksempel blandt mange slet ikke er realistisk i forhold til, hvad der kræves for at klargøre ledelseslagene under direktionen, de virkelige forandringsagenter, til at kommunikere og eksekvere. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 16

17 RESSOURCEANVENDELSE 2

18 RESSOURCEANVENDELSE 2 Hvor mange procent af virksomhederne bruger flere ressourcer på at understøtte ledernes kommunikation sammenlignet med for to år siden I takt med at en hverdag præget af flere større forandringer snarere er normen end undtagelsen for de danske virksomheder, er ressourcerne i kommunikationsafdelingerne også allokeret herefter. Kommunikation og eksekvering af forandringer stiller høje krav til virksomhedens ledere, og de fleste kommunikationsafdelinger bøvler med, hvordan de prioriterer deres ressourcer bedst for at kunne give organisationen den nødvendige støtte. 53% 57% 70% PRIVAT TOTAL OFFENTLIG Flere ressourcer til lederkommunikationen Flertallet af de adspurgte i lederkommunikationsfunktionen i virksomhederne har brugt flere ressourcer på at understøtte ledernes kommunikation sammenlignet med for to år siden. Af de 31 adspurgte virksomheder har 17 af dem brugt flere af deres ressourcer på lederkommunikation. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 18

19 RESSOURCEANVENDELSE 2 De ekstra ressourcer er hovedsageligt gået til rådgivning og træning af topledelsen samt massekommunikation; altså har kommunikationsafdelingerne skruet op for de vante ydelser i en periode bestående af mange forandringer. Mængden af forandringer er steget, så derfor har vi brugt de ekstra ressourcer på de aktiviteter, vi plejer at anvende i forbindelse med forandringer udtaler en respondent. Prioritering af ressourcerne De ansvarlige for lederkommunikationen varetager en vifte af aktiviteter for at sikre, at lederne i virksomheden bliver klædt bedst muligt på til at kunne kommunikere ordentligt med sine medarbejdere. Det er aktiviteter, der spænder fra intern massekommunikation af ledelsens budskaber til afholdelse af stormøder og events. Hvilke aktiviteter der bliver brugt flest ressourcer på ifm. lederkommunikation 32% 25% 9% Den type aktiviteter, der bliver brugt flest ressourcer på, afbilleder en tendens Løbende k-rådgivning Intern massekommunikation af ledelsens budskaber Udvikling af kanaler der understøtter lederkommunikationen til, at lederkommunikationen i virksomhederne næsten udelukkende bliver understøttet af traditionelle kommunikationsaktiviteter, mens arbejdet med at understøtte mellemlederne i deres forandringsarbejde sjældent prioriteres. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 19

20 RESSOURCEANVENDELSE 2 Hvis vi fik flere penge Der er en høj grad af enighed blandt de 31 adspurgte virksomheder om, hvilke aktiviteter de ville bruge flere ressourcer på, hvis de fik tilført flere. Disse aktiviteter er hovedsageligt mere støtte og træning af mellemlederne, én til én rådgivning samt oprettelse af en portal kun for lederne med støtteværktøjer og lignende, de kan gøre brug af i det daglige kommunikationsarbejde. Det bliver tit til egen fortolkning, når lederne skal formidle strategien, og derfor er det vigtigt, at lederne har en tilstrækkelig viden og kommunikative kompetencer til selv at kunne skabe en rød tråd udtaler en respondent. Dette viser, at de ansvarlige for lederkommunikationen har en interesse i at tilbyde en mere individualiseret rådgivning til mellemlederne. At rådgive sine mellemledere individuelt kan dog være en ressourcetung opgave. Derfor er det vigtigt, at de ansvarlige for lederkommunikationen prioriterer ressourcerne nøje for at kunne levere dette. Det kunne fx være ved at prioritere ressourcer og kommunikationsaktiviteter ifht. forandringens omfang og med fokus på de ledere, der primært er involveret i forandringen, og som har mest brug for support, samt på at udvikle digtale støtteværktøjer og processer, der let kan skaleres i organisationen. Fleksibel og konsekvent prioritering af ressourcer er ikke en let øvelse i kommunikationsafdelinger, der i forvejen er så hårdt spændt for med opgaver, der synes vigtige. Når det så er sagt, er der ofte ressourcer at frigøre ved at rydde ud i opgaver og processer, der er etableret i andre tider. Et eksempel er rigide og tidskrævende godkendelses- og samarbejdsprocesser samt kommunikationsaktiviteter, som ikke er signifikant værdiskabende for virksomheden lige nu og her. At afdelingen understøttede noget sidste år eller sidste måned betyder ikke, at man skal understøtte det nu. Og det ikke at kunne lide at sige nej er slet ikke et argument for at gøre det. Noget andet, som ikke alle kommunikationsafdelinger er gode til, er at formulere en business case, der forklarer ledelsen, hvad det rent faktisk koster i tid og penge at gennemføre en forandring ordentligt og derved skaffe ekstra midler. Det er lidt af en gåde, at så mange kommunikationsafdelinger i Danmark er så ressourcemæssigt underdrejede, som tilfældet er offentlige såvel som private. Et vigtigt spørgsmål, som mange kommunikationsafdelinger kan stille sig selv, er, om man er for ydmyge og måske vælger at nøjes med at foreslå aktiviteter, der kan holdes inden for eksisterende tids- og budgetmæssige rammer i stedet for at foreslå den fagligt mest rigtige løsning og samtidig understrege, at det kræver ekstra finansiering. Det er værd at tænke på, at hvad der vil være et stort tilskud til den rigtige løsning kommunikationsmæssigt, ofte er et lille beløb set med direktionens briller så længe business casen er velargumenteret og klar. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 20

21 NORDEA NORDEA UNDERSTØTTER LEDERKOMMUNIKATION MED NYT STÆRKT DIGITALT VÆRKTØJ Nordens klart største finansielle institution Nordea er midt i den største tranformation siden etableringen af banken og oplever desuden en turbulent tid i medierne. At understøtte bankens over ledere med deres kommunikation er en stor udfordring og har aldrig været vigtigere. Nordea tyer derfor blandt andet til nye digitale værktøjer for at lære og understøtte lederne i at kommunikere bedre. Ændret forretningsmodel Banksektoren har inden for de seneste år været underlagt pres og gennemgår forandringer som aldrig før. Ikke mindst digitalisering ændrer grundlæggende på bankernes forretningsmodeller, idet kunderne stiller nye krav til deres bank. Nordea har ydermere gennemgået et CEO-skifte i slutningen af 2015, ligesom ord som Panama og skattely har bidraget til øget uro i Nordea. Det er en hektisk tid, hvor både eksterne påvirkninger og interne forandringer lægger et pres på forretningen. Der er mange budskaber at formidle, forstå og agere på, og derfor er der brug for, at alle ledere i Nordea er uhyre opmærksomme på kommunikationen fra koncernledelsen og føler sig klædt godt på til at oversætte budskaberne til deres medarbejdere konstaterer Julie Nilsson, Head of Group Internal Communications i Nordea. Lederne må og skal understøttes Med en nutid og fremtid med massive forandringer er det vigtigere end nogensinde, at Nordea stiller effektive kommunikationsværktøjer til rådighed for bankens ledere. De vigtigste aktører til implementering af forandringer er netop lederne, da de er tættest på medarbejderne, kan gøre budskaberne relevante og svare på det spørgsmål, der fylder mest i forandringstider; hvad betyder det her for mig? Hvordan lederne kommunikerer til medarbejderne er fuldstændig afgørende for succes med transformationen og dermed Nordeas fremadrettede udvikling. Lederne er Nordeas egentlige forandringsagenter uddyber Julie. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 21

22 NORDEA NORDEA UNDERSTØTTER LEDERKOMMUNIKATION MED NYT STÆRKT DIGITALT VÆRKTØJ Lederne har brug for hjælp i forhold til budskaber, Q&A s og vejledning til, hvordan særligt kritiske kommunikationsopgaver løses, og Nordea er i fuld gang med at udvikle en digital lederkommunikations-hub, der målrettet og effektivt kan favne alle ledere og støtte dem i deres lederkommunikation. Hub til Nordeas over ledere Nordea har i dag mange værktøjer til understøttelse af ledernes kommunikation, men de varierer fra land til land, fra forretningsområde til forretningsområde og er svære at tilgå, hvilket resulterer i, at de ikke i særlig grad anvendes. På den baggrund udvikler Nordea en hub til deres ledere på deres intranet, der samler de vigtigste og mest anvendelige værktøjer i form af kommunikationspakker, e-learningmoduler, redskaber, m.m. på en dynamisk digital platform. Hubben skal være let for lederne at tilgå, hvis de fx savner tips og tricks til at forberede sig på kommunikation til medarbejderne om forandringer eller skal samle op på større udmeldinger fra koncernledelsen. Hvis de mangler råd til at skabe dialog med medarbejderne om koncernstrategien eller skal forstå, hvordan netop deres afdeling bidrager til Nordeas succes. Hubben vil samtidig være stedet, hvor alle kommunikationspakker, kernebudskaber fra koncernledelsen etc. bliver samlet. Al support til lederne bliver med andre ord samlet, digitaliseret og effektiviseret. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 22

23 NORDEA NORDEA UNDERSTØTTER LEDERKOMMUNIKATION MED NYT STÆRKT DIGITALT VÆRKTØJ Det er en succes, når hubben er et naturligt sted for lederne at søge hen i deres daglige arbejde for at få hjælp til at styrke deres evner som forandringsagent. Værktøjerne skal være nemme og intuitive at bruge, så vi frem for alt gør ledernes hverdag nemmere. For hvis lederne er briefet, har de rette redskaber og er trygge i deres rolle som kommunikatører, vil det bidrage til, at Nordea i langt højere grad vil komme succesfuldt igennem de fremtidige forandringer forklarer Julie. Hubben vil derfor blive et stort aktiv internt i Nordea, da den vil bidrage til en samling af de kommunikationsværktøjer, der eksisterer i banken og dermed en større videndeling og læring hos lederne samtidig med at de får ét sted skræddersyet ud fra deres behov, som taler til dem, klæder dem på og understøtter dem i deres kommunikation. Det er Group Internal Communications, der er projektejere, men udviklingen af hubben sker i tæt samarbejde med kommunikationschefer og HR på tværs af lande og forretningsområder. Derudover sikrer fokusgrupper med både medarbejdere og ledere den praktiske anvendelighed i en travl hverdag. Især prioriteres samarbejdet med Leadership Development i HR for at sikre en stærk sammenhæng i støtten til lederne. Værktøjskassen og tilgangen skal matche de grundlæggende tanker i Nordeas ledertilgang og integreres i lederudviklingsprogrammerne. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 23

24 3 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN TÆTTERE PÅ FORRETNINGEN

25 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN TÆTTERE PÅ FORRETNINGEN 3 Mange af de ansvarlige for lederkommunikationen arbejder målrettet med indhold til interne medier og videreformidling af topledelsens budskaber til medarbejderne. Men de færreste tager et aktivt ansvar for at sikre kvaliteten af kommunikationen i det daglige samarbejde mellem medarbejdere og afdelinger i forbindelse med virksomhedens operationelle drift samt med virksomhedens kunder eller brugere. Så meget arbejder kommunikationsafdelingen sammen med de andre enheder i organisationen på en skala fra 1-5 Kvaliteten af samarbejderne internt og eksternt er naturlivis helt afgørende for virksomhedernes opgaveløsning, og det er processer, der er afhængige af god kommunikation. Det hører imidlertid til undtagelserne, når kommunikationsafdelingen understøtter fx kundekommunikation eller kommunikationen i produktionsprocessen. Samarbejdet på tværs Samarbejde på tværs i offentlige såvel som private virksomheder er i vælten 3,3 2,4 2,8 2,2 3,4 4,3 i disse år. Det forventes af medarbejderne, at de samarbejder på tværs af funktioner, fagligheder og afdelinger for at sikre den mest effektive og gnidningsfrie håndtering af opgaver, projekter o.l. HR IT Strategi Eksterne konsulenter Andre afdelinger Topledelsen I undersøgelsen kommer det til udtryk, at de ansvarlige for lederkommunikationen ikke arbejder særlig meget sammen med andre af virksomhedens enheder. For at sikre et bedre samarbejde er det nødvendigt, at kommunikationsafdelingen kommer langt mere ud i forretningen og etablerer tættere samarbejder med de øvrige stabe, mellemledere og medarbejdere. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 25

26 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN TÆTTERE PÅ FORRETNINGEN 3 Respondenterne i denne undersøgelse peger på, at en af de enheder, de ansvarlige for lederkommunikation arbejder mest sammen med, er HR. Dette fordi, at der ofte samarbejdes omkring specifikke projekter, og at de to enheder har en række ansvarsområder inden for lederkommunikation, hvor de med fordel kan supplere hinandens arbejde. Desuden nævnes Topledelsen også som dem, de har det mest frugtbare samarbejde med, da topledelsen er den vigtigste interne kunde for kommunikationsafdelingen. Der er ingen tvivl om, at der er et langt større potentiale ved et tættere samarbejde i stabene, end tilfældet er i de fleste danske virksomheder. Medarbejdere og ledere ude i forretningen er komplet ligeglade med, om supporten til deres arbejde kommer fra HR-, Kommunikations eller Strategiafdelingerne de vil blot gerne have en support, der gør deres arbejde bedre og lettere. Og intet vækker mere hovedrysten i forretningen, end hvis stabene ikke kan finde ud af at samarbejde og koordinere deres initiativer. Respondenterne peger også på, at de arbejder sammen med Strategiafdelingen. Dette er godt for kommunikationsafdelingernes ønske om at få mere indflydelse på de strategiske beslutninger i virksomhederne. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 26

27 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN TÆTTERE PÅ FORRETNINGEN 3 Samarbejdet med den øverste ledelse vs. mellemlederne De mange forandringer medfører som sagt et stort pres på ledernes kommunikation, og både den øverste ledelse og mellemlederne har brug for hjælp til at kunne klare kommunikationen og eksekveringen under forandringer. Hvordan de ansvarlige for lederkommunikation vurduerer samarbejdet med den øverste ledelse vs. mellemlederne Den øverste ledelse I hvor høj grad 4,3 4,3 Beder man respondenterne vurdere kommunikationsafdelingens samarbejde med hhv. øverste ledelse og mellemlederne, er det åbenlyst, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet med mellemlederne. Tilfredshed Mellemlederne I hvor høj grad Tilfredshed 3,9 3,6 3,5 3,9 3,8 3,7 3,6 4,0 3,3 Den manglende hjælp til mellemlederne fra kommunikationsafdelingen betyder, at mellemlederne medarbejdernes vigtigste kilde til information ofte er helt overladt til sig selv. Derved tager virksomhederne en kæmpe risiko i forhold til at kunne nå målene med forandringerne. 3,1 2,9 3,1 2,6 3,0 En typisk forklaring fra både topledere og kommunikationsfolk er den nedladende betegnelse rockwool-laget, der belejligt fritager både topledelsen og kommunikationsafdelingen for ansvaret. Det er dog ikke så mærkeligt, at forandringsprocesser fejler, hvis ikke mellemlederne får den rette professionelle støtte. De fleste kommunikationsfolk ved, hvor meget tid der ofte bruges på at støtte topledelsens kommunikation i forandringsprocesser. Tænk hvad der ville ske, hvis mellemlederne fik bare nogenlunde tilsvarende support til deres kommunikation og eksekvering? Støtter og rådgiver i forbindelse med forandringsprojekter? Forestået kommunikationstræning Supporteret i forbindelse med konkrete præsentationer og præsentationsteknik Mange undersøgelser viser, at flertallet af større forandringer ikke når målene med forandringen. Vi er overbeviste om, at en stor del af forklaringen skal findes i den manglende hjælp til mellemlederne, som reelt er dem, der står med ansvaret for eksekveringen i de fleste forandringsprocesser. Alt i alt har kom.-afd. et tæt samarbejde i forbindelse med lederkommunikation? LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 27

28 AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SAMARBEJDE PÅ TVÆRS BEFRUGTER OG BETALER SIG Aarhus Universitetshospital er i høj grad lykkedes med et tværfagligt samarbejde mellem Kommunikation og organisationsteamet, hvor de to afdelinger nu komplimenterer og effektiviserer hinanden med et fælles fokus på lederkommunikation og intern linjekommunikation. Uformelle relationer som katalysator Som følge af interne omrokeringer blev Kommunikation og organisationsteamet i 2015 placeret dør om dør. Ved uformelle samtaler på gangene og ved kursusdage fandt medarbejderne med tiden ud af, at de kunne løse opgaver langt bedre, hvis de arbejdede tættere sammen og løste opgaver i fællesskab. Samarbejdet er primært båret af relationer, og det er afdelingerne selv, der i fællesskab har indgået et samarbejde. Det er den ånd, der er det bærende element for det tværgående samarbejde forklarer daværende Kommunikationschef, Jens-Ole Winther. Vi tænker, som vi aldrig har tænkt før De to teams samarbejder om konkrete projekter, og der vil komme mange flere til i fremtiden, da det har vist sig, hvor godt man komplimenterer og optimerer hinanden i praksis. Fx har de to teams arbejdet sammen om at forbedre tilgængeligheden til lederværktøjer på hjemmesiden. Her sidder organisationsteamet med den faglige viden om lederværktøjer, mens Kommunikation bidrager med formidlingsevner; og på den måde skabes der en langt mere brugbar platform for lederne. Et andet projekt, de to afdelinger har løst sammen, var at undersøge hospitalets måde at bedrive intern kommunikation på. Her arbejdede Kommunikation først selvstændigt med projektet, men efter konstruktiv kritik fra organisationsteamet reviderede man projektet, hvilket endte ud i et langt bedre resultat. Det er, når man rykker ved de måder, man hver især plejer at gøre ting på, at man udvikler og forbedrer sig uddyber Jens-Ole og fortsætter: Man finder ud af, at man berører de samme snitflader, og så kan man lige så godt udnytte den naturlige symbiose På den måde er et tættere samarbejde på tværs af teams og afdelinger betydningsfuldt, og det har en mærkbar effekt på lederkommunikationen i organisationen, når der direkte arbejdes ud fra ledernes og organisationens behov. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 28

29 AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SAMARBEJDE PÅ TVÆRS BEFRUGTER OG BETALER SIG Plejer er død I fremtiden står Aarhus Universitetshospital over for store forandringer, der vil berøre tusindvis af mennesker. Det betyder, at man ikke kan fortsætte med det, man altid har gjort. Målet er, at organisationen skal blive dygtigere og langt mere effektiv i sin måde at implementere forandringer og arbejde med lederkommunikation på. Derfor er der behov for, at man agerer langt mere agilt og proaktivt. Med samarbejdet med organisationsteamet er Kommunikation blevet langt mere bevidst omkring egne begrænsninger, og dét gør, at der er skabt en form for gensidig afhængighed. Vi er blevet langt mere åbne for at udvikle os og finde de huller, vi har i osten. Og på den måde kan man kvalificere og befrugte hinandens arbejde, så vi i fællesskab kan håndtere fremtidens udfordringer fortæller Jens-Ole. For fremtiden vil det være sådan, at man ikke længere møder ind til faste rutiner og opgaver i Kommunikation. Organiseringen af arbejdet vil derimod blive langt mere organisk, og udviklingen af nye produkter vil formentlig se anderledes ud fra gang til gang, fordi det afhænger af behov. Det kræver, at man som medarbejder omstiller sit mindset, hvilket det tværgående samarbejde med organisationsteamet allerede i høj grad har indvirket på og vil fortsætte med at gøre, så man i fællesskab langt bedre og mere effektivt udvikler og effektiviserer sin faglige praksis. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 29

30 4 MANGLENDE FOKUS PÅ MELLEMLEDERNE

31 MANGLENDE FOKUS PÅ MELLEMLEDERNE 4 Når forandringer skal eksekveres i organisationen, er det i høj grad mellemle- Tidsforbrug af forskellige ledelsesopgaver derne som de vigtigste forandringsagenter og kilder til information, der skal motivere og skabe forståelse for forandringerne hos deres medarbejdere og Øverste ledelse Tid at sikre, at forandringens hensigt overføres til den operationelle praksis. Det er derfor vigtigt, at kommunikationsafdelingerne får forberedt mellemlederne tilstrækkeligt til at kunne kommunikere og eksekvere effektivt. Mellemlederens rolle som forandringsagent En helt grundlæggende udfordring for mellemledernes arbejde med forandringer er at finde tid til det uden at gå på kompromis med den daglige drift. (Illustreret ved modellen til højre. Fx slukker man ikke bare lige for maskinerne i produktionen et par timer eller telefonerne i et callcenter. Strategi Relationer Drift Meget tankevækkende ved 1/3 af undersøgelsens respondenter ikke, hvor gode deres mellemledere er til at kommunikere dette i modsætning til, at alle ved, hvor god den øverste ledelse er til at kommunikere. Som mange Mellemledere Tid undersøgelser viser, er det den direkte face-to-face kommunikation med den nærmeste leder, der har størst betydning for medarbejdernes ændrede adfærd. Det er derfor bekymrende, at så mange ansvarlige for lederkommunikationen ikke har indblik i, hvordan mellemledernes kommunikative evner er. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 31

32 MANGLENDE FOKUS PÅ MELLEMLEDERNE 4 Mellemlederen vs den øverste ledelse som kommunikatører De ansvarlige for kommunikationen med indblik i ledernes kommunikation, bedømmer mellemledernes evner til at kommunikere strategier og visioner samt forandringer under middel og dårligere end den øverste ledelses evner. Dette viser et behov for langt bedre kommunikationsevner hos mellemlederne. Den øverste ledelses evner får dog langt fra topkarakter af de kommunikationsansvarlige - også her er der et stort udviklingspotentiale. Vurderingen af evne til at kommunikere virksomhedens strategier og visioner på en skala fra 1-5 3,6 2,2 Kommunikationsafdelingens største udfordringer De ansvarlige for lederkommunikationen har forskellige bud på, hvad deres største udfordringer har været inden for området de seneste to år. Den øverste ledelse Mellemlederne Tre specifikke udfordringer går igen i interviewene: 1. At komme ud til medarbejderne i frontlinjen 2. Forberede mellemlederne bedre 3. Skabe forståelse for empatisk og dialogbaseret kommunikation Her kommer det tydeligt til udtryk, at de ansvarlige for lederkommunikationen er bevidste om, at de ikke kommer tilstrækkeligt ud til medarbejderne via deres kommunikation, og at dette kun kan opnås ved at forbedre mellemledernes kommunikation. Vurderingen af evne til at kommunikere ifm. forandringer på en skala fra 1-5 3,6 2,5 Den øverste ledelse Mellemlederne Der er ingen tvivl om, at vejen til bedre intern kommunikation og forandringsledelse går via mellemlederne. Vil man have virksomheder, der kan eksekvere forandringer effektivt, går vejen via mellemlederne, deres færdigheder og den hjælp, de får til gennemførslen af forandringerne. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 32

33 LUNDBECK EFFEKTIVT KONCEPT FOR LEDERKOMMUNIKATION VED STORE FORANDRINGER På baggrund af tidligere erfaringer og målinger har Kommunikation og HR i et tæt samarbejde udviklet et koncept for forandringsprocesser, så de langt tidligere kommer ind i processen og følger den tæt og helt til dørs. Det har resulteret i, at Lundbeck har lykkedes godt med deres seneste forandringer ikke mindst den store fyringsrunde kort tid efter CEO-skiftet til Kåre Schultz, hvor 1/6 af medarbejderne blev afskediget. Konceptet Da ledelsen i Lundbeck var nødsaget til at foretage en stor organisationstilpasning med mange afskedigelser i 2015, blev Kommunikation og HR informeret som nogle af de første. Hurtigt blev der nedsat et change management-team, der fulgte Lundbecks særlige koncept for, hvordan alle interne målgrupper de afskedigede samt de tilbageblivende medarbejdere og ledere skulle komme igennem forandringen bedst muligt. Kommunikation og HR har udarbejdet konceotet på baggrund af tidligere erfaringer, hvor motivationen hos medarbejdere og ledere ofte blev tabt i processen. Vi har fundet ud af, at det er via tætte relationer, med respekt for hinandens forskellige fagligheder og via et integreret samarbejde mellem Kommunikation og HR, at vi kommer igennem forandringsprocesser med størst succes forklarer Lundbecks Corporate Communication & Global Public Affairs Anders Schroll. Efter at have anvendt konceptet flere gange er det blevet rutine ved større forandringer, at Kommunikation og HR sætter sig ned i fællesskab og udarbejder en kommunikationsplan ud fra konceptet, som undervejs ajourføres og justeres af Kommunikation. Det medfører en god struktur for processen, samtidig med at tidligere erfaringer inddrages, og faldgruber minimeres, hvilket optimerer forandringsprocessen og lederkommunikationen fra gang til gang. Ledertræning essentiel for succes i forandringer Den svære situation, som de berørte af fyringsrunder kommer i, kan man ikke ændre på. Men man kan gøre en stor forskel for medarbejdernes oplevelse af fyringen ved at håndtere processen og kommunikationen professionelt og derved minimere det negative ved situationen. Derfor er der i konceptet lagt vægt på træning af alle involverede ledere tidligt i processen, da det er et helt afgørende element for forandringens succes. Lederne trænes i change curves, motivationsteori, briefing om ledelsesopgaven og proces, kommunikationsteknik til afskedigelsessamtaler samt gennemgang af budskaber og Q&A s. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 33

34 LUNDBECK EFFEKTIVT KONCEPT FOR LEDERKOMMUNIKATION VED STORE FORANDRINGER Det vigtigste er, at man afsætter tid i processen til, at lederne kan samles i fællesskab til sparring og dialog, så de på den basis kan tale situationen og den videre plan igennem uddyber Anders. Træningen er med til at skabe en langt højere sikkerhed omkring situationen og rationalet for forandringsprocessen, hvilket er et vigtigt fundament, når lederne skal kommunikere med medarbejderne i en meget følelsesbetonet situation. Vil gøre en forskel Med en klar rollefordeling mellem Direktionen, Kommunikation og HR, fuldstændig adgang til information og en dyb indsigt i virksomhedens kerneprocesser og medarbejdere er det muligt for change managementteamet i Lundbeck at lykkes med de svære forandringer som fx fyringsrunder. Det, at medarbejderne efter en fyringsrunde føler sig fair behandlet og samtidig forstår rationalet bag, mens lederne gennem forandringsprocessen føler sig kommunikativt sikre, er ambitionen og det, der gør en forskel. Vi vil meget gerne vise, at vi har gjort os umage for at håndtere processen så godt som muligt afslutter Anders. LK16 LEDERKOMMUNIKATION ANNO 2016 SIDE 34

Intern Kommunikation anno 2013

Intern Kommunikation anno 2013 Intern Kommunikation anno 2013 I IK13 - en ny, stor undersøgelse blandt Danmarks 50 største private og offentlige virksomheder - har Resonans Kommunikation sat sig for at dokumentere, hvordan der arbejdes

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi

Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi Helt og helskindet i mål med forandringskommunikation Helle Petersen, ph.d., MPO Kommunikationsdøgnet 2016 Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi Strategisk kommunikation

Læs mere

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER!

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! VIRTUELLE PLATFORME Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! OM WORKING VIRTUAL Working Virtual er en konsulentvirksomhed med speciale i virtuelt samarbejde. Vi mener, at udnyttelse af det virtuelle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

virtuelle platforme Working Virtual 2015

virtuelle platforme Working Virtual 2015 virtuelle platforme Working Virtual 2015 Program Hvad gør de andre virksomheder? VS14 analyse Hvad kan du og din virksomhed gøre? Virtuelle møder og alternativerne Fakta om virtuelle møder og potentialer

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

Kommunikationsgrundlag

Kommunikationsgrundlag Afdeling: Direktionssekretariatet Kommunikation Udarbejdet af: Mette Pawlik Olesen Journal nr.: E-mail: mette.pawlik.olesen@shs.regionsyddanmark.dk Dato: Oktober 2011 Telefon: +45 88 83 48 07 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Kommunikationspolitik 17

Kommunikationspolitik 17 KOMMUNIKATION KVIKT, KLART & KREATIVT Kommunikation Kommunikationspolitik 17 Vi har alle et ansvar for at sikre en god og klar kommunikation Den, som har ansvaret for sagen, har altid ansvaret for kommunikationen

Læs mere

FRA PRODUCENT TIL PARTNER. Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver

FRA PRODUCENT TIL PARTNER. Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver FRA PRODUCENT TIL PARTNER Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver PELLE NILSSON Stifter og partner hos Resonans Kommunikation 15 års erfaring med ledelses- og kommunikationsrådgivning Rådgiver for en

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Kære leder kommunikér!

Kære leder kommunikér! 2. Årgang 8. Udgave 1. Årgang 1. nummer NYT LEDERFORUM I UCL 1. ÅRGANG 2. NUMMER 14. september 2011 I dette nummer 1 Kære leder kommunikér! 2 Forandringskommunikation 3 Hvad siger medarbejderne til forandring?

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

7 tilbud til din ledergruppe. Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov

7 tilbud til din ledergruppe. Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov 7 tilbud til din ledergruppe Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov Indhold 1. Netværksledelse i samskabelse...3 2. Handlekraftig implementering af jeres strategi...3 3. Styrk relationerne...4

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Guide 7 tips til organisatorisk implementering.

Guide 7 tips til organisatorisk implementering. Guide 7 tips til organisatorisk implementering www.infosuite.dk 1 Den organisatoriske forankring er vigtig hvis du skal opnå succes med dit BI-projekt. Organisatorisk forankring af Business Intelligence

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN...

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... OM MOTIVATION MANAGEMENT I 2009 startede Motivation Management en succesfuld rejse. Vi har formået at forene motivation og ledelse på en succesfuld måde. Ideen om at

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Stærk ledelse bag resultater en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Stærk ledelse bag resultater en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Når vi matcher virksomheder og kandidater, møder

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om Kommunikation der forandrer Grundvilkår for kommunikation Mennesker skaber mening! Den gode lederkommunikation giver perspektivet! Helle Petersen, ph.d., MPO Center for organisationspsykologi, Roskilde

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

OUTPLACEMENT. Processen. Ansvarlig afskedigelse

OUTPLACEMENT. Processen. Ansvarlig afskedigelse OUTPLACEMENT Processen Ansvarlig afskedigelse O u tplacement A n sv a r lig afskedigelse Fundamentet for vores outplacements-proces er mange års erfaring i HR-regi og genplacering af kandidater på alle

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Målsætninger og handlinger på baggrund af proces om intern kommunikationsmodel

Målsætninger og handlinger på baggrund af proces om intern kommunikationsmodel KKOM Februar 2014 Målsætninger og handlinger på baggrund af proces om intern kommunikationsmodel 1. Baggrund og proces Region Nordjylland har et meget stort internt informationsflow. Eksempelvis sendes

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere