INTEGRATIONSTRÆF 14 Om at rydde sten af vejen

Transkript

1 INTEGRATIONSTRÆF 14 Om at rydde sten af vejen Rapport fra konferencen

2 INDHOLD Forord Velkomsttale v/ Jane Findahl, medlem af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg... 4 Ministerens budskaber til kommunerne... 5 Socialfaglige værktøjer kan styrke integrationen... 8 Kulturmøder i sagsbehandlingen Verden set gennem udsatte flygtningefamiliers øjne Flygtninge fra Syrien Session 1: Effekter af tværfagligt samarbejde Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 3: Mentorer for udsatte flygtninge og familiesammenførte borgere Session 4: Sprogundervisning i et rehabiliterende perspektiv Session 5: Integration af etniske minoritetsdrenge gennem samskabelse Tilbagemeldinger fra deltagerne INTEGRATIONSTRÆF

3 FORORD KL og Socialstyrelsen afholdt den 8. september 2014 integrationstræf i Kolding. Træffet er en årlig fælles konference, der skal udbrede gode erfaringer med at skabe en effektfuld og helhedsorienteret sammenhæng i integrationsindsatsen. Det er anden gang, at der afholdes integrationstræf, og på Integrationstræf 2014 deltog godt 450 engagerede integrationsfaglige aktører fra kommuner og samarbejdsparter på integrationsområdet. Med Integrationstræf 2014 blev der sat fokus på indsatser og løsninger i forhold til at styrke integrationen for udsatte flygtninge og familiesammenførte borgere. Konferencen havde derfor undertitlen Om at rydde sten af vejen. Programmet var sammensat af oplæg i fællessalen og fem sessioner alt sammen med fokus på aktuelle udfordringer og løsninger i kommunernes arbejde med udsatte flygtninge. Det er ønsket, at konferencen er medvirkende til øget vidensdeling både mellem de deltagende aktører og deres samarbejdsparter. Der er derfor i forbindelse med konferencen lavet denne opsamlende rapport, som afdækker centrale budskaber, drøftelser og konklusioner fra konferencen. Det er håbet og ønsket, at konferencerapporten deles bredt med kolleger, samarbejdsparter og andre aktører. Derved når konferencens budskaber ud til også de kolleger og fagpersoner, som ikke selv havde mulighed for at deltage i konferencen. Konferencens temaer i 2014 var: Socialfaglige værktøjer til styrket integration Kulturmøder i sagsbehandlingen Verden set gennem udsatte flygtningefamiliers øjne Flygtninge fra Syrien Effekter af tværfagligt samarbejde (session 1) Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder (session 2) Mentorer for udsatte flygtninge og familiesammenførte borgere (session 3) Sprogundervisning i et rehabiliterende perspektiv (session 4) Integration af etniske minoritetsdrenge gennem samskabelse (session 5) Slides fra konferencen kan downloades på Arrangementer/2014/09/Integrationstraf/ Vi håber, at I finder rapporten interessant, og at den giver anledning til gode drøftelser om integrationsindsatsen i jeres kommune. God læselyst! INTEGRATIONSTRÆF

4 VELKOMST v/jane Findahl, medlem af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Medlem af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jane Findahl indledte dagen med at byde alle deltagerne velkommen. I talen perspektiverede hun kommunernes erfaringer med gode tiltag for flygtninge og indvandrere til behovet for en styrket integrationsindsats. Der var til Integrationstræf 2014 tilmeldt mere end 450 deltagere, hvilket var ca. 100 flere end året før. Deltagerne repræsenterede 63 kommuner og en lang række organisationer og samarbejdspartnere på integrationsområdet. Det er kun andet år, at konferencen afholdes, og den store interesse må tages som et tegn på, at der er et fortsat behov for at mødes, drøfte og dele viden omkring integration, sagde Jane Findahl. I åbningstalen lagde Jane Findahl vægt på, at der i kommunerne er blevet lavet mange og gode indsatser på integrationsområdet bl.a. omkring den gode modtagelse, indsatserne for traumatiserede flygtninge, virksomhedsnære beskæftigelsestiltag og tværfaglighed. Kommunerne er derfor ikke på bar bund, når integrationsindsatsen nu står over for et behov for videreudvikling. Det var et centralt budskab i talen, at det er afgørende for en styrket indsats, at de engagerede og kompetente aktører bliver bedre til at dele den viden, som man hver især har om hvilke metoder og værktøjer, der virker. Der er i dag for stor en forskel på de indsatser og resultater, som opnås i landets 98 kommuner. Undersøgelser har vist, at der er markante forskelle på, hvor godt det lykkes kommunerne at få flygtninge og familiesammenførte i job eller uddannelse. En stor del af forskellene kan forklares ved, at kommunerne har forskellige vilkår bl.a. har sammensætningen af flygtningene og de lokale erhvervsforhold stor betydning. Der er dog også forskelle, som kun kan begrundes ved, at ikke alle kommunerne formår at skabe effektfulde indsatser. Samtidig oplever kommunerne lige nu en helt særlig udfordring i forhold til det stigende antal nye flygtninge. Jane Findahl fremhævede den nye og store udfordring, som lige nu rammer kommunerne i forhold til et stigende antal asylansøgere primært fra Syrien. Hen over sommeren har kommunerne nemlig modtaget et stigende antal asylansøgere og alene i juni og juli kom der over asylansøgere til Danmark. Det giver en række praktiske udfordringer for kommunerne. KL har blandt andet for nylig offentliggjort en undersøgelse, som viser, at 8 ud af 10 kommuner har svært ved at skaffe en bolig til de nye flygtninge. Kommunerne arbejder dog fokuseret på opgaven, så alle flygtningene får en god modtagelse, føler sig velkomne og hurtigt oplever at være fuldgyldige medborgere i Danmark. Integrationstræf 2014 er sammensat med et program, der har fokus på indsatser for udsatte flygtninge og familiesammenførte, og dagen giver forhåbentlig inspiration til en styrket integrationsindsats rundt om i landet. Træffet sætter samtidig også fokus på den aktuelle og helt særlige situation omkring flygtninge fra Syrien. På vegne af KL og Socialstyrelsen ønskedes alle deltagere en spændende dag. INTEGRATIONSTRÆF

5 MINISTERENS budskaber til kommunerne v/minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Manu Sareen (R) Utrolig mange af jer integrationsmedarbejdere i kommunerne gør en kæmpe stor indsats i det daglige integrationsarbejde på hver jeres område. Og der er blevet og bliver stadig skabt rigtig mange værdifulde resultater, når det gælder integration. Men det er også vigtigt for mig at slå fast, at der er rigtig store forskelle på, hvordan man lykkes med at løfte integrationsindsatsen i de enkelte kommuner også inden for de forskellige forvaltninger i den enkelte kommune. Der er her et enormt forbedringspotentiale i at få de mindst succesfulde kommuner til at opnå samme resultater som de mest succesfulde. Dét er et potentiale, som vi kan og skal høste. For mig og se slås vi stadig med store udfordringer på integrationsområdet. Udfordringer, der ikke kun har betydning for de mennesker, der ikke får brugt deres faglige eller menneskelige potentiale. Men også for vores samfund og velfærd som helhed. Det er udfordringer, som jeg og resten af regeringen er stærkt optagede af at få bugt med. Det er bl.a. derfor, vi har gennemført store og gen- INTEGRATIONSTRÆF

6 nemgribende reformer af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Reformer, som bygger på, at integration af nydanskere er en fælles opgave. Nydanskere skal bydes velkomne i vores fællesskaber. Men vi skal som samfund også tydeligt kommunikere vores krav og forventninger til den enkelte. Og det, vi forventer, er jo, at alle uanset baggrund tager ansvar for deres egen integration. For mig handler det dybest set om at stille samme krav til alle. Helt grundlæggende skal vi have de samme ambitioner på nydanskernes vegne som til de gamle af slagsen. Men vi skal naturligvis stadig give særlig hjælp og støtte til de mennesker, der har særlig komplekse behov. Vi skal være hurtigere til at få udredt, hvad de her mennesker har brug for. Ikke bare fra vores egen forvaltning, men alle 360 grader rundt. Her tror jeg, den samlede integrationsplan, vi har fået indført, vil være til gavn. Men vi skal også være hurtigere til at udrede, hvad vores nye medborgere kan og vil. For jeg tror på, at alle uanset udfordringer har drømme og ressourcer, de ønsker at gøre brug af. Vi skal mange ting, tænker I nok. Og ja det skal vi. Men det er vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke ser det som et ansvar, der hviler på kommunerne alene. At løfte integrationen er for mig at se et fælles ansvar. Derfor er jeg rigtig glad for, at KL og regeringen har aftalt, at vi i fællesskab vil arbejde for at gøre den kommunale integrationsindsats mere effektfuld. I regeringen er vi optaget af, at vi sammen bliver endnu bedre til at få integrationen til at lykkes. Med fælles hjælp skal vi komme derhen, hvor vi i praksis stiller samme krav til alle uanset hudfarve. For mig at se er en helt afgørende brik at få styrket integrationsforløbet for nyankomne udlændinge. Fx ved at få de nye medborgere hurtigere igennem integrationsprogrammet og afklaret deres kompetencer og ressourcer. Noget af det, jeg også gerne vil kigge nærmere på, er om vi kan lave et partnerskab mellem KL og Socialministeriet i forhold til at hjælpe jer ude i kommunerne med at opstille og forfølge jeres mål på integrationsområdet. Et partnerskab er gensidigt, og fra regeringens side vil vi tænke i, hvordan vi bedst kan medvirke til at få spredt og brugt al den viden, vi hver især ligger inde med på det her område. Derfor er jeg glad for, at KL og regeringen med aftalen om kommunernes økonomi er helt enige om, at vi skal have styrket samarbejdet om integrationen. Og jeg glæder mig til at tale med KL om det hen over efteråret. Og jeg glæder mig til, at vi sammen kan få givet integrationen det ekstra løft, som er så nødvendigt for både den enkelte udlænding og for hele vores samfund. INTEGRATIONSTRÆF

7 Socialfaglige værktøjer Kulturmøder i sagsbehandlingen Verden set gennem syriske flygtningefamiliers øjne INTEGRATIONSTRÆF

8 SOCIALFAGLIGE VÆRKTØJER kan styrke integrationen v/direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup En tættere sammenkobling af social- og integrationsområdet giver god mening og kan styrke begge fagområder. Her beskrives kort hovedelementerne i Knud Aarups oplæg. I oktober 2013 blev integrationsområdet en del af Socialstyrelsens opgaveportefølje. Dermed følger Socialstyrelsen trop med landets mange kommuner, hvor man i højere og højere grad ser en øget sammenkobling mellem socialindsatsen og integrationsindsatsen. Et løft til sårbare minoritetsborgere Ud af de ca borgere med minoritetsbaggrund, som bor i Danmark, er langt de fleste integrerede og bidrager positivt til det danske samfund. Men der er også borgere med minoritetsbaggrund, som har særlige sociale, sproglige eller sundhedsmæssige udfordringer og derfor har brug for ekstra hjælp og støtte for at blive inkluderet i det danske samfundsfællesskab. målrettet på at få resultat- og dokumentationstænkningen ind som en integreret del af udviklings- og projektarbejdet.. Erfaringen fra arbejdet med de evidensbaserede programmer har været med til at løfte hele tilgangen til det sociale område. På samme måde forventer vi, at erfaringerne også kan være med til at inspirere og styrke arbejdet med at skabe virkningsfulde indsatser på integrationsområdet, og dermed understøtte integrationen og den sociale trivsel. Dermed håber Socialstyrelsen at Sammenkoblingen af social- og integrationsområdet giver værdi, blandt andet fordi der på socialområdet er en række værktøjer og metoder, som netop flygtninge og indvandrere i en sårbar position kan have og allerede har gavn af. Det gælder fx socialfaglige foranstaltninger som familiebehandling og mentorstøtte, der er i brug hver eneste dag og løfter udsatte minoritetsborgere ud af deres sårbarhed og hen til det punkt, hvor de kan udnytte deres fulde potentiale. Fokus på forskningsbaseret viden Gennem de senere år har Socialstyrelsen haft fokus på at bringe en højere grad af forskningsbaseret viden ind i det sociale arbejde og er med til at udvikle og afprøve en række evidensbaserede programmer i en dansk kontekst. Eksempler herpå er De Utrolige År, MST (Multisystemisk Terapi) og MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care). Samtidig arbejder Socialstyrelsen INTEGRATIONSTRÆF

9 kunne bidrage til at indsatserne over for udsatte borgere med anden etnisk baggrund i endnu højere grad bygges på viden om hvilke metoder, der virker bedst, hvorfor og for hvilke målgrupper. Så kan vi sammen udvikle indsatser og viden til gavn for de borgere, som har brug for det.. Potentialer for forbedring af den sociale indsats Men inspirationen går selvfølgelig også begge veje. Ligesom integrationsområdet kan drage nytte af det fornyede socialfaglige fokus, kan det socialfaglige område også drage nytte af bedre adgang til mere viden om flygtninge og indvandrere og deres udfordringer. På det sociale område er fx de evidensbaserede programmer hidtil kun i meget begrænset omfang blevet anvendt på integrationsområdet. Det skyldes bl.a., at der mange steder på det socialfaglige område mangler viden om målgruppen og dens udfordringer, som fx viden om traumers påvirkning, kulturbaggrunde og kulturmøder, kønsrollemønstre og opdragelsestraditioner. En viden, som er en forudsætning for, at sårbare minoritetsborgere rent faktisk visiteres til passende sociale indsatser. Også i forhold til tværfagligt samarbejde kan der hentes inspiration og værdifulde erfaringer fra integrationsområdet i det daglige arbejde med sociale indsatser. Integrationsområdet har nemlig gennem flere år haft stort fokus på at styrke det lokale tværfaglige samarbejde og dermed skabe helhedsorienterede indsatser for sårbare etniske minoritetsborgere. Den tværfaglige tilgang kan være med til at skabe bedre indsatser for borgerne, der nu fx kan nyde godt af at have én koordinerende sagsbehandler, som sikrer, at familiens indsatser og aktiviteter spiller sammen. Sådanne erfaringer kan give inspiration til tiltrængt nytænkning på socialområdet. Socialstyrelsen er rigtig glad for at have fået en række opgaver fra integrationsområdet overdraget. I praksis er der i høj grad om den samme målgruppe, nemlig borgere, som på forskellig vis skal hjælpes og understøttes, så de får de samme muligheder som alle andre i det danske samfundsfællesskab. Samtidig giver overdragelsen som nævnt en række spændende synergimuligheder, fordi både social- og integrationsområdet indeholder viden og erfaringer, som kan styrke den samlede indsats. INTEGRATIONSTRÆF

10 KULTURMØDER i sagsbehandlingen v/seniorkonsulent Nadia El-Gendi, CABI Hver dag finder adskillige kulturmøder sted, som forhindrer progression i etniske minoriteters sagsforløb i kommunen. Antropolog Nadia El-Gendi gav på konferencen et indblik i, hvor de største kulturelle misforståelser kan opstå, samt hvad der kan sikre succesfulde kulturmøder i kommunernes håndtering af mødet med etniske minoriteter. Nedenfor gengives hovedpointer og konklusioner fra oplægget. I Danmark er vores fælles kulturelle spilleregler ofte indforståede. Der er således en række usagte, men for de fleste af os selvfølgelige opfattelser af, hvordan man opfører sig, hvornår og hvorfor. Vores adfærd er oftest indkodet hos os per automatik (embodied) og kræver ikke nærmere eftertanke, før vi handler. Det betyder, at vi ofte tager for givet, at andre tænker lige som os selv, og der er således tale om et kulturmøde mellem logikker, sandheder og tankesæt, uden at vi nødvendigvis er opmærksomme på det. Forskellige kulturelle udgangspunkter kan skabe misforståelser Netop kulturmødet kan være en særlig udfordring i sagsbehandlingsarbejdet med nogle af de borgere, der kommer med en anden etnisk baggrund og kultur, fordi man kan være tilbøjelig til at tro, at man spiller ud fra de samme spilleregler, selvom man langt fra gør det. Det virker som om reglerne i ens eget spil er logiske, dem må alle da kende så vi tror, at vi spiller efter samme spilleregler uden at gøre det. Man kommer således utilsigtet til at tale forbi hinanden, og der kan let opstå misforståelser, hvilket betyder, at man forhindrer progression i sagsforløbet, fordi forskellige kulturelle udgangspunkter og manglende forståelse giver basis for: Dårlig kommunikation Irritation Sladder Fordomme Bristede aftaler Manglende tillid Konflikter Osv. INTEGRATIONSTRÆF

11 Kulturforståelse er grundlaget for en konstruktiv dialog Når de fælles spilleregler er uklare, skaber det en eksklusion af de borgere, som ikke forstår spillereglerne. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren undersøger, hvilke spilleregler borgerne med anden etnisk baggrund spiller efter og får italesat, på hvilke områder vi spiller forskelligt. Det giver mulighed for at give nye borgere en kulturel introduktion til det danske samfund. Det er således vigtigt at forstå den kulturelle baggrund og forforståelse, som vi møder hos borgerne, og som ligger hos os selv. Samtidig er det vigtigt at være tydelig i kommunikationen omkring sagens forløb og forventninger til borgeren. Også i forhold til det, som vi antager, er logisk og common sense. Kulturforståelsen har betydning på en række områder, bl.a. i forhold til sygdomsforståelse, familie/netværk og system-/samfundsforståelse, familiens vs. individets rolle, oplevelsen af arbejdsidentitet og opfattelsen af individuelt ansvar vs. andres ansvar. Fx på sundhedsområdet er der forskellige kulturelle opfattelser, som påvirker opfattelsen af sundhed, forebyggelse og hensigtsmæssig adfærd under sygdom. Det kan således være kulturbestemt, hvorvidt man fx. oplever, at: Man selv kan forebygge sygdom ved kost, motion, livsstil etc. Træning eller hvile er bedst ved sygdom (fx rygproblemer) Psykiske sygdomme er anerkendte Hvis der er en dårlig kulturel kommunikation, kan det være svært at skabe progression i sagsforløbet for borgere. Dette giver frustration hos både borgere og sagsbehandlere og har samtidig en negativ effekt på den generelle opfattelse af borgergruppen (hos de kommunale aktører) og af kommunen (hos borgernes familie og netværk). Der findes redskaber, der kan understøtte det gode møde Når vi møder hinanden, er det svært at forudse, hvilken kulturel viden vi behøver for at forstå hinandens logikker og tankesæt. Der er dog på flere områder udviklet redskaber, som kan guide sagsbehandleren til at få et indblik i borgerens kulturelle kontekst. Der er således tale om spørgeteknikker, som søger at afdække borgernes logikker, viden og mindset. Kulturel kommunikation kan således være (en del af) nøglen til en konstruktiv dialog, færre afbrudte forløb og flere positive resultater på både det sundheds- og beskæftigelsesfaglige område med øget trivsel hos både borger og sagsbehandler til følge. Anbefalinger til succesfulde kulturmøder: Dan dig et indblik i og en viden om borgerens kulturelle baggrund og forforståelse Vær opmærksom på egne mindset og logikker hvad tager du som en selvfølge? Giv borgeren en kulturel introduktion til det danske samfund Vær tydelig i din kommunikation om borgerens sag og dine forventninger til borgeren. Anvend spørgeteknikker og -fokus, der passer til situationen og skaber en konstruktiv dialog Du kan læse mere på: INTEGRATIONSTRÆF

12 VERDEN set gennem udsatte flygtningefamiliers øjne v/familieterapeut og teamkoordinator i Dignity, Tina Ammundsen Tina Ammundsen har gennem sit daglige arbejde med behandling af traumatiserede flygtninge indgående viden om, hvilke konsekvenser traumatisering har for den enkelte og hele familien. Hun vil give et billede af, hvordan udsatte flygtninge oplever deres egen situation og handlemuligheder, og hvad der skal til for at bringe de ressourcer i spil, som mange traumatiserede flygtninge også rummer. I sit daglige arbejde hos Dignity møder Tina Ammundsen typisk borgere, som er ramt af angst, PTSD, stress og lign. Dignity får generelt henvist borgere fra Mellemøsten, Østeuropa og Afrika, men er begyndt særligt at få henvisninger på borgere fra Syrien. Arbejdet med traumatiserede borgere giver en viden og et indblik i, hvordan den traumatiserede og udsatte flygtning oplever sin egen situation, og hvordan man som professionel aktør kan søge handlings- og løsningsmuligheder, som bringer flygtningens egne ressourcer i spil. Børnene er en overset gruppe I Dignitys arbejde med udsatte flygtninge oplever de, at børnene er en overset gruppe i det danske behandlingssystem. Børn kan således ikke henvises direkte til behandling på Dignity, INTEGRATIONSTRÆF

13 men kan kun henvises, hvis det sker i sammenhæng med behandling af forældre. Samtidig kan der være en lukkethed fra forældrene omkring børnenes problemer. Forældrene kan være så psykisk fraværende, at de ikke har opdaget, at deres børn mistrives og kan være bange for, at børnene bliver fjernet, hvis socialforvaltningen involveres. Forældrene bagatelliserer derfor måske deres oplevelser i hjemlandet dels pga. skam, men måske også fordi de håber og tror på, at børnene ikke husker oplevelserne. Det kan være med til at bringe fagpersoner i tvivl om deres vurderinger, når familien selv fortæller, at livet derhjemme fungerer godt. Der er selvfølgelig også en del familier, der ønsker, at deres børn får hjælp, når de oplever mistrivsel. Børnenes reaktioner på voldsomme oplevelser er forskellige Børn, som er ramt af PTSD eller på anden måde er udsatte som følge af forældrenes og/eller egne voldsomme oplevelser, reagerer meget forskelligt og har typisk også symptomer, som både ligner de voksnes, men som også adskiller sig fra de voksnes afhængig af deres alder og udviklingstrin. Nogle børn bliver meget stille, nærmest helt indesluttede, andre bliver udadreagerende, og de overreagerer i forhold til situationen. Andre klarer sig umiddelbart godt, og deres reaktioner/ symptomer kan vise sig ved huller i deres hukommelse eller forkert afkodning af situationer, de kommer i. Børnene fortæller ikke altid selv, hvad de har oplevet i hjemlandet. Det er derfor ikke altid, børnenes vanskeligheder opdages, ligesom det ved skolealderen typisk vil være til PPR, at barnet henvises, hvis der er problemer. Der er dog typisk brug for særlige metoder, hvis man skal hjælpe barnet og de udsatte/traumatiserede forældre. En indsats, som i reglen vil falde uden for de almindelige tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien og PPR. Det er her, at der er brug for også at kunne henvise små som store børn til behandling for traumer ved centre, der er specialiserede i flygtningebørn og -familiers traumer. Man skal dog være opmærksom på, at børnene nogle gange ikke selv har lyst til at komme med i behandling. Der kan hos mange af forældrene og børnene være en oplevelse af, at kun skøre mennesker går til psykolog. Der kan være brug for, at man som fagperson er venligt pågående og insisterende for at sikre barnet og familien den rigtige hjælp. Det er derfor nødvendigt for de professionelle aktører at stole på deres faglige vurderinger og ikke trække sig høfligt tilbage. Man skal som fagkyndig ikke lade sig afvise så let hverken i forhold til de udadreagerende eller i forhold til de stille piger. Anbefalinger, der kan styrke de udsatte flygtningefamilier: Der er fortsat brug for en opmærksomhed på behandling af børn med traumer Der skal stadig foregå en kompetenceudvikling i forhold til, hvordan man afdækker og taler med flygtningefamilier om vold og traumer Tværfaglighed og samarbejde med forældrene er vigtigt Du kan læse mere på: INTEGRATIONSTRÆF

14 FLYGTNINGE fra Syrien v/sektionsleder Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Head of Unit, Christian Jacob Hansen, Dansk Flygtningehjælp og koordinator for Myndighed og Administration Lene Hansen, Vejen Kommune Konflikten i Syrien har medført, at syrerne lige nu er den største flygtningegruppe i Danmark. Et stort antal kommuner i Danmark modtager derfor syriske flygtninge. I et fælles oplæg formidlede tre videnspersoner fra hhv. Dansk Flygtningehjælp og Vejen Kommune deres viden omkring de syriske flygtninge og særlige opmærksomhedspunkter for modtagelsen heraf. Oplægget gav en forståelse af flygtningegruppens udfordringer og input til kommunernes forberedelse af modtagelsesarbejdet. Med oplægget blev der givet svar på, hvem de syriske flygtninge er, hvordan deres vilkår lige nu er i Syrien, og hvad der karakteriserer den konflikt, som de flygter fra? Hvad skal kommunerne være særligt opmærksomme på i indsatsen for denne flygtningegruppe? Nærområdeindsatsen i og omkring Syrien v/christian Jacob Hansen: I oplægget skitseredes meget kort situationen omkring de syriske flygtninges omfang herunder flygtningenes fordeling på modtagende nabolande. Der er i dag ca. 6.5 mio. internt fordrevne syrere. Derudover er der mere end 3 mio. flygtninge, som er flygtet til nabolandene: Tyrkiet: Libanon: Jordan: Irak: Egypten: Hertil kommer mange ikke-registrerede flygtninge. Mange af flygtningene bor i flygtningelejre, men mange bor også uden for. Det er selvsagt en stor udfordring for de modtagende lande at finde boliger til de mange flygtninge. Alene i Jordan bor flygtninge uden for lejrene. De syriske kvoteflygtninge v/mette Blauenfeldt Mette Blauenfeldt var lige hjemvendt fra besøg hos syriske kvoteflygtninge i Libanon. Hun beskrev i sit korte oplæg besøgets formål, ligesom hun tegnede et billede af de kvoteflygtninge, som Danmark i den kommende tid vil modtage fra Syrien. Besøget havde til formål at tale med de kvoteflygtninge, som kommer til Danmark i december Ved besøget hos kvoteflygtningene deltog 3 repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp, 3 repræsentanter fra Udlændingeservice og 3 repræsentanter fra PET. Der blev gennemført interviews af 1,5-2 timers varighed, og interviewene havde særligt fokus på flygtningenes fremtidige boligplacering i Danmark. Fx søgtes det afdækket, om flygtningene havde behov for bolig indrettet til handicap, eller om der var særlige hensyn i forhold til bopæl nær bekendte. INTEGRATIONSTRÆF

15 De flygtninge, som hidtil selv er kommet til Danmark fra krigen i Syrien, er kommet hertil ved egen hjælp og har et ressourcemæssigt og personligt overskud. De kommende kvoteflygtninge er langt mere udsatte. Kendetegn ved kvoteflygtningene Den primære årsag til, at familierne er flygtet, er, at de gerne vil skabe et bedre liv for deres børn. Familiernes liv er typisk blevet revet fra hinanden i 2011, og de er nu indstillet på at blive i Danmark. I Libanon skal man som flygtning betale for opholdskort (200$), når man har været i landet i et år. Kan man ikke betale, må man leve som illegal flygtning. Det er således vilkårene for mange flygtede familier, der ikke har råd til at betale. Børnene i de besøgte familier har ikke gået i skole i flere år, da dette også koster penge. Når børnene kommer til Danmark, har de derfor et lærings-hul. Folk, der har boet i oprørsområderne i Syrien, er blevet behandlet som oprørere (forhør, tortur osv.). Det har påvirket dem psykisk. Også deres almene sundhedstilstand er dårlig. De sårbare familier vælges af UNHCR som kvoteflygtninge til Danmark (140). De kommer til december De opnår ophold under Udlændingelovens paragraf 8, stk. 1 og 2: 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. 7, stk. 1. Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. 7, stk. 2. Der er siden 2011 kommet ca flygtninge fra Syrien til Europa. INTEGRATIONSTRÆF

16 Hvad skal kommunerne være særligt opmærksomme på i indsatsen for denne flygtningegruppe? v/ Lene Hansen, Vejen Kommune Lene Hansen gav i sit korte oplæg et indblik i de muligheder og udfordringer, som Vejen Kommune har oplevet ved modtagelsen af flygtninge fra Syrien. Der er i 2014 kommet flere flygtninge til Danmark fra Syrien end i Den store andel af stigningen skyldes dog primært ikke flygtninge, som har fået opholdstilladelse, men i høj grad omfanget af familiesammenførte. I Vejen Kommune fordeler de nyankomne syriske flygtninge og indvandrere sig således: syriske flygtninge/6 familiesammenførte (i alt 48) syriske flygtninge/39 familiesammenførte (68 i alt pr ) Familiesammenføringen er meget vanskelig at styre for kommunerne. Der er mange, som søger familiesammenføring, og sagsbehandlingen går hurtigt. I Vejen Kommune opleves der flg. kendetegn hos de nyankomne borgere med syrisk baggrund: De er omstillingsparate De profiterer af hjælp til selvhjælp De har en accept af, at de med flugten er sat et skridt tilbage i forhold til deres liv i hjemlandet De har en interesse i det danske samfund Der er tale om engagerede forældre med blik for børnenes individuelle behov De stiller krav om handling hos kommunen Vejen Kommune ser dog også en dualisme i de syriske borgeres positive profil. Det er således svært for kommunen at følge med gruppens behov og ønsker: De er arbejdsmarkedsparate det udfordrer kommunen, da den ikke kan finde job til dem så hurtigt, som de kunne ønske sig Der er en hurtig sagsbehandling af familiesammenføring det udfordrer kommunen, da den ikke kan følge med til at skaffe det nødvendige antal boliger De syriske borgere stiller krav og er rige på personlige og sociale kompetencer det udfordrer kommunen på dens pædagogik og kompetencer Anbefalinger fra oplægsholdere til styrket modtagelse af nye flygtninge: Vær opmærksom på de udfordringer og ressourcer, som de kommende flygtninge fra Syrien har med i bagagen. De kommende kvoteflygtninge fra Syrien er i høj grad udsatte borgere med dårlig sundhedstilstand, og hvor børnene har svage skoleforudsætninger. Dette skal der være en særlig opmærksomhed på i kommunerne. Det er en god idé at aktivere de ressourcestærke flygtninge og indvandrere i modtagelsen af nye flygtninge. Derved mærker flygtningene tidligt, at de gør en positiv forskel og er en del af det danske samfund. Frivillige kan gøre en stor indsats i forhold til modtagelsen af nye flygtninge. Du kan læse mere på: INTEGRATIONSTRÆF

17 SESSION 1 Effekter af tværfagligt samarbejde INTEGRATIONSTRÆF

18 SESSION 1 Effekter af tværfagligt samarbejde Kan det betale sig at arbejde tværfagligt, og hvordan kan effekten måles? Det er blot to af de spørgsmål, mange kommuner stiller i en tid, hvor tværfagligt og koordineret samarbejde i indsatsen for udsatte flygtninge og indvandrere er i fokus. På sessionen præsenterede Vejle og Slagelse kommuner resultaterne af deres arbejde med tværfagligt og koordineret samarbejde. En fremskudt beskæftigelsesindsats v/ koordinator Zina Zvizdic, Slagelse Kommune: Tværfagligt samarbejde i udsat boligområde i Slagelse Kommune I session 1 præsenterede koordinator i jobenheden Zina Zvizdic et tværfagligt samarbejde mellem Slagelse Kommune og boligselskaber i udsatte boligområder. For at øge beskæftigelsen i udsatte boligområder har Slagelse Kommune iværksat en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenter placeres i boligområdet. Konkret arbejdes der med en intensiv og håndholdt indsats over for en mindre gruppe borgere. Der arbejdes opgangsvist i boligområderne, således at man tager én opgang ad gangen og arbejder intensivt med den gruppe borgere i 12 måneder. Jobkonsulenterne flytter ind i en ledig lejlighed i en opgang, og alle beboerne i opgangen modtager beskæftigelsesfaglige indsatser. Indsatserne omfatter traditionelle beskæftigelsesfaglige tilbud som vejledning og rådgivning om job og uddannelse, løntilskud og virksomhedspraktik. For borgere med nedsat arbejdsevne er målet delvis tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller job på særlige vilkår (fx fleksjob). Slagelse Kommune anvender Kompetencetrappen til at måle deltagernes udvikling I Slagelse Kommune anvender de værktøjet Kompetencetrappen til løbende at måle resultater af det tværfaglige arbejde. Zina Zvizdic præsenterede værktøjet på konferencen. Værktøjet er kraftigt inspireret af trappemodellen, som blev udviklet af LO og DA i Det, der primært adskiller Slagelse Kommunes kompetencetrappe fra LO og DA s trappemodel er, at kompetencetrappen også har fokus på personlige udviklingsområder som eksempelvis motivation. Hele tænkningen i kompetencemodellen er bygget på princippet om, at borgeren er nødt til at have fundamentet på plads, før man kan bygge det næste element på. På den måde kan man give håb for fremtiden ved at opstille realistiske mål og delmål for borgeren. Vi har hele tiden den gradvise systematiske opbygning for øje. Det er en et skridt af gangen -tilgang. Det er rent erfaringsbaseret det, som virker i forhold til målgruppen, fortalte Zina Zvizdic, Slagelse Kommune. Den vejledningsfaglige metode, som kompetencetrappen baserer sig på, er inspireret af teorierne om positiv psykologi og anerkendende samtale. Teoriernes udgangspunkt er, at anerkendende spørgsmål påvirker borgernes adfærd, og at vejledningen skal tage udgangspunkt i en udforskning af borgernes egne drømme om fremtiden i Danmark. Den anerkendende tilgang kombineres med en håndholdt indsats, hvor jobkonsulenternes rolle er at følge borgerne tæt. Det tværfaglige samarbejde giver flotte resultater i Slagelse Kommune Zina Zvizdic fortalte, at den tværfaglige indsats i boligområderne havde meget positive evalueringsresultater. Der er således markante forskelle mellem andelen, der er i job i hhv. kontrol- og INTEGRATIONSTRÆF

19 testgruppen. For borgere omfattet af projektindsatsen er 28 pct. i arbejde efter et år. Det er næsten 6 gange mere end for andre beboere i samme boligområder, som ikke er omfattet af projektindsatsen. Branchepakker v/integrationskonsulent Connie Nør Larsen, Vejle Kommune Branchepakkekonceptet dokumenterer resultater Connie Nør Larsen, Vejle Kommune, præsenterede branchepakkekonceptet. Jobcenter Vejle tilrettelægger integrationsindsatsen med et klart beskæftigelsesfagligt fokus. Flygtninge og indvandrere skal tilbydes et branchepakkeforløb, der bibringer borgerne motivation og kompetencer og styrker deres muligheder for ordinær beskæftigelse. Jobcenter Vejle har udviklet 6 branchepakker. Branchepakkerne består alle af en række fælles principper og en fælles struktur. De enkelte forløb kan pakkes således, at de i indhold og varighed matcher borgerens behov og muligheder. I alle 6 branchepakker er der fastlagt målbare niveauer for hvert modul. Disse skal være opfyldt, før borgeren kan gå til næste modul. Under hele forløbet gennemføres løbende (progressions)tests af borgerens kompetencer, og først når de påkrævede kompetencer er opnået, kan borgeren gå videre til næste modul. I de 6 branchepakker er der defineret nogle generelle kompetencekrav, som borgeren skal opfylde, før næste modul kan påbegyndes. Kompetencekravene er bestemt ud fra nogle almene faglige og personlige kompetencer, som er gældende inden for de enkelte brancher. Hvert virksomhedsmodul tilpasses kompetencekravene, så de matcher de enkelte virksomheder i forløbet. Der tages udgangspunkt i de generelle kompetencekrav, men tilpasningen sker ved brug af progressionsværktøjet i en dialog mellem borgeren, virksomheden og Jobcenter Vejle. I samarbejde med træningsvirksomheden designes kompetenceprofilen, så den passer til den pågældende virksomheds standarder. De følgende progressionsmålinger spejler de realiserede niveauer i denne kompetenceprofil. Connie Nør Larsen fortalte: Det er vigtigt, at kompetenceniveauerne på hvert trin er fastlagt i tæt dialog med virksomhederne. Herved opnår kompetenceniveauerne legitimitet og skaber den nødvendige motivation, fordi borgeren kan se sammenhængen mellem mål, træning og meningen med forløbet. Foreløbige resultater af branchepakkekonceptet Vejle Kommune har i juni 2014 gennemført en delevaluering af resultaterne af branchepakkeforløbene. Connie Nør Larsen fortalte, at borgere i branchepakkeforløb kommer hurtigere videre i virksomhedsnære tilbud og i job. Branchepakkerne giver borgerne mere motivation og tro på formålet med aktiveringsindsatsen. Konkret kan motivationseffekten måles i borgernes fremmøde, hvor langt flere borgere møder stabilt i dag og har langt mindre fravær, end borgerne har i de tilbud, som ikke er omfattet af branchepakkekonceptet. Progressionsmålinger viser, at borgerne i branchepakkeforløb får en række sproglige, sociale og faglige kvalifikationer med værdi for de delbrancher, som deres interesser og jobsøgning rettes mod. Vejle Kommune kan ikke garantere borgerne job, men Vejle Kommune kan garantere, at borgerne er klar, når virksomhederne efterspørger arbejdskraft. En indledende og anerkendende afdækning af borgerens ressourcer og drømme giver motivation hos borgeren og øget målretning i indsatsen Korte og intensive forløb gør vejen til målet mere tydelig for borgeren Tæt og håndholdt opfølgning af den enkelte borger er nødvendig Dialog med virksomhederne er afgørende Du kan læse mere på bl.a.: etniske-minoriteter INTEGRATIONSTRÆF

20 SESSION 2 Unge og social kontrol barrierer og handlingsmuligheder INTEGRATIONSTRÆF