Task Force Øresund. Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Task Force Øresund. Rapport"

Transkript

1 Task Force Øresund Rapport 15. marts 2010

2

3 3 Task Force Øresund Indholdsfortegnelse 1. Indledning Løsningsforslag Løsninger på kort sigt, forventelig Løsninger på længere sigt, forventelig Indledning til rapport Passagerrettidighed Passageroplevet rettidighed Kontraktlige forpligtigelser Nedsættelse af Task Force Øresund Nedsættelse Opgaver Sammensætning Mål Ekstern konsulent Beskrivelse af køreplanen Rationale bag udbudskøreplanen Historik Udbudskøreplanen Generelle overvejelser Togsystemer og frekvens Rejsetid Øresundstogsystemet Kastruptogsystemet Ekstratogsystemet Sammenfatning Køreplanens opbygning Forudsætninger Køretidsberegning Holdetidsberegning Incitamenter bag køreplanen...21 Side 3 (73)

4 4 Task Force Øresund 5. DSB First Rettidighed på Kystbanen og Øresundsbanen Generelt Registrering af rettidighed Øresundstogsystemet Strækning og stationsophold Tid på døgnet Enkelttog Sammenfatning Kastruptogsystemet Strækning og stationsophold Tid på døgnet Enkelttog Sammenfatning Ekstratogsystemet Strækning og stationsophold Tid på døgnet Enkelttog Sammenfatning Registrering af forsinkelsesårsager Øresundstogsystemet Banedanmarks forhold DSBFirst s forhold Eksterne forhold Sammenfatning Kastruptogsystemet Sammenfatning Ekstratogsystemet Banedanmarks forhold DSBFirst s forhold Eksterne forhold Sammenfatning...49 Side 4 (73)

5 5 Task Force Øresund 5.4. Vurdering af forsinkelsesårsager - Tværgående problemstillinger Infrastrukturens påvirkninger på Kystbanen og Øresundsbanen Øresund Vurdering af forsinkelsesårsager Tværgående problemstillinger Beskrivelse og vurdering af løsninger og anbefalinger Køreplan Imødegåelse af forsinkelser fra Sverige Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Øget robusthed til vending i Helsingør Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Nedbringelse af stationsophold Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Ny køreplan Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Produktionsplanlægning (DSBFirst) Personale Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger...65 Side 5 (73)

6 6 Task Force Øresund Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Infrastruktur (BDK) Vurdering og anbefalinger på infrastrukturfejl på Kystbanen og Øresundsbanen Gensidige operatørpåvirkninger Materiel (DSBFirst) Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Trafikinformation Anbefalinger Tilgang til højttaleranlæg via mobil telefon på Kastrup station Operatør Informations Skærme (OIS) Fælles udkald i toget fra fjernstyringscentral Kh Beredskabsplaner Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Udefrakommende forhold (BDK) Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger Nødvendige tilpasninger Cost/benefit Kontraktuelle forhold DSBFirst og Banedanmark Anbefalinger Begrundelser for anbefalinger...73 Side 6 (73)

7 7 Task Force Øresund 1. Indledning Task Force Øresund foreslår hermed en pakke af løsninger til forbedring af passagerrettidigheden på Kystbanen og i Øresundstrafikken. Pakken indeholder en række kortsigtede tiltag, hvoraf følgende stort set kan iværksættes straks: 1. Øresundstogene standser ikke i Rungsted Kyst, der herefter alene betjenes af Kastrup-togene Følgende tiltag forventes at kunne implementeres inden for 2-2½ måned: 2. Ændret afgangsprocedure 3. Perronmanagers. Samlet forventes tiltag 1-3 at kunne øge den passageroplevede rettidighed med et par procentpoint. Med virkning fra foreslår Task Force, at der implementeres en større pakke, som indeholder følgende elementer: 4. Ny køreplan 5. Overliggende togstamme i Øresundstogsystemet i Helsingør 6. Ændring af konceptet for robusthedsplanens reservetog Med den pakke forventes passagerrettidigheden at kunne øges til i nærheden af 90 procent. Sideløbende foreslår Task Force, at der etableres en mere permanent Task Force lignende organisation. Herigennem kan mere systematiske og dybtgående årsags- og robusthedsanalyser gennemføres og nødvendige tiltag iværksættes, så passagerrettidigheden stabilt kommer op på 90 procent. Side 7 (73)

8 8 Task Force Øresund 2. Løsningsforslag Flere forslag er indbyrdes afhængige, hvorfor vurderingen af effekterne skal opfattes som en helhedsvurdering. Der kan således ikke vælges frit mellem alle forslagene. Kort sigt Effekt Længere sigt Effekt Generelle ro- Øresundstog standser Stor Fortsat Task Force Middel bustheds-tiltag ikke i Rungsted Kyst Ny køreplan Middel Overliggende togstamme i Stor Helsingør for at sikre rettidig afgang; For lange stati- Ændret afgangsprocedure Middel Eventuel justering af hol- Lille onsophold Perronmanagers i Kastrup Lille detider og på København H Gensidige ope- Beredskabsplaner for hur- Middel ratørpåvirknin- tig indgriben ger Sikre rettidig afgang fra Stor Kastrup Infrastruktur- Forbedret fejlretning hos Lille Årsags- og robustheds- Middel forhold Øresundsbron analyser Afklaring af behov for profilkontrol Lille Forsinkelser fra Robusthedstog på Køben- Middel Robusthedsplan forlæn- Stor Sverige havn H ges, til trafikken er stabili- Håndtering af tunnelrestriktioner Lille seret; reservetoget flyttes til Kastrup hhv. Nivå Fælles kvalitetsmål for Lille hele Øresundstrafikken Årsags- og robustheds- Lille analyse Materielfejl Alternativ til PIS-system Middel Årsagsanalyse Stor RAMP-plan Middel Passagerinfor- Beredskabsplaner for kla- Ingen mation rere passagerinformation Andet Stationsoverspringninger Lille nega- bortfalder tiv Side 8 (73)

9 9 Task Force Øresund 2.1. Løsninger på kort sigt, forventelig Generelle robusthedstiltag - Øresundstogenes stop i Rungsted Kyst i dagtimerne bortfalder; i dagtimerne reduceres antallet af tog, der standser i Rungsted Kyst fra seks til tre i timen i hver retning. Den vundne tid anvendes til øget robusthed på strækningen Østerport - Hellerup i begge retninger. For lange stationsophold - Afgangsproceduren ændres, så der kun er én meldingsudveksling fra Train Manager til lokomotivfører, som herefter starter på baggrund af eksisterende teknisk dørovervågning - Der etableres Perron Managers mandag - fredag i dagtimerne i Kastrup og på København H for at vejlede passagerne, så de er klar til hurtig indstigning. Gensidig operatørpåvirkning - Banedanmark og DSBFirst intensiverer den igangværende udarbejdelsen af beredskabsplaner for strækningerne København H - Kastrup og København H - Helsingør for at sikre hurtige og effektive beslutningsprocesser i den operative fase. Fremover træffes disponeringer af Banedanmarks trafikledelse på basis af aftalte disponeringsregler og principplaner. Såvel disponeringsregler som principplaner vil være suppleret med en operativ plan for trafikinformation for såvel skilte, monitorer som højttalere. Disse elementer er den vigtigste forudsætning for en reel forbedring af passagerinformationen. - Banedanmark iværksætter sammen med DSBFirst tiltag, der sikrer, at Kastruptogsystemet kører rettidigt fra Kastrup, hvor der er langt ophold, således at forsinket afgang fra Kastrup ikke forplanter sig til resten af systemet. Infrastruktur - Banedanmark færdiganalyserer behovet for profilkontrolanlæg og fremlægger indstilling for Trafikstyrelsen (Sikkerhed). - Øresundsbron intensiverer sit fejlretningsberedskab, så både responstider og fejlretningstider forkortes. Forsinkelser fra Sverige - Reservetoget på København H, der er indsat som en del af robusthedsplanen for at begrænse virkningerne af forsinkelser fra Sverige, opretholdes foreløbig som forudsat indtil Citytunneln i Malmö åbner i december Banedanmark intensiverer den igangværende proces i forhold til tunnelrestriktionerne, med henblik enten på at få dem afskaffet eller at få det tilhørende tekniske udstyr i funktionsduelig stand. Side 9 (73)

10 10 Task Force Øresund Materielfejl - DSBFirst etablerer et selvstændigt kommunikationssystem, som kan anvendes som back-up for Øresundstogenes interne kommunikationssystem, der ofte svigter og som er vitalt for sikkerhedsprocedurerne, når tog kører gennem Øresundstunnellen. - DSBFirst intensiverer den igangværende proces med at reducere forsinkelser som følge af fejl ved Øresundstogmateriellet, den såkaldte RAMP-plan. Arbejdet besværliggøres dog af materiel-ejer-strukturen, hvor alle materielejere skal acceptere og betale for eventuelle forbedringer på materiellet. Hertil kommer garantisager i forhold til togleverandøren, hvoraf nogle er mere end fire år gamle. Passagerinformation - Beredskabsplanerne giver bedre forudsætninger for god passagerinformation. Når rettidigheden samtidig forbedres, bliver behovet for passagerinformation mindre. Andet - Stationsoverspringninger er et virkemiddel til at gøre et forsinket tog rettidigt. Når muligheden herfor fjernes, forsvinder samtidig en mulighed for at reducere forsinkelser. De øvrige tiltag forventes dog rigeligt at kompensere herfor. Bedømt på antallet af kundeklager må der forventes en betydelig kundetilfredshed ved denne ordnings bortfald Løsninger på længere sigt, forventelig Generelle robusthedstiltag - Der iværksættes en ny køreplan, hvor myldretidskørslen på Kystbanen ændres. Kystbanens myldretidstog kobles sammen med regional- og fjerntrafikken vest for Købehavn. - Med den nye køreplan frigøres sporkapacitet i Helsingør, så der kan etableres en overliggende togstamme i Øresundstogsystemet i alle dagtimer mandag-fredag. - Arbejdet, som er igangsat i Task Force Øresund, fortsættes, indtil de foreslåede tiltag er implementeret og effekten heraf er konstateret. For lange stationsophold - Banedanmark og DSBFirst gennemfører med henblik på eventuelle ændringer i Køreplan-2011 en mere dybtgående analyse af, hvilke holdetider på stationerne der reelt er behov for. Gensidige operatørpåvirkninger - Ingen Infrastruktur Side 10 (73)

11 11 Task Force Øresund - Banedanmark fortsætter sammen med Øresundsbron analyser af årsagerne til signalfejl på den faste forbindelse samt klarlægger de respons- og reparationstider, der faktisk forekommer ved signalfejl for derefter at iværksætte en målrettet indsats, som skal reducere respons- og reparationstider. Forsinkelser fra Sverige - Robusthedsplanens reservetogs to togsæt flyttes til henholdsvis Kastrup og Nivå og tilhørende bemanding etableres. - Banedanmark fortsætter det igangværende samarbejde over Øresund med det formål at få større transparens i de gensidige rettidighedsinformationer og at få aftalt fælles kvalitetsmål, der tilgodeser en passagerrettidighed på mindst 90 % for det samlede system. - Banedanmark analyserer sammen med Banverket og andre aktører, hvordan den ønskelige robusthed i Køreplan-2011 opnås, når opholdstiderne på Malmö Centralstation reduceres fra 10 til 2 minutter, for eksempel ved at forlænge køretiden over Øresundsbroen. Køreplanen-2011 planlægges med særlig fokus på robusthed. Køreplanen vil blive behandlet i Task Force. - Den igangværende robusthedsplan har en betydelig effekt med at sikre, at forsinkelser fra Sverige ikke breder sig til Kystbanen. Den bør derfor videreføres efter den planlagte ophørsdag i december 2010 og indtil trafikken fra Sverige har vist sig stabil i en vis periode efter Citytunnelns åbning. Materielfejl - DSBFirst iværksætter nærmere analyser af årsagerne til materielfejl for derefter at iværksætte en målrettet indsats til reduktion af disse forsinkelsesårsager. Side 11 (73)

12 12 Task Force Øresund 3. Indledning til rapport 3.1. Passagerrettidighed DSBFirsts passagerrettidighed har siden trafikstart i januar 2009 ligget mellem 80 og 85 procent. DSBFirst kvalitet, fra uge ,00% 95,00% 90,00% 85,00% 80,00% 75,00% 70,00% DSBFirst kontraktlige kvalitet Den kundeoplevede kvalitet I erkendelse af, at den opnåede passagerrettidighed ikke er acceptabel, er der hen over 2009 iværksat en række tiltag til at forbedre situationen: - særkøreplan med stationsoverspringninger januar - april flytning af reservetog fra København H til Helsingør med tilhørende forstærket bemanding fra marts minutjusteringer i køreplanen maj - december robusthedsplan fra september De iværksatte tiltag har isoleret haft en vis effekt, men de har ikke formået at vende det generelle billede af en utilfredsstillende passagerrettidighed. Side 12 (73)

13 13 Task Force Øresund I figuren nedenfor er vist udviklingen i den passageroplevede togrettidighed over femårsperioden for en række sjællandske regionalbaner. Som det fremgår, har der for alle de viste baner været store udsving. 100,0% Strækningsvis kundeoplevet kvalitet alle årsager, Banedanmark 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 Kystbanen Nordvestbanen Vestsjælland Øresundsbanen Sydbanen 3.2. Passageroplevet rettidighed Gennem 2009 har passagererne i Øresundstrafikken og ikke mindst på Kystbanen udtrykt stadig stigende utilfredshed med kvaliteten i Øresundstrafikken i almindelighed og med rettidigheden i særdeleshed. Utilfredsheden er kulmineret med Pendleranalysen på Kystbanen 2010, som er en internetbaseret undersøgelse, hvor 1112 personer på eget initiativ har svaret på spørgsmål om udviklingen i Mest markant i undersøgelsen er: 85 procent svarer, at trafikken er blevet mindre præcis 55 procent svarer, kundefokus er blevet dårligere 35 procent svarer, at passagerinformationen er blevet dårligere. Et forhold, som i udpræget grad har givet anledning til kritik, er, at DSBFirst i den operative situation lader et forsinket tog køre forbi et antal stationer uden stop, for at toget på den måde igen kan blive rettidigt. En sådan disposition kan være sagligt velbegrundet og til gavn for de fleste passagerer. Imidlertid peger et antal konkrete eksempler på, at hverken passagerhensynet eller passagerinformationen har fungeret tilfredsstillende. Disse forhold kan have eksponeret passagerutilfredsheden. Side 13 (73)

14 14 Task Force Øresund Modstriden mellem passagerernes oplevelse og de registrerede data kan ikke umiddelbart forklares. Det kan for eksempel skyldes, at alle tog i opgørelsen er vægtet ens, uanset passagertal. En forsinkelse i myldretiden vil derfor blive oplevet af forholdsvis mange passagerer. Det kan for eksempel også skyldes, at passagererne med udgangspunkt i oplevede stationsforbikørsler og dårlig passagerinformation bedømmer rettidigheden dårligere, end den faktisk er Kontraktlige forpligtigelser Øresundstrafikken er reguleret i et antal forskellige kontrakter, som er indgået på forskellige tidspunkter og som repræsenterer forskellige trin i jernbanesektorens udvikling. Banedanmarks vilkår er reguleret i en kontrakt med Transportministeriet, hvor der blandt andet er krav til den kvalitet, som Banedanmark skal stille til rådighed for DSBFirst og andre operatører, kanalregulariteten. DSBFirsts vilkår er reguleret i en kontrakt med Trafikstyrelsen. Kontrakten består af udbudsmaterialet og DSBFirsts tilbud. Her er rettidighedskravet til DSBFirst angivet indirekte i form af, hvornår DSBFirst får bonus, skal betale bod eller ligger i det neutrale område. DSBFirst måles kun på forhold, som selskabet selv har indflydelse på. Forholdet mellem Banedanmark og DSBFirst er reguleret i en operatørkontrakt, som indeholder emner som trafikinformation samt den kanalregularitet, som Banedanmark forpligter sig til at levere. Øresundstrafikken er desuden kendetegnet ved, at mange af togene kommer fra Sverige. Her findes ingen bilaterale kontrakter, som indeholder kvalitetskrav. Set i forhold til passagerne kan fraværet af fælles kvalitetskrav for trafikken over Øresund betyde, at de involverede aktører hver for sig overholder deres (nationale) kontraktkrav, samtidig med, at passagererne oplever en utilfredsstillende kvalitet på for eksempel 85 procent togrettidighed. Netop fordi der for trafikken på Kystbanen og over Øresund har været gennemført et udbud, sætter udbudsretten grænser for, hvilke ændringer der kan gennemføres i kontrakten mellem DSBFirst og Trafikstyrelsen, uden at der skal ske genudbud Nedsættelse af Task Force Øresund Nedsættelse Task Force Øresund blev nedsat af Transportministeren primo december Opgaver Task forcen skal hurtigst muligt tage nødvendige initiativer i forhold til: 1. indenfor de trafikale og udbudsretslige muligheder, herunder evt. ændringer af køreplanen, at øge robustheden i Køreplan 2010; DSBFirst og Banedanmark gennemfører hurtigst muligt aftalte tiltag Side 14 (73)

15 15 Task Force Øresund 2. sikre incitamenterne i kontrakten mellem DSBFirst og Trafikstyrelsen, dels udbudsretsligt, dels med henblik på at justere incitamenter, der kan modvirke tiltag til forbedret rettidighed; DSBFirst og Trafikstyrelsen indgår snarest tillægskontrakt om aftalte ændringer 3. etablere beredskabsplaner/disponeringsregler for sædvanligt forekommende trafikuregelmæssigheder, også med henblik på at forbedre trafikinformationen; Banedanmark og DSBFirst udarbejder og iværksætter snarest disse planer/regler 4. Analysere trafikinformationssystemet mhp. at identificere mulige tiltag, der sikrer en bedre, mere præcis og hurtigere information til passagerne. 5. forenkling af proceduren ved togs afgang fra stationer; DSBFirst iværksætter snarest de aftalte procedurer; DSBFirst og Trafikstyrelsen indgår eventuelt en tillægskontrakt om forholdet 6. etablering af perron-managers på København H og i Københavns Lufthavn Kastrup; DSBFirst iværksætter etableringen, eventuelt i samarbejde med DSB; Trafikstyrelsen aftaler eventuel svensk medvirken ved ordningen i Kastrup; DSBFirst og Trafikstyrelsen indgår eventuelt en tillægskontrakt om forholdet Sammensætning Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen, formand Administrerende direktør Jesper Hansen, Banedanmark Administrerende direktør Karsten Røn Andersen, DSBFirst Chefkonsulent Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen, sekretær Desuden som særlig sagkyndig underdirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Mål Task forcens mål er at sikre en stabil, passagervendt rettidighed i Øresundstrafikken og på Kystbanen på mindst 90 % Ekstern konsulent Trafikstyrelsen har indgået aftale med den uafhængige, schweiziske ekspert Hansjörg Hess, som er tidligere infrastrukturdirektør ved de schweiziske statsbaner SBB. Konsulenten har analyseret det samlede forsinkelsesbillede i Øresundstrafikken herunder interaktionen mellem de enkelte parter - med henblik på at pege på, hvor en målrettet forbedringsindsat med fordel kan ske. Konsulenten skulle inddrage følgende elementer i analysen: 1. Identifikation af centrale elementer, der bidrager til negativ regularitet. Det være sig såvel fysiske som proceduremæssige/handlingsmæssige forhold samt organisatoriske forhold. Side 15 (73)

16 16 Task Force Øresund 2. Vurdering af trafikeringsomfanget på Kystbanen og i Øresundstrafikken i relation til den faktiske banekapacitet herunder antallet af tog, køretider og interaktionen mellem togene. 3. Komme med forslag til fælles regularitetsmålsætning for alle aktørerne, samt anvisning af tiltag, som sikrer, at målsætningen kan opnås på både kort og mellemlangt sigt. 4. Andre tiltag, der kan øge køreplanens robusthed, fx afgangsprocedure mv. 5. Den overordnede trafikstruktur mhp. at afdække, om det vil skabe et mere robust trafiksystem, hvis fx trafikken opbrydes i flere løb. 6. Gennemføre en analyse af den løbende robusthedsplan med det formål at pege på, hvor eventuelle ændringer med fordel kan ske. Konsulenten har gennemført sin analyse sideløbende med taskforcen og afrapporterer uafhængigt af denne. Side 16 (73)

17 17 Task Force Øresund 4. Beskrivelse af køreplanen 4.1. Rationale bag udbudskøreplanen Historik Da Øresundsforbindelsen åbnede i 2000, omfattede den første køreplan alene tog mellem Malmö og København H/Østerport. Det skyldtes, at der kun var rådighed over ret få to-system togsæt, som kunne køre både i Danmark og Sverige. Fra 2001 blev introduceret en gennemgående togsystem Helsingør - Malmö. Da der allerede var 20-minutters drift på begge systemer, kunne der spares banekapacitet og togsæt ved at integrere togsystemerne. Fra 2005 blev køreplanen på Kystbanen ændret i dagtimerne. Togene fra og til Sverige blev gjort gennemkørende Hellerup - Kokkedal, og der blev indført et togsystem Kastrup - Nivå med stop ved alle stationer. Mellem Kastrup og Hellerup opstod der en tilnærmet 10-minuttersdrift. I myldretiderne var der uændret ekstratog mod København om morgenen og fra København om eftermiddagen. Ekstratogene betjente især de største stationer. På svensk side er togene fra Danmark løbende blevet forlænget fra Malmö og ganske langt ind i Sverige. Status er, at de tre tog i timen fra Danmark fortsætter med et tog i timen til Helsingborg - Göteborg, et til Växjö - Kalmar og et til Kristianstad - Karlskrona. Der er tale om afstande på op til 400 km, og mange af strækningerne er enkeltsporede, hvilket gør trafikken sårbar for forsinkelser Udbudskøreplanen Generelle overvejelser Med den politiske beslutning om at udbyde trafikken på Kystbanen og over Øresund, måtte der ske en separering af denne trafik fra den øvrige sjællandske trafik, både i forhold til køreplan og i forhold til togmateriel. Med det udgangspunkt gennemførte Trafikstyrelsen et analysearbejde for at sikre, at udbudskøreplanen på samme tid blev effektiv og en forbedring for de fleste passagerer. Basis for analysearbejdet var passagertallene for de enkelte stationer, som er gengivet nedenfor. Side 17 (73)

18 18 Task Force Øresund Afrejste og ankomne med Fjerntog ved Østtællingen 2007 Station Afrejste Ankomne I alt Københavns Lufthavn Kastrup Tårnby Ørestad København H Nørreport Østerport Hellerup Klampenborg Skodsborg Vedbæk Rungsted Kyst Kokkedal Nivå Humlebæk Espergærde Snekkersten Helsingør Togsystemer og frekvens Udbudskøreplanen fortsatte de samme tre togsystemer, som var kendt fra 2005, og grundlæggende stadig i 20-minutters drift: - Sverige - Helsingør i hele driftsperioden, men med varierende standsningsmønster dag og aften - Kastrup - Kokkedal/Nivå i dagtimerne - København - Helsingør i myldretiderne Mellem Kastrup og Hellerup var der en fast 10-minutters frekvens Rejsetid Som udgangspunkt var rejsetiderne også uændret Øresundstogsystemet Den eneste ændring i Øresundstogsystemet var, at togene fik stop i Rungsted Kyst. Det betød en rejsetidsforlængelse mellem København og stationer nord for Rungsted Kyst på et minut Kastruptogsystemet I udbuddet blev toget betegnet som et Kastrup - Kokkedal-system. Det skyldes, at strækningen Kokkedal - Helsingør betjenes af Øresundstogsystemet og at der ikke kundemæssige er behov for at lade Kastruptogsystemet betjene Nivå. Kørslen Kokkedal - Nivå skyldes alene det tekniske forhold, at togene ikke kan vende i Kokkedal. Side 18 (73)

19 19 Task Force Øresund I myldretiderne blev Kastruptogsystemet forlænget Kokkedal - Helsingør med stop ved de største mellemstationer Humlebæk og Espergærde. Der lå en række hensyn bag den ændring: - Afstanden mellem Øresundstogene og Kastruptogene blev på det nordlige afsnit ca. 10 minutter; de passagertunge stationer fik således i myldretiden en tilnærmet frekvens på 10 minutter, dog med varierende standsningsmønster. I den foregående køreplan var afstanden skiftevis 5 og 15 minutter. - De passagertunge stationer fik tilnærmet 10-minuttersdrift i begge retninger i myldretiden, hvor de hidtil kun havde haft det i retning mod København om morgenen og fra København om eftermiddagen. - Bedre udnyttelse af kapaciteten i det ret passagersvage Kastruptogsystem. - Ekstrakørslen krævede forholdsvis få ekstra togsæt og togsætkilometer Ekstratogsystemet Med forlængelsen af Kastruptogsystemet til Helsingør i myldretiderne blev behovet for ekstra tog hele strækningen reduceret væsentligt. Behovet kan dækkes med tre tog i den mest efterspurgte morgenmyldretime mod København. Om eftermiddagen kører der et ekstratog fra København i tre timer Sammenfatning Set for Kystbanepassagererne som helhed var udbudskøreplanen neutral i forhold til tidsgevinster. Rejsetidsforlængelserne ved Øresundstogsystemets ekstra stop i Rungsted Kyst blev således kompenseret ved flere myldretidstog til betjening af de store stationer Humlebæk, Espergærde og Helsingør. Udbudskøreplanen var forholdsvis mindre ressourcekrævende end den foregående køreplan Køreplanens opbygning Køreplansstrukturen for Kystbanen og Øresundsbanen er generelt opdelt i de tre produkter Øresundssystemet, Kastruptogsystemet og Ekstratogsystemet. Øresundssystemet kører mellem Helsingør og Malmø, hvorfra togene fortsætter til forskellige destinationer i Sverige. Togene kører hvert 20. minut og fremføres af ET-materiel (Øresundstogsæt). Da systemet berører mange strækninger med flere operatører (Helsingør-Snekkersten, Østerport-København H, København H- Peberholm og Malmø Häsleholm) er der mange bindinger i systemet, der gør det vanskeligt at ændre udenfor den årligt fastlagte køreplan. Øresundssystemet har i praksis en vendetid i Helsingør på 11 minutter. Kastruptogsystemet (også kaldet Nivå-systemet) kører mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Nivå. I myldretiderne forlænges en del af togene til Helsingør hhv Svågertorp (Malmø Syd). Togene kører i 20 min drift, og består typisk af et enkelt togsæt af ER (IR/4) typen dog køres enkelte afgange med ET af hensyn til kørslerne til Svågertorp. Side 19 (73)

20 20 Task Force Øresund Ekstratogsystemet er kørsler mellem Helsingør og Københavns hovedbanegård i myldretiderne. Togene køres af ER-materiel Køreplanen er som udgangspunkt defineret i forbindelse med Trafikstyrelsens udbud med enkelte mindre justeringer. Således blev der fra 1. Maj 2009 og frem til medio december 2009 kørt efter en særlig forceret køreplan på strækningen Hellerup Snekkersten, hvor køretiden var meget stram, til gengæld var der forlænget køretid mellem Snekkersten og Helsingør ud fra et rationale om at sikre mest mulig vendetid i Helsingør. Den forcerede køreplan blev erstattet af udbudskøreplanen med normalt køretidstillæg fra december I den aktuelle køreplan, der trådte i kraft medio december 2009 er køretiden ændret for Kastrupsystemet idet Banedanmark for at frigøre kapacitet til flere tog på strækningen Københavns Lufthavn, Kastrup København H har tidligerelagt afgangen fra Københavns Lufthavn, Kastrup to minutter. Disse to minutter er anvendt til længere opholdstid på København H og Nørreport samt ekstra robusthed i køreplanen. Til Køreplanen 2011 sker der en del justeringer af alle systemer, da indvielsen af City-tunnelen i Malmö vil forskyde alle systemerne ca 10. Minutter Forudsætninger En køreplan udregnes i køreplanssystemet ud fra en række faktorer. Det er muligt at planlægge med mange varianter, men generelt køreplanlægges alene med infrastrukturdata, materiellets performance (hastighed, acceleration, bremseevne) og materiellets tekniske reaktionstid, defineret som tiden der går fra toget standser til dørene er åbne samt tiden fra dørene lukkes til toget sætter sig i bevægelse. Infrastrukturen fastsættes fra år til år, således at den mest retvisende infrastruktur fremtræder. I forbindelse med implementeringen af Banedanmarks nuværende køreplanssystem i 2001, blev der sammen med operatørerne indarbejdet en række forudsætninger. Den køreplanlagte tekniske reaktionstid er identisk (10 sekunder) uanset materieltype. For at lette køreplansarbejdet er det i samarbejde med operatørerne besluttet at holde antallet af parametre nede. Til gengæld kompenseres for dette ved et generelt højere køretidstillæg (driftstillæg plus tilpasningstillæg) end internationale anbefalinger oplister. Ud fra infrastruktur og materieldata genereres en køreplan. Til denne tilføjes et procentvis driftstillæg, der afhænger af materiellets højest opnåelige hastighed på den pågældende infrastruktur. Som udgangspunkt er dette tillæg 5 procent for Kystbanen. Tillægget skal kunne kompensere for forsinkelser som følge af fejl på infrastruktur, nedsat hastighed mm. Endelig opereres med et tilpasningstillæg, der opstår, når køretiderne afrundes til halve minutter, eller en køretid skal forlænges af hensyn til kørsel med andre tog på samme strækning. Dette køretidstillæg anvendes som ekstra robusthed til at dække operatørbetingede fejl. Derudover er der for Kystbanens køreplan et par centrale vigtige forudsætninger: Stationsopholdene på Københavns Lufthavn, Kastrup, København H og Nørreport er korte jævnfør Trafikstyrelsens rationale for køreplanen Side 20 (73)

21 21 Task Force Øresund Afgangsproceduren på stationer nord for Hellerup er som udgangspunkt planlagt som enmandsbetjening. Den tekniske reaktionstid er også her fastsat til 10 sekunder pr stop Køretidsberegning Strækningen (Malmø) - Peberholm København H er for alle tog opbygget efter maksimal kapacitetsudnyttelse, og således er køretiden på strækningen fastsat efter laveste fællesnævner. Køretiden Københavns Lufthavn, Kastrup - København H er fastlagt til 12 minutter for alle tog. Med stop ved alle stationer giver det Øresundstogene en indbygget robusthed på 1 minut og 53 sekunder samt en særlig bufferzone umiddelbart før stationen i Lufthavnen på 52 sekunder. I modsat retning er bufferzonen på 82 sekunder. På selve Kystbanen er udbudskøreplanens indlagte robusthed 4 minutter og 46 sekunder. Inden udbudskøreplanen trådte i kraft havde Øresundstogene en standsning færre og en samlet robusthed på 5 minutter og 6 sekunder. I køreplansberegningen indgår også hensyn til den typiske sporbenyttelse, således at der altid opereres med den reelle hastighed, som den planlagte sporbenyttelse afføder. Eksempelvis 60 km/t ved kørsel i Rungsted Kyst spor 1 i stedet for 120 km/t i Rungsted Kyst spor Holdetidsberegning Holdetiden for Kystbanens tog er køreplanlagt som den af Trafikstyrelsen fastsatte holdetid samt 10 sekunders teknisk reaktionstid. De fleste holdetider var dog en uændret videreførelse af holdetiderne før 2009; men der skete en omfordeling mellem København H, Nørreport og Østerport Incitamenter bag køreplanen Kontrakten mellem Trafikstyrelsen og DSBFirst er en bruttokontrakt, hvor billetindtægterne tilfalder Trafikstyrelsen. Kontraktbetalingen til DSBFirst består af et grundvederlag, som svarer til den tilbudte pris. Hertil kommer en række bonus/bods-betalinger knyttet til togrettidighed, billetindtægter og kundetilfredshed. I kontrakten findes et antal optioner, der både omfatter mertrafik og mindretrafik. Det har været fremført, at kørsel efter en nødkøreplan, som vil være en del af de trafikale beredskabsplaner, ville medføre mindre betaling som følge af det reducerede produktionsomfang. Det er imidlertid ikke korrekt, idet betalingen i disse tilfælde sker i forhold til normale køreplan. DSBFirst belastes ikke af forsinkelser fra Sverige. Først hvis en forsinkelse fra Sverige ikke er indhentet, når toget returnerer fra Helsingør, belastes DSBFirst af forsinkelsen. DSBFirst har benyttet dette som begrundelse for at lade forsinkede tog fra Sverige springe stationer over. Forholdet viderebearbejdes i Task Force. Side 21 (73)

22 22 Task Force Øresund 5. DSB First Rettidighed på Kystbanen og Øresundsbanen 5.1. Generelt Rettidighedsanalysen er gennemført separat på hvert af DSBFirsts tre togsystemer, for at afdække eventuelle systemfejl. Det skal dog noteres, at det årlige togantal i de tre togsystemer er meget forskelligt (tal for 2009): - Øresundstogsystemet ca tog - Kastruptogsystemet ca tog - Myldretidstogsystemet ca tog. Pendleranalysen, som er omtalt i punkt 2.1., indikerer, at der skulle være forskel i togrettidigheden på forskellige ugedage, og at rettidigheden især skulle være dårlig om fredagen. Banedanmark har analyseret de foreliggende data, og der er ingen nævneværdig forskel på rettidigheden på de forskellige hverdage. Rettidigheden lørdag-søndag er ikke meget bedre end på hverdage Registrering af rettidighed Et tog registreres som værende rettidigt hvis det har kørt og er mindre end 5 minutter forsinket. Et tog er ikke rettidigt hvis det er mere end 4:59 forsinket eller akutaflyst. Togenes rettidighed måles, når togene passerer henholdsvis stationens indkørselssignal og udkørselssignal, ankomst og afgang til og fra stationer er altså ikke, når dørene åbner og lukker på toget. Dermed registreres ankomst lidt før toget holder stille og åbner dørene og afgang registreres lidt efter toget har lukket dørene og er begyndt at køre. De følgende grafer for tab af tid på stationsophold kan derfor vise et lidt større tab end det, passageren oplever Øresundstogsystemet Øresundstogsystemet dækker over de tog som kører på hele strækningen mellem Helsingør og Malmø og videre ud i Sverige. Hermed er rettidigheden for disse tog også afhængig af rettidigheden i Sverige Strækning og stationsophold I dette afsnit ønskes køretiden mellem stationer og opholdet på stationer analyseret. Der er foretaget væsentlige ændringer i køreplanen fra 2009 til 2010 på grund af den forcerede køreplan i Derfor vil det være misvisende og fejlagtigt at foretage konklusioner på baggrund af køretider og stationsophold i Der analyseres derfor på data i køreplanen for 2010 (gældende fra ). Side 22 (73)

23 23 Task Force Øresund Afvigelse mellem planlagt og realiseret køretid mellem stationer Det fremgår af grafen at der vindes tid mellem stationerne. Grafen viser 70 % fraktilen, hvilket betyder at 70 % af Øresundstogene som minimum vinder den tid som er vist. Ved at se på fraktilerne kan det konstateres, at togene i langt de fleste tilfælde ikke bliver forsinket på strækningen, men faktisk vinder tid. Når det ikke er på strækningen at togene taber tid er det nødvendigt at se på stationsopholdet for Øresundstogene. Side 23 (73)

24 24 Task Force Øresund Afvigelse mellem planlagt og realiseret ophold på stationer Det fremgår at der tabes tid på stationerne. Grafen viser 70 % fraktilen for forskellen mellem det planlagte stationsophold og det realiserede stationsophold. Ud fra graferne for køretiden og stationsopholdet er hypotesen, at den væsentligste årsag til forsinkelser som opstår undervejs på strækningen skyldes for lange stationsophold. Der ses samme tendens i de modsatte retning. Side 24 (73)

25 25 Task Force Øresund Tid på døgnet Der kan være en variation i rettidigheden over døgnet, i sær som følge af den øgede trafik og passagerer i myldretiderne. Derfor undersøges det, om der er en daglig variation i rettidigheden. Rettidigheden for Øresundstog som kører i nordgående retning på hverdage vist. Det fremgår at der en variation i rettidigheden over dagen. Rettidigheden falder i myldretidsperioderne og stiger igen uden for myldretiderne. Det fremgår også at variationen i rettidigheden er større ved ankomst til Helsingør i forhold til ved ankomst til Kastrup. I Myldretiden er der således en væsentlig lavere rettidighed i Helsingør i forhold til ved ankomst til Kastrup, mens rettidigheden uden for myldretiden stor set er ens for de to stationer, dog lidt dårligere i Helsingør. Dette skyldes, at især i myldretiden er togene ikke i stand til at holde køreplanen. Som det tidligere er vist, tabes der tid på opholdet på stationerne og i myldretiden resulterer dette i, at togene bliver mere forsinket mod Helsingør. Side 25 (73)

26 26 Task Force Øresund Rettidighed for Øresundstog som kører i sydgående retning på hverdage vist. Ved afgang fra Helsingør ses det, at der i eftermiddagsmyldretiden er et fald i rettidigheden. I sydgående retning ses det også, at effekten af myldretiden forstærkes senere på strækningen. Det ses også at rettidigheden generelt er lavere ved Kastrup i forhold til ved afgang fra Helsingør. Årsagerne er ikke nærmere analyseret Enkelttog Ser man på de forsinkede tog viser det sig at nogle af Øresundstogene oftere er forsinket end andre. Nedenfor er en tabel over tog som ofte er forsinket. Øresundstog som ofte er forsinket Ankomst Afgang Tognummer KH Kastrup Malmø 2023/ :57 07:43 07: / :57 14:43 14: / :57 15:43 15: / :57 16:43 16: / :17 17:03 16: / :57 17:43 17:22 De tog, som oftest er forsinkede, er tog mod Helsingør, hvilket hænger sammen med, at det er disse tog som er forsinket fra Sverige. Listen er præget at tog som ankommer til Københavns H i minuttal 57 og til Kastrup i minuttal 43. Det er hyppigt forsinkelser fra Sverige, der er årsagen til forsinkelsen for togene i tabellen, Side 26 (73)

27 27 Task Force Øresund altså en ekstern årsag. Herudover har det vist sig, at IC togene, som afgår fra Kastrup i minuttal 40, ofte er årsag til forsinkelser hos DSBFirst, hvilket kan være med til at forklare, at netop togene i tabellen ofte er forsinkede Sammenfatning Når Øresundstogene mister tid sker dette oftest i forbindelse med lange stationsophold, hvorimod der typiske hentes tid på strækningen mellem stationerne. I Nordgående retning mod Helsingør tabes der mest tid i forbindelse med myldretiderne, hvilket resulterer i et forøget antal forsinkede tog i Helsingør, sammenlignet med antallet af forsinkelser når toget ankommer til Danmark (ved Kastrup). Uden for myldretiden er der kun et mindre fald i andelen af rettidige tog ved Helsingør sammenlignet med Kastrup. I Sydgående retning ses en tilsvarende effekt af myldretiderne. I eftermiddagsmyldretiden er der en forøget andel forsinkede tog ved afgang fra Helsingør, hvilket skyldes at nogle tog ankommer forsinket til Helsingør og derfor ikke kan afgå rettidigt. Tog fra Sverige med ankomst til København H i minuttal 57 har vist sig at være forsinket oftere end øvrige tog. En årsag til dette er, at de ud over at være forsinket fra Sverige også bliver forsinket af IC toget med afgang fra Kastrup i minuttal 40. Side 27 (73)

28 28 Task Force Øresund Kastruptogsystemet Kastruptogsystemet er de tog som kører mellem Kastrup og Nivå. I forbindelse med myldretiden om morgenen og om eftermiddagen kører toget dog til Helsingør/Sverige Strækning og stationsophold I dette afsnit analyseres køretiden mellem stationer og opholdet på stationer. Der er foretaget væsentlige ændringer i køreplanen fra 2009 til Derfor vil det være misvisende og fejlagtigt at foretage konklusioner på baggrund af køretider og stationsophold i Derfor analyseres der på data i køreplanen for 2010 (gældende fra ). Afvigelse mellem planlagt og realiseret køretid mellem stationer Side 28 (73)

29 29 Task Force Øresund For Kastrupsystemet viser opgørelsen af forskellen mellem den realiserede køretid og den planlagte køretid, det samme billede som for Øresundstogene. 70 % fraktilen viser at de fleste tog henter tid på strækningen mellem stationerne. Det et dermed ikke i køretiden mellem stationerne årsagen til forsinkelser skal findes. Derfor må de væsentligste årsager til forsinkelser findes et andet sted end i køretiden mellem stationerne. Afvigelse mellem planlagt og realiseret ophold på stationer Det fremgår at der tabes tid på stationerne. Grafen viser 70 % fraktilen for forskellen mellem det planlagte stationsophold og det realiserede stationsophold. Ud fra graferne for køretiden og stationsopholdet kan det konkluderes, at den væsentligste årsag til forsinkelser som opstår undervejs på strækningen skyldes for lange stationsophold. Det er dermed det samme forhold som skaber forsinkelserne i Kastrupsystemet som i Øresundssystemet. Der ses samme tendens i dem modsatte retning Tid på døgnet Der kan være en variation i rettidigheden over døgnet, især som følge af den øgede trafik og passagerer i myldretiderne. Derfor undersøges det, om der er en daglig variation i rettidigheden. Side 29 (73)

30 30 Task Force Øresund Rettidigheden for Kastrupsystemet i nordgående retning på hverdage For Kastrupsystemet fremgår det, at der er en variation i rettidigheden over dagen. I afgang fra Kastrup er der et fald i rettidigheden om formiddagen og igen mindre fald om eftermiddagen. Det ses, at effekten af myldretiden er blevet større ved Østerport og Kokkedal i forhold til ved København H og Kastrup. I situationer uden for myldretiden er rettidigheden den samme ved Kastrup og Kokkedal. Det fremgår også, at der kun i begrænset omfang opstår yderligere forsinkelser mellem Østerport og Kokkedal. De yderligere forsinkelser der opstår efter Kastrup, opstår ofte mellem hovedbanegården og Østerport. I nordgående retning ses der er lav andel af tog som afgår rettidigt fra Kastrup. BDK har ikke undersøgt dette nærmere. Rettidigheden for Kastrupsystemet i sydgående retning på hverdage. Side 30 (73)

31 31 Task Force Øresund I sydgående retning ses også en variation i rettidigheden over dagen. Det fremgår også at andelen af rettidige tog stort set er den samme ved ankomst til København H som ved ankomst til Kokkedal. Til gengæld er andelen af rettidige tog faldet fra hovedbanegården til Kastrup, faldet i rettidigheden er stort set konstant over dagen. Dermed er det en general forsinkelse der opstår mellem de to stationer og ikke afhængig af myldretiden. Vendetiden i Nivå er 10 min., hvormed systemets robusthed er minimal Enkelttog De tog i Kastrupsystemet, som oftest er forsinket, er de tog, som er forlænget til Helsingør, dvs. der er tale om tog som kører i myldretiden. Billedet gælder helt fra togenes afgang fra Kastrup, jf. nedenfor. Årsagerne er ikke analyseret. 30xx afgang fra Kastrup, % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% min 3-4 min 5 - > 5 min Sammenfatning Der er grundlæggende de samme problemstillinger i Kastrupsystemet som i Øresundssystemet: togene taber tid ved stationsopholdene, mens de vinder tid på strækningen mellem stationerne. Kastrupsystemet påvirkes også af den daglige myldretid, specielt i nordgående retning er der et stort fald i rettidigheden i myldretiden. Påvirkningen af myldretiden sker i væsentlig grad mellem København H og Østerport. I sydgående retning ses endvidere et fald i rettidigheden fra hovedbanegården til Kastrup. De tog som er forlænget til Helsingør er oftere forsinket end de øvrige tog i Kastrupsystemet, i den forbindelse skal det dog bemærkes at togene kun er forlænget til Helsingør i myldretiden. Side 31 (73)

32 32 Task Force Øresund Ekstratogsystemet Dette er tog, som kun kører i myldretiden og kun mellem Helsingør og København H. Toget kører fra Helsingør tre gange om morgenen og tre gange fra København H om eftermiddagen Strækning og stationsophold Køretiden for ekstrasystemet viser et andet billede end for de øvrige togsystemer på Kystbanen, hvilket fremgår af nedenstående graf. Afvigelse mellem planlagt og realiseret køretid mellem stationer Det fremgår af grafen at der vindes lidt tid mellem nogle stationer, men også at der er tidstab mellem andre stationer. Grafen viser 70 % fraktilen, hvilket betyder at 70 % af Ekstratogene som minimum vinder/taber den tid som fremgår af grafen. Ved at se på fraktilerne kan det konstateres, at Ekstratogene bliver forsinket på strækningen. I den forbindelse skal det nævnes at Ekstratogene kun ankommer fire minutter efter Øresundstogene til Helsingør, hvorfor en forsinkelse på Øresundstogene ofte vil påvirke Ekstratogene. Et forsinket Øresundstog vil dermed ofte resultere i, at Ekstratoget får en langsommere køretid mellem stationerne, da det afventer Øresundstoget. Side 32 (73)

33 33 Task Force Øresund Tid på døgnet Ekstratogene kører kun i myldretiden. Det er derfor ikke relevant at se på udviklingen over dagen. Ekstratogene kører på de tidspunkter, hvor der er størst effekt af myldretiden på Øresundstogene, altså der hvor toget mister mest tid mellem KH og Helsingør. For ekstratoget ses samme billede som for Øresundstoget, nemlig at andelen af rettidige tog er mindre ved slutstationen. Andel rettidige ekstratog ved afgang fra og ankomst til første og sidste station Enkelttog Ekstratogsysmet har kun 3 daglige afgange i hver retning og alle i myldretiden. Derfor er det ikke relevant, at se på de enkelte tog; til dels fordi der kun er 3 tog og til dels fordi de ofte er forsinkede som følge af at de kører i myldretiden Sammenfatning I modsætning til Kastrupsystemet og Øresundssystemet taber ekstratogene tid mellem stationerne, dog kører ekstratoget umiddelbart efter Øresundstoget. Et forsinket Øresundstog vil derfor i nogle tilfælde betyde, at ekstratoget bliver forsinket og får længere køretid mellem stationerne. Der er ikke grund til at tro at ekstratogene kører dårligere end Øresundstogene, hvis der ikke er forankørende tog. Herudover ses der samme billede for ekstratoget som for de to øvrige systemer, nemlig at rettidigheden er lavere jo længer toget kommer på strækningen Side 33 (73)

34 34 Task Force Øresund 5.3. Registrering af forsinkelsesårsager Ansvarsfordelingen af påvirkede tog for de tre togsystemer, Øresund-, Kastrup- og Ekstratogsystemet kan ses nedenfor. Et tog anses for at være påvirket, når det er 5 min eller mere forsinket. Lidt over en tredjedel af alle påvirkede DSBFirst tog skyldes eksterne forhold. Eksterne forhold er forhold, som hverken DSBFirst eller Banedanmark bliver belastet for. Det drejer sig f.eks. om forsinkelser som følge af vejrmæssige forstyrrelser (vejrlig), bombetrusler, tilkaldelse af politi/ambulance eller forsinkelser fra Sverige/Tyskland. DSBFirst har ansvaret for en fjerdedel af alle påvirkede tog og Banemark har ansvaret for 39 %. Ansvarsfordeling for forsinkelsesårsager for alle tre togsystemer i K09 Samlet set blev der påvirket DSBFirst-tog ud af ca tog i de tre togsystemer i K09. De største årsager inden for hver årsagsgruppe er resumeret nedenfor, fordelt på de tre togsystemer: Årsagsgruppe Årsag, specificeret Påvirkede tog i årsagsgrupperne Øresundstogsystem Kastruptogsystem Myldretidstogsystem Banedanmark Gensidige operatørpåvirkninger Sikring Trafikstyring Eksterne Fra Sverige DSBFirst Materiel Fremføring Passagerer Side 34 (73)

35 35 Task Force Øresund Til sammenligning er nedenfor angivet, hvordan ansvaret er fordelt mellem Banedanmark, operatøren og eksterne forhold på andre strækninger. Den helt generelle forskel er, at Øresundstrafikken er meget påvirket af eksterne forhold, primært forsinkelser fra Sverige. Side 35 (73)

36 36 Task Force Øresund Øresundstogsystemet I Øresundstogsystemet kørte der ca tog i K09 svarende til ca tog pr. måned. Nedenfor ansvarsfordelingen for påvirkede tog i Øresundstogsystemet, hvor eksterne forhold har ansvaret for 42 % af de påvirkede tog svarende til tog, hvilket er højere end gennemsnittet for de tre togsystemer. Den højere andel af eksterne forhold som forsinker Øresundstogene skyldes forsinkelser fra Sverige. Ansvarsfordeling for forsinkelsesårsager i K09 på Øresundstogsystemet Side 36 (73)

37 37 Task Force Øresund Banedanmarks forhold Størstedelen af Banedanmarks påvirkninger skyldes gensidige operatørpåvirkninger (38 %) og sikringsfejl (30 %). Påvirkninger fra Øresund er blevet fordelt på hhv. Spor, Sikring, Strøm og Andre Forhold. Fordelingen af Banedanmarks forhold på Øresundstogsystemet. Andre forhold indeholder projekter, it og tele, kapacitetsplanlægning og andre aktører. Antallet af gensidige operatørpåvirkninger var størst i januar 2009 (hvor der desuden kun blev kørt 21 dage) herefter er det faldet til et laveret niveau, dog med månedlige udsving. Januar 2009 var opstartsmåned for DSB First med kendte opstartsproblemer. Forsinkelsesårsager pga. sikringsfejl har varieret meget fra måned til måned. Påvirkninger fra spor har stort set været faldende siden juli, dog med undtagelse af december. Udviklingen inden for forsinkelsesårsager, som Banedanmark har ansvaret for. Side 37 (73)

38 38 Task Force Øresund DSBFirst s forhold Nedenfor ses fordelingen af DSBFirst s forhold på Øresundstogsystemet, hvor tog blev påvirket som følge af fejl på materiel, svarende til 43 % af alle påvirkede tog med DSBFirst-ansvar. Derudover var fejl i forbindelse med fremføring skyld i, at tog blev påvirket i K09 svarende til 27 %. Fordelingen af DSBFirst s forhold på Øresundstogsystemet. Ses på udviklingen indenfor de forsinkelsesårsager, som DSBFirst har ansvaret for, så fremgår det, at antallet af påvirkede tog pga. fremføringsfejl og passagerforhold har været stort faldende i stort set hele K09. Ligeledes var antallet af påvirkede tog pga. driftsledelse størst i starten af perioden. Materielfejl lå også på et generelt lavere niveau i de sidste 4 måneder af perioden. Udviklingen inden for forsinkelsesårsager, som DSBFirst har ansvaret for. Side 38 (73)

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

Rettidighedsorganisationen

Rettidighedsorganisationen Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status

Læs mere

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Rettidigheds-ledelse 14 October 2010 Præsenteret for TØF af Jacob Dorner Baggrund På opfordring af den danske transportminister blev der oprettet

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse

Kundetilfredshedsundersøgelse Kundetilfredshedsundersøgelse Kystbanen/Øresund Efterår 2010 INDHOLD 1. Sammenfatning... 3 2. Resultat... 6 2.1 Kundetilfredshed... 6 2.2 Kvalitetsspørgsmål, samtlige rejser... 7 2.3 Kvalitetsspørgsmål

Læs mere

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Orientering til TRU vedr. IC4-situationen

Læs mere

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2015

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2015 Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet ISBN: 978-87-93292-01-7

Læs mere

Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX

Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 505 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Side 1 af 15 Samrådsspørgsmål AS Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed

Læs mere

Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund

Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Indhold: Den fremtidige kontrakt i Danmark Fakta om den vindende operatør Udbuddets trafikomfang Udbudsform Væsentlige udbudsbetingelser Målsætninger

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 349 Offentligt Redegørelse Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Direkte 7226 7075 Fax 3338 1439 lfu@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Vurdering

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

På sporet af noget godt? Dagens Menu. På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben

Læs mere

Godtgørelse på 3.129,15 kr. i anledning forsinkelser med DSBØresund. Ingrid Dissing (2 stemmer) Asta Ostrowski Torben Steenberg

Godtgørelse på 3.129,15 kr. i anledning forsinkelser med DSBØresund. Ingrid Dissing (2 stemmer) Asta Ostrowski Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0044 Klageren: XX Indklagede: DSBØresund CVRnummer: 2930824 Klagen vedrører: Godtgørelse på 3.129,15 kr. i anledning forsinkelser med

Læs mere

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015.

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. februar 2015 Mads Lund Larsen 10 Kontraktprincipper for nye lokalbanekontrakter fra 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at nye trafikkontrakter

Læs mere

www.efficiens.nu Pendleranalysen på Kystbanen Efterår 2011

www.efficiens.nu Pendleranalysen på Kystbanen Efterår 2011 Pendleranalysen på Kystbanen Efterår 2011 Analysen er udarbejdet for: Den 8. december 2011 Indhold 1 - Indledning... 3 2 - Metode og respondenter... 3 3 - Analysens resultater... 4 4 - Analyse november

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Statusrapport IC4/IC2

Statusrapport IC4/IC2 1. Overordnet status Der indgår dagligt 36 togsæt i driftspuljen, hvoraf driftsreserven i november var på 13 tog. Togene anvendes til regionaltrafikken i Jylland og på Sjælland samt i fjerntrafikken mellem

Læs mere

Statusrapport IC4/IC2

Statusrapport IC4/IC2 1. Overordnet status Der indgår dagligt 36 togsæt i driftspuljen, hvoraf driftsreserven i oktober var på 13 tog. Togene anvendes til regionaltrafikken i Jylland og på Sjælland samt i fjerntrafikken mellem

Læs mere

www.efficiens.nu Pendleranalysen på Kystbanen Sommer 2010

www.efficiens.nu Pendleranalysen på Kystbanen Sommer 2010 Pendleranalysen på Kystbanen Sommer 2010 Analysen er udarbejdet for: Den 5. august 2010 Indhold 1 - Indledning... 3 2 - Metode og respondenter... 3 3 - Analysens resultater... 3 Resultatet af juli 2010

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Analysen er udarbejdet for:

Analysen er udarbejdet for: www.efficiens.nu Analysen er udarbejdet for: Den 8. maj 2014 1 - Indledning... 4 2 - Metode og respondenter... 4 3 - Analysens resultater... 5 Hovedkonklusioner fra 2014... 5 4 - Analyse april 2014: Analysens

Læs mere

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).

Læs mere

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2016

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2016 Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:

Læs mere

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver

Læs mere

Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11.

Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11. TKØ K-11 Rettelse nr. 1 side 1. Fordeles som Tjenestekøreplan TKØ. Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11. Gyldig fra 12.12.2010 udsendes følgende nye rettelsesblade: 1-71 Gyldig fra 12.12.2010 Banedanmark

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

101 Lund-Malmö-Kastrup-København-Helsingør Alla tåg Lund-Malmö-Hyllie tab 106

101 Lund-Malmö-Kastrup-København-Helsingør Alla tåg Lund-Malmö-Hyllie tab 106 0 Lund-Malmö-Kastrup-København-elsingør Alla tåg Lund-Malmö-yllie tab 06 30 jun-4 dec 203 DSB DSB Ø-tåg DSB Ø-tåg DSB Ø-tåg DSB Ø-tåg Ø-tåg DSB Ø-tåg DSB Ø-tåg DSB Ø-tåg DSB Tågnummer 27 33 39 45 005 007

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikkøb 2009 November 2010

Trafikkøb 2009 November 2010 November 2010 Indhold Indledning 5 Rapportens formål 5 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 5 Rapportens indhold 5 Rapportens struktur 5 Kontrakter togtrafik 7 Kontrakter i 2009 7 Midt- og

Læs mere

Finn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet.

Finn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 21.juni 2012 Tommy Frost 10 Kald af optioner i trafikkøbskontrakter med lokalbaneselskaberne. Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2013 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2013 blev der foretaget 24,7 mio. rejser på S-banen, hvilket er et

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

Resumé 4. Indledning 7. Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8

Resumé 4. Indledning 7. Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8 Trafikkøb 2010 Indhold Resumé 4 Indledning 7 Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8 Trafikstyrelsens udbud 9 Formål med udbud

Læs mere

Servicestandard for højttalerudkald i tog. for lokomotivførere

Servicestandard for højttalerudkald i tog. for lokomotivførere Servicestandard for højttalerudkald i tog for lokomotivførere Formålet er god trafikinformation til kunderne Forord Alle vores kunder har en plan, når de stiger på toget. De skal på arbejde, på ferie,

Læs mere

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9 R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2014 blev der foretaget 26,2 mio. rejser på S-banen, hvilket er en

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Holdetid på togstationer

Holdetid på togstationer Holdetid på togstationer cand.polyt. Claus Kirchoff Pedersen DSB Trafikplanlægning og Miljø Indledning og baggrund Formålet med projektet har været at udvikle, teste og beskrive flere metoder til beregning

Læs mere

Omlægning af rute 112 vurdering efter høring

Omlægning af rute 112 vurdering efter høring Horsens Kommune ato agsbehandler e-mail Telefon 20. februar 2015 Rikke Rasmussen rr@midttrafik.dk 8740 8248 Omlægning af rute 112 vurdering efter høring Midttrafik har i samarbejde med Horsens kommune,

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19.

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19. 1 Afgjort den 17. august 2006. Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19. oktober 2006 13 Trafik- og Energiministeriet.

Læs mere

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej. Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012 Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 356 Offentligt Notat Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Frederiksholms Kanal 27 1220 Kbh Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev

Læs mere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 4. Version 17.08.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Bidrag til besvarelse af TRU

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

forbedringer af Svendborgbanen

forbedringer af Svendborgbanen Beretning til statsrevisorerne om forbedringer af Svendborgbanen Marts 2007 RB A201/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Baggrund, formål og afgrænsning...8

Læs mere

Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager

Dato Journalnr Sagsbehandler  Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. november 2015 1-70-3-15 Ole Sørensen os@midttrafik.dk 20 51 70 46 Nyt standsningssted i Thorsager Nærværende notat er udarbejdet som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober. Vicedirektør Ulrik Winge

(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober. Vicedirektør Ulrik Winge (Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober Vicedirektør Ulrik Winge Disposition for indlægget Udbudsinstrumentets brug i vores nabolande Erfaringer fra det første udbud i Danmark Den politiske aftale

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager

RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER 1 Cand. Psych Malene Foldager 2 KOMMUNIKATION ULTRA KORT Budskab Besked Tolkning statistik 90 % rettidighed???????? 3 DSB S DEFINITION Et tog er defineret som

Læs mere

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Linje 8 Horsens omlægning af ruteføringen grundet udvidelse ved Rema 1000s lager

Linje 8 Horsens omlægning af ruteføringen grundet udvidelse ved Rema 1000s lager Horsens Kommune Dato Sagsbehandler e-mail Telefon 19. februar 2015 Rikke Rasmussen rr@midttrafik.dk 8740 8248 Ændringer på bybusnettet i Horsens grundet ændringer i forløb og trafikale forhold Siden omlægningen

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Servicekvalitetsniveau ved Regionstog A/S Årsrapport 2013

Servicekvalitetsniveau ved Regionstog A/S Årsrapport 2013 Den 31. januar 2014 Servicekvalitetsniveau ved Regionstog A/S Årsrapport 2013 Indledning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af de krav om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, som er beskrevet

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI.

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI. Faaborg-Midtfyn Kommune Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune Notat fra FynBus/COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1)

Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1) Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1) I medfør af 9, stk. 6, og 11 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, og efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

Banebranchen 2015. ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen. Danmarks bedste jernbane med kunden i fokus

Banebranchen 2015. ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen. Danmarks bedste jernbane med kunden i fokus Banebranchen 2015 ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen ITS på banen: Mål med ITS Status i dag Fremtiden. Status vision - strategi Regionstog A/S Vores 4 linjer: 110R/210R Østbanen 410 Tølløsebanen

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere