Brug af regnvandsanlæg. Erfaringsopsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af regnvandsanlæg. Erfaringsopsamling"

Transkript

1 Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling 2014

2 Titel: Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling Redaktion: Rambøll Annette Raben Marianne Marcher Juhl Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2014 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning og konklusion... 6 Summary and Conclusion Indledning Metode Spørgeskemaundersøgelse Interviews af ejere/brugere af regnvandsanlæg Kontakt til leverandøre af regnvandsanlæg Svar fra kommuner Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Tilsyn med anlæggene Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Driftserfaringer Incitamenter til at anvende anlæggene Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Forslag til justering af Rørcenter anvisning Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Svar fra forsyninger Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Tilsyn med anlæggene Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Driftserfaringer Incitamenter til at anvende anlæggene Forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Svar fra brugere Svar fra leverandører Diskussion om regnvandsanlæg Opsummering Referencer Bilag 1: Bilag 2: Opsamling fra tilsyn med 23 anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i parcelhuse Eksempel på supplerende krav fra kommune til dokumentation for el-arbejde, jord- og kloakarbejde samt projektering i forbindelse med etablering af anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i parcelhuse Brug af regnvandsanlæg i Danmark 3

4 4 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

5 Forord Siden 2001 har det i Danmark været muligt at anvende opsamlet regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner i husholdninger. Som led i Miljøministeriets Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten, , har Naturstyrelsen og HOFOR i 2012 iværksat en erfaringsopsamling på reglerne fra 2001 vedrørende anvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. I denne rapport beskrives resultaterne af erfaringsopsamlingen. Erfaringsopsamlingen er udført af Rambøll Danmark A/S i efteråret Projektet er løbende blevet drøftet med en projektgruppe med følgende medlemmer: Henrik Borg Kristensen, Naturstyrelsen Maj-Britt Bøgeløv Poulsen, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Søren Lind, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Mariann Brun, Aarhus Vand Endvidere har projektet været fulgt af en følgegruppe med følgende deltagere ud over projektgruppen: Jens Andersen, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Kim Zambrano, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Raymond Skaarup, Tårnby Forsyning Arne Hansen, Frederikssund Forsyning Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Inger Bergmann, Naturstyrelsen Carl-Emil Larsen, DANVA (Dansk Vand og spildevandsforening) Pernille Weile, FVD (Foreningen af vandværker i Danmark) Morten Løber, Dansk Industri Helene Hansen, Sundhedsstyrelsen Lin Krarup, Fødevarer og Landbrug Brug af regnvandsanlæg i Danmark 5

6 Sammenfatning og konklusion Siden 2001 har det i Danmark været muligt at anvende opsamlet regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner i husholdninger. Opsamlingen af erfaringer med brug af regnvand til wcskyl og tøjvask i vaskemaskiner i Danmark bygger på indsamling af erfaringer om disse anlæg fra anlæggenes primære interessenter: Alle kommuner i Danmark Udvalgte vandforsyninger Ejere/brugere af regnvandsanlæg Leverandører af regnvandsanlæg Erfaringsopsamlingen er sket via spørgeskemaundersøgelser til alle kommuner i Danmark og 10 udvalgte vandforsyninger. I spørgeskemaundersøgelsen har kommuner og vandforsyninger oplyst kontaktoplysninger på ejere/brugere af regnvandsanlæg i de bygninger, hvor kommuner og/eller vandforsyninger har kendskab til, at regnvandsanlæggene er etableret. På baggrund af disse kontaktoplysninger er brugere/ejere af regnvandsanlæg interviewet telefonisk om deres erfaringer med brug af anlæggene. Desuden er leverandører af regnvandsanlæg blevet kontaktet med henblik på at indhente oplysninger om antal solgte regnvandsanlæg i Danmark. På baggrund af erfaringsopsamlingen vedr. anlæg til opsamling af regnvand til brug i wc-skyl og vaskemaskiner kan følgende konklusioner sammenfattes: Kommuner og forsyningers kendskab til anlæggene tyder på, at disse anlæg kun i begrænset omfang etableres, og at der er forholdsvis mange kommuner, der ikke har kendskab til, at der er sådanne anlæg i kommunen. Hovedparten af anlæggene er etableret i bygninger til boligformål og anvendes primært til wcskyl. Der føres stort set ikke tilsyn med anlæggene, og det har været vanskeligt at indhente erfaringer om anlæggenes drifts og vedligeholdelse hos både kommuner, forsyninger og ejere af anlæggene. Kun 1 forsyning fører årlige tilsyn og har herved erfaret flere observationer af fejlkoblinger med drikkevandsinstallationen på regnvandsanlæg. Incitamenter for at etablere anlæggene er hovedsageligt i forhold til miljøhensyn, herunder at reducere forbruget af grundvand/drikkevand. Især kommunerne ser anlæggene som en mulighed i forhold til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) og klimatilpasning. Der er indkommet oplysninger om to tilfælde af drikkevandsforureninger fra regnvandsanlæg i denne erfaringsopsamling. Den ene forurening omfattede alene en større beboelsesejendom med erhverv og blev ikke spredt til forsyningsnettet. Den anden gav anledning til lokal forurening af forsyningsnettet på en villavej. Der har ikke været observeret sygdomstilfælde i forbindelse med disse hændelser. Der er fremkommet få ønsker til justering af lovgivningen på området, og disse omhandler hovedsageligt et ønske om krav om mængdemålinger for at kunne opkræve afledningsafgift for de opsamlede, afledte regnvandsmængder, pligt til at anmelde alle anlæg til både kommune og 6 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

7 vandforsyning samt at kunne udvide anlæggenes anvendelsesmuligheder, herunder udvide typen af vandkilder til anlæggene, så andet end regnvand opsamlet fra tage kan anvendes. Der opleves forholdsvis få ulemper ved brug af anlæggene hos kommunerne, mens forsyningerne har oplevet flere ulemper. Mange respondenter oplyser, at de anser anlæggene som teknisk vanskelige, og at der derfor hersker en stor uvished hos såvel ejere, VVS ere, kommuner og forsyninger om anlæggenes teknik. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 7

8 Summary and Conclusion In the future the Danish groundwater resources available for drinking water production are expected to decrease whereas the precipitation will increase. One way to overcome this future challenge would be to produce part of the drinking water directly from rainwater instead of groundwater. Rainwater harvesting, covering the collection and use of rainwater for domestic purposes such as washing machines and toilet flushing is considered a promising way for such supplementary water production. The Danish Nature Agency has asked Rambøll to gather available experience and to evaluate the potential of using rainwater harvesting in Denmark. Based on surveys and telephone interviews with 98 Danish municipalities, 10 Drinking water companies and 2 owners/users as well as 1 supplies of rainwater harvesting installations the following can be concluded: Overall the numbers of plants seems to be limited and many municipalities are not aware of rainwater harvesting being established within the municipality. Rainwater harvesting are mostly installed in residential buildings and are mainly providing water for toilet flushing. Regularly supervision of the installations is not common, why information on operation and maintenance is very limited and not easy assessable. Only one water company conducted regular supervision and here it was revealed that on several locations were the drinking water installation mistakenly connected to the rain harvesting plant. The main motivation for rainwater harvesting is the environmental aspect such as reducing the amount of groundwater used for drinking water production. Moreover, the municipalities consider rainwater harvesting as an effective tools towards climate adaptation. Two cases of drinking water contamination occurring in connection with rainwater harvesting installations have been reported. In one case contamination was restricted to a large residential building and did not contaminate the distribution net for drinking water. In the other case, local contamination of the distribution network, affecting neighbourhood households, was observed. Sickness following these two cases of contamination was not reported. In the survey the municipalities and drinking water companies were requested to provide suggestions for adjustments of the current regulation of rain harvesting plants. Only a few proposals were given: o Mandatory rainwater measurements to enable to impose the discharge fees for sewage water originating from rainwater. o On establishment shall all rain harvesting installations be reported to the municipalities and drinking water companies o Larger flexibility in extending the water sources to the rain harvesting plan. The general knowledge about the technical details of the plants is limited as many stakeholders (owners, plumber s, municipalities as well as water companies) find them technically complex. The municipalities in comparison to the water companies have experienced fewer problems in the operation of the rainwater harvesting installations. 8 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

9 1. Indledning I Miljøministeriets Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten, , er der ved indsatsområde 2, Gennemtænkt vandplanlægning, anført, at det er nødvendigt med systematisk og klog planlægning, så grundvandet anvendes fornuftigt, herunder at brug af regnvand er en mulighed, og at der derfor er behov for mere viden om besparelser ved brug af regnvand /1/. I "Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten" er der opstillet syv indsatsområder til at forbedre drikkevandskvaliteten i perioden : 1. Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer 2. Gennemtænkt vandplanlægning 3. Mere sikker drikkevandsforsyning 4. Systematisk kommunalt tilsyn 5. Mere borgerinddragelse på vandområdet 6. Udvikling af vandteknologier 7. Offensiv regulering I den forbindelse er der i handlingsplanen vedtaget et initiativ om at iværksætte en erfaringsopsamling på reglerne fra 2001 vedrørende anvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. Denne rapport beskriver erfaringsopsamlingen vedr. opsamling af regnvand til brug til wc-skyl og tøjvask i Danmark og den hertil hørende lovgivning. I henhold til Bygningsreglementet kapitel 8.4.1, stk. 8 /2/ skal regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendes til wc og vaskemaskiner i boliger og boliglignende bebyggelser, udformes i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 4 /3/. I bygningsreglementet henvises desuden til Rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, som siden 2001 har været justeret og pt. foreligger i 4. udgave: 1. udgave, juli 2000 /4/ 2. udgave, juli 2002 /5/ 3. udgave, december 2009 /6/ 4. udgave fra september 2012 /7/ Anvisningen beskriver lovgivning og myndighedsbehandling vedr. anlæggene, samt hvordan anlæggene skal udføres og vedligeholdes. Erfaringsopsamlingen i denne rapport omhandler hele perioden fra , hvor anlæggene har været tilladt i boliger, og hvor de enkelte anlæg derfor må antages at være udført i henhold til den udgave af Rørcenter-anvisning 003, der har været gældende på tidspunktet for anlæggets etablering. Erfaringsopsamlingen er foretaget i november-december 2012, og erfaringerne er indsamlet fra følgende respondenter: Alle kommuner i Danmark Udvalgte vandforsyninger Brug af regnvandsanlæg i Danmark 9

10 Brugere af regnvandsanlæg Leverandører af regnvandsanlæg I denne rapport benævnes anlæg til opsamling af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner som anlæg og regnvandsanlæg. Princippet i regnvandsanlæg er, at det regnvand, der falder på taget på en ejendoms bygninger, opsamles i en tank frem for at blive ledt til kloak. Det opsamlede regnvand anvendes i et separat system til wc-skyl og /eller tøjvask i vaskemaskiner i boligen. Da mængden af opsamlet regnvand afhænger af vejret, vil der være perioder, hvor der ikke er opsamlet regnvand nok til at dække husholdningens forbrug af vand til wc-skyl og/eller tøjvask. Anlægget skal derfor være indrettet med mulighed for at anvende drikkevand fra vandforsyningen frem for opsamlet regnvand til formålene. Af hensyn til den kvalitetsmæssige forskel mellem opsamlet regnvand og drikkevand er det vigtigt, at der ikke er direkte kobling mellem drikkevandsinstallationen og regnvandsinstallationen i bygningen, da en direkte kobling udgør mulighed for sammenblanding og dermed forurening af drikkevandet i ejendommes vandinstallationer. I værste tilfælde kan en direkte sammenkobling udgøre en risiko for, at forureningen af drikkevandet spreder sig via vandforsyningsledningerne fra en til flere ejendomme i vandforsyningens forsyningsområde. Det er derfor vigtigt, at denne risiko håndteres korrekt i regnvandsanlæggene, hvilket betyder, at der skal være et såkaldt luftgab ved den del af installationen, hvor drikkevand efterfyldes til regnvandsanlægget, at anlægget i øvrigt er udført efter forskrifterne, og at der er installeret en passende tilbagestrømningssikring ved ejendommens vandmåler. Figur 1 og 2 viser eksempler på regnvandsanlæg i boliger. FIGUR 1: SKITSE AF REGNVANDSANLÆG MED REGNVANDSTANK I KÆLDER. (KILDE: /7/ FIGUR 4.1.) 10 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

11 FIGUR 2: SKITSE AF REGNVANDSANLÆG MED NEDGRAVET REGNVANDSTANK. (KILDE: /7/, FIGUR 4.2.) Brug af regnvandsanlæg i Danmark 11

12 2. Metode Til at indsamle erfaringer om regnvandsanlæg i Danmark er der til kommuner og udvalgte vandforsyninger udsendt et spørgeskema. Som en del af spørgeskemaet har kommuner og udvalgte vandforsyninger kunnet give kontaktoplysninger på ejere af regnvandsanlæg i henholdsvis kommunen og forsyningsområdet. På baggrund af disse kontaktoplysninger er der foretaget telefonisk interviews med udvalgte ejere/brugere af anlæggene. Desuden er leverandører/sælgere af regnvandsanlæg blevet kontaktet med henblik på at undersøge omfanget af solgte anlæg i Danmark. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse Mandag den 12. november 2012 er der udsendt spørgeskemaer til 10 forsyninger og alle landets 98 kommuner via Rambølls SurveyXact-system. Svarfristen på spørgeskemaerne var fastsat til fredag d. 23. november, men blev efterfølgende udskudt til onsdag d. 28. november. Respondenterne har således haft 13 arbejdsdage til besvarelsen. Spørgeskemaerne til de 2 respondentgrupper var stort set ens bortset fra de emner, som særligt vedrører kommunernes myndighedsrolle og forsyningernes muligheder for at følge vandforbruget på de enkelte ejendomme via forbrugernes aflæsninger af vandmålere. Spørgeskemaerne omhandler følgende emner: Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Tilsyn med anlæggene Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Driftserfaringer Incitamenter til at anvende anlæggene Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Desuden er respondenterne blevet bedt om at udfylde kontaktoplysninger for en eller flere ejere/brugere af anlæg i kommunen eller forsyningsområdet med henblik på at foretage interviews af anlæggenes brugere. Anlæggenes brugere er blevet kontaktet telefonisk og er blevet stillet en række spørgsmål, som i høj grad omhandler følgende forhold: Erfaringer med etablering og drift af anlæggene Incitamenter til at etablere og anvende anlæggene Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene 2.2 Interviews af ejere/brugere af regnvandsanlæg I forbindelse med svar på spørgeskemaundersøgelsen har både kommuner og forsyninger oplyst kontaktoplysninger på ejere eller brugere af anlæg til opsamling af regnvand til brug til wc-skyl og/eller vaskemaskiner. 12 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

13 Rambøll har telefonisk kontaktet 10 af disse ejere/brugere med henblik på at foretage et telefonisk interview om ejernes incitamenter for at etablere anlæg samt deres erfaringer med lovgivning og myndigheder, anlæggenes udførsel, drift og vedligeholdelse. Flere af de kontaktede ejere/brugere havde meget begrænset viden om/erfaring med anlæggene eller ønskede ikke at udtale sig. Der blev derfor kun fuldført 2 interviews i undersøgelsen. 2.3 Kontakt til leverandøre af regnvandsanlæg Rambøll har telefonisk kontaktet 3 leverandører af regnvandsanlæg i Danmark med henblik på primært at indhente oplysninger om salg af regnvandsanlæg i Danmark. Én leverandør har svaret på henvendelsen. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 13

14 3. Svar fra kommuner Af de 98 kommuner er spørgeskemaet besvaret helt af 51 kommuner, delvist af 11 kommuner, og der er der ud over indkommet 2 mails uden om spørgeskemaet med oplysninger om, at kommunen ikke kender til sådanne anlæg. Samlet set har 64 kommuner således responderet på udsendelsen svarende til 65 %. Af de 11 delvist besvarede spørgeskemaer er der suppleret med 3 mails, hvoraf det i 2 oplyses, at kommunen ikke kender til sådanne anlæg, mens der i den sidste oplyses om, at der nok er et anlæg i 2 boligforeninger. Af de 51 hele besvarelser er der suppleret med 1 mail med en brochure om et boligprojekt fra Kommuner som har besvaret spørgeskema Allerød Kommune Hørsholm Kommune Samsø Kommune Assens Kommune Ikast-Brande Kommune Skanderborg Kommune Ballerup Kommune Ishøj Kommune Skive Kommune Brøndby Kommune Kalundborg Kommune Slagelse Kommune Dragør Kommune Kolding Kommune Solrød Kommune Egedal Kommune København Kommune Sorø Kommune Esbjerg Kommune Køge Kommune Stevns Kommune Favrskov Kommune Lejre Kommune Struer Kommune Faxe Kommune Lolland Kommune Svendborg Kommune Frederiksberg Kommune Læsø Kommune Syddjurs Kommune Frederikshavn Kommune Norddjurs Kommune Sønderborg Kommune Furesø Kommune Nordfyns Kommune Varde Kommune Gentofte Kommune Nyborg Kommune Vejen Kommune Gladsaxe Kommune Næstved Kommune Vejle Kommune Glostrup Kommune Odder Kommune Vesthimmerlands Kommune Helsingør Kommune Odsherred Kommune Viborg Kommune Herlev Kommune Rebild Kommune Vordingborg Kommune Herning Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ærø Kommune Holstebro Kommune Ringsted Kommune Aalborg Kommune Hvidovre Kommune Roskilde Kommune Aarhus Kommune Høje-Taastrup Kommune Rødovre Kommune TABEL 1: KOMMUNER SOM HAR BESVARET SPØRGESKEMA OM ERFARINGSOPSAMLING VEDR. ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes 22 kommuner har oplyst, at de har kendskab til anlæg i kommunen. Heraf har 1 kommune kendskab til 300 anlæg, og 1 kommune har til 41 anlæg, mens 9 kommuner kun har kendskab til 1 anlæg. 42 kommuner oplyser, at de ikke har kendskab til anlæg. 14 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

15 Antal anlæg pr. kommune Antal kommuner TABEL 2: OVERSIGT OVER ANTALLET AF KOMMUNER, DER HAR KENDSKAB TIL ANTAL ANLÆG. I de 22 kommuner, som har oplyst, at de kender til anlæg i kommunen, udgør det samlede antal anlæg 385 stk. Af disse 385 anlæg er ca. 44 % etableret i parcelhuse, rækkehuse m.v., mens ca. 49 % er etableret i etagehuse til boligformål m.v. Kun ca. 4 % er etableret i kontorbyggeri, og ca. 3 % er etableret i andre typer bygninger. Antal anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. Antal anlæg i kontor-byggeri Antal anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Antal anlæg i andre typer bygninger Total % 16 4% % 12 3% Antal i kommune med max. antal Antal i kommune med min. antal TABEL 3: FORDELING AF ANTAL ANLÆG I TYPER AF BYGGERI I 285 anlæg anvendes det opsamlede regnvand kun til toiletskyl i hele bygningen. Denne anvendelse sker primært i byggeri til boligformål, dvs. i parcelhuse, rækkehuse m.v. og i etagehuse til boligformål. I 67 anlæg anvendes det opsamlede regnvand både til wc-skyl og vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan. Anvendes kun til wc-skyl i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til wc-skyl i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Ved ikke Anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v Anlæg i kontorbyggeri Anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Anlæg i andre typer af bygninger 3 (1/1) (-/1) 117 (1/115) 4 (1/2) 161 (1/160) 3 (-/1) 1 (-/1) (1/3) (1/25) 12 (-/12) 22 (-/22) 5 (-/5) 10 (2/5) (-/2) TABEL 4: ANTAL ANLÆG OPGJORT I FORHOLD TIL ANVENDELSE I FORSKELLIGE TYPER BYGGERI. TALLENE I TABELLEN UDGØR: TOTAL ANTAL (MIN. ANTAL I KOMMUNER/MAKS. ANTAL I KOMMUNER) Brug af regnvandsanlæg i Danmark 15

16 I den kommune, der har kendskab til 300 anlæg, anvendes de 160 anlæg kun til wc-skyl i etagehuse, 115 anlæg anvendes kun til wc-skyl i parcelhuse og rækkehuse m.v., og 25 anlæg anvendes til både wc-skyl og tøjvask i parcelhuse og rækkehuse m.v. I kommunen med 41 anlæg oplyses det i besvarelsen, at fordelingen i anvendelserne er et bedste skøn. Der er samlet svaret på oplysninger om anvendelse i byggerityper for 363 af de 385 anlæg. Heraf kendes anvendelsen ikke for 10 anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. og for 2 anlæg i andre typer af bygninger. Ved anvendelse af anlæg i andre typer byggeri er der oplyst følgende svar for, hvilke typer af bygninger anlæggene er etableret i: Skoler Sygehusbyggeri (anlægget blev etableret før forbuddet mod at bruge det til sygehuse, og anlægget er aldrig taget i brug). Feriecenter Et forsøgshus vedr. bæredygtighed Gymnasium Undervisningsbygning Kommunernes kendskab til anlæggene opstår oftest i forbindelse med nybyggeri, primært nybyggeri til boligformål. Ingen af kommunerne har fået kendskab til anlæg i eksisterende kontorbyggeri eller eksisterende etagehuse til boligformål. Projekttype Antal sager Nybyggeri af parcelhuse, rækkehuse m.v. 145 Nybyggeri af kontorbyggeri 3 Nybyggeri af etagehuse til boligformål m.v. 161 Nybyggeri af andre typer bygninger 4 Etablering i eksisterende parcelhuse, rækkehuse m.v. 11 Etablering i eksisterende kontorbyggeri 0 Etablering i eksisterende etagehuse til boligformål m.v. 0 Etablering i andre eksisterende typer bygninger 2 Total 326 TABEL 5: ANTAL PROJEKTTYPER HVOR KOMMUNERNE FÅR KENDSKAB TIL ANLÆG TIL REGNVANDS- OPSAMLING TIL WC-SKYL OG TØJVASK. Til spørgsmålet om, hvor vidt kommunerne har en formodning om, at der findes anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner i kommunen, som kommunen ikke kender til, fordeler de 58 svar sig næsten ligeligt mellem ja, nej og ved ikke. 16 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

17 23 16 Nej Ja Ved ikke 19 FIGUR 3: FORDELING AF SVAR PÅ SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT KOMMUNERNE HAR FORMODNING OM, AT DER FINDES ANLÆG I KOMMUNEN, SOM DE IKKE KENDER TIL Tilsyn med anlæggene Til spørgsmålet, om kommunerne fører tilsyn med anlæggene, svarer alle respondenterne - bortset fra én - nej til, at der føres tilsyn. Dvs. der føres generelt ikke tilsyn med anlæggene. Den ene kommune, som svarer, at der føres tilsyn, fører årligt tilsyn med et anlæg i nybyggeri af andre typer bygninger. Tilsynet sker ved, at et laboratorium udtager og analyserer vandprøver fra anlæggene 4 gange årligt. Denne kommune oplyser kun kendskab til ét anlæg i kommunen Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Der er i spørgeskemaet indbygget spørgsmål om anlæggenes tekniske tilstand ved henholdsvis udførsel og den efterfølgende drift. Til spørgsmål om, hvor vidt kommunerne har erfaring med anlæggenes tekniske tilstand ved udførelse i forhold til Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger", svarer 52 kommuner, at de ikke har erfaring, mens 4 kommuner svarer, at de har erfaring. De 4 kommuners erfaringer om anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel (1. tilsyn) ses i tabel 6. 2 kommuner har observeret anlæg, der ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen, mens 2 kommuner har observeret, at anlæggene ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen. Den ene kommune, som har observeret, at der er fejl på anlæggene ved deres udførsel, oplyser, at de har observeret fejl omkring vandmåler på vandforsyningsledningen. Den anden kommune har oplyst at have 300 anlæg i kommunen. Ved 1. tilsyn har kommunen observeret 6 anlæg, der er udført i overensstemmelse med anvisningen, mens kommunen har observeret 19 anlæg, der ved 1. tilsyn ikke var udført i overensstemmelse med anvisningen. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 17

18 Antal anlæg der ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen Antal anlæg der ved 1. tilsyn ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen Total antal i kommunen Antal anlæg med fejl på komponent i anlæg Vandmåler på Aftapningsventil vandforsyningsledning Kommune A x Kommune B * * Kommune C Kommune D TABEL 6: ANTAL ANLÆG DER VED UDFØRSEL ER UDFØRT HHV. IKKE UDFØRT I OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN SAMT OPLYSTE FEJLTYPER PÅ ANLÆGGENE. * KOMMUNEN HAR SAT KRYDS VED SAMTLIGE SVARMULIGHEDER MED HENVISNING TIL FREMSENDT EKSTRAMATERIALE. De 4 kommuner angiver følgende svar på spørgsmålet om, hvilke typer fejl eller mangler de hyppigst ser på nye anlæg: Mangler mærkning af ledninger Ingen fejl Ingen fejl Ved ikke En kommune har fremsendt kommunens rapportering af tilsyn fra 26 husstande i forbindelse med etablering af parcelhuse med opsamling af regnvand via tag og faskiner til brug til wc-skyl og vaskemaskiner. I rapporteringen herfra fremgår, at der ved anlæggene er identificeret flere typer af fejl og mangler, heraf er dog kun anført 3 typer fejl, som relateres til anvisningen (003): Placering af sandfang før regnvandsfilter Tanke er ikke med beroliget indløb Tanke mangler overløb, eller overløb har ikke skimmer-effekt Kommunes afrapportering fra tilsynene i de 26 husstande ses i bilag Driftserfaringer Til spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål om kommunernes erfaring med anlæg efter de er taget i drift, svarer kun 3 kommuner, at de har erfaring med anlæggenes tekniske vedligeholdelsestilstand efter ibrugtagning i forhold til Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger". 53 kommuner svarer, at de ikke har erfaring med anlæggenes tekniske vedligeholdelsestilstand efter ibrugtagning. Antal anlæg der er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen Antal anlæg der ikke er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen Total antal i kommunen Antal anlæg med fejl på komponent i anlæg Kommune B Alle svarmuligheder * Kommune C Kommune D TABEL 7: ANTAL ANLÆG DER EFTER I DRIFTSSÆTNING ER VEDLIGEHOLDT HHV. IKKE VEDLIGEHOLDT I OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN SAMT OPLYSTE FEJLTYPER PÅ ANLÆGGENE. * KOMMUNEN HAR SAT KRYDS VED SAMTLIGE SVARMULIGHEDER MED HENVISNING TIL FREMSENDT EKSTRAMATERIALE. De 3 kommuner angiver følgende svar på spørgsmålet om, hvilke typer fejl eller mangler de hyppigst ser på anlæg efter ibrugtagning: 18 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

19 Ved ikke Ingen Vi har ikke set fejl på anlægget 53 kommuner oplyser, at de ikke har oplevet eller kender til driftsgener ved anlæggene. 3 kommuner svarer, at de har oplevet eller kender til driftsgener ved anlæggene. Driftsgenerne oplyses til at være misfarvning af vand i toiletter, høje anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger samt støj fra anlægget. Under feltet andre gener anfører en kommune, at de kender til problemer med tilstopning af TBS-ventiler ved måler og ved afgrening til spædevand før tanken. Antal svar Misfarvning af vand i toiletter 2 Høje anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger 2 Støj fra anlægget 1 Andre gener, angiv hvilke: 1 Problemer med tilstopning af TBS-ventiler ved måler og ved afgrening til spædevand før tanken. TABEL 8: ANTAL KOMMUNER, SOM HAR OPLEVET EN ELLER FLERE DRIFTSGENER VED ANLÆGGENE Incitamenter til at anvende anlæggene Kommunerne oplyser, at de i nogle sager har kendskab til forbrugernes incitamenter for etablering af anlæggene, og at de har fået oplyst følgende incitamenter: Incitamenter Antal kommuner Antal anlæg Økonomisk besparelse på køb af drikkevand Bæredygtighed i byggeri Mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand Miljøhensyn Krav fra myndigheder 1 0 Krav fra ejendomsselskab 0 0 Krav fra grundejer 2 0 Krav fra lejer 0 0 Krav fra lokalplan 3 0 Mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægget 2 0 Andre incitamenter 3 6 TABEL 9: INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANLÆG (ANTAL KOMMUNER, DER HAR SAT KRYDS UD FOR SVARMULIGHEDEN, SAMT KENDTE INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANTAL ANLÆG) Brug af regnvandsanlæg i Danmark 19

20 Andre incitamenter Mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægget Antal anlæg Antal kommuner Krav fra lokalplan Krav fra lejer Krav fra grundejer Krav fra ejendomsselskab Krav fra myndigheder Miljøhensyn Mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand Bæredygtighed i byggeri Økonomisk besparelse på køb af drikkevand FIGUR 4: FORDELING AF SAMLEDE ANTAL SVAR FOR KOMMUNERNES KENDSKAB TIL INCITAMENTER TIL AT ETABLERE ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER. Af ovenstående tabel og graf ses, at for de anlæg, hvor kommunerne har kendskab til incitamenter for at etablere anlæggene, er det først og fremmest den økonomiske besparelse, der er vigtigste incitament. Her ud over er bæredygtighed, mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand, miljøhensyn samt andre incitamenter tilsvarende incitamenter. Der imod ses, at krav fra myndigheder, grundejer, lejer og lokalplaner samt mulighed for at opnå økonomisk støtte ikke er incitamenter, der er kendskab til i kommunerne. Ingen kommuner har kendskab til, at krav fra ejendomsselskab eller krav fra lejer er incitamenter. 20 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

21 3.1.6 Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Kun 4 kommuner oplyser, at de har indarbejdet krav i lokalplaner om etablering af anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner. 48 kommuner svarer, at de ikke har indarbejdet sådanne krav. 1 kommune har fremsendt skemaer, som kommunen har brugt til at sikre dokumentation for, at anlæggene er udført korrekt. Skemaerne har været anvendt over for de firmaer, der har udført arbejder inden for projektering, el-installationer, jord- og kloakarbejder og VVS. Essensen af disse skemaer i relation til regnvandsanlæg se i bilag kommuner svarer, at de ikke har kendskab til, at anlæggene har været årsag til forringelser af drikkevandskvaliteten i vandforsyningen på grund af anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner. Dette svarer til 100 % af de kommuner, som har besvaret spørgsmålet. Der er derfor ingen antydninger i undersøgelsen af, at anlæggene har udgjort en påvirkning af drikkevandskvaliteten uden for ejendommene, hvori anlæggene er etablerede Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Med henblik på at undersøge erfaringerne i kommunerne om den eksisterende lovgivning på området er respondenterne blevet spurgt, om de har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og rørcenter anvisning i forhold til forståelse, uhensigtsmæssigheder i forhold til formålet m.m. 46 kommuner svarer, at de ikke har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og anvisning. 8 kommuner har angivet, at de har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og anvisning. 11 kommuner har givet forslag til justering af den eksisterende lovgivning Forslag til justering af lovgivningen Følgende forslag til justering af den eksisterende lovgivning er fremkommet ved undersøgelsen: Nr. Forslag til justeringer af lovgivningen 1 Tydeliggørelse af at der ikke er mulighed for reduktion af spildevandsafledningsafgiften ved brug af anlæggene, da reduktion af spildevandsafledningsafgiften er et incitament for flere borgere. 2 Der skal monteres vandmåler på genbrugsvandet og betales spildevandsafledningsafgift. 3 Mere tydelig lovgivning 4 Kommunerne ønsker som myndighed pligt til at anlæggene skal anmeldes til kommune og vandforsyning. 5 Tydeliggørelse af at ejer har pligt til at anvende autoriseret vvs, og at vvs har anmeldepligt (incl. ledningstegning) til kommune og vandforsyning. 6 Tydeliggørelse af om der må/ikke må etableres en udendørs hane samt begrundelse herfor. 7 Hvis kommuner skal have kendskab til alle anlæg, skal der indføres krav om kommunens godkendelse. 8 Klar lovgivning mht. kommunens rolle 9 Der bør ske en udvidelse af mulighederne for at anvende vandet til havevanding, bilvask, vanding af grønne vægge og grønne tage m.m. Kommunerne modtager mange ansøgninger om dispensation fra de nuværende regler med henblik på at sammenkoble regnvandstanke til wc-skyl/vaskemaskiner med andre anvendelsesmuligheder. 10 Der bør ske en udvidelse af mulighederne for at anvende forskellige vandkilder som f.eks. grundvand, drænvand, overfladevand frem for kun opsamlet regnvand. 11 Opblødning af lovgivningen, så offentlige kontorer, plejehjem, skoler, institutioner og lign. kan få anlæggene etableret. 12 Anvendelsen af anlæg bør begrænses/stoppes af hensyn til risikoen for drikkevandskvaliteten/vandforsyningssikkerhed, og da de økonomiske og miljømæssige gevinster er små i forhold til investeringen. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 21

22 Nr. Forslag til justeringer af lovgivningen 13 Lovgivningen bør justeres, så det kun er tilladt at etablere anlæg til regnvandsopsamling til wc-skyl og vaskemaskiner i de områder af landet, hvor der pga. overudnyttelse af grundvandsressourcerne er behov for at reducere forbruget af drikkevand. I store områder af landet er der rigelig grundvand og intet behov for at etablere regnvandsopsamling til anvendelse i boliger mv. Dette fordi, der - uanset regler osv. - er en risiko forbundet ved anvendelsen mht. sammenblanding med vandværksvandet. Vandværkerne er meget utilfredse med, at muligheden eksisterer. 14 Indføre mulighed for at reducere spildevandsafgift ved brug af regnvand til toilet og vaskefaciliteter. Det kunne foregå ved fratagelse fra de første 5 m 3 /per måned. 15 Anlæggene burde kræve tilladelse fra byggesagsmyndigheden i kommunerne og der børe indføres krav til opstilling af tank samt krav om, at anlæggene ikke må være til væsentlige gener for naboer. TABEL 10: FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF EKSISTERENDE LOVGIVNING De hyppigste forslag omhandler ønsker om anmeldelsespligt til kommuner og vandforsyninger samt krav om montering af vandmåler, således at der kan opkræves spildevandsafgift for den vandmængde, der ledes til kloak. Der ud over fremkommer ønsker til at udvide vandkilden til at omfatte andet end opsamlet regnvand samt at udvide anvendelsesmulighederne for det opsamlede regnvand. Nogle kommuner ønsker brugen af anlæggene udfaset eller minimeret, primært på grund af risikoen for sammenkoblinger til og forureninger af drikkevandsforsyningen Forslag til justering af Rørcenter anvisning kommuner har givet forslag til justeringer af den eksisterende Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger". Nr. Forslag til justeringer af lovgivningen 1 Anvisningen er god, men der bør fremgå tydeligt, at der er krav til måling af vandforbruget med henblik på at betale spildevandafledningsafgift. 2 Anvisningen skal rumme flere løsninger i forhold til vandkilder, bygninger og anvendelser (jf nr. 9,10,11 i tabel 10) 3 Mulighed for udendørs hane med krav om aftageligt specielgreb 4 Henvisninger til eventuelle lovkrav. 5 Der skal monteres vandmåler på genbrugsvandet og betales spildevandsafledningsafgift. TABEL 11: FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF EKSISTERENDE RØRCENTER ANVISNING 003 Også her ses et ønske om, at der indføres krav om, at der monteres vandmåler, således at der kan opkræves spildevandsafledningsafgift for det vand, som via anlæggene tilføres kloakken. 5 kommuner oplyser, at de har indført supplerende krav til anlæggene i kommunen. 22 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

23 Nr. 1 2 Supplerende krav til anlæg i kommuner Der skal monteres vandmåler på genbrugsvandet og betales spildevandsafledningsafgift. Kvalitetssikring af anlæg gennem tjeklister 3 Dispensation til aflåste tapsteder, så det kun er viceværten, der har adgang. 4 Brintoverilte tilsætning og UV-lys 5 En kommune oplyser, at de via deres hjemmeside opfordrer alle til at søge om tilladelse hos kommunen og vandforsyningen til at etablere anlæg til genanvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask og anmelder allerede eksisterende anlæg til både kommune og vandforsyning. TABEL 12: SUPPLERENDE KRAV TIL EKSISTERENDE LOVGIVNING OG ANVISNINGER I KOMMUNER Svarene om de supplerende krav er ikke entydige, og enkelte er svære at forstå meningen af Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Kommunerne er i undersøgelsen blevet bedt om at sætte kryds ud for en række svarmuligheder omkring, hvilke fordele og ulemper de ser ved anlæggene. Kommunerne har kunnet angive flere svarmuligheder ved spørgsmål om deres syn på de væsentligste fordele og ulemper Fordele ved anlæggene Som væsentligste fordele ser kommunerne, at anlæggene giver mulighed for at spare på drikkevandet og grundvandet. Dernæst anser kommunerne, at anlæggene har fordele i forhold til klimatilpasning og LAR-løsninger (LAR: Lokal Afledning af Regnvand). Kommunerne anser ikke elementer som blødere vand, færre kalkudfældninger eller besparelser på forbrugernes vandregninger som de væsentligste fordele ved anlæggene. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 23

24 FIGUR 5: KOMMUNERNES SAMLEDE SVAR VEDR. FORDELE VED ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER. Der fremkommer ikke andre, konkrete fordele i svarene fra de kommuner, der svarer andre fordele Ulemper ved anlæggene Kommunernes opfattelse af anlæggenes væsentligste ulemper drejer sig om, at anlæggene udgør en risiko for forurening af drikkevandet, og at anlæggene er komplicerede og svære at vedligeholde. 10 kommuner mener ikke, at der er ulemper ved anlæggene. Af disse 10 kommuner, har 4 kommuner kendskab til anlæg i kommunen. 24 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

25 FIGUR 6: KOMMUNERNES SAMLEDE SVAR VEDR. ULEMPER VED ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGN- VAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER. Af andre ulemper nævnes følgende af kommunerne: Nr. Øvrige ulemper 1 Ressourcebelastning for myndigheder, idet anlæggene kræver ekstra tilladelser og evt. tilsyn 2 Risiko for at vvs ere ikke lever op til kravene vedr. anlæggenes tekniske udførsel, og at anlæggene dermed udgør en risiko for forurening af drikkevandet. 3 I perioder vil der ikke være nok overfladevand til at dække vandbehovet. 4 Der er urealistiske forventninger til den miljømæssige gevinst. 5 Mindre bidrag til spildevandsrensning 6 Risiko for fejltilslutninger i boliger og problemer med opkrævning af spildevandstaksten - der vil skulle regnvandsmåler på anlægget, da det stadig renses på kommunens renseanlæg. 7 Tvivlsom samfundsøkonomi 8 Ikke økonomisk rentabelt 9 Spildevandsforsyningen har betalt for at borgerne frakobler sit regnvand. Ved at anvende det til vask og toiletskyl sendes det tilbage i kloakken, hvorved der så skal sættes en måler på toilet og vaskemaskine for at måle, hvor meget regnvand der så kommer den vej ud. Lidt bøvlet 8 Reduceret grundvandsdannelse i nogle områder er en ulempe - andre steder (i bymidte) er det irrelevant. TABEL 13: ANDRE ULEMPER VED ANLÆGGENE, ANGIVET AF KOMMUNER Brug af regnvandsanlæg i Danmark 25

26 4. Svar fra forsyninger Som led i undersøgelsen er der udsendt spørgeskemaer til 10 forsyningsselskaber i Danmark med henblik på at undersøge deres viden om og holdning til anlæg til opsamling af regnvand til wc-skyl og tøjvask. 7 af forsyningsselskaberne har besvaret spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 70. Forsyninger, som har besvaret spørgeskema KE A/S Aarhus Vand Aalborg Forsyning Esbjerg Forsyning Nordvand Trefor Vandcenter Syd TABEL 14: VANDFORSYNINGER SOM HAR BESVARET SPØRGESKEMA OM ERFARINGSOPSAMLING VEDR. ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER 4.1 Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Forsyningerne har kendskab til antal anlæg i størrelsesordenen fra 0 til 57 inden for deres forsyningsområde. Samlet set har disse forsyninger kendskab til 109 anlæg. Forsyning Antal anlæg Forsyning A 31 Forsyning B 6 Forsyning C 0 Forsyning D 4 Forsyning E 4 Forsyning F 57 Forsyning G 7 Total 109 TABEL 15: FORSYNINGERNES KENDSKAB TIL ANTAL ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC- SKYL OG VASKEMASKINER Ved sammenligning mellem det oplyste antal anlæg fra forsyningerne med det oplyste antal anlæg fra de tilsvarende kommuner, kan det oplyste antal anlæg variere en del, hvilket tyder på, at forsyninger og kommuner sjældent har kendskab til samme antal anlæg i kommunen hhv. forsyningsområdet. 26 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

27 Antal anlæg kendt hos forsyning Antal anlæg kendt hos kommune (3 af 4 ubesvarede kommuner) 7 Ubesvaret TABEL 16: SAMMENLIGNING MELLEM FORSYNINGERS OG KOMMUNERNES KENDSKAB TIL ANTAL AN- LÆG INDEN FOR SAMME GEOGRAFISKE OMRÅDE. Forsyningerne har primært kendskab til anlæg, som er etableret i etagehuse til boligformål samt parcelhuse, rækkehuse m.v. Dvs. ud af det samlede antal er 88 % af anlæggene anvendt i bygninger til boligformål. Antal anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. Antal anlæg i kontorbyggeri Antal anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Antal anlæg i andre typer bygninger Total 19 17% Antal i forsyningsområde med max. antal 7 6% 77 71% % Antal i forsyningsområde med min. antal (>0) TABEL 17: FORDELING AF ANTAL ANLÆG I TYPER AF BYGGERI Forsyningerne oplyser, at de har kendskab til anlæg, der er placeret i følgende andre typer bygninger: Genbrugsplads Butikker Anlæg til vask af busser Kombineret værksted, lager og kontor Brug af regnvandsanlæg i Danmark 27

28 Anvendes kun til wc-skyl i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til wc-skyl i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Ved ikke Anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. Anlæg i Kontorbyggeri Anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Anlæg i andre typer af bygninger 2 (0/1) 1 3 (-/3) 2 (-/2) 0 4 (-/4) 6 (-/6) (-/5) (1/2) 0 57 (-/57) 0 9 (-/9) (1/4) 2 (-/2) 5 (-/5) 3 (-/3) TABEL 18: ANTAL ANLÆG OPGJORT I FORHOLD TIL ANVENDELSE I FORSKELLIGE TYPER BYGGERI. TALLENE I TABELLEN UDGØR: TOTAL ANTAL (MIN. ANTAL I FORSYNINGSOMRÅDER/MAKS. ANTAL I FORSYNINGSOMRÅDE) Til spørgsmålet om, hvorvidt forsyningerne har en formodning om, at der findes anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner i forsyningsområdet, som de ikke kender til, svarer 4 forsyninger ja, og 3 forsyninger svarer ved ikke. Ingen forsyninger svarer, at de formoder, at der ikke findes anlæg, de ikke kender til. FIGUR 7: FORDELING AF SVAR PÅ SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT FORSYNINGERNE HAR FORMODNING OM, AT DER FINDES ANLÆG I FORSYNINGSOMRÅDET, SOM DE IKKE KENDER TIL. Kendskabet til anlæggene hos forsyningerne opstår hyppigst i forbindelse med etablering af anlæg i eksisterende byggeri, primært etagehuse og parcelhuse, rækkehuse m.v. Der er dog kun angivet besvarelse om, i hvilken forbindelse forsyningen har fået kenskab til anlæggene for 47 ud af de samlet set 109 anlæg, forsyningerne har kendskab til. Ved sammenligning med kommunernes besvarelse tyder undersøgelsens resultater på, at kommunerne primært opnår kendskab til anlæggene ved nybyggeri, mens forsyningerne primært opnår kendskab til anlæggene i eksisterende byggeri. Forskellene i svarene indikerer, at der særligt i for- 28 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

29 bindelse med nybyggeri ikke formidles viden fra kommunerne til forsyningerne om anlæggene, og at kommunerne enten ikke kender til eller registrerer anlæg i eksisterende byggeri. Projekttype Nybyggeri af parcelhuse, rækkehuse m.v. Nybyggeri af kontorbyggeri Nybyggeri af etagehuse til boligformål m.v. Nybyggeri af andre typer bygninger Etablering i eksisterende parcelhuse, rækkehuse m.v. Etablering i eksisterende kontorbyggeri Etablering i eksisterende etagehuse til boligformål m.v. Etablering i andre eksisterende typer bygninger Total Antal sager TABEL 19: ANTAL PROJEKTTYPER HVOR FORSYNINGERNE FÅR KENDSKAB TIL ANLÆG TIL REGN- VANDSOPSAMLING TIL WC-SKYL OG TØJVASK Tilsyn med anlæggene 6 ud af 7 forsyninger svarer, at de ikke fører tilsyn med anlæggene. 1 forsyning svarer, at de fører tilsyn med anlæggene, og at disse tilsyn udføres årligt for alle anlæg af vandforsyningen. Denne forsyning har i tilsynet alene fokus på tilbagestrømningssikringen på ejendommens jordledning ved indgang i ejendommen (ved vandmåler) med henblik på at sikre, at der ikke opstår en drikkevandsforurening fra ejendommen ved tilbagestrømning til forsyningens ledninger. Dvs. generelt må det forventes, at der ikke føres tilsyn med anlæggene af hverken kommuner eller forsyninger, og at der kun i enkelte forsyninger eller kommuner er indført en særlig tilsynspraksis Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Til spørgsmålet om, hvor vidt forsyningerne har erfaring med anlæggenes tekniske tilstand ved udførelse i forhold til Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger" svarer 4 forsyninger, at de ikke har erfaring, mens 3 forsyninger svarer, at de har erfaring. De 3 forsyningers erfaringer om anlæggenets tekniske tilstand ved udførsel (1. tilsyn) ses i tabel forsyninger har observeret anlæg, der ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen, mens 2 forsyninger har observeret, at anlæggene ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen. Antal anlæg der ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen Antal anlæg der ved 1. tilsyn ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen Total antal i forsyningsområdet Forsyning A Forsyning D Forsyning F TABEL 20: ANTAL ANLÆG DER VED UDFØRSEL ER UDFØRT HHV. IKKE UDFØRT I OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN Brug af regnvandsanlæg i Danmark 29

30 På baggrund af forsyningernes samlede observationer er halvdelen af anlæggene udført korrekt i forbindelse med 1. tilsyn ved anlæggets etablering, mens halvdelen ikke er udført korrekt. I tabel 21 ses en oversigt over de fejltyper, forsyningerne har oplyst i forbindelse med anlæggenes etablering. I tabellen angiver et X, at en forsyning har angivet denne fejltype. Dvs. ved 2 X har 2 forsyninger oplyst om fejltypen. Fejltype Filter på tilløbsledning Beroliget indløb til regnvandstank Regnvandstank Svømmende indsugning med filter til pumpen Sugeledning Selvansugende pumpe Kontraventil (kan være monteret i pumpen) Vandlås på overløb fra tank Automatisk styreenhed Magnetventil på vandforsyningsledning Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring (type AA eller AB) Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter Vandmåler på vandforsyningsledning Vandmåler på lokalt tryksystem (regnvandsledning) Kontraventil Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA Vandmåler på den enkelte bolig Tilbagestrømningssikring i forbindelse med vandmåler Aftapningsventil Nedløbsbrønd Installation for midlertidig forsyning med direkte drikkevand (ved service på anlægget) Anført observeret x x x xx xx xx x xx xx x TABEL 21: FEJLTYPER OBSERVERET AF FORSYNINGERNE VED ANLÆGGENES ETABLERING. 1 X= SVAR FRA 1 FORSYNING. De 4 forsyninger angiver følgende svar på spørgsmålet om, hvilke typer fejl eller mangler, de hyppigst ser på nye anlæg: Manglende BA-ventil ved hovedmåler. Kun BA-ventil og vandmåler synes. Ser ikke mange fejl, da der ikke føres tilsyn af forsyningen ved udførelsen af regnvandsanlægget. Dårlig viden om anlæggets udførelse og vedligeholdelseskrav m.m. Manglende underrettelse til vand- og spildeforsyningerne samt kommunens byggesagsafdelinger. Manglende TBS Ventil (BA) efter hovedvandmåler Driftserfaringer Ved spørgsmål, om forsyningerne har erfaringer med anlæggenes drift, svarer 6 forsyninger nej, mens kun 1 forsyning svarer ja. 30 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

31 Denne ene forsyning oplyser, at de har erfaringer med 0 anlæg, som er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen og med 7 anlæg, der ikke er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen. Denne forsyning har erfaringer med følgende fejltyper fra anlæg efter ibrugtagning ved drift og vedligeholdelse: Fejltype Filter på tilløbsledning Beroliget indløb til regnvandstank Regnvandstank Svømmende indsugning med filter til pumpen Sugeledning Selvansugende pumpe Kontraventil (kan være monteret i pumpen) Vandlås på overløb fra tank Automatisk styreenhed Magnetventil på vandforsyningsledning Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring (type AA eller AB) Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter Vandmåler på vandforsyningsledning Vandmåler på lokalt tryksystem (regnvandsledning) Kontraventil Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA Vandmåler på den enkelte bolig Tilbagestrømningssikring i forbindelse med vandmåler Aftapningsventil Nedløbsbrønd Installation for midlertidig forsyning med direkte drikkevand (ved service på anlægget) Anført observeret x x x x x x x TABEL 22: OBSERVEREDE FEJLTYPER EFTER IBRUGTAGNING AF ANLÆG Forsyningen oplyser, at de hyppigst ser følgende fejl ved anlæggene efter ibrugtagning: Ingen sikring ved vandstikket Manglende skiltning 4 forsyninger oplyser, at de har hørt om/oplevet driftsgener ved anlæggene. De øvrige 3 forsyninger oplyser, at de ikke har hørt om/oplevet driftsgener. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 31

32 Antal svar Lugtgener ved toiletter 1 Misfarvning af vand i toiletter 1 Høje anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger 1 Misfarvning af tøj 1 Andre gener, angiv hvilke: 2 Defekt automatisk vandpåfyldning til regnvandsanlægget. Lugtgener hvor genbrug af gråt spildevand blev anvendt sammen med regnvand til toiletskyl. TABEL 23: OPLYSNINGER FRA FORSYNINGERNE OM DRIFTSGENER VED ANLÆGGENE Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen oplyser 1 forsyning, at de i perioden årligt har gennemført tilsyn på 30 regnvandsanlæg i kommunen. Forsyningen har ikke registreret tilsynene og dermed antal af observerede fejl og mangler, men de oplyser, at de i denne periode har konstateret forurening af drikkevandsinstallationer på grund af direkte forbindelse mellem regnvandsledninger og drikkevandsledninger i flere ejendomme. Årsagen er typisk, at når regnvandstanken er tom, regnvandspumpen defekt og filtre tilstoppet, etableres der fast forbindelse mellem drikkevandsinstallationen og regnvandsinstallationen uden tilbagestrømningssikring. Fejlkoblingerne er permanente, indtil forsyningen ved det årlige tilsyn har konstateret fejlen og forlangt forholdene bragt i orden. Desuden har forsyningen observeret neddykkede drikkevandsslanger i regnvandstanken flere steder. De neddykkede drikkevandsslanger etableres af beboerne selv, fordi de føler sig generet af støj, når regnvandstanken fyldes med drikkevand via luftgab (når regnvandsmængderne er mindre end forbruget). Spædevandsledningen er typisk uden korrekt tilbagestrømningssikring og er ofte udført med almindeling haveslange. I et enkelt tilfælde har forsyningen konstateret E.coli i vandinstallationen i en større beboelsesejendom. Der blev udsted kogeanbefaling til 92 lejligheder, en blomsterhandel, en frisør, en restaurant og en bankfilial. Frisøren var begejstret over tiltaget, da han længe havde taget drikkevand med hjemmefra, fordi vandet i ejendommen smagte mærkeligt. Der blev ikke observeret sygdomstilfælde i relation til hændelsen. En anden, mindre vandforsyning, som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, oplyser, at de i et enkelt tilfælde har observeret forurening af forsyningsledningen på en villavej på grund af et regnvandsanlæg. Regnvandsanlægget var etableret i en privat beboelsesejendom (villa), og var udført af ejeren selv. Anlægget var ikke udført i henhold til forskrifterne, og der var monteret en pumpe på regnvandsanlægget med højere tryk end i vandforsyningsledningerne. Desuden var der direkte sammenkobling mellem regnvandsanlæg og drikkevandsinstallationen. Som tilbagestrømningssikring ved drikkevandsinstallationens påfyldning til regnvandsanlægget var etableret en kontraventil (kravet er luftgab), som ikke længere var funktionel. Desuden var der ikke monteret nogen form for tilbagestrømningssikring ved vandmåler ved jordledningens indgang til ejendommen. Forureningen blev opdaget, da naboerne klagede til vandforsyningen over dårlig lugt og smag af vandet. Der blev ikke konstateret sygdomstilfælde i forbindelse med hændelsen Incitamenter til at anvende anlæggene 2 forsyninger oplyser, at de har kendskab til forbrugernes incitamenter for etablering af anlæggene, og at de har fået oplyst de i tabel 24 anførte incitamenter: 32 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

33 Incitamenter Antal forsyninger Antal anlæg Økonomisk besparelse på køb af drikkevand 1 2 Bæredygtighed i byggeri Mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand 1 Miljøhensyn 1 2 Krav fra myndigheder Krav fra ejendomsselskab 1 Krav fra grundejer Krav fra lejer Krav fra lokalplan Mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægget 1 Andre incitamenter TABEL 24: INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANLÆG (ANTAL FORSYNINGER, DER HAR SAT KRYDS UD FOR SVARMULIGHEDEN, SAMT KENDTE INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANTAL ANLÆG) 1 forsyning oplyser, at de giver økonomiske tilskud på kr. til at etablere anlæg til opsamling af regnvand til wc-skyl og tøjvask i enfamiliehuse. Årsagen er, at de for at mindske indvindingen af grundvand, ønsker at støtte villaejere økonomisk, hvis de vil lave et regnvandsanlæg. Samme forsyning oplyser endvidere, at ejere af ejendomme med regnvandsanlæg får en fritagelse af 50 % af afledningsafgiften af det vand, der tilføres regnvandsanlægget, dog får ejere af en-familiehuse med regnvandsanlæg 100 % fritagelse for afledningsafgift for den mængde vand, der ledes til kloak fra regnvandsanlægget. Forsyningerne er blevet spurgt, om de har sammenlignet forbrugstallene for ejendommenes hovedmålere før og efter opsætning af anlæg til regnvandsopsamling i de forskellige typer af byggeri, og om de i givet fald har observeret, hvor meget drikkevandsforbruget er faldet efter opsætning af anlæg til regnvandsopsamling. Alle 5 forsyninger svarer, at de ikke har fortaget sådanne sammenligninger af forbrugstallene i de ejendomme, hvor der er blevet installeret anlæg til regnvandsopsamling. 1 forsyning har som led i denne erfaringsopsamling foretaget en opgørelse af de indberettede vandforbrug til forsyningen med henblik på at udarbejde en oversigt over ændringerne i vandforbrug som følge af etablering af anlæg til regnvandsopsamling til wc-skyl og tøjvask i de enkelte ejendomme. Forsyningen har i alt kendskab til 6 anlæg i forsyningsområdet, heraf er 2 anlæg så nye, at forsyningen endnu ikke har forbrugstal, som kan indgå i opgørelsen. For de øvrige 4 anlæg har forsyningen opgjort følgende: Anlæg nr. Bygningens formål Mindsket forbrug af drikkevand efter etablering af regnvandsanlæg % af ejendommens samlede vandforbrug, der er erstattet af opsamlet regnvand 1 Erhverv 902 m3/år 35% 2 Kommunal forvaltning 503 m3/år 28% 3 Kommunal forvaltning 58 m3/år 8% 4 Erhverv (nedlagt) 497 m3/år 27% TABEL 25: OPLYSNINGER OM VANDBESPARELSER VED BRUG AF REGNVANDSANLÆG Brug af regnvandsanlæg i Danmark 33

34 På lige fod med kommunerne svarer forsyningerne, at de ikke har observeret forringelser af drikkevandskvaliteten i vandforsyningen på grund af anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner Forsyningers krav til anlæggene 3 ud af 6 forsyninger oplyser, at de har indført supplerende krav eller anbefalinger til anlæggene. Disse krav og anbefalinger er: Forsyningen skal have kendskab til anlæggene Der skal opsættes måler for regnvandsmængden, og der skal betales fuldt spildevandsbidrag for mængden. Krav om at rørcenteret-anvisning 015 (Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. Rørcenter-anvisning 015 /8/) er overholdt, samt at rørcenteret-anvisning 003 følges. Forsyningerne kan kun stille disse krav, hvor de er ude for at etablere nye målere eller ved et tilfælde opdager det. Hvis kommunen bliver underrettet om nye regnvandsanlæg af borgerne, får de det ikke videregivet til vandforsyningerne Erfaringer med lovgivningen om anlæggene 2 ud af 6 forsyninger svarer, at de har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og rørcenter anvisning i forhold til forståelse, uhensigtsmæssigheder i forhold til formålet m.m. 3 forsyninger har ingen forslag eller ønsker til justering af den eksisterende lovgivning, mens 3 forsyninger tilsammen foreslår følgende justeringer: VVS-installatørerne bør have et kursus for at måtte installere disse anlæg, da deres nuværende kendskab til anlæggene ikke er tilfredsstillende. Anlæggende bør ved lov kontrolleres af enten vandforsyningen eller kommunen for at minimere risikoen for en drikkevandsforurening fra sådanne anlæg, og desuden skal der være krav om måling af den afledte spildevandsmængde fra anlæggene. Anlæg skal også anmeldes til vandforsyningen Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Forsyningerne er i undersøgelsen blevet bedt om at sætte kryds ud for en række svarmuligheder om, hvilke fordele og ulemper de ser ved anlæggene. Forsyningerne har kunnet angive flere svarmuligheder for hhv. fordele og ulemper. 34 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

35 Fordele ved anlæggene FIGUR 8: FORSYNINGERNES OPFATTELSE AF VÆSENTLIGSTE FORDELE VED ANLÆGGENE En forsyning oplyser, at de også ser en anden fordel ved anlæggene: Mindre belastning på kloakker under hårde regnskyl i områder med fællessystemer Ulemper ved anlæggene Forsyningerne har en meget ens opfattelse af anlæggenes væsentligste ulemper, idet alle 6 respondenter svarer, at anlæggene udgør risici for forurening af drikkevandet, og at anlæggene er komplicerede og svære at vedligeholde. 2 forsyninger angiver der ud over, at de mener, der er for lidt regnvand til at dække behovet hos forbrugerne. FIGUR 9: FORSYNINGERNES OPFATTELSE AF VÆSENTLIGSTE ULEMPER VED ANLÆGGENE. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 35

36 5. Svar fra brugere Flere ejere og brugere af anlæggene har ikke ønsket at udtale sig om anlæggene, da de ikke mener at have nok kendskab til anlæggene og deres funktion. Ved henvendelse til ejere af anlæg, som er etableret i større byggerier f.eks. i undervisningsfaciliteter er det viceværten, som kontaktes, og også her er der mødt en vis tvivl om anlægget og dets drift og særligt incitamenterne til at etablere anlæggene. Der er derfor kun gennemført 2 fulde interviews med brugere. I begge tilfælde er det i byggerier, som anvendes eller ejes af virksomheder, som beskæftiger sig med tekniske anlæg, og derfor ser anlæg til regnvandsopsamling til wc-skyl og toiletter som værende en mulighed for at opbygge egne kompetencer omkring disse typer anlæg i forretningsmæssig øjemed. Hos begge virksomheder er anlæggene designet og/eller udført af virksomhederne selv, og det opsamlede regnvand anvendes kun til wc-skyl. Den ene virksomhed har endnu ikke opnået de store driftserfaringer, mens den anden virksomhed har anvendt anlægget i 2½ år. I denne virksomhed (kontorbyggeri) opsamles ca m 3 vand årligt. Opsamlingen sker via en ca m 2 tagflade, hvorfra vandet ledes til 3 opsamlingsbrønde. Herfra pumpes vandet til ejendommen, hvori det kun anvendes til wc-skyl. Det samlede forbrug til wc-skyl udgør ca m 3 /år, og der sker derfor en tilførsel af drikkevand på ca m 3 /år. Dette svarer til, at ca. 72 % af vandforbruget til wc-skyl dækkes af opsamlet regnvand. I forhold til ejendommens samlede vandforbrug udgør den opsamlede regnvandsmængde ca. 25 %. På grund af regnvandsopsamlingen opnår virksomheden en årlig besparelse på køb af drikkevand på ca kr. De årlige vedligeholdelsesomkostninger anslås til ca kr. Herved får anlægget en tilbagebetalingstid på ca. 15 år. Begge respondenter har oplyst, at de har oplevet komplikationer i forbindelse med kommunernes sagsbehandling, og at de oplever, at kommunerne er famlende over for lovgivningen på området. I begge tilfælde har der været ansøgt om dispensationer i forhold til lovgivningen/anvisningen på området. 36 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

37 6. Svar fra leverandører 3 leverandører af regnvandsanlæg i Danmark er blevet kontaktet i forbindelse med denne erfaringsopsamling med henblik på primært at indhente oplysninger om antal solgte anlæg. 2 leverandører har ikke besvaret henvendelsen trods rykkere. 1 leverandør oplyser et salg på 12 anlæg i Samlet set giver besvarelserne ikke noget reelt overblik over salg af anlæg i Danmark. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 37

38 7. Diskussion om regnvandsanlæg Da denne erfaringsopsamling giver sparsomme oplysninger om vandbesparelser og driftsøkonomi fra anlæggenes ejere/brugere, foretages i dette kapitel en diskussion om regnvandsanlæggenes økonomiske og miljømæssige forhold baseret på generelle og gennemsnitlige betragtninger. Da der ikke foretages målinger af vandforbruget til henholdsvis tøjvask og wc-skyl i Danmark, kendes det præcise tal for vandforbrug hertil ikke. DANVA, KE (HOFOR) og DONG oplyser lidt forskellige skøn over fordelingen af vandforbruget til henholdsvis wc-skyl (20-27 %) og tøjvask (13-15 %). I det følgende estimeres vandforbruget til wc-skyl til 25 % og til tøjvask til 15 % af vandforbruget i husholdninger. Ifølge DANVA /9/ var det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning 108 liter pr. person pr. døgn i Dette svarer til et årligt forbrug på ca. 39,4 m 3 /prs. 25 % heraf udgør 9,8 m 3 /prs/år til wcskyl, og 15 % udgør 5,9 m 3 /prs/år til tøjvask i vaskemaskiner. FIGUR 10: VANDFORBRUGETS FORDELING I HUSHOLDNINGER IFØLGE DONG. KILDE: BRUG.ASPX 38 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

39 FIGUR 11: VANDFORBRUGETS FORDELING I HUSHOLDNINGER IFØLGE HOFOR /10/. Den gennemsnitlige vandpris i 2011 var 58,36 kr. pr. m 3, heraf udgjorde prisen for drikkevand 20,44 kr. og prisen for afdeling af spildevand 37,92 kr. /9/. Ved antagelsen af, at der er nok opsamlet regnvand til at dække hele vandforbruget til wc-skyl og tøjvask i husholdningen, kan den maksimale økonomiske besparelse beregnes se tabel 26. Den største besparelse opstår, når der ikke afregnes for vandafledning for den vandmængde, der erstattes af opsamlet regnvand. Der kan således max. spares 40 % af den samlede vandregning, hvis hele vandforbruget erstattes af opsamlet regnvand til wc-skyl og tøjvask, og der ikke betales afledningsafgift for det anvendte regnvand. Hvis det alene er forbruget af drikkevand, der spares ved anvendelse af regnvandsanlægget, kan der maksimalt opnås en besparelse på 14 % af vandregningen. Formål Vandforbrug Max. besparelse pr. person Max besparelse pr. gennemsnitsfamilie (2,15 person) M3/prs/år Inkl. afledningsafgift Excl. afledningsafgift Inkl. afledningsafgift Excl. afledningsafgift Wc-skyl 9,8 kr. 572 kr. 200 kr kr. 431 Tøjvask 5,9 kr. 344 kr. 121 kr. 740 kr. 259 Total kr. 916 kr. 321 kr kr. 690 TABEL 26: ØKONOMISK BESPARELSE PÅ KØB AF DRIKKEVAND OG EVT. VANDAFLEDNING VED ANVEN- DELSE AF REGNVANDSANLÆG FOR HENHOLDSVIS EN PERSON OG EN GENNEMSNITSFAMILIE MED 2,15 PERSONER. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 39

40 Prisen for etablering af regnvandsanlæg varierer afhængigt af anlæggets udformning, placering og kapacitet. Ifølge leverandøren Nyrup Plasts prisblad kan prisen for et komplet regnvandsanlæg til husholdninger variere fra ca kr. Bolius (www.bolius.dk) oplyser, at prisen for regnvandsanlæg ligger på kr. Hvis der regnes med en anlægspris på kr. vil dette for en gennemsnitsfamilie svare til en afskrivningsperiode på ca. 13 år, hvis der ikke betales afledningsafgift, og på ca. 36 år, hvis der betales afledningsafgift, og det alene er vandprisen, der spares. Det er derfor vanskeligt at argumentere for en økonomisk fordel ved anvendelse af regnvandsanlæg i husholdninger i lyset af disse gennemsnitsbetragtninger. Der kan dog forekomme særlige forhold i forhold til vandpriser, tilskudsordninger m.m., som kan øge de økonomiske incitamenter for at etablere regnvandsanlæg i boliger. Hos den forsyning, som yder et tilskud på kr. til anlæg af regnvandsanlæg og fritager villaejere for afledningsafgiften for det vand, der fra regnvandsanlægget tilføres kloakken, har villaejerne en tilbagebetalingstid på ca. 12 år. Årsagen til en afskrivningstid svarende stort set til gennemsnittet trods et tilskud på kr. er, at vandprisen her er lavere end gennemsnittet. Da såvel vandpriser, vandforbrug og ikke mindst anlægsomkostninger kan variere en del landet over, bør boligejere altså først og fremmest kende sit vandforbrug, lokale vand- og afledningstakster, eventuelle tilskudsordninger samt anlægsudgifter for at beregne, om det økonomisk set kan betale sig at etablere et regnvandsanlæg. Ud over selve anlægsprisen må påregnes løbende vedligeholdelsesomkostninger til udskiftning af filtre etc. Ifølge leverandører af regnvandsanlæg kan regnvand erstatte % af vandforbruget i husholdninger og op til % af vandforbruget i kontorbyggeri og institutioner. I lyset af, at det alene er wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner, opsamlet regnvand må anvendes til, virker disse opgørelser meget positive, men der vil være forskelle i vandforbrug i enkeltejendomme og dermed også en variation i mulige besparelsesprocenter. Desuden vil vandforbruget i relation til nedbørsmængder og dermed opsamlede regnvandsmængder også have en betydning for besparelsespotentialet. I denne erfaringsopsamling er der oplyst mængdemæssige vandbesparelser på 8-40 % i bygninger, der anvendes til kontorer og erhverv, jf. tabel 25. I lyset af klimaudfordringerne kan regnvandsanlæg have den fordel, at de opsamler regnvand under regn hændelser, og derved tilbageholder den del af regnen, der falder på ejendommens tagareal og tilbageholder dette i regnperioden. Efterfølgende ledes regnmængden løbende til kloak ved anvendelse af vandmængden til wc-skyl og tøjvask. Hermed har regnvandsanlæg en forsinkelseseffekt på kloaksystemerne, men de reducerer ikke den samlede belastning på kloakkerne. Hvis udbredelsen af regnvandsanlæg skal øges i Danmark, bør incitamenterne til at investere i anlæggene ses i lyset af klimaudfordringerne og ikke kun i lyset af sparet drikkevand/grundvand. Risikoen i anlæggene udgøres af den komplekse teknik, anlæggene kræver for at være funktionsdygtige og sikkerhedsmæssigt i orden. Særligt risikoen for drikkevandskvaliteten i ejendommens vandinstallationer samt vandforsyningssystemerne bør ikke underkendes. De i denne erfaringsopsamling observerede fejlkoblinger og drikkevandsforureninger bevidner, at regnvandsanlæggene udgør en reel risiko for drikkevandskvaliteten, som i værste fald kan ende med en sygdomsfremkaldende forurening i større og mindre områder af vandforsyningernes distributionssystemer. Risikoen kan formentligt mindskes, hvis regnvandsanlæggene etableres og drives i mere centrale/kvartervise løsninger af professionelle frem for de nuværende løsninger i enkeltvise, private ejendomme. 40 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

41 8. Opsummering På baggrund af erfaringsopsamlingen vedr. anlæg til opsamling af regnvand til brug i wc-skyl og vaskemaskiner kan følgende opsummeres: Kommuner og forsyningers kendskab til anlæggene tyder på, at disse anlæg kun i begrænset omfang etableres, og at der er forholdsvis mange kommuner, der ikke har kendskab til at der er sådanne anlæg i kommunen. Hovedparten af anlæggene er etableret i bygninger til boligformål og anvendes primært til wcskyl. Der føres stort set ikke tilsyn med anlæggene, og det har været vanskeligt at indhente erfaringer om anlæggenes drifts og vedligeholdelse hos både kommuner, forsyninger og ejere af anlæggene. Kun 1 forsyning fører årlige tilsyn og har herved erfaret flere observationer af fejlkoblinger med drikkevandsinstallationen på regnvandsanlæg. Incitamenter for at etablere anlæggene er hovedsageligt i forhold til miljøhensyn, herunder at reducere forbruget af grundvand/drikkevand. Især kommunerne ser anlæggene som en mulighed i forhold til LAR/klimatilpasning. Der er indkommet oplysninger om to tilfælde af drikkevandsforureninger fra regnvandsanlæg i denne erfaringsopsamling. Den ene forurening omfattede alene en større beboelsesejendom med erhverv og blev ikke spredt til forsyningsnettet. Den anden gav anledning til lokal forurening af forsyningsnettet på en villavej. Der har ikke været observeret sygdomstilfælde i forbindelse med disse hændelser. Der er fremkommet få ønsker til justering af lovgivningen på området og disse omhandler hovedsageligt et ønske om krav om mængdemålinger for at kunne opkræve afledningsafgift for de opsamlede, afledte regnvandsmængder, pligt til at anmelde alle anlæg til både kommune og vandforsyning samt at kunne udvide anlæggenes anvendelsesmuligheder, herunder udvide vandkilderne til anlæggene. Der opleves forholdsvis få ulemper ved brug af anlæggene hos kommunerne, mens forsyningerne har oplevet flere ulemper. Mange respondenter oplyser, at de anser anlæggene som teknisk vanskelige, og at der derfor hersker en stor uvished hos såvel ejere, vvs ere, kommuner og forsyninger om anlæggenes teknik. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 41

42 Referencer /1/ Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten , Øget sikkerhed - Større ressourcebevidsthed - Bedre teknologi, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, December /2/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr 1024 af 31/10/2011, Miljøministeriet. /3/ Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10), BEK nr 810 af 28/06/2010, Økonomi- og Erhvervsministeriet /4/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 1. udgave, juli /5/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 2. udgave, juli /6/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 3. udgave, december /7/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 4. udgave, september /8/ Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer, Rørcenter-anvisning 015, Rørcentret, Oktober /9/ Vand i tal, DANVA benchmarking 2012 procesbenchmarking og statistik. DANVA, /10/ Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet, KE A/S, Brug af regnvandsanlæg i Danmark

43 Bilag 1: Opsamling fra tilsyn med 23 anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i parcelhuse Brug af regnvandsanlæg i Danmark 43

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere