Brug af regnvandsanlæg. Erfaringsopsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af regnvandsanlæg. Erfaringsopsamling"

Transkript

1 Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling 2014

2 Titel: Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling Redaktion: Rambøll Annette Raben Marianne Marcher Juhl Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2014 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning og konklusion... 6 Summary and Conclusion Indledning Metode Spørgeskemaundersøgelse Interviews af ejere/brugere af regnvandsanlæg Kontakt til leverandøre af regnvandsanlæg Svar fra kommuner Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Tilsyn med anlæggene Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Driftserfaringer Incitamenter til at anvende anlæggene Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Forslag til justering af Rørcenter anvisning Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Svar fra forsyninger Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Tilsyn med anlæggene Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Driftserfaringer Incitamenter til at anvende anlæggene Forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Svar fra brugere Svar fra leverandører Diskussion om regnvandsanlæg Opsummering Referencer Bilag 1: Bilag 2: Opsamling fra tilsyn med 23 anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i parcelhuse Eksempel på supplerende krav fra kommune til dokumentation for el-arbejde, jord- og kloakarbejde samt projektering i forbindelse med etablering af anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i parcelhuse Brug af regnvandsanlæg i Danmark 3

4 4 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

5 Forord Siden 2001 har det i Danmark været muligt at anvende opsamlet regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner i husholdninger. Som led i Miljøministeriets Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten, , har Naturstyrelsen og HOFOR i 2012 iværksat en erfaringsopsamling på reglerne fra 2001 vedrørende anvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. I denne rapport beskrives resultaterne af erfaringsopsamlingen. Erfaringsopsamlingen er udført af Rambøll Danmark A/S i efteråret Projektet er løbende blevet drøftet med en projektgruppe med følgende medlemmer: Henrik Borg Kristensen, Naturstyrelsen Maj-Britt Bøgeløv Poulsen, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Søren Lind, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Mariann Brun, Aarhus Vand Endvidere har projektet været fulgt af en følgegruppe med følgende deltagere ud over projektgruppen: Jens Andersen, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Kim Zambrano, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Raymond Skaarup, Tårnby Forsyning Arne Hansen, Frederikssund Forsyning Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Inger Bergmann, Naturstyrelsen Carl-Emil Larsen, DANVA (Dansk Vand og spildevandsforening) Pernille Weile, FVD (Foreningen af vandværker i Danmark) Morten Løber, Dansk Industri Helene Hansen, Sundhedsstyrelsen Lin Krarup, Fødevarer og Landbrug Brug af regnvandsanlæg i Danmark 5

6 Sammenfatning og konklusion Siden 2001 har det i Danmark været muligt at anvende opsamlet regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner i husholdninger. Opsamlingen af erfaringer med brug af regnvand til wcskyl og tøjvask i vaskemaskiner i Danmark bygger på indsamling af erfaringer om disse anlæg fra anlæggenes primære interessenter: Alle kommuner i Danmark Udvalgte vandforsyninger Ejere/brugere af regnvandsanlæg Leverandører af regnvandsanlæg Erfaringsopsamlingen er sket via spørgeskemaundersøgelser til alle kommuner i Danmark og 10 udvalgte vandforsyninger. I spørgeskemaundersøgelsen har kommuner og vandforsyninger oplyst kontaktoplysninger på ejere/brugere af regnvandsanlæg i de bygninger, hvor kommuner og/eller vandforsyninger har kendskab til, at regnvandsanlæggene er etableret. På baggrund af disse kontaktoplysninger er brugere/ejere af regnvandsanlæg interviewet telefonisk om deres erfaringer med brug af anlæggene. Desuden er leverandører af regnvandsanlæg blevet kontaktet med henblik på at indhente oplysninger om antal solgte regnvandsanlæg i Danmark. På baggrund af erfaringsopsamlingen vedr. anlæg til opsamling af regnvand til brug i wc-skyl og vaskemaskiner kan følgende konklusioner sammenfattes: Kommuner og forsyningers kendskab til anlæggene tyder på, at disse anlæg kun i begrænset omfang etableres, og at der er forholdsvis mange kommuner, der ikke har kendskab til, at der er sådanne anlæg i kommunen. Hovedparten af anlæggene er etableret i bygninger til boligformål og anvendes primært til wcskyl. Der føres stort set ikke tilsyn med anlæggene, og det har været vanskeligt at indhente erfaringer om anlæggenes drifts og vedligeholdelse hos både kommuner, forsyninger og ejere af anlæggene. Kun 1 forsyning fører årlige tilsyn og har herved erfaret flere observationer af fejlkoblinger med drikkevandsinstallationen på regnvandsanlæg. Incitamenter for at etablere anlæggene er hovedsageligt i forhold til miljøhensyn, herunder at reducere forbruget af grundvand/drikkevand. Især kommunerne ser anlæggene som en mulighed i forhold til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) og klimatilpasning. Der er indkommet oplysninger om to tilfælde af drikkevandsforureninger fra regnvandsanlæg i denne erfaringsopsamling. Den ene forurening omfattede alene en større beboelsesejendom med erhverv og blev ikke spredt til forsyningsnettet. Den anden gav anledning til lokal forurening af forsyningsnettet på en villavej. Der har ikke været observeret sygdomstilfælde i forbindelse med disse hændelser. Der er fremkommet få ønsker til justering af lovgivningen på området, og disse omhandler hovedsageligt et ønske om krav om mængdemålinger for at kunne opkræve afledningsafgift for de opsamlede, afledte regnvandsmængder, pligt til at anmelde alle anlæg til både kommune og 6 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

7 vandforsyning samt at kunne udvide anlæggenes anvendelsesmuligheder, herunder udvide typen af vandkilder til anlæggene, så andet end regnvand opsamlet fra tage kan anvendes. Der opleves forholdsvis få ulemper ved brug af anlæggene hos kommunerne, mens forsyningerne har oplevet flere ulemper. Mange respondenter oplyser, at de anser anlæggene som teknisk vanskelige, og at der derfor hersker en stor uvished hos såvel ejere, VVS ere, kommuner og forsyninger om anlæggenes teknik. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 7

8 Summary and Conclusion In the future the Danish groundwater resources available for drinking water production are expected to decrease whereas the precipitation will increase. One way to overcome this future challenge would be to produce part of the drinking water directly from rainwater instead of groundwater. Rainwater harvesting, covering the collection and use of rainwater for domestic purposes such as washing machines and toilet flushing is considered a promising way for such supplementary water production. The Danish Nature Agency has asked Rambøll to gather available experience and to evaluate the potential of using rainwater harvesting in Denmark. Based on surveys and telephone interviews with 98 Danish municipalities, 10 Drinking water companies and 2 owners/users as well as 1 supplies of rainwater harvesting installations the following can be concluded: Overall the numbers of plants seems to be limited and many municipalities are not aware of rainwater harvesting being established within the municipality. Rainwater harvesting are mostly installed in residential buildings and are mainly providing water for toilet flushing. Regularly supervision of the installations is not common, why information on operation and maintenance is very limited and not easy assessable. Only one water company conducted regular supervision and here it was revealed that on several locations were the drinking water installation mistakenly connected to the rain harvesting plant. The main motivation for rainwater harvesting is the environmental aspect such as reducing the amount of groundwater used for drinking water production. Moreover, the municipalities consider rainwater harvesting as an effective tools towards climate adaptation. Two cases of drinking water contamination occurring in connection with rainwater harvesting installations have been reported. In one case contamination was restricted to a large residential building and did not contaminate the distribution net for drinking water. In the other case, local contamination of the distribution network, affecting neighbourhood households, was observed. Sickness following these two cases of contamination was not reported. In the survey the municipalities and drinking water companies were requested to provide suggestions for adjustments of the current regulation of rain harvesting plants. Only a few proposals were given: o Mandatory rainwater measurements to enable to impose the discharge fees for sewage water originating from rainwater. o On establishment shall all rain harvesting installations be reported to the municipalities and drinking water companies o Larger flexibility in extending the water sources to the rain harvesting plan. The general knowledge about the technical details of the plants is limited as many stakeholders (owners, plumber s, municipalities as well as water companies) find them technically complex. The municipalities in comparison to the water companies have experienced fewer problems in the operation of the rainwater harvesting installations. 8 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

9 1. Indledning I Miljøministeriets Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten, , er der ved indsatsområde 2, Gennemtænkt vandplanlægning, anført, at det er nødvendigt med systematisk og klog planlægning, så grundvandet anvendes fornuftigt, herunder at brug af regnvand er en mulighed, og at der derfor er behov for mere viden om besparelser ved brug af regnvand /1/. I "Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten" er der opstillet syv indsatsområder til at forbedre drikkevandskvaliteten i perioden : 1. Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer 2. Gennemtænkt vandplanlægning 3. Mere sikker drikkevandsforsyning 4. Systematisk kommunalt tilsyn 5. Mere borgerinddragelse på vandområdet 6. Udvikling af vandteknologier 7. Offensiv regulering I den forbindelse er der i handlingsplanen vedtaget et initiativ om at iværksætte en erfaringsopsamling på reglerne fra 2001 vedrørende anvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. Denne rapport beskriver erfaringsopsamlingen vedr. opsamling af regnvand til brug til wc-skyl og tøjvask i Danmark og den hertil hørende lovgivning. I henhold til Bygningsreglementet kapitel 8.4.1, stk. 8 /2/ skal regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendes til wc og vaskemaskiner i boliger og boliglignende bebyggelser, udformes i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 4 /3/. I bygningsreglementet henvises desuden til Rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, som siden 2001 har været justeret og pt. foreligger i 4. udgave: 1. udgave, juli 2000 /4/ 2. udgave, juli 2002 /5/ 3. udgave, december 2009 /6/ 4. udgave fra september 2012 /7/ Anvisningen beskriver lovgivning og myndighedsbehandling vedr. anlæggene, samt hvordan anlæggene skal udføres og vedligeholdes. Erfaringsopsamlingen i denne rapport omhandler hele perioden fra , hvor anlæggene har været tilladt i boliger, og hvor de enkelte anlæg derfor må antages at være udført i henhold til den udgave af Rørcenter-anvisning 003, der har været gældende på tidspunktet for anlæggets etablering. Erfaringsopsamlingen er foretaget i november-december 2012, og erfaringerne er indsamlet fra følgende respondenter: Alle kommuner i Danmark Udvalgte vandforsyninger Brug af regnvandsanlæg i Danmark 9

10 Brugere af regnvandsanlæg Leverandører af regnvandsanlæg I denne rapport benævnes anlæg til opsamling af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner som anlæg og regnvandsanlæg. Princippet i regnvandsanlæg er, at det regnvand, der falder på taget på en ejendoms bygninger, opsamles i en tank frem for at blive ledt til kloak. Det opsamlede regnvand anvendes i et separat system til wc-skyl og /eller tøjvask i vaskemaskiner i boligen. Da mængden af opsamlet regnvand afhænger af vejret, vil der være perioder, hvor der ikke er opsamlet regnvand nok til at dække husholdningens forbrug af vand til wc-skyl og/eller tøjvask. Anlægget skal derfor være indrettet med mulighed for at anvende drikkevand fra vandforsyningen frem for opsamlet regnvand til formålene. Af hensyn til den kvalitetsmæssige forskel mellem opsamlet regnvand og drikkevand er det vigtigt, at der ikke er direkte kobling mellem drikkevandsinstallationen og regnvandsinstallationen i bygningen, da en direkte kobling udgør mulighed for sammenblanding og dermed forurening af drikkevandet i ejendommes vandinstallationer. I værste tilfælde kan en direkte sammenkobling udgøre en risiko for, at forureningen af drikkevandet spreder sig via vandforsyningsledningerne fra en til flere ejendomme i vandforsyningens forsyningsområde. Det er derfor vigtigt, at denne risiko håndteres korrekt i regnvandsanlæggene, hvilket betyder, at der skal være et såkaldt luftgab ved den del af installationen, hvor drikkevand efterfyldes til regnvandsanlægget, at anlægget i øvrigt er udført efter forskrifterne, og at der er installeret en passende tilbagestrømningssikring ved ejendommens vandmåler. Figur 1 og 2 viser eksempler på regnvandsanlæg i boliger. FIGUR 1: SKITSE AF REGNVANDSANLÆG MED REGNVANDSTANK I KÆLDER. (KILDE: /7/ FIGUR 4.1.) 10 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

11 FIGUR 2: SKITSE AF REGNVANDSANLÆG MED NEDGRAVET REGNVANDSTANK. (KILDE: /7/, FIGUR 4.2.) Brug af regnvandsanlæg i Danmark 11

12 2. Metode Til at indsamle erfaringer om regnvandsanlæg i Danmark er der til kommuner og udvalgte vandforsyninger udsendt et spørgeskema. Som en del af spørgeskemaet har kommuner og udvalgte vandforsyninger kunnet give kontaktoplysninger på ejere af regnvandsanlæg i henholdsvis kommunen og forsyningsområdet. På baggrund af disse kontaktoplysninger er der foretaget telefonisk interviews med udvalgte ejere/brugere af anlæggene. Desuden er leverandører/sælgere af regnvandsanlæg blevet kontaktet med henblik på at undersøge omfanget af solgte anlæg i Danmark. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse Mandag den 12. november 2012 er der udsendt spørgeskemaer til 10 forsyninger og alle landets 98 kommuner via Rambølls SurveyXact-system. Svarfristen på spørgeskemaerne var fastsat til fredag d. 23. november, men blev efterfølgende udskudt til onsdag d. 28. november. Respondenterne har således haft 13 arbejdsdage til besvarelsen. Spørgeskemaerne til de 2 respondentgrupper var stort set ens bortset fra de emner, som særligt vedrører kommunernes myndighedsrolle og forsyningernes muligheder for at følge vandforbruget på de enkelte ejendomme via forbrugernes aflæsninger af vandmålere. Spørgeskemaerne omhandler følgende emner: Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Tilsyn med anlæggene Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Driftserfaringer Incitamenter til at anvende anlæggene Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Desuden er respondenterne blevet bedt om at udfylde kontaktoplysninger for en eller flere ejere/brugere af anlæg i kommunen eller forsyningsområdet med henblik på at foretage interviews af anlæggenes brugere. Anlæggenes brugere er blevet kontaktet telefonisk og er blevet stillet en række spørgsmål, som i høj grad omhandler følgende forhold: Erfaringer med etablering og drift af anlæggene Incitamenter til at etablere og anvende anlæggene Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene 2.2 Interviews af ejere/brugere af regnvandsanlæg I forbindelse med svar på spørgeskemaundersøgelsen har både kommuner og forsyninger oplyst kontaktoplysninger på ejere eller brugere af anlæg til opsamling af regnvand til brug til wc-skyl og/eller vaskemaskiner. 12 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

13 Rambøll har telefonisk kontaktet 10 af disse ejere/brugere med henblik på at foretage et telefonisk interview om ejernes incitamenter for at etablere anlæg samt deres erfaringer med lovgivning og myndigheder, anlæggenes udførsel, drift og vedligeholdelse. Flere af de kontaktede ejere/brugere havde meget begrænset viden om/erfaring med anlæggene eller ønskede ikke at udtale sig. Der blev derfor kun fuldført 2 interviews i undersøgelsen. 2.3 Kontakt til leverandøre af regnvandsanlæg Rambøll har telefonisk kontaktet 3 leverandører af regnvandsanlæg i Danmark med henblik på primært at indhente oplysninger om salg af regnvandsanlæg i Danmark. Én leverandør har svaret på henvendelsen. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 13

14 3. Svar fra kommuner Af de 98 kommuner er spørgeskemaet besvaret helt af 51 kommuner, delvist af 11 kommuner, og der er der ud over indkommet 2 mails uden om spørgeskemaet med oplysninger om, at kommunen ikke kender til sådanne anlæg. Samlet set har 64 kommuner således responderet på udsendelsen svarende til 65 %. Af de 11 delvist besvarede spørgeskemaer er der suppleret med 3 mails, hvoraf det i 2 oplyses, at kommunen ikke kender til sådanne anlæg, mens der i den sidste oplyses om, at der nok er et anlæg i 2 boligforeninger. Af de 51 hele besvarelser er der suppleret med 1 mail med en brochure om et boligprojekt fra Kommuner som har besvaret spørgeskema Allerød Kommune Hørsholm Kommune Samsø Kommune Assens Kommune Ikast-Brande Kommune Skanderborg Kommune Ballerup Kommune Ishøj Kommune Skive Kommune Brøndby Kommune Kalundborg Kommune Slagelse Kommune Dragør Kommune Kolding Kommune Solrød Kommune Egedal Kommune København Kommune Sorø Kommune Esbjerg Kommune Køge Kommune Stevns Kommune Favrskov Kommune Lejre Kommune Struer Kommune Faxe Kommune Lolland Kommune Svendborg Kommune Frederiksberg Kommune Læsø Kommune Syddjurs Kommune Frederikshavn Kommune Norddjurs Kommune Sønderborg Kommune Furesø Kommune Nordfyns Kommune Varde Kommune Gentofte Kommune Nyborg Kommune Vejen Kommune Gladsaxe Kommune Næstved Kommune Vejle Kommune Glostrup Kommune Odder Kommune Vesthimmerlands Kommune Helsingør Kommune Odsherred Kommune Viborg Kommune Herlev Kommune Rebild Kommune Vordingborg Kommune Herning Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ærø Kommune Holstebro Kommune Ringsted Kommune Aalborg Kommune Hvidovre Kommune Roskilde Kommune Aarhus Kommune Høje-Taastrup Kommune Rødovre Kommune TABEL 1: KOMMUNER SOM HAR BESVARET SPØRGESKEMA OM ERFARINGSOPSAMLING VEDR. ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes 22 kommuner har oplyst, at de har kendskab til anlæg i kommunen. Heraf har 1 kommune kendskab til 300 anlæg, og 1 kommune har til 41 anlæg, mens 9 kommuner kun har kendskab til 1 anlæg. 42 kommuner oplyser, at de ikke har kendskab til anlæg. 14 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

15 Antal anlæg pr. kommune Antal kommuner TABEL 2: OVERSIGT OVER ANTALLET AF KOMMUNER, DER HAR KENDSKAB TIL ANTAL ANLÆG. I de 22 kommuner, som har oplyst, at de kender til anlæg i kommunen, udgør det samlede antal anlæg 385 stk. Af disse 385 anlæg er ca. 44 % etableret i parcelhuse, rækkehuse m.v., mens ca. 49 % er etableret i etagehuse til boligformål m.v. Kun ca. 4 % er etableret i kontorbyggeri, og ca. 3 % er etableret i andre typer bygninger. Antal anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. Antal anlæg i kontor-byggeri Antal anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Antal anlæg i andre typer bygninger Total % 16 4% % 12 3% Antal i kommune med max. antal Antal i kommune med min. antal TABEL 3: FORDELING AF ANTAL ANLÆG I TYPER AF BYGGERI I 285 anlæg anvendes det opsamlede regnvand kun til toiletskyl i hele bygningen. Denne anvendelse sker primært i byggeri til boligformål, dvs. i parcelhuse, rækkehuse m.v. og i etagehuse til boligformål. I 67 anlæg anvendes det opsamlede regnvand både til wc-skyl og vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan. Anvendes kun til wc-skyl i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til wc-skyl i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Ved ikke Anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v Anlæg i kontorbyggeri Anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Anlæg i andre typer af bygninger 3 (1/1) (-/1) 117 (1/115) 4 (1/2) 161 (1/160) 3 (-/1) 1 (-/1) (1/3) (1/25) 12 (-/12) 22 (-/22) 5 (-/5) 10 (2/5) (-/2) TABEL 4: ANTAL ANLÆG OPGJORT I FORHOLD TIL ANVENDELSE I FORSKELLIGE TYPER BYGGERI. TALLENE I TABELLEN UDGØR: TOTAL ANTAL (MIN. ANTAL I KOMMUNER/MAKS. ANTAL I KOMMUNER) Brug af regnvandsanlæg i Danmark 15

16 I den kommune, der har kendskab til 300 anlæg, anvendes de 160 anlæg kun til wc-skyl i etagehuse, 115 anlæg anvendes kun til wc-skyl i parcelhuse og rækkehuse m.v., og 25 anlæg anvendes til både wc-skyl og tøjvask i parcelhuse og rækkehuse m.v. I kommunen med 41 anlæg oplyses det i besvarelsen, at fordelingen i anvendelserne er et bedste skøn. Der er samlet svaret på oplysninger om anvendelse i byggerityper for 363 af de 385 anlæg. Heraf kendes anvendelsen ikke for 10 anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. og for 2 anlæg i andre typer af bygninger. Ved anvendelse af anlæg i andre typer byggeri er der oplyst følgende svar for, hvilke typer af bygninger anlæggene er etableret i: Skoler Sygehusbyggeri (anlægget blev etableret før forbuddet mod at bruge det til sygehuse, og anlægget er aldrig taget i brug). Feriecenter Et forsøgshus vedr. bæredygtighed Gymnasium Undervisningsbygning Kommunernes kendskab til anlæggene opstår oftest i forbindelse med nybyggeri, primært nybyggeri til boligformål. Ingen af kommunerne har fået kendskab til anlæg i eksisterende kontorbyggeri eller eksisterende etagehuse til boligformål. Projekttype Antal sager Nybyggeri af parcelhuse, rækkehuse m.v. 145 Nybyggeri af kontorbyggeri 3 Nybyggeri af etagehuse til boligformål m.v. 161 Nybyggeri af andre typer bygninger 4 Etablering i eksisterende parcelhuse, rækkehuse m.v. 11 Etablering i eksisterende kontorbyggeri 0 Etablering i eksisterende etagehuse til boligformål m.v. 0 Etablering i andre eksisterende typer bygninger 2 Total 326 TABEL 5: ANTAL PROJEKTTYPER HVOR KOMMUNERNE FÅR KENDSKAB TIL ANLÆG TIL REGNVANDS- OPSAMLING TIL WC-SKYL OG TØJVASK. Til spørgsmålet om, hvor vidt kommunerne har en formodning om, at der findes anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner i kommunen, som kommunen ikke kender til, fordeler de 58 svar sig næsten ligeligt mellem ja, nej og ved ikke. 16 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

17 23 16 Nej Ja Ved ikke 19 FIGUR 3: FORDELING AF SVAR PÅ SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT KOMMUNERNE HAR FORMODNING OM, AT DER FINDES ANLÆG I KOMMUNEN, SOM DE IKKE KENDER TIL Tilsyn med anlæggene Til spørgsmålet, om kommunerne fører tilsyn med anlæggene, svarer alle respondenterne - bortset fra én - nej til, at der føres tilsyn. Dvs. der føres generelt ikke tilsyn med anlæggene. Den ene kommune, som svarer, at der føres tilsyn, fører årligt tilsyn med et anlæg i nybyggeri af andre typer bygninger. Tilsynet sker ved, at et laboratorium udtager og analyserer vandprøver fra anlæggene 4 gange årligt. Denne kommune oplyser kun kendskab til ét anlæg i kommunen Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Der er i spørgeskemaet indbygget spørgsmål om anlæggenes tekniske tilstand ved henholdsvis udførsel og den efterfølgende drift. Til spørgsmål om, hvor vidt kommunerne har erfaring med anlæggenes tekniske tilstand ved udførelse i forhold til Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger", svarer 52 kommuner, at de ikke har erfaring, mens 4 kommuner svarer, at de har erfaring. De 4 kommuners erfaringer om anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel (1. tilsyn) ses i tabel 6. 2 kommuner har observeret anlæg, der ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen, mens 2 kommuner har observeret, at anlæggene ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen. Den ene kommune, som har observeret, at der er fejl på anlæggene ved deres udførsel, oplyser, at de har observeret fejl omkring vandmåler på vandforsyningsledningen. Den anden kommune har oplyst at have 300 anlæg i kommunen. Ved 1. tilsyn har kommunen observeret 6 anlæg, der er udført i overensstemmelse med anvisningen, mens kommunen har observeret 19 anlæg, der ved 1. tilsyn ikke var udført i overensstemmelse med anvisningen. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 17

18 Antal anlæg der ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen Antal anlæg der ved 1. tilsyn ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen Total antal i kommunen Antal anlæg med fejl på komponent i anlæg Vandmåler på Aftapningsventil vandforsyningsledning Kommune A x Kommune B * * Kommune C Kommune D TABEL 6: ANTAL ANLÆG DER VED UDFØRSEL ER UDFØRT HHV. IKKE UDFØRT I OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN SAMT OPLYSTE FEJLTYPER PÅ ANLÆGGENE. * KOMMUNEN HAR SAT KRYDS VED SAMTLIGE SVARMULIGHEDER MED HENVISNING TIL FREMSENDT EKSTRAMATERIALE. De 4 kommuner angiver følgende svar på spørgsmålet om, hvilke typer fejl eller mangler de hyppigst ser på nye anlæg: Mangler mærkning af ledninger Ingen fejl Ingen fejl Ved ikke En kommune har fremsendt kommunens rapportering af tilsyn fra 26 husstande i forbindelse med etablering af parcelhuse med opsamling af regnvand via tag og faskiner til brug til wc-skyl og vaskemaskiner. I rapporteringen herfra fremgår, at der ved anlæggene er identificeret flere typer af fejl og mangler, heraf er dog kun anført 3 typer fejl, som relateres til anvisningen (003): Placering af sandfang før regnvandsfilter Tanke er ikke med beroliget indløb Tanke mangler overløb, eller overløb har ikke skimmer-effekt Kommunes afrapportering fra tilsynene i de 26 husstande ses i bilag Driftserfaringer Til spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål om kommunernes erfaring med anlæg efter de er taget i drift, svarer kun 3 kommuner, at de har erfaring med anlæggenes tekniske vedligeholdelsestilstand efter ibrugtagning i forhold til Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger". 53 kommuner svarer, at de ikke har erfaring med anlæggenes tekniske vedligeholdelsestilstand efter ibrugtagning. Antal anlæg der er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen Antal anlæg der ikke er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen Total antal i kommunen Antal anlæg med fejl på komponent i anlæg Kommune B Alle svarmuligheder * Kommune C Kommune D TABEL 7: ANTAL ANLÆG DER EFTER I DRIFTSSÆTNING ER VEDLIGEHOLDT HHV. IKKE VEDLIGEHOLDT I OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN SAMT OPLYSTE FEJLTYPER PÅ ANLÆGGENE. * KOMMUNEN HAR SAT KRYDS VED SAMTLIGE SVARMULIGHEDER MED HENVISNING TIL FREMSENDT EKSTRAMATERIALE. De 3 kommuner angiver følgende svar på spørgsmålet om, hvilke typer fejl eller mangler de hyppigst ser på anlæg efter ibrugtagning: 18 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

19 Ved ikke Ingen Vi har ikke set fejl på anlægget 53 kommuner oplyser, at de ikke har oplevet eller kender til driftsgener ved anlæggene. 3 kommuner svarer, at de har oplevet eller kender til driftsgener ved anlæggene. Driftsgenerne oplyses til at være misfarvning af vand i toiletter, høje anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger samt støj fra anlægget. Under feltet andre gener anfører en kommune, at de kender til problemer med tilstopning af TBS-ventiler ved måler og ved afgrening til spædevand før tanken. Antal svar Misfarvning af vand i toiletter 2 Høje anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger 2 Støj fra anlægget 1 Andre gener, angiv hvilke: 1 Problemer med tilstopning af TBS-ventiler ved måler og ved afgrening til spædevand før tanken. TABEL 8: ANTAL KOMMUNER, SOM HAR OPLEVET EN ELLER FLERE DRIFTSGENER VED ANLÆGGENE Incitamenter til at anvende anlæggene Kommunerne oplyser, at de i nogle sager har kendskab til forbrugernes incitamenter for etablering af anlæggene, og at de har fået oplyst følgende incitamenter: Incitamenter Antal kommuner Antal anlæg Økonomisk besparelse på køb af drikkevand Bæredygtighed i byggeri Mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand Miljøhensyn Krav fra myndigheder 1 0 Krav fra ejendomsselskab 0 0 Krav fra grundejer 2 0 Krav fra lejer 0 0 Krav fra lokalplan 3 0 Mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægget 2 0 Andre incitamenter 3 6 TABEL 9: INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANLÆG (ANTAL KOMMUNER, DER HAR SAT KRYDS UD FOR SVARMULIGHEDEN, SAMT KENDTE INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANTAL ANLÆG) Brug af regnvandsanlæg i Danmark 19

20 Andre incitamenter Mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægget Antal anlæg Antal kommuner Krav fra lokalplan Krav fra lejer Krav fra grundejer Krav fra ejendomsselskab Krav fra myndigheder Miljøhensyn Mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand Bæredygtighed i byggeri Økonomisk besparelse på køb af drikkevand FIGUR 4: FORDELING AF SAMLEDE ANTAL SVAR FOR KOMMUNERNES KENDSKAB TIL INCITAMENTER TIL AT ETABLERE ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER. Af ovenstående tabel og graf ses, at for de anlæg, hvor kommunerne har kendskab til incitamenter for at etablere anlæggene, er det først og fremmest den økonomiske besparelse, der er vigtigste incitament. Her ud over er bæredygtighed, mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand, miljøhensyn samt andre incitamenter tilsvarende incitamenter. Der imod ses, at krav fra myndigheder, grundejer, lejer og lokalplaner samt mulighed for at opnå økonomisk støtte ikke er incitamenter, der er kendskab til i kommunerne. Ingen kommuner har kendskab til, at krav fra ejendomsselskab eller krav fra lejer er incitamenter. 20 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

21 3.1.6 Kommuners/forsyningers krav til anlæggene Kun 4 kommuner oplyser, at de har indarbejdet krav i lokalplaner om etablering af anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner. 48 kommuner svarer, at de ikke har indarbejdet sådanne krav. 1 kommune har fremsendt skemaer, som kommunen har brugt til at sikre dokumentation for, at anlæggene er udført korrekt. Skemaerne har været anvendt over for de firmaer, der har udført arbejder inden for projektering, el-installationer, jord- og kloakarbejder og VVS. Essensen af disse skemaer i relation til regnvandsanlæg se i bilag kommuner svarer, at de ikke har kendskab til, at anlæggene har været årsag til forringelser af drikkevandskvaliteten i vandforsyningen på grund af anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner. Dette svarer til 100 % af de kommuner, som har besvaret spørgsmålet. Der er derfor ingen antydninger i undersøgelsen af, at anlæggene har udgjort en påvirkning af drikkevandskvaliteten uden for ejendommene, hvori anlæggene er etablerede Erfaringer med lovgivningen om anlæggene Med henblik på at undersøge erfaringerne i kommunerne om den eksisterende lovgivning på området er respondenterne blevet spurgt, om de har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og rørcenter anvisning i forhold til forståelse, uhensigtsmæssigheder i forhold til formålet m.m. 46 kommuner svarer, at de ikke har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og anvisning. 8 kommuner har angivet, at de har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og anvisning. 11 kommuner har givet forslag til justering af den eksisterende lovgivning Forslag til justering af lovgivningen Følgende forslag til justering af den eksisterende lovgivning er fremkommet ved undersøgelsen: Nr. Forslag til justeringer af lovgivningen 1 Tydeliggørelse af at der ikke er mulighed for reduktion af spildevandsafledningsafgiften ved brug af anlæggene, da reduktion af spildevandsafledningsafgiften er et incitament for flere borgere. 2 Der skal monteres vandmåler på genbrugsvandet og betales spildevandsafledningsafgift. 3 Mere tydelig lovgivning 4 Kommunerne ønsker som myndighed pligt til at anlæggene skal anmeldes til kommune og vandforsyning. 5 Tydeliggørelse af at ejer har pligt til at anvende autoriseret vvs, og at vvs har anmeldepligt (incl. ledningstegning) til kommune og vandforsyning. 6 Tydeliggørelse af om der må/ikke må etableres en udendørs hane samt begrundelse herfor. 7 Hvis kommuner skal have kendskab til alle anlæg, skal der indføres krav om kommunens godkendelse. 8 Klar lovgivning mht. kommunens rolle 9 Der bør ske en udvidelse af mulighederne for at anvende vandet til havevanding, bilvask, vanding af grønne vægge og grønne tage m.m. Kommunerne modtager mange ansøgninger om dispensation fra de nuværende regler med henblik på at sammenkoble regnvandstanke til wc-skyl/vaskemaskiner med andre anvendelsesmuligheder. 10 Der bør ske en udvidelse af mulighederne for at anvende forskellige vandkilder som f.eks. grundvand, drænvand, overfladevand frem for kun opsamlet regnvand. 11 Opblødning af lovgivningen, så offentlige kontorer, plejehjem, skoler, institutioner og lign. kan få anlæggene etableret. 12 Anvendelsen af anlæg bør begrænses/stoppes af hensyn til risikoen for drikkevandskvaliteten/vandforsyningssikkerhed, og da de økonomiske og miljømæssige gevinster er små i forhold til investeringen. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 21

22 Nr. Forslag til justeringer af lovgivningen 13 Lovgivningen bør justeres, så det kun er tilladt at etablere anlæg til regnvandsopsamling til wc-skyl og vaskemaskiner i de områder af landet, hvor der pga. overudnyttelse af grundvandsressourcerne er behov for at reducere forbruget af drikkevand. I store områder af landet er der rigelig grundvand og intet behov for at etablere regnvandsopsamling til anvendelse i boliger mv. Dette fordi, der - uanset regler osv. - er en risiko forbundet ved anvendelsen mht. sammenblanding med vandværksvandet. Vandværkerne er meget utilfredse med, at muligheden eksisterer. 14 Indføre mulighed for at reducere spildevandsafgift ved brug af regnvand til toilet og vaskefaciliteter. Det kunne foregå ved fratagelse fra de første 5 m 3 /per måned. 15 Anlæggene burde kræve tilladelse fra byggesagsmyndigheden i kommunerne og der børe indføres krav til opstilling af tank samt krav om, at anlæggene ikke må være til væsentlige gener for naboer. TABEL 10: FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF EKSISTERENDE LOVGIVNING De hyppigste forslag omhandler ønsker om anmeldelsespligt til kommuner og vandforsyninger samt krav om montering af vandmåler, således at der kan opkræves spildevandsafgift for den vandmængde, der ledes til kloak. Der ud over fremkommer ønsker til at udvide vandkilden til at omfatte andet end opsamlet regnvand samt at udvide anvendelsesmulighederne for det opsamlede regnvand. Nogle kommuner ønsker brugen af anlæggene udfaset eller minimeret, primært på grund af risikoen for sammenkoblinger til og forureninger af drikkevandsforsyningen Forslag til justering af Rørcenter anvisning kommuner har givet forslag til justeringer af den eksisterende Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger". Nr. Forslag til justeringer af lovgivningen 1 Anvisningen er god, men der bør fremgå tydeligt, at der er krav til måling af vandforbruget med henblik på at betale spildevandafledningsafgift. 2 Anvisningen skal rumme flere løsninger i forhold til vandkilder, bygninger og anvendelser (jf nr. 9,10,11 i tabel 10) 3 Mulighed for udendørs hane med krav om aftageligt specielgreb 4 Henvisninger til eventuelle lovkrav. 5 Der skal monteres vandmåler på genbrugsvandet og betales spildevandsafledningsafgift. TABEL 11: FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF EKSISTERENDE RØRCENTER ANVISNING 003 Også her ses et ønske om, at der indføres krav om, at der monteres vandmåler, således at der kan opkræves spildevandsafledningsafgift for det vand, som via anlæggene tilføres kloakken. 5 kommuner oplyser, at de har indført supplerende krav til anlæggene i kommunen. 22 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

23 Nr. 1 2 Supplerende krav til anlæg i kommuner Der skal monteres vandmåler på genbrugsvandet og betales spildevandsafledningsafgift. Kvalitetssikring af anlæg gennem tjeklister 3 Dispensation til aflåste tapsteder, så det kun er viceværten, der har adgang. 4 Brintoverilte tilsætning og UV-lys 5 En kommune oplyser, at de via deres hjemmeside opfordrer alle til at søge om tilladelse hos kommunen og vandforsyningen til at etablere anlæg til genanvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask og anmelder allerede eksisterende anlæg til både kommune og vandforsyning. TABEL 12: SUPPLERENDE KRAV TIL EKSISTERENDE LOVGIVNING OG ANVISNINGER I KOMMUNER Svarene om de supplerende krav er ikke entydige, og enkelte er svære at forstå meningen af Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Kommunerne er i undersøgelsen blevet bedt om at sætte kryds ud for en række svarmuligheder omkring, hvilke fordele og ulemper de ser ved anlæggene. Kommunerne har kunnet angive flere svarmuligheder ved spørgsmål om deres syn på de væsentligste fordele og ulemper Fordele ved anlæggene Som væsentligste fordele ser kommunerne, at anlæggene giver mulighed for at spare på drikkevandet og grundvandet. Dernæst anser kommunerne, at anlæggene har fordele i forhold til klimatilpasning og LAR-løsninger (LAR: Lokal Afledning af Regnvand). Kommunerne anser ikke elementer som blødere vand, færre kalkudfældninger eller besparelser på forbrugernes vandregninger som de væsentligste fordele ved anlæggene. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 23

24 FIGUR 5: KOMMUNERNES SAMLEDE SVAR VEDR. FORDELE VED ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER. Der fremkommer ikke andre, konkrete fordele i svarene fra de kommuner, der svarer andre fordele Ulemper ved anlæggene Kommunernes opfattelse af anlæggenes væsentligste ulemper drejer sig om, at anlæggene udgør en risiko for forurening af drikkevandet, og at anlæggene er komplicerede og svære at vedligeholde. 10 kommuner mener ikke, at der er ulemper ved anlæggene. Af disse 10 kommuner, har 4 kommuner kendskab til anlæg i kommunen. 24 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

25 FIGUR 6: KOMMUNERNES SAMLEDE SVAR VEDR. ULEMPER VED ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGN- VAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER. Af andre ulemper nævnes følgende af kommunerne: Nr. Øvrige ulemper 1 Ressourcebelastning for myndigheder, idet anlæggene kræver ekstra tilladelser og evt. tilsyn 2 Risiko for at vvs ere ikke lever op til kravene vedr. anlæggenes tekniske udførsel, og at anlæggene dermed udgør en risiko for forurening af drikkevandet. 3 I perioder vil der ikke være nok overfladevand til at dække vandbehovet. 4 Der er urealistiske forventninger til den miljømæssige gevinst. 5 Mindre bidrag til spildevandsrensning 6 Risiko for fejltilslutninger i boliger og problemer med opkrævning af spildevandstaksten - der vil skulle regnvandsmåler på anlægget, da det stadig renses på kommunens renseanlæg. 7 Tvivlsom samfundsøkonomi 8 Ikke økonomisk rentabelt 9 Spildevandsforsyningen har betalt for at borgerne frakobler sit regnvand. Ved at anvende det til vask og toiletskyl sendes det tilbage i kloakken, hvorved der så skal sættes en måler på toilet og vaskemaskine for at måle, hvor meget regnvand der så kommer den vej ud. Lidt bøvlet 8 Reduceret grundvandsdannelse i nogle områder er en ulempe - andre steder (i bymidte) er det irrelevant. TABEL 13: ANDRE ULEMPER VED ANLÆGGENE, ANGIVET AF KOMMUNER Brug af regnvandsanlæg i Danmark 25

26 4. Svar fra forsyninger Som led i undersøgelsen er der udsendt spørgeskemaer til 10 forsyningsselskaber i Danmark med henblik på at undersøge deres viden om og holdning til anlæg til opsamling af regnvand til wc-skyl og tøjvask. 7 af forsyningsselskaberne har besvaret spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 70. Forsyninger, som har besvaret spørgeskema KE A/S Aarhus Vand Aalborg Forsyning Esbjerg Forsyning Nordvand Trefor Vandcenter Syd TABEL 14: VANDFORSYNINGER SOM HAR BESVARET SPØRGESKEMA OM ERFARINGSOPSAMLING VEDR. ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC-SKYL OG VASKEMASKINER 4.1 Antal etablerede anlæg, herunder i hvilke byggerier anlæggene findes Forsyningerne har kendskab til antal anlæg i størrelsesordenen fra 0 til 57 inden for deres forsyningsområde. Samlet set har disse forsyninger kendskab til 109 anlæg. Forsyning Antal anlæg Forsyning A 31 Forsyning B 6 Forsyning C 0 Forsyning D 4 Forsyning E 4 Forsyning F 57 Forsyning G 7 Total 109 TABEL 15: FORSYNINGERNES KENDSKAB TIL ANTAL ANLÆG TIL OPSAMLING AF REGNVAND TIL WC- SKYL OG VASKEMASKINER Ved sammenligning mellem det oplyste antal anlæg fra forsyningerne med det oplyste antal anlæg fra de tilsvarende kommuner, kan det oplyste antal anlæg variere en del, hvilket tyder på, at forsyninger og kommuner sjældent har kendskab til samme antal anlæg i kommunen hhv. forsyningsområdet. 26 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

27 Antal anlæg kendt hos forsyning Antal anlæg kendt hos kommune (3 af 4 ubesvarede kommuner) 7 Ubesvaret TABEL 16: SAMMENLIGNING MELLEM FORSYNINGERS OG KOMMUNERNES KENDSKAB TIL ANTAL AN- LÆG INDEN FOR SAMME GEOGRAFISKE OMRÅDE. Forsyningerne har primært kendskab til anlæg, som er etableret i etagehuse til boligformål samt parcelhuse, rækkehuse m.v. Dvs. ud af det samlede antal er 88 % af anlæggene anvendt i bygninger til boligformål. Antal anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. Antal anlæg i kontorbyggeri Antal anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Antal anlæg i andre typer bygninger Total 19 17% Antal i forsyningsområde med max. antal 7 6% 77 71% % Antal i forsyningsområde med min. antal (>0) TABEL 17: FORDELING AF ANTAL ANLÆG I TYPER AF BYGGERI Forsyningerne oplyser, at de har kendskab til anlæg, der er placeret i følgende andre typer bygninger: Genbrugsplads Butikker Anlæg til vask af busser Kombineret værksted, lager og kontor Brug af regnvandsanlæg i Danmark 27

28 Anvendes kun til wc-skyl i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til wc-skyl i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes kun til vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i fællesfaciliteter i kælder/stueplan Anvendes både til wc-skyl og vaskemaskiner i hele bygningen inkl. etager over stueplan Ved ikke Anlæg i parcelhuse, rækkehuse m.v. Anlæg i Kontorbyggeri Anlæg i etagehuse til boligformål m.v. Anlæg i andre typer af bygninger 2 (0/1) 1 3 (-/3) 2 (-/2) 0 4 (-/4) 6 (-/6) (-/5) (1/2) 0 57 (-/57) 0 9 (-/9) (1/4) 2 (-/2) 5 (-/5) 3 (-/3) TABEL 18: ANTAL ANLÆG OPGJORT I FORHOLD TIL ANVENDELSE I FORSKELLIGE TYPER BYGGERI. TALLENE I TABELLEN UDGØR: TOTAL ANTAL (MIN. ANTAL I FORSYNINGSOMRÅDER/MAKS. ANTAL I FORSYNINGSOMRÅDE) Til spørgsmålet om, hvorvidt forsyningerne har en formodning om, at der findes anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner i forsyningsområdet, som de ikke kender til, svarer 4 forsyninger ja, og 3 forsyninger svarer ved ikke. Ingen forsyninger svarer, at de formoder, at der ikke findes anlæg, de ikke kender til. FIGUR 7: FORDELING AF SVAR PÅ SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT FORSYNINGERNE HAR FORMODNING OM, AT DER FINDES ANLÆG I FORSYNINGSOMRÅDET, SOM DE IKKE KENDER TIL. Kendskabet til anlæggene hos forsyningerne opstår hyppigst i forbindelse med etablering af anlæg i eksisterende byggeri, primært etagehuse og parcelhuse, rækkehuse m.v. Der er dog kun angivet besvarelse om, i hvilken forbindelse forsyningen har fået kenskab til anlæggene for 47 ud af de samlet set 109 anlæg, forsyningerne har kendskab til. Ved sammenligning med kommunernes besvarelse tyder undersøgelsens resultater på, at kommunerne primært opnår kendskab til anlæggene ved nybyggeri, mens forsyningerne primært opnår kendskab til anlæggene i eksisterende byggeri. Forskellene i svarene indikerer, at der særligt i for- 28 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

29 bindelse med nybyggeri ikke formidles viden fra kommunerne til forsyningerne om anlæggene, og at kommunerne enten ikke kender til eller registrerer anlæg i eksisterende byggeri. Projekttype Nybyggeri af parcelhuse, rækkehuse m.v. Nybyggeri af kontorbyggeri Nybyggeri af etagehuse til boligformål m.v. Nybyggeri af andre typer bygninger Etablering i eksisterende parcelhuse, rækkehuse m.v. Etablering i eksisterende kontorbyggeri Etablering i eksisterende etagehuse til boligformål m.v. Etablering i andre eksisterende typer bygninger Total Antal sager TABEL 19: ANTAL PROJEKTTYPER HVOR FORSYNINGERNE FÅR KENDSKAB TIL ANLÆG TIL REGN- VANDSOPSAMLING TIL WC-SKYL OG TØJVASK Tilsyn med anlæggene 6 ud af 7 forsyninger svarer, at de ikke fører tilsyn med anlæggene. 1 forsyning svarer, at de fører tilsyn med anlæggene, og at disse tilsyn udføres årligt for alle anlæg af vandforsyningen. Denne forsyning har i tilsynet alene fokus på tilbagestrømningssikringen på ejendommens jordledning ved indgang i ejendommen (ved vandmåler) med henblik på at sikre, at der ikke opstår en drikkevandsforurening fra ejendommen ved tilbagestrømning til forsyningens ledninger. Dvs. generelt må det forventes, at der ikke føres tilsyn med anlæggene af hverken kommuner eller forsyninger, og at der kun i enkelte forsyninger eller kommuner er indført en særlig tilsynspraksis Erfaringer med anlæggenes tekniske tilstand ved udførsel og drift Til spørgsmålet om, hvor vidt forsyningerne har erfaring med anlæggenes tekniske tilstand ved udførelse i forhold til Rørcenter anvisning 003, "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger" svarer 4 forsyninger, at de ikke har erfaring, mens 3 forsyninger svarer, at de har erfaring. De 3 forsyningers erfaringer om anlæggenets tekniske tilstand ved udførsel (1. tilsyn) ses i tabel forsyninger har observeret anlæg, der ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen, mens 2 forsyninger har observeret, at anlæggene ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen. Antal anlæg der ved 1. tilsyn er udført i overensstemmelse med anvisningen Antal anlæg der ved 1. tilsyn ikke er udført i overensstemmelse med anvisningen Total antal i forsyningsområdet Forsyning A Forsyning D Forsyning F TABEL 20: ANTAL ANLÆG DER VED UDFØRSEL ER UDFØRT HHV. IKKE UDFØRT I OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN Brug af regnvandsanlæg i Danmark 29

30 På baggrund af forsyningernes samlede observationer er halvdelen af anlæggene udført korrekt i forbindelse med 1. tilsyn ved anlæggets etablering, mens halvdelen ikke er udført korrekt. I tabel 21 ses en oversigt over de fejltyper, forsyningerne har oplyst i forbindelse med anlæggenes etablering. I tabellen angiver et X, at en forsyning har angivet denne fejltype. Dvs. ved 2 X har 2 forsyninger oplyst om fejltypen. Fejltype Filter på tilløbsledning Beroliget indløb til regnvandstank Regnvandstank Svømmende indsugning med filter til pumpen Sugeledning Selvansugende pumpe Kontraventil (kan være monteret i pumpen) Vandlås på overløb fra tank Automatisk styreenhed Magnetventil på vandforsyningsledning Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring (type AA eller AB) Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter Vandmåler på vandforsyningsledning Vandmåler på lokalt tryksystem (regnvandsledning) Kontraventil Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA Vandmåler på den enkelte bolig Tilbagestrømningssikring i forbindelse med vandmåler Aftapningsventil Nedløbsbrønd Installation for midlertidig forsyning med direkte drikkevand (ved service på anlægget) Anført observeret x x x xx xx xx x xx xx x TABEL 21: FEJLTYPER OBSERVERET AF FORSYNINGERNE VED ANLÆGGENES ETABLERING. 1 X= SVAR FRA 1 FORSYNING. De 4 forsyninger angiver følgende svar på spørgsmålet om, hvilke typer fejl eller mangler, de hyppigst ser på nye anlæg: Manglende BA-ventil ved hovedmåler. Kun BA-ventil og vandmåler synes. Ser ikke mange fejl, da der ikke føres tilsyn af forsyningen ved udførelsen af regnvandsanlægget. Dårlig viden om anlæggets udførelse og vedligeholdelseskrav m.m. Manglende underrettelse til vand- og spildeforsyningerne samt kommunens byggesagsafdelinger. Manglende TBS Ventil (BA) efter hovedvandmåler Driftserfaringer Ved spørgsmål, om forsyningerne har erfaringer med anlæggenes drift, svarer 6 forsyninger nej, mens kun 1 forsyning svarer ja. 30 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

31 Denne ene forsyning oplyser, at de har erfaringer med 0 anlæg, som er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen og med 7 anlæg, der ikke er vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen. Denne forsyning har erfaringer med følgende fejltyper fra anlæg efter ibrugtagning ved drift og vedligeholdelse: Fejltype Filter på tilløbsledning Beroliget indløb til regnvandstank Regnvandstank Svømmende indsugning med filter til pumpen Sugeledning Selvansugende pumpe Kontraventil (kan være monteret i pumpen) Vandlås på overløb fra tank Automatisk styreenhed Magnetventil på vandforsyningsledning Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring (type AA eller AB) Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter Vandmåler på vandforsyningsledning Vandmåler på lokalt tryksystem (regnvandsledning) Kontraventil Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA Vandmåler på den enkelte bolig Tilbagestrømningssikring i forbindelse med vandmåler Aftapningsventil Nedløbsbrønd Installation for midlertidig forsyning med direkte drikkevand (ved service på anlægget) Anført observeret x x x x x x x TABEL 22: OBSERVEREDE FEJLTYPER EFTER IBRUGTAGNING AF ANLÆG Forsyningen oplyser, at de hyppigst ser følgende fejl ved anlæggene efter ibrugtagning: Ingen sikring ved vandstikket Manglende skiltning 4 forsyninger oplyser, at de har hørt om/oplevet driftsgener ved anlæggene. De øvrige 3 forsyninger oplyser, at de ikke har hørt om/oplevet driftsgener. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 31

32 Antal svar Lugtgener ved toiletter 1 Misfarvning af vand i toiletter 1 Høje anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger 1 Misfarvning af tøj 1 Andre gener, angiv hvilke: 2 Defekt automatisk vandpåfyldning til regnvandsanlægget. Lugtgener hvor genbrug af gråt spildevand blev anvendt sammen med regnvand til toiletskyl. TABEL 23: OPLYSNINGER FRA FORSYNINGERNE OM DRIFTSGENER VED ANLÆGGENE Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen oplyser 1 forsyning, at de i perioden årligt har gennemført tilsyn på 30 regnvandsanlæg i kommunen. Forsyningen har ikke registreret tilsynene og dermed antal af observerede fejl og mangler, men de oplyser, at de i denne periode har konstateret forurening af drikkevandsinstallationer på grund af direkte forbindelse mellem regnvandsledninger og drikkevandsledninger i flere ejendomme. Årsagen er typisk, at når regnvandstanken er tom, regnvandspumpen defekt og filtre tilstoppet, etableres der fast forbindelse mellem drikkevandsinstallationen og regnvandsinstallationen uden tilbagestrømningssikring. Fejlkoblingerne er permanente, indtil forsyningen ved det årlige tilsyn har konstateret fejlen og forlangt forholdene bragt i orden. Desuden har forsyningen observeret neddykkede drikkevandsslanger i regnvandstanken flere steder. De neddykkede drikkevandsslanger etableres af beboerne selv, fordi de føler sig generet af støj, når regnvandstanken fyldes med drikkevand via luftgab (når regnvandsmængderne er mindre end forbruget). Spædevandsledningen er typisk uden korrekt tilbagestrømningssikring og er ofte udført med almindeling haveslange. I et enkelt tilfælde har forsyningen konstateret E.coli i vandinstallationen i en større beboelsesejendom. Der blev udsted kogeanbefaling til 92 lejligheder, en blomsterhandel, en frisør, en restaurant og en bankfilial. Frisøren var begejstret over tiltaget, da han længe havde taget drikkevand med hjemmefra, fordi vandet i ejendommen smagte mærkeligt. Der blev ikke observeret sygdomstilfælde i relation til hændelsen. En anden, mindre vandforsyning, som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, oplyser, at de i et enkelt tilfælde har observeret forurening af forsyningsledningen på en villavej på grund af et regnvandsanlæg. Regnvandsanlægget var etableret i en privat beboelsesejendom (villa), og var udført af ejeren selv. Anlægget var ikke udført i henhold til forskrifterne, og der var monteret en pumpe på regnvandsanlægget med højere tryk end i vandforsyningsledningerne. Desuden var der direkte sammenkobling mellem regnvandsanlæg og drikkevandsinstallationen. Som tilbagestrømningssikring ved drikkevandsinstallationens påfyldning til regnvandsanlægget var etableret en kontraventil (kravet er luftgab), som ikke længere var funktionel. Desuden var der ikke monteret nogen form for tilbagestrømningssikring ved vandmåler ved jordledningens indgang til ejendommen. Forureningen blev opdaget, da naboerne klagede til vandforsyningen over dårlig lugt og smag af vandet. Der blev ikke konstateret sygdomstilfælde i forbindelse med hændelsen Incitamenter til at anvende anlæggene 2 forsyninger oplyser, at de har kendskab til forbrugernes incitamenter for etablering af anlæggene, og at de har fået oplyst de i tabel 24 anførte incitamenter: 32 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

33 Incitamenter Antal forsyninger Antal anlæg Økonomisk besparelse på køb af drikkevand 1 2 Bæredygtighed i byggeri Mindske ressourcebelastningen på grundvand/drikkevand 1 Miljøhensyn 1 2 Krav fra myndigheder Krav fra ejendomsselskab 1 Krav fra grundejer Krav fra lejer Krav fra lokalplan Mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægget 1 Andre incitamenter TABEL 24: INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANLÆG (ANTAL FORSYNINGER, DER HAR SAT KRYDS UD FOR SVARMULIGHEDEN, SAMT KENDTE INCITAMENTER FOR ETABLERING AF ANTAL ANLÆG) 1 forsyning oplyser, at de giver økonomiske tilskud på kr. til at etablere anlæg til opsamling af regnvand til wc-skyl og tøjvask i enfamiliehuse. Årsagen er, at de for at mindske indvindingen af grundvand, ønsker at støtte villaejere økonomisk, hvis de vil lave et regnvandsanlæg. Samme forsyning oplyser endvidere, at ejere af ejendomme med regnvandsanlæg får en fritagelse af 50 % af afledningsafgiften af det vand, der tilføres regnvandsanlægget, dog får ejere af en-familiehuse med regnvandsanlæg 100 % fritagelse for afledningsafgift for den mængde vand, der ledes til kloak fra regnvandsanlægget. Forsyningerne er blevet spurgt, om de har sammenlignet forbrugstallene for ejendommenes hovedmålere før og efter opsætning af anlæg til regnvandsopsamling i de forskellige typer af byggeri, og om de i givet fald har observeret, hvor meget drikkevandsforbruget er faldet efter opsætning af anlæg til regnvandsopsamling. Alle 5 forsyninger svarer, at de ikke har fortaget sådanne sammenligninger af forbrugstallene i de ejendomme, hvor der er blevet installeret anlæg til regnvandsopsamling. 1 forsyning har som led i denne erfaringsopsamling foretaget en opgørelse af de indberettede vandforbrug til forsyningen med henblik på at udarbejde en oversigt over ændringerne i vandforbrug som følge af etablering af anlæg til regnvandsopsamling til wc-skyl og tøjvask i de enkelte ejendomme. Forsyningen har i alt kendskab til 6 anlæg i forsyningsområdet, heraf er 2 anlæg så nye, at forsyningen endnu ikke har forbrugstal, som kan indgå i opgørelsen. For de øvrige 4 anlæg har forsyningen opgjort følgende: Anlæg nr. Bygningens formål Mindsket forbrug af drikkevand efter etablering af regnvandsanlæg % af ejendommens samlede vandforbrug, der er erstattet af opsamlet regnvand 1 Erhverv 902 m3/år 35% 2 Kommunal forvaltning 503 m3/år 28% 3 Kommunal forvaltning 58 m3/år 8% 4 Erhverv (nedlagt) 497 m3/år 27% TABEL 25: OPLYSNINGER OM VANDBESPARELSER VED BRUG AF REGNVANDSANLÆG Brug af regnvandsanlæg i Danmark 33

34 På lige fod med kommunerne svarer forsyningerne, at de ikke har observeret forringelser af drikkevandskvaliteten i vandforsyningen på grund af anlæg til brug af regnvand til wc-skyl og/eller vaskemaskiner Forsyningers krav til anlæggene 3 ud af 6 forsyninger oplyser, at de har indført supplerende krav eller anbefalinger til anlæggene. Disse krav og anbefalinger er: Forsyningen skal have kendskab til anlæggene Der skal opsættes måler for regnvandsmængden, og der skal betales fuldt spildevandsbidrag for mængden. Krav om at rørcenteret-anvisning 015 (Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. Rørcenter-anvisning 015 /8/) er overholdt, samt at rørcenteret-anvisning 003 følges. Forsyningerne kan kun stille disse krav, hvor de er ude for at etablere nye målere eller ved et tilfælde opdager det. Hvis kommunen bliver underrettet om nye regnvandsanlæg af borgerne, får de det ikke videregivet til vandforsyningerne Erfaringer med lovgivningen om anlæggene 2 ud af 6 forsyninger svarer, at de har oplevet problemer med den eksisterende lovgivning og rørcenter anvisning i forhold til forståelse, uhensigtsmæssigheder i forhold til formålet m.m. 3 forsyninger har ingen forslag eller ønsker til justering af den eksisterende lovgivning, mens 3 forsyninger tilsammen foreslår følgende justeringer: VVS-installatørerne bør have et kursus for at måtte installere disse anlæg, da deres nuværende kendskab til anlæggene ikke er tilfredsstillende. Anlæggende bør ved lov kontrolleres af enten vandforsyningen eller kommunen for at minimere risikoen for en drikkevandsforurening fra sådanne anlæg, og desuden skal der være krav om måling af den afledte spildevandsmængde fra anlæggene. Anlæg skal også anmeldes til vandforsyningen Respondenternes syn på fordele og ulemper ved anlæggene Forsyningerne er i undersøgelsen blevet bedt om at sætte kryds ud for en række svarmuligheder om, hvilke fordele og ulemper de ser ved anlæggene. Forsyningerne har kunnet angive flere svarmuligheder for hhv. fordele og ulemper. 34 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

35 Fordele ved anlæggene FIGUR 8: FORSYNINGERNES OPFATTELSE AF VÆSENTLIGSTE FORDELE VED ANLÆGGENE En forsyning oplyser, at de også ser en anden fordel ved anlæggene: Mindre belastning på kloakker under hårde regnskyl i områder med fællessystemer Ulemper ved anlæggene Forsyningerne har en meget ens opfattelse af anlæggenes væsentligste ulemper, idet alle 6 respondenter svarer, at anlæggene udgør risici for forurening af drikkevandet, og at anlæggene er komplicerede og svære at vedligeholde. 2 forsyninger angiver der ud over, at de mener, der er for lidt regnvand til at dække behovet hos forbrugerne. FIGUR 9: FORSYNINGERNES OPFATTELSE AF VÆSENTLIGSTE ULEMPER VED ANLÆGGENE. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 35

36 5. Svar fra brugere Flere ejere og brugere af anlæggene har ikke ønsket at udtale sig om anlæggene, da de ikke mener at have nok kendskab til anlæggene og deres funktion. Ved henvendelse til ejere af anlæg, som er etableret i større byggerier f.eks. i undervisningsfaciliteter er det viceværten, som kontaktes, og også her er der mødt en vis tvivl om anlægget og dets drift og særligt incitamenterne til at etablere anlæggene. Der er derfor kun gennemført 2 fulde interviews med brugere. I begge tilfælde er det i byggerier, som anvendes eller ejes af virksomheder, som beskæftiger sig med tekniske anlæg, og derfor ser anlæg til regnvandsopsamling til wc-skyl og toiletter som værende en mulighed for at opbygge egne kompetencer omkring disse typer anlæg i forretningsmæssig øjemed. Hos begge virksomheder er anlæggene designet og/eller udført af virksomhederne selv, og det opsamlede regnvand anvendes kun til wc-skyl. Den ene virksomhed har endnu ikke opnået de store driftserfaringer, mens den anden virksomhed har anvendt anlægget i 2½ år. I denne virksomhed (kontorbyggeri) opsamles ca m 3 vand årligt. Opsamlingen sker via en ca m 2 tagflade, hvorfra vandet ledes til 3 opsamlingsbrønde. Herfra pumpes vandet til ejendommen, hvori det kun anvendes til wc-skyl. Det samlede forbrug til wc-skyl udgør ca m 3 /år, og der sker derfor en tilførsel af drikkevand på ca m 3 /år. Dette svarer til, at ca. 72 % af vandforbruget til wc-skyl dækkes af opsamlet regnvand. I forhold til ejendommens samlede vandforbrug udgør den opsamlede regnvandsmængde ca. 25 %. På grund af regnvandsopsamlingen opnår virksomheden en årlig besparelse på køb af drikkevand på ca kr. De årlige vedligeholdelsesomkostninger anslås til ca kr. Herved får anlægget en tilbagebetalingstid på ca. 15 år. Begge respondenter har oplyst, at de har oplevet komplikationer i forbindelse med kommunernes sagsbehandling, og at de oplever, at kommunerne er famlende over for lovgivningen på området. I begge tilfælde har der været ansøgt om dispensationer i forhold til lovgivningen/anvisningen på området. 36 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

37 6. Svar fra leverandører 3 leverandører af regnvandsanlæg i Danmark er blevet kontaktet i forbindelse med denne erfaringsopsamling med henblik på primært at indhente oplysninger om antal solgte anlæg. 2 leverandører har ikke besvaret henvendelsen trods rykkere. 1 leverandør oplyser et salg på 12 anlæg i Samlet set giver besvarelserne ikke noget reelt overblik over salg af anlæg i Danmark. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 37

38 7. Diskussion om regnvandsanlæg Da denne erfaringsopsamling giver sparsomme oplysninger om vandbesparelser og driftsøkonomi fra anlæggenes ejere/brugere, foretages i dette kapitel en diskussion om regnvandsanlæggenes økonomiske og miljømæssige forhold baseret på generelle og gennemsnitlige betragtninger. Da der ikke foretages målinger af vandforbruget til henholdsvis tøjvask og wc-skyl i Danmark, kendes det præcise tal for vandforbrug hertil ikke. DANVA, KE (HOFOR) og DONG oplyser lidt forskellige skøn over fordelingen af vandforbruget til henholdsvis wc-skyl (20-27 %) og tøjvask (13-15 %). I det følgende estimeres vandforbruget til wc-skyl til 25 % og til tøjvask til 15 % af vandforbruget i husholdninger. Ifølge DANVA /9/ var det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning 108 liter pr. person pr. døgn i Dette svarer til et årligt forbrug på ca. 39,4 m 3 /prs. 25 % heraf udgør 9,8 m 3 /prs/år til wcskyl, og 15 % udgør 5,9 m 3 /prs/år til tøjvask i vaskemaskiner. FIGUR 10: VANDFORBRUGETS FORDELING I HUSHOLDNINGER IFØLGE DONG. KILDE: BRUG.ASPX 38 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

39 FIGUR 11: VANDFORBRUGETS FORDELING I HUSHOLDNINGER IFØLGE HOFOR /10/. Den gennemsnitlige vandpris i 2011 var 58,36 kr. pr. m 3, heraf udgjorde prisen for drikkevand 20,44 kr. og prisen for afdeling af spildevand 37,92 kr. /9/. Ved antagelsen af, at der er nok opsamlet regnvand til at dække hele vandforbruget til wc-skyl og tøjvask i husholdningen, kan den maksimale økonomiske besparelse beregnes se tabel 26. Den største besparelse opstår, når der ikke afregnes for vandafledning for den vandmængde, der erstattes af opsamlet regnvand. Der kan således max. spares 40 % af den samlede vandregning, hvis hele vandforbruget erstattes af opsamlet regnvand til wc-skyl og tøjvask, og der ikke betales afledningsafgift for det anvendte regnvand. Hvis det alene er forbruget af drikkevand, der spares ved anvendelse af regnvandsanlægget, kan der maksimalt opnås en besparelse på 14 % af vandregningen. Formål Vandforbrug Max. besparelse pr. person Max besparelse pr. gennemsnitsfamilie (2,15 person) M3/prs/år Inkl. afledningsafgift Excl. afledningsafgift Inkl. afledningsafgift Excl. afledningsafgift Wc-skyl 9,8 kr. 572 kr. 200 kr kr. 431 Tøjvask 5,9 kr. 344 kr. 121 kr. 740 kr. 259 Total kr. 916 kr. 321 kr kr. 690 TABEL 26: ØKONOMISK BESPARELSE PÅ KØB AF DRIKKEVAND OG EVT. VANDAFLEDNING VED ANVEN- DELSE AF REGNVANDSANLÆG FOR HENHOLDSVIS EN PERSON OG EN GENNEMSNITSFAMILIE MED 2,15 PERSONER. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 39

40 Prisen for etablering af regnvandsanlæg varierer afhængigt af anlæggets udformning, placering og kapacitet. Ifølge leverandøren Nyrup Plasts prisblad kan prisen for et komplet regnvandsanlæg til husholdninger variere fra ca kr. Bolius (www.bolius.dk) oplyser, at prisen for regnvandsanlæg ligger på kr. Hvis der regnes med en anlægspris på kr. vil dette for en gennemsnitsfamilie svare til en afskrivningsperiode på ca. 13 år, hvis der ikke betales afledningsafgift, og på ca. 36 år, hvis der betales afledningsafgift, og det alene er vandprisen, der spares. Det er derfor vanskeligt at argumentere for en økonomisk fordel ved anvendelse af regnvandsanlæg i husholdninger i lyset af disse gennemsnitsbetragtninger. Der kan dog forekomme særlige forhold i forhold til vandpriser, tilskudsordninger m.m., som kan øge de økonomiske incitamenter for at etablere regnvandsanlæg i boliger. Hos den forsyning, som yder et tilskud på kr. til anlæg af regnvandsanlæg og fritager villaejere for afledningsafgiften for det vand, der fra regnvandsanlægget tilføres kloakken, har villaejerne en tilbagebetalingstid på ca. 12 år. Årsagen til en afskrivningstid svarende stort set til gennemsnittet trods et tilskud på kr. er, at vandprisen her er lavere end gennemsnittet. Da såvel vandpriser, vandforbrug og ikke mindst anlægsomkostninger kan variere en del landet over, bør boligejere altså først og fremmest kende sit vandforbrug, lokale vand- og afledningstakster, eventuelle tilskudsordninger samt anlægsudgifter for at beregne, om det økonomisk set kan betale sig at etablere et regnvandsanlæg. Ud over selve anlægsprisen må påregnes løbende vedligeholdelsesomkostninger til udskiftning af filtre etc. Ifølge leverandører af regnvandsanlæg kan regnvand erstatte % af vandforbruget i husholdninger og op til % af vandforbruget i kontorbyggeri og institutioner. I lyset af, at det alene er wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner, opsamlet regnvand må anvendes til, virker disse opgørelser meget positive, men der vil være forskelle i vandforbrug i enkeltejendomme og dermed også en variation i mulige besparelsesprocenter. Desuden vil vandforbruget i relation til nedbørsmængder og dermed opsamlede regnvandsmængder også have en betydning for besparelsespotentialet. I denne erfaringsopsamling er der oplyst mængdemæssige vandbesparelser på 8-40 % i bygninger, der anvendes til kontorer og erhverv, jf. tabel 25. I lyset af klimaudfordringerne kan regnvandsanlæg have den fordel, at de opsamler regnvand under regn hændelser, og derved tilbageholder den del af regnen, der falder på ejendommens tagareal og tilbageholder dette i regnperioden. Efterfølgende ledes regnmængden løbende til kloak ved anvendelse af vandmængden til wc-skyl og tøjvask. Hermed har regnvandsanlæg en forsinkelseseffekt på kloaksystemerne, men de reducerer ikke den samlede belastning på kloakkerne. Hvis udbredelsen af regnvandsanlæg skal øges i Danmark, bør incitamenterne til at investere i anlæggene ses i lyset af klimaudfordringerne og ikke kun i lyset af sparet drikkevand/grundvand. Risikoen i anlæggene udgøres af den komplekse teknik, anlæggene kræver for at være funktionsdygtige og sikkerhedsmæssigt i orden. Særligt risikoen for drikkevandskvaliteten i ejendommens vandinstallationer samt vandforsyningssystemerne bør ikke underkendes. De i denne erfaringsopsamling observerede fejlkoblinger og drikkevandsforureninger bevidner, at regnvandsanlæggene udgør en reel risiko for drikkevandskvaliteten, som i værste fald kan ende med en sygdomsfremkaldende forurening i større og mindre områder af vandforsyningernes distributionssystemer. Risikoen kan formentligt mindskes, hvis regnvandsanlæggene etableres og drives i mere centrale/kvartervise løsninger af professionelle frem for de nuværende løsninger i enkeltvise, private ejendomme. 40 Brug af regnvandsanlæg i Danmark

41 8. Opsummering På baggrund af erfaringsopsamlingen vedr. anlæg til opsamling af regnvand til brug i wc-skyl og vaskemaskiner kan følgende opsummeres: Kommuner og forsyningers kendskab til anlæggene tyder på, at disse anlæg kun i begrænset omfang etableres, og at der er forholdsvis mange kommuner, der ikke har kendskab til at der er sådanne anlæg i kommunen. Hovedparten af anlæggene er etableret i bygninger til boligformål og anvendes primært til wcskyl. Der føres stort set ikke tilsyn med anlæggene, og det har været vanskeligt at indhente erfaringer om anlæggenes drifts og vedligeholdelse hos både kommuner, forsyninger og ejere af anlæggene. Kun 1 forsyning fører årlige tilsyn og har herved erfaret flere observationer af fejlkoblinger med drikkevandsinstallationen på regnvandsanlæg. Incitamenter for at etablere anlæggene er hovedsageligt i forhold til miljøhensyn, herunder at reducere forbruget af grundvand/drikkevand. Især kommunerne ser anlæggene som en mulighed i forhold til LAR/klimatilpasning. Der er indkommet oplysninger om to tilfælde af drikkevandsforureninger fra regnvandsanlæg i denne erfaringsopsamling. Den ene forurening omfattede alene en større beboelsesejendom med erhverv og blev ikke spredt til forsyningsnettet. Den anden gav anledning til lokal forurening af forsyningsnettet på en villavej. Der har ikke været observeret sygdomstilfælde i forbindelse med disse hændelser. Der er fremkommet få ønsker til justering af lovgivningen på området og disse omhandler hovedsageligt et ønske om krav om mængdemålinger for at kunne opkræve afledningsafgift for de opsamlede, afledte regnvandsmængder, pligt til at anmelde alle anlæg til både kommune og vandforsyning samt at kunne udvide anlæggenes anvendelsesmuligheder, herunder udvide vandkilderne til anlæggene. Der opleves forholdsvis få ulemper ved brug af anlæggene hos kommunerne, mens forsyningerne har oplevet flere ulemper. Mange respondenter oplyser, at de anser anlæggene som teknisk vanskelige, og at der derfor hersker en stor uvished hos såvel ejere, vvs ere, kommuner og forsyninger om anlæggenes teknik. Brug af regnvandsanlæg i Danmark 41

42 Referencer /1/ Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten , Øget sikkerhed - Større ressourcebevidsthed - Bedre teknologi, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, December /2/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr 1024 af 31/10/2011, Miljøministeriet. /3/ Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10), BEK nr 810 af 28/06/2010, Økonomi- og Erhvervsministeriet /4/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 1. udgave, juli /5/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 2. udgave, juli /6/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 3. udgave, december /7/ Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Rørcentret, 4. udgave, september /8/ Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer, Rørcenter-anvisning 015, Rørcentret, Oktober /9/ Vand i tal, DANVA benchmarking 2012 procesbenchmarking og statistik. DANVA, /10/ Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet, KE A/S, Brug af regnvandsanlæg i Danmark

43 Bilag 1: Opsamling fra tilsyn med 23 anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i parcelhuse Brug af regnvandsanlæg i Danmark 43

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask

Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask Notat Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask Formålet med notatet er, at belyse fordele og ulemper ved at stille krav om anvendelse af regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Drikkevand Miljømål/servicemål Godkendt Andelsselskabet Ejby Vandværk DDS/kvalitetssikringssystem 1 Andelsselskabet Haarlev Vandværk Vandanalyser 1 Andelsselskabet

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion:

Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion: Regler for refusion ved vandspild for boliger Erhvervsvirksomheder skal henvende sig til Esbjerg Forsyning for refusion. Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion:

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne NR. 1 FEBRUAR 2013 Flest tvangsauktioner i landdistrikterne Ny analyse fra Realkreditforeningen af de 2.796 tvangsauktioner i Danmark i 2012 viser, at Lolland Falster og Syd- og Vestsjælland var hårdest

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Tema NEDLØBSBRØND FILTER LAGERTANK. Overløb fra

Tema NEDLØBSBRØND FILTER LAGERTANK. Overløb fra Tema d a n m a r k s k o m p l e t t e b o l i g m a g a s i n Genbrug af regnvand er godt for pengepung og miljø. Det får flere og flere boligejere til at installere en regnvandstank, der gør det muligt

Læs mere