Restaurering af Furesø

Transkript

1 .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: Restaurering af Furesø

2 Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt som en af Nordeuropas reneste søer. Fra et lille laboratorium på bredden ved Virum sejlede naturforskere ud og noterede sig søens vandkvalitet, dyr og planter.... i Store Kalven ligger paa en Dybde af 3-4 m Bugtens store, undersøiske Slette; i Sommer-halvaaret er den dækket af et mægtigt, næsten uafbrudt Plantetæppe. En Efteraarsdag efter en længere Stilleperiode er en Baadfart henover Bugten for enhver Naturelsker, men mest for Botanikeren en sjælden Nydelse. Ikke alene er Vegetationen her i Kalven saa mærkelig rig, men Individerne selv er kraftige og prægtigt udviklede. Citat: J. Boye Petersen Vandet var så klart dengang, at de fra båden kunne se Gedde og Aborre svømme rundt på dybder ned til 10 m under kølen. Disse grundige undersøgelser i Furesø er årsag til at vi i dag - i modsætning til de fleste andre danske søer - ved ret nøjagtigt hvordan miljøet i Furesø skal være, når søen ikke længere er påvirket af spildevand. Undersøgelserne blev samtidig starten på dansk forskning i ferskvandsøkologi. Aborre Rovfisk som Gedde og Aborre bruger synet, når de jager deres bytte. De er derfor afhængige af klart vand. Glinsende Vandaks Hjertebladet Vandaks Stor variation og udbredelse af fastsiddende bundplanter forekommer kun i rene og klare søer. Kortet fra 1911, der er indkopieret herover, viser plantedække i hele Store Kalv og ud til 8 m s dybde i Hovedbassinet. Dengang blev der registreret 33 arter af undervandsplanter i søen, bl.a. 18 arter af blomsterplanter og 10 arter af kransnålalger.

3 Og byen voksede, og den voksede... Omkring år 1900 lå Furesø som en naturperle langt ude på landet omgivet af småbyer, skov og landbrug. Omgivelsernes påvirkning af miljøet i Furesø var begrænset og ikke mere, end hvad søen kunne klare. Mellem 1900 og 1975 voksede København til Storkøbenhavn. Det betød en voldsom forøgelse af spildevand og som man tænkte: Hvad vi ikke kan se, har vi ikke ondt af! Så der blev lagt kloakrør, så spildevandet kunne ledes væk fra byerne og urenset ud i Furesø. Men det kunne godt ses! Med stigende velstand fulgte vaskemaskiner i næsten alle hjem. Og hertil fosfor i vaskepulveret for at maskinerne ikke skulle kalke til. Fosfor som endte i Furesø og var næring til kraftig opblomstring af alger hver sommer. Algerne var et ikke bare et problem for Furesø som et eftertragtet fritidsområde for storbyens befolkning, men også især for søens dyre- og planteliv. I det uklare vand blev bundplanterne skygget væk og rovfiskene kunne ikke længere se deres bytte. Byudviklingen i Farum, Birkerød, Holte og Virum på 100 år Furesø Furesø By Åbent land Skov Sø De første rensningsanlæg fjernede kun fysiske genstande. Først i løbet af 1970 erne, hvor sammenhængen mellem udledning af spildevand og miljøproblemerne blev erkendt for alvor, blev anlæggene udbygget til også at fjerne opløste stoffer bl.a. fosfor. Udledt fosfor pr. år / ton I det uklare vand kan rovfiskene ikke se deres bytte, så søen får en uhensigtsmæssig stor bestand af byttefiskene - Skalle og Brasen - som lever af dafnier og andet dyreplankton. Dyreplanktonets græsning på algerne bliver derfor ikke stor nok til at holde vandet klart. Samtidig vil de mange alger forårsage et stort iltforbrug, når de er døde og omsættes af bakterier på bunden. Ud over at de iltfrie forhold frigiver fosfor vil også dyr, der ikke kan flygte, dø. Den store udledning af fosfor til Furesø skete især mellem 1950 og Selv om de udbyggede rensningsanlæg nu kunne tilbageholde næringsstoffer fra spildevandet, var skaden sket. På bunden af søen var efterladt en stor pulje af fosfor. Så længe der er ilt i bundvandet, er fosfor bundet kemisk til jernmineraler. I dybe søer som Furesø vil der imidlertid naturligt opstå iltfattige perioder om sommeren. Det frigiver fosfor og er årsag til en forsat opblomstring af alger. En opblomstring som påvirker både det biologiske og det kemiske miljø i Furesø. Dafnie

4 Målrettet fiskeri Opsummeret fangst i ton fordelt på arter 1 Undersøgelser havde vist et ikke uventet meget stort antal fredfisk i søen. Fisk som i høj grad lever af det dyreplankton, som ellers kunne bidrage til at holde mængden af alger nede. Derfor gik en del af restaureringsprojektet ud på at opfiske omkring 80 % af bestanden af Brasen og Skalle og så satse på, at rovfisk i en mere klart sø derefter kunne holde bestanden nede. Da Furesø består af en meget dyb og en meget lav del, er der brugt to forskellige fiskeredskaber. I den relativt lavvandede del Store Kalv, er fiskeriet foregået med bundgarn rundt langs bredden suppleret med vodtræk ude på det åbne vand. Hovedbassinet har meget stejle skrænter og en dybde ned til 38 m, så her er der alene brugt bundgarn. Fiskeriet har været koncentreret fra april til juli, hvor fiskene går ind på lavt vand for at gyde. Med de valgte fiskeredskaber har det ikke kunnet undgås, at der også kom enkelte rovfisk med i nettene. I det omfang de ikke havde lidt for stor overlast, blev de imidlertid sorteret fra og sat ud i søen igen. Op til 42 bundgarn har hver sæson stået rundt langs bredderne i Furesø. I den lavvandede del af søen blev der også fisket med et 1 km langt vod, som kunne fiske i hele vandsøjlen Jan Dec / Jan Dec / Jan 05 Dec / Jan06 Jun I projektperioden er der ialt fanget ton fisk. Det fordeler sig med ca. 77 ton Skalle, 121 ton Brasen og 14 ton af andre arter. Omkring 1 ton er fanget i bundgarn og 72 ton med vod. Fiskeriet i Furesø er blevet gennemført som planlagt. Om opfiskningen af de mere end 0 ton Skalle og Brasen har været tilstrækkelig til, at søens rovfisk nu kan holde bestanden nede, vil vise sig de kommende år. En vigtig forudsætning for succes er, at vandet samtidig bliver mere klart, altså at søen undgår de helt store og langvarige opblomstringer af alger. En eventuel beslutning om hvorvidt opfiskningen skal genoptages bliver op til de omliggende kommuner og staten. Furesø Kommune overtager driften af iltningsanlægget ved amternes nedlæggelse foreløbig frem til 12. Andre arter som Smelt og Løje Brasen Skalle

5 Ilt til bundvandet Alger skal, som alle andre planter, bruge næringsstoffer for at vokse. I Furesø er det primært fosfor, der er begrænsende for algernes vægst. I dag er der kun lidt fosfor i det spildevand, der udledes til søen, men der ligger ca. 70 ton på bunden fra udledningerne tilbage i 1960 erne og 70 erne. Er der ilt i bundvandet, bindes fosfor i en kemisk forbindelse og er derfor ikke tilgængelig for algerne. I dybe søer som Furesø vil der imidlertid naturligt opstå iltfrie perioder i de vindstille og varme sommerperioder, hvor der ikke sker en opblanding mellem overflade- og bundvand. Et forhold der forværres af det øgede iltforbrug ved bakteriernes nedbrydning af den store mængde af af døde alger, der synker til bunden. For at sikre tilstrækkelig ilt i bundvandet til at fastholde den kemiske binding af fosfor har restaureringsprojektet etableret et anlæg, som lukker ilt ud i bundvandet hvert år i hele den kritiske periode, som er fra juni til november lidt afhængig af vejret. På land består iltanlægget af en tankbeholder, hvor ilten opbevares i flydende form under højt tryk og ved minus 170 o C. Fra anlægget går der slanger ud til de tre dybeste steder i Furesø. Den kraftige isdannelse på anlægget skyldes, at ilten skal over på luftform inden den sendes ud i slangerne. For bedre at kunne regulere udledningen bruges rent ilt og ikke atmosfærisk luft som kun indeholder 21 % ilt. På denne skalamodel af Furesø ses forskellen på det lave Store Kalv og det dybe Hovedbassin. * * Anlægget på land er forbundet til 3 iltdiffusorer, som står ude på de dybeste steder i Furesø, mere end 30 meter under overfladen. Hver diffusor er monteret med et antal slanger på 100 meters længde og perforeret med 1000 vis af så små huller at iltboblerne umiddelbart opløses i bundvandet. Udledningen reguleres løbende så den ønskede iltkoncentration på omkring 4 mg ilt/ ltr i bundvandet fastholdes. Fra 03 til 06 er den daglige udledning af ilt reduceret fra ca. 5 ton til omkring 2 ton. * I løbet af vinteren hvor der ikke udledes ilt, slammer diffusorer og slanger noget til. Så hvert forår inden sæsonstart trækkes de op til overfladen for at blive renset.

6 Nytter det noget? Med mere end 0 ton fisk fjernet fra Furesø og en markant nedgang i den mængde fosfor, som årligt frigives fra søbunden, nytter restaureringsprojektet selvfølgelig noget. Men dyr og planter er ikke maskiner, så det er ikke muligt at forudsige præcise resultater og en tidshorisont for hvornår målet er nået. Søens vandkemi med iltrigt og fosforfattigt vand er blevet klart forbedret fra 03 til 06. Hvor stor effekt det får på opblomstringen af alger, er det for tidligt at sige noget om - varme, vind, nedbør og andet, som ingen har indflydelse på, spiller også ind. Rovfisk som Gedde og især Aborre er blevet mere dominerende og iltningen har betydet, at dyrelivet er vendt tilbage på bunden af søen. Hen over året er der altid stor forskel på, hvor klart vandet er. Set som gennemsnit er der ikke sket en forbedring i projektperioden, dog ses der nu bundplanter på stadig større dybder Udvikling i sammensætningen af fiskearter ( % ) Hovedbassinet Store Kalv Andre Kvabbe Gedde Aborre Sandart Hork Smelt Løje Brasen Skalle Andre Gedde Aborre Sandart Rudskalle Løje Brasen Skalle Sammensætningen af fiskearter i Furesø har været fulgt løbende før og efter projektstart i 03. Den seneste undersøgelse i 06 viser, at projektets opfiskning har haft nogen effekt med en stor fremgang af Aborre i Store Kalv. Selv om Aborre er den vigtigste rovfisk i Furesø, er det også væsentligt med fremgangen af Gedde i Hovedbassinet omend den er lille. Samtidig er mængden af de uønskede Brasen og Skalle faldet. For Brasen ses det især i Store Kalv. Sæson- og årsvariation i koncentrationen af ilt ned gennem vandsøjlen 0 m ILT < bund / overflade > På baggrund af løbende målinger i Furesø kan der laves disse grafiske tegninger. De viser en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af henholdsvis ilt og fosfor i bundvandet. De hvide og grå farver i grafikken øverst viser at der i sommerperioderne før projektstart i 03 ikke var meget ilt fra 15 m og nedefter. De mørke røde farver i den nederste grafik viser, at der i samme perioder frigives store mængder fosfor fra bunden af søen. 03 var et indkøringsår for iltningsanlægget, så iltningens effekt på frigivelsen af fosfor ses for alvor først fra m Sæson- og årsvariation i koncentrationen af fosfor ned gennem vandsøjlen 0 m FOSFOR < bund / overflade > I Furesø lever en bestand af en lille krebs; Mysis relicta. I Danmark findes lige denne art kun der. Normalt lever den i mere kolde egne, men i den dybe Furesø har den overlevet siden sidste istid for omkring år siden. Et vellykket restureringsprojekt vil også være med til at sikre den de nødvendige livsvilkår. -36 m

7 Furesø var engang en af Nordeuropas reneste og mest artsrige søer. Kraftige og tilbagevendende opblomstringer af alger på grund af udledning af urenset spildevand i midten af 1900-tallet ødelagde miljøet i søen med uheldige konsekvenser ikke bare for dyr og planter, men også for de mange rekreative interesser til søen. Med økonomisk støtte fra EU s LIFE-Nature program igangsatte Frederiksborg Amt og Farum Kommune et restaureringsprojekt, som skal genskabe en ren og artsrig sø. Projektet søger at løse problemet gennem opfiskning af Skalle og Brasen kombineret med udledning af ren ilt til bundvandet. Et af de vigtigste midler til at opfylde EU s overordnede målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 10 er NATURA 00 direktivet. Det bruges til at beskytte og bevare naturtyper og arter af dyr og planter. Hovedbassin Store Kalv Furesø ligger nord for København. Sammen med de omgivende skove benyttes området året rundt til mange rekreative aktiviteter. Gennem EU LIFE-Nature har man kunnet søge om medfinansiering af naturprojekter, som levede op til formålet med NATURA 00 direktivet. LIFE-Nature programmet afsluttes med udgangen af 06. Frederiksborg Amt og Farum Kommune har været ansvarlige for projektet til udgangen af 06, hvor amterne nedlægges. I den resterende projektperiode frem til 12 er Furesø Kommune ansvarlig. Pjecen er produceret af Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt i november 06. Foto: Frederiksborg Amt. Akvareller: Carsten Groth-Pedersen. Læs mere om projektet via Furesø Kommunes hjemmeside: