Restaurering af Furesø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Restaurering af Furesø"

Transkript

1 .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: Restaurering af Furesø

2 Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt som en af Nordeuropas reneste søer. Fra et lille laboratorium på bredden ved Virum sejlede naturforskere ud og noterede sig søens vandkvalitet, dyr og planter.... i Store Kalven ligger paa en Dybde af 3-4 m Bugtens store, undersøiske Slette; i Sommer-halvaaret er den dækket af et mægtigt, næsten uafbrudt Plantetæppe. En Efteraarsdag efter en længere Stilleperiode er en Baadfart henover Bugten for enhver Naturelsker, men mest for Botanikeren en sjælden Nydelse. Ikke alene er Vegetationen her i Kalven saa mærkelig rig, men Individerne selv er kraftige og prægtigt udviklede. Citat: J. Boye Petersen Vandet var så klart dengang, at de fra båden kunne se Gedde og Aborre svømme rundt på dybder ned til 10 m under kølen. Disse grundige undersøgelser i Furesø er årsag til at vi i dag - i modsætning til de fleste andre danske søer - ved ret nøjagtigt hvordan miljøet i Furesø skal være, når søen ikke længere er påvirket af spildevand. Undersøgelserne blev samtidig starten på dansk forskning i ferskvandsøkologi. Aborre Rovfisk som Gedde og Aborre bruger synet, når de jager deres bytte. De er derfor afhængige af klart vand. Glinsende Vandaks Hjertebladet Vandaks Stor variation og udbredelse af fastsiddende bundplanter forekommer kun i rene og klare søer. Kortet fra 1911, der er indkopieret herover, viser plantedække i hele Store Kalv og ud til 8 m s dybde i Hovedbassinet. Dengang blev der registreret 33 arter af undervandsplanter i søen, bl.a. 18 arter af blomsterplanter og 10 arter af kransnålalger.

3 Og byen voksede, og den voksede... Omkring år 1900 lå Furesø som en naturperle langt ude på landet omgivet af småbyer, skov og landbrug. Omgivelsernes påvirkning af miljøet i Furesø var begrænset og ikke mere, end hvad søen kunne klare. Mellem 1900 og 1975 voksede København til Storkøbenhavn. Det betød en voldsom forøgelse af spildevand og som man tænkte: Hvad vi ikke kan se, har vi ikke ondt af! Så der blev lagt kloakrør, så spildevandet kunne ledes væk fra byerne og urenset ud i Furesø. Men det kunne godt ses! Med stigende velstand fulgte vaskemaskiner i næsten alle hjem. Og hertil fosfor i vaskepulveret for at maskinerne ikke skulle kalke til. Fosfor som endte i Furesø og var næring til kraftig opblomstring af alger hver sommer. Algerne var et ikke bare et problem for Furesø som et eftertragtet fritidsområde for storbyens befolkning, men også især for søens dyre- og planteliv. I det uklare vand blev bundplanterne skygget væk og rovfiskene kunne ikke længere se deres bytte. Byudviklingen i Farum, Birkerød, Holte og Virum på 100 år Furesø Furesø By Åbent land Skov Sø De første rensningsanlæg fjernede kun fysiske genstande. Først i løbet af 1970 erne, hvor sammenhængen mellem udledning af spildevand og miljøproblemerne blev erkendt for alvor, blev anlæggene udbygget til også at fjerne opløste stoffer bl.a. fosfor. Udledt fosfor pr. år / ton I det uklare vand kan rovfiskene ikke se deres bytte, så søen får en uhensigtsmæssig stor bestand af byttefiskene - Skalle og Brasen - som lever af dafnier og andet dyreplankton. Dyreplanktonets græsning på algerne bliver derfor ikke stor nok til at holde vandet klart. Samtidig vil de mange alger forårsage et stort iltforbrug, når de er døde og omsættes af bakterier på bunden. Ud over at de iltfrie forhold frigiver fosfor vil også dyr, der ikke kan flygte, dø. Den store udledning af fosfor til Furesø skete især mellem 1950 og Selv om de udbyggede rensningsanlæg nu kunne tilbageholde næringsstoffer fra spildevandet, var skaden sket. På bunden af søen var efterladt en stor pulje af fosfor. Så længe der er ilt i bundvandet, er fosfor bundet kemisk til jernmineraler. I dybe søer som Furesø vil der imidlertid naturligt opstå iltfattige perioder om sommeren. Det frigiver fosfor og er årsag til en forsat opblomstring af alger. En opblomstring som påvirker både det biologiske og det kemiske miljø i Furesø. Dafnie

4 Målrettet fiskeri Opsummeret fangst i ton fordelt på arter 1 Undersøgelser havde vist et ikke uventet meget stort antal fredfisk i søen. Fisk som i høj grad lever af det dyreplankton, som ellers kunne bidrage til at holde mængden af alger nede. Derfor gik en del af restaureringsprojektet ud på at opfiske omkring 80 % af bestanden af Brasen og Skalle og så satse på, at rovfisk i en mere klart sø derefter kunne holde bestanden nede. Da Furesø består af en meget dyb og en meget lav del, er der brugt to forskellige fiskeredskaber. I den relativt lavvandede del Store Kalv, er fiskeriet foregået med bundgarn rundt langs bredden suppleret med vodtræk ude på det åbne vand. Hovedbassinet har meget stejle skrænter og en dybde ned til 38 m, så her er der alene brugt bundgarn. Fiskeriet har været koncentreret fra april til juli, hvor fiskene går ind på lavt vand for at gyde. Med de valgte fiskeredskaber har det ikke kunnet undgås, at der også kom enkelte rovfisk med i nettene. I det omfang de ikke havde lidt for stor overlast, blev de imidlertid sorteret fra og sat ud i søen igen. Op til 42 bundgarn har hver sæson stået rundt langs bredderne i Furesø. I den lavvandede del af søen blev der også fisket med et 1 km langt vod, som kunne fiske i hele vandsøjlen Jan Dec / Jan Dec / Jan 05 Dec / Jan06 Jun I projektperioden er der ialt fanget ton fisk. Det fordeler sig med ca. 77 ton Skalle, 121 ton Brasen og 14 ton af andre arter. Omkring 1 ton er fanget i bundgarn og 72 ton med vod. Fiskeriet i Furesø er blevet gennemført som planlagt. Om opfiskningen af de mere end 0 ton Skalle og Brasen har været tilstrækkelig til, at søens rovfisk nu kan holde bestanden nede, vil vise sig de kommende år. En vigtig forudsætning for succes er, at vandet samtidig bliver mere klart, altså at søen undgår de helt store og langvarige opblomstringer af alger. En eventuel beslutning om hvorvidt opfiskningen skal genoptages bliver op til de omliggende kommuner og staten. Furesø Kommune overtager driften af iltningsanlægget ved amternes nedlæggelse foreløbig frem til 12. Andre arter som Smelt og Løje Brasen Skalle

5 Ilt til bundvandet Alger skal, som alle andre planter, bruge næringsstoffer for at vokse. I Furesø er det primært fosfor, der er begrænsende for algernes vægst. I dag er der kun lidt fosfor i det spildevand, der udledes til søen, men der ligger ca. 70 ton på bunden fra udledningerne tilbage i 1960 erne og 70 erne. Er der ilt i bundvandet, bindes fosfor i en kemisk forbindelse og er derfor ikke tilgængelig for algerne. I dybe søer som Furesø vil der imidlertid naturligt opstå iltfrie perioder i de vindstille og varme sommerperioder, hvor der ikke sker en opblanding mellem overflade- og bundvand. Et forhold der forværres af det øgede iltforbrug ved bakteriernes nedbrydning af den store mængde af af døde alger, der synker til bunden. For at sikre tilstrækkelig ilt i bundvandet til at fastholde den kemiske binding af fosfor har restaureringsprojektet etableret et anlæg, som lukker ilt ud i bundvandet hvert år i hele den kritiske periode, som er fra juni til november lidt afhængig af vejret. På land består iltanlægget af en tankbeholder, hvor ilten opbevares i flydende form under højt tryk og ved minus 170 o C. Fra anlægget går der slanger ud til de tre dybeste steder i Furesø. Den kraftige isdannelse på anlægget skyldes, at ilten skal over på luftform inden den sendes ud i slangerne. For bedre at kunne regulere udledningen bruges rent ilt og ikke atmosfærisk luft som kun indeholder 21 % ilt. På denne skalamodel af Furesø ses forskellen på det lave Store Kalv og det dybe Hovedbassin. * * Anlægget på land er forbundet til 3 iltdiffusorer, som står ude på de dybeste steder i Furesø, mere end 30 meter under overfladen. Hver diffusor er monteret med et antal slanger på 100 meters længde og perforeret med 1000 vis af så små huller at iltboblerne umiddelbart opløses i bundvandet. Udledningen reguleres løbende så den ønskede iltkoncentration på omkring 4 mg ilt/ ltr i bundvandet fastholdes. Fra 03 til 06 er den daglige udledning af ilt reduceret fra ca. 5 ton til omkring 2 ton. * I løbet af vinteren hvor der ikke udledes ilt, slammer diffusorer og slanger noget til. Så hvert forår inden sæsonstart trækkes de op til overfladen for at blive renset.

6 Nytter det noget? Med mere end 0 ton fisk fjernet fra Furesø og en markant nedgang i den mængde fosfor, som årligt frigives fra søbunden, nytter restaureringsprojektet selvfølgelig noget. Men dyr og planter er ikke maskiner, så det er ikke muligt at forudsige præcise resultater og en tidshorisont for hvornår målet er nået. Søens vandkemi med iltrigt og fosforfattigt vand er blevet klart forbedret fra 03 til 06. Hvor stor effekt det får på opblomstringen af alger, er det for tidligt at sige noget om - varme, vind, nedbør og andet, som ingen har indflydelse på, spiller også ind. Rovfisk som Gedde og især Aborre er blevet mere dominerende og iltningen har betydet, at dyrelivet er vendt tilbage på bunden af søen. Hen over året er der altid stor forskel på, hvor klart vandet er. Set som gennemsnit er der ikke sket en forbedring i projektperioden, dog ses der nu bundplanter på stadig større dybder Udvikling i sammensætningen af fiskearter ( % ) Hovedbassinet Store Kalv Andre Kvabbe Gedde Aborre Sandart Hork Smelt Løje Brasen Skalle Andre Gedde Aborre Sandart Rudskalle Løje Brasen Skalle Sammensætningen af fiskearter i Furesø har været fulgt løbende før og efter projektstart i 03. Den seneste undersøgelse i 06 viser, at projektets opfiskning har haft nogen effekt med en stor fremgang af Aborre i Store Kalv. Selv om Aborre er den vigtigste rovfisk i Furesø, er det også væsentligt med fremgangen af Gedde i Hovedbassinet omend den er lille. Samtidig er mængden af de uønskede Brasen og Skalle faldet. For Brasen ses det især i Store Kalv. Sæson- og årsvariation i koncentrationen af ilt ned gennem vandsøjlen 0 m ILT < bund / overflade > På baggrund af løbende målinger i Furesø kan der laves disse grafiske tegninger. De viser en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af henholdsvis ilt og fosfor i bundvandet. De hvide og grå farver i grafikken øverst viser at der i sommerperioderne før projektstart i 03 ikke var meget ilt fra 15 m og nedefter. De mørke røde farver i den nederste grafik viser, at der i samme perioder frigives store mængder fosfor fra bunden af søen. 03 var et indkøringsår for iltningsanlægget, så iltningens effekt på frigivelsen af fosfor ses for alvor først fra m Sæson- og årsvariation i koncentrationen af fosfor ned gennem vandsøjlen 0 m FOSFOR < bund / overflade > I Furesø lever en bestand af en lille krebs; Mysis relicta. I Danmark findes lige denne art kun der. Normalt lever den i mere kolde egne, men i den dybe Furesø har den overlevet siden sidste istid for omkring år siden. Et vellykket restureringsprojekt vil også være med til at sikre den de nødvendige livsvilkår. -36 m

7 Furesø var engang en af Nordeuropas reneste og mest artsrige søer. Kraftige og tilbagevendende opblomstringer af alger på grund af udledning af urenset spildevand i midten af 1900-tallet ødelagde miljøet i søen med uheldige konsekvenser ikke bare for dyr og planter, men også for de mange rekreative interesser til søen. Med økonomisk støtte fra EU s LIFE-Nature program igangsatte Frederiksborg Amt og Farum Kommune et restaureringsprojekt, som skal genskabe en ren og artsrig sø. Projektet søger at løse problemet gennem opfiskning af Skalle og Brasen kombineret med udledning af ren ilt til bundvandet. Et af de vigtigste midler til at opfylde EU s overordnede målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 10 er NATURA 00 direktivet. Det bruges til at beskytte og bevare naturtyper og arter af dyr og planter. Hovedbassin Store Kalv Furesø ligger nord for København. Sammen med de omgivende skove benyttes området året rundt til mange rekreative aktiviteter. Gennem EU LIFE-Nature har man kunnet søge om medfinansiering af naturprojekter, som levede op til formålet med NATURA 00 direktivet. LIFE-Nature programmet afsluttes med udgangen af 06. Frederiksborg Amt og Farum Kommune har været ansvarlige for projektet til udgangen af 06, hvor amterne nedlægges. I den resterende projektperiode frem til 12 er Furesø Kommune ansvarlig. Pjecen er produceret af Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt i november 06. Foto: Frederiksborg Amt. Akvareller: Carsten Groth-Pedersen. Læs mere om projektet via Furesø Kommunes hjemmeside:

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune, Natur og Miljø har den 17. juni 2013 modtaget en ansøgning om dispensation

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk den 20. juli 2015.

Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk den 20. juli 2015. Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk Frank Georg Hagelund Zolas Allé 9 2860 Søborg 15. juli 2015 Dispensation til fjernelse af trådalger

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug?

Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Gylle og livet i åerne Lars Brinch Thygesen, Miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund Hvordan påvirker gyllen dyrelivet

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk

Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Medlemsstat Danmark Kommune Vejen Kommune DKBW Nr. 929 Station Nr. 575-F101

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere