Kan Escherichia coli fra fjerkræ give mennesker urinvejsinfektioner?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan Escherichia coli fra fjerkræ give mennesker urinvejsinfektioner?"

Transkript

1 Kan Escherichia coli fra fjerkræ give mennesker urinvejsinfektioner? Urinvejsinfektioner er en af de hyppigst forekommende infektionstyper hos mennesker og skyldes primært Escherichia coli-bakterier med særlige egenskaber. Patogenesen bag infektionen er kendetegnet som værende ascenderende med bakterier fra værtens egen tarmflora. Et nyligt afsluttet bachelorprojekt har undersøgt, hvad der bidrager til sammensætningen af denne flora, og om der eksisterer et zoonotisk potentiale, som bør belyses til fulde TEKST SOFIE KROMANN 1 OG RIKKE HEIDEMANN OLSEN 2 1 STUD.MED.VET. 2 DYRLÆGE, PH.D., ADJUNKT Æ"ologi Æ(ologi bag humane urinvejsinfek"oner urinvejsinfek(oner (2) bag humane urinvejsinfek"oner urinvejsinfek(oner (2) Escherichia coli coli Stafylococcus Escherichia coli coli Stafylococcus saprophy0cus saprophy0cus Klebsiella ssp., ssp., Proteus mirabilis m.fl. m.fl. ccus saprophy0cus Klebsiella ssp., Proteus mirabilis m.fl. 15% 5% Figur 1. Den procentvise fordeling af agens, der normalt relateres til humane urinvejsinfektioner. Klebsiella ssp., Proteus mirabilis m.fl. Esc Escherichia coli Escherichia coli 15% 5% Sta Stafylococcus sasaprophyticus Stafylococcus saprophyticus Kle Klebsiella ssp., Klebsiella Pr ssp., Proteus mirabilis Proteus mirabilis m. m.8l. m.8l. Escherichia coli koloniserer, sammen med andre bakterier, tarmkanalen hos mennesker og dyr kort efter fødslen og findes som en del af normalfloraen hos raske individer. Visse E. coli-stammer er i besiddelse af virulensgener, som koder for fx adhærence, jernbinding og egenskaber, der gør dem i stand til at modstå værtens immunforsvar. Disse egenskaber muliggør kolonisering af extraintestinale områder som fx urinvejene. Hos mennesker er E. coli den kausative ætiologi bag 70-90% af alle urinvejsinfektioner (figur 1). Uropatogene Escherichia coli (UPEC) udgør således en betydelig omkostning for sundhedsvæsnet og er en vigtig årsag til anvendelse af antibiotika i den humane klinik (1). Colibacillose bruges som fællesbetegnelse for extraintestinale E. coliinfektioner hos fjerkræ. De manifesterer sig som fx æggelederbetændelse, blommesæksbetændelse og luftvejsinfektioner. Den generelle opfattelse er, at de aviære patogene Esche- richia coli (APEC) udgør den hyppigst forekommende og mest tabsvoldende agens bag bakterielle infektioner hos fjerkræ (3). Lokalisationen af infektionerne hos fjerkræ kræver, ligesom ved urinvejsinfektioner, at E. coli-stammen er i besiddelse af egenskaber, der muliggør extraintestinal overlevelse. Det faktum, at fjerkræ er kendt for at huse E. coli med extraintestinalt potentiale, gør netop denne husdyrgruppe særligt interessant i klarlæggelsen af et eventuelt udefrakommende zoonotisk reservoir. Trods urinvejsinfektioner skyldes værtens egen tarmflora, tyder udbrud med nært beslægtede E. coli-stammer på en fælles oprindelse (4,5). Fødevarer må dermed betragtes som en oplagt kilde. Nødvendigheden af at klarlægge et evt. zoonotisk potentiale, understreges af den høje forekomst af humane urinvejsinfektioner og behovet for fremadrettet at sikre en effektiv behandling. I den følgende tekst vil egenskaber, som kende- > DVT

2 tegner UPEC og APEC, blive fremlagt og sammenlignet i et forsøg på at redegøre for tilstedeværelsen af et zoonotisk potentiale. Humane og aviære stammers genetiske sammenfald Det evolutionære slægtsskab mellem E. coli-stammer kan overordnet kortlægges ved inddeling i de fylogenetiske grupper A, B1, B2 og D. Disse fylogenetiske grupper udgør således hver deres gren på et slægtstræ. Ved humane urinvejsinfektioner ses en overvægt af E. coli-isolater tilhørende gruppe B2 efterfulgt af gruppe D (6). Hos fjerkræ domineres colibacillose ligeledes af fylogruppe UPEC%! B2, mens gruppe D også her ene(sk+fordeling+af+e.coli#isolater+fra+humane+ er betydningsfuld, dog igen i ringere grad urinvejsinfek(oner.+n+=+65+(8)% (7). Fylogruppe B2 og D må altså indeholde stammer med egenskaber, der muliggør invasion og overlevelse i det extraintestinale miljø hos både mennesker og fjerkræ. Phylo+A+ APEC fra gruppe A har i nogle tilfælde haft stor betydning ved infektioner hos fjerkræ, selvom denne gruppe normalt betragtes som kommensal. Dette kan formentlig tilskrives produktionsforholdenes negative indvirkning på dyrenes modstandskraft over for infektioner.»multi-locus sequence typing«(mlst) er en anden og langt mere præcis metode til at kortlægge slægtskabet mellem isolater. Ved MLST sekventeres syv specifikke»husholdningsgener«, og sekvenstypen (ST) kan derved bestemmes. Fordelen ved at sekventere»husholdningsgener«består i, at disse ikke er underlagt selektionspres i samme grad som gener med ringere betydning for bakteriens overlevelse. Ved brug af MLST har det i nogle studier været muligt at påvise tættere slægtskab mellem Figur 3. Slægtskabet mellem udvalgte stammer bestemt ved MLST. Den procentvise lighed mellem isolaterne indikeres af linjen under figuren. Sekvenstypen er angives i parentes. Johnson et al (9). 98,1 98,5 99,6 100 bestemte UPEC- og APECstammer end mellem UPECstammerne indbyrdes (Fig. 3). På nuværende tidspunkt eksisterer der næsten 200 kendte O-serogrupper hos E. coli. Blandt disse udmærker bestemte serogrupper sig ved i særlig grad at være associeret med et specifikt sygdomsbillede. Serogruppen har bl.a. betydning i forbindelse med effektiviteten og varigheden af koloniseringen af tarmkanalen (10). Dette karaktertræk har derfor direkte indflydelse på længden af tidsrum- APEC%% met, hvori horisontal Fylogene(sk+fordeling+af+E.#coli#isoleret+fra+(lfælde+af+ genoverførsel og direkte invasion aviær+colibacillose.+n++=+436+(8)% Fylogene(sk+fordeling+af+E.#coli#isoleret+fra+(lfælde+af+ APEC%% af urinvejene kan finde sted. aviær+colibacillose.+n++=+436+(8)% Ved sammenligning af serogrupperne er det igen muligt at finde overlap mellem UPEC og APEC (11). Phylo+A+ De ovennævnte sammenfald mellem de to ExPEC typer, underbygger teorien om, at E. coli fra forskellige subpatotyper potentielt kan invadere og kolonisere værter på tværs af arter. Virulensgenernes betydning For at kunne overleve og forårsage sygdom uden for tarmen er tilstedeværelsen af specifikke egenskaber nødvendigt. Disse egenskaber indebærer fx evnen til at undslippe værtens immunforsvar, tilegne sig jern, adhærere til overflader, producere toksiner mv. Komparative studier har afsløret en høj forekomst af fælles virulensgener blandt UPEC og APEC (9). Dette peger igen mod UPEC UT189 (ST95) APEC 01 (ST95) NMEC RS218 (ST95) UPEC 536 (ST 127) UPEC F11 (ST 127) UPEC CFT073 (ST73) W3110 (ST10) K-12 MG1655 (ST10) O157:H7 (ST11) næsten identiske krav til extraintestinal overlevelse i fjerkræ og mennesker. Nogle studier har sågar fundet det umuligt at differentiere mellem UPEC og APEC på baggrund af deres virulensgener. Inddelingen i subpatotyper har derfor måttet bero alene på kendskabet til isolatets ophav (12). Figur 4 viser forekomsten Figur 2.1 og 2.2 illustrerer data fra et studie, hvor den fylogenetiske fordeling af E. coli-isolater blev bestemt. UPEC%! Fylogene(sk+fordeling+af+E.coli#isolater+fra+humane+ urinvejsinfek(oner.+n+=+65+(8)% Phylo+A+ Phylo+A+ Phylo+A+ af kromosom-relaterede virulensgener hos 500 UPEC- og 500 APEC-stammer. Ved inspektion af figuren ses det tydeligt, at der ikke forekommer en absolut forskel i de prævalente virulensgener hos UPEC og APEC. Derimod ses variation både mellem og inden for de to subpatotyper. Denne høje forekomst af både intra- og inter-subpatotype variationer er i overensstemmelse med resultater fra andre komparative studier (8). Tabel 1 viser en sammenligning af specifikke virulensgeners forekomst hos APEC E058 og de tre humane stammer: UPEC U17, EHEC 933 og den apatogene K-12. Det ses tydeligt, at forekomsten af specifikke gener i højere grad afgøres af infektionens lokalisation end af arten, hvori infektionen optræder (Tabel 1). De komparative studiers succes med at påvise sammenfald i forekomsten af nødvendige extraintestinale virulensgener understøtter igen teorien om en manglende artsspecificitet. Det mislykkede forsøg på at udpege specifikke gener til 34 DVT

3 Figur 4. Modificeret fra Johnson et al (9). Kromosom-relaterede virulensgeners (n bjælke)) tilstedeværelse præsenteres i figuren. Stammernes kilde er indikeret af bjælken til venstre, hvor n illustrerer UPEC-stammer, og n illustrerer APEC-stammer. Den røde markering identificerer APEC-O1, som er fundet bemærkelsesværdigt nært beslægtet med visse UPEC-stammer (se evt. figur 3). Figur 5. Modificeret fra Johnson et al (9). Figuren demonstrerer forekomsten af plasmid-relaterede virulensgener (n bjælke). Stammernes kilde er indikeret af bjælken til venstre, hvor n illustrerer UPEC-stammer, og n illustrerer APEC-stammer. Den røde markering identificerer APEC-O1, som er fundet bemærkelsesværdigt nært beslægtet med visse UPEC-stammer (se evt. figur 3). uddifferentiering af subpatotyper indikerer ydermere, at det genetiske grundlag for et sygdomsfremkaldende potentiale kan være identisk. Plasmider i aviære E. coli-stammer Bakteriers evne til at udveksle genetisk materiale resulterer i en unik mulighed for hurtig tilegnelse af nye og styrkende egenskaber. Hos aviære E. coli er det karakteristisk, at de særdeles ofte indeholder plas- mider. Disse plasmider er typisk af en anseelig størrelse (14,15) og indeholder gener kodende for virulens (8). Tilstedeværelsen af plasmid-relaterede virulensgener, som definerende karaktertræk hos APEC, fremgår tydeligt af figur 5. Adskillige af disse virulensgener er kendt for at have indflydelse i forbindelse med extraintestinal sygdomsudvikling. Eksempelvis kan nævnes genet iron, som har betydning for bakteriens evne til at erhverve sig jern. I tarmen er jern frit til- gængeligt, men i det extraintestinale miljø er bakterien afhængig af særlige komponenter til at understøtte denne tilegnelse. Patogene øer (PAI), lokaliseret i genomet hos UPEC- stammer, har i nogle tilfælde udvist en slående lighed med PAIs på aviære plasmider (16). PAIs er områder i genomet, som afviger fra resten i en grad, der indikerer en fremmed oprindelse. Indikationer på horisontal genoverførsel mellem UPEC og APEC understreger konsekvensen af fremmede stammers til- > Tabel 1. Modificeret fra Zhao et al (13). Tabellen demonstrerer forekomsten af udvalgte virulensgener hos de humant associerede stammer UPEC U17, EHEC 933 og K-12 samt den aviære stamme APEC E058. Gen cvac iron iss iucc iuta sita trat papa papc fimh papef papg allele II afa bmae gafd papg allele I papg allele I iha papg allele III focg sfas sfa feob irea fyua irp-2 kpsmt (K1) kpsmtii kpsmtiii rfc cdtb hlyd Cnf-1 ompt malx (PAI) flic (H7) ibea Fylogenetisk gruppe UPEC B2 U17 APEC B2 E058 EHEC D 933 E. coli A K-12 Orange illustrerer gener fælles for UPEC U17 og APEC E058 Rød illustrerer gener fælles for UPEC U17 og EHEC 933 Blå illustrerer gener fælles for UPEC U17 og E. coli K-12 DVT

4 stedeværelse selv ved kortvarig eksponering i forbindelse med tarmpassage. En ufravigelig problematik ved de aviære plasmider er, at de ofte indeholder resistens- og virulensgener i kombination (17). Denne kombination resulterer i en uundgåelig selektion i retning af mere virulente stammer. Konsekvensen af tilstedeværelsen af et aviært plasmid blev undersøgt i et studie, hvor et APEC-plasmid blev transkonjugeret ind i en kommensal aviær E. colistamme. Den transkonjugerede stamme udviste øget vækst i urin, forøget letalitet i kyllingeembryoner og en forstærket evne til at kolonisere nyren hos forsøgsdyrsmodeller (18). Disse tre parametre anses som værende repræsentative for urovirulens og extraintestinalt sygdomspotentiale. Plasmid-overførsel mellem bakteriestammer, under disses ophold i tarmen, er veldokumenteret (19,20). Grundet den høje forekomst af plasmider hos aviære E. coli udgør disse et stort potentielt genreservoir for humane E. coli. Vejen til den humane tarmflora En forudsætning for horisontal genoverførsel og direkte invasion af urinvejene er, at der eksisterer en transmission til den humane vært. Den høje forekomst af både kommensale- og ExPEC hos fjerkræ er indiskutabel, og sammensætningen af fremherskende stammer er delvist bestemt allerede på rugeriet. Produktionspyramidens opbygning, vertikal overførsel, indvækst af E. coli i ægget og betydelig import medfører en række særlige udfordringer hos fjerkræ. På slagteriet resulterer fækal kontamination af slagtekroppene i overførsel af E. coli til kødet, og tilstedeværelsen af E. coli med extraintestinalt potentiale i fjerkrækød er veldokumenteret (21). Forekomsten af resistente E. coli-stammer i fjerkrækød er højere end i kød fra andre husdyrgrupper, hvilket kan tilskrives en større grad af import (22). Spredningen af resistensgener ned gennem produktionspyramiden er ikke et ukendt fænomen (23), og en epidemiologisk undersøgelse har påvist en mulig korrelation mellem forekomst af resistente UPEC og indtag af kyllingekød (24). E. coli, isoleret fra både raske dyr og fødevarer, har succesfuldt inficeret urinvejene hos forsøgsdyrsmodeller, der anses som repræsentative for humane urinvejsinfektioner (25). Derved foreligger in vivo-evidens for, at specifikke stammer besidder et direkte uropatogent potentiale. Den endelige transmission til den humane vært finder sted hos forbrugeren under fødevaretilberedningen (10). Her er der risiko for krydskontamination til omgivelser og fødevarer, der indtages rå (26). Dette medfører således, at aviære E. coli potentielt kan optages og på sigt få betydning for de prævalente UPEC-stammer. Mistanken om fødevarebårne udbrud peger mod et udefrakommende reservoir. Her udmærker fjerkræ sig som potentiel kilde grundet den høje forekomst af ExPEC hos denne husdyrgruppe. I 1991 blev der i Storkøbenhavn rapporteret om et udbrud af urinvejsinfektioner, som formodes at være fødevarebårent. Her blev det fremhævet, at udbruddet udelukkende blev registreret på baggrund af afvigende karakteregenskaber hos stammerne. De udbrudsrelaterede UPEC var multiresistente, laktose-negative og tilhørte serotype O78:H10, som ikke forinden havde været associeret med human sygdom. Blandt disse stammer fandt man et fravær af enterotoksinproduktion (4), og denne mangel er før beskrevet som værende normen hos APEC. Serogruppe O78 er hos fjerkræ kendt for hyppigt at optræde i forbindelse med colibacillose (3). Der kan kun gisnes om, hvorvidt fjerkræ muligvis udgjorde ophavet til dette udbrud. Kilden til udbruddet blev aldrig identificeret, men det blev fremhævet, at deciderede ExPEC-udbrud muligvis forekommer langt hyppigere end forventet (4). Konsekvensen af et zoonotisk potentiale Urinvejsinfektioners behandlingskrævende karakter og hyppige forekomst gør E. coli til et yderst vigtigt patogen inden for human sundhed. Overensstemmelser i de udfordringer, ExPEC møder, uanset værtsart, medfører en betydelig grad af sammenfald mellem UPEC og APEC. Disse ligheder peger ikke blot mod en forekomst af evolutionær konvergens, men også på at udveksling af ExPEC og genetisk materiale kan have haft større betydning end hidtil antaget. Sammenfald mellem UPEC og APEC bør dog ikke overskygge den betydelige variation, der også forekommer. Disse forskelle gør»mix and match«-teorien hos E. coli værd at fremhæve. Ifølge denne kan et helt specifikt fænotypisk sygdomsbillede komme til udtryk ud fra tilstedeværelsen af en række forskellige genkombinationer (27). Et heterogent genreservoir vil derfor på sigt føre til nye unikke gensammensætninger med risiko for forbedrede egenskaber relateret til urovirulens. Den massive tilstedeværelse af plasmidrelaterede virulens- og resistensgener hos aviære E. coli bør i særdeleshed understreges. Disse kan medføre behandlingssvigt og derved øget morbiditet og mortalitet ved humane ExPEC-infektioner. Den tilsyneladende mangel på artsspecificitet danner et solidt fundament for antagelsen om, at der foreligger et zoonotisk potentiale. Hvilken betydning udveksling allerede har haft, kan man blot gisne om og fremadrettet sikre området opmærksomhed. Som konklusion på ovenstående tekst peger følgende på, at fjerkræ udgør et potentielt reservoir for uropatogene E. coli: Tilstedeværelsen af overordnede genetiske sammenfald mellem de E. coli, som forårsager sygdom hos mennesker og fjerkræ Betydelige ligheder mellem de nødvendige sygdomsfremkaldende gener hos UPEC og APEC Evidens for, at aviære E. coli er i stand til at inficere urinvejene hos mennesker Aviære plasmiders forstærkende effekt på uropatogenicitet Den dokumenterede forekomst af extraintestinale E. coli i kød fra fjerkræ. Da urinvejsinfektioner er en udbredt og behandlingskrævende infektionstype, har bakterierne bag infektionen stor betydning for human sundhed. Et fremtidigt fokus på det bakterielle bidrag til den humane tarmflora bør derfor prioriteres i forsøg på at kontrollere negative konsekvenser. 36 DVT

5 Referencer 1) Foxman B. (2002). Epidemiology of urinary tract infections: incidence, morbidity, and economic costs. The American Journal of Medicine, Vol. 113, Issue 1, Supplement 1, Pages 5 13, (2002) 2) Stamm W.E., Hooton T.M., Management of Urinary Tract Infections in Adults, New England Journal of Medicine, Vol. 329, Issue 18, Pages , (1993) 3) Barnes H.J., Nolan L.K., Vaillancourt JP., Colibacillosis, in Saif Y.M., Fadly A.M., Glisson J.R., McDougald L.R., Nolan L.K., Swayne D.E., Diseases of Poultry, 12th edition, Ames Iowa: Blackwell Publishing, Pages , (2008) 4) Olesen B., Kolmos H.J., Orskov F., Orskov I., Cluster of Multiresistant Escherichia coli O78:H10 in Greater Copenhagen, Scandinavian Journal of Infectious Disease, Vol. 26, Issue 4, Pages , (1994) 5) Vincent C., Boerlin P., Daignault D., Dozois C.M., Dutil L., Galanakis C., Reid-Smith R.J., Tellier PP., Tellis P.A., Ziebell K., Manges A.R., Food Reservoir for Escherichia coli Causing Urinary Tract Infections, Emerging Infectious Diseases, Vol. 16, Issue 1, Pages 88 95, (2010) 6) Moreno E., Andreu A., Pigrau C., Kuskowski M.A., Johnson J.R., Prats G., Relationship between Escherichia coli strains causing acute cystitis in women and the fecal E. coli population of the host, Journal of Clinical Microbiology, Vol. 46, Issue 8, Pages , (2008) 7) Mora A., Lopez C., Dabhi G., Blanco M., Blanco J.E., Alonso M.P., Herrera A., Mamani R., Bonacorsi S., Moulin-Schouleur M., Blanco J., Extraintestinal pathogenic Escherichia coli O1:K1:H7/NM from human and avian origin: detection of clonal groups B2 ST95 and D ST59 with different host distribution, BMC Microbiology, Vol. 9, Article number: 132, (2009) 8) Ewers C., Li G.W., Wilking H., Kiessling S., Alt K., Antao E.M., Latumus C., Diehl I., Glodde S., Homeier T., Bohnke U., Steinruck H., Philipp H.C., Wieler L.H., Avian pathogenic, uropathogenic, and newborne meningitis-causing Escherichia coli: How closely related are they?, International Journal of Medical Microbiology, Vol. 297, Issue 3, Pages , (2007) 9) Johnson T.J., Kariyawasam S., Wannemuehler Y., Mangiamele P., Johnson S.J., Doetkott C., Skyberg J.A., Lynne A.m., Johnson J.R., Nolan L.K., The genome sequence of avian pathogenic Escherichia coli strain O1:K1:H7 shares strong similarities with human Extraintestinal pathogenic E. coli genomes, Journal of Bacteriology, Vol. 189, Issue 8, Pages , (2007) 10) Linton A.H., Animal to Man Transmission of Enterobacteriaceae, Royal Society of Health Journal, Vol. 97, Issue 3, Pages , (1977) 11) Johnson T.J., Wannemuehler Y.M., Johnson S.J., Logue C.M., White D.G., Doetkott C., Nolan L.K., Comparison of Extraintestinal Pathogenic Escherichia coli Strains from Human and Avian Sources Reveals a Mixed Subset Representing Potential Zoonotic Pathogens, Applied and Environmental Microbiology, Vol. 74, Issue 22, Pages , (2008) 12) Spurbeck R.R., Dinh P.C., Walk S.T., Stapleton A.E., Hooton T.M., Nolan L.K., Kim K.S., Johnson J.R., Mobley H.L.T., Escherichia coli Isolates That Carry vat, fyua, chua, and yfcv Efficiently Colonize the Urinary Tract, Infection and Immunity, Vol. 80, Issue 12, Pages , (2012) 13) Zhao LX., Gao S., Huan HX., Xu XJ., Zhu XP, Yang W., Gao QQ., Liu XF., Comparison of virulence factors and expression of specific genes between uropathogenic Escherichia coli and avian pathogenic E. coli in a murine urinary tract infection model and a chicken challenge model, Microbiology-SGM, Vol. 155, Pages , (2009) 14) Olsen R.H., Stockholm N.M., Permin A., Christensen J.P, Christensen H., Bisgaard M., Multi- locus sequence typing and plasmid profile characterization of avian pathogenic Escherichia coli associated with increased mortality in free-range layer flocks, Avian Pathology, Vol. 40, Issue 5, Pages , (2011) 15) Doetkott D.M., Nolan L.K., Giddings C.W., Berryhill D.L., Large plasmids of avian Escherichia coli isolates, Avian Diseases, Vol. 40, Issue 4, Pages , (1996) 16) Johnson T.J., Siek K.E., Johnson S.J., Nolan L.K., DNA sequence of ColV plasmid and the prevalence of selected plasmid-encoded virulence genes among avian Escherichia coli strains, Journal of Bacteriology, Vol. 188, Issue 2, Pages , (2006) 17) Johnson T.J., Skyberg J., Nolan L.K., Multiple antimicrobial resistance region of a putative virulence plasmid from an Escherichia coli isolate incriminated in avian colibacillosis, Avian Diseases, Vol. 48, Issue 2., Pages , (2004) 18) Skyberg J.A., Johnson T.J., Johnson J.R., Clabots C., Logue C.A., Nolan L.K., Acquisition of avian pathogenic Escherichia coli plasmids by a commensal E. coli enhances its abilities to kill chicken embryos, grown In human urine and colonize a murine kidney, Infection and Immunity, Vol. 74, Issue 11, Pages , (2006) 19) Levy S.B., Fitzgerald G.B., Macone A.B., Spread of Antibiotic-resistant Plasmids from Chicken to Chicken and from Chicken to Man, Nature, Vol 260, Issue 5546, Pages 40 42, (1976) 20) Smith H.W., Transfer of Antibiotic Resistance from Animal and Human Strains of Escherichia coli to Resident E. coli in the Alimentary tracts of Man, Lancet, Vol. 1, Issue 7607, Pages , (1969) 21) Johnson J.R., Kuskowski M.A., Smith K. O Bryan T.T., Tatini S., Antimicrobial-resistant and extraintestinal pathogenic Escherichia coli in retail foods, Journal of Infectious Diseases, Vol. 91, Issue 7, Pages , (2005) 22) Danmap 23) Petersen A., Christensen J.P., Kuhnert P., Bisgaard M., Olsen J.E., Vertical transmission of a fluoroquinolone-resistant Escherichia coli within an integrated broiler operation, Veterinary Microbiology, Vol. 116, Issue 1 3, Pages , (2006) 24) Manges A.R., Smith S.P, Lau B.J., Nuval C.J., Eisenberg J.N.S., Dietrich P.S., Riley L.W., Retail Meat Consumption and the Acquisition of Antimicrobial Resistant Escherichia coli Causing Urinary Tract Infections: A Case Control Study, Foodborne Pathogens and Disease, Vol. 4, Issue 4, Pages (2007) 25) Jakobsen L., Hammerum A.M., Frimodt- Moller N., Virulence of Escherichia coli B2 Isolates from Meat and Animals in a Murine Model of Ascending Urinary Tract Infection (UTI): Evidence that UTI is a Zoonosis, Journal of Clinical Microbiology, Vol. 48, Issue 8, Pages , (2010) 26) Cogan T.A., Bloomfield S.F., Humphrey T.J., The effectiveness of hygiene procedures for the prevention of cross-contamination from chicken carcasses in the domestic kitchen, Letters in Applied Microbiology, Vol. 29, Issue 5, Pages , (1999) 27) Mokady D., Gophna U, Ron E.Z., Extensive Gene Diversity in Septicemic Escherichia coli Strains, Journal of Clinical Microbiology, Vol. 43, Issue 1, Pages Vær med i debatten Skriv gerne kommentarer og debatindlæg til Dansk Veterinærtidsskrift. Gør det kort eller langt - men ikke længere end maks ord (9.000 enheder inkl. mellemrum). DVT

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet

Læs mere

One Health Hvad sker der internationalt?

One Health Hvad sker der internationalt? One Health Hvad sker der internationalt? Nordisk Råd Konference 17.05.2011 Jørgen Schlundt Vicedirektør Filosofien Int. Organisationer 2008 Politisk og teknisk Definering 25-26 October 2008 Sharm el-sheikh,

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer

Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer 1. udgave, januar 2016 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Foto/Illustration:

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark.

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark. Advanced Bacteriology 2007 Questions for final exam The final exam will take place Thursday November 1 2007 in Øvelsessal II, Sølvgade 83H (Øvelsessal II is found behind Øvelsessal III where teaching took

Læs mere

) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale

) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale Smågrisediarre Kliniske, patologiske og mikrobiologiske forhold ved klinisk smågrisediarre Ken steen pedersen AdjunKt i svinesygdomme specialdyrlæge, ph.d., diplomat ecphm institut for produktionsdyr og

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

PCR-baserede typningsmetoder anvendt i tarmbakteriologien eller Erfaringer med brug af MLVA i overvågningen af bakterielle zoonoser

PCR-baserede typningsmetoder anvendt i tarmbakteriologien eller Erfaringer med brug af MLVA i overvågningen af bakterielle zoonoser PCR-baserede typningsmetoder anvendt i tarmbakteriologien eller Erfaringer med brug af MLVA i overvågningen af bakterielle zoonoser teen Ethelberg, set@ssi.dk eniorforsker i epidemiologi Typningscenteret,

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Carbapenemase-producerende organismer (CPO) Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Nye udfordringer med gulrust seneste resultater fra GRRC

Nye udfordringer med gulrust seneste resultater fra GRRC Nye udfordringer med gulrust seneste resultater fra GRRC Mogens Støvring Hovmøller Professor Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk Växjö, 3. december

Læs mere

Resistensudvikling globalt og nationalt

Resistensudvikling globalt og nationalt Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Resistente stafylokokker blandt kvægfolk

Resistente stafylokokker blandt kvægfolk KvægInfo nr.: 1750 Dato: 26-06-2007 Forfatter: Luca Guardabassi, Arshnee Moodley, Søren Saxmose Nielsen Arshnee Moodley 1, Søren Saxmose Nielsen 2, Luca Guardabassi 1 1 Institut for Veterinær Patobiologi,

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Therios 300 mg : Cefalexin

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT. Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut

UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT. Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut EUROPA MRSA VRE ESBL E. coli ESBL K. pn CPE ECDC, EARS-Net,

Læs mere

E. coli fravænningsdiarré

E. coli fravænningsdiarré E. coli fravænningsdiarré Svinefagdyrlæge Annette Bundgaard Bech Elanco Animal Health Disposition Hvad er fravænningsdiarré (FD)? Hvad forårsager FD og hvordan? Hvordan kan FD diagnosticeres? Hvornår og

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance.

Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance. Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance. Tværsnit af tarmvæggen Hjælper i stressperioder f.eks. ved: - Foderændringer

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Nu lanceres Nordens første borrelia-vaccine til hunde

Nu lanceres Nordens første borrelia-vaccine til hunde Nu lanceres Nordens første borrelia-vaccine til hunde Flåtsæsonen er over os, og med flåterne følger risikoen for borrelia-smitte hos hunde. Studier har vist, at omkring 15% pct. af flåterne i Danmark

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Faktorer der påviker udviklingen af børns tarmmikrobiota Martin Frederik Laursen M.Sc. Bioteknologi PhD studerende Tarm mikrobiologi og immunologi Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering Eva Møller Nielsen cand.brom., PhD Sektionsleder, Fødevarebårne Infektioner Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Salmonella og Campylobacter i økologisk svineproduktion

Salmonella og Campylobacter i økologisk svineproduktion Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Salmonella og Campylobacter i økologisk svineproduktion Jensen, Annette Nygaard; Nielsen, Eva Møller; Baggesen, Dorte Lau Publication date: 2005 Document Version

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1405230 Dok. Nr.:

Læs mere

Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet

Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet Anders Miki Bojesen Præventiv Veterinær Mikrobiologi Dias 1 Fjerkræforskning og undervisning på KVL/KU 1903 Hundeklinikken 1956 Professor H. E. Marthedahl Lektor

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved

Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved offentlig kontrol i 2007-2011 December 2012 Kolofon Denne

Læs mere

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. ESBL i fjerkræproduktionen v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. Hvad er ESBL? Hvorfor er det et problem? Hvad betyder ESBL fra kyllinger? Hvorfor har vi ESBL i danske kyllinger? Handlingsplanen mod ESBL i danske

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD

PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD Eva Møller Nielsen Afsnitsleder, Fødevarebårne infektioner Afdeling for mikrobiologi og infektionskontrol Statens Serum Institut REGISTREREDE TILFÆLDE 1990-2012

Læs mere

forbrug af antibiotika til svin

forbrug af antibiotika til svin ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

EPIDEMIOLOGI OG PATOLOGISK SIGNIFIKANS AF ENTEROAGGREGATIV E. COLI

EPIDEMIOLOGI OG PATOLOGISK SIGNIFIKANS AF ENTEROAGGREGATIV E. COLI EPIDEMIOLOGI OG PATOLOGISK SIGNIFIKANS AF ENTEROAGGREGATIV E. COLI Betina Hebbelstrup Jensen Statens Serum Institut, Afdeling for Mikrobiologi og Infektions kontrol Vejledere: Karen Angeliki Krogfelt Andreas

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management.

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. U-kursus i føtal medicin CNS Olav Bjørn Petersen RH, 7 oktober 2005 Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. Campbell S, Johnstone FD, Holt EM, May P. Lancet 1972 Dec 9;2(7789):1226-7

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 MIKROBIOMET HVAD VED VI OM DET OG HVORDAN UNDERSØGER VI DET? Paal Skytt Andersen 1. Modtagelighed for sygdom 2. Metoder til at vise association 3. Tarmflora 4. Metoder til at karakterisere mikrobiomet

Læs mere