Tolkning af dyrkningsfund - MIKROORGANISMER. Esad Dzajic

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkning af dyrkningsfund - MIKROORGANISMER. Esad Dzajic"

Transkript

1 Sydvestjysk Sygehus Laboratorieinformation KKM, SVS 3 For fagfolk 3.7 Behandlingsvejledninger Tolkningsvejledning Dokumentbrugere: Alle Læseadgang: Laboratorieinformation KKM, SVS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Tolkning af dyrkningsfund - MIKROORGANISMER Forfatter: Esad Dzajic Dokumentansvarlig: DokumentID / Dokumentnr. Version: SVS/Mikrobiolo/Spec.OLæge / I Niveau: Instruks Godkendt af: Esad Dzajic ) Staphylococcus aureus 1.1.1) S. sureus i bloddyrkninger 1.1.2) S. aureus i luftveje 1.1.3) S. aureus i præsterile væsker 1.1.4) S. aureus i væv 1.1.5) S. aureus i sår- og hud- podninger 1.1.6) S. aureus i næsen 1.1.7) S. aureus i urin 1.2) Antibiotika til behandling af S. aureus infektioner 1.2.1) MRSA (Methicillin-resistente S. aureus) 2) Koagulase negative stafylokokker (KNS) 2.1.1) KNS i bloddyrkninger 2.1.2) KNS i luftveje 2.1.3) KNS i præsterile væsker 2.1.4) KNS i væv (biopsier) 2.1.5) KNS i sår- og hud-podninger 2.1.6) KNS i urin 3) Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) 3.1.1) Pneumokokker i bloddyrkninger 3.1.2) Pneumokokker i nedre luftveje 3.1.3) Pneumokokker i præsterile væv og væsker 3.1.4) Pneumokokker i øvre luftveje, øjne og ører 3.2) Antibiotika til behandling af Pneumokokker 4) Hæmolytiske streptokokker 4.1.1) Hæmolytiske streptokokker i bloddyrkninger 4.1.2) Hæmolytiske streptokokker i præsterile væsker 4.1.3) Hæmolytiske streptokokker i luftveje, øjne og ører 4.1.4) Hæmolytiske streptokokker i væv 4.1.5) Hæmolytiske streptokokker i sår- og hudpodninger 4.2) Antibiotika til behandling af hæmolytiske streptokokker 5) Nonhæmolytiske streptokokker 5.1.1) Nonhæmolytiske streptokokker i bloddyrkninger 5.1.2) Nonhæmolytiske streptokokker i præsterile væsker 5.1.3) Nonhæmolytiske streptokokker i væv 5.1.4) Nonhæmolytiske streptokokker i luftveje, øjne og ører 5.1.5) Nonhæmolytiske streptokokker i sår- og hud-podninger 5.2) Antibiotika til behandling af Nonhæmolytiske streptokokker 6) Enterokokker 6.1.1) Enterokokker i bloddyrkninger 6.1.2) Enterokkoker i præsterile væsker 6.1.3) Enterokokker i væv 6.1.4) Enterokokker i luftveje 6.1.5) Enterokkoker i sår- og hudpodninger 6.1.6) Enterokker i urin 6.2) Antibiotika til behandling af Enterokokker 7) Enterobacteriaceae (E. coli, klebsiella og lign.) 7.1.1) Enterobacteriaceae i bloddyrkninger 7.1.2) Enterobacteriaceae i præsterile væsker 7.1.3) Enterobacteriaceae i luftveje 7.1.4) Enterobacteriaceae i væv 7.1.5) Enterobacteriaceae i sår- og hud-podninger 7.1.6) Enterobacteriaceae i urin 7.2) Antibiotika til behandling af Enterobacteriaceae 8) Pseudomonas og lignende bakterier 8.1.1) Ps. aeruginosa i bloddyrkninger 8.1.2) Ps. aeruginosa i præsterile væsker

2 8.1.3) Ps. aeruginosa i væv 8.1.4) Ps. aeruginosa i luftveje 8.1.5) Ps. aeruginosa i urin 8.2) Antibiotika til behandling af Ps. aeruginosa 9) Candida spp ) Candida i bloddyrkninger 9.1.2) Candida i luftveje 9.1.3) Candida i væv (biopsier) 9.1.4) Candida i sår- og hudpodninger 9.1.5) Candida i urin 9.2) Antimykotika til behandling af candidæmi 10) Dokumentation 11) Referencer og litteratur 1) Staphylococcus aureus 1.1.1) S. sureus i bloddyrkninger Især associeret med infektioner (primært fokus) omkring i.v. katetre, i led, knogle, operationssår og endokardit. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus, da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform. Som minimum bør behandles med i.v. antibiotika i 10 døgn pga. risiko for udvikling af endokardit og andre komplicerede foci ) S. aureus i luftveje Fundet er ikke nødvendigvis ensbetydende med infektion, da det kan være udtryk for ikke behandlingskrævende kolonisation. Der bør derfor lægges stor vægt på, om der er kliniske/parakliniske tegn på infektion snarere end fundet i sig selv (Tolkning af dyrkningsfund fra nedre luftveje) 1.1.3) S. aureus i præsterile væsker Spinalvæske: Ses langt overvejende efter neurokirurgiske indgreb el. lumbale dræn (obs. abscedering). Ledvæsker: Hyppigste reelle fund i ledvæsker. Ascites: Ses som udtryk for reel infektion. Pleuravæsker: Ses som udtryk for reel infektion ) S. aureus i væv Kirurgisk behandling er det primære. Som hovedregel bør dog suppleres med systemisk antibiotisk behandling som initialt bør administreres i.v ) S. aureus i sår- og hud- podninger Fundet er ikke i sig selv udtryk for infektion, men kan blot være kolonisation. Der bør derfor lægges stor vægt på om der er kliniske/parakliniske tegn på infektion snarere end fundet i sig selv. Ved mindre sår, impetigo og eksem anbefales lokalbehandling i form af klorhexidinsæbe eller salve. Ved infektionstegn fra cikatrice bør nøje overvejes behov for kirurgisk vurdering mhp. spaltning. Prøvetagning fra dybden mv. foretages inden behandling iværksættes, også fordi en behandling kan ødelægge muligheden for præcis mikrobiologisk diagnostik og behandling af evt. dyb infektion. Ved tilstedeværelse af fremmedlegeme bør dette så vidt muligt søges fjernet ) S. aureus i næsen Er normalflora og forekommer hos mindst 25 % af raske og kræver ikke behandling. Undersøgelse for S. aureus i næsen er derfor almindeligvis kun relevant ved mistanke om MRSA-bærertilstand eller i tilfælde med recidiverende furunkulose/impetigo. Sår i næsen er ikke relevant indikation ) S. aureus i urin

3 Behandles såfremt relevante kliniske symptomer jf. Tolkning af urindyrkningsfund. 1.2) Antibiotika til behandling af S. aureus infektioner Penicillin: Kun ca. 25 % af S. aureus i Danmark er følsomme for penicillin. Ved følsomhed bør penicillin generelt foretrækkes frem for andre stoffer pga. lav mindste hæmmende koncentration (MIC). Dicloxacillin el. flucloxacillin (penicillase-stabile penicilliner): Kan anvendes til alle infektioner med S. aureus fraset ved MRSA, som kun udgør 1-2 % af alle S.aureus i Danmark. Cefuroxim, cefotaxim og ceftriaxon: Kan anvendes overfor S. aureus isolater, der er følsomme for dicloxacillin. Hvis dicloxacillin-resistente (dvs. MRSA) er der altid krydsresistens overfor cefalosporiner. Der er aldrig indikation for at give både dicloxacillin og et af disse cefalosporiner. Dicloxacillin bør foretrækkes pga. mindre økologisk skadelig påvirkning af normalfloraen. Piperacillin-tazobactam (Tazocin): Kan anvendes til initial behandling af sepsis (herunder ved mistanke om S. aureus (dog ikke MRSA). Ved positiv bloddyrkning med S. aureus skiftes til dicloxacillin. Effekten af dicloxacillin er bedre dokumenteret ved svære infektioner, og det er økologisk mere hensigtsmæssigt. Meropenem: Kan anvendes til alle S. aureus fraset MRSA. Stoffet bør dog ikke anvendes til behandling af infektion med S. aureus, da stoffet har betydelige økologiske omkostninger i form af resistensudvikling, overvækst af gærsvampe og C. difficile ) MRSA (Methicillin-resistente S. aureus) Udgør fortsat få procent af alle S. aureus i Danmark. MRSA er resistente overfor alle penicilliner inkl.dicloxacillin, alle cefalosporiner (inkl. cefuroxim, ceftriaxon, cefotaxim) samt carbapenemer (meropenem). Fund af MRSA er oftest udtryk for kolonisation (især næse, svælg og hud) og tilbageholdenhed med antibiotikabehandling anbefales, også fordi MRSA-stammer har stor tilbøjelighed til erhvervelse af yderligere resistens. MRSA er ikke mere patogene end andre S.aureus. Ved bakteriæmi og andre alvorlige infektioner behandles efter konkret vurdering i tæt samarbejde mellem kliniker og klinisk mikrobiolog. 2) Koagulase negative stafylokokker (KNS) S. epidermidis, S. hominis, S. capitis, S. auricularis, S. haemolyticus, S. simulans, S. warneri m.fl. Almindeligt forekommende hudbakterier, der almindeligvis er ganske lavvirulente. Fund af disse udgør oftest forurening. Når de giver anledning til infektion er det langt oftest i forbindelse med fremmedlegemer, herunder bakteriæmi udgående fra central-vene-katetre (CVK), infektion af ledproteser, endokardit ved hjerteklapproteser og peritonit hos peritonealdialyse-patienter. S. lugdunensis koloniserer ofte huden i lyskeregionen og adskiller sig klinisk fra de øvrige KNS ved at have højere virulens og ved at give infektioner svarende til S. aureus. S. saprophyticus findes almindeligt i rectum og er efter E. coli den hyppigste årsag til urinvejsinfektion hos yngre, ellers raske kvinder ) KNS i bloddyrkninger Udtryk for hudkontaminering når der kun er vækst i én kolbe. Ved vækst i flere kolber kan der være tale om kontaminering, men fundet er ofte relateret til koloniseret/inficeret intravaskulært kateter eller andet fremmedlegeme (klapprotese, ledprotese mv.). Er fokus ikke oplagt, anbefales nye bloddyrkninger for at verificere fundet. Ved oplagt kateterrelateret fund anbefales kateteret seponeret, alternativt kan forsøges instillation (lock-behandling) i eadspace med taurolock (kateterlås opløsning til forhindring af blodkoagulation og infektion i intravenøse katetre) ) KNS i luftveje Fundet er udtryk for kontaminering fra normalfloraen. Antibiotikabehandling ikke indiceret ) KNS i præsterile væsker Spinalvæsker: Oftest forurening. Kan ses som reelt fund ved sløv cerebritis hos neurokirurgiske patienter med V-P-shunt. Ledvæsker: Oftest forurening. Kan ses ved sløv infektion i ledproteser.

4 Ascites: Oftest forurening. Ses dog hyppigt som reelt fund hos P-dialyse-patienter. Pleuravæsker: Oftest forurening ved primær pleurapunktur. Kan ses ved pleuradræn som udtryk for kontaminering og kolonisation af drænet, og er sjælden behandlingskrævende ) KNS i væv (biopsier) Vanskeligt at tolke. Ofte udtryk for hudkontamination, men kan også repræsentere kronisk kolonisation/ sløv infektion i væv med fremmedlegemer eller meget dårlig perfusion. Det anbefales generelt at tage flere biopsier (taget med steril teknik) fra væv i dybden og efter kirurgisk oprensning. Kamme-biopsier består af 5 biopsier udtaget med separate instrumenter med steril teknik, og tolkes positiv ved fund af samme stamme i mindst 3 af 5 biopsier. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog ved tvivl om fundets betydning ) KNS i sår- og hud-podninger Fundet udtryk for normal hudflora der uundgåeligt kontaminerer sår. Antibiotikabehandling ikke indiceret. Undtaget er dog S. lugdunensis, der opfører sig som og bør tolkes på lige fod med S. aureus ) KNS i urin Fraset S. saprophyticus og S.lugdunensis ofte irrelevant fund, som er udtryk for asymptomatisk kolonisation (især ved KAD) eller hudkontamination. Se i øvrigt Tolkning af urindyrkningsfund. 3) Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) 3.1.1) Pneumokokker i bloddyrkninger Især associeret med pneumoni, sjældnere meningitis, sinuitis. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus, da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform ) Pneumokokker i nedre luftveje Fundet er oftest foreneligt med infektion, men kan være udtryk for kolonisation. Bør sammenholdes med kliniske og parakliniske fund ) Pneumokokker i præsterile væv og væsker Bør behandles: Spinalvæsker: Hyppigste reelle fund i spinalvæsker. Ledvæsker: Sjældent fund, men reelt. Ascites: Sjældent fund, men reelt. Pleuravæsker: Ses ved primær pleurapunktur som udtryk for reel infektion ) Pneumokokker i øvre luftveje, øjne og ører Pneumokokker udgør mindre andel af normalfloraen hos mange, især børn, men er også hyppigste bakterielle agens til infektion i disse områder. Bør behandles ved relevante symptomer 3.2) Antibiotika til behandling af Pneumokokker Penicillin er førstevalg pga. lav mindste hæmmende koncentration og lille økologisk skadevirkning og stor stabilitet over resistensudvikling. I Danmark er der kun få procent (3 4 %), som har nedsat

5 følsomhed, og af disse er langt de fleste fortsat så følsomme (intermediære) at de kan behandles med høje doser penicillin (2 MIE x 4), med mindre der er tale om meningitis. Penicillinfølsomme pneumokokker er også følsomme for cefuroxim men MIC er højere. De stammer, der er nedsat følsomme for penicillin, kan være resistente mod cefuroxim. I Danmark er få procent (3-5 %) resistente mod erythromycin. Pneumokokker kan ikke behandles med ciprofloxacin. Se også Tolkning af dyrkningsfund fra nedre luftveje" 4) Hæmolytiske streptokokker 4.1) Inddeles i gruppe A (S. pyogenes), C og G (S. dysgalactiae m.fl.) og gruppe B (S. agalactiae) ) Hæmolytiske streptokokker i bloddyrkninger Især associeret med erysipelas (oftest gruppe A) og gruppe B med urinvejsinfektion. Sjældnere svære nekrotiserende bløddelsinfektioner, artritis, pneumoni, endokardit. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform ) Hæmolytiske streptokokker i præsterile væsker Sjældent fund men bør altid behandles ) Hæmolytiske streptokokker i luftveje, øjne og ører Bør behandles ved relevante symptomer ) Hæmolytiske streptokokker i væv Bør behandles antibiotisk, men kirurgisk behandling er altafgørende ved nekrotiserende bløddelsinfektioner ) Hæmolytiske streptokokker i sår- og hudpodninger Bør behandles antibiotisk, men kirurgisk behandling er altafgørende ved nekrotiserende bløddelsinfektioner. 4.2) Antibiotika til behandling af hæmolytiske streptokokker Penicillin er førstevalg pga. lav mindste hæmmende koncentration og lille økologisk skadevirkning og da penicillinresistens ikke påvist. Hæmolytiske streptokokker er også følsomme for cefuroxim men MIC er højere og stoffet er økologisk mindre hensigtsmæssigt. I DK er få procent (3-5 %) resistente for erythromycin. Hæmolytiske streptokokker kan ikke behandles med ciprofloxacin. 5) Nonhæmolytiske streptokokker 5.1) Nonhæmolytiske streptokokker, også kaldet orale streptokokker el. viridans streptokokker udgør en væsentlig andel af normalfloraen i mundhule og svælg, foruden øvrige dele af fordøjelseskanalen. Findes også på huden i mindre mængder. Det er for hovedpartens vedkommende relativt lavvirulente stammer. Inddeles i 5 grupper: Anginosus-gruppen: S. anginosus, S. constellatus. S. intermedius Mitis-gruppen: S. mitis, S. oralis, S. cristatus, S. infantis, S. peroris, S. orisratti Mutant-gruppen: S. mutans, S. sobrimus, S. ratti, S. ferus, S. cricetus, S. downei, S. hyovaginalis. S. macaccae Salivarius-gruppen: S. salivarius, S. vestibularis, S. thermophillus, S. infantarius, S. hyointestinalis, S.alactolyticus

6 Sanguinis gruppen: S. sanguinis, S. parasanguinis, S. gordonii 5.1.1) Nonhæmolytiske streptokokker i bloddyrkninger Fund i enkelt kolbe er ofte udtryk for hudforurening el. kortvarig fysiologisk/tilfældig bakteriæmi. Fund i flere kolber er især associeret med neutropeni, endokardit, dårlig tandstatus el. sjældnere abdominale foci. Ved uklar betydning af fund el. usikkert focus, bør der optimalt foretages flere bloddyrkninger inden behandling iværksættes, såfremt den kliniske tilstand tillader det. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus, da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform ) Nonhæmolytiske streptokokker i præsterile væsker Spinalvæske: Sjældent fund. Ofte forurening. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Ledvæsker: Sjældent fund. Ofte forurening. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Ascites: Kan være reelt fund, især hvis fund af species fra anginosus-gruppen. Pleuravæske: Sjældent ved primær pleurapunktur med mindre pt. har bronkopleural fistel. Kan ses ved pleuradræn som udtryk for kontaminering og kolonisation af drænet, og er da som regel ikke behandlingskrævende ) Nonhæmolytiske streptokokker i væv Vanskeligt at tolke. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Kan være udtryk for hudkontamination, men kan også repræsentere kronisk kolonisation/ sløv infektion i væv med fremmedlegemer eller meget dårlig perfusion. Det anbefales generelt at tage flere biopsier (taget med steril teknik) fra væv i dybden og efter kirurgisk oprensning ) Nonhæmolytiske streptokokker i luftveje, øjne og ører Som regel udtryk for forurening fra nærtliggende slimhinder, hvor de er normalflora ) Nonhæmolytiske streptokokker i sår- og hud-podninger Ofte udtryk for hudforurening og sjældent relevant. 5.2) Antibiotika til behandling af Nonhæmolytiske streptokokker Hvis behandling med antibiotika findes relevant vil penicillin være førstevalg pga. relativt lav mindste hæmmende koncentration, lille økologisk skadevirkning og stor stabilitet over resistensudvikling. Penicillinresistens er relativt sjælden men forekommer. 6) Enterokokker 6.1) E. faecalis E. faecium Andre Enterokokker Er almindeligt forekommende tarmbakterier, som opformeres og tiltagende koloniserer andre slimhinder og hud i forbindelse med bred antibiotisk behandling med cefalosporiner, kinoloner og meropenem. Især E. faecium har lav virulens ) Enterokokker i bloddyrkninger Er især associeret med infektioner (primært fokus) i urinveje, abdominale infektioner og endokardit. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform. Bør altid behandles i.v.

7 6.1.2) Enterokkoker i præsterile væsker Spinal: Sjældent fund. Ofte forurening. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Ledvæsker: Sjældent fund. Ofte forurening. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Ascites: Kan være reelt fund. Pleuravæske: Sjældent ved primær pleurapunktur med mindre pt. har bronkopleural fistel. Kan ses ved pleuradræn som udtryk for kontaminering og kolonisation af drænet, og er da som regel ikke behandlingskrævende ) Enterokokker i væv Vanskeligt at tolke. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Kan være udtryk for hudkontamination, men kan også repræsentere kronisk kolonisation/ sløv infektion i væv med fremmedlegemer eller meget dårlig perfusion. Det anbefales generelt at tage flere biopsier (taget med steril teknik) fra væv i dybden og efter kirurgisk oprensning ) Enterokokker i luftveje Bør almindeligvis opfattes som kolonisator og antibiotisk behandling er ikke indiceret ) Enterokkoker i sår- og hudpodninger Bør almindeligvis opfattes som kolonisator og antibiotisk behandling er ikke indiceret ) Enterokker i urin E. fæcalis regnes som urinvejspatogen, men som generelt for urinvejsfund bør bakterien kun behandles ved sikre lokale symptomer på urinvejsinfektion eller ved uafklaret sepsis, se også Tolkning af urindyrkningsfund. E. fæcium i urin er oftest blot kolonisator, og ses især i forbindelse med urinvejskateter. Antibiotisk behandling bør kun iværksættes ved sikre symptomer. Hos patienter med urinvejskatetre anbefales seponering/skift af kateteret og ny urindyrkning for at verificere fundet, inden behandling iværksættes. 6.2) Antibiotika til behandling af Enterokokker Enterokokker er medfødt multiresistente, herunder resistente for alle cephalosporiner og kinoloner (ciprofloxacin, moxifloxacin). E. fæcium har endvidere i mere end 90 % af tilfældene erhvervet lavresistens overfor ampicillin (og øvrige penicilliner samt meropenem). Ved behandlingskrævende urinvejsinfektion med E. fæcium anbefales ampicillin (dog ikke ved sepsis), da der ved opkoncentrering i urin opnås koncentrationer langt over mindste hæmmende koncentration (MIC). E. faecalis er derimod følsomme for ampicillin og penicillin G (i.v.). Såvel E. fæcium som E. fæcalis er fortsat følsomme for vancomycin i langt de fleste tilfælde, men udbrud af vancomycinresistente E. fæcium er set i Danmark. Set i lyset af Enterokokkers generelt lave virulens bør der udvises tilbageholdenhed med behandling. 7) Enterobacteriaceae (E. coli, klebsiella og lign.) 7.1) E. coli, Klebsiella, Enterobacter, Proteus, Serratia, Providecia, Salmonella, Shigella, Yersinia Enterobacteriaceae er fakultative anaerobe gram negative stave. De kan findes i tarmfloraen i varierende mængde og kan derfra kontaminere andre dele af kroppen. E. coli er den hyppigste årsag til urinvejsinfektioner og bakteriæmi, og forårsager desuden ofte

8 galdevejsinfektioner og andre abdominale infektioner. Meningitis med E. coli ses især hos nyfødte og gamle. Særlige stammer, hvoraf nogle producerer toksiner, er årsag til diarrésygdom især hos børn og hos voksne efter rejser. Klebsiella, Enterobacter, Citrobacter, Serratia og Proteus forårsager især urinvejsinfektioner, bakteriæmi, galdevejsinfektioner og andre abdominale infektioner. Salmonella, Yersinia og Shigella: Se fund i fæces ) Enterobacteriaceae i bloddyrkninger Især associeret med infektioner (primært fokus) i urinveje, galdeveje og andre abdominale infektioner. Derimod er primær fokus sjældent pneumoni, og da især hos intuberede patienter. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform. Ved urosepsis som hurtigt responderer på behandling kan den samlede behandlingstid ofte begrænses til en uge. Ved fund af Salmonella bør man være opmærksom på risiko for infektion i aneurisme(r) ) Enterobacteriaceae i præsterile væsker Spinal: Sjældent fund. E. coli kan ses ved neonatal meningitis og ved meningitis hos ældre. Ledvæsker: Sjældent fund Ascites: Almindeligt forekommende. Pleuravæske: Sjældent ved primær pleurapunktur. Kan ses ved pleuradræn som udtryk for kontaminering og kolonisation af drænet, i hvilke tilfælde man bør være tilbageholdende med behandling ) Enterobacteriaceae i luftveje Er ofte udtryk for kolonisation især efter antibiotikabehandling med deraf følgende omstilling af normalfloraen i mere gram-negativ/enteral retning. Der bør derfor snarere lægges stor vægt på om der er kliniske/parakliniske tegn på infektion snarere end fundet i sig selv (Tolkning af dyrkningsfund fra nedre luftveje) ) Enterobacteriaceae i væv Vanskeligt at tolke. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Kan være udtryk for kontamination fra slimhinder el. hud, men kan også repræsentere kronisk kolonisation eller reel infektion, ofte i væv med fremmedlegemer eller meget dårlig perfusion. Det anbefales generelt at tage flere biopsier (taget med steril teknik) fra væv i dybden og efter kirurgisk oprensning ) Enterobacteriaceae i sår- og hud-podninger Fundet er oftest udtryk for kolonisation el. kontamination ) Enterobacteriaceae i urin Behandles såfremt relevante kliniske symptomer jf. Tolkning af urindyrkningsfund. 7.2) Antibiotika til behandling af Enterobacteriaceae Generelt bør foretrækkes det antibiotikum som bakterien er følsom for, har god terapeutisk effekt og mindst mulig økologisk skadevirkning. Penicilliner (ampicillin, mecillinam, piperacillin-tazobactam) frem for cefalosporiner og carbapenemer. Ved alvorlige infektioner kan med fordel kombineres med gentamicin i få dage, da dette stof medfører meget hurtigt bakteriedrab (dvs. reducerer samlet behandlingstid) og risiko for nefrotoxicitet er meget begrænset, såfremt man maksimalt giver 3 doser som anført i vejledning i dosering af gentamicin. Ciprofloxacin bør forbeholdes tilfælde, som ikke kan behandles med et andet relevant stof (fortrinsvis et penicillin), da brug af ciprofloxacin er vist at fremme kolonisation med ESBL producerende bakterier, MRSA, infektioner med Clostridium difficile, foruden at der forholdsvis let selekteres ciprofloxacinresistente mutanter.

9 8) Pseudomonas og lignende bakterier 8.1) Pseudomonas aeruginosa: Mest virulente i denne gruppe. Se nedenstående tolkningsvejledning. Stenotrophomonas maltophilia er en lavvirulent, men fra naturen multiresistent art. Den ses især som kolonisator i luftveje hos intuberede patienter, der har fået bredspektrede antibiotika, især carbapenemer (meropenem m.fl.) som den også er resistent overfor. Behandlingskrævende infektioner er ganske sjældne, men bakteriæmi udgående fra intravaskulære katetre ses. Andre Pseudomonas spp. er miljøbakterier der findes i relation til fugtige omgivelser, og fund er ofte udtryk for forurening eller kolonisation i relation til fremmedlegemer som intravaskulære katetre ) Ps. aeruginosa i bloddyrkninger Især associeret med neutropeni, infektioner (primært fokus) i urinveje (ofte hos kateterbærere), pneumoni hos intuberede patienter, i udbredte brandsår og andre store nekrotiske sår. Der bør gøres betydelige anstrengelser for at afklare primær fokus da dette er bestemmende for valg af antibiotikum, behandlingsvarighed og administrationsform. Ved urosepsis som hurtigt responderer på behandling kan den samlede behandlingstid ofte begrænses til en uge ) Ps. aeruginosa i præsterile væsker Spinal: Ses stort set kun i forbindelse med spinalt dræn og er da ofte udtryk for kolonisation af drænet snarere end reel infektion. Ledvæsker: Yderst sjældent fund Ascites: Kan forekomme som udtryk for reel infektion. Pleuravæske: Sjældent ved primær pleurapunktur. Kan ses ved pleuradræn som udtryk for kontaminering og kolonisation af drænet, i hvilke tilfælde man bør være tilbageholdende med behandling ) Ps. aeruginosa i væv Vanskeligt at tolke. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Kan være udtryk for kontamination fra slimhinder el. hud, men kan også repræsentere kronisk kolonisation eller reel infektion, ofte i væv med fremmedlegemer eller meget dårlig perfusion. Det anbefales generelt at tage flere biopsier (taget med steril teknik) fra væv i dybden og efter kirurgisk oprensning 8.1.4) Ps. aeruginosa i luftveje Er ofte udtryk for kolonisation især efter antibiotikabehandling med deraf følgende omstilling af normalfloraen i mere gram negativ retning. Der bør derfor lægges stor vægt på om der er kliniske/parakliniske tegn på infektion snarere end fundet i sig selv (Tolkning af dyrkningsfund fra nedre luftveje) ) Ps. aeruginosa i urin Ses ofte som kolonisator hos kateterbærere og er relateret til behandling med bredspektrede antibiotika. Hos indlagte bør man nøje overveje indikation for behandling jf. Tolkning af urindyrkningsfund. Ved kateter bør dette optimalt skiftes inden dyrkning sendes, for ikke at mistolke kolonisation på kateter som bakteriuri. Hvis behandling iværksættes bør evt. kateter altid seponeres/skiftes ved opstart af behandling pga. stor risiko for resistensudvikling og behandlingssvigt el. hurtigt recidiv. Behandling i almen praksis frarådes, da fund ofte er udtryk for kolonisation, og da behandling med to perorale stoffer ikke er muligt, og der dermed er meget betydelig risiko for resistensudvikling. 8.2) Antibiotika til behandling af Ps. aeruginosa Pseudomonas aeruginosa er fra naturens side resistente overfor de fleste antibiotika. Vildtyper er følsomme for pseudomonas-stoffer, dvs. piperacillin, ceftazidim, gentamicin, tobramycin, ciprofloxacin, meropenem, imipenem og colistin (polymyxiner).

10 P. aeruginosa erhverver dog relativt let resistens overfor et eller flere af disse pseudomonas-stoffer. Fund af Pseudomonas er ofte er udtryk for ikke-behandlingskrævende kolonisation, men hvis antibiotisk behandling er indiceret bør der initialt (dvs. til sikkert respons er opnået) gives to pseudomonas-stoffer fra forskellige grupper (et betalaktam-antibiotikum + et non-betalaktam, fx tazocin + gentamicin) og i øget dosis (se dosering af antibiotika i infonet under Klinik for Klinisk Mikrobiologisk afd.). NB. Tazocin (piperacillin-tazobactam) er ikke at regne som to stoffer i denne sammenhæng. 9) Candida spp. 9.1) C. albicans, C. glabrata, C. krusei, C. parapsilosis, C. tropicalis, C. dubliniensis, C. lusitaniae, C. guilliermondii m.fl. Candida spp. udgør en mindre andel af normalfloraen i mundhulen, tarmkanalen, på huden og i vagina hos raske og den dominerende art er C. albicans, som også er den mest virulente. Hos hospitaliserede patienter og især ved bredspektret antibakteriel profylakse el. behandling stiger forekomsten og mængden af Candida i normalfloraen. Andelen af non albicans arter, især C. glabrata og C. krusei, stiger under/efter behandling med fluconazol. Fund af Candida på slimhinder og hud er oftest udtryk for kolonisation, medmindre der er samtidige lokale symptomer på candidiasis. Kolonisationsgraden (mængde og antal lokalisationer) er dog prædiktor for candidæmi-risiko hos svært immunsupprimerede og intensivpatienter, og koloniserende art(er) prædikterer art(er) ved candidæmi. Af candidæmi-isolater hos voksne i DK udgør C. albicans ~60 %, C. glabrata ~20 %, C. krusei, C. parapsilosis og C. tropicalis hver 3-5 %. Andelen af C. albicans er dog større blandt tilfælde, hvor der ikke forud er givet fluconazol. Hos børn udgør C. albicans ~70 % og C. parapsilosis ~20 % ) Candida i bloddyrkninger Især associeret med abdominale foci relateret til perforation af hulorganer, tarmnekrose, anastomoselækage m.fl. Endvidere er candidæmi relatere til intravaskulære katetre. Op mod 15 % af tilfælde af candidæmi kompliceres af chorioretinitis, hvorfor øjenlæge-tilsyn altid tilrådes. Endocardit ses sjældent men kræver særdeles langvarig behandling. Nedre luftveje og urinveje regnes ikke for sandsynlige primære foci til candidæmi uanset fund fra disse steder. Candidæmi bør behandles med antimycotikum i minimum 14 dage, dog 3 uger ved okulært focus ) Candida i luftveje Fundet er langt oftest udtryk for kolonisation under/efter antibakteriel behandling, og indicerer ikke i sig selv antimykotisk behandling. Candida pneumoni er meget sjældent, set i forhold til hvor hyppigt kolonisation med candida i luftvejene er, og diagnosen kan ikke stilles ved radiologisk fund og dyrkning af gær i luftvejssekret, men kræver påvisning af candida invasion i lungevævsbiopsi ) Candida i væv (biopsier) Vanskeligt at tolke. Bør konfereres med klinisk mikrobiolog. Kan være udtryk for hudkontamination, men kan også repræsentere kronisk kolonisation/ sløv infektion i væv med fremmedlegemer eller meget dårlig perfusion. Det anbefales generelt at tage flere biopsier (taget med steril teknik) fra væv i dybden og efter kirurgisk oprensning ) Candida i sår- og hudpodninger Indicerer kun antimykotisk behandling ved relevante lokale symptomer på candida-infektion, ellers udtryk for kolonisation ) Candida i urin Fundet er langt oftest udtryk for kolonisation under/efter antibakteriel behandling, og indicerer ikke i sig selv antimykotisk behandling. 9.2) Antimykotika til behandling af candidæmi C. albicans, C. parapsilosis C. tropicalis C. dubliniensis:

11 Fluconazol i.v. (initialt) Kan overgå til p.o. fluconazol når sikkert klinisk respons er opnået, og hvis evt. drænérbare foci er sanerede. C. glabrata, C. krusei: Echinocandin i.v. Ved overgang til peroral behandling kan voriconazol anvendes. Bør dog foregå ved individuel vurdering og med forsigtighed, og kun efter resistenssvar. Alternativt Amphotericin B (liposomalt) i.v. Øvrige Candida species behandles efter resistensbestemmelse, som evt. konfereres med KMA. 10) Dokumentation ISO 15189:2013 DDKM version 2 Udarbejdet af Arkiveringssted og tid Distribution 4.7 Rådgivningsydelser Rekvisition af og prøvetagning til paraklinisk undersøgelse PESC, EDZ Infonet Infonet, Eksternt infonet Dato Version Ændringsmeddelelser Nyudgivelse 1.1 Afsnit 10 og 11 er tilføjet. KKM erstattet med KMA 11) Referencer og litteratur

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Antibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt

Antibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9 Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? 9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da

Læs mere

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi

Læs mere

Standarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion

Standarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Resistensudvikling globalt og nationalt

Resistensudvikling globalt og nationalt Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling

Læs mere

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Mekanisme Skærende/stikkende traume i.v.misbruger halofile infektioner

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

Antibiotikapolitik som dialog eller restriktion

Antibiotikapolitik som dialog eller restriktion Antibiotikapolitik som dialog eller restriktion NORM-dagen, Oslo, Norge November 2010 Jenny Dahl Knudsen Overlæge, dr.med. Hygiejne organisationen, Bispebjerg Hospital Klinisk mikrobiologisk afdeling,

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Carbapenemase-producerende organismer (CPO) Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden Indikatorer og begreber Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner februar 2016 Revisionshistorik Dato Ændringer Forfatter 2014-06-13

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

Antimikrobiel behandling på. Rigshospitalets intensivafdelinger / intensivafsnit

Antimikrobiel behandling på. Rigshospitalets intensivafdelinger / intensivafsnit 1 Antimikrobiel behandling på Rigshospitalets intensivafdelinger / intensivafsnit 2 1. Action card iværksættelse af antimikrobiel behandling 1.1. Ved indlæggelse og udskrivelse Journalnotat: Angiv aktuel

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for antibakterielle midler til systemisk brug i ATC-gruppe J01 og P01A01 aggrund og indhold Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014 Kontrollant: Internt nummer: OBS: Journaliseres på kampagnesagen 2014-13-60-00072 Ejer/Ansat: Antal år i smådyrpraksis: Fagdyrlæge m.m.: Antal hunde-konsultationer/måned: Antal katte-konsultationer/måned:

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Lokalbehandling af inficerede sår

Lokalbehandling af inficerede sår Bodø, 5. februar 2009, NIFS Lokalbehandling af inficerede sår Bo Jørgensen Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital 1 Lokalbehandling af inficerede sår - NIFS Sårcentret I København er kirurgisk!

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Alment om Clostridium difficile. Hypervirulent variant. Clostridium difficile toxiner. Screening for ribotype 027

Alment om Clostridium difficile. Hypervirulent variant. Clostridium difficile toxiner. Screening for ribotype 027 Alment om Clostridium difficile Hypervirulent variant Clostridium difficile toxiner Screening for ribotype 027 Asymptomatisk selvlimiterende diaré kolit pseudomembranøs kolit toxisk megacolon Sygdomspanorama

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Keflex, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Keflex, tabletter 16. marts 2010 PRODUKTRESUMÉ for Keflex, tabletter 0. D.SP.NR. 2934 1. LÆGEMIDLETS NAVN Keflex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Cefalexin 500 mg som cefalexinmonohydrat Hjælpestoffer er anført

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens

Læs mere

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Tlf. 44 88 95 95

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Tlf. 44 88 95 95 MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØENHAVN S Tlf. 44 88 95 95 Til Medicintilskudsnævnets medlemmer. Den 11. februar 2010 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr. Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage

Læs mere

ANTIBIOTIC RESISTANCE OVERVIEW ARE WE HEADING TOWARDS A POST ANTIBIOTIC ERA? NIELS HØIBY

ANTIBIOTIC RESISTANCE OVERVIEW ARE WE HEADING TOWARDS A POST ANTIBIOTIC ERA? NIELS HØIBY ANTIBIOTIC RESISTANCE OVERVIEW ARE WE HEADING TOWARDS A POST ANTIBIOTIC ERA? NIELS HØIBY KMA-RH: en an,bio,kapoli,k skal sikre effek,v behandling og forhindre resistensudvikling fra vugge Op,mal an,bio,ka

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk

Læs mere

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK SSI Diagnostica Para otras lenguas Para outros lenguas Für andere Sprachen Pour d autres Per le altre lingue For andre språk Для других

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Historisk. Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Historisk. Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Behandlingsvejledningen er udarbejdet på basis af Baggrundsnotatet for terapiområdet. Baggrundsnotatet med referencer,

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN 100 mg tabletter. Trovafloxacin (som mesylat). 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 123,2 mg trovafloxacinmesylat svarende til 100

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, injektionsvæske, opløsning 7. juli 2008 PRODUKTRESUMÉ for Dalacin, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 3181 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dalacin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clindamycin 150 mg/ml som clindamycinfosfat Hjælpestoffer

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og

Læs mere

Nedenfor følger en oversigt over de af Deres virksomheds lægemidler, der er omfattet af afgørelsen.

Nedenfor følger en oversigt over de af Deres virksomheds lægemidler, der er omfattet af afgørelsen. Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for antibakterielle midler til systemisk brug Sundhedsstyrelsen har revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATCgruppe J01 og P01AB01, der per 1. oktober

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08 1) I forlængelse af temaet Antimikrobiel kemoterapi vil jeg i denne time gennemgå karakteristika for en række væsentlige antibiotikagrupper: - β-laktam antibiotika (penicilliner og cefalosporiner) - makrolider

Læs mere