Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2007

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2007

2 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Udgiver Ankestyrelsen, december 2008 ISBN nr. ISBN Designkoncept Kontrapunkt Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K Telefon , Telefax , E-post ast@ast.dk Hjemmeside

3 INDHOLD 3 Side Indhold Side Kapitel 3 Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 1 Sammenfatning 8 2 Digitalisering og sagsbehandlingstid 11 3 Omgjorte afgørelser 16 4 Alder, køn og branche Bilag 1: Grundlaget for statistikken Bilag 2: Sagsgangen i Ankestyrelsen

4 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 4 Forord Ankestyrelsen udgiver for anden gang statistikken Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet. Afgørelser i ankede arbejdsskadesager fra Arbejdsskadestyrelsen er Ankestyrelsens største sagsområde med afgørelser i I 2004 kom der ny lovgivning på området. I forlængelse heraf blev det besluttet at udarbejde en årlig statistik, så det fremover vil være muligt at følge udviklingen på området. Formålet med statistikken er at give indblik i, hvilke typer af arbejdsskadesager Ankestyrelsen hvert år behandler. Statistikken omhandler blandt andet en gennemgang af: Antallet af afgørelser i Ankestyrelsen, herunder antallet af afgørelser der blev omgjort Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på forskellige typer af sager Hvad klages der over og forskelle mellem sager afgjort efter gammel og ny lov Hvem klager fordelt på alder, køn og branche Statistikken bygger på oplysninger fra Ankestyrelsens journalsystem og oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsen. Statistikkens datamateriale er tilgængeligt på Ankestyrelsens hjemmeside:

5 KAPITEL 1 SAMMENFATNING 5 1 Sammenfatning Denne statistik omhandler Ankestyrelsens afgørelser i arbejdsskadesager. Som øverste administrativ klageinstans på arbejdsskadeområdet behandler Ankestyrelsen klager over afgørelser, der er truffet i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser om blandt andet anerkendelse af ulykker og erhvervssygdomme, méngodtgørelse, erstatning for tab af erhvervsevne og genoptagelse af anerkendelses- og erstatningsspørgsmålet. Klager over afgørelse om arbejdsskader indeholder både sager, hvor arbejdsulykken/erhvervssygdommen er anerkendt, og hvor dette ikke er tilfældet. Det betyder, at i statistikken dækker over både afgørelser om afviste og anerkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme truffet af Arbejdsskadestyrelsen. Det afviger fra almindelig brug af begreberne, da afviste arbejdsulykker/sygdomme indgår i tallene. Kortere sagsbehandlingstid Der har i mange år været en stigning i antallet af behandlede arbejdsskadesager i Ankestyrelsen, hvilket medførte et pres på sagsbehandlingstiden. Derfor begyndte Ankestyrelsen i 2006 at visitere indkomne sager i forhold til kompleksitet. Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen var 5,0 måneder i 2007, hvilket er 1,4 måneder kortere end i En tredjedel af sagerne, som blev afsluttet i 2007, tog under to måneder at behandle. Og to tredjedele blev afsluttet inden for et halvt år. Syv procent af sagerne tog mere end et år at behandle afgørelser i Ankestyrelsen I 2007 afgjorde Ankestyrelsen klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Samme år behandlede Arbejdsskadestyrelsen sager om arbejdsskader. Det skal bemærkes, at der kan være tale om en tidsmæssig forskydning i afgørelserne. Eksempelvis kan afgørelser truffet i Ankestyrelsen i 2007 være afgjort før 2007 i Arbejdsskadestyrelsen. Til trods for tidsforskydningen kan sammenligningen stadig give et overordnet billede af, hvor stor en andel af sagerne, der ankes indenfor brancher og skadesarter mv.

6 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 6 23 procent af sagerne blev omgjort I 2007 omgjorde, Ankestyrelsen 23 procent af sagerne, heraf blev 11 procent ændret og12 procent blev hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Af de sager, der blev afgjort ved mødebehandling (12.968) blev 77 procent stadfæstet. I lighed med 2006 var omgørelsesprocenten i 2007 for arbejdsulykker 28, mens den for erhvervssygdomme var 13 mod 12 i Hvad klages der over? Halvdelen af de ankede arbejdsskadesager vedrørte afgørelser om erstatning eller godtgørelse. Der var især tale om sager, som omhandler varigt mén og tab af erhvervsevne. Typisk klager Statistikken tegner et billede af den typiske klager i Det er mand i alderen 40 til 59 år, der har pådraget sig en forstrækning i forbindelse med arbejde i en fremstillingsvirksomhed, og som har klaget over erstatningsspørgsmålet. Flest afgørelser om arbejdsulykker vedrørte sundheds- og velfærdsinstitutioner Det største antal ankesager vedrørte arbejdsulykker, som udgjorde 61 procent af det samlede antal ankesager. Lidt under hver femte afgørelse om arbejdsulykker vedrørte sundheds- og velfærdsinstitutioner og hver sjette fremstillingsvirksomheder. Flest afgørelser om arbejdsulykker i både Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen vedrørte sundheds- og velfærdsinstitutioner. I de fleste tilfælde var der tale om skader, der vedrørte forstrækninger med mere. Flere klager over erhvervssygdomme i bevægeapparatet 22 procent af sagerne om erhvervssygdomme vedrørte arbejde i fremstillingsvirksomhed. For afgørelser i Ankestyrelsen om erhvervssygdomme var diagnosen i 58 procent af tilfældene sygdomme i bevægeapparatet, og 10 procent af sagerne vedrørte psykiske sygdomme. I Arbejdsskadestyrelsen vedrørte 38 procent af sagerne erhvervssygdomme i bevægeapparatet, og 17 procent af sagerne vedrørte psykiske sygdomme. Der er således tale om at en større andel af sager om erhvervssygdomme i bevægeapparatet ankes i forhold til sager om psykiske sygdomme. Kvinder og mænd klager over forskellige typer af sager Den største andel af mænd, som ankede, havde været udsat for en arbejdsskade i en fremstillingsvirksomhed. For kvindernes vedkommende var de fleste skader opstået i sundheds- og velfærdsinstitutioner.

7 KAPITEL 1 SAMMENFATNING 7 Arbejdsskadereformen: Den nye arbejdsskadereform, der delvist trådte i kraft i januar 2004, havde blandt andet til hensigt at nedbringe sagsbehandlingstiden. Den nye lov om Arbejdsskadesikring indebar en reform af arbejdsskadeområdet. Loven erstattede lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Den ny arbejdsskadereform har blandt andet medført et lempet ulykkesbegreb og en lempelse af reglerne om anerkendelse af erhvervssygdomme. Reformen indebar en administrativ forenkling, idet der som udgangspunkt vil blive truffet én samlet afgørelse om anerkendelsesspørgsmål, ménprocent og erhvervsevnetab. Den tidligere selvstændige afgørelse om sagens anerkendelse er således helt faldet bort med reformen. Der oprettes imidlertid fortsat tre sager i Ankestyrelsen - en hovedsag og derefter en undersag for efterfølgende afgørelser. Dette betyder således, at der alt andet lige registreres færre sager i Arbejdsskadestyrelsen sammenlignet med afgørelser i Ankestyrelsen. Lovreformens første år I 2005 blev 19 procent afgørelser efter ny lov hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen lagde i 2005 en linje for at påse, at sagerne med de nye regler om én samlet afgørelse skal være tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Med årene har andelen af hjemviste afgørelser fundet et lavere leje på henholdsvis 13 procent i 2006 og 12 procent i I 2007 var andelen af ændrede afgørelser steget fra 7 procent i 2006 til 10 procent.

8 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 8 2 Digitalisering og kortere sagsbehandlingstid 2.1 Fuld digitalisering i 2009 Det har de seneste år været et kontraktmål for Ankestyrelsen at nærme sig fuld digitalisering 1. Det er således Ankestyrelsens mål at digitalisere hele sagsbehandlingsforløbet fra modtagelse af sagen til meddelelse af afgørelsen. Et pilotprojekt til fremme af processen mod fuld digitalisering blev gennemført i 2005, og i 2007 begyndte Ankestyrelsens lægekonsulenter at modtage elektroniske akter i arbejdsskadesager. For 2008 har målet været at gennemføre fuld digital forvaltning som minimum i ikke-komplicerede arbejdsskadesager 2. Sagsakterne modtages nu elektronisk fra Arbejdsskadestyrelsen. Der oprettes fortsat papirsager, men på sigt er det meningen, at papirsagerne skal falde væk således, at akterne alene forefindes elektronisk. Det første arbejdsskadekontor begyndte reel digital behandling af ikke-komplicerede sager i løbet af sommeren Udviklingen går stærkt, nu behandles alle ikke-komplicerede sager digitalt af alle arbejdsskadekontorer. Målet for 2009 er at gennemføre fuld digital sagsbehandling af alle typer af arbejdsskadesager. Enkelte dokumenter er undtaget fra aftalen om digital formidling. Det er blandt andet tilfældet, hvor lovgivningen stiller særlige krav til, at underskrift er forudsætning for dokumentets gyldighed. 1 E-dag er en aftale, som er indgået mellem regeringen og kommunerne. Den 1. september 2003 (e-dag) fik alle offentlige myndigheder ret til at udveksle digital information med andre myndigheder. Fra 1. februar 2005 (e-dag2) har det været muligt for myndigheder at sende og modtage personfølsomme og fortrolig oplysninger digitalt med sikker e- post både til og fra andre myndigheder og til og fra borgere. 2 Ikke-komplicerede arbejdsskadesager er sager, hvor praksis er sikker og veldokumenteret, og hvor der ikke er tvivl om de lægelige forhold, jf. bilag 2 Sagsgangen i Ankestyrelsen

9 KAPITEL 2 DIGITALISERING OG KORTERE SAGSBEHANDLINGSTID 9 Formålet med digitalisering af forvaltningen er at effektivisere de offentlige myndigheder yderligere og forbedre kommunikationen udadtil. Arbejdsskadestyrelsen har i mange år indscannet dokumenter efter modtagelse. Ankestyrelsen har indgået aftale med Arbejdsskadestyrelsen om, at vi kan se sager via digital signatur 3. Vi har ikke adgang til at se akter i sager, som aldrig har været påklaget hertil. Den digitale signatur giver mulighed for elektronisk at udvælge de akter, der er relevante for de spørgsmål, der skal behandles 4. I lægelige sager sendes de relevante akter og spørgsmål digitalt til en af Ankestyrelsens tilknyttede lægekonsulenter alt efter relevant speciale 5. Efter modtagelse af svar fra lægekonsulenten udfærdiger sagsbehandleren en indstilling til ankemødet. Sagerne sendes i papirform til de beskikkede medlemmer 6, som skal deltage i ankemødet, da det endnu ikke er muligt for medlemmerne at modtage sagerne digitalt. Efter ankemødet afsendes afgørelsen i papirform til sagens parter og Arbejdsskadestyrelsen. Afgørelser skal underskrives af en sagsbehandler og er derfor undtaget digital afsendelse. 2.2 Fald i sagsbehandlingstiden For alle afgørelser truffet i 2007 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet til 5,0 måneder, mens den i 2006 var 5,8 måneder. Faldet på 0,8 måneder kan tilskrives indførelsen af en visitationsmodel. Afgørelser vedrørende genoptagelse 7 var med en sagsbehandlingstid på over seks måneder i både 2006 og 2007 den gruppe af afgørelser, som Ankestyrelsen var længst tid om at behandle. Afgørelser, der omhandlede anerkendelse, blev i gennemsnit behandlet på 4 måneder i Det er et fald i forhold til 2006, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 5,9 måneder. Faldet i sagsbehandlingstiden skyldes, at en lang række sager om anerkendelse behandles som ukomplicerede sager 8 med en sagsbehandlingstid på under 2 måneder jf. tabel Digital signatur er betegnelsen for en metode til at sikre identiteten af afsender og modtager af elektronisk information. 4 Det kan for eksempel være spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade eller størrelsen af det varige mén og erhvervsevnetabet. 5 Ankestyrelsen har et antal lægekonsulenter tilknyttet. Lægekonsulenterne repræsenterer forskellige specialer, eksempeltvist ortopædkirurgi, neurologi og psykiatri. 6 Beskikkede medlemmer deltager som lægmænd, og repræsenterer befolkningen bredt. Der deltager altid to bekikkede medlemmer på et ankemøde. 7 Loven indeholder mulighed for at genoptage sager, der tidligere er afgjort, herunder sager om afvisning af en arbejdsskade og om erstatning. 8 Der henvises til bilag 2.

10 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 10 Tabel 2.1 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på sagstyper, Måneder Antal afgørelser Afgørelser om anerkendelse 5,9 4, Afgørelser om genoptagelse 6,2 6, Afgørelser om erstatning og godtgørelse 5,8 5, Andet 1 4,9 5, I alt 5,8 5, Noter: Tallene er eksklusive kontormæssige afgørelser tallene afviger således fra de offentliggjorte tal i sidste års statistik, hvor tallene var inklusive kontormæssige afgørelser 1) Kategorien Andet vedrører primært dispensation fra anmeldelsesfrist, i alt 472 afgørelser. 31 procent af afgørelserne, som blev afsluttet i 2007, tog under to måneder at behandle, og yderligere 36 procent blev behandlet på mellem to og seks måneder efter modtagelsen. Syv procent af afgørelserne svarende til 949 sager tog over et år at behandle, heraf tog 61 over halvandet år at behandle. Generelt var der lidt kortere sagsbehandlingstid for arbejdsulykker end for erhvervssygdomme. Særligt var der relativt mange afgørelser om erhvervssygdomme (36 procent), som blev behandlet inden for 2 måneder, mens det var 29 procent af afgørelserne om arbejdsulykker. jf. figur 2.1. Figur 2.1 Gennemsnitlige sagsbehandlingstider fordelt på arbejdsulykker og erhvervssygdomme 2007 Procent ,9 mdr 2-3,9 mdr 4-5,9 mdr 6-7,9 mdr 8-9,9 mdr mdr Arbejdsulykker Erhvervssygdomme I alt Mere end 12 mdr Note: Tallene er eksklusive kontormæssige afgørelser.

11 KAPITEL 3 OMGJORTE AFGØRELSER 11 3 Omgjorte afgørelser Ankestyrelsen træffer den endelige afgørelse i sager om arbejdsskader, som tidligere er behandlet og afgjort i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse kan enten være stadfæstelse eller en omgørelse af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Her er fokus på omgjorte afgørelser, det vil sige afgørelser, der enten er blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen procent af de afgjorte arbejdsskadesager blev omgjort I 2007 behandlede Ankestyrelsen afgørelser om arbejdsskader afgjort i Arbejdsskadestyrelsen. Det var seks procent færre afgørelser end i afgørelser, blev afgjort kontormæssigt uden mødebehandling og på møde. Fra 2006 til 2007 steg omgørelsesprocenten fra 22 til 23. Stigningen skyldtes, at flere afgørelser i 2007 blev ændret. Omgørelsesprocenten omfatter afgørelser, som enten var blevet ændret eller hjemvist 1. Af mødebehandlede afgørelser blev 77 procent stadfæstet, 11 procent blev ændret og 12 procent blev hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Afgørelser på arbejdsskadeområdet i Ankestyrelsen Antal afgørelser Procent Stadfæstede Omgjorte Heraf: Ændrede Hjemviste I alt Kontormæssigt afgjort Total Noter: Der medregnes ikke arbejdsskader for Grønland og Færøerne samt besættelsestidens ofre. 1) Se bilag 1 for uddybning af arbejdsskadereformen 2) Arbejdsskadesager afgøres ved mødebehandling. På ankemødet deltager 2 beskikkede medlemmer og 1 ankechef. Desuden deltager en lægekonsulent, som alene har en rådgivende funktion. 3) De kontormæssigt afgjorte sager blev ikke afgjort ved mødebehandling. De omfatter for eksempel sager, som er afvist på grund af overskridelse af klagefrist, eller hvor sagen er bortfaldet efter ønske fra klager. 1 En hjemvisning betyder en underkendelse af underinstansens afgørelse og kan ske, hvis sagen for eksempel ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller der er sket væsentlige fejl i forbindelse med sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

12 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET Det første år efter arbejdsskadereformens ikrafttræden udgjorde afgørelser efter gammel lovgivning fortsat 90 procent af de ankede afgørelser. Men i 2007 var afgørelser afgjort efter gammel lov under udfasning, og udgjorde 32 procent, jf. tabel 3.2 Tabel 3.2 Afgørelser på arbejdsskadeområdet i Ankestyrelsen efter henholdsvis gammel og ny lov, Afgjort efter gammel lov 1 Afgjort efter ny lov Stadfæstede Omgjorte Heraf: Ændrede Hjemviste I alt Kontormæssigt afgjort Total Procent af samlede antal sager i året ) Se bilag 1 for uddybning af arbejdsskadereformen 2) Arbejdsskadesager afgøres ved mødebehandling. På ankemødet deltager 2 beskikkede medlemmer og 1 ankechef. Desuden deltager en lægekonsulent, som alene har en rådgivende funktion. 3) De kontormæssigt afgjorte sager blev ikke afgjort ved mødebehandling. De omfatter for eksempel sager, som er afvist på grund af overskridelse af klagefrist, eller hvor sagen er bortfaldet efter ønske fra klager. Ny praksis finder sit leje I perioden er omgørelsesprocenten for afgørelser truffet efter gammel lov steget. Mens omgørelsesprocenten for afgørelser truffet efter ny lov i samme periode faldet. Dette fald skyldes, at der blev hjemvist væsentlig færre sager i 2007 end i det første år efter reformen, hvor Ankestyrelsen hjemviste en relativ høj andel af afgørelser efter ny lov i 2005 for at sikre, at sagerne med de nye regler om én samlet afgørelse skulle være tilstrækkeligt oplyst, inden der blev truffet en afgørelse. Ændringerne i omgørelsesprocenten for afgørelser truffet efter ny lov kan således ses som et udtryk for, at antallet af afgørelser i 2007 var ved at finde sit naturlige leje efter at omgørelsen var høj i 2005 og lavere i 2006, hvor den nye lov for alvor slog igennem, jf. tabel 3.3.

13 KAPITEL 3 OMGJORTE AFGØRELSER 13 Tabel 3.3 Omgørelsesprocenter for afgørelser truffet efter henholdsvis gammel og ny lov, Afgjort efter gammel lov. 1) Afgjort efter ny lov. 1) Stadfæstede Omgjorte Heraf: Ændrede Hjemviste I alt procent Antal afgørelser Noter: Tallene er eksklusive kontormæssige afgørelser. 1) Se bilag 1 for uddybning af arbejdsskadereformen. 3.2 Afgørelser om erstatning eller godtgørelse omgøres oftere De høje andele af omgørelser (henholdsvis 29 og 31 procent) om erstatning eller godtgørelse i alle tre år skyldtes, at der både blev hjemvist og ændret flere sager end på de øvrige områder. De væsentlig færre afgørelser om anerkendelse og om genoptagelse skyldtes især meget få ændrede afgørelser (henholdsvis 3 og 4 procent). Samlet set var omgørelsesprocenten for afgørelser om anerkendelse og om genoptagelse i alle årene under halvdelen af afgørelserne om erstatning og godtgørelse, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4 Omgørelsesprocenten på hovedområder efter hvad der klages over, Afgørelser om anerkendelse Afgørelser om erstatning /godtgørelse Afgørelser om genoptagelse Stadfæstede Omgjorte Heraf Ændrede Hjemviste I alt procent Antal afgørelser Noter: Tallene er eksklusive kontormæssige afgørelser. 3.3 Flere omgjorte afgørelser vedrørende arbejdsulykker Den gennemsnitlige omgørelsesprocent på 23 i 2007 dækkede over, at 28 procent af afgørelserne om arbejdsulykker blev omgjort, og 13 procent af afgørelserne om erhvervssygdomme blev omgjort. Omgørelsesprocenten for ulykker er uændret fra 2006 til 2007, mens der for erhvervssygdomme tegner sig en mindre stigning på 1 procentpoint, jf. tabel 3.5.

14 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 14 Tabel 3.5 Omgørelsesprocenten fordelt på arbejdsulykker og erhvervssygdomme, Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Uoplyst sagstype Stadfæstede Omgjorte Heraf:Ændrede Hjemviste I alt procent Antal afgørelser Noter: Tallene er eksklusive kontormæssige 3.4 Hvad klages der over? Halvdelen af alle ankede arbejdsskadesager vedrørte i perioden afgørelser om erstatning eller godtgørelse. Målet med den nye lov 2 var at indføre lempeligere krav til anerkendelse af arbejdsulykker og lempeligere regler om anerkendelse af erhvervssygdomme, hvilket alt andet lige skulle medføre flere anerkendelser i Arbejdsskadestyrelsen, og færre klager i Ankestyrelsen. Efter en stigning i både antallet og andelen af afgørelser om anerkendelse i 2006, er der i 2007 et mindre fald fra 34 til 33 procent, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6 Afgørelser procentfordelt efter, hvad der klages over, Afgørelser om anerkendelse Afgørelser om erstatning eller godtgørelse Afgørelse om genoptagelse Afgørelse om dispensation fra frist Andet Afgørelser i alt For mere detaljerede oplysninger om, hvad der klages over se tabel Se bilag 1 for uddybning af arbejdsskadereform

15 KAPITEL 3 OMGJORTE AFGØRELSER 15 Tabel 3.7 Afgørelser underopdelt efter, hvad der klages over fordelt på gammel og ny lov, Gammel lov Ny lov Antal i alt Procent i alt Afgørelser om anerkendelse i alt Anerkendelse af ulykkestilfælde Anerkendelse af erhvervssygdomme Afgørelser om erstatning/ godtgørelse i alt Tab af erhvervsevne,erstatningsberegn Varigt mén Tab af erhvervsevne og men Forsørgertabserstatning Sygebehandling, optræning, hjælpemidler Fastsættelse af engangsbeløb til fremtidige beh.lingsudgifter Afgørelser om genoptagelse i alt Genoptagelse af anerkendelse af ulykke Genoptagelse af anerkendelse af erhvervssygdom Genoptagelse af erstatning/godtgørelse Afgørelser om dispensation fra frist i alt Erstatningskrav rejst mere end 1 år efter ulykkens/sygdommens indtræden Andet i alt Den sikrede personkreds, undladelse af pligtig forsikring Erst. til tilskadekomne værnepligtige Krav om erstatning rejst senere end 5 år efter sagens afslutning Diverse Afgørelser i alt Noter: 1) Omfatter for eksempel klager over fastsættelse af den årsløn, som erstatningen er beregnet ud fra. 2) Omfatter alene sager efter gammel lov, hvor der er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. 3) Som en del af reformen er afgørelser om fremtidige udgifter til behandling, optræning og hjælpemidler pr. 1. juni 2005 udlagt til forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring (AES). Forsikringernes afgørelser kan påklages til Arbejdsskadestyrelsen og efterfølgende til Ankestyrelsen.

16 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 16 4 Alder, køn og branche I dette kapitel er der fokus på alder, køn, branche, skadesart og sagsgrupper, som sammenlignes med udviklingen på arbejdsskadesområdet som helhed. Det skal bemærkes, at afgørelser truffet i 2007 i Ankestyrelsen kan være afgjort før 2007 i Arbejdsskadestyrelsen. Der kan således være tale om en tidsmæssig forskydning. Derudover er der forskel på Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens opgørelsesmetode. I Arbejdsskadestyrelsen opgøres antallet af sager, som efter ny lov betyder, at afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og erstatning som udgangspunkt træffes som en samlet afgørelse, mens Ankestyrelsen opretter en sag for hver afgørelse. Derfor sammenlignes hovedsageligt andelen af sager og afgørelser og ikke det absolutte antal. 4.1 Flest ankesager fra mænd i fremstillingsvirksomheder 61 procent af de ankede afgørelser vedrørte personer mellem 40 og 59 år, og under 9 procent vedrørte personer under 30 år i Flere mænd end kvinder ankede en afgørelse om arbejdsskade til Ankestyrelsen. Kønsforskellen var størst blandt personer over 60 år. Forholdsvis flere kvinder anker dog erhvervssygdomme, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Afgørelser i Ankestyrelsen fordelt på alder og køn, 2007 Mænd Kvinder I alt Alder Antal Procent Antal Procent Antal Procent Under < 1 64 < og derover I alt Uoplyst 1 7 <1 12 < Total Note: 1) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse.

17 KAPITEL 4. ALDER, KØN OG BRANCHE 17 Sammenlignes niveauet for 2007 med 2006 er det stort set det samme billede der tegner sig, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Afgørelser i Ankestyrelsen fordelt på alder, 2006 og 2007 I alt 2006 I alt 2007 Alder Antal Procent Antal Procent Under <1 64 < og derover I alt Uoplyst Total Note: 1) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Flere mænd end kvinder anker arbejdsulykker Det største antal afgørelser vedrørte arbejdsulykker. I alt udgjorde arbejdsulykker 61 procent af det samlede antal afgørelser i For mænd udgjorde arbejdsulykker 64 procent og for kvinder 57 procent, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Afgørelser i Ankestyrelsen fordelt på sagsgruppe og køn, 2007 Mænd Kvinder I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Uoplyst sagsgruppe Alle Note: 1) Heraf var køn uoplyst i 60 afgørelser 2) Dækker både over afgørelser om afviste og anerkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2007 Ankede sager stammer fra få brancher Fire brancher tegnede sig for 61 procent af de ankede afgørelser for mænd, og for kvinder var det alene tre brancher, der udgjorde 60 procent af de ankede afgørelser. For mændenes vedkommende, var de fire brancher fremstillingsvirksomhed (26 procent), bygge- og anlægsvirksomhed (16 procent), transportvirksomhed (10 procent) og handels og reparationsvirksomhed (9 procent). For kvindernes vedkommende var de tre brancher

18 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 18 sundheds- og velfærdsinstitutioner (28 procent) efterfulgt af fremstillingsvirksomhed (17 procent) og offentlig administration etc. (15 procent), jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Afgørelser fordelt på branche og køn, 2007 Mænd Kvinder I alt Branche Antal Procent Antal Procent Antal Procent Landbrug jagt og skovbrug Fiskeri < Råstofudvinding 34 < 1 2 < 1 36 < 1 Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og varme og vandforsyning < 1 64 < 1 Bygge- og anlægsvirksomhed Handels- og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed mv Pengeinstitutter finansierings- og forsikringsvirksomhed Fast ejendom udlejning forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Undervisning Sundheds- og velfærdsinstitutioner Organisationer forlystelser og kultur mv Andet 2 < 1 5 < 1 7 < 1 I alt Uoplyst branche Uoplyst branche og køn Total Note: 1) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2007

19 KAPITEL 4. ALDER, KØN OG BRANCHE Hver fjerde erhvervssygdom, som ankes, vedrørte fremstillingsvirksomhed Fordeles ankede arbejdsskadeafgørelser på brancher viser det sig, at 22 procent, og dermed den største andel af skaderne, vedrørte fremstillingsvirksomheder. Specielt stammer en stor andel af ankede afgørelser vedrørende erhvervssygdomme fra fremstillingsvirksomheder. Sundheds- og velfærdsinstitutioner udgjorde 15 procent af de ankede afgørelser. Heraf var den største andel inden for arbejdsulykkesager, jf. tabel 4.5. Tabel 4.5 Afgørelser i Ankestyrelsen fordelt på branche og sagsgruppe, 2007 Arbejdsulykker Erhvervssygdomme I alt Branche Antal Procent Antal Procent Antal Procent Landbrug jagt og skovbrug Fiskeri 33 < Råstofudvinding 23 < 1 13 < 1 36 < 1 Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og varme og vandforsyning 41 < 1 23 < 1 64 < 1 Bygge- og anlægsvirksomhed Handels- og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed mv Pengeinstitutter finansierings- og forsikringsvirksomhed Fast ejendom udlejning forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Undervisning Sundheds- og velfærdsinstitutioner Organisationer forlystelser og kultur mv Andet 7 < < 1 I alt Uoplyst branche Uoplyst sagsgruppe og branche Total Note: 1) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2007

20 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET Flest arbejdsulykker i sundheds- og velfærdsinstitutioner I 2007 blev der truffet flest afgørelser om arbejdsulykker i Ankestyrelsen om sundheds- og velfærdsinstitutioner (18 procent). Herefter fulgte afgørelser vedrørende fremstillingsvirksomheder, hvor 17 procent af afgørelserne kom fra. Arbejdsskadestyrelsen afgjorde også flest sager forårsaget i de to brancher. 18 procent af Arbejdsskadestyrelsens sager stammede fra sundheds- og velfærdsinstitutioner og 18 procent fra fremstillingsvirksomheder, jf. tabel 4.6. Tabel 4.6 Afgørelser i Ankestyrelsen og afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsulykker fordelt på branche, 2007 Afgørelser i Ankestyrelsen Afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen 1 Branche Antal Procent Antal Procent Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri 33 < 1 51 < 1 Råstofudvinding 23 < 1 37 < 1 Fremstillingsvirksomhed El-, gas-, varme- og vandforsyning 41 < 1 99 < 1 Bygge- og anlægsvirksomhed Handels- og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed mv Pengeinstitutter finansierings- og forsikringsvirksomhed Fast ejendom, udlejning forretningsservice mv Off administration, forsvar og socialforsikring Undervisning Sundheds- og velfærdsinstitutioner Organisationer, forlystelser og kultur Andet 7 < I alt Uoplyst Total Noter: 1) Det skal bemærkes, at en sag i Arbejdsskadestyrelsen træffes som en samlet afgørelse, som kan opdeles i delafgørelser om anerkendelse, godtgørelse og erstatning. Afgjorte sager omhandler anerkendte og afviste. Afgørelser truffet i 2007 i Ankestyrelsen, kan være afgjort før 2007 i Arbejdsskadestyrelsen. Der kan således være tale om en tidsmæssig forskydning. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik ) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2007

21 KAPITEL 4. ALDER, KØN OG BRANCHE 21 Ikke overraskende er de brancher, hvor der blev afgjort mange sager i Arbejdsskadestyrelsen, de samme brancher, hvor der blev truffet mange afgørelser i Ankestyrelsen. Forstrækning med mere udgjorde med 59 procent af afgørelserne den største gruppe af arbejdsulykkerne, der blev anket. 51 procent af de afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen vedrørte forstrækning med mere, jf. tabel 4.7. Tabel 4.7 Afgørelser i Ankestyrelsen og afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsulykker fordelt efter skadesart, 2007 Afgørelser i Ankestyrelsen Afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen 1 Skadesart Antal Procent Antal Procent Sår, snit med mere Amputation Brud Bløddelskader Forstrækning med mere Død 13 < 1 57 < 1 Andet I alt Uoplyst Total Noter: 1) Det skal bemærkes, at en sag i Arbejdsskadestyrelsen træffes som en samlet afgørelse, som kan opdeles i delafgørelser om anerkendelse, godtgørelse og erstatning. Afgjorte sager omhandler anerkendte og afviste. Afgørelser truffet i 2007 i Ankestyrelsen, kan være afgjort før 2007 i Arbejdsskadestyrelsen. Der kan således være tale om en tidsmæssig forskydning. 2) Kategorien dækker blandt andet over vævsskader, som opstår i muskler, sener og ledbånd. 3) Kategorien dækker blandt andet over forstuvninger, forvridninger og forstrukne ledbånd. 4) Kategorien dækker blandt andet over hjernerystelse, indre kvæstelser, forbrænding, forgiftning, strålepåvirkning og skader på grund af lyd, vibration eller chok. 5) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2007 Forstrækninger hyppigst inden for sundheds- og velfærdsinstitutioner og sår mv., brud og bløddelsskader hyppigst inden for fremstillingsvirksomheder Arten af de skader inden for de to brancher, der havde haft flest ankede arbejdsskader i 2007, nemlig fremstillingsvirksomhed og sundheds- og velfærdsinstitutioner, fordelte sig forskelligt. Inden for i fremstillingsvirksomheder vedrørte sår, snit mv., brud og bløddelsskader hver ca. en fjerdedel af alle ankede arbejdsskader, mens 15 procent vedrørte forstrækninger med mere. Samlet set havde branchen fremstillingsvirksomhed i 2007 i alt 17 procent af alle ankede arbejdsskader.

22 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 22 Ankede arbejdsskader pådraget inden for sundheds- og velfærdsinstitutioner udgjorde samlet set 18 procent. Henholdsvis 9 og 10 procent af de alle ankede arbejdsskader vedrørende brud og sår, snit med mere, blev pådraget i sundheds- og velfærdsinstitutioner, mens det var 15 og 21 procent af henholdsvis bløddelsskader og forstrækninger med mere, jf. tabel 4.8. Tabel 4.8 Afgørelser i Ankestyrelsen fordelt på branche og udvalgte skadesarter, Procent Afgørelser i Ankestyrelsen Branche Forstrækning mv. Brud Sår, snit mv, Bløddelsskader I alt Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri <1 1-1 <1 Råstofudvinding <1 <1 1 - <1 Fremstillingsvirksomhed El -, gas -, varme- og vandforsyning 1 1 <1 1 <1 Bygge- og anlægsvirksomhed Handels- og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed mv Pengeinstitutter finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 1 <1 1 1 Fast ejendom, udlejning forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Undervisning Sundheds- og velfærdsinstitutioner Organisationer, forlystelser og kultur mv I alt Uoplyst Total Antal afgørelser ) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik Flest erhvervssygdomme i bevægeapparatet ankes Fremstillingsvirksomhed er den branche, hvor der optrådte flest såvel afgørelser i Ankestyrelsen som sager i Arbejdsskadestyrelsen vedrørende erhvervssygdomme. Derefter fulgte erhvervssygdomssager i offentlig administration samt sundheds- og velfærdsinstitutioner. Typisk er der tale om erhvervssygdomme, som omhandler sygdomme i bevægeapparatet.

23 KAPITEL 4. ALDER, KØN OG BRANCHE 23 Mens afgjorte erhvervssygdomssager i fremstillingsvirksomheder udgjorde 27 procent af sagerne i Arbejdsskadestyrelsen, udgjorde branchen 32 procent af afgørelserne i Ankestyrelsen. Modsat udgjorde sundhed og velfærd 18 procent i Arbejdsskadestyrelsen og 11 procent i Ankestyrelsen. I de øvrige brancher er der alene tale om mindre forskelle mellem andelen af Arbejdsskadestyrelsens afgjorte sager og Ankestyrelsens andel af afgørelser, jf. tabel 4.9. Tabel 4.9 Afgørelser i Ankestyrelsen og afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen om erhvervssygdomme fordelt på branche, 2007 Afgørelser i Ankestyrelsen Afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen 1 Branche Antal Procent Antal Procent Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri < 1 Råstofudvinding 13 < 1 46 < 1 Fremstillingsvirksomhed El -, gas -, varme- og vandforsyning 23 < < 1 Bygge- og anlægsvirksomhed Handels- og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed mv Pengeinstitutter finansierings- og forsikringsvirksomhed Fast ejendom, udlejning forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Undervisning Sundheds- og velfærdsinstitutioner Organisationer, forlystelser og kultur mv I alt Uoplyst Total Noter: 1) Det skal bemærkes, at en sag i Arbejdsskadestyrelsen træffes som en samlet afgørelse, som kan opdeles i delafgørelser om anerkendelse, godtgørelse og erstatning. Afgjorte sager omhandler anerkendte og afviste. Afgørelser truffet i 2007 i Ankestyrelsen, kan være afgjort før 2007 i Arbejdsskadestyrelsen. Der kan således være tale om en tidsmæssig forskydning. 2) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2006 Diagnosen for ankede erhvervssygdomssager var i 58 procent af tilfældene sygdomme i bevægeapparatet og herefter følger i 10 procent af tilfældene diagnosen psykiske sygdomme.

24 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 24 Til sammenligning udgjorde sygdomme i bevægeapparatet 38 procent og psykiske sygdomme 17 procent af erhvervssygdomssagerne afgjort i Arbejdsskadestyrelsen. Det viser, at en større andel af sygdomme i bevægeapparatet ankes, mens det er tilfældet for en relativ mindre andel af de psykiske sygdomme, jf. tabel Tabel 4.10 Afgørelser i Ankestyrelsen og sager i Arbejdsskadestyrelsen om erhvervssygdomme fordelt efter slutdiagnose, 2007 Afgørelser i Ankestyrelsen Afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen 1 Diagnose Antal Procent Antal Procent Kræftsygdomme Psykiske sygdomme Nervesygdomme Høresygdomme Lungesygdomme Hudsygdomme Sygdomme i bevægeapparatet Andet I alt Uoplyst Total Noter: 1) Det skal bemærkes, at en sag i Arbejdsskadestyrelsen træffes som en samlet afgørelse, som kan opdeles i delafgørelser om anerkendelse, godtgørelse og erstatning. Afgjorte sager omhandler anerkendte og afviste. Afgørelser truffet i 2007 i Ankestyrelsen, kan være afgjort før 2007 i Arbejdsskadestyrelsen. Der kan således være tale om en tidsmæssig forskydning. 2) I årsstatistikken for 2006 er der ikke opgjort procent for kategorien Uoplyst, derfor kan procentandelene ikke sammenlignes direkte med sidste års opgørelse. Kilde: Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2007

25 BILAG 1 GRUNDLAGET FOR STATISTIKKEN 25 Bilag 1 Grundlaget for statistikken 1.1 Regelsæt Arbejdsskadereformen En ny lov om Arbejdsskadesikring 1 (benævnes som ny lov), indebar en reform af arbejdsskadeområdet. Loven erstattede lov om sikring mod følger af arbejdsskade 2 (benævnes som gammel lov). Loven anvendes på arbejdsulykker, der indtrådte den 1. januar 2004 eller senere, og erhvervssygdomme, der anmeldtes den 1. januar 2005 eller senere 3. Den ny arbejdsskadereform har blandt andet medført et lempet ulykkesbegreb og en lempelse af reglerne om anerkendelse af erhvervssygdomme (for erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005). Ved reformen blev de hidtidige fire skadesbegreber 4 forenklet til to. Ulykkestilfælde, kortvarig skadelig påvirkning og pludselig løfteskade er indeholdt i den nye lovs 6 om arbejdsulykker. Reglerne om erhvervssygdomme er indeholdt i lovens 7. Sigtet med reformen af ulykkesbegrebet i 6 var et mere retfærdigt og gennemskueligt system, og at flere skader skal anerkendes 5. For så vidt angår erhvervssygdomme var det hensigten med reformen at lempe kravet til optagelse af sygdomme på fortegnelsen 6. Samtidigt med reformen udsendte 1 Lov nr. 422 af 10. juni 2003, senest bekendtgjort ved LBK nr. 154 af 7. marts Lov nr. 390 af 20. maj Senest bekendtgjort ved LBK nr. 943 af 16. oktober For arbejdsulykker anmeldt før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 er gammel lov fortsat gældende. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes reglerne om mén ( 18) i den nye lov. Afgørelser om anerkendelse sker dog efter gammel lov 10, og af afgørelser om erhvervsevne tab og kapitalisering heraf træffes efter gammel lov 31, stk. 4, 32 og 43. Disse sager vil i statistikken figurere under gammel lov 4 Ulykkestilfælde, jf. gammel lovs 9, nr. 1, skadelig påvirkning af højest 5 dages varighed, jf. 9, nr. 2, pludselige løfteskader, jf. 9, nr. 3, jf. 9a, og erhvervssygdomme, jf. 9, nr. 4, jf Ankestyrelsens praksis udmeldes i Principafgørelser, se 6 Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelser om fortegnelse over erhvervssygdomme. Heri er oplistet alle de erhvervssygdomme, hvor der findes dokumentation for en klar overhyppighed i forhold til bestemte påvirkninger.

26 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 26 Arbejdsskadestyrelsen en ny type bekendtgørelse om erhvervssygdomme med en ikkebindende vejledning, som indeholder de nærmere betingelser for anerkendelse 7. Endnu et sigte med reformen var at nedbringe sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Det fremgår nu af den nye lovs 16, stk. 1, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne senest ét år efter skadens anmeldelse. For sygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af anerkendelse som følge af arbejdets særlige art 8, er fristen 2 år. Afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og erstatning træffes som udgangspunkt i en samlet afgørelse 9. Hvis vurderingen af spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne trækker sagen i langdrag, kan der træffes en selvstændig delafgørelse om anerkendelse og mén, hvorefter sagen viderebehandles med hensyn til tab af erhvervsevne. Som konsekvens af, at den samlede sagsbehandlingstid blev nedbragt ved reformen, og dermed perioden i hvilken, det var muligt at få erstattet behandlingsudgifter under sagens behandling, indførtes muligheden for at få tilkendt erstatning for fremtidige udgifter til behandling. Efter lovens 15, stk. 3, kan der nu udbetales et engangsbeløb på grundlag af et skøn over den tilskadekomnes fremtidige behandlingsbehov 10. Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tager i sager om erhvervssygdomme stilling til ansøgninger om erstatning af udgifter til behandling, herunder fremtidig behandling 11. Med den nye lov blev det samtidigt muligt for selvstændige erhvervsdrivende samt medarbejdede ægtefæller at få erstatning og andre ydelser efter arbejdsskadelovgivningen, såfremt der er tegnet forsikring 12. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdede ægtefæller kan således nu vælge at være omfattet af en arbejdsskadeforsikring. Endeligt blev der som noget nyt givet mulighed for i særlige tilfælde at tilkende de efterladte en særlig godtgørelse som følge af en nærtståendes død, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Bestemmelsen blev indført for at opnå 7 Ankestyrelsens praksis udmeldes i Principafgørelser, se 8 Jf. ny lovs 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. 9 Ankestyrelsens praksis udmeldes i Principafgørelser, se 10 Ankestyrelsens praksis udmeldes i Principafgørelser, se 11 Ved ændringslov nr. 397 af 1. juni 2005 fik forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) kompetence til at tage stilling til fremtidige behandlingsudgifter. Samtidigt fik AES kompetence til at tage stilling til behandlingsudgifter under sagens behandling. Hvis forsikringsselskaberne/aes ikke kan tage stilling til behandlingsudgifterne eller den tilskadekomne/partsrepræsentanten ikke er enig i vurderingen, kan spørgsmålet indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. 12 Ny lovs 2, stk. 2. Det har tidligere være muligt for selvstændige erhvervsdrivende at forsikre sig, men ordningen bortfaldt i 1978, da ordningen som følge af en række særregler ikke var attraktiv. Ordningen er igen indført og bygger på de almindelige regler for erstatning.

27 BILAG 1 GRUNDLAGET FOR STATISTIKKEN 27 harmonisering af erstatningsarterne i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. 1.2 Indsamling Arbejdsskadestatistikken indeholder opgørelser over de arbejdsskader, der ankes til Ankestyrelsen. Disse sager er tidligere behandlet og afgjort i Arbejdsskadestyrelsen. Statistikken er en afgørelsesstatistik baseret på antallet af afgørelser, som er truffet i Ankestyrelsen i perioden Statistikken har til formål at etablere et system, der tilgodeser behovet for regelmæssigt at offentliggøre information om status og udvikling for ankesager om arbejdsskade. Statistikken udarbejdes årligt og offentliggøres elektronisk på Ankestyrelsens hjemmeside. Datagrundlaget for statistikken er et udtræk af oplysninger fra Ankestyrelsens journalsystem. Oplysningerne er suppleret med et udtræk fra Arbejdsskadestyrelsen. Det drejer sig om oplysninger vedrørende brancheopdeling. For arbejdsulykkers vedkommende om skadens art og placering på legemet og for erhvervssygdomme om diagnose. I statistikken for 2005 indgår dog kun Ankestyrelsens egne oplysninger. I valget af variable er det Ankestyrelsens aktivitet i forhold til sagerne der har været i fokus. Herudover er statistikken over ankede arbejdsskader opgjort på alder og køn. Statistikken er ligeledes opdelt på de to grupper af skader arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme omfatter i statistikken både anerkendte og afviste klager over afgørelser truffet i Arbejdsskadestyrelsen. Denne afgrænsning afviger fra almindelig brug af begreberne. Udover klager over anerkendelse kan det også være sager, der vedrører godtgørelse, erstatning, mén, genoptagelse mv. Datakvalitet Efter ny lov vil Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt træffe en samlet afgørelse om anerkendelsesspørgsmål, méngrad og erhvervsevnetab. Der oprettes imidlertid fortsat tre sager i Ankestyrelsen en hovedsag og derefter en undersag for efterfølgende afgørelser. Datakvaliteten af oplysningerne fra Arbejdsskadestyrelsen viser i øvrigt, at 14 procent af afgørelserne (1.023 afgørelser) manglede oplysninger om branchetilhørsforhold. For de øvrige variable var antallet af uoplyste sager fem procent eller derunder. Afgjorte sager fra Arbejdsskadestyrelsen I tabellerne 4.4, 4.5, 4.6 og 4.7 sættes antallet af ankesager i forhold til antallet afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen i De afgjorte sager er henholdsvis anerkendte og afviste arbejdsskadesager lagt sammen. Der er dog ikke tale om nøjagtig de samme sager, da en

28 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET 28 afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i 2006 kan blive anket og afgjort i Ankestyrelsen i Men til trods for tidsforskydningen kan det stadig give et overordnet billede af, hvor stor en andel af afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen og andele af afgørelser i Ankestyrelsen, der ankes indenfor brancher og skadesarter mv. Tidsforskydninger betyder ligeledes, at andelen af ankesager i forhold til afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen kan overstige 100 procent for enkelte sagsgrupper.