MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE GØR DE KOMMUNALE BYGNINGER DÅRLIGERE OG DÅRLIGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE GØR DE KOMMUNALE BYGNINGER DÅRLIGERE OG DÅRLIGERE"

Transkript

1 Analysebrev nr. 3/008 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE GØR DE KOMMUNALE BYGNINGER DÅRLIGERE OG DÅRLIGERE Det kniber stadig for kommunerne at få vedligeholdt deres bygninger. En ny analyse udarbejdet for Barometer viser, at vedligeholdelsesefterslæbet stiger, og at den kommunale sektor har oparbejdet et vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen. I øjeblikket akkumulerer kommunerne et årligt efterslæb på 1,5 mia. kr. En regning til borgerne, der bare bliver større og større I sommeren 007 kom regeringen med et udspil til en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Et centralt element var, at de offentlige bygninger skoler, børnehaver, sygehuse m.m. er forældede og nedslidte og bør moderniseres. I Kvalitetsreformen blev det formuleret således: Bygning og indretning af daginstitutioner, plejehjem og sygehuse skal være tidssvarende. De fysiske rammer har stor betydning for kvaliteten af de offentlige serviceydelser, brugernes oplevelse af servicen og de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Til det formål ville regeringen etablere en såkaldt kvalitetsfond, der over de kommende 10 år skal investere op mod 50 mia. kr. i modernisering af de offentlige bygninger. Regeringen mente dengang, at der i lyset af, at den offentlige gæld efterhånden er nedbragt, begynder at være økonomisk råderum til en omfattende modernisering af den offentlige bygningsmasse. Illustration: Jørgen Stamp, IllustrationsBureauet Det kommunale vedligeholdelsesefterslæb er i dag på 8 mia. kr. og vil i løbet af få år vokse til 14 mia. kr. sådan reduceres udgifter til vedligeholdelse Arbejdskraftmangel bliver et permanent problem Hvis kommunen sørger for løbende at vedligeholde skolen på et optimalt niveau, bliver det op mod 30 % billigere end, hvis kommunen undlader at vedligeholde bygningen og i stedet udskifter bygningsdelene, når de ikke kan mere. Cowi har for Barometer udviklet en såkaldt værditabsmodel. Side 7 Selvom antallet af praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen er steget med hele 79 % fra 003 til 006, så vil branchen i løbet af ganske få år stå med et endnu større problem end i dag, fordi afgangen fra branchen vil være langt større end tilgangen af flere nyuddannede faglærte håndværkere. Side 10

2 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri manglende vedligeholdelse Statsministeren i brechen Også statsministeren fandt anledning til at sætte ord på problemerne, da han præsenterede oplægget til en kvalitetsreform. Han ønskede, at kvalitetsreformen skulle gøre noget ved de nedslidte offentlige bygninger og lod forstå, at de offentlige bygninger fremover bør afspejle den almindelige velstandsudvikling. I valgkampen i november 007 gjorde Venstre de offentlige bygninger til et af partiets fokusområder. De offentlige bygninger, der i dag trænger til en kærlig hånd, er ikke blevet nedslidt fra den ene dag til den anden. Ej heller fra det ene år til det andet. Det er resultatet af en hårdtarbejdende offentlig sektor, der har slidt på bygningerne i årtier. Det er sket under skiftende regeringer. Men nu vil Venstre tage fat på moderniseringen. (Venstres valgoplæg, 007) Det var skåltalerne. Siden da har regeringen nedtonet sine udmeldinger om de offentlige bygninger med den begrundelse, at øget offentlig byggeaktivitet vil medføre risiko for overophedning af samfundsøkonomien. Byggeriets konjunkturer er imidlertid nu for nedadgående. Definitioner Vedligeholdelsesefterslæb: Forskellen mellem vedligeholdelsesbehov og vedligeholdelsesbudget. Det vil sige de vedligeholdelsesaktiviteter, der ikke bliver råd til at udføre i indeværende budgetår, og som udskydes til næste år, er et vedligeholdelsesefterslæb. Vedligeholdelsesbehov: Omfatter forebyggende vedligehold, afhjælpende vedligehold (reparationer) og oprettende vedligehold (udskiftning eller renovering, så bygningsdelen bliver som ny ). Vedligeholdelsesbudget: Kommunerne vedtager hvert år i oktober måned et nyt budget for det efterfølgende år, herunder også til vedligehold af skoler, dagsinstitutioner etc. Følgeskader: Skader der opstår som konsekvens af udskudt eller mangelfuld vedligeholdelse. Fx hvis et hul i taget ikke lukkes, kan der opstå fugtskader i den underliggende tagkonstruktion. Følgeskader er ikke indregnet i den aktuelle analyse. Markant stigende efterslæb Bygningerne står da også stadig, selvom de mange steder er i en elendig forfatning. Og at der er problemer med kvaliteten af de offentlige bygninger, er også velkendt. Således gennemførte Barometer tilbage i november 005 en analyse af vedligeholdelsen på de kommunale bygninger. Analysen viste dengang, at kommunerne ikke vedligeholdte deres bygninger, og at de samlet set havde oparbejdet et milliardstort og stigende efterslæb på vedligeholdelse. Nu har Barometer med hjælp fra Cowi foretaget en opdatering af analysen. Opdateringen understøtter forventningerne fra 005 om, at vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger er stigende. For det første er efterslæbet fra 005 på 1,9 mia. kr. steget til 8 mia. kr. i 008. For det andet vil efterslæbet stige yderligere til ca. 14,1 mia. kr. inden udgangen af 011, hvis kommunernes budgetter til vedligehold ikke øges. Det svarer til en stigning på ca. 50 kr./m eller over 1,5 mia. kr. om året. Udviklingen fremgår af nedenstående figur: Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (008) Kilde: Cowi Mio. kr Efterslæb 011 Logikken bag efterslæbet Logikken bag stigningen i efterslæbet er følgende: Hvis vedligeholdelsesefterslæbet i 008 ikke bliver afhjulpet, vil det blive udskudt til 009, hvor det skal lægges sammen med vedligeholdelsesbehovet i 009. Hvis vedligeholdelsesefterslæbet i 009 ikke bliver afhjulpet, vil det blive udskudt til 010, hvor det skal lægges sammen med vedligeholdelsesbehovet i 010 etc. Det illustreres af ovenstående figur. Undersøgelsesmetoden Analysen er gennem ført for Barometer af Cowi og er baseret på en stikprøve på 11 kommuner repræsentativt udvalgt i forhold til størrelse og geografi. De 11 kommuner repræsenterer 18 % af kommunernes samlede bygningsareal. Stikprøvekommunerne har besvaret et spørgeskema om arealer, vedligeholdelsesbehov og vedligeholdelsesbudget for kommunens bygninger samlet set og opdelt på henholdsvis skoleområdet, daginstitutionsområdet etc. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er ved hjælp af data fra BBR-registret om den samlede kommunale bygningsmasse blevet beregnet på landsplan. Der er således ikke tale om en samlet kortlægning, men om en sandsynliggørelse af vedligeholdelsesefterslæbets omfang. barometer 3/008

3 Dansk byggeri Analysebrev nr. 3/ Det reelle efterslæb større COWI kommer frem til, at vedligeholdelsesefterslæbet i kommunerne er på 8 mia. kr. i 008. Det vil altså udvikle sig til godt 14 mia. kr. inden udgangen af 011 ved uændrede budgetter. Imidlertid er der en række faktorer, som trækker i retning af, at efterslæbet formodentlig er endnu større. COWI peger selv på følgende: Kilde: Cowi Udviklingen i efterslæbet ved uændret budgetniveau 008 Mio. kr efterslæb ekststerende efterslæb + tilvækst Behov Budgetniveau At der ikke er indregnet følgeskader, der opstår som konsekvens af udskudt eller mangelfuld vedligeholdelse. Følgeskader kan erfaringsmæssigt fordyre vedligeholdelse med op til 30 %. At stikprøven er foretaget blandt kommuner med et IT-system, som gør dem i stand til at gennemføre planlagt, systematisk vedligeholdelse. Disse kommuner har sandsynligvis bedre styr på bygningsvedligeholdelsen end kommuner, der ikke kører med planlagt, systematisk vedligeholdelse. At der ikke er taget højde for, om bygningens indretning og funktionalitet er up to date - om fx en folkeskole bygget i 190 funktionelt lever op til den nuværende folkeskolelov. Det kan betegnes som et funktionelt efterslæb. Dokumentation som ikke kan overses Spørger man i kommunerne blandt de ansvarlige, får man et nuanceret billede af situationen. Som Cowi påpeger, er der kommuner, som er kommet langt med hensyn til systematisk vedligehold og har fundet ud af, at der er mange penge på spil i området. København er blandt de kommuner, som tager fat om systematisering af vedligeholdelse. Her etablerede kommunen for et par år siden organisationen Københavns Ejendomme, der forvalter kommunens ejendomsportefølje. Vedligeholdelseschef Flemming Wulff fra Københavns Ejendomme peger på, at dokumentation er forudsætningen for at få politikerne til at bevillige de nødvendige midler til bygningsvedligehold: - Der er ingen tvivl om, at et ønske om ekstra bevillinger til vedligehold er langt sværere at overse, hvis der foreligger et veldokumenteret behov. Vedligeholdelsesplaner nes fornemmeste formål er at give politikerne et kvalificeret beslutningsgrundlag. Skoler halter mest efter Summen af efterslæbet for perioden viser, at tyngden i efterslæbet er størst på folkeskoleområdet med over 5,3 mia. kr., efterfulgt af idrætsbygninger og øvrige bygninger på hver ca.,6 mia. kr. På daginstitutioner og plejehjem vil der i 011 være opbygget et efterslæb på henholdvis. 1,1 mia. kr. og 980 mio. kr. På administrationsbygninger og kulturelle bygninger forventes der kun være et Mio. kr Efterslæb på anvendelseskategorier ( ) Men COWI peger også på: At flere og flere kommuner får overblik over deres bygningsmasse og vedligeholdelsesefterslæb og begynder at arbejde målrettet og systematisk med at få efterslæbet nedbragt. At flere kommuner tilkendegiver, at de har genopretningsplaner for de kommende år, hvor nedslidte bygninger totalrenoveres eller frasælges, hvorved efterslæbet vil blive afviklet på én gang Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Kilde: Cowi barometer 3/008

4 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri manglende vedligeholdelse Barometer undersøgte i foråret 007 borgernes vurdering af de offentlige bygningers vedligeholdelsestilstand. Her borgernes vurdering af den bygningsmæssige kvalitet af de kommunale skoler ANTALLET AF BORGERE DER MENER, AT STANDARDEN PÅ SKOLEBYGNINGERNE I DERES KOMMUNE ER DÅRLIG ELLER MEGET DÅRLIG > 45 % % % 0-9 % Bornholm 0-19 % Ikke medtaget i undersøgelsen Kommunegrænser Hjørring Frederikshavn Brønderslev- Dronninglund Læsø Jammerbugten Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Lemvig Struer Holstebro Morsø Skive Viborg Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Gentofte Her-Gladlesaxe Frederiksberg Ballerup København Glostrup Rødovre Albertslund Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Ringkøbing-Skjern Herning Silkeborg Århus Skanderborg Frederiksværk- Hundested Gribskov Helsingør Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Frederikssund Hillerød Egedal Fredensborg Fanø Varde Esbjerg Billund Vejen Vejle Kolding Haderslev Hedensted Fredericia Bogense Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Fåborg-Midtfyn Kalundborg Slagelse Holbæk Lejre Sorø Ringsted Næstved Roskilde Greve Solrød Køge Stevns Fakse Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kortet viser de store forskelle, der er i borgernes syn på skolebygningernes vedligeholdelsesstandard fra kommune til kommune. Gennemsnitligt er 1/3 af borgerne utilfredse med standarden på skolebygningerne, men i nogle kommuner finder op mod halvdelen af respondenterne, at skolebygningerne er dårligt eller meget dårligt vedligeholdt. barometer 3/008

5 Dansk byggeri Analysebrev nr. 3/008 Bygningssyn færdig i 009 Samtidig understreger Flemming Wulff, at det naturligvis er vigtigt at få mest muligt ud af pengene: - Overblik, planlægning og systematik er nøglen til at effektivisere indsatsen omkring bygningsvedligehold og dermed få mest muligt ud af pengene. Derfor har vi i Københavns Ejendomme fra begyndelsen indledt en systematisk registrering og tilstandsvurdering af kommunens bygninger, og vi forventer, at der er foretaget bygningssyn på hele porteføljen med udgangen af Denne registrering er en forudsætning for at beregne nøgletal, og med nøgletal får vi en højere bevidsthed om, hvad vi bruger penge på. Nøgletal kan sammenlignes med forskellige indikatorer, som så tegner et billede af, om vedligeholdelsesindsatsen lever op til den vedligeholdelsesstrategi, der er fastlagt, forklarer Flemming Wulff. Københavns Ejendomme har fået bevilliget ca. 1 mia. kr. til bygningsvedligeholdelse over de næste tre år. Flemming Wulff oplyser, at de fleste af disse midler går til genopretning af nedslidte skoler og idrætsfaciliteter. Når disse faciliteter er genoprettet i løbet af en årrække, kan man begynde at se nærmere på bygningernes funktion. I afklaringsfasen Andre kommuner er ikke kommet helt så langt som København med hensyn til kortlægning af vedligeholdelsesefterslæbet. - Opretningsbehovet på kommunens bygninger er endnu ikke fuldt afdækket, hvorfor der endnu ikke har været baggrund for at søge ekstra midler til dette formål, oplyser kontorchef for den centrale ejendomsfunktion i Slagelse, Erik Frølund. Slagelse Kommune har i forbindelse med strukturreformen centraliseret bygningsvedligeholdelsen i en ny afdeling, Kommunale Ejendomme, som er i en afklaringsfase. - En af afdelingens helt store udfordringer er kommunikation og formidling af resultater. Det vil være afgørende for os at få de decentrale brugeres accept af den nye struktur og afdelingens planlægning og prioritering. Det er vores klare målsætning at brugerne kommer til at opleve en synlig forbedring af bygningernes kvalitet og større indsigt i vedligeholdelsesplanlægningen, siger Erik Frølund. Han tilføjer, at vedligeholdelse også handler om funktionalitet: - Vedligeholdelse handler ikke kun om at holde bygningens klimaskærm i god stand, men i lige så høj grad om at vurdere, om bygningens funktionalitet matcher brugernes behov. Derfor er der behov for en helhedsorienteret tilgang til vedligeholdelsesopgaven. Vedligehold er også klimapolitik Bjørn Dahl, viceborgmester i Roskilde Kommune, medlem af KLs bestyrelse og formand for KLs teknik- og miljøudvalg mener, at bygningsvedligeholdelse også er et klimapolitisk spørgsmål: - Hvis vi fra kommunernes side skal kunne indhente vedligeholdelsesefterslæbet - og der er et efterslæb! - og samtidig bidrage til at nå målene i den nationale klimahandlingsplan for reduktion af CO-udslippet, så må vi have økonomisk mulighed for det. Jeg ved ikke, hvad der sker bag de lukkede døre på Christiansborg, hvor Kvalitetsreformen forhandles, men vi må håbe, at de er opmærksomme på disse problemstillinger. Vi skal både have indhentet vedligeholdelsesefterslæbet og energirenoveret de kommunale bygninger, siger Bjørn Dahl og afslutter: - I Roskilde Kommune har vi et efterslæb, især på skoleområdet. Det hænger sammen med, at vi som følge af den demografiske udvikling har været nødt til at bruge pengene på etablering af nye daginstitutioner og plejehjemspladser, som vi jo ifølge lovgivningen skal stille til rådighed. Det har desværre haft den konsekvens, at vi har været tvunget til at spare på vedligeholdelsen af skolebygningerne. n barometer 3/008

6 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri velfærdens rammer DANSK BYGGERI MENER Jo dybere man graver, jo mere finder man Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, skriver Danmark har et uklædeligt stort vedligeholdelsesefterslæb på offentlige bygninger og anlæg. Det gælder vores jernbanenet, stats- og kommuneveje, kloaknettet, forsvarets bygninger, sygehusene og mange kommunale bygninger. Det påviste Barometer første gang i 005. Her blev efterslæbet sat til at ville vokse til ca. 3,5 mia. kr. i 009. Nu viser en ny og mere dybtgående analyse, at efterslæbet er på ca. 8 mia. kr. og vil vokse til godt 14 mia. kr. i 011. Det ser altså ud til, at jo mere man graver i sagen, jo mere finder man. I Dansk Byggeri er vi overbevist om, at det reelle efterslæb nok snarere er mia. kr. Klippe snor Vedligeholdelsesefterslæb opstår, fordi det er sjovere at klippe snore og indvie nyt end at passe på de eksisterende byggerier. Det er naturligvis kritisabelt, for så skubber politikerne regninger videre til kommende generationer af politikere, som i sidste ende må hente pengene hos borgerne. For de er de eneste til at betale for genopretning af værditabet ved dårlig forvaltning. Et andet argument som forhåbentligt kan vække politikerne handler om at få energieffektiviseret vores bygningsmasse og få nedbragt CO-udslippet. Bygninger er storforbruger af energi, og hvis vi vil leve op til vores klimaforpligtelser i EU, er det nødvendigt at se på det store energisparepotentiale i bygningsmassen. Velfærdens rammer Regeringen så helt rigtigt, da den gjorde modernisering af de offentlige bygninger til en central del af kvalitetsreformen og gav løfte om milliarder til forbedringer. Siden er der blevet stille om den del af reformen, som handler om velfærdens rammer vores offentlige bygninger. Dansk Byggeri antager naturligvis, at regeringens løfte står ved magt. Dog må vi desværre notere, at realiteterne nu er anderledes, og at de problemstillinger, der er omtalt her i Barometer, er skudt til hjørne af nogle uheldige beslutninger i dette års finanslov. Der er således for nuværende intet som peger på, at regeringen vil begynde at udmønte Kvalitetsfondens midler til bygningsforbedringer i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne. Det gør det ikke nemmere for kommunerne at reducere efterslæbet på vedligeholdelse. Regeringen ikke vil acceptere nedslidte skoler, daginstitutioner og forældede hospitaler: Derfor afsætter regeringen 50 mia. kr. til nybyggeri, modernisering og udvidelse af skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem. Dertil skal lægges kommunernes og regionernes andel.... Det kan lyde dyrt, men det ville også være dyrt at lade tingene forfalde. Det koster dyrt i løbende vedligeholdelse, og nye bygninger og bedre indrettede lokaler giver bedre muligheder for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen på pressemødet i forbindelse med kvalitetsreformen. barometer 3/008

7 Dansk byggeri Analysebrev nr. 3/008 Sådan reduceres udgifter til vedligeholdelse Ny beregningsmodel viser, at en kommune vil få et værditab på mellem 15 og 30 %, hvis den undlader at vedligeholde sine bygninger. Et værditab på 15 % svarer til, at kommunerne samlet set får en ekstraregning på 500 mio. kr., og hvis følgeskader medregnes mindst 850 mio. kr. om året. Modellen tager udgangspunkt i en skole, men beregningerne kan overføres til mange andre typer offentlige og for den sags skyld også private bygninger. I forbindelse med analysen af vedligeholdelsesefterslæbet i kommunerne har COWI konstrueret en værditabsmodel, der kan synliggøre omkostningerne ved forskellige vedligeholdelsesstrategier. Modellen beskriver - med udgangspunkt i anslåede levetider og tilhørende vedligeholdelses- og udskiftningsomkostninger for en udvalgt række bygningsdele - hvor stort det relative værditab vil være i bygningens levetid (her ca. 40 år), hvis der ikke sker nødvendig vedligeholdelse. Modellen er udarbejdet på baggrund af en typisk folkeskole fra 1970 erne med et samlet bebygget areal på ca kvm. Den er opført i gule mursten med lette facader, linoleumsgulve og fladt tag med tagpap. Scenarier For denne skole er der udvalgt en række primære bygningsdele - tag, gulve, vinduer mm. - og de samlede omkostninger til vedligeholdelse af disse bygningsdele over en 40-årig periode er beregnet for tre forskellige vedligeholdelsesniveauer: Scenarie 1, hvor bygningsdelene vedligeholdes efter leverandørens forskrifter og dermed så optimalt som teoretisk muligt Scenarie, hvor der ikke udføres nogen form for forebyggende vedligeholdelse, og hvor bygningsdelenes levetid derfor forkortes betragteligt, hvorefter bygningsdelene udskiftes. Scenarie 3, hvor der som i scenarie ikke udføres nogen form for forebyggende vedligeholdelse, men hvor der er lagt 5 år til bygningsdelenes levetid, hvilket vurderes at være den absolut maksimale levetid for bygningsdelene. Konklusionen på analysen er følgende: I scenarie 1 er de samlede omkostninger estimeret til 8,514 mio. kr. I scenarie er de samlede omkostninger estimeret til 10,87 mio. kr. I scenarie 3 er de samlede omkostninger estimeret til 9,75 mio. kr. Værditab på 15-8 % Med udgangspunkt i scenarie 1, som viste sig at medføre de laveste omkostninger for perioden, beregnes det relative værditab i henholdsvis scenarie og 3 som den procentvise omkostningsforøgelse disse scenarier medfører: Det relative værditab i scenarie (case ) er: 8 % Det relative værditab i scenarie 3 (case 3) er: 15 % Gennemsnitligt værditab i forhold til case 1 Procent Kilde: Cowi Case 3 Case Tid/år Hvis kommunen sørger for løbende at vedligeholde skolen på et optimalt niveau, bliver det således op mod 30 % billigere for kommunen, end hvis kommunen undlader at vedligeholde bygningen og i stedet udskifter bygningsdelene, når de ikke kan mere. Og 15 % billigere, hvis kommunen undlader at vedligeholde bygningen og samtidig vælger at lade bygningsdelene være fuldstændig nedslidt, inden de udskiftes. Om kommunen kan leve med, at personalet og brugerne skal færdes i så nedslidte omgivelser, er en anden diskussion. Det er således dyrt at spare på bygningsvedligeholdelsen, og det står klart, at der kan spares mange penge, hvis kommunerne løbende vedligeholder deres bygninger ordentligt - penge som de kan bruge til at skabe endnu bedre bygningsmæssige rammer for lærerne, børnene, pædagogerne, plejepersonalet, de ældre og øvrige brugere af de mange kommunale bygninger. Kræver overblik Om beregningerne og resultaterne i værditabsmodellen siger projektchef Signe Bondo Andersen fra Cowi: - Vores beregninger viser, at der uden tvivl er en markant bedre økonomi i at fortage det løbende vedligehold, som blandt andet mange byggematerialeproducenter forskriver på deres produkter. Over en 40-årig periode som er den gennemsnitlige levetid for mange primære bygningsdele - er der et betydeligt besparelsespotentiale, men det kræver barometer 3/008

8 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri værditab på bygninger Figurerne nedenfor Opretning illustrerer af bygningen principperne i scenarierne: høj tilstand som nybygger Opretning af bygningen høj tilstand som nybygger middel tilstand opretning middel tilstand lav tilstand opretning forfaldskurve nedbrudt lav tilstand forfaldskurve Tid nedbrudt Tid Forlængelse af bygningens levetid ved planlagt vedligehold høj tilstand som nybygger høj tilstand som nybygger middel tilstand Forlængelse af bygningens levetid ved planlagt vedligehold vedligeholdelse vedligeholdelse middel tilstand lav tilstand forfaldskurve nedbrudt lav tilstand forfaldskurve Tid Kilde: Cowi nedbrudt Tid selvsagt, at man har det fornødne overblik over, hvornår der bør sættes ind. Vores erfaringer viser, at vedligeholdelsen af klimaskærmen stadig ofte foregår som genopretning, hvilket skyldes, at der mange steder ikke foregår en langsigtet planlægning af vedligeholdelsesopgaverne. Samtidig ser vi, at kommunerne ofte har et større fokus på de tekniske installationer, men der er altså også mange penge at spare ved at vedligeholde i tide på den øvrige del af bygningen. Indirekte omkostninger Værditabsmodellen skitserer kun de direkte målbare økonomiske konsekvenser, men manglende vedligeholdelse af bygninger har også mange andre direkte og indirekte konsekvenser, som det umiddelbart er svært at måle. COWI nævner følgende eksempler: Klimaskærmens tæthed påvirker bygningens samlede energibehov. Defekte overflader øger risikoen for snavs og bakterier og dermed risikoen for øget sygefravær for bygningens brugere. Ventilationsanlæg, der ikke serviceres korrekt, har udover nedsat funktionalitet kraftigt forhøjet el-forbrug. Nedslidte og ineffektive ventilationsanlæg medfører dårligt indeklima, hvilket kan forhøje sygefravær og øge risiko for skimmelsvampangreb. Pumper, varmestyring og andre el-drevne komponenter på varme- og vandinstallationer, der er ældre en år, har mere end tre gange så højt energiforbrug som nye. Ældre og misligholdte vandarmaturer har et relativt højt vandforbrug, enten som følge af utætte pakninger eller manglende vandbesparende foranstaltninger. barometer 3/008

9 Dansk byggeri Analysebrev nr. 3/008 Utilstrækkelig vedligeholdelse af kloak- og drænanlæg kan medføre indeklimaproblemer som følge af lugtgener og følgeskader ved opstuvende vand grundet nedsat kapacitet. Derudover øget risiko for rotteproblemer. Holder Cowis beregninger i Værditabsmodellen stik, vil modellens konklusion om en omkostningsforøgelse på 15 % som et minimum betyde, at kommunerne omkostninger til vedligeholdelse forøges med 500 mio. kr. årligt. Sættes omkostninger til følgeskader osv. ved manglende rettidig vedligeholdelse til øgede omkostninger på 10 %, bliver den årlige ekstra regning samlet set på 850 mio. kr. Uanset at ovenstående punkter ikke er indkalkuleret i Cowis værditabsmodel, er det svært at afvise, at nedslidte bygninger påvirker indeklima og arbejdsmiljø for bygningens brugere. Dermed har forholdene en økonomisk og menneskelig konsekvens ud over det, der er medtaget i modellen. Omkostningerne på landsplan Barometer har beregnet, hvad et værditab på 15 % svarer til på landsplan, og det er ikke småpenge. I Dansk Byggeris konjunkturanalyse udgør det offentliges renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet samlet set ca. 5 mia. kr. om året i 006-priser, fordelt med ca. 50 % på hovedrenovering og 50 % til almindelig bygningsreparation og vedligeholdelse. Vurderingen bygger bl.a. på Danmarks Statistiks opgørelser til Nationalregnskabet. I tallet indgår såvel den statslige som kommunale aktivitet, men kommunerne står for den største del af den offentlige bygningsmasse, og dermed også den største del af den offentlige renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet. På denne baggrund virker det realistisk at antage, at kommunernes renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet udgør ca. 3,5 mia. kr. om året. Bygningsregnskab Et bredt og dybt kendskab til alle direkte og indirekte konsekvenser af forskellige vedligeholdelsesstrategier er altså afgørende for, at kommunerne kan træffe de rigtige beslutninger. Barometer har tidligere lanceret forslaget om et obligatorisk bygningsregnskab (se skema nedenfor) for offentlige bygninger, som sammenfatter bygningernes vedligeholdelsesefterslæb, energiforbrug, indeklima, funktionalitet m.m., og som synliggør konsekvenserne af for eksempel udskudt vedligeholdelse eller investering i energirenovering. Bygningsregnskabet er et stykke værktøj, som kan give de offentlige myndigheder, herunder kommunerne, et redskab til at overskue totaløkonomien ved forskellige vedligeholdelsesstrategier. Et sådant regnskab koster i etableringsfasen, men har netop til formål at skabe overblik over bygningernes tilstand for på sigt at spare penge i form af systematisk vedligeholdelse. n Sådan kan et bygningsregnskab se ud n Generel redegørelse for bygningens tilstand n Status på besluttede vedligeholdelsesplaner - Redegørelse for ændringer af planer - Redegørelse for økonomiske tab ved udskydelse og forsinkelser n Vedligeholdelsesbehov - Redegørelse for vedligeholdelsesbehov - Budget for nødvendige og rentable arbejder - Økonomiske konsekvenser af udskydelse n Ombygninger og forbedringer - Redegørelse for ønsker - Budget for ombygninger og forbedringer - Redegørelse for den brugsmæssige nytte - Redegørelse for økonomiske konsekvenser n Energi og miljø - Forbrug af el, vand og varme - Besparelsespotentiale i adfærdsændringer - Økonomisk gevinst ved energieffektivisering - Bygningens indflydelse på miljøbelastningen - Budget for miljøforanstaltninger n Indeklima - Redegørelse for bygningens indeklima - Redegørelse for påvirkning af brugere - Redegørelse for påvirkning af driftsforhold - Budget for forbedringer af indeklimaet n Bygningsmæssige forhold - Bygningsmæssige forhold om krav til sikkerhed og sundhed - Konsekvenser af den manglende opfyldelse af krav - Plan og budget for opfyldelse af krav - Redegørelse egnethed til aktuel anvendelse - Redegørelse for mulighederne for forbedring af egnethed til den aktuelle anvendelse - Budget for forbedring af bygningens egnethed til den Kilde: Dansk Byggeri barometer 3/008

10 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri kampen om arbejdskraften Arbejdskraftmangel bliver et permanent problem Byggeriet har oplevet stor vækst i de senere år og beskæftiger i dag ca personer. Men det er ikke problemfrit: En høj aktivitet og en demografisk udvikling, der dræner arbejdsmarkedet for hænder, gør, at branchen allerede i dag har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. En ny analyse viser, at problemet bliver forstærket i fremtiden Bygge- og anlægsbranchen har på få år gennemgået en markant forandring. På blot to år fra 004 til 006 kom der flere beskæftigede i branchen, hvilket svarer til en vækst på 8 %. Samtidig er produktionsværdien steget med 15 % i samme periode. Det skyldes, at en stor del af efterspørgslen er blevet dækket via udenlandsk arbejdskraft. Den store vækst kommer efter en lang periode med højkonjunktur. Med ganske små krøller har byggeriet oplevet højkonjunktur siden begyndelsen af 1990 erne. Det har presset branchen på arbejdskraft, så der i dag er udbredt mangel på hænder indenfor alle dele af byggeriet. Løsningen har i høj grad været at hente udenlandsk arbejdskraft til landet. Hvor det før opsvinget i 1990 erne var danske håndværkere, der tog til Norge og Tyskland, så er det i dag arbejdskraft fra nabolandene og de nye EU-lande, der kommer til Danmark. FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) skønner i et forskningsnotat om østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen, at der i dag er omkring udstationerede og selvstændige håndværkere fra østeuropæiske lande, og ca grænsependlere fra Tyskland og Sverige i bygge- og anlægsbranchen her i landet. Mangel på faglærte Problemet er kendt i de fleste brancher. Men byggeriet adskiller sig fra andre brancher ved at have en meget høj andel af faglærte (ca. 60 %) og relativt få med en videregående uddannelse (ca. 10 %). Resten er ufaglærte. Ganske som i andre brancher vil andelen af ufaglærte langsomt blive mindre i løbet af de kommende år, og hermed fortsætter den tendens, der har været dominerende siden slutningen af 1970 erne. Og tendensen vil fortsætte ifølge det private analysebureau New Insight, som blandt andet laver analyser af arbejdsmarkedet. Det vil ske i takt med, at ny teknologi, materialer og metoder kræver flere kvalifikationer hos medarbejderne, hvorfor det er svært at erstatte faglært med ufaglært arbejdskraft. Byggebranchen vil derfor i fremtiden i øget omfang efter- REKORDLAV LEDIGHED I BYGGERIET Uge 45/007 Antal Procent Blik & rør 46 0,7 El 101 0,5 TIB 585 1,3 Murere* 36 3,8 Malere 186,1 Faglærte, i alt ,4 3F (B&A)* , Byggeri, i alt.673, REKORDLAV LEDIGHED I BYGGERIET Uge 3/008 Antal Procent Blik & rør 76 1,0 El 16 0,6 TIB 1.090,5 Murere* ,7 Malere 381 4,3 Faglærte, i alt.651,9 3F (B&A)*.575 9,4 Byggeri, i alt 5.6 4,4 Kilde: BAT-kartellet samt Dansk Byggeri. De med * markerede grupper er ledighedsberørte, mens de øvrige tal er fuldtidsledige. Ledigheden i uge 3/008 var højere, især for gruppen af murere og ufaglærte. Det skyldes til dels den sæsonbestemte ledighed, der stadig præger byggeriet, fordi der er færre opgaver om vinteren. Top 10 over mangel på arbejdskraft Fag Stillinger, der er søgt besat uden held 1. Tømrer Elektriker Sygeplejerske Kok Klejnsmed Jurist VVS-montør Bankrådgiver Industrislagter Revisor 570 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, rekruttering,. halvår 007 samt Dansk Byggeri. 10 barometer 3/008

11 Dansk byggeri Analysebrev nr. 3/008 spørge medarbejdere med en faglig eller videregående uddannelse, og dette behov kan blive vanskeligt at imødekomme. Chefanalytiker hos New Insight Jacob Løbner Pedersen mener imidlertid ikke, at byggeriets problemer er enestående. - Rekruttering af arbejdskraft bliver en langt større udfordring for den offentlige sektor, som ikke har de samme håndtag at dreje på, som den private sektor. I byggebranchen har man trods alt altid muligheden for eksempelvis at lokke med en bedre løn, og man har et bedre tag i de unge. Men for byggeriet er det særlige, at mange forlader branchen i en alt for tidlig alder. Barometer har tidligere påvist, at hver anden forlader branchen i årsalderen. - Det betyder for byggeriet, at fastholdelse af arbejdskraften er nøgle til en del af problemet. Og byggeriet kommer ikke uden om store såvel som små virksomheder at der skal ske en betydelig professionalisering af virksomhedernes ledelse. Der skal langt mere fokus på personaleforhold, hvis byggeriet skal være blandt vinderne i kampen om arbejdskraften, vurderer Jacob Løbner Pedersen.Ser man på udbuddet af arbejdskraft, kan det med ret høj præcision forudsiges, hvordan det danske arbejdsmarked vil se ud på sigt. Frem til 016 vil arbejdsstyrken blive reduceret med %. Tilbagegangen vil især ramme blandt de faglærte og ufaglærte, mens der vil være en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse. Antallet af faglærte med en byggerelevant uddannelse vil således falde med ca personer eller ca. 4 %. Det hul skal lukkes ved enten at fastholde faglærte arbejdskraft i længere tid eller ved at hente arbejdskraften udefra. Fastholdelse eller udenlandsk arbejdskraft I dag forlader op mod halvdelen af de faglærte byggebranchen inden de bliver 50 år. I en Barometerundersøgelse fra foråret 006 angav de faglærte mangel på sikkerhed i ansættelsen og hårdt fysisk arbejde som årsag til, at de forlader deres fag. (Se Barometer /006). - Der er stadig mange akkorddrenge i byggeriet, men der er også faglærte byggearbejdere, som hellere vil være timelønnede. Det er de lidt ældre, men vi kan også se en tendens blandt de unge, og det har de ikke så store muligheder for i byggeriet, forklarer lektor Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning. I stedet retter flere og flere virksomheder blikket mod den udenlandske arbejdskraft, som på noget nær rekordtid er blevet hverdag i Danmark. FAOS skriver i deres forskningsnotat om udenlandsk arbejdskraft: Mange virksomheder giver udtryk for, at de fremover vil bruge østeuropæisk arbejdskraft, fordi de ikke forventer at kunne få dansk arbejdskraft. De ser tegn på, at den demografiske og uddannelsesmæssige udvikling vil gøre det stadig vanskeligere at skaffe dansk arbejdskraft til byggeog anlægssektoren. Det giver anledning til at spørge, hvad der vil ske, hvis en stadig større andel af arbejdstagerne og virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen kommer fra Østeuropa eller udlandet mere generelt. Når 7 ud af 10 ny arbejdstagere i branchen i 006 var fra udlandet, hvad vil der ske med den fortsatte uddannelse af lærlinge inden for byggesektoren? Vil de bidrage til at uddanne lærlinge fra deres hjemlande? Eller vil importen af udenlandsk arbejdskraft forringe de fremtidige muligheder for at skaffe faglært arbejdskraft? Mange svage har fået chancen Den positive historie er, at byggeriet i løbet af de senere år har været i stand til både at fastholde og tiltrække nye grupper til byggepladserne. Fra har der været en netto-tilvækst på knap personer. Tallet dækker over flere forhold. For det første har byggeriet været bedre end andre brancher til at fastholde de personer, der var beskæftiget i branchen i 004. Af disse var godt 80 % også i branchen to år senere, og det ligger lidt over det samlede erhvervsliv, hvor godt 75 % fortsat var i samme branche to år senere. Det betyder, at godt svarende til 6 % af de beskæftigede i branchen i 006 var kommet til i løbet af de foregående to år. De, der er blevet rekrutteret til branchen, kommer primært fra beskæftigelse i andre brancher. Det er dog karakteristisk for byggeriet, at de i højere grad end øvrige brancher rekrutterer fra andre erhverv. Tilgangen til byggeriet af personer, der to år før havde beskæftigelse i andre brancher, udgør 6 % af tilgangen eller godt personer. Herudover har byggeriet i ret stort omfang rekrutteret personer, der før stod helt udenfor arbejdsstyrken. 19 % af tilgangen svarende til personer kommer fra denne gruppe, og 14 % af tilgangen kom fra ledighed. Byggeriet er med andre ord i høj grad med til at løfte folk, der ingen tilknytning havde til arbejdsmarkedet, ind i fast beskæftigelse og er med til at give mange svage en chance for at komme i beskæftigelse. Årsagen kan vel her tilskrives de relativt fleksible rammer, der gælder for danske virksomheder, når det handler om at ansætte og afskedige medarbejdere altså den såkaldte danske flexicurity-model. barometer 3/008 11

12 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri kampen om arbejdskraften Store udfordringer Den store udfordring for byggeriet bliver at erstatte det hul, som demografisk og uddannelsesmæssigt kommer til at betyde, at der bliver uddannet færre faglærte. Byggeriet er tæt forbundet med de traditionelle håndværk som murer, tømrer, maler m.fl. og har således altid været præget af faglært arbejdskraft. Det er derfor også en branche, hvor uddannelseskrav og rekruttering af unge til fagene altid har nydt stor bevågenhed blandt virksomhedsejere og håndværksmestre. I de senere år er bestræbelserne gået på at uddanne endnu flere faglærte og tilbyde stadig nye specialiserede byggeuddannelser. I dag står byggeriet således for 30 % af alle indgåede uddannelsesaftaler. Det på trods af, at byggeriet kun tæller 7 % af den samlede arbejdsstyrke. Spørgsmålet er om det vil være muligt at rekruttere i samme omfang i de kommende år? Lige nu er der fyldte lokaler på de tekniske skoler, mange skoler har de sidste par år bygget til og udvidet bygge- og anlægsafdelingen. Antallet af lærlinge inden for bygge og anlæg er det højeste i 30 år. Det er derfor vanskeligt for skolerne at forestille sig, at de unges lyst til livet som håndværker pludselig skulle forsvinde. - Byggeuddannelserne har det godt, og jeg tror det vil være muligt fortsat at tiltrække mange unge til uddannelserne. De unge er tiltrukket af det frie liv, man får lov at være meget uden for og har rimelig meget indflydelse på sit eget arbejde, siger vicedirektør Michael Kaas-Andersen fra CEU Selandia. Men der er også en reel risiko for, at der ikke vil blive uddannet nok unge. Byggeuddannelserne er konjunkturfølsomme. Falder aktiviteten i byggeriet falder antallet af lærlinge også, og bliver det vanskeligere at finde en læreplads, så er der således en risiko for, at de unge vælger andre uddannelser. Udenlandsk men hvor længe Paradokset eller logikken er, at selvom antallet af praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen er steget med hele 79 % fra 003 til 006, så vil branchen i løbet af ganske få år stå med et endnu større problem end i dag, fordi afgangen fra branchen vil være langt større end tilgangen af flere nyuddannede faglærte håndværkere. n Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Lars Høier, Henrik Stig Sørensen og Kasper Hyllested Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 15, 1015 København K Tlf Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S, 150g offset Oplag: ISSN ISSN (online)

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere