Notat om helbredsrisiko og helbredsundersøgelser efter udsættelse for asbest blandt DSB-ansatte.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om helbredsrisiko og helbredsundersøgelser efter udsættelse for asbest blandt DSB-ansatte."

Transkript

1 Marts 2007 Notat om helbredsrisiko og helbredsundersøgelser efter udsættelse for asbest blandt DSB-ansatte. Hovedkonklusioner På værksteder og enkelte andre steder indenfor DSB har der tidligere været grupper med en moderat eller kraftig udsættelse for asbest ved bearbejdning eller anden direkte håndtering af materialet. Ved arbejde i DSB s tog (kørsel og service) kan der tidligere have været en asbestudsættelse, som har været lidt større end for den generelle befolkning. Der er blandt DSB-ansatte fundet en let øget forekomst af sygdomme, som kan forårsages af asbest. Den øgede sygdomsforekomst kan forventes at fortsætte et stykke ud i fremtiden. Risikoen for at den enkelte person får en asbestrelateret sygdom er dog lille. Der findes i øjeblikket ikke helbredsundersøgelser, der er egnede til tidlig opsporing af asbestbetinget lungekræft og lungehindekræft, og der er ingen behandlingsmuligheder ved tidlig opsporing af lungeasbestose. Samtidig kan helbredsundersøgelser medføre øget brug af røntgenundersøgelser og andre diagnostiske undersøgelser, der medfører øget risiko for helbredsskader. Da der ikke er egnede metoder til screening for lungekræft og lungehindekræft, og da der kan være utilsigtede skadevirkninger af undersøgelserne, kan det ikke anbefales at lave systematiske helbredsundersøgelser af ansatte i DSB. Det anbefales, at DSB-ansatte informeres om den helbredsrisiko, der kan være forbundet med forskellige niveauer af asbestudsættelse og om symptomer, som bør foranledige lægekontakt. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup Hospital Peter Jacobsen, overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital Niels Ebbehøj, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Nanna Eller, overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Nordsjællands Hospital - Hillerød Johnni Hansen, seniorforsker, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Ann Kryger, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Sigurd Mikkelsen, overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital Jørgen H. Olsen, overlæge, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Øyvind Omland, overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus Jesper Holst Pedersen, overlæge, Thoraxkirurgisk afdeling R, Gentofte Hospital Thomas Schneider, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Jens Benn Sørensen, overlæge, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Jane Frølund Thomsen, overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital

2 Indholdsfortegnelse Ordforklaring... 2 Baggrund... 3 Generel viden om asbest... 4 Om asbest i jernbaner og S-tog... 6 Resultater af Rambølls undersøgelse af asbest i DSB... 6 Resultater fra JobLiv Danmarks interviews af DSB-medarbejdere... 7 Eksempler på niveauer fundet ved måling af fibre... 8 Undersøgelse af lungevæv for asbestfibre... 9 Fiberår... 9 Sygdomme der kan fremkaldes af asbest ) Om fortykkelser på lungehinden (pleura plaques) ) Om lungeasbestose ) Om lungekræft ) Om kræft i lungehinden eller bughinden (mesotheliom) ) Andre kræftformer Danske data vedr. asbestrelaterede lidelser blandt ansatte ved jernbanerne Pleura plaques og lungeasbestose Lungekræft Lungehindekræft Data fra udenlandske undersøgelser af kræftlidelser hos jernbanepersonale Screening og helbredsundersøgelser ) Almindelig lægeundersøgelse ) Måling af lungefunktionen ) Blodprøver ) Røntgenundersøgelse af lungerne ) CT-skanning af lungerne ) Lav-dosis spiral CT-skanning Sammenfatning og vurdering Taksigelser Litteratur

3 Ordforklaring Screening Screening er et undersøgelsesprogram, der systematisk tilbydes en gruppe personer, med henblik på at opspore sygdom så tidligt som muligt Eksponering Udsættelse, påvirkning. Falsk negativt resultat Et resultat, der peger på at en person er rask, men personen er i virkeligheden syg. Falsk positivt resultat Et resultat, der peger på sygdom, men personen er i virkeligheden rask. Fiberår Fibre per milliliter gange år. Et mål for den samlede asbestudsættelse Latenstid Symptomfrit interval fra eksponeringen fandt sted til sygdommen viser sig. Mesotheliom Kræft i lungehinden eller bughinden. µm Mikrometer sv. til en milliontedel meter msv Milli-Sievert. En tusindedel Sievert. Et mål for ioniserende stråling. Pleura plaques Godartede fortykkelser på lungehinden Randomisering Lodtrækning. Anvendes f.eks. i behandlingsforsøg eller screeningsforsøg til at afgøre, hvem der skal have hvilken behandling/screeningsmetode. TWA Time-weighted average dvs. tidsvægtet gennemsnit. Bruges f.eks. i forbindelse med grænseværdier. 2

4 Baggrund DR Nyheder bragte i december 2006 en historie om, at DSB frem til 2005 havde kørt med de røde såkaldte 2. generations S-tog, som indvendigt var isoleret med asbest. Asbestisoleringen blev forseglet i perioden Af pressens dækning af sagen fremgik det, at der i løbet af 1990 erne opstod brud på nogle af forseglingerne f.eks. ved reparationer, og at nogle tog efterfølgende kan have kørt rundt med brud på forseglingerne i længere tid. Denne omtale af asbest medførte utryghed blandt DSB-medarbejdere og bekymring for at udvikle sygdomme som kræft i lungehinde og lunger som følge af, at de havde været udsat for asbest i DSB. På et møde den 12. december mellem DSB og de faglige organisationer blev man enige om at undersøge mulighederne for at gennemføre helbredsundersøgelser af nuværende og tidligere DSBmedarbejdere. Der var bl.a. forlydender om, at der eksisterede en ny blodprøve, som ville kunne afsløre lungehindekræft tidligt. De arbejdsmedicinske klinikker i Region Hovedstaden blev på foranledning af DSB kontaktet af JobLiv Danmark for at høre om de havde et bud på et program for helbredsundersøgelser af DSB s nuværende og tidligere medarbejdere. Der blev derfor nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe med henblik på at vurdere hvordan sådanne helbredsundersøgelser kunne foregå, dvs. efter hvilken lægelig metode. Gruppen bestod af repræsentanter fra de arbejdsmedicinske klinikker i Hillerød, Bispebjerg, Glostrup og Aalborg, Kræftens Bekæmpelse og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Herudover bistod overlæge Jens Benn Sørensen fra Skandinavisk Center for behandling af lungehindekræft på Rigshospitalet og overlæge Jesper Holst Pedersen fra det danske lungecancer screeningsprojekt på Gentofte Hospital med rådgivning om behandling og screening for lungehindekræft og lungekræft. Rapporten er udarbejdet af Charlotte Brauer og Peter Jacobsen på grundlag af møder og skriftlige bidrag fra arbejdsgruppen, 2 rapporter om forekomst af asbest i DSB og informationer fra den åbent tilgængelige litteratur. Rapporten har været drøftet i udkast på et møde og har i den næstsidste version været til høring i arbejdsgruppen. 3

5 Generel viden om asbest Asbest er en samlet betegnelse for en type mineraler, der forekommer naturligt som fiberbundter og som er bøjelige, men samtidig meget stærke og hårdføre ved høje temperaturer samt ved syre- og basepåvirkning. De hyppigste former er såkaldt hvid asbest, blå asbest og brun asbest. De enkelte fibre i bundterne er meget tynde og kan yderligere spaltes på langs, så de bliver endnu tyndere. De kan ved indånding komme helt ud til de mindste forgreninger i luftvejene. Efter indånding er der nogle fibre, der hurtigt vil blive udskilt igen, men andre fibre vil blive liggende kroppen i lang tid. Alle former for asbest regnes for helbredsskadelige, men den blå asbest anses for at være den farligste, da disse fibre er længere end andre fibertyper og vanskelige for kroppen at skille sig af med. Asbest er blevet udvundet i miner overvejende i Sydafrika, Zimbabwe, Canada, Italien og den tidligere Sovjetunion. I Europa er asbest især blevet anvendt i perioden Det er anvendt til en række forskellige formål i forbindelse med isolering, brandsikring og armering. Asbestcementholdige produkter blev anvendt til tagbeklædning (eternittage), beklædning på bygninger samt vand- og kloakledninger. På stål i skibe og tog blev der ofte anvendt påsprøjtet asbest. Asbestholdige materialer blev hyppigt anvendt i drivremme og pakninger, i bremsebelægninger på f.eks. biler, tog, fly og elevatorer samt som isoleringsmateriale omkring kedler og rør. Der indgik også asbest i gulvbelægninger som f.eks. vinylgulvfliser, i forskellige klæbemidler til fliser og kakler og i asbesthandsker eller andre tekstiler. I Danmark har man fremstillet asbestcement på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg frem til 1988, hvor man overgik til asbestfri produkter. Desuden er det hyppigt blevet brugt i skibsbygge- og reparationsbranchen, i bygge- og anlægssektoren og i bilbranchen. I tog har man tidligere især brugt asbest som isolering omkring kedler og rør. Størstedelen af den asbest, der er blevet brugt, er den hvide asbest. I 1972 trådte en bekendtgørelse om asbest i kraft i Danmark, hvorved det blev forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering. Forbuddet mod brug af asbest er siden hen ad flere omgange blevet yderligere skærpet til også at omfatte andre asbestholdige produkter. Ifølge den nuværende bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar 2005, er det forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form. Dog er det indtil videre tilladt dels at bruge diagframer af hvid asbest til elektrolyseanlæg og dels at udføre nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler m.v., hvortil der er anvendt asbestholdige materialer. Efter forbuddet mod brugen af asbest vil nogle personer således stadig kunne komme til at arbejde med asbest i forbindelse med nedrivning eller reparation i bygninger, skibe og tog. Herudover kan man blive udsat for asbest, hvis man opholder sig i bygninger, tog eller skibe, hvor der stadig findes asbest. Man bliver dog kun udsat, hvis overfladen er beskadiget, så asbestmaterialet kan drysse. 4

6 Der er klare regler for, hvordan arbejde med asbest skal udføres med egnede værnemidler jvf. Arbejdstilsynets vejledning om asbest 1. Grænseværdien for asbest i luften er i dag på 0,1 fiber pr. ml luft (fiber/ml) målt som en gennemsnitsværdi over en arbejdsdag (TWA). Uanset om grænseværdien er overholdt, skal der dog etableres foranstaltninger, hvis påvirkningen er unødig. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse vurderes påvirkningen klart at ligge under grænseværdien ved følgende arbejdsopgaver 2 : Kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med asbestmaterialer, der ikke er letsmuldrende. Arbejde med fjernelse af ubeskadiget asbestmateriale, uden at materialet ødelægges, og hvor asbestfibrene er bundet tæt sammen i en matrice, f.eks. asbestcement (eternit). Arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale, som er i god stand. Arbejde med overvågning og kontrol af luften samt indsamling af prøver for at fastslå, om et givet materiale indeholder asbest. Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, og hvor påvirkningen vurderes at ligge klart under grænseværdien for asbest i luften gælder reglerne om, at de ansatte skal have adgang til helbredsundersøgelser ikke (se senere). 5

7 Om asbest i jernbaner og S-tog I tog har man i mange lande frem til starten af 1970 erne ofte brugt asbest, der er blevet sprøjtet på som isolering af bl.a. lofter i førerrum og passagervogne. Det har i mange tilfælde været en blanding af ca. 15% blå asbest og 85% magnesia 3-5. Resultater af Rambølls undersøgelse af asbest i DSB Ifølge Rambølls rapport 6 har asbest også været ubredt som et materiale til varmeisolering og lyddæmpning af gulve og lofter i danske passagervogne til fjern-, regional- og S-tog anskaffet fra samt en enkelt vogntype i Herudover har der været asbest i andet DSB materiel: isolering af varme dampkedler og rør i diesellokomotiver isolering af kedel og visse rør i damplokomotiver i ryglæn i førerstole i diesel lokomotiver og MR-togsæt indstøbt i gnistfangere i pakninger og underlag f.eks. til banemotorer og gear i bremsebelægninger på skivebremser som isolering indkapslet i kaffevarmer i førerrum samt en række andre steder i mindre omfang f.eks. koblingsbelægninger, lejebøsninger og underlag. I årene blev der leveret ca. 550 af de såkaldte 2. generations S-tog. Oprindelig bestod et togsæt af en motorvogn med førerrum og en styrevogn med førerrum bygget hos hhv. Frichs, Århus og Scandia-Randers. De første ca. 350 af disse, som blev leveret frem til 1972, var isoleret med et lag asbest i lofterne. Det var sprøjtet direkte på den rå vognkasse på den indvendige side af taget. Asbesten var den blå asbest og konsistensen var forholdsvis fast, da der var iblandet et limprodukt. I passagerafdelinger og førerrum blev asbestbeklædningen afdækket med paneler af træ, stål eller plast. I forbindelse med vedligeholdelse og reparationer har der i nogle tilfælde været behov for adgang til komponenter, som var monteret bag panelerne. I S-togenes førerrum var fronten desuden også isoleret med asbest på samme måde som taget. Dog er det uklart om alle fronter på de pågældende vogne havde asbestisolering under frontvinduerne (dvs. under førerbordet). Vognene havde desuden et lag asbestisolering indkapslet i gulvet. Herudover var der asbest i pakninger i banemotorer og motorgenerator samt i bremsebelægninger på skivebremser på 2. generations S- togene. I årene blev en del af 2. generations S-togsættene forsynet med mellemvogne til 4-vognstog, som ikke var isoleret med asbest. Isoleringen med asbest ophørte i 1972 som for det øvrige DSB materiel. Alle bremsebelægninger blev i 1986 ændret til asbestfri materialer. 6

8 Asbestisoleringen i 2. generations S-tog blev i perioden indkapslet med: Forsegling af den nederste del af taget, som er bag bagagehylderne, hvilket er et område hvor der er flere komponenter, som kræver tilsyn og vedligeholdelse. Afdækning af åbninger mellem de forseglede områder og det øvrige tagrum med aluminimumsplader og tætning af sprækker. Forsegling af tagrum og front i førerrum. Forsegling af tagrum over indstigningsparti, hvor ventilatoraggregat er placeret. Udrangering og skrotning af de asbestholdige S-togs vogne påbegyndtes i år Den sidste vogn blev taget ud af drift i december Resultater fra JobLiv Danmarks interviews af DSB-medarbejdere Vi har gennem DSB fået kendskab til en foreløbig rapport fra JobLiv Danmark, hvor man har interviewet 50 DSB-medarbejdere fra flere personalegrupper inden for S-tog, regional- og fjerntog. Ved interviewene har man fået oplysninger om arbejdsopgaver, hvor man kan være blevet udsat for asbest. Interviewene har bl.a. omfattet håndværkere ved værkstederne, personer der har arbejdet i asbestkabine, rangerpersonale, rengøringsmedarbejdere, lokoførere, S-togsrevisorer, togførere, stationsbetjente og personer, der har stået for vedligehold at bygninger. Af interviewene fremgår, at håndværkere ved S-togsværkstederne kom i kontakt med asbestisoleringen ved service og reparation af komponenter i S-togene. Ved større renoveringer, udskiftning af bremseklodser og reparation af banemotorer har man på værkstederne også været i kontakt med asbestholdigt materiale. Ifølge interviewene blev der i 1990 erne typisk ikke foretaget genforsegling efter brud på forseglingen, og der blev ikke anvendt åndedrætsværn i værkstedet udenfor asbestkabiner. Ved arbejde i asbestkabiner har man brugt filtrerende åndedrætsværn med motorpumpe, regntøjs heldragt, gummistøvler og handsker. Rengøringspersonale i S-togene har haft til hovedopgave dagligt at gøre rent i passagerafsnittene. For lokoførere i S-tog er det oplyst, at der formentlig blev frigjort asbest i førerrummet under drift og at frontrudeventilatoren havde luftindtag under bordet i førerrummet, hvor der var uafskærmet asbest. S-togs-revisorerne har opholdt sig kortvarigt 1-2 gange om dagen i førerrummet. For regional- og fjerntog er der på lokomotiv- og vognværkstederne også beskrevet kontakt med asbestholdigt materiale f.eks. ved renovering af dampkedler og modernisering/renovering af vognene. På el-værkstedet har man arbejdet med komponenter indeholdende asbest. På regional- og fjerntog var der asbestisolering omkring kedler og damprør i lokomotiverne, og asbesten kan være blevet spredt under drift. Togførerne på regional- og fjerntog har ikke været i direkte kontakt med asbestholdigt materiale. Derimod har personer, der har stået for reparation og eftersyn af kedler i kraftcentraler, haft kontakt med asbestholdigt materiale. Desuden har der været asbest i lofter i nogle DSB-bygninger. Kun for enkelte af arbejdsopgaverne fremgår det, hvor hyppigt arbejdet er forekommet. Det er derfor vanskeligt at bruge informationerne til en risikovurdering. 7

9 Eksempler på niveauer fundet ved måling af fibre I litteraturen findes et meget stort antal målinger af asbestfibre i luften i forbindelse med forskellige arbejdsprocesser især ved bearbejdning af asbestcement i byggebranchen. Desværre har vi ikke kunnet få oplysninger om fiberindhold i luften i den danske jernbanebranche. Der foreligger til gengæld målinger fra jernbaner i udlandet - dels målinger fra de svenske statsbaner 4 og dels målinger fra det franske laboratorium Laboratoire d Etudes des Particules Inhalées, som kan findes i databasen på Internettet 7. Desuden er der anført asbestmålinger i et par artikler/rapporter om sygdomme blandt ansatte ved jernbanerne 5;8;9. I de svenske statsbaner blev der frem til 1971 blev anvendt sprøjtet asbest i togvogne 4. Vognenes ståltage blev forsynet med et mm tykt asbest lag, der hovedsageligt var blå asbest. I 1976 gik man i gang med at fjerne risikoen for asbesteksponering ved normalt vedligeholdelses- og inspektionsarbejde. Det skete ved erstatning med asbestfri kondensbeskyttelsesmateriale, ved aflukning af hulrum, der normalt ikke skal være tilgængelige samt ved indkapsling. Det blev afsluttet i I 1982 blev det fundet at der kunne forekomme løs asbest under servicearbejde i hulrum og at forseglingen i visse tilfælde var skadet. Herefter fulgte løbende tætning. I 1985 skabtes ny opmærksomhed på grund af mediebevågenhed, og derfor blev der i 1985 foretaget måling af asbesteksponering. I pendeltog (Stockholms nærtrafik) blev der i passagerafdelingerne ikke påvist asbest i 20 ud af 24 asbestholdige vogne. For de 4 vogne hvor asbest blev påvist var koncentrationen 0,002-0,005 fibre/ml. Der blev ikke påvist blå asbest. Rapporten kommenterer, at disse niveauer svarer til hvad der forekommer i bymiljøer. I kabiner for togpersonale inkl. førerrum kunne der ikke påvises asbest i luften i nogen af kabinerne. I støvprøver opsamlet fra gulvet blev der for 5 ud af 8 kabiner fundet blå asbest og andre asbestfibre. Det konkluderes, at der er fundet asbest i materialeprøver fra områder, der er svært tilgængelige for rengøring og at det er svært at afgøre, om asbesten hidrører fra tidligere saneringsarbejder eller fra nuværende områder med brudt forsegling. Ved vedligeholdelse og inspektion blev der ikke påvist asbest i 13 af de 17 prøver. De 4 prøver hvor asbest blev påvist omfattede filterskift og inspektion (0,003 og 0,006 fibre/ml målt med elektronmikroskopi). Ved omstilling af ventilationsanlæg til sommerdrift viste en stationær måling 0,08 fibre/ml ved elektronmikroskopi. Ved at banke på loftet blev der frigivet fibre fra ventilationskanalen til passagerrummet svarende til 0,03 fibre/ml (blå asbest). Der er foretaget en tilsvarende undersøgelse for vogne, der indgår i fjerntrafikken. I passagerafdelinger blev der fundet asbest i 5 af 54 vogne (0,003 fibre/ml). I 21 sovevogne og i 5 restaurationsvogne kunne asbest ikke påvises. Ved vedligehold og inspektion er der undersøgt 8 arbejdsopgaver, hvor der blev påvist asbest i 2 af 18 prøver med koncentrationer på 0,01 fibre/ml. I den franske database fås 22 hits ved søgning på jernbanetransport (Transports par chemins de fer) 7. De fleste analyser er foretaget med optisk mikroskop (fasekontrast). Der er ikke beskrevet, hvor meget asbestholdigt materiale, der fandtes i de franske tog. Ved målinger i 2001 i lokoførerens 8

10 kabine er der under drift fundet maks. 0,05 fibre/ml. For elektrikere, som har arbejdet med inspektion af de elektriske installationer i lokomotiver, har man i målt asbestniveauer på omkring 0,1 fiber/ml. Det er beskrevet, at det var en arbejdsopgave, som stod på 2 gange om året og varede 1 time. Blandt arbejdsmænd på vedligeholdelsesværksteder har man ved forskellige arbejdsprocesser i 1993 målt asbestniveauer omkring 0,02-0,03 fibre/ml. I tabel 1 kan ses niveauer for asbest i luften ved forskellige arbejdsprocesser inden for forskellige brancher. Målingerne er ikke tidsvægtede. I tabel 2 er vist niveauer for asbest i luften ved målinger udendørs i byområder samt i bygninger med og uden asbestholdigt materiale. De fleste af luftprøverne er analyseret i optisk mikroskop (fasekontrast), hvor man har bestemt fibre over 5 µm i længde. Dette er den metode, der anvendes, når man skal sammenligne med grænseværdien for arbejdsmiljø. Andre prøver er analyseret i elektronmikroskop. I det optiske mikroskop skelnes ikke mellem asbestfibre og andre fibre f.eks. papir og tekstil, men dette er af mindre betydning ved måling af luften i arbejdsmiljøer, hvor asbestkoncentrationen er høj og asbestfibrene dominerende. Ved måling i udendørs luft i byområder og luft i bygninger vil det derimod have betydning, og i disse tilfælde vil elektronmikroskopi være den foretrukne metode, da metoden kan skelne asbest fra andre fibertyper 10. Resultater fra de to forskellige undersøgelsesmetoder er ikke direkte sammenlignelige. Undersøgelse af lungevæv for asbestfibre Til yderligere belysning af eksponeringen er der en lokofører fra DSB, der har fået undersøgt lungevæv for asbestfibre. Lokoføreren blev af anden årsag opereret i sine lunger i januar 2007, og i den forbindelse var der mulighed for at udtage vævsprøver til analyse for asbestfibre. Det drejede sig om en lokofører, der gennem mange år havde arbejdet i DSB og som fra 1972 til måske midten af 1990 erne havde kørt i 2. generations S-togene. Undersøgelsen viste et meget lavt indhold af asbestfibre i lungevævet og også et meget lavt indhold af den blå asbest. Niveauet afveg ikke fra det, man finder i den almindelige befolkning. Fiberår Når en persons samlede udsættelse for asbest gennem årene vurderes, taler man ofte om fiberår, hvorved man forstår den koncentration asbestfibre man dagligt har været udsat for gange med det antal år, man har arbejdet på den måde (fibre per ml gange år). Hvis man f.eks. ved arbejde med isolering har været udsat for en koncentration på 2 fibre per ml og har gjort dette dagligt det meste af dagen gennem 5 år, er den samlede asbestudsættelse på 10 fiberår. Hvis man kun har arbejdet med det 1 dag om ugen i de 5 år, er den samlede asbestudsættelse 2 fiberår. 9

11 Tabel 1. Typisk udsættelse målt som fibre/ml i luften i en arbejdsperiode, men ikke tidsvægtet. Arbejdsproces Fibre/ml Reference Årstal Analysemetode Bemærkninger Jernbaneværksteder Boring, savning i isoleringsbræt Optisk mikr. Målinger, refereret fra Anvendelse af asbesthandsker Optisk mikr. en undersøgelse af Advisory Committee fra Fjernelse af rør- og maskinisolering Optisk mikr. Syning af asbestmåtter Optisk mikr. Målinger, refereret fra en undersøgelse af Selikoff og Lee fra Isolering af udstødningsrør i diesellokomotiver Fjernelse af asbestisolering ved ombygning af jernbanevogn 1, Optisk mikr. 1, Optisk mikr. Målinger, refereret fra Statens Järnväger i Sverige. Fjernelse af asbestisolering omkring kedler 2,5-7, Optisk mikr. Simulation af forhold fra før 1970 Eftersyn og vedligeholdelse af pendeltog (S-tog) i Stockholm og fjerntog (under vognen og inde i vognen, på værksted) De fleste <0, Elektronmikr. Ved omstilling af ventilationsanlæg og slag mod tag måltes lidt højere værdier, men alle under 0,1. Arbejdsmænd på vedligeholdelsesværksteder 0,02-0, Optisk mikr. Jernbanetog Svenske pendeltog (S-tog) i Stockholm og fjerntog Passagerafdelinger 0,002-0, Elektronmikr. Førerrum Ingen asbestfibre i luftmålingerne Elektronmikr. Franske jernbanevogne Lokofører i førerrum maks. 0, Optisk mikr. Elektriker i lokomotivet omkring 0, Optisk mikr Målinger foretaget efter at asbesten var blevet forseglet/saneret. Målinger under kørsel og driftslignende forhold. (Fortsættes) 10

12 Tabel 1 (fortsat). Arbejdsproces Fibre/ml Reference Årstal Analysemetode Bemærkninger Britiske jernbanevogne De fleste målinger var uden påviselige fibre. Alle målinger var under 0, Optisk mikr. Målinger i passagervogne, der var isoleret med sprøjteasbest (blå asbest). Målinger under driftslignende forhold. Finske jernbanevogne Førerrum i diesellokomotiv <0, Optisk mikr. Asbestholdigt materiale omkring rør. Simulation af forhold fra før Skibsværfter Aftagning af isoleringsmåtter Optisk mikr. Bæring af aftaget isoleringsmateriale Optisk mikr. Målt på håndlangeren Aftagning af isolering fra damprør Optisk mikr. På et ældre fartøj Fremstilling af asbestcement Målinger på Dansk Eternit Fabrik Optisk mikr næsten alle <5 Bearbejdning af asbestcement Fjernelse af asbestcementplader < 0, * Optisk mikr. Manuel savning < * Optisk mikr. Maskinel stiksav på * Optisk mikr. Uden punktudsugning asbestisoleringsplade Opsætning af asbestcementplader Optisk mikr. Isoleringsarbejde Sprøjteisolering Optisk mikr. Afrydning efter sprøjteisolering Optisk mikr. Isolering af rør Optisk mikr. Afisolering Optisk mikr. * Rapporten er fra 2006, men målingerne er udført i 1999 og

13 Tabel 2. Typisk udsættelse målt som fibre/ml i luften udendørs i bymiljøer og indendørs i bygninger. Analysemetode Fibre/ml Reference Årstal Bemærkninger Asbest udendørs i byområder USA 0,001-0, Elektronmikr. Italien 0,0002-0, Elektronmikr. Sverige 0,0002 0, Optisk mikr. Elektronmikr. Et estimeret tal Asbest i bygninger Bygninger med asbestholdigt byggemateriale i Birmingham i England i Bygninger i andre dele af England i Bygninger i USA Uden asbestholdigt materiale Med asbestmateriale i god stand Med asbestmateriale i dårlig stand De fleste målinger var under 0,005. Max. 0,05. Ca. 2/3 af målingerne var under 0,01. Max. 0,08. 0,001 0,0006 0, Optisk mikr. 757 systematiske målinger i bygninger. Ikke foranlediget af bekymring for asbest Optisk mikr. 345 målinger i bygninger, hvoraf mange var foretaget pga. aktuelle asbestproblemer Elektronmikr. 10 Elektronmikr. 10 Elektronmikr. Kontorbygninger i Los Angeles <0, Optisk mikr. Bygninger hvor der var startet retssag pga. asbest i bygningen. 0,00013 I 48% af målingerne blev der ikke påvist asbest Elektronmikr. Sammenfattende sås ekstremt høje eksponeringsniveauer på Eternitfabrikken i Aalborg i 1940 erne og 1950 erne (op til 800 fibre/ml). Der sås også meget høje niveauer ved fjernelse af isoleringsmateriale på skibsværfter (op til 25 fibre/ml) samt høje eksponeringsniveauer ved sprøjteisolering, savning i asbestcement samt i 1970 erne ved fremstilling af asbestcement (5-10 fibre/ml). Meget lave eksponeringsniveauer (0,0001-0,05 fibre/ml) fandtes i bygninger med asbestholdigt materiale også i bygninger hvor man havde mistanke om et asbestproblem. På jernbaneværksteder har man i 1970 erne ved fjernelse af asbestholdigt isoleringsmateriale eller boring/savning i isolering målt høje asbestniveauer omkring 5-10 fibre/ml (og evt. op til 90 fibre/ml). Ved eftersyn og vedligeholdelse af tog i Sverige og Frankrig i fandtes lave niveauer omkring 0,02-0,03 fibre/ml (evt. op til 0,1 fiber/ml). I de svenske jernbaner fandtes ved målinger foretaget nogle år efter forsegling af asbest ligeledes lave niveauer både i passagerafdelinger og førerrum (under 0,01 fibre/ml målt med elektronmikroskop). Der er også målt lave niveauer i førerrum i Frankrig, England og Finland (0,05 0,1 fiber/ml målt med optisk mikroskop). Ved undersøgelse af lungevæv fra en dansk lokofører er fundet normalt indhold af asbestfibre. 12

14 Sygdomme der kan fremkaldes af asbest Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme: Fortykkelser på lungehinden (pleura plaques) Lungeasbestose Lungekræft Kræft i lungehinde og bughinde Andre kræftformer 1) Om fortykkelser på lungehinden (pleura plaques) Fortykkelser af lungehinden konstateres ofte som et tilfældigt fund f.eks. i forbindelse med, at man får taget et røntgenbillede ved en lungebetændelse. De findes ikke i det egentlige lungevæv, men dannes på lungehinden på indersiden af brystkassen. Pleura plaques har form af hvide, bindevævslignende fortykkelser og med årene kan der komme forkalkninger i dem. De findes oftest i lungehinderne på begge sider, men medfører som regel hverken åndenød eller andre luftvejssymptomer. En undersøgelse af lungefunktionen er normal, med mindre der samtidig er en anden lungesygdom eller i enkelte sjældne tilfælde, hvor lungen næsten er kapslet ind i belægningerne. Der er derfor ikke tale om en egentlig sygdom, men som hovedregel et uskadeligt tegn på en tidligere asbestudsættelse. De kan dannes efter en forholdsvis lille udsættelse for asbest, men det varer ofte år, inden de bliver synlige på røntgenbilleder af lungerne. At en person har pleura plaques kan være tegn på tidligere udsættelse for asbest, men udgør ikke i sig selv en øget risiko for kortere levetid og menes ikke at medføre andre sygdomme 17;18. Det vides ikke, hvor hyppigt pleura plaques forekommer i den danske befolkning. Andre forandringer i lungehinderne, som kan forveksles med pleura plaques, er fedtpuder samt følger efter tuberkulose, betændelsestilstande og ribbensbrud m.v.. Pleura plaques kan blive anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen, hvis man direkte har håndteret asbest i nogen tid og hvis den tidsmæssige udvikling af sygdommen passer til udsættelsen. Sædvanligvis vil det imidlertid ikke udløse erstatning for mén eller erhvervsevnetab. I Arbejdsskadestyrelsen er pleura plaques først kommet på listen over erhvervssygdomme i Man så i 2005 en væsentlig stigning i antallet af anerkendte tilfælde af fortykkelser på lungehinden fra 1-2 tilfælde årligt i årene , mens der i 2005 var 70 anerkendte tilfælde. 2) Om lungeasbestose Lungeasbestose er en kronisk lungesygdom, der som regel medfører åndenød, især når man anstrenger sig. Sygdommen skyldes dannelse af bindevæv i lungevævet, så lungerne bliver stive og hårde. På røntgenbillede og ved CT-skanning kan man se tegn på bindevævsdannelse i lungevævet. Ved måling af lungefunktionen findes en nedsat lungefunktion og en nedsat evne for ilten til at passere 13

15 fra indåndingsluften til blodet i lungerne (en restriktiv lungefunktionsnedsættelse med nedsat diffusionskapacitet). Udviklingen af lungeasbestose er en langsom proces og sygdommen opstår typisk mange år efter, at man har arbejdet med asbest. Forandringerne kan fortsætte med at forværres også mange år efter udsættelsen. Der er ingen helbredende behandling i noget stadie af sygdommen. Man har en større risiko for at dø af lungekræft, hvis man har asbestose Det ser ud til at asbestose har en effekt i sig selv på udvikling af lungekræft og ikke udelukkende beror på, at personer med asbestose har været mere udsat for asbest 22. Lungekræft kan imidlertid godt opstå som følge af asbestudsættelse, selvom man ikke har asbestose 20;22;23. Bindevævsdannelse i lungerne kommer ikke efter kortvarige eller mindre udsættelser for asbest. Det ses kun, hvis man har arbejdet med asbestholdigt materiale f.eks. som isolerings- eller skibsværftsarbejder stort set dagligt gennem mange år. Ekstremt høje koncentrationer af asbestfibre så man f.eks. på Eternitfabrikken i Aalborg frem til midten af 1970 erne og man kunne også før i tiden se meget høje niveauer ved nedtagning af gammelt isoleringsmateriale på skibe. Man regner med, at man mindst skal have været udsat for 25 fiberår, før man risikerer at udvikle lungeasbestose. Lungeasbestose er i dag en sjælden sygdom i Danmark. I perioden har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt mellem 13 og 30 tilfælde af lungeasbestose om året. Bindevævsdannelse i lungerne kan også ses i forbindelse med arbejde med kvartsstøv og hos personer, der har fået strålebehandling mod brystkassen eller har fået kemoterapi. De fleste tilfælde af bindevævsdannelse i lungerne er dog uden kendt årsag. 3) Om lungekræft Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos mænd og den tredjehyppigste hos kvinder i Danmark. Ca mænd og 1500 kvinder i Danmark får hvert år konstateret lungekræft 24. Forekomsten blandt mænd steg frem til 1985 og er derefter faldet. Hos kvinder ser man stadig en stigning i forekomsten. Prognosen er dårlig, idet kun 6-10% er i live 5 år efter, at de har fået stillet diagnosen lungekræft. Mænd har en livstidsrisiko på 6% og kvinder en risiko på 4% på at få lungekræft. Tobaksrygning og i væsentlig mindre grad passiv rygning øger risikoen for at få lungekræft % af lungekræfttilfældene i Danmark skyldes tobak. Lungekræft optræder typisk ca år efter udsættelse for asbest (dvs. der er en lang latenstid). Man kender ikke til en tærskelværdi for asbestudsættelse, hvor man kan sige, at man ikke har en øget risiko for lungekræft, hvis blot man holder sig under denne værdi. Der er dog meget der tyder på, at man skal have arbejdet regelmæssigt med asbest i en årrække før risikoen for lungekræft øges væsentligt. Risikoen for lungekræft stiger, jo mere man har været udsat for asbest. En samlet udsættelse for 25 fiberår fordobler en persons risiko for lungekræft 25;26. En udsættelse på 25 fiberår 14

16 svarer til, at man næsten dagligt har arbejdet i 25 år ved en gennemsnitlig asbestkoncentration på 1 fiber/ml eller 250 år ved et niveau svarende til grænseværdien på 0,1 fiber/ml. Ved en udsættelse på 25 fiberår vil man sige, at det er sandsynligt, at lungekræft er relateret til asbest. Hvis man både har røget tobak og har arbejdet med asbest, øges ens risiko for lungekræft væsentligt. Arbejdsskadestyrelsen har i perioden anerkendt i alt mellem 26 og 59 tilfælde af arbejdsbetinget lungekræft om året. De fleste af disse tilfælde skyldes formentlig arbejde med asbest. 4) Om kræft i lungehinden eller bughinden (mesotheliom) Kræft i lungehinden er sjælden og kræft i bughinden er endnu mere sjælden. Man mener, at asbestbetinget lungehindekræft er ca. 10 gange hyppigere end asbestbetinget bughindekræft. Der ses ca. 100 nye tilfælde af lungehindekræft i Danmark om året svarende til ca. 2 nye tilfælde om året per indbyggere 24. Sygdommen ses overvejende hos mænd. Blandt mænd har der været en jævn stigning i forekomsten siden midten af 1950 erne. Prognosen er meget dårlig, da under halvdelen er i live 1 år efter, at de har fået stillet diagnosen. Rigshospitalet i Danmark har i de sidste 3 år været Skandinavisk Center for operation af lungehindekræft. Man har foreløbig opereret ca personer om året. Man kan endnu ikke ud fra Centrets behandlingsresultater afgøre om prognosen reelt forbedres, men resultater fra udlandet tyder på, at nogle personer med en særlig type lungehindekræft kan få godt udbytte af behandlingen. Der er en livstidsrisiko på under 0,2% risiko for at få sygdommen i den danske befolkning som helhed og 5-10 gange højere livstidsrisiko for personer i højrisikogrupper som isolatører, arbejdere på skibsværfter eller med fremstilling af eternit. Man mener, at risikoen stiger med øget udsættelse. I ca % af sygdomstilfældene er der en kendt, evt. lille udsættelse for asbest. Lungehindekræft opstår typisk først år efter udsættelsen for asbest. Der er eksempler på, at personer med en ringe udsættelse for asbest har fået lungehindekræft. Der er dog ikke holdepunkter for, at ophold i et lokale med asbestholdige loftsplader eller andet materiale kan medføre kræft i lungehinden. Tobaksrygning øger ikke risikoen for lungehindekræft. I perioden har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt i alt mellem 43 og 59 tilfælde af arbejdsbetinget lungehindekræft om året. Alle disse tilfælde kan man antage skyldes asbest. Det er imidlertid kun ca. 55% af alle tilfælde af lungehindekræft i Danmark, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen 27. Der kan derfor yderligere være nogle personer, som har fået lungehindekræft af asbest, men som ikke får anmeldt sygdommen til Arbejdsskadestyrelsen 15

17 5) Andre kræftformer Kræft i strubehovedet er muligvis også forbundet med asbestudsættelse, men der foreligger ikke så megen viden om sammenhængen som ved lungekræft og lungehindekræft. Der er ca. 250 nye tilfælde om året af kræft i strubehovedet i Danmark 24. Tobaksrygning øger risikoen for strubekræft. Arbejdsskadestyrelsen anerkender kræft i strubehovedet som en arbejdsbetinget sygdom som følge af arbejde med asbest efter de samme kriterier som lungekræft. I perioden har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt i alt mellem 1 og 3 tilfælde af arbejdsbetinget strubekræft om året. 16

18 Danske data vedr. asbestrelaterede lidelser blandt ansatte ved jernbanerne Pleura plaques og lungeasbestose Der eneste danske data, der foreligger om forekomsten af pleura plaques og lungeasbestose blandt ansatte ved jernbanerne, er oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsen. Blandt DSB-personale er der i alt 22 personer, som i perioden har fået anerkendt en asbestrelateret lungelidelse i Arbejdsskadestyrelsen og 19 personer som har fået afvist deres sag. Vi har fået supplerende oplysninger om disse sager dels fra DSB og dels fra overlægekonsulent i Arbejdsskadestyrelsen Carsten Franck, som har set nærmere på personernes nøjagtige diagnose og hvor i DSB de pågældende personer har været udsat for asbest (S-tog/værksteder/andet). De 22 anerkendte sager drejer sig om 2 personer med pleura plaques, 7 personer med lungeasbestose, 2 personer med lungekræft og 11 personer med kræft i lungehinden 28. Mht. aldersfordeling var der 4 personer, der var født mellem 1910 og 1919; 12 personer var født mellem 1920 og 1929, og de sidste 6 personer var født mellem 1930 og Tabel 3 viser fordelingen af de 22 anerkendte asbestrelaterede sygdomme i relation til det arbejdssted, hvor personens asbestudsættelse overvejende har fundet sted 28. I samtlige sager har det på baggrund af sagens samlede oplysninger været muligt med stor sikkerhed at belyse, om personen på et eller andet tidspunkt har arbejdet i S-tog. Dette har ikke været tilfældet i nogen af de afviste sager. Derimod har 3 af de personer, som har fået anerkendt asbestsygdomme arbejdet i S-tog. To af disse havde på et tidligere tidspunkt haft en betydelig asbestudsættelse under arbejde på DSB-værksted. For en tredje person havde man vurderet at asbestudsættelsen stammede fra støv fra togenes bremsesystemer. Som ovenfor anført kom pleura plaques først på listen over erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen i Der er i 2005 to personer som har fået anerkendt pleura plaques som følge af udsættelse for asbest i DSB. Begge havde været ansat på centralværkstedet i Århus. De seks af personerne med asbestose havde været udsat for asbest på DSB-værksteder, mens den syvende havde arbejdet i mange år med isolering og afisolering et andet sted i DSB 28. Ud af de 19 afviste sager var der 5 personer, der havde fået anmeldt lidelsen lungeasbestose, men ved nærmere udredning viste det sig, at diagnosen ikke kunne bekræftes, hvorfor sagen blev afvist

19 Tabel 3. Fordeling af 22 anerkendte asbestsygdomme i relation til det arbejdssted, hvor den væsentligste asbestudsættelse har fundet sted jf. overlægekonsulent i Arbejdsskadestyrelsen Carsten Franck. S-tog DSBværksteder DSB andet Andre steder end DSB* Pleura plaques 2 2 Asbestose Lungekræft Kræft i lungehinde I alt * I fire af de anerkendte sager, har der været flere arbejdssteder med asbestudsættelse (2 arbejdssteder, dog en enkelt 3). I disse tilfælde er sagen rubriceret efter den største udsættelse. I alt Lungekræft Cancerregisteret 29 I Kræftens Bekæmpelse har man ved kobling af oplysninger fra Cancerregisteret med ATP- og CPRregistrene set på forekomsten af lungekræft inden for forskellige erhvervsgrupper i perioden 1970 til Blandt personer ansat ved jernbanerne (hvoraf over 90% var ansat hos DSB) har man set en 10-20% øget risiko for både lungekræft og strubekræft i forhold til lønmodtagerne generelt (relativ risiko på 1,1-1,2). Man fandt også en øget risiko for kræft i mundhule, mavesæk og urinblære, kræftformeret som er associerede med tobak og ikke med asbest. Det er derfor nærliggende at mistænke, at den øgede forekomst af lungekræft og strubekræft kan tilskrives tobaksrygning. Copenhagen Male Study 30 Copenhagen Male Study har fulgt ca københavnske mænd fra 1970/1971 til Ca var ansatte i DSB (ansatte på værksteder, lokomotivførere (S-tog og de lange skinner ), togførere, rangerpersonale, kontoransatte mv.). Der fandtes ingen overdødelighed af lungekræft blandt DSBmedarbejderne sammenlignet med de øvrige deltagere i studiet. Arbejdsskadestyrelsen 28 Ved gennemgang af de 22 sager om asbestudsættelse hos DSB-ansatte, som Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt i perioden viste det sig, at der var 2 sager vedr. lungekræft. Den ene person havde været udsat for asbest på DSB-værksted, mens den anden person havde haft den største udsættelse andet sted end DSB. 18

20 Lungehindekræft Cancerregisteret 29 I Kræftens Bekæmpelse har man desuden set på forekomsten af lungehindekræft inden for forskellige erhvervsgrupper. I perioden er der blevet registreret ca nye tilfælde af lungehindekræft i Danmark. Der fandtes 57 tilfælde af lungehindekræft blandt mandlige ansatte ved jernbanerne og 2 tilfælde blandt de kvindelige ansatte - uanset jobfunktion. Dette svarer til 1,7 nye tilfælde af lungehindekræft om året i denne relativt store branche, som i 1980 var på ca mænd og kvinder. I perioden har der kun været 12 tilfælde af lungehindekræft i branchen. Risikoen blandt de jernbaneansatte øgedes, jo længere man havde været ansat i branchen. Lungehindekræft sås langt overvejende hos personer der havde været ansat i 1950 erne og 1960 erne. Kun 4 af de i alt 59 personer med lungehindekræft var født efter 1935, og kun 5 personer var blevet ansat efter Den relative risiko for lungehindekræft var på 1,3 dvs. en 30% øget risiko i forhold til alle danskere med erhvervsarbejde. Til sammenligning var risikoen øget mellem 300% og 700% blandt mænd på skibsværfter, ansatte i isoleringsvirksomheder og ansatte i Vvs-branchen. Copenhagen Male Study 30 Ud af de ca deltagere, som var ansat hos DSB, havde der i perioden været 6 dødsfald som følge af lungehindekræft, mens der havde været 4 tilfælde i de øvrige deltagende virksomheder med i alt ca personer. Der var således en overdødelighed af lungehindekræft blandt de DSB-ansatte, men den var dog ikke statistisk signifikant. Stillingsbetegnelserne for de 6 personer i DSB var: maskinarbejder, depotbetjent, håndværker, civilingeniør, togfører og teknisk tegner. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvor personerne evt. har været udsat for asbest eller hvad de tidligere har været beskæftiget med. Arbejdsskadestyrelsen 28 Ud af de 11 personer, der i perioden havde fået anerkendt lungehindekræft i Arbejdsskadestyrelsen som følge af asbestudsættelse i DSB, var der 9 personer, der havde været udsat for asbest på værkstederne. Der var én person, som havde arbejdet med billettering i S-tog. Han havde ikke haft andre mulige asbestudsættelser end arbejdet - hverken ved andre ansættelsesforhold eller privat og desuden var det sandsynligt at han havde været udsat for asbest, da han havde fået påvist pleura plaques på røntgenbilleder af lungerne. Asbestudsættelsen hos denne person blev vurderet forårsaget af støv fra togenes bremsesystemer ved kørsel ind på perronerne med åben dør. Den sidste af de 11 personer havde været udsat for asbest et andet sted end DSB. 19

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Tømrerfaglærernes Lærebogsudvalg

Tømrerfaglærernes Lærebogsudvalg Denne PowerPoint er udgivet i håbet om, at alle faglærere vil medvirke til at vi kan få knækket den fortsat stigende kurve i Danmark af asbest relaterede sygdomme Alle billeder af bygninger er taget af

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen.

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 143 Offentligt Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen Konklusion Januar 2007 DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen

Læs mere

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest i ældre huse Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest nu og fremover Fik vi ikke løst problemet i 80 erne? S-tog, skibe ja men størst problemer i bygninger Status regler nu Registrering mm Arbejdsgiverpligt

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen

DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen Trafikudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget TRU alm. del - Bilag 320,AMU alm. del - Bilag 202 Offentligt Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen Besvarelse af trafikudvalgets

Læs mere

MINI-GUIDE. Sikker afrensning!! - lad specialisten udføre arbejdet. Miljøfarlige stoffer i bygninger

MINI-GUIDE. Sikker afrensning!! - lad specialisten udføre arbejdet. Miljøfarlige stoffer i bygninger Miljøfarlige stoffer i bygninger MINI-GUIDE Asbest, PCB, klorerede paraffiner (KP), bly og andre tungmetaller er miljøfarlige stoffer som gennem tiderne er blandet i andre materialer (f.eks malinger og

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning 2012 FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Indledning Asbest blev anvendt i en række bygningsmaterialer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

Pleurale plaques og belægninger uden asbestose(j92.9))

Pleurale plaques og belægninger uden asbestose(j92.9)) Klinisk Vejledning Pleurale plaques og belægninger uden asbestose(j92.9)) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Asbestrelaterede pleurale plaques er oftest bilaterale afgrænsede

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/148/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/148/EF L 330/28 Den Europæiske Unions Tidende 16.12.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for

Læs mere

Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014

Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Frost, Petersen, Thomsen, Mikkelsen. Kronik i Uf.L., maj 2014 Lungekræft i Danmark I 2012 fik 2352 mænd og

Læs mere

Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen. Hovedrapport

Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen. Hovedrapport Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen Hovedrapport Januar 2007 DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen Hovedrapport Januar 2007 Ref 6406338 671-060111 Version

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Risiko og sundhed Spredning af asbest fra brand

Risiko og sundhed Spredning af asbest fra brand Risiko og sundhed Spredning af asbest fra brand Borgermøde i Hårlev 31 01 2017 Civilingeniør, kemi Kim Haagensen Baggrund Forfatter på 3 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Historikken for asbest I (100 år med asbest)

Historikken for asbest I (100 år med asbest) Historikken for asbest I (100 år med asbest) 1880: Udvinding af asbest begynder fra forskellige bjergarter og mineraler (visse silikater med fiberstruktur) 1899: I DK begynder man at anvende asbest til

Læs mere

Bekendtgørelse om asbest 1) 1)

Bekendtgørelse om asbest 1) 1) 1 of 8 21/02/2011 10:23 BEK nr 1502 af 21/12/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-12-2004 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 356 af 28/04/2009 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Bekendtgørelse om asbest 1

Bekendtgørelse om asbest 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om asbest 1 I medfør af 15a, stk. 4, 17, stk. 3, 22, stk. 1, 35, stk. 1, 39, 40, nr. 1, 41, nr. 1, 43, 46, 49, 49a, stk. 1 3, 49c, stk. 1, 57, 60, stk.

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-36

ÆNDRINGSFORSLAG 1-36 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2012 2012/2065(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-36 Sabine Wils (PE494.492v01-00) om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge

Læs mere

AF ASBEST PÅ GENBRUGSPLADSER

AF ASBEST PÅ GENBRUGSPLADSER Branchevejledning TRANSPORT OG HÅNDTERING AF ASBEST PÅ GENBRUGSPLADSER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om transport og håndtering af asbest på genbrugspladser asbest

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

BLY i byggeri. Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter. Mie Rieberg, Kjær & Lassen. Oktober 2011

BLY i byggeri. Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter. Mie Rieberg, Kjær & Lassen. Oktober 2011 BLY i byggeri Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter Mie Rieberg, Kjær & Lassen Oktober 2011 Kort om BLY Hvor? / Hvornår Mest kendt er bly i vinduesmalinger, men bly optræder også ofte i ældre væg- og loftsmalinger

Læs mere

Brand på Industrivej 22, Hårlev

Brand på Industrivej 22, Hårlev Stevns Kommune Brand på Industrivej 22, Hårlev RISIKOVURDERING - ASBESTHOLDIGT MATERIALE SPREDT VED BRAND Rekvirent Stevns Kommune Teknik & Miljø Rådhuspladsen 4 4600 St. Heddinge Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Screeningsrapport. Dato: 04/ Rev. dato: Sag: Init.: FL. Rosengården 1-5 Gartnervang Roskilde Att.

Screeningsrapport. Dato: 04/ Rev. dato: Sag: Init.: FL. Rosengården 1-5 Gartnervang Roskilde Att. Rosengården 1-5 Gartnervang 10 4000 Roskilde Att.: Jan Hansen Dato: 04/03-2016 Rev. dato: Sag: 157421 Init.: FL Screeningsrapport Screening for PCB, bly og asbest i bygningsmaterialer Adresse: Rosengården

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Lungefunktion blandt isoleringsarbejdere/ isolatører

Lungefunktion blandt isoleringsarbejdere/ isolatører Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Lungefunktion blandt isoleringsarbejdere/ isolatører December 2014 Får isoleringsarbejdere/isolatører lungeproblemer af arbejdet?

Læs mere

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.2.2. Asbest

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.2.2. Asbest At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.2.2 Asbest Juli 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.6 af oktober 1999, At-meddelelse nr. 4.02.2 af oktober 1987, At-cirkulæreskrivelse nr. 4/1987 og At-cirkulæreskrivelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Vejledning om asbest i skibe

Vejledning om asbest i skibe Vejledning om asbest i skibe Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem

Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 25-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom

Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom KEN nr 10017 af 14/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-3312-24409 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Temadag om asbest. Hvor farlig er asbest? Hvilke regler skal overholdes? Hvem skal gøre hvad? Hvordan undgår man problemer?

Temadag om asbest. Hvor farlig er asbest? Hvilke regler skal overholdes? Hvem skal gøre hvad? Hvordan undgår man problemer? Temadag om asbest Taastrup 3. JUNI 2008 Der er asbest flere steder end man tror og det betyder tit uventede udfordringer og problemer. Temadagen ser på en aktuel asbestsag og giver desuden svar på spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

TRÆNINGSDAG 4 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 4. Dato. Navn

TRÆNINGSDAG 4 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 4. Dato. Navn TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 4 Dato Navn DAGENS PROGRAM Opsamling på hjemmeopgave Erhvervssygdomme Hjertestarter Forebyggelsestrappen Støv, støj og fysisk belastende arbejde Nonverbal kommunikation God

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Undersøgelse af prøver for indhold af asbest.

Undersøgelse af prøver for indhold af asbest. . Pia Wahlberg Kathrine Bjørneboe Josefina Nielsen Ahmed Belkacem GEOGRAFISK PLACERING DIVISIONER OG CENTRE BYGGERI Beton Certificering og Byggeproces Murværk og Byggekomponenter Rørcentret Svømmebadsteknologi

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere