Det danske Sprog paa vore Synoder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske Sprog paa vore Synoder."

Transkript

1 102 Det danske Sprog paa vore Synoder. Af Hans Nissen. Den overordentlige Synode, der, ifølge Kongelig For ordning af 9. August 1871, var samlet i Rendsborg fra. 14. November til 7. December det nævnte Åar, bestod i.alt af 62 Medlemmer. Iblandt disse var der fire danske Mænd fra Nordslesvig, nemlig Skoleforstander West fra Vonsbæk, Gaardejer Nielsen fra Kassø, Møller Jacobsen fra Brøns og Parcellist Jørgensen fra Mummark. Synoden havde den Opgave at forhandle og fatte Beslutning om et af Regjeringen forelagt Udkast til en kirkelig Forfat ning, saavel for Provindsialkirken i sin Helhed som for de enkelte Provstier og Menigheder indenfor denne., Allerede i. Synodens andet Møde, den 15. November,, ved første Behandling af dens Forretningsorden, kom det til en udførlig og interessant Forhandling om det danske Sprogs Stilling paa Synoden. Der kan vel ikke være Tvivl om, at de fire nordslesvigske Medlemmer i Forvejen havde drøftet Sagen indbyrdes og været enige om den Fremgangsmaade, der skulde følges. Forhandlingen indlededes derved, at West fra Vonsbæk uden videre tog Ordet paa Dansk. Hans Ord stod iøvrigt ikke i nogensomhelst Forttindelse med Sprogsagen, men angik blot en formentlig Mangel ved Forretningsordenens første Paragraf. Umiddelbart derefter tog den Konge-

2 tale Det danske Sprog paa vore Synoder. 103 lige Kommissarius, Konsistorialpræsident Mommsen, Ordet og udtalte, at Synodens Forretningssprog i Henhold til den ovenfor nævnte Kongelige Forordning var det tyske. Hermed syntes det ham imidlertid ikke uforeneligt, at enkelte Medlemmer, der ikke vare det tyske Sprog fuld stændigt mægtige, betjente sig af det danske Sprog ved deres Foredrag paa Synoden. Hvorvidt en Oversættelse af Foredragene i saadanne Tilfælde var nødvendig og hensigtsmæssig, skulde han ikke afgjøre, lian vilde kun be mærke, at der fra hans Side ikke var noget at erindre imod, at enkelte Medlemmer talte Dansk. Jørgensen fra Mummark, som derpaa fik Ordet, erklærede, at han hørte til de Medlemmer, der ikke vare det tyske Sprog i den Grad mægtige, at de vilde være i Stand til at holde tyske Foredrag. Da Kirkesproget i en saa stor Del af Landet var dansk, saa syntes det ham at være nødvendigt at give det danske Sprog en bestemt Stilling i Forretnings ordenen. Han var den Kongelige Kommissarius taknem melig for dennes Opfattelse af Bestemmelsen i 12 af Forordningen af 9. August og sluttede sig til denne Inter pretation. Omendskjøndt Forretningssproget i Nordslesvig ifølge højere Anordning var tysk, saa var dog Folke sproget det danske, og kun Administrationen førtes paa Tysk. Skulde 12 udlægges i modsat Retning, saa vilde det være en stor Uretfærdighed og Ubillighed, og Synoden vilde da slet ingen Betydning have for Nordslesvig. Der for maatte han andrage paa, at det maatte tillades de dansktalende Deputerede at tale Dansk. Et af Synodens mest fremragende Medlemmer, Regjeringsraad Kraus fra Kiel, talte indtrængende for de nordslesvigske Medlemmers Ret til at. Dansk paa Synoden. Han ansaa den i saa

3 104 Hans Nissen. ^ dog, Henseende opstillede Fordring for fuldstændig begrundet, da det i de nordslesvigske Valgdistrikter herskende Sprog var det#danske. Kirken maatte være hævet over alle na tionale Modsætninger, og det synes ham at stemme bedst med den kirkelige Synodes Stilling, naar denne imødekom de af enkelte Medlemmer i dette Anliggende ytrede Ønsker. Provsterne Schwartz fra Garding og Neelsen fra Pløn anerkjendte ligeledes fuldt ud de nordslesvigske Medlemmers Eet til at tale Dansk paa Synoden. Den første tilføjede at det efter hans Formening maatte fastholdes, at samtlige Andragender indleveredes i det tyske Sprog. Den sidstnævnte erklærede, at han ikke var saaledes hjemme i det danske Sprog, at han var i Stand til at forstaa de Foredrag, der holdtes i dette, og han maatte derfor bede om, at de danske Foredrag bleve oversatte paa Tysk. Imod dette Forslag udtalte en Lægmand, Hamkens fra Tating, sig med stor Bestemthed paa Grund af de uover skuelige Vidtløftigheder, hvortil en saadan Fremgangsmaade vilde føre. løvrigt vilde han ikke erklære sig imod, at der indrømmedes de nordslesvigske Medlemmer Tilladelse til at tale Dansk, men han følte ingen Forpligtelse til at spare disse for den Ubehagelighed, at deres Foredrag bleve uforstaaelige; denne Omstændighed maatte de selv tage i Betragtning. Provst Andresen fra Bevtoft ytrede Tvivl om., at den af de nordslesvigske Deputerede foregivne Mangel paa tilstrækkeligt Kjendskab var den virkelige "Grund til deres Forlangende. til det tyske Sprog Han vilde i al Fald have Tilladelsen til at tale Dansk indskrænket til de Medlemmer, der ikke kunde udtrykke sig i det tyske Sprog. Herpaa tog West fra Vonsbæk Afledning til den Erklæring, at det ikke var et personligt Forlangende, der

4 Det danske Sprog paa vore Synoder. 105 stilledes, men en Ret der krævedes for Vælgerne i de nordslesvigske Menigheder, at det tillodes de af dem valgte Deputerede at tale Dansk. Pastor Decker fra Leezen hævdede, at Forsamlingen var en tysk Forsamling, og at Forhandlingssproget derfor ogsaa maatte være det tyske. Vilde man tilstede Afvigelser fra denne Grundsætning, saa vilde Konsekventsen deraf være, at ogsaa Forhandlingerne maatte oversættes i det danske Sprog. De nordslesvigske Vælgere havde maattet gaa ud fra den Forudsætning, at de valgte vare det tyske Sprog mægtige. Han var endogsaa tilbøjelig til at antage, at denne Forudsætning var tilstede for de valgtes Vedkommende, saaledes at disse, naar de blot havde Viljen dertil, nok kunde udtrykke sig i Tiet tyske Sprog. Provst Peters fra Flensborg holdt det Andragende for berettiget, der var fremsat af de De puterede fra de danske Distrikter, og navnlig maatte han overfor den foregaaende Taler bemærke, at en Under søgelse oni hvorvidt det var Mangel paa Evne eller Vilje, der i det enkelte Tilfælde hindrede Brugen af det tyske Sprog, var uigjennemførlig og derfor ørkesløs. Paa den anden Side modsatte han sig det Forslag, der var fremsat af Provst Neelsen, idet ogsaa han hævdede, at hvis de danske Foredrag skulde oversættes paa Tysk, saa maatte omvendt de tyske Foredrag ligeledes oversættes paa Dansk. Hertil bemærkede Nielsen fra Kassø, at han netop ansaa det for at være retfærdigt, at de tyske, Taler gjengaves paa Dansk for de dansktalende Medlemmer. Hvis Nord slesvigerne vare anviste paa kun at vælge Deputerede, der vare det tyske Sprog mægtige, vilde Valgbarheden være indskrænket paa en utilbørlig Maade. Flere holstenske Deputerede, der i sin Tid havde været Medlemmer af Rigs-

5 106 Hans Nissen. raadet i Kjøbenhavn, henviste til, at man i denne For samling, havde benyttet begge Sprog, og at Rigsraadstidenden havde gjengivet Foredragene i det Sprog, i hvilket de vare holdte. Jacobsen fra Brøns bemærkede, at i en For samling, hvori der fandtes saa megen Intelligens, kunde det vel nok antages, at de fleste vare i Stand til at forstaa Dansk. Hele Synodalinstitutionen vilde være illusorisk for Nordslesvig, hvis Valgbarheden indskrænkedes til dem, der kunde tale Tysk. Professor Hinschius fra Kiel erklæ rede, at han ikke besad den Intelligens at kunne forstaa Dansk. løvrigt holdt han en Oversættelse af Foredragene for utilstedelig, da en saadan Forholdsregel efter hans For mening vilde være ensbetydende med Antagelsen af et dobbelt Forretningssprog, hvorved man kom i Kollision med den før nævnte Kongelige Forordning. Det yderste,, man kunde indrømme, var, at man lod de nordslesvigske Medlemmer tale Dansk og hørte rolig derpaa, selv om man ikke kunde forstaa, hvad de talte. Pastor Decker fra Leezen gjorde opmærksom paa, at der.endnu var et Spørgsmaal, der maatte tages under Overvejelse, nemlig om Hjælpesekretærerne, der skulde optegne Forhandlingerne, ogsaa vare det danske Sprog i den Grad mægtige, at de vare i Stand til at gjengive de danske Foredrag. Den Kongelige Kommissarius erklærede hertil, at dette var Til fældet med i det mindste den ene af Hjælpesekretærerne, saa at der altsaa fra den Side ikke forelaa nogen Hin dring for at danske Forhandlinger kunde finde St d. Jørgensen fra Mummark udtalte derpaa, at naar han ikke havde imødegaaet de imod hans Andragende fremkomne Bemærkninger, saa var Grunden dertil den, at alt det, der var sagt derimod, efter hans Mening slet ikke hørte til

6 Det danske Sprog paa vore Synoder. 107 Sagen. Formanden sluttede derefter Forhandlingen, livorpaa han stillede til Afstemning: er det tilladt de De puterede fra de dansktalende Distrikter at betjene sig af det danske Sprog ved Forhandlingerne", hvilket Andra gende næsten enstemmig blev vedtaget. Under den fortsatte Forhandling om Synodens For retningsorden stillede Nielsen fra Kassø et Forslag om en Tilføjning til dennes 2. Dette gik ud paa, at de Tryk sager, der omdeltes til Medlemmerne, maatte meddeles de dansktalende Deputerede paa Dansk, for at de kunde orientere sig over sammes Indhold. Dette Andragende blev dog forkastet, efteråt Provst Schwartz fra Garding havde udtalt, at han fandt det stridende imod den ud trykkelige Lovbestemmelse, at Forretningssproget var tysk, hvilken Grundsætning Forsamlingen efter hans Mening maatte fastholde. Efteråt Behandlingen af samtlige enkelte Paragrafer i Forretningsordenen var bragt til. Ende, m^ldelte For manden, at der af de Deputerede West og Nielsen var ind leveret et Ændringsforslag, der dog var bleven ham for sent overgivet til, at han i rette Tid havde kunnet bringe det til Forhandling. Det var affattet i begge Sprog og gik ild paa, at alle Forhandlinger skulde optages i Protokollen i det Sprog, hvori de vare holdte..efter det, der allerede var forhandlet i denne Ketning, troede han, at der ikke kunde foreligge nogen Tvivl angaaende dette Punkt, og at han derfor uden videre kunde bringe Forslaget til Afstem ning. Hamkens fra Tating udtalte sin Frygt for, at den ene Indrømmelse skulde føre den anden efter sig, og advarede imod, at man af sin Godmodighed skulde lade * sig forlede til at gaa for vidt med Hensyn til de stillede 9

7 .108 Hans Nissen. Fordringer. Det højeste, man kunde indrømme de dansk talende Deputerede, var Retten til at holde deres Foredrag paa Dansk. Jørgensen fra Mummark fandt, at Udførelsen af det, der forlangtes i Andragendet, ikke kunde forvolde nogen Vanskelighed, da det jo af den Kongelige Kommissarius var oplyst, at en af Hjælpesekretærerne var i Stand til at optegne de danske Taler paa Dansk. Der kunde ikke være nogen Fare for, at den ene Indrømmelse skulde drage den anden efter sig. Andragendet henvendte sig slet ikke til Forsamlingens Godmodighed. Da der af andre Talere var bleven brugt Paralleler, saa vilde han henvise til Provinds-Landdagen, "som havde antaget et særligt Tillæg til Forretningsordenen, der gik endnu videre end nær værende Andragende. Skulde dette blive afvist, saa vilde han andrage paa, at dette Tillæg fra Provinds-Landdagen maatte tilføjes Forretningsordenen. Den Kongelige Kommissarius erklærede, at han ikke saa nogen Grund til, at de Foredrag, der holdtes paa Dansk, ikke ogsaa skulde nedskrives i dette Sprog; han for sit Vedkommende havde intet derimod. Hamkens fra Tating gjorde opmærksom paa, at de Medlemmer, der ikke forstod Dansk, i saa Fald heller ikke vilde kunne forstaa Protokollerne. Professor Jessen fra Haderslev mente dog, at dette beroede paa en Misforstaaelse, da her ikke var Tale om de Protokoller, der førtes af de valgte Skriftførere, men om de af Hjælpe sekretærerne optegnede Forhandlinger, der ikke bleve fore læste i Synoden. Konsistorialraad Versmann fra Itøehoe frygtede for, at hvis man her besluttede, at de danske Taler skulde nedskrives paa Dansk, og en Bestemmelse herom blev indført i Forretningsordenen, da vilde dette ogsaa komme til at gjælde for de fremtidige Synoder.

8 f Konsistorialraad Det danske Sprog paa vore Synoder. 109 Det var jo imidlertid ikke sikkert, at man altid kunde disponere over en Hjælpesekretær, der var det danske Sprog fuldstændig mægtig. Hvis Synoderne i Fremtiden skulde bestemme sig for stenograferede Optegnelser af Forhandlingerne, vilde Vanskeligheden blive endnu større, da der saa maatte skaffes to Stenografer til Veje, der kunde Dansk. Kirkesproget var vel blandet, men dette burde derimod ikke blive Tilfældet medforretningssproget. Jensen fra Kiel vilde gjerne have ud talt, at da Kirkesproget nu en Gang var blandet, saa maatte der ogsaa træffes en Overenskomst med Hensyn til det her omhandlede Spørgsmaal. Efter hans Mening vilde man bedst komme ud over alle Vanskeligheder ved at tillade de paagjældende Talere ^elv at optegne deres danske Foredrag og overgive dem til Redaktionen. Konsistorialraad Versmann fandt det dog betænkeligt at indrømme de Deputerede fra de dansktalende Distrikter en saadan Ret, da det samme saa ogsaa maatte gjælde foi* de tyske Talere. Dette vilde, som Erfaringen viste, let føre til, at Talerne ikke alene optegnede, hvad de virkelig havde sagt, men ogsaa hvad de kunde eller vilde have udtalt, hvorved der ikke vilde fremkomme et klart og rigtigt Billede af Forhandlingerne. West fra Vonsbæk hævdede, at det, efter de af den Kongelige Kommissarius givne Oplysninger, i det mindste for denne Gang slet ikke vilde føre til Vanskeligheder, hvis Forsamlingen antog det af ham foreslaaede Tillæg til Forretningsordenen, der kun vedrørte den nuværende Synode. Hvis Berettigelsen anerkjendtes, saa var der dog ingen Grund til ikke at gaa ind derpaa. Amtsdommer Fischer fra Pløn troede, at det ikke var nødvendigt at optage noget derom i Forretnings-

9 110 Hans Nissen. ordenen, og dermed vilde jo alle Vanskeligheder for Frem tiden falde bort. Hermed erklærede West sig tilfreds. Formanden antog, at Forsamlingen vilde være tilfreds med, at lian ikke bragte dette Punkt til Afstemning. Konsistorialraad Jensen fra Kiel henviste til, at Slutningen af 2 indeholdt en Bestemmelse om Forhandlingernes Ned skrivning, hvortil Amtsdornmer Fischer fra Pløn bemærkede, at dette kun var en almindelig Bestemmelse, medens der ikke stod noget om, hvorledes dette specielt skulde ske. Pastor Decker fra Leezen ytrede, at efter hans Mening maatte ifølge 2 de Taler, der nedskreves paa Dansk, opsaa trykkes i dette Sprog. Pastor Petersen fra Nørre- Brarup var af den Anskuelse, at en dertil sigtende Be stemmelse ikke kunde optages i Forretningsordenen, da 2 jo allerede var vedtaget og en Ændring altsaa ude lukket. Nielsen fra Kassø bemærkede, at naar det anerkjendtes fra alle Sider, at det maatte tillades de dansk talende Deputerede at tale Dansk, saa kunde det heller ikke synes upassende, at træffe en Bestemmelse deflmgaaende. Professor Jessen fra Haderslev gjorde gjældende, at Faktum var anerkjendt og derfor ogsaa maatte anerkjendes ved en faktisk Stadfæstelse. Formanden troede, at da Faktum var anerkjendt, saa vilde han handle mest i Overensstemmelse med Synoden, naar han ikke hidførte en Beslutning derom. Imod denne Afgjørelse blev der ikke rejst Indsigelse, og Forhandlingen om Sprogsagen var dermed til Ende. Det maa indrømmes, at Synoden havde behandlet dette Anliggende paa en imødekommende og fordomsfri Maade. De dansktalende Medlemmers Eet til at benytte deres Modersmaal ved Forhandlingerne' var bleven indrømmet af

10 Det danske Sprog paa vore Synoder. 111 de fleste Talere og næsten enstemmig vedtaget, og de be nyttede sig fuldt ud af denne Ret. Ligesom de i den lier meddelte Forhandling hele Tiden havde talt Dansk, saaledes benyttede de sig ogsaa altid af dette Sprog i de * følgende Møder. De toge livlig Del i Synodens Forhånd-. linger og en eller flere af dem havde Ordet i næsten hvert eneste Møde. Deres Taler findes ligeledes gjengivne paa Dansk i Synodens trykte Forhandlingsprotokol. Fællessynoden eller Provindssynoden, der ifølge Synodeloven af 4. November 1876 ordentligvis skal samles hvert tredie Aar, har omtrent 90 Medlemmer. Iblandt disse har der hidtil været 7 8 danske Nordslesvigere. I de fire Samlinger, der hidtil have været afholdte, er der ikke bleven talt Dansk, idet de Medlemmer fra Nord slesvig, der have havt Ordet, alle have benyttet det tyske Sprog. Da den første ordentlige Fællessynode traadte sammen i Rendsborg i Slutningen af Januar 1880, fandt der en Raadslagning Sted imellem de dansktalende Medlemmer, om hvorledes de skulde stille sig i Henseende til Sproget. De vare enige om, at Nordslesvigernes Ret til at tale Dansk paa Synoden vel burde og skulde hævdes, men at denne Ret kun skulde benyttes af dem, der ikke vare i Stand til at betjene sig af det tyske Sprog. Yed denne Lejlig hed blev det navnlig af afdøde J. P. Junggreen med stor Styrke gjort gjældende, at Synoden var en kirkelig For samling, og at kun Hensynet til Kirkens Tarv burde være bestemmende for Medlemmernes Virksomhed paa denne. Derefter rettede Lassen fra Lysabild i Synodens tredie Møde, den 29. Januar, en Forespørgsel til den Kongelige Kommis&airiiig, om hvorvidt det kunde anses som en Selv-

11 112 Hans Nissen. følge, at de nordslesvigske Medlemmer havde Eet til at benytte det tyske eller det danske Sprog ved Forhand lingerne, eftersom de selv vilde. Hertil erklærede den Kongelige Kommissarius, at der efter hans Mening ikke var nogen lovbegrundet Hindring i Vejen for Benyttelsen af det danske Sprog paa Synoden. Han gjorde dog tillige opmærksom paa, at Tysk var det eneste Sprog, der for stodes af alle Medlemmer, hvorimod kun et Mindretal for stod Dansk, og at det af den Grund var ønskeligt, at de nordslesvigske Deputerede, saavidt det var dem muligt, betjente sig af det tyske Sprog ved Forhandlingerne. Efteråt Lassen havde erklæret sig tilfreds med den givne Erklæring, bad Formanden om, at det maatte blive ham meddelt forud, naar nogen ønskede at tale Dansk, thi da han ikke forstod dette Sprog, saa vilde han i et saadant Tilfælde midler tidig overlade Forsædet til Viceformanden. De nordslesvigske Medlemmers Ret til at tale Dansk paa Synoden var saaledes anerkjendt. Hidtil er denne Ret, som allerede sagt, ikke bleven benyttet, men der vil jo ikke være noget til Hinder for, at dette kan ske paa de fremtidige Synoder, hvis Forholdene skulde gjøre det nødvendigt eller ønskeligt. Provstisynoderne holdt Møde første Gang i Sommeren 1879 og have siden den Tid hvert Aar afholdt en ordentlig Samling, der dog for det meste kun har varet en enkelt Dag. Deres Medlemsantal er temmelig forskjelligt, da det bestaar af samtlige Præster i Provstiet og et dobbelt saa stort Antal valgte Lægmsand. De fem nordslesvigske Provstisynoder vise i sproglig Henseende et noget forskjelligt Fysiognomi. Paa Tørninglens Provstisynode have Forhandlingerne hidtil udelukkende

12 Det danske Sprog paa vore Synoder. fundet Steel i det danske Sprog, saavel fra Formandens Provstens som fra Medlemmernes Side. Ogsaa Provstisynoderne i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg have hidtil i det væsentlige havt dansk Forhandlingssprog, idet kun ganske enkelte Medlemmer have talt Tysk. I Sønder borg Provstisynodes anden Samling i Juli 1880 blev del af Gaardejer Andreas Kaad i Mindebjerg ført Anke over, at der blev talt tysk, idet han bemærkede, at Forhand lingerne derved tildels bleve uforstaaelige for den over vejende Del af Medlemmerne. Synodens daværende For mand, Provst Schmidt i Svendstrup, svarede hertil, under Henvisning til Konsistorialpræsident Mommsens ovenfor an førte Svar paa Lassens Forespørgsel i Provindssynoden, at han vel ikke kunde forbyde nogen at tale Tysk, men at han fuldt ud anerkjendte det Ønskelige i, at Medlemmerne saavidt muligt betjente sig af det danske Sprog, da dette var det eneste, der forstodes af hele Forsamlingen, og han hermed vilde opfordre Medlemmerne til at gjøre dette. Noget Lignende har gjentaget sig i det mindste i et af Synodens følgende Møder. at Efteråt de nævnte Kjøbstæder i de senere Aar udelukkende have valgt tyske Deputerede til Provstisynoderne, er det tyske Sprog bleven benyttet noget hyppigere ved disses Forhandlinger end tidligere. I Sønderborg Provstisynodes Møde i November 1888 be gyndte Formanden at benytte begge Sprog i sine Hen vendelser til Synoden, idet han, naar han først havde talt i det ene Sprog, umiddelbart derpaa oversatte sine Ord i det andet. Da der blev gjort Indsigelse imod denne Fremgangsmaade, erklærede han, at han var nødt til at bære sig saaledes ad, da det saaledes var bleven forlangt af ham, og han ikke havde Eet til at modsætte sig dette S

13 De 114 Hans Nissen. Forlangende. Den anførte Methode, der vistnok er ligesaa besværlig og ubehagelig for Provsten, som den er tidsspildende og forvirrende for Synoden, synes at være temmelig unødvendig for Sønderborg Provstisynodes Ved kommende, da der iblandt dennes 66 Medlemmer kun er et eneste, sættes, om hvem det ikke med Sikkerhed kan forud at han meget vel er i Stand til at følge en dansk Forhandling, medens mange vitterlig ikke forstaa Tysk. løvrigt have Provsterne i Sønderborg og Haderslev, i deres Egenskab af Formænd for Provstisynoderne, altid talt Dansk paa disse. Provsten i Aabenraa har derimod altid betjent sig af det tyske Sprog paa den derværende Provstisynode. Afdøde J. P. Junggreen har en Gang protesteret derimod, uden at der dog er indtraadt nogen Forandring. Dette Forhold er dog vistnok nærmest begrundet i Provstens bekjendte Vanskelighed ved at tale det danske Sprog, da han ellers paa ingen Maade har vist sig som en Fjende af dette, men tvertimod i den senere Tid har søgt at beskytte det, hvor det har været udsat for at fortrænges. i Synodeloven foreskrevne Bønner ved Mødernes Begyndelse og Slutning holdes i de nævnte fire Provsti synoder altid paa Dansk. Forhandlingsprotokollerne føres i begge Sprog, men den tyske Protokol betragtes af Myndig hederne som den officielle. «Provstisynoden for Nørretønder Provsti er, hvad Med lemmernes Antal angaar, den største ikke alene i Nord slesvig men i hele Provindsen, den har endogsaa flere «Medlemmer end Fællessynoden. I sproglig Henseende har den et fra de fire forhen omtalte nordslesvigske Provstisynoder temmelig forskjelligt Præg. I den langt over vejende Del af Provstiet er Folkesproget ligesaa ublandet

14 Det danske Sprog paa vore Synoder. 115 dansk som i nogen anden Egn af Nordslesvig, sproget er ligeledes.sogne, hvoraf det bestaar. det forhenværende Yidding Herred og og Kirke rent dansk i de fleste af de tredive Kun sex Sogne, nemlig tre fra de tre Sogne paa Øen Sild have helt tysk Kirkesprog, og i nogle faa andre t Sogne er dette mere eller mindre blandet. Det er der for en Selvfølge, at begge Sprog benyttes ved Synodens.Forhandlinger, men man. maatte dog vente, at det danske vilde være det overvejende. Dette er imidlertid ingen lunde Tilfældet. Det danske Sprog benyttes kun forholds vis lidt, det tyske er i al Fald det fremherskende'. Det,kan dog siges, at Benyttelsen af det danske Sprog paa.synoden, ikke er bleven mindre i de senere Aar. Provsten.betjener sig for det meste af det tyske Sprog, naar han ;som Formand for Synoden henvender sig til denne, men han giver næsen altid strax bagefter et kort Referat paa Dansk, af hvad han har sagt. De foreskrevne Bønner holdes altid paa Tysk. Forhandlingsprotokollen føres vel, ligesom paa de andre nordslesvigske Synoder, i begge.sprog, men i de første Aar blev dén danske Protokol ikke forelæst, uagtet det blev paatalt. I denne Henseende er.der imidlertid senere sket Forandring, idet den danske Protokol nu oplæses og vedtages tilligemed den tyske ved Mødernes Slutning. 8*

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract Imellem os Undertegnede R.B. Green, Julius Achenbach,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

II. Valg til Sogneraadet. (Landkommunalloven 6 Juli 186? 1-10).

II. Valg til Sogneraadet. (Landkommunalloven 6 Juli 186? 1-10). II. Valg til Sogneraadet. (Landkommunalloven 6 Juli 186? 1-10). Ved Valg til Sogneraadet skjelnes mellem de sædvanlige (ordentlige, ordinære) Valg, der foregaa regelmæssig hvert 3die Aar, de usædvanlige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 149-1905) Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. juni 1905 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Forblad W.C. P.A. Fenger. Tidsskrifter. Architekten, 9.dec. 1905

Forblad W.C. P.A. Fenger. Tidsskrifter. Architekten, 9.dec. 1905 Forblad W.C. P.A. Fenger Tidsskrifter Architekten, 9.dec. 1905 1905 W. C. U nder r. November 1905 har Sundhedskommissionen i Kjøbenhavn udgivet nye»forskrifter til Iagttagelse ved Anbringelse af Lat1:iner

Læs mere