Bilag 6. Meningskondensering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 6. Meningskondensering"

Transkript

1 Bilag 6. Meningskondensering Dette bilag er meningskondenseringen af interviewene med projektleder Jess Borggaard samt de fire projektmedarbejdere (formænd) fra Haveprojektet. De længere meningspassager fra disse interviews er kogt ned til essensen og derefter inddelt under følgende centrale temaer: - Deltagersammensætning/organisering af deltagerne og meddeltagernes betydning. - Deltageres kontakt til formand - Deltagernes kontakt til pensionisterne - Sanktionering - Ejerskab til forløbet - Kompetenceudvikling Under hvert tema står der endvidere stikord, for at hjælpe med at passe passager under de rigtige temaer. Udplukkene fra interviewene er delt op efter fra hhv. hvilken interviewperson disse stammer, samt en kilde til hvorfra disse kan genfindes i de forskellige transskriptioner. Deltagersammensætning/organisering af deltagerne og meddeltagernes betydning: Samtale første dag, hvem passer sammen, kemi i gruppen, opdeling efter forventet indsats overfor deltageren, fakta om de forskellige deltagere, interne problemer i grupperne. Formand 3: Men som regel så virker det bedst for mig i hvert fald, at når jeg kører dem ud, så tager jeg en snak med dem i bilen, og der kan jeg med nogle års erfaring nu nogenlunde ramme ( ), så kan jeg næsten ud fra snakken i bilen ramme det hold, hvor de passer bedst ind, og det handler lidt om lige at få snakket lidt om baggrunden de har og måske deres fritidsinteresser. Altså det er smart hvis der nu er en, der spiller fodbold at han kommer til at gå med to mere, som også måske, måske ikke spiller fodbold, men i hvert fald ser det i fjernsynet, sådan at de har nogle fælles punkter de kan snakke om ud over arbejde. (formand 3, s. 2) så det det egentligt handler om, altså mit arbejde der er det vigtigste at ramme kemien fra dag et, at få dem puttet ind i de rigtige grupper fordi lige så snart vi har nogle grupper der kan arbejde selv, jamen så er jeg egentligt lidt overflødig (formand 3, s. 9) 1

2 Formand 1: så er jeg så så privilegeret kan man sige, at jeg kan sortere lidt i folk også, sætte dem de steder hvor jeg måske tror de passer bedst ind. Det kan være aldersmæssigt eller humørmæssigt, hvor meget de snakker og så videre (formand 1, s. 3) det kan lyde så hårdt at man måske generaliserer så meget men jeg har et mødested hvor jeg samler dem som jeg enten ved på forhånd eller kan læse ud af klubplannen (?, 9:47) har et misbrugsproblem. Det gør jeg fordi at, det smitter generelt. Alting smitter. Hvis man drikker jamen, så smitter det, de andre. Dem som måske egentlig har lyst til det, jamen så kommer de også til at drikke. Og hvis man er doven, jamen så smitter det jo også. Det trækker så de andre ned, altså så der er mange ting, som man kan sortere folk ud fra (formand 1, s. 4) Formand 2: Formand 2: og det skal du også tænke over når du skal sætte dem sammen med folk derude for der er jo nogen der sådan er meget åbentmundet og så er der andre der sådan er lidt mere stille og den der lidt måske tilbageholdende person som også går med nogen problemer for sig selv som de ikke rigtig lukker op for. De skal måske ikke lige stilles ud sammen med dem. Så skal du finde nogen hvor man siger: ah her passer de godt ind ikke og så skal du egentlig også følge op på det, fungerer det nu derude fordi det kan jo heller ikke nytte noget, vedkommende bliver stødt ud af gruppen s.4-5. Formand 2: ( ) fordi vi har jo alle de.. man kan sige.. de stærke og de lidt svagere s.5. Interviewer: Men ved du lige præcis hvem der er hvem? Formand2: du finder lynhurtigt ud af det. (..)hvis jeg har nu har jeg mine landture, det er sådan et rigtig godt sted og få snakket med folk fordi der kører jeg meget (..) og har dem meget på enehånd og der kan man få snakket om alle sådan nogen ting. (..) så begynder de at lukke sig op og så kan man se hvad det er for nogen problematikker de har og de døjer med og det kan jo fandme være alt. Formand 2: Jeg kan gå ind og søge i det, men det gør jeg jo egentlig ikke.. altså med mindre at jeg kan se at der er noget der er helt galt. ( )men ellers så gør jeg det ikke som udgangspunkt. (...) nu synes jeg jo selv jeg har så meget rutine ( ) de skal ikke sidde 5 minutter på bilen så har jeg fundet ud af hvad gruppe de hører hjemme i. s.6. Formand 2: Altså der kan være en der kan være nogen særlige ting der gør at de er sat i matchgruppe 2. Jeg synes ikke altid nødvendigvis at det betyder de skulle være dårligere end 1. s.12. Formand 2: ( ) Når de nogle gange havner her som 2ere så kan det jo være de har været et andet sted og der er de måske sat som 2ere. ( ) Det kan måske lige der hvor de har været der er de ikke faldet særlig godt ind. Og så kommer de her til og så falder de måske rigtig godt ind. De har ingen fravær, så burde de ikke være en 2er. Men egentlig passer det de skal og er glade for at være her og egentlig også velfungerende. s.11 2

3 Formand 2: ( ) der hvor jeg synes der kan blive problematisk det er hvis du nu f.eks. får ti mand herud ( ) og så de otte af dem de ligger i den tunge ende virkelig tunge ende, og du får kun to man må sige der er de er velfungerende, så er det altså lidt op ad bakke med hensyn til at få ting til at køre. Fordi et eller andet sted så er der jo når de arbejder sammen i sådan en gruppe, hvis der er for mange der trækker den anden vej altså forstå på den måde der er negative hele tiden der er sure hele der gider ikke ja så kan det nemt komme til at smitte af på sidemanden. Så det er også galt når man laver de der match matcher dem sammen herude, den måde de skal arbejde sammen med så er det også med ligesom få dem få dem sat ind i de rigtige grupper og det er egentlig det jeg synes er kunsten for at man får ting til at lykkes s.13 Formand 4: Formand 4 er åben for at deltagerne selv sammensætter de hold de går i: Når vi møder om morgenen vi prøver at gøre sådan, at dem der gerne vil gå sammen de går sammen (Formand 4, side 14). Hvis der ikke er nogle der ikke siger hvem de gerne vil gå sammen med, så sætter han holdene, men tilføjer, at hvis der er nogle de ikke kan lide, så kom og sig det, så bliver I aldrig sat sammen (Formand 4, side 14). På den måde forsøger han, at deltagerne får det bedste ud af de teams de skal indgå i. Angående matchgrupper, siger Formand 4 følgende: Altså hvem er det der giver dem et et tal hver er det der giver dem et to tal. Det er jo ikke os, det er socialrådgiverne, på basis af de de samtaler de holder med dem, men altså jeg kan sige generelt så rammer de rigtig nok. Men så sker det jo sommetider heldigvis det at nogen altså måske påvirker det måske vågner de selv op af tornerosesøvnen (Formand 4, side 9) Formand 4 om hvordan han tackler forskellige typer mennesker: Vi har også den her type (ligger armene over kors) Jeg skal bare møde, jeg skal ikke lave noget. Så har jeg som formand to muligheder: hjem med dig, no money. Den anden der: Amen sæt dig nu ned og få en kop kaffe. Der er ikke én mand der holder over en dag i skuret og så når jeg er væk og så snakker han lidt med de andre og så pludselig dagen efter så går han ud med de andre. Det er måden hvordan man psykologisk kan tackle folk, ikke? Ingen penge, hjem med dig, nej, lad dem nu få en chance så de ikke taber ansigt, så får vi dem med alligevel. (Formand 4, side 17). Jess Borggaard: uanset hvor man er henne på stigen, i aktiveringsmæssig henseende, så kan man altid, jeg er lige ved at sige, havne i haveprojektet, fordi vi fyrer ikke folk, men vi siger at hvis du ikke vil stille op til den plan som vi har indgået i fællesskab, med at der er en række ting du skal forbedre på det personlige niveau hvis ikke du kan stille op til det eller hvis du ikke ønsker det. Jamen så må du gå ud i haveprojektet. (Borggaard: 5) 3

4 Men alle skulle gerne kunne få noget ud af det (læs: deltagelse i haveprojektet), men der er måske nogle af de unge som slet ikke kan forstå, at der bliver stillet nogle krav og som slet ikke kan se det rimelige i at man skal gøre et eller andet, hvor det hele det bare er latterligt og det bare er fuck det hele. Og de er selvfølgelig da forholdsvis svære at arbejde med, men det er så måske også dem der så relativt hurtigt måske ender med at blive skrevet ud af projektet, fordi deres fravær er så langvarigt at de, om jeg så må sige, selv skriver sig ud. (Borggaard: 8) det er jo der hvor folk de forsvinder før arbejdstidsophør, at de er meget syge.. at de simpelthen udebliver.. så må vi jo konstatere at de hører jo i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke hjemme her.. og det.. det er jo den måde det afspejler sig på.. og så ender det jo så med, at de bliver udskrevet fra projektet og så er vi jo så tilbage igen.. at enten så.. er de ude af projektet.. og så på et eller andet tidspunkt så kommer de tilbage og beder om at få kontanthjælp og så får de at vide: jamen for at kontanthjælpen kan sættes i gang, så må de møde ud i projektet eller også så er det dem der forsvinder helt ud (Borggaard: 11). Ansvaret overfor og kravene fra kollegaer og chefer er også af betydning for projektet og for at opgaverne kan løses i fællesskab: Men derfor kan det jo godt være at den enkelte formand og måske også nogen deltagere går og er pisse irriteret over at vi ikke kan gøre det godt fordi der er nogen der ikke løfter deres del af opgaven.. altså der er jo også sådan en kraftig selvjustits ude i projektet fordi man har jo faktisk en række kollegaer.. som bliver trætte af.. at hvis man ikke møder.. hvis man ikke kommer og tager sin del af byrden.. (Borggaard: 12). Formændenes mål med aktiveringsindsatsen er forskellig fra deltager til deltager, hvorfor nogle ikke skal have de store råd eller vejledning i modsætning til andre: det jo lidt forskelligt alt efter den målgruppe, som den enkelte nu beskæftiger sig med. Fordi vi skal jo ikke gå ud og få en nytteaktivist, som gerne vil starte en uddannelse Vedkommende skal vi jo ikke lige pludselig gøre så hooked på et ufaglært job hos en planteskole eller hos et hjemmeservice firma, fordi det er jo ikke meningen (Jess Borgaard: 3). for vores andre kontanthjælpsmodtagere der er det jo sådan at VIA, at vi skal stille op med en dagligdag der giver dem en indsigt i, hvordan det er at man kan komme ud på et arbejdsmarked og gebærde sig ude på et arbejdsmarked. Så er det vores opgave at skal lave et projekt som ligger så tæt ved virkeligheden, at de egentligt siger til sig selv at: Hvis jeg kan klare det her og hvis jeg kan stille op til det, så kan jeg ligeså godt gå ud og få mig et job. Og med den hjælp som den enkelte formand VIA det store netværk han har og det netværk som ellers er i projektafsnittet, med jobkonsulenter osv. osv., så LYKKES det jo faktisk forholdsvis tit, at en kontanthjælpsmodtager, som måske har gået på kontanthjælp i fire år, lige pludselig får sig et job. Og det mener jeg at det er, der er også vores formænds fortjeneste, fordi vi forsøger at stille op til et eller andet, der gør, at de kan få tillid til at gå videre. (Jess Borggaard: 4). 4

5 Nogle har således ikke brug for at blive gjort Hooked på noget andet end de selv har planer om, men for andre så er det formændenes og projektets opgave at vejlede og vise hvordan man skal gebærde sig ude på et arbejdsmarked, således at deltagerne kan få tillid til at gå videre. Men det er heller ikke alle der umiddelbart skal fokusere på at komme i arbejde eller uddannelse på den ene eller anden måde, idet Jess Borgaard vurdere at: Hvis vi ikke kan bringe dem dertil (læs: arbejde), så vil vi gerne bibringe dem noget stabilitet sådan, at de måske kan starte på en af de andre af vores projekter i projektafsnittet. (Borggaard: 4) For disse deltagere kan det således være et mål i sig selv at komme videre i anden mere udviklende aktivering: før man kaster sig over lidt mere måske erhvervsrettet aktivering (Borggaard: 4). Og en anden gruppe kommer måske slet ikke videre selvom de reelt figurerer som en succes i forhold til endemålet, idet de er ude af kontanthjælpen. Overfor denne gruppe, vurderer Jess Borggaard at: Og resten, det er jo rigtigt nok, der konstaterer vi, at de er ej berettiget til kontanthjælp, og så kan der gå x antal uger, måske ligefrem måneder, før vi så igen har dem i systemet. (Borggaard: 6) Han er bevidst om at disse folk i hvert fald ikke opnår reel langvarig selvforsørgelse, idet de: KOMMER igen (Borggaard: 6) Og i sådanne tilfælde nærmest er blevet hæmmet på deres vej mod beskæftigelse idet: så starter de jo sådan set på en eller anden måde from scratch igen (Ibid.: 7). Deltageres kontakt til formand: Nogle har mere brug for snak eller bekræftelse end andre, snak om problemer eller hverdag, kan også være at det er fint for nogle ikke at have så meget kontakt, tillid, hjælp videre i tilværelsen Formand 3: Men nogle de kommer lige sådan hen, lige når jeg stiger ud af bilen og lige fanger mig lidt inden at de andre måske lige lægger mærke til, at jeg er dukket op. Hvis de så lige har et eller andet de lige vil snakke om, jamen så er det der. (formand 3, s. 3) Hvem, der har brug for mest kontakt: Dem som er 2.2 ere som vi kalder dem og 2.3 ere, det vil sige dem, der har problemer ud over at være på kontanthjælp, jamen de er tit lidt mere søgende, og det er jo måske naturligt nok. (formand 3, s. 3) Lars tror han bliver betragtet som en del af kommunen. Måske et tegn på, at han egentlig ikke har så tæt et forhold til deltagerne: 5

6 det er igen lidt forskelligt med kemien synes jeg, fordi nogle vil gerne fortælle en hel masse og nogle vil ikke fortælle så meget, men jeg tror egentlig de betragter mig mere som en del af kommunen, jeg tror de har lidt, de kan godt finde ud af, at det er mig der er her og det er mig, der sætter dem i gang, men jeg tror egentlig at deres økonomiske rådgiver og deres rådgiver de ellers har og resten af kommunen, det tror jeg er en stor bobbel for dem, hvor der er nogle mennesker. (formand 3, s. 4) Lars hjælper deltagerne direkte i job: altså ved jeg at de mangler folk ved spændbeton, fordi jeg læser jo også avis kigger jo også på nettet, jamen så kan jeg jo også godt finde på at sige til fem af mine aller bedste, i dag der slår vi ikke græs der tager vi bussen ud og søger job på spændbeton for de mangler 10 mand eller 12 mand, så på den måde hjælper vi dem lidt på vej (formand 3, s. 13) Formand 1: Om at læse op på, hvem den enkelte deltager er: Hvis en deltager, eller en borger, hidser sig op over for en rådgiver så følger det jo vedkommende resten af livet faktisk, i de systemer vi har i dag, fordi det bliver skrevet ind og det kan jo være lige den ene dag at vedkommende har haft en dårlig dag. Så så mange gange øh, vælger jeg faktisk sådan set selv og ville danne mig et indtryk af den person, det er for mit vedkommende. (formand 1, s. 3) Fordi de matchgrupper, de, ja, de er spredt ud med en skovl vil jeg sige, altså, det kan man ikke bruge til ret meget jo. (formand 1 s. 4) Jeg har i hvert fald ikke indtryk af at de er bange for at snakke. For det er klart at nogle af dem vi har, dem vi har de har nogle, måske, problemer som de ikke er så interesserede i at systemet ellers ved noget om men der synes jeg det er, at de har indtrykket af at de godt kan snakke med os. Vi er jo ikke så pædagogiske måske som mange andre projekter er, altså vi er kendt for at kalde en spade for en spade (formand 1, s. 4) Men jeg, hvad skal man sige, opfordrer dem da til at søge arbejde, ikke også, og hvis vi hører om, det er jo somme tider at vi hører, øh, at der er nogle arbejdspladser som der søger arbejde, så fortæller jeg da om det og har da også somme tider fotokopier eller udklip med fra stillingsannoncer. (formand 1, s. 6) Gensidig respekt mellem deltagere og formand: hvis man behandler folk ordenligt, og sørger for at der er ordentlige forholde her, med bl.a. med kaffe og med brød engang imellem og sådan noget, at hvis man så kommer i problemer på et tidspunkt, så øh, så vil de også godt give igen, det er som regel altid mig der kommer i problemer, hvis, der kan blive meget sygdom eller hvis det nu regner to uger i træk, jamen så vokser græsset jo af pommeren til, men vi kan ikke få slået noget græs (formand 1, s. 13) De to formænd har forskellige syn på tillidsforholdet imellem dem og deltagerne. Måske er der også forskel. 6

7 Formand 2: Formand 2:..Så synes jeg egentlig også at det er rigtig rart engang imellem lige at have godt tid til at gå og snakke sammen med de unge ude i haverne og det kan jeg mærke, at det kan de egentlig også gode lide og de kan egentlig også godt lide at lære noget når det kommer dertil. s.1. Formand 2: Så når jeg tager dem på bilen og kører ud, så snakker jeg lidt med dem om hvad det er vi skal og hvad jeg forventer af dem og hvad jeg håber de forventer af mig og så har jeg jo det daglige tilsyn i haven.. jeg kører rundt og ser om de ting vi skal have lavet de også bliver det. s.4. Formand 2: efterhånden som du kommer til at lære dem at kende så kommer vi jo også ind på deres interesser. Og det er jo lige fra fritidsinteresser og til hvad de godt kunne tænke sig at beskæftige sig med og hvorfor de nu lige pludselig er havnet her. Og nogen af dem der er jo ingen problematikker omkring (..) de ved godt hvad de vil. De står måske lige og venter på uddannelse de skal i gang med og der er jo ingen ting. Altså det er jo en kort proces og så starter de på uddannelsen ikke. s.4. Formands vejledning af deltager: Formand 2: og så er det lige med at få dem ind under og lige få dem fortalt: jamen har du prøvet at henvende dig der og har du prøvet at henvende dig der? Fordi der har du også nogle muligheder.(...)nogen kan jo heller ikke finde ud af det der med at de faktisk kan, hvis de skal have en vejleder, eller få kommunen til at betale indskud i første omgang, ( ) få dem fumlet hen på de rigtige kontorer. (..) når de kommer med sådan nogen ting til mig (..) hvis jeg ikke altid lige ved hvad det er så undersøger jeg det og så melder jeg tilbage til dem. s.6. I forbindelse med et morgenmøde på mødestedet: Formand 2: så starter vi sådan lige med at få drøftet igennem had det er vi har nået, hvad det er det vi har gjort godt, hvad er det vi har gjort skidt, hvad kan gøres bedre s.2. Formand 2: Jeg synes mødestedet betyder meget med hensyn til de folk vi har altså de føler sig godt tilpas fra dag et af s.3. Måske brugbart mødestedet var en moderator for at man var motiveret/fik et godt forløb i projektet osv. Formand 2: Der kan også komme nogen og spørge mig: Jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme til at arbejde med det eller det. Men hvordan gør jeg det? Så siger jeg: Ved du hvad, jeg får lige fat i Lene. s.3. Lenes kontakt til deltager: Formand 2: det er jo sådan at vi har tilknyttet en som sørger for at de kommer lidt hurtigere ud af arbejdsløshed ikke? Formand 2: Hun har en masse kontakter rundt omkring, det kan være hun kan få dig sat i gang ( ) sådan en som Lene, som vi har tilknyttet her, det er hun ret skrab til. 7

8 Så vi får mange ud, sådan lige pludselig, bum, så er det ved at være tomt igen, så starter vi forfra. s.3. Formand 2: Jah så kalder jeg Lene ud og siger: Lene kan du ikke lige komme ud og ive dem en lille pep-talk herude? Og så tager hun en rundbordssnak med dem. Først med dem alle sammen og så tager hun dem en efter en bagefter: Hvad er det egentlig du godt kunne tænke dig? Hvad vil du gerne arbejde med? s.3. Formand 4: Til spørgsmålet om Formand 4 snakker med deltagerne om andet end arbejdet i aktiveringen, svarer han følgende: Det skal jeg love dig for. Vi drikke jo kaffe sammen og altså når vi har nogle pauser og noget, så diskuterer vi mange ting (Formand 4, side 8) Han fortsætter og forklarer, at hvis nogle har hørt om de søger arbejde ude ved Siemens, så snakker de om det og hvordan de skal skrive deres ansøgninger, som han gerne læser igennem og komme med feedback, han vil endda gerne køre dem derud. Omkring deltagerne har tillid til ham forklarer han, at: Ja, for de kommer jo og spørger mig om alverdens ting og sager (Formand 4, side 9). Han mener, altså at de unge ikke er blege for, at komme med spørgsmål eller vejledning som måske ligger udenfor aktiveringens rammer. Ydermere fortæller han, at de: har jo tavshedspligt når man er ansat, det gør jo også de fleste folk de fortæller jo tit om sig selv (Formand 4, side 10). Kontakten til deltagerne skal passe til situationen, nogle gange: kan man også godt fyre en vittighed af. Sommetider siger jeg til dem, hvis du får børn nu hvad skal dit barn sige når det kommer i skole, hvad laver din far?, på biiistand. Den rammer folk (Formand 4, side 7). Efterfølgende pointere han, at det er vigtigt at sige det en dag hvor de er i godt humør og ikke når de er nede. Han fortæller senere omkring, at man skal ikke sætte sig ved bordet foran folk det giver en distance på folk (Formand 4, side 16) og tilføjer den der med at du sidder sådan her som nu (i et mødelokale, overfor hinanden), ligesom ved banken, det er ikke den bedste måde i mine øjne (Ibid.), I stedet skal kontakten ske når de går ude i haverne. 8

9 Jess Borggaard: Jess vurdere, at den enkelte formand har stor betydning for projektet, netop fordi det kan være så forskelligt alt efter hvilken forman den enkelte deltager har: når jeg nu mener små projekter i projektet så er det fordi at de enkelte formænd egentligt selv driver et enkeltmandsprojekt (Jess Borgaard: 3). Jess Borggaard lægger stor vægt på formandens rolle i at sikre at arbejdet udføres ordentligt: så er det stadig formandens forbandede pligt at gå hen og fortælle dem, at de gør det ikke ret godt. Og så fortælle dem, hvad det er han forventer og hvis de er i tvivl om hvordan arbejdet skal udføres, ja så er det jo igen formanden der skal gå ind og forklare dem hvordan det er, at det skal være, og så må han jo arbejde med dem og fortælle dem igen og igen at det altså er sådan man skal gøre det. (Borggaard: 7). Deltagernes kontakt pensionisterne: Positiv/ negativ feed-back, pensionisterne som kunder reelt arbejde Formand 1: Godt forhold mellem pensionister og deltagere er godt, og gør deltagerne gladere: hvis de laver lidt ekstra arbejde, ude i haverne, øh, det gør de typisk hvis pensionisterne er meget flink, sådan hænger det jo sammen, altså hvis en pensionister, giver kaffe eller kage eller sodavand hver gang, har som regel lidt bedre muligheder for at få lavet noget ekstra. (formand 1, s. 12) de er faktisk gladere om sommeren, id over vejret tror jeg også at det er fordi de har mere kontakt med pensionisterne. pensionisterne er lidt mere udadvendte og det kører bedre om sommeren, øh, for hvis der kommer en 4-5 mennesker så er der mange pensionister der måske er en lille smule, ikke utrygge, det er ikke lige så let at invitere folk ind om vinteren. Fordi de skal ind og alt det der, så om sommeren er der meget mere samvær med pensionisterne. (formand 1 s ) Kontakt med pensionisterne gør deltagerne glade. Men motiverer det dem? Formand 2: Formand 2: Jeg synes da jævnligt vi får gode tilkendegivelser udefra også af pensionister hvor de siger: det er godt nok dejligt at jeg kunne komme med her (..) og det er jo lige så vigtigt at de roser går viderer til de deltagere der går ude og laver arbejdet sådan at de kan se at det er faktisk noget værd det vi går og laver (..) Det ligger jeg meget vægt på. s

10 Sanktionering Skøn for sanktionering, åbenhed overfor egen fortolkning, tolerance, deltagernes kendskab hertil, fastholdelseseffekt, kontrol af deltagere, krav til deltagere Formand 3: Lars tror, at deltagerne forsøger at teste formændene: jeg tror at dem, dem der vælger at bryde reglerne de prøver sådan lidt hen ad vejen og teste formændene der er der, og det er typisk hvis jeg holder fri og der er en afløser, så sidder man måske lige i sine egne cowboy-bukser og tennissko, og så har man lige bukserne og skoene i en pose. (formand 3, s. 6) Formand 1: Om bevidsthed om reglerne (motiverer): og det ved de godt, så alene det er med til at hjælpe dem med og, og køre ind på at de skal altså komme op om morgenen. (formand 1, s. 7) Der sanktioneres ikke med det samme altså de får selvfølgelig en advarsel, eller to, eller tre, eller fire alt efter hvor spredt det er. (formand 1, s. 8) Selvjustits blandt deltagerne Så presset fra de andre i gruppen vil også gøre noget, ikke, de synes også at det er for ringe, at de skal møde til tiden og de andre måske ikke skal og måske oven i købet ikke bliver trukket i indtil et hvis tidspunkt. Formand 1, s. 8) Jamen det snakker de jo utroligt meget om, øh, altså mange af deltagerne er utroligt meget inde i reglerne, de kender næsten reglerne bedre end jeg gør, faktisk. Og kender også hullerne bedre i lovgivningen end jeg gør. (formand 1, s. 9) Formand 2: Formand 2: Og jeg os gør dem også opmærksom på hvor vigtigt det er at de møder og det siger de selvfølgelig også ja til alle sammen. ( ) (der) er nogle der bare bliver væk og der heller ikke gider ringe. Men så mærker de det jo på tegnebogen. Og så er det jo typisk den type mennesker du har til at stå ved dig når vi lige har rundet den første ( ) Så hiver man lige deres månedsseddel op, så viser man, nu skal du se de her dage er du mødt de her dage er du ikke mødt. Så hvis du begynder at møde så kan det også være at du får nogle af dine penge. s.10. Sanktioner fra kollegerne (formand2): Formand 2: jeg oplever faktisk også at sidekammeraten godt kan sige til ham at du kan fandme bare lære at møde, det er ikke engang nødvendigt jeg siger det. Men også fordi det kan være et irritationsmoment for sidekammeraten, som måske er makker med den person som bliver væk. Fordi hvorfor fanden er det altid mig der skal lave dit arbejde, du bliver bare væk. Så mange gange kan det godt være den der lille internt og den hjælper måske bedre end det jeg siger s

11 Formand 4: Hvis deltagerne udebliver en dag, så mister de deres kontanthjælp, men han tilføjer, at: med mindre de har en eller anden forklaring, hvis deres far er blevet kørt på sygehuset midt om natten, så skønner jeg som formand, at det kan jeg godt godkende og så får de for dagen (Formand 4, side 11). Jess Borggaard: Jess Borggaard nævner at de ikke kan fyrer folk i haveprojektet, hvilket han bliver spurgt ind til, hvorefter han svarer: Jo jo vi kan fyre folk ved at så sige, at der er en række aftaler eller at der er en række forhold der gør at hvis man har udeblevet over en vis periode, jamen så bliver man afskrevet fra projektet. Og så får man jo sådan set ikke nogen kontanthjælp indtil at man kommer tilbage igen og man bliver bevilget kontanthjælp. Men det er jo som regel altid under forudsætning af, at man møder her igen. Og hvis man så ikke gør det, jamen så er ens kontanthjælp stadig ikke til udbetaling. I hvert fald hvis det går efter de normale procedurer, fordi der kan være nogle andre ting som vi ikke er klar over, altså der kan være spædbørn med inde, altså småbørn med inde i billedet osv. Der gør at vi i realiteten ikke lukker kassen når det kommer til stykket. (Borggaard: 5) Det fremgår her tydeligt at det er haveprojektet er muligt at sanktionere deltagerne økonomisk såfremt de udebliver, hvilket derfor er en risiko som deltagerne lever med. Selvom de lovligt kan skære i deltagernes kontanthjælp så fremgår det dog også at der er plads til personlige skøn som kan medfører at brud på regler alligevel ikke medfører straf. det er klart. Unge som er under 25 og hjemmeboende og får 3162 kroner, eller hvor meget vedkommende får brutto, det er jo ikke fordi at man vader i penge så. Og der skal man nok ikke give sig til at regne en timeløn ud, men det kunne jo godt være, at det var det der MOTIVEREDE den unge, så til at gå ud og søge sig et andet job. Fordi der skal jo ikke være ret mange timer et andet sted, før man får mere end man får i haveprojektet. (Borggaard: 8) Her er der tydeligvis tale om at en ide ved haveprojekt klart er en negativ motivationseffekt, hvor projektet simpelthen skal give så lidt at stort set alt andet ville være bedre. Det er dog ikke kun igennem økonomi, at det sikres at deltagerne overholder de regler der er i haveprojektet. Også formændenes kontrol med de enkelte deltagere er en vigtigt brik i at sikre at arbejdet bliver udført: Og der må man også så sige igen at der kører vi jo også en linje der hedder at engang imellem er tillid godt, men kontrol det er endnu bedre. Så formanden kører jo rundt og siger farvel, men så kan han jo godt lige pludselig køre rundt om karreen og så komme tilbage igen 5 minutter efter og så er det jo uheldigt, hvis alle de nu ligger 11

12 på græsplænen og drikker bajer, så bliver han mildest talt ikke særligt begejstret. (Borggaard: 7). Ejerskab til forløbet: Ansvar overfor formand/kolleger, selvjustits i gruppen, frihed under ansvar, medbestemmelse, initiativtagen, fastholdelseseffekt, at have det godt Formand 3: Der er plads til at bøje reglerne og imødekomme den enkelte deltagers behov der kan jeg så, hvis de nu kommer og siger, jeg har utrolige menstruationssmerter eller jeg har, jeg har meget dårlig mave så jeg vil gerne være meget tæt på et toilet, jamen så kan jeg for eksempel sige, jamen vi har noget ukrudt der skal brændes, eller vi har plænen foran klubhuset, der skal slås, så bliver du nede i klubhuset i dag og så ser vi om ikke det er bedre i morgen. Så den mulighed har jeg også, at jeg kan fjerne dem ude fra haven hvis det er helt skævt og køre dem ned på anlægget hvor vi møder, og så gå og lave nogle ting dernede. (formand 3, s. 5) Frihed: Jamen altså jeg vil sige, når teamene de kører og holdene rammer kemimæssigt, så blander jeg mig sådan set ikke rigtig i hvad der, hvornår de gør hvad rundt omkring i haverne og hvem der gør hvad (formand 3, s. 8) Ansvar påvirker deltagerne positivt: Lidt ligesom at give et anførerbind til en fodboldspiller, så vokser de lidt med opgaven, altså, man, selvfølgelig har de ikke sådan, øh, så meget ansvar at de ligefrem mener at det er deres plæneklipper, men det er tæt på, altså de kan godt føle sådan en stolthed af at jamen der er syn plæneklippere, der er tre trimmere, der er fem hækkeklippere, der er det der skal være når jeg lukker containeren og også sådan, der mangler lige to rosensakse, hvem går med dem i lommen, fordi der skal være syn i kassen og der er kun fem (formand 3, s. 9) Formand 1: Frihed: Hvis de selv tager noget ansvar, og det gør de langt langt langt hen ad vejen, altså det er klart vi har nogle overordnede linjer for hvor tit vi gerne vil have slået græs, eller ja, jeg har, og hvordan arbejdet skal laves, men ellers så er det langt langt hen ad vejen dem selv der vurderer og tilrettelægger dagen. (formand 1, s. 12) Formand 2: Formand 2: Det er jo i bund og grund så er det jo meget fastlagt det de skal. Men det betyder jo ikke at de ikke har indflydelse på det daglige dag, fordi har de nogle guldkorn.. jamen så prøver vi det. s.6. Formand 2: ( ) så kan der også være nogen der kommer og siger jeg vil fandme helst bare klip hæk må jeg ikke godt det? Så siger jeg: Jo, det finder vi ud af.. men så er der også andre der siger.. jamen jeg vil jo hellere klippe græs s.7. 12

13 Jess Borggaard: Jess Borggaard mener at deltagerne kan motiveres af positive ting som belønning når krav opfyldes og at løfte i flok, hvilket kan skabe en ansvarsfølelse: fordi der er også et eller andet sjovt ved at kunne løfte i flok.. og der er også et eller andet sjovt ved at kunne stride sig igennem og få opgaven løst og så er det jo så også at man opdager eller oplever det her som man gør på et andet.. hvilken som helst anden arbejdsplads.. har man lavet meget.. jamen så kan det godt være at der.. falder en fridag af.. det kan også godt være at formanden lige pludselig stiller op med varm kakao og boller og så videre og så videre.. for sådan er haveprojektet også. (Borggaard: 12). Kompetenceudvikling: Praktisk/socialt, succesoplevelser, kompetencer i forhold til, at arbejdet minder om en reel arbejdsplads, Formand 3: Deltagerne udvikler sig: Dem der sådan f.eks. ligger i 2 er-gruppen, jamen de starter som regel med at sidde heroppe til intro ( ) med at sidde sådan og kigge lidt ned og måske være lidt forlegen og så får de introen og tøjer og så kommer vi og snakker lidt med dem og så i løbet af noget tid så får de opbygget noget selvtillid, når de rent faktisk finder ud af, jamen jeg kan jo rent faktisk godt finde ud af at køre med en plæneklipper og nu kan lige pludselig også finde ud af at gå med en trimmer og de andre synes måske også at det er pænt det arbejde jeg laver. De snakker med mig, altså det er igen det der med kemien, så vokser de gevaldigt til et eller andet niveau (formand 3, s. 9) Hvor man kan sige, de første gange efter man har sat dem af, jamen der sidder de måske ved et bord sådan lidt for sig selv ude ved vinduet og lige pludselig, jamen så så sidder de inde og deltager i debatten, ikk og det er jo altså så er vi jo nået dertil hvor man kan sige, så skal de nok videre til et eller andet ikk (formand 3, s. 10) Formand 1: Det, deltagerne især lærer i haveservice er at stå op om morgenen så er der en del af dem der ikke har lært det simple at man skal stå op om morgenen, man skal møde kl 8, for eksempel, hvis det er kl 8 og at man måske godt kan gå på arbejde fordi man har en lille smule hovedpine eller noget.. Eller en lille smule forkølelse. Det er nok det vigtigste tror jeg egentlig vi lærer dem her. (formand 1, s. 5) Formand 2: Formand 2: Jeg synes det er et rigtig godt projekt når vi snakker projekter for det her det ligner jo et eller andet sted jo også en arbejdsplads ikke? De ting vi går og laver nu på den her årstid det er jo egentlig det samme som mange andre s.4. Formand 2: "( )og jeg har sagt til dem: kommer i ud til en pensionist, bliver i budt på en kop kaffe, tag den kop kaffe eller rundstykke eller hvad i nu bliver budt på og 13

14 snak med pensionisten for det er også noget med tillid imellem de unge og vores pensionister s.4. Formand 2: (...)når vi klipper hæk for eksempel. som er en stor udfordring. Så er der jo nogen der melder ud at det vil de ikke. Men så har jeg alligevel oplevet at når jeg kommer ud nogen gange. Så er de i gang med at klippe hæk. Så de vil alligevel godt prøve og så var det alligevel ikke så slemt som de gik og troede. Det er jo ret fedt s.7. Formand 2: ( ) Og jeg har da også haft folk her i forløbet ( ) hvor de har sagt: Hvordan fanden bliver man gartner? Eller hvordan kan man komme i gang med at blive gartner? For de kan jo egentlig godt lide det der. s.7. Formand 2: ( ) Men altså engang imellem kan du jo godt have at den som bare ingenting vil.. De popper jo altså op engang imellem.. det er heldigvis ikke så tit.. de er svære at komme videre med ( ) du kan ikke trænge ind til dem s.8. Formand 2: (..) der kan da godt være nogle gange hvor man siger, at her er det nok problemerne der fylder mest og så er det måske dem man skal have tacklet allerførst inden man tager fat på det andet. s.8. Formand 2: ( ) så er det egentlig min opgave ( ) at få dem til at møde og prøve at trænge ind til dem og finde ud af hvilke problematikker de går og bøvler med inde i sig selv. Og få dem sendt hen de rigtige steder så de kan komme videre. s.8. Formand 2: Hvor det ikke er arbejde jeg synes er det primære lige nu. Der er det mere for at få ryddet op i alt det de går med måske. s.8. Formand 2: Men jeg synes da der er rigtig mange at, når først, de har været her i et stykke tid, så finder de ud af jamen for fanden så kan jeg sgu da ligeså godt have et arbejde ikke os. Og nu tænker jeg så ikke på dem der søger uddannelse eller er optaget på uddannelse og bare venter på at komme ind. For de er jo i bund og grund afklaret. s.13 Formand 2: en del af dem vi her af de unge mennesker vi får her de er måske os jeg tænker nogle gange sådan lidt på forkælet den forkælet generation som jeg også vil kalde det, du kan have folk her som selvom du give dem en kost i hånden eller en rive i hånden så ved de sgu næsten ikke hvordan den skal vende eller hvordan den skal bruges. Og når man ser de egentlig går i gang med en kost så tænker man kors i kahytten, sådan en har de aldrig haft i hånden. Det kan bare være et øh et ganske almindeligt ørnenæb og det kan egentlig kun bruges på en måde sådan man tænker hold da hel kæft mand s.14 Formand 4: Deltagerne får selvfølgelig muligheden for at lære, at slå græs og klippe hæk: men lige om jeg kan sige om nogen flytter sig sådan, så lang tid har vi dem jo ikke, tre-fire måneder, fem måneder måske det er jo forskelligt (Formand 4, side 16). 14

15 Han tilføjer dog, at de der er nede i en bakkedal, de får en god social kultur (Ibid.) af at side i skuret og gå rundt med andre og ordne havearbejdet. Jess Borggaard: Generelt kommer Jess Borggaard ikke naturligt ind på hvilke dele af projektet der kan opkvalificere den enkelte deltagere, men efter et ledende direkte spørgsmål om opkvalificering gør han sig alligevel nogle tanker om hvilke dele af projektet der er opkvalificerende for den enkelte deltager: Det er da opkvalificerende, at man står op om morgenen, at man forstår at hvis man skal møde kl. otte så møder man klokken otte.. Det er opkvalificerende i forhold til at kunne gå ud på et eller andet tidspunkt og tage sig et job eller starte en undervisning, at man har vænnet sig til måske at høre efter en instruktion, at man kan holde i sit hoved at man skal gå ud og så er der en formiddag, hvor der er seks græsplæner der skal slås, der skal være en vis kvalitet. Og man skal kunne forstå at den formand der beder en om at gøre det, at man jo simpelthen bliver nødt til at acceptere, at det han siger, det er sådan set også det man skal gøre. Det mener jeg i sig selv, at det er opkvalificerende og det er egentlig, hva skal vi sige, karakterdannende i forhold til på et eller andet tidspunkt at kunne gå ud og få sig et job (Borggaard: 9) Og hvis nogle ikke kan nås eller ikke kan hjælpes i en positiv retning rent udviklingsmæssigt, så er det ikke en fiasko fordi det ikke er haveprojektets formål: Det skal vi ikke Altså vi har nogen kolleger, der gør en masse andre ting og i den periode, hvor den person der egentlig skulle nyde godt af de kolleger som gør en hel masse andre ting, i den periode hvor han sådan set har sat sig uden for det gode selskab der skal vi ikke gøre andet end det vi skal gøre... (Borggaard: 10) Og det de skal gøre er som nævnt tidligere at skabe en virksomhedslignende situation hvor der stilles krav og uddeles ris og ros, fordi: Vi er ikke et udviklingsprojekt i den forstand at vi skal.. altså.. bringe folk fra et sted til et andet.. det gør vi ikke.. på anden måde end vi stiller op med ris og ros og holder i og holder af.. og så fortæller dem, at det gør de godt eller fortæller dem at det gør de skidt og hvordan de så kan komme til at gøre det bedre.. det er sådan en god chef vil gøre ude på en arbejdsplads. (Borggaard: 11) Igen her er det tydeligt at selvopfattelsen er at det skal være som en arbejdsplads og ikke nødvendigvis bringe folk tættere på arbejdsmarkedet af andre veje. Dette medfører selvfølgelig en hel del vejledning og opdragelse, men det ses ikke ovenfra som noget udviklende for den enkelte. vores opgave, det er at drive en virksomhed, hvor man kan gå ind og få nogle arbejdsopgaver der minder om den virkelige verden. Uden at det skal være hul i hovedet opgaver. (Borggaard: 4). Her ses det konkret som et krav og en opgave for haveprojektet, at det skal minde om et reelt arbejde, ved at arbejdsopgaverne giver mening for deltageren. Jess Borggaard siger videre om formålet overfor deltagerne: 15

16 Det er, at det er en arbejdsplads og at der bliver stillet nogle krav og man skal honorerer de krav. Altså man skal møde til tiden, man skal blive her, man skal udføre det arbejde der er blevet en pålagt Og han slutter af med at konkludere at alle kan have gavn af at opleve arbejdslignende forhold: selvom man nu er nytteaktivist og man har en eller anden plan, så er der jo mange af dem der ligesom nok kan selv på et tidspunkt.. Egentligt har meget godt af at forstå at der er nogle der forventer at man kommer der er nogen der interessere sig for at man dukker op (Borggaard: 13). 16

IP: Nytterne simpelthen? Ja! Eller det er både og ja, i har jo også nogle unge i matchgruppe 2 ikke?

IP: Nytterne simpelthen? Ja! Eller det er både og ja, i har jo også nogle unge i matchgruppe 2 ikke? Bilag 9. Transskribering af interview af Formand 2 Interview foretaget d. 3. maj 2012 I: Men ja som sagt det her er bare om dine erfaringer og oplevelser om hvad det er i det her projekt der virker og

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 11. Transskribering af interview af Formand 3. Interview foretaget d. 7. maj 2012

Bilag 11. Transskribering af interview af Formand 3. Interview foretaget d. 7. maj 2012 Bilag 11. Transskribering af interview af Formand 3 Interview foretaget d. 7. maj 2012 I: Først vil vi høre lidt om din baggrund, sådan hvad du har haft af arbejde inden du blev formand her i haveprojektet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Tina er salgschef i kursusvirksomheden LearningLink i Viborg og har selv haft deltagere med ude på Camp Lynderup. Interviewet blev afholdt

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Transskribering af interview af Formand 4

Transskribering af interview af Formand 4 Bilag 10. Transskribering af interview af Formand 4 Interview foretaget d. 7. Maj 2012. I: Men jeg vil starte med at spørge dig om, øh, din sådan faglige baggrund og hvor længe du har været her i projektet?

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Min er i gang nu E: Sådan dér A: Super! A: Yesshh, øhm Hvordan benytter du, eller hvorfor

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere