Indholdsfortegnelse. Redaktionsudvalget. På kryds og tværs 4. Kompetencebib.dk kompetenceudvikling i netværksområde 1 7

Transkript

1 Centralbibliotekets tilfredshedsundersøgelse for år

2 Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 Kompetencebib.dk kompetenceudvikling i netværksområde 1 7 Durch, für, gegen eller grunden til, at jeg aldrig lærte tysk 9 Centralbibliotekets tilfredshedsundersøgelse for år Spørg Olivia en interaktiv spørge- og svartjeneste for børn 17 Litterær netformidling 24 Musikbibliotek.dk nyheder 27 Til lykke Til lykke 29 Redaktionsudvalget Kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte (ansv. redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk Vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, Lyngby, sus@ltk.dk Ledende børnebibliotekar Hanne Svendsen Holme, Herlev, hsh@herlev.bibnet.dk Teamleder Else Morthorst, Hvidovre, edm@hvidovre.dk Konsulent Ole Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.bibnet.dk Overassistent Anette Flügge, Gentofte, aef@gentofte.bibnet.dk Gladsaxe Bibliotekerne 33 Annonce: 75 års jubilæumsfest 37 Kalender for arrangementer i CB regi 38

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotekets virksomhedsregnskab Virksomhedsregnskabet består af nogle kvantitative målinger som f.eks. materialetilvæksten, antallet af interurbanudlån, antal kursusdage m.m.; tilfredshedsundersøgelsen samt de økonomiske beregninger. Det er et digert værk på 31 sider, som kan ses på centralbibliotekets hjemmeside. I tilfredshedsundersøgelsen viser tallet 5 den højeste tilfredshed og 1 angiver den mindste tilfredshed. Generelt veksler bibliotekernes tilfredshed mellem 3.45 og I vicebibliotekschef Pia Hansens artikel om undersøgelsen gennemgåes områderne med den laveste besvarelse, hvilket er 3,5 og derunder, og punkt for punkt præciseres, hvad centralbiblioteket vil foretage sig for at rette op på disse områder. For centralbiblioteket har det været en fin men meget besværlig opgave, at udarbejde virksomhedsregnskabet. Alle kan ved selvsyn forvisse sig om omfanget af arbejdet med at producere dette regnskab, men både i forhold til udviklingen og prioriteringen af opgaverne har det haft stor betydning at kunne adskille centralbiblioteksfunktionen fra det kommunale bibliotek. Kompetenceudvikling Projektet med kompetenceudvikling i Netværksområde 1 er nu kommet så langt, at der har været afholdt et meget velbesøgt informationsmøde for bibliotekslederne i København og Frederiksborg amter, samt København og Frederiksberg kommuner. De 13 uddannede trænere har undersøgt behovet for uddannelse indenfor områderne musik og internet, og ikke mindre end 1576 medarbejdere har ønsker til kurser. På mødet præsenterede trænerne deres gennemarbejdede forslag til kursernes indhold. Den anden del af dette projekt er uddannelse af projektledere, og i dette netværksområde har vi valgt at satse på uddannelse af ikke mindre end 60 projektledere. Hermed har vi mulighed for at tilbyde alle biblioteker i området uddannelse af 1 projektleder. Det store arbejde med at få projektet på benene er flot varetaget af en styregruppe bestående af Lene Byrialsen fra Helsingør, Bente Nielsen fra Frederiksberg, Nana Dreyer fra København, John Nørskov Hansen fra Gentofte samt sekretariatet ved Ole Jensen og Anette Flügge fra Gentofte. FKKA og Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn Den årlige generalforsamling i Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn blev i år et bevægende møde, hvor der bl.a. var røster fremme om at splitte foreningen i 2. Bestyrelsen har siden afholdt et møde, hvor der var enighed om betydningen af at bevare Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn som en stor lokal forening og i fremtiden at lægge større vægt på drøftelser af bibliotekspolitiske spørgsmål. I forbindelse med nedlæggelsen af De rådgivende Udvalg for Centralbibliotekerne har Danmarks Biblioteksforening foreslået at oprette regionale biblioteksråd dels som erstatning for De rådgivende Udvalg og dels som nye koordinerende råd. I FKKA s bestyrelse har man drøftet et forslag om at bevare Det rådgivende Udvalg, men har valgt i stedet at oprette et nyt Fritids- og Kulturudvalg til at varetage bl.a. samordningen af biblioteksopgaverne. Som jeg vurderer sagen, ser fordelingen af samarbejds- og samordningsstrengene ud således: 1. På det besluttende niveau: Samordning mellem kommunerne sker i FKKA s Fritids- og Kulturudvalg. 2. På det administrative niveau: Samarbejde mellem bibliotekslederne m.v. med udgangspunkt i centralbibliotekskontrakten. 3. På det foreningsmæssige niveau: Samarbejde i Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn. Biblioteksforeningens styrke skal findes dels i den sammensatte medlemskreds: Politikere, fagfolk samt andre interesserede f.eks. repræsentanter for 4 5

4 Kompetencebib.dk Kompetenceudvikling i netværksområde 1 Af konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.bibnet.dk brugerråd, dels i det ideelle formål, der giver plads for en bred og åben debat. Børnekultur Vores regionale børnekulturkonsulent har nu fungeret i halvandet år, og Styregruppen har netop vedtaget vision og mål for resten af 2001 og Fra visionen hedder det bl.a. At sætte fokus på det børneorienterede kulturliv for børn og kulturpolitik skal sikres et børneperspektiv og børnepolitik et kulturelt aftryk, som svarer til kulturens betydning i børnelivet. Den samlede projektbeskrivelse kan ses på De 4 mål er: At inspirere til politikudvikling på området, at opbygge netværk, at igangsætte kompetenceudvikling på området og at iværksætte konkrete samarbejdsprojekter på regionalt plan. Ja, ambitionerne fejler ikke noget, men det gør resultaterne heller ikke. Alle kommuner i amtet deltager aktivt i udviklingen af børnekulturen. Nogle steder er det primært biblioteket, der deltager og andre steder kører det store samarbejde på tværs af forvaltninger, institutioner og foreninger. Et andet helt kontant resultat er, at 9 ud af 18 kommuner søgte Kulturrådet for børn om et samarbejde om en lokal børnekulturkonsulent, Herlev, Lyngby og Rødovre kommuner modtog et positivt svar, medens Ballerup og Hvidovre blev udpeget til modelkommuner. Desuden har Gentofte, Søllerød og Værløse besluttet at ansætte en børnekulturkonsulent for kommunale midler. Nu er vi trænere parate til at gå i gang med at planlægge og udføre uddannelsesaktiviteterne inden for musik- og internetområdet! Det kunne trænerne meddele på informationsmødet om kompetenceudviklingen i netværksområde 1, som blev afholdt på Gentofte bibliotekerne den 28. maj for bibliotekscheferne i hele netværksområdet. Trænerne har netop afsluttet den 10½ dag lange uddannelse inden for bl.a. undervisning og formidling, og føler sig nu klædt godt på til at udføre kursusaktiviteterne samt dele ud af deres faglige viden. Behovsafdækningen 50 biblioteker i netværksområdet har gennem de udsendte skemaer tilkendegivet det omtrentlige omfang af det antal medarbejdere, der ønskes uddannet. Inden for musikområdet er antallet 434, inden for Internetområdet 952 og inden for webdesign er det 186 i alt er der altså ønske om uddannelse af 1576 medarbejdere i netværksområdet! Kurser I juni tilrettelægger trænerne og projektets administration med udgangspunkt i behovsafdækningen kurser inden for de forskellige emneområder. I løbet af august måned får bibliotekerne tilsendt kursustilbud med beskrivelse af kursusindholdet. 6 7

5 Fra september/oktober til projektets afslutning med udgangen af 2002, udfører trænerkorpset uddannelses- og konsulentopgaverne. Projektlederuddannelsen Alle biblioteker i netværksområdet tilbydes at få mindst én medarbejder uddannet som projektleder. På informationsmødet præsenterede repræsentanter for Holstein Booking uddannelsen, der omfatter 6 dage, fordelt på 2 moduler à 3 Tidsplan for aktiviteterne i kompetencebib.dk 13. juni Netværksmøde. Trænerne og administrationen udarbejder forslag til kursustilbud m.v. Medio juni August September december 2002 dage. Projektlederuddannelsen foregår med udgangspunkt i konkrete projektemner, den enkelte på forhånd har udpeget i samarbejde med den lokale ledelse. Mellem modulerne arbejder deltagerne med projekterne i netværksgrupper. Erfaringer med dette arbejde indgår i den videre undervisning på modul 2. Invitation om deltagelse i projektlederuddannelsen udsendes til alle biblioteker medio juni. Bibliotekerne i netværksområdet får tilsendt indbydelse om deltagelse i projektlederuddannelsen Bibliotekerne får tilsendt de første kursustilbud inden for musik- og Internetområdet Trænerne udfører uddannelsesaktiviteterne september Projektlederuddannelse hold a, modul oktober do. hold b, modul oktober do. hold c, modul 1 7. december Midtvejsevaluering på Gentofte Bibliotekerne af Det særlige Udviklingsprogram i den udvidede styregruppe februar do. hold a, modul marts do. hold b, modul marts do. hold c, modul 2 Durch, für, gegen - eller grunden til, at jeg aldrig lærte tysk Af bibliotekar Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne Hvor mange gange har du siddet til et kursus og stirret ud i luften, mens der blev undervist i et eller andet oppe ved tavlen? Uden at høre efter og uden at få det mindste ude af det? Eller hvor mange gange har du hørt en underviser bræge om fordelen ved at bruge standardtegn for de boolske operatorer i AltaVista? Uden at kunne huske dem to sekunder senere? Personligt kan jeg huske utallige sådanne situationer. Jeg har deltaget i kurser, der på papiret lød forjættende og relevante, men som viste sig at være værdiløse fordi underviseren ikke kunne undervise. Jeg skriver bevidst undervise og ikke, at de ikke var fagligt kompetente, for det har de alle været. Men de evnede ikke at formidle deres stof til de kursister, der tilbragte ½, 1, 2 eller flere dage i et beklumret undervisningslokale. Hvor vil jeg hen med alt dette? Jo, jeg deltager i det trænerprojekt, som Biblioteksstyrelsen har bevilget penge til og som har til formål at kompetenceudvikle bibliotekspersonale over hele landet. Internet og musik er obligatorier ifølge den nye bibliotekslov, og derfor bliver vi nødt til at udvikle os, så det er os, der kan vejlede lånerne og ikke omvendt. Mange af os skal bl.a. blive bedre til at håndtere den IT-udvikling, der ræser af sted og som kræver, at man til stadighed er på mærkerne og udvikler sine kompetencer og faglige viden. For at imødegå de krav er der i den østlige del af Sjælland, også kaldet Netværksområde 1, udvalgt 13 personer, der skal ud og undervise kolleger i internet og musik. For at vi skal være tilstrækkeligt rustet til dét, er vi selv blevet sendt på kursus. I løbet af foråret 2001 har vi gennemgået et uddannelsesforløb, der ikke lader TV2 s tv-program Den store mission meget efter. Vi er ikke blevet sendt til Florida for at dykke i mudret vand og lande månefartøjer, men vi har tilbragt flere dage i Tisvildeleje for at lære at samarbejde, lære os selv, hinanden og hvert eneste græsstrå i en omkreds af tre kilometer fra kursusstedet at kende. Vi har optrådt for hinanden og et ubarmhjertigt videokamera og bagefter siddet og set overlegne ud, mens vi fik udpeget, hvordan man ikke skal gøre, når man underviser. Og vi er blevet klogere. I løbet af de ti undervisningsdage har jeg snuset til pædagogiske metoder, didaktik og undervisningsteknik og er blevet klar over, et det at undervise ikke er så ligetil, som man måske skulle tro. 8 9

6 Bare en tilsyneladende enkel ting som at skrive på en tavle pyha! Menneskets arm og skulderparti er ikke skabt til tavleskrivning, så er det sagt. Alle og jeg mener alle linjer kommer til at slå en bue, så man altid ender tyve centimeter lavere end dér, hvor man begyndte. Og forsøger man at rette næste linje op, kommer ens skriblerier til at ligne en flok vodkaberusede myrer, der har holdt technofest i en kridtbunke. Og nu vi er ved armene. Hvor gør man af sine hænder, mens man taler? Stikker man dem i lommerne ligner man en vvs-mand, der fortæller én, at alle rør og haner i lejligheden er angrebet af uhelbredelig rust og skal udskiftes for en formue. Og gestikulerer man mens man taler og UNDERSTREGER en pointe med at slå en cirkel i luften og vifte med sin højre pegefinger, får man statur uforsagt en skræmmende lighed med Luciano Pavarotti under afsyngningen af en særlig følsom arie. Jeg har lært, at det ikke er nok at sige alt dét, man synes kursisterne skal lære. Blot fordi det bliver sagt højt af underviseren, betyder det ikke nødvendigvis at der er sket en læring hos den enkelte. Jeg kan tale i to timer om søgestrategier på nettet og hvilke søgeværktøjer man skal bruge for at komme til at søge i det dybe web. Så er det i det mindste sagt, men der er ikke nødvendigvis sket noget i hovedet på dem, der har kedet sig bravt på stolene, mens jeg brægede. Kursusforløbet har været sjovt! Og lærerigt! Og jeg har fået 12 nye kollegaer. Sådan føles det i al fald. For vi har brugt dagene til at kompetenceudvikle hinanden. Og der har været en stor medlæring hvis jeg nu skal vigte mig med nogle af de udtryk, jeg har suget til mig. Eller sagt på en anden måde, så har vi udvekslet faglige tips, ideer og overvejelser. Fra det helt jordnære, såsom at udveksle gode internetadresser og brugen af genvejstaster til den faglige og personlige sparring, der foregik, når vi forberedte vores to gange 15 minutters tv-optræden. Og vi har været igennem den gruppeudvikling, vi også er blevet teoretisk undervist i. Fra at være 13 personer med meget forskellig udgangspunkt, indstilling, arbejdsform og personlighed til at være 13 personer, der blandt andet er blevet bevidste om egne og de andres stærke og svage sider. Og som har nået en fælles platform, som vi kan stå på, når vi skal ud og undervise jer. Og det er jo ikke det dårligste udgangspunkt, man kan have. Så skidt med, at jeg stadig har svært ved at skrive lige på en tavle. Og at mine blokbogstaver ser ud som om de er blevet trykket ud af en flad tandpastatube og ikke kan læses på ½ meters afstand. For nu ved jeg, hvad der virkelig tæller når man skal undervise. Og jeg ved også, hvorfor jeg aldrig nogen sinde blev god til tysk. Min tysklærer underviste efter devisen: sig det ud i lokalet, så er det nok noget af det, der hænger ved. Det gjorde der ikke ikke i mit hoved. Så hvis det usandsynlige skulle ske, og jeg skulle blive bedt om at undervise i tysk, så ville jeg straks tænke konstrutivistisk og induktivt. Med andre ord: Durch, für, gegen, ohne, wieder, um.. Nu skal vi alle sammen sige kasserollebøjningen i kor og derefter tager vi de uregelmæssige verber. Sådan ville min undervisning IKKE blive. Men hvordan den så ville være, eller hvordan jeg vil undervise i søgestrategier i Altavista og det dybe web, ja det må du komme til mine kurser for at finde ud af. De starter i september

7 Centralbibliotekets tilfredshedsundersøgelse for år 2000 Af vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne Tilfredshedsundersøgelsen for 2000 er en del af det samlede cb-virksomhedsregnskab til Biblioteksstyrelsen. Undersøgelsen vil i år ikke blive ledsaget af en besøgsrunde til amtets biblioteker, men der er enkelte besvarelser, som vil blive fulgt op af en kontakt til det pågældende bibliotek, for at få præciseret, hvad der menes med besvarelsen. Tilfredshedsundersøgelsen blev foretaget i februar måned 2001 blandt folkebibliotekerne i Københavns Amt. 16 biblioteker har afleveret et udfyldt skema. Tilfredshedsundersøgelsen tager udgangspunkt i det samme spørgeskema, der blev benyttet for virksomhedsåret 1999, dog med enkelte ændringer. Bl.a. er der på forslag fra amtets børnebiblioteker tilføjet spørgsmål vedrørende materialetypen Sprog og Leg, og der er tillige indføjet en rubrik, der hedder Ved ikke/bruger ikke denne ydelse. Denne rubrik er indføjet, da det viste sig, at mange biblioteker opfattede rubrikken Neutral som en Ved ikke-rubrik. Inden for de spørgsmål, hvor bibliotekerne er blevet bedt om at markere hvilke materialetyper og hvilke ydelser, der skal prioriteres højest, er det ikke muligt at lave en samlet prioritering, idet bibliotekerne har udfyldt disse spørgsmål forskelligt. Nogle biblioteker har markeret en prioriteret rækkefølge, mens andre biblioteker har angivet tilkendegivelserne uprioriteret. I det oprindelige skema skal 1. prioritet markeres med henholdsvis et 3-tal eller et 5-tal. Erfaringen fra Tilfredshedsundersøgelsen for virksomhedsåret 1999 viste, at bibliotekerne oftest markerede et 1-tal som højeste prioritet. For at imødegå denne fejlkilde ændrede centralbiblioteket teksten for virksomhedsåret 2000, således at 1. prioritet nu markeres med et 1-tal. Det betyder, at det spørgsmål, der samlet får højeste prioritet er det spørgsmål, som har flest markeringer, uanset om markeringen er et 1-tal, et 5-tal eller blot et x. Resultatet af tilfredshedsundersøgelsen For voksenafdelingerne er der tale om en mindre stigning i tilfredsheden i forhold til Tilfredshedsundersøgelsen i Den største tilfredshed (4,5 og derover) ligger inden for områderne Tilfredshed med titelspredning inden for skønlitteratur Kvaliteten af rådgivning og vejledning i biblioteksfaglige spørgsmål Initiativer til folkebibliotekssamarbejde i cb-området Omfanget af biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner Omfanget af faglige udvalg/erfa-grupper i cb-området Kvaliteten af faglige udvalg Frekvensen i kørselsordningen Betjening i al almindelighed Generelt er der også stor tilfredshed med såvel titelspredningen som den tid der går før et reserveret/bestilt materiale modtages. Ovenstående skal dog tages med en vis forsigtighed, da besvarelsesgrundlaget på nogle af spørgsmålene baserer sig på relativt få besvarelser. De laveste point (3,50 og derunder) er givet på spørgsmålene om Tilfredshed med titelspredning inden for cd-rom Tilfredsheden med den tid der går før bestilte/reserverede lydbøger modtages fra centralbiblioteket Tilfredsheden med den tid der går før bestilte/reserverede cd-rom modtages fra centralbiblioteket Kvaliteten af centralbibliotekets rådgivning og vejledning i forsøgs- og udviklingsprojekter Muligheden for at blive betjent af centralbibliotekets personale. Med hensyn til spørgsmålet Muligheden for at blive betjent af centralbibliotekets personale viser Tilfredshedsundersøgelsen for år ,47. For 1999 var dette spørgsmålet med den laveste tilfredshed, nemlig 2,7. Prioriteringsspørgsmålene 9-16 og 45-57: De udsagn, der har fået flest markeringer er prioritering af Faglitterære bøger Udenlandsk litteratur Lydbøger De ydelser, der har fået flest markeringer er prioritering af Opbygning og vedligeholdelse af materialebestand Lånesamarbejde og formidling af materiale Initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet Biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner Kørselsordning For børnebibliotekerne er der tale om en generel stigning i tilfredsheden blandt amtets biblioteker. Den største tilfredshed (4,5 og derover) ligger inden for Titelspredningen på skønlitterære bøger Titelspredningen på faglitterære bøger Titelspredningen for seriepublikationer Titelspredningen for lydbøger Tilfredsheden med den tid der går før bestilte/reserverede skønlitterære bøger modtages fra centralbiblioteket Tilfredsheden med den tid der går før bestilte/reserverede fagbøger modtages fra centralbiblioteket 12 13

8 Tilfredsheden med den tid der går før bestilte/reserverede udenlandske materialer modtages fra centralbiblioteket Initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet Omfanget af biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner Kvaliteten af biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner Kvaliteten af faglige udvalg Frekvensen i kørselsordningen. De laveste point (3,50 og derunder)er givet for Tilfredsheden med titelspredning på cdrom området Tilfredsheden med titelspredningen inden for Sprog og Leg Omfanget af faglige publikationer. I forbindelse med Tilfredshedsundersøgelsen i 1999 fik centralbiblioteket mange forslag vedrørende opbygning af en Sprog og Leg-overbygning. Denne overbygning er startet, men iflg. den nuværende Tilfredshedsundersøgelse svarer langt de fleste biblioteker Ved ikke/bruger ikke denne service. Prioriteringsspørgsmålene 9-16 og 45-57: De udsagn, der har fået flest markeringer er prioritering af Lydbøger Skønlitteratur Faglitteratur Cd-rom De ydelser, som har fået flest markeringer er prioritering af Opbygning og vedligeholdelse af materialebestand Lånesamarbejde og formidling af materialer Initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet Hvad vil centralbiblioteket foretage sig på baggrund af resultatet af tilfredshedsundersøgelsen Både voksen- og børneområdet har fået lav karakter på titelspredningen inden for cd-rom. Centralbiblioteket er gået i gang med at analysere titelsammensætningen af cd-rom. På trods af at cd-rom siden august 1997 har indgået i det interurbane lånesamarbejde i Københavns Amt, er det et materiale, som der forholdsvis sjældent modtages bestillinger på, og der modtages heller ikke forslag til køb fra amtets biblioteker. For cd-rom gælder de samme kvalitetskriterier som for øvrige materialetyper, hvilket vil sige, at børnebiblioteket eksempelvis ikke bruger statslige overbygningspenge på at købe Tele-tubbies på cd-rom. Centralbiblioteket har i den senere tid oplevet et stort svind i dette materiale. Svindet er så stort, at centralbiblioteket overvejer at fjerne materialet fra de åbne hylder. Det kan tænkes, at der er en sammenhæng med amtets opfattelse af titelspredningen inden for dette materiale og det konstaterede svind. Den manglende tilfredshed med den tid, der går, før bestilte/reserverede lydbøger modtages fra voksenafdelingen, hænger formentlig sammen med de skriftlige kommentarer centralbiblioteket har modtaget om, at der er for få eksemplarer af lydbogstitlerne. Kontoen for lydbøger er for 2001 forøget med kr. Blandt voksenafdelingerne er der kun 7 biblioteker, der har svaret på Kvaliteten af 14 15

9 centralbibliotekets rådgivning og vejledning i forsøgs- og udviklingsprojekter. De øvrige biblioteker har tilkendegivet, at det er en ydelse, som de ikke benytter sig af og derfor ikke har nogen mening om. For at få uddybet besvarelsen vil centralbiblioteket kontakte de biblioteker, der har svaret på spørgsmålet. Tilfredsheden med at komme i kontakt med centralbibliotekets personale er øget i forhold til Tilfredshedsundersøgelsen i 1999, men efter centralbibliotekets opfattelse er den ikke øget tilstrækkeligt. For at imødegå problemerne med telefonisk at komme i kontakt med centralbibliotekets personale, har centralbiblioteket i 2000 udskiftet telefonanlægget til et nyt anlæg med større kapacitet, direkte numre til alle ansatte og en særlig cb-telefon, der er betjent i hele centralbibliotekets åbningstid. Der er givet besked til alle amtets biblioteker om de direkte numre og om cb-telefonen, der er oprettet på forslag af amtets biblioteker, men på trods af at der kun er 1-2 daglige opringninger på cbtelefonen, er amtets biblioteker ikke tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med centralbiblioteket. Tilbagemeldingen viser, at centralbiblioteket tilsyneladende ikke har været god nok til at informere om disse tiltag, da flere biblioteker stadig mener, at det er vanskeligt, at komme i forbindelse med centralbiblioteket. Nummeret på den direkte cb-telefon er , og de direkte telefonnumre kan findes på centralbibliotekets hjemme- side. Via fagudvalgene vil centralbiblioteket uddybende spørge amtets biblioteker, hvad der skal til for at ændre på opfattelsen af, at det er vanskeligt at komme i kontakt med centralbiblioteket. Børnebibliotekernes besvarelse af spørgsmålet Tilfredshed med titlespredning inden for Sprog og Leg er baseret på 6 bibliotekers besvarelser. Sprog og Legsamlingen er stadig under opbygning, og foruden de kommunale penge er der i hvert af årene 2001 og 2002 afsat kr til opbygning af denne samling. Med hensyn til Omfanget af de faglige publikationer, som hos børnebibliotekerne har fået en lav karakter, har centralbiblioteket tidligere modtaget meget forskelligartede ønsker fra amtets børnebiblioteker. Spørgsmålet vedr. faglige publikationer, vil blive taget op på mødet for ledende børnebibliotekarer d. 21/ Flere biblioteker har desuden tilkendegivet, at der er bestemte fagområder inden for voksenmaterialer, som centralbiblioteket bør satse mere intenst på. Det drejer sig bl.a. om: sygeplejebøger og edb-bøger. Disse opfordringer vil centralbiblioteket gøre noget ved. Tak til alle der har givet sig tid til at besvare Tifredshedsundersøgelsen. Den samlede besvarelse kan ses på centralbibliotekets hjemmeside. Spørg Olivia - en interaktiv spørge- og svartjeneste for børn Et netværkssamarbejde mellem Danmarks Radio, Herning Centralbibliotek, Silkeborg Bibliotek og Gentofte Bibliotekerne. Af leder af hovedbørnebiblioteket Berit Lærkes, Gentofte Bibliotekerne Forhistorien Projektmodning 30. juni 2000 fik Gentofte Bibliotekerne accept til at påbegynde et forprojekt: Spørg Olivia, en internetspørgetjeneste, specielt for børn, baseret på det udviklingsprojekt, der ligger i projektet Biblioteksvagten. Forprojektet resulterede i kontakt til Danmarks Radio og drøftelser med følgeforsker, der evt. skulle tilknyttes det egentlige projekt. Der blev afholdt et idémøde med repræsentanter fra Biblioteksstyrelsen, Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Radio, ansøgerbibliotekerne samt en repræsentant fra Dotbot. Konklusionen på mødet var, at en sådan nettjeneste for børn var yderst relevant og velegnet til forsøg med netværkssamarbejde mellem forskellige faggrupper samt undersøgelse af, hvordan børn spørger, og hvordan man kvalificerer besvarelserne. Projektansøgning Projektansøgningen, der blev imødekommet ved udgangen af år 2000, formulerede følgende formål og perspektiver: Det er projektets vision via et netværkssamarbejde mellem Danmarks Radio og de involverede biblioteker samt på længere sigt med andre aktører dels at skabe grundlaget for et børnekulturelt rum på Internettet, dels at synliggøre børns behov og krav og ikke mindst mulighed for at kunne tilegne sig viden via nettet. Projektet skal på samme tid kvalificere den traditionelle biblioteteksbetjening og transformere den til et nyt medie, og i netværkssamarbejde med andre faggrupper og institutioner opnå en synergieffekt og derved skabe en ny og udvidet service for børn på Internettet, hvor de kan hente viden. Projektets idé er at etablere en Internet reference-/spørge- og svartjeneste, en vagttjeneste, hvor børn kan spørge og få svar enten via e-post eller i dialog via en chatfunktion. Erfaringerne fra forsøget med Biblioteksvagten viser en konstant stigende interesse for en service af denne art for voksne, og ideen med en lignende service for børn på Internettet ligger lige for. Det skal undersøges og registreres, hvem der spørger, hvad der spørges om, dialogens karakter og som en kvalitetssikring, om svarene matcher de stillede spørgsmål, spørgernes alder og niveau

10 Endelig skal det overordnet undersøges, om en online-svartjeneste generelt styrker eller svækker bibliotekernes formidling til børn, herunder om sociokulturelle forskelle mellem børnene har indflydelse på deres udbytte. Til dette formål tilknyttes cand.mag. ph.d. Carsten Jessen projektet som følgeforsker, der også udarbejder den endelige kvalitetsvurdering. Det tekniske koncept udvikles med udgangspunkt i Biblioteksvagtens koncept, og der udvikles en børnevenlig brugergrænseflade med chatfuntion, SMS, webcam, faq m.v. Danmarks Radio skal være et vindue for projektet. Gennem den journalistiske behandling og præsentation i børneudsendelser af udvalgte spørgsmål, specielt børneudsendelsen Spørg Olivia og Oline, DRs websted for børn, gøres svartjenesten synlig. De foreløbige erfaringer fra Biblioteksvagten viser, at en god og konstant markedsføring er absolut nødvendig for projektets succes. Projektets målgruppe er alle børn, men især dem, der kan skrive fra cirka 8-9 år til 14 år. Alle spørgsmål besvares i form af et egentligt svar eller en henvisning. Grundlaget eller profilen for svartjenesten afklares indledningsvis i projektforløbet. Alle spørgsmål besvares af en svartjeneste, der i projektfasen organiseres blandt ansøgerne, men det er ambitionen - analogt med stumperprojektet - at udvide svartjenestens panel med et fagligt netværk af eksperter fra andre institutioner og områder: Eksperimentarium, museer, skoletjenester m.v.. Det er vigtigt for fastholdelse af målgruppens interesse, at svartjenesten kontinuerligt giver mulighed for svar og især dialog. (Åbningstid mandag til fredag , lørdag i alt 35 t. pr. uge.) Timetallet kan justeres og udvides senere i projektet. Projektet etableres som en netværksløsning - både på det tekniske og organisatoriske plan - mellem bibliotekerne i Gentofte, Herning, Silkeborg og Danmarks Radio med eget web site. I de 3 måneder der er gået siden projektets start den 1. marts har fokus først og fremmest ligget på selve udviklingen af hjemmesiden og på forberedelsen til selve spørgetjenesteopgaven. På begge disse områder spiller samarbejdet med Danmarks Radio en central rolle, og mødet mellem vore 2 kulturer har budt på spændende udfordringer, nye arbejdsmetoder og brud med vante roller. Udviklingen af hjemmesiden Barbara Scherfig, der er redaktør af DRs hjemmeside Oline, er sammen med Gentofte Bibliotekerne tovholder på udviklingen af hjemmesiden. Det var oprindeligt planen at udarbejde en prototype på en hjemmeside som efter en måneds testperiode med udvalgte brugergrupper efterfølgende skulle evalueres, tilrettes og færdigudvikles. Denne (for os så velkendte) arbejdsmetode syntes Barbara Scherfig imidlertid var alt for tidkrævende og teoretisk. Hun fandt det langt mere effektivt og hensigtsmæssigt at gennemføre en indledende interviewundersøgelse. Udvalgte brugergrupper skulle præsenteres for en buket af hjemmesider, helst med samme målgruppe som vores side, og hvis det var muligt også med et beslægtet indhold. Hensigten var dels at få spontane reaktioner på layout(grafik og farvevalg), dels at få nogle bud på hvad der indholdsmæssigt skaber en god hjemmeside, som børn har lyst til at vende tilbage til. Hvis vi så samtidig kunne få afdækket, om behovet for en Biblioteksvagt for børn overhovedet havde bund i virkeligheden, så var endnu mere selvfølgelig nået. Som Barbara Scherfig formulerede det, skulle vi: Pejle os ind på børnenes generelle adfærd på nettet. Pejle os ind på deres spørgetrang. Er det form, indhold, stil, der betyder noget? Pejle os ind på, hvad de teknisk, funktionsmæssigt (chat, SMS, osv.), æstetisk/stilmæssigt (også sproglig tone), navigationsmæssigt synes er fedt - eller omvendt måske står helt af på

11 Udvalget af hjemmesider bestod af: med henblik på at spørge ind til et seriøst site for børn, dets +/-'er i børnenes øjne (Netstationen) med henblik på at spørge ind til funktionaliteten og dens betydning, da vi ved, mange børn bruger dette sted formentlig pga. dets community-feeling, dets muligheder for chat og samvær, mv. med henblik på at høre om noget, der har med bibliotekerne at gøre, om funktionaliteten og især om hvad børnene synes om den visuelle stil, etc. med henblik på at høre børnenes reaktioner på en engelsksproget spørgetjeneste for børn der dog ikke kan sammenlignes helt i funktionalitet. Hvad er godt/skidt/mangelfuldt? med henblik på at spørge ind til behovet for sådan et sted - bare for børn med henblik på at høre børnenes reaktioner på noget, der i vores øjne opfylder fordomme om i børns øjne at være kedeligt, udynamisk, uopdateret, museumsagtigt. med henblik på at høre børnenes reaktioner på dette sted, som vi mener er populært blandt dem pga. farver, bevægelser, funktionalitet i en form, der tiltaler børn nyt sted, hvor børn kan spørge om råd og vejledning - finder de det tiltalende? generelt børnesite med forskellige funktioner. Kender de det? Kan de lide det? Hvorfor/hvorfor ikke? Barbara Scherfig udarbejdede en grundig testvejledning og undersøgelsen blev gennemført på alle de 3 deltagende biblioteker. Børnene blev interviewet om egne vaner og brug af Internettet. Om kendskab til Spørg Olivia, Jimmy Stahr og om deres behov for en spørgetjeneste for børn. De blev præsenteret for buketten af hjemmesider og kommenterede grafik, farver, layout og indhold At både interviewere og testgrupper gik til opgaven med entusiasme og alvor, fornemmer man, når man læser de 3 bibliotekers testrapporter. Bibliotekerne meldte tilbage om en både morsom og udfordrende arbejdsform, og børnenes utvetydige udmeldinger har indiskutabelt sparet os for mange teoretiske diskussioner og forsynet os med en meget konkret håndfuld af retningslinier for, hvad der skal til, og ikke mindst hvad der skal undgås, hvis man vil lave en hjemmeside, der tiltrækker børn. Det har til gengæld også præsenteret os for nogle krav til Spørg Olivia, som vi ikke kan sidde overhørige og som vil kræve en del flere ressourcer på den redaktionelle front, end vi oprindeligt havde forestillet os. Hvad fortalte testen så? Om pigers og drenges brug af nettet: Piger: Check af , chat, checker forskellige hjemmesider. Enten anbefalede af andre eller fundet i foretrukne blade og tidsskrifter. Understregede betydningen af linkservices. Drenge: Check af s, spil!! Ind på forskellige hjemmesider anbefalede af andre eller fundet i foretrukne blade og tidsskrifter. Understregede betydningen af linkservices!! På spørgsmålet om der var behov for en service som Spørg Olivia svaredes bekræftende. Men ikke så meget en skoleagtig spørgeside til hjælp til faktuelle spørgsmål, dem fandt de lettest via Google mere til vanskelige/kuriøse spørgsmål som: Hvorfor vokser mit hår ikke så hurtigt som de andres. Altså mere personlige spørgsmål og problemer. Chat og var godt, for man turde mere når man ikke sad face to face. Man ønskede en fælles side, men ville måske gerne kunne vælge pige eller dreng, hvis man ønskede at drøfte problemer. Opsummering af kommentarer til layout, farvevalg, grafik: På plussiden: Farverne skal være gode og klare: Blå, gul, grøn, rød Illustrationerne skal hellere være sjove end seje. Helst ikoner (+evt. tekst til) Gerne bevægelse, dog ikke alt for meget Gerne ske noget, når man klikker på de enkelte billedikoner. På minussiden: Ikke reklamer og andet rod. Ikke kønsspecifikke farver (altså hverken lyserødt eller sort) Ikke hvid baggrund. Ikke for mange billeder Helst ikke rullegardiner De grafisk bedste af testens sider er og www. ajkids.com Konsekvensen af testen blev, at der nu tegner sig dette indholdsbillede af Spørg Olivia Siden består af 3 hovedkategorier. 1. Spørgsmålsdelen af Spørg Olivia er fortsat selve kernen af siden. Denne tjeneste svarer i princippet til Biblioteksvagten (www. biblioteksvagten.dk). Spørgsmål stilles enten hele døgnet via eller i en chat mellem spørgsmålsstilleren og den vagthavende bibliotekar. For at siden skal virke levende, skal det undersøges, om det er 20 21

12 muligt at etablere en chat mellem 2 personer som ikke kan afbrydes af andre, men som godt kan overværes af andre, medens den finder sted. 2. Svardelen. Arkivfunktion/FAQ. Oversigt over tidligere stillede spændende spørgsmål og deres svar opstillet efter overordnede emner. Det er her kuriøse/ spændende spørgsmål trækkes frem og illustreres. Det er muligvis også her, vi finder Jimmys hjørne, som kunne være en spalte, Jimmy Stahr fylder ud en gang om ugen med spørgsmål og kommentarer. 3. Det redaktionelle indhold. En ugentlig opdateret linkservice. Spalte med ugens vilde spørgsmål. Quizzer. Konkurrencer. Siden består desuden af en række selvkørende services: 1. Send en SMS. Mulighed for at sende besked til en ven (eller at sende ugens dumme spørgsmål som SMS), 2. Nyhedsbrev. Mailliste man kan melde sig til for at få en mail om nyt på siden, f. eks. en gang om ugen. 3. Tip (til) en ven. En funktion der sender linket til siden med en hilsen til en ven i en mail. Vores brugertest har forsynet os med en klar bevidsthed om, hvor krævende og nådesløse børn er som netbrugere;- og om hvor lidt der skal til, før de dropper en hjemmeside for aldrig at vende tilbage. Der skal være nyt indhold og overraskelser, hver gang man besøger siden. En linkservice er uomgængelig, men døde links er utilgiveligt. Det må godt være alvorligt, men ikke uden humor! Der bliver noget at leve op til! Både for den webdesigner, der er i gang med at udarbejde udkast til sidens layout og for os, der skal levere de indholdsmæssige bidrag. Forberedelse af projektets deltagere til selve spørgetjenesteopgaven Som det fremgår af projektbeskrivelsen, er der en tæt forbindelse mellem radioprogrammet Spørg Olivia, DRs websted Oline og projektets spørgetjeneste. Danmarks Radio skal være vindue for projektet, men projektet skal også være i samklang med et radioprogram, som har eksisteret med succes i 18 år, og som, ikke mindst i kraft af Jimmy Stahrs personlighed, har udviklet en særlig profil. Det betyder naturligvis ikke, at de vagthavende børnebibliotekarer skal efterligne eller fungere som plagiater af Jimmy Stahr; men det betyder en udvidelse af den traditionelle børnebibliotekarrolle. Selve den faktuelle del af spørgetjenesten ligger naturligt i forlængelse af det formidlings- og referencearbejde, der hver dag ydes i børnebibliotekerne. Men spørgetjenesten skal også rumme en mere kuriøs del, hvor man kan spørge om de ting, Jimmy Stahr ofte bliver spurgt om - uden selv at kunne slå svaret op nogetsteds. Interviewene med børnene mere end antydede, at det var denne del af spørgetjenesten, der umiddelbart var den mest attraktive. Det vil kræve, at man træder i karakter og investerer sig selv som person uden mulighed for at henholde sig til andet end egen almen viden, sund fornuft og menneskekundskab. Men det kræver naturligvis også evne til at erkende, hvornår ens egen ballast ikke slår til, og hvor der bør henvises til andre faggrupper og evt. rådgivninger. Dét rolleskift påtog Jimmy Stahr sig at klæde os på til på et seminar for alle de vagthavende børnebibliotekarer. Efter en inspirerende indledning om egne erfaringer og arbejdsmetoder, præsenterede han os for en række herlige og udfordrende eksempler på, hvad børn (og forældre og bedsteforældre) har fundet på at spørge om. Præsenteret for spørgsmål som: Hvorfor skal man lave lektier? Hvornår kommer dommedag? Hvorfor hedder en stol ikke en blomst? Har høns en drøbel? Fingre har navne, hvad hedder tæerne?, sad vi efterhånden lidt uroligt i stolene ved tanken om, hvad det var, vi havde kastet os ud i. Men vore bekymringer blev gjort til skamme. Jimmy Stahr havde samlet en række herlige spørgsmål, som det blev eftermiddagens opgave at løse, og som viste sig at have den rette selvtillidsstimulerende virkning. Ved hjælp af bogbestanden i Odense (børne)bibliotek og den ovenfor omtalte almene viden lykkedes det faktisk at finde frem til svar, der ikke bare fandt nåde for lærerens blik, men også i visse tilfælde indkasserede ros. Så vi ser fremtiden i møde med fortrøstning og glæder os meget til det forsatte samarbejde. Holder tidsplanen fortsat, så prøvekøres spørgetjenesten Spørg Olivia for de udvalgte brugertestgrupper de sidste 14 dage af august og går i luften den 1. september

13 Litterær netformidling Af Sanne Caft og Susanne Vejen Vig, Gentofte Bibliotekerne Internettet og de stadig større mængder af information, alle skal tage stilling til, skaber et samfund, hvor information kun er brugbar, hvis den er formidlet. At finde den rette bog til den rette låner har altid været en af bibliotekarens kernekompetencer. Med andre ord den personlige formidling har været nøgleordet. Når det drejer sig om at finde den rette bog om gravhundens røgt og pleje, har vi adskillige værktøjer, der kan hjælpe os alfabetiske registre, beholdningsbaser og vor egen viden om, hvilke bøger inden for emnet, biblioteket er i besiddelse af. Således også med bilreperationshåndbøger, bøger om økologisk thai-mad eller slægtsromaner fra 1800-tallet. Men med den udbredte og stadigt mere kvalificerede brug af internettet, er der sat gang i en generel øget brug af informationsteknologi i hele samfundet. Brugeren har med internettet stadig større mulighed for at søge og finde den information, de har brug for. Bibliotekernes beholdningsbaser og internettets utallige kilder er on-line tilgængelige. Brugeren har stadig stigende mulighed for at være deres egen informationssøger. Til et vist niveau. For kompleksiteten af nettets mange kilder gør det ofte uoverskueligt for den utrænede bruger at finde de eksakte og relevante oplysninger. Der er stadigvæk brug for informationsguiden. Men vores viden om og indsigt i informationssøgning bør rykke et skridt op af stigen. Vi skal ikke længere i så høj grad koncentrere os om den konkrete informationssøgning, men om at lave undervisning, guider og formidling af informationssøgning, kultur og litteratur. Internettet har ændret vores arbejdsgange Men først og fremmest har det ændret vores fokus og mål. Fra at være formidlere af brugergrænseflader på nettet, bl.a. ved at undervise i brugen af biblioteksdatabaser og andre websites, er vi blevet leverandører og skabere af informationstrukturer på nettet. Bibliotekernes hjemmesider var første forsøg med at lave formidling af bibliotekets tilbud til brugeren on-line. Med tiltag som bl.a. RomanNet tager vi skridtet mod en endnu mere personlig og udadrettet formidling vi er blevet leverandører til nettet og ikke blot en viderestilling til andre ressourcer. Siden februar 2000 har Gentofte Bibliotekerne produceret et internetsite med fokus på formidling af skønlitteratur. På kan man dykke ned i månedens tema, der spænder vidt: i februar satte vi fokus på novellen, i april på beatgenerationen. Og p.t. giver bla. artikler om A Clockwork Orange af Anthony Burgess, Tjenerindes fortælling af Margaret Atwood, Johan Springborg og Bruce Sterling deres vinkel på science fiction-genren. Internettet og de stadig større mængder af information, alle skal tage stilling til, skaber et samfund, hvor information kun er brugbar, hvis den er formidlet. Og den bliver lettere at bruge og optage, hvis den er personligt formidlet. Det vil være en af grundene til at benytte en ressource, der tager udgangspunkt i den personlige formidling. En vigtig del af RomanNets indhold og en del, vi på statistikken kan se bliver brugt meget er de anbefalinger, der løbende bliver publiceret. Et af formålene med RomanNet er at overføre den personlige formidling til nettet. En ting er at formidle romaner, lyrik og biografier ansigt til ansigt med låneren. Noget ganske andet er at formidle det over et så upersonligt medie som internettet. Og hvordan har vi så valgt at gribe det an? Først og fremmest ved at have et mere eller mindre fast korps af anmeldere, der anbefaler en bred vifte af romaner og biografier. Anbefalingen knyttes sammen med læsetips, der er en liste over romaner, der har træk til fælles med den anbefalede bog. En af hovedtankerne med anmeldelserne er, at de ikke skal være litterære anmeldelser, der skal ud og konkurrere med dagbladsanmeldelser eller litterære tidsskriftartikler. Det skal i højere grad være personlige, engagerede anbefalinger, der giver udtryk for en læselyst og positiv læseoplevelse. RomanNet har nu eksisteret i lidt over et år, og har i den tid gennemgået en radikal udvikling. Babyalderen er så at sige overstået, og RomanNets indholdselementer, layout og redaktionel linje ligger nu forholdsvis fast. Vi har taget kontakt til Fagudvalget for udlånsarbejde og har derigennem etableret kontakt til interesserede personer i amtet, der gerne vil være med til at arbejde med litteraturformidling på en ny måde. Både KKB og Søllerød har deltaget i møder med 24 25

14 RomanNets redaktion. Men vi er stadigvæk interesserede i at etablere et samarbejde med andre i amtet, der kunne have lyst til at tage del i denne form for arbejde, der kombinerer den traditionelle formidling og faglige viden med nye kommunikationsformer og medier. En anden vigtig udvikling for RomanNet er, at redaktionen har engageret en gruppe litteraturhistoriestuderende fra Københavns Universitet, der som fast skribentpanel skriver til sitet. De får til opgave at skrive artikler, der belyser det tema, der sættes fokus på. Dette eksterne samarbejde er kun begyndelsen, for det er vigtigt at sitet indeholder mange forskellige elementer, der kan tilfredsstille mange forskellige brugerbehov. Hvis et litterært internetsite skal have en eksistensberettigelse og en appel, der går bredere ud end biblioteksverdenen, er det vigtigt, at man tænker i andre baner end de rent biblioteksmæssige. Det er et spørgsmål om at kombinere de kompetencer, vi som bibliotekarer er i besiddelse af, med den viden og bredde, der bl.a. findes i den litterære verden, hos forlagene osv. Vi skal markere os som folkebibliotekernes litterære internettilbud, men vi skal ikke lukke os om os selv. For at føre den idé ud i livet, og for at videreudvikle de kompetencer og ideer, vi har oparbejdet og fået i RomanNet, er Gentofte Bibliotekerne gået i samarbejde med Århus Kommunes Biblioteker, Horsens bibliotek, Vejle og Silkeborg om at udarbejde et litteratursite. Århus og Horsens har i lighed med Gentofte tidligere arbejdet med netformidling Århus på og Hosens på Andreas kommode. Biblioteksstyrelsen har bevilget 1,2 mio. kr. til projektet, der forventes at gå i luften i november i år. Før fungerede biblioteket i højere grad som en lokal enhed. Med de nye portaler og web-ressourcer, vi producerer, arbejder vi for hele befolkningen, uanset om vi laver guider i Gentofte eller Odense. Biblioteksvæsnet er både blevet mindre og større. Og samarbejdet på tværs af kommune-, amts- eller andre grænser vil i højere og højere grad komme til at præge fremtiden. For brugeren er det irrelevant om bibliotekaren bag informationerne sidder i Øst- eller Vestdanmark. Det interessante er den viden og personlighed, den enkelte rummer. Og den måde, det bliver formidlet på. Og hér har bibliotekerne en uudtømmelig ressource at øse af. Nu er det blot et spørgsmål om at markere folkebibliotekernes nye rolle i brugerenes og vor egen bevidsthed. Alt i alt er det meget spændende at arbejde i krydsfeltet mellem det personlige og det tekniske. Så derfor hvis der sidder nogen, der kunne have lyst til at tage del i denne form for arbejde, der som sagt kombinerer den traditionelle formidling og faglige viden med nye kommunikationsformer og medier, så meld jer endelig på banen og vær med til at gøre RomanNet og det kommende litteratursite endnu bedre. Musikbibliotek.dk nyheder Af bibliotekar Jens Bang Petersen, Gentofte Bibliotekerne Projektgruppen, der p.t. består af: Gitte Lose - Gladsaxe, Lise Anker-Møller - Herning, Maja Frank - Silkeborg, Niels Jørgen Andersen - Herlev, Niels Jørgen Larsen - Søllerød, Rosa Andersen, Ole Olav Jensen og Jens Bang Petersen - Gentofte, har arbejdet med udvikling og fastlæggelse af indholdselementerne i den første udgave af Musikbibliotek.dk. Vi er nået så langt med udviklingen af indholdet, at der allerede ved udgivelsen af denne skrivelse er udsendt en officiel henvendelse til alle folkebiblioteker i landet, m.h.p. deltagelse som skribenter på sitet. Der søges medvirken til at skrive musikanbefalinger, ca. 5 om året á linier pr. deltager, samt længere artikler om genrer, grupper, trends, begivenheder osv. Datoen for den endelige offentliggørelse af musikbibliotek.dk på nettet, den 1.oktober, holder stik. Inden da vil der blive lavet et projektwebsite, hvor ting kan prøves af. Alle involverede i projektet, såsom programmører, projektgruppe og skribenter, vil få adgang til sitet og være med til afprøvningen. Vi vil i den kommende tid koordinere vores indsats på musikfilsområdet med de andre fremtidsmusikprojekter, såsom ÅKB og SB s Fremtidsmusikken i danske biblioteker, samt indarbejde anbefa- lingerne fra Biblioteksstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende etablering og formidling af netbårne musikressourcer i det samarbejdende biblioteksvæsen i musikbibliotek.dk. Vi er ved at fastlægge indholdet i Toolboxen, som vil blive en form for musikbibliotekarens arbejdsredskaber, hvortil der kun er adgang for bibliotekarer. Vi håber meget, at bl.a. DBC vil indgå i et samarbejde på dette område, så vi kan skabe en samlet indgang til alle de netbårne kilder, vi bruger i mate rialevalget. Nogle eksempler på områder kan være: Råd og vink til start og drift af musiksamling for de nye biblioteker opsamling af gode råd om: cdmaterialevalg, klargøring, basis samling, materialepleje etc

15 Materialevalgsressourcer DBC-musiklister Råd og vejledning i netmusikprogrammer og filtyper Musikbibl-FAQ-database Erfaringsudveksling Kursusliste Med meget mere. Mange af elementerne eksisterer i forvejen, men ideen er at samle dem i Toolboxen sammen med nogle nye. Forslag modtages meget gerne. Har I nogle spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte undertegnede: Jens Bang Petersen Gentofte Bibliotekerne og Musikbibliotek.dk jbp@gentofte.bibnet.dk Tlf Til lykke Til lykke Af regional børnekulturkonsulent Stine Lindhardt Lokale børnekulturkonsulenter ér eller bliver en realitet i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød og Værløse. Ballerup og Hvidovre er blevet udtaget til modelkommuner. I rigtig mange kommuner i Amtet har der været lagt et stort arbejde i at få placeret børnekulturen mere centralt, såvel administrativt som politisk. Der har været afholdt konferencer, skrevet indstillinger og udbudt ideer. Den store aktivitet har sat sig spor overalt, men i denne lille artikel vil jeg koncentrere mig om at præsentere de initiativer, som har udmøntet sig i børnekulturkonsulenterne. Mandag d. 28 maj ringede jeg spændt rundt for at få enden på historien om de 3 kommuner, der havde fået projektmodningsstøtte til udvikling af en børnekulturkonsulentfunktion. Jo, de var gået igennem nøglehullet alle 3! Nu kan de se frem til meget arbejde, men også til spændende sparring ikke blot med Biblioteksstyrelsen og Kulturrådet for Børn, men også med de andre lokale konsulenter i Amtet. I Værløse har de nemlig allerede ansat en ½-tids børnekulturkonsulent, og Gentofte har lige opslået en ½-tids konsulentstilling. Søllerød har afsat 10 bibliotekartimer til funktionen og i modelkommunerne Ballerup og Hvidovre, vil der jo også være nogle nøglepersoner, som det vil være naturligt at udveksle erfaringer med. Desforuden arbejdes der i flere kommuner stadig hårdt for at nå med i slipstrømmen af den opmærksomhed, som bliver børnekulturen til del i den tid, som Regeringens Redegørelse og Kulturrådet for Børns handlingsplan spænder over ( ). Kulturrådet har netop udsendt et brev til samtlige borgmestre i landets kommuner og amter om modeludvikling på området (Med Liv og Lyst i Kommunerne, dateret ). Så der er stadig bevågenhed og udvikling på det børnekulturelle område. Gentofte I Gentofte har man opslået en halvtidsstilling som børnekulturkonsulent. Konsulenten skal overordnet gennemføre og videreudvikle de børnekulturpolitiske prioriteringer i Gentofte Kommune. I stillingsbeskrivelsen hedder det, at konsulenten skal ideudvikle, tilrettelægge, koordinere og afvikle kulturprojekter for, af og med børn og unge, at han/hun skal samarbejde med og opbygge netværk blandt områdets mange forskellige aktører, fra forvaltninger over foreninger til institutioner. Børnekulturkonsulenten skal desuden rådgive, synliggøre, informere og skabe debat om børne- og ungdomskultur, 28 29

16 samt udarbejde analyser og oplæg til videreudvikling af området. Herlev Herlev-Bibliotekerne indbød d. 3. oktober 2000 alle interesserede til en inspirationskonference Kultur i Børnehøjde. På konferencen var der oplæg ved folk udefra og den afsluttedes med 3 workshops, hvor jeg var igangsætter af den ene med emnet: Netværk. Den store interesse blev fulgt op ved 3 efterfølgende Netværksmøder. På 1. møde fastlagde man centrale temaer for det videre arbejde og eet af temaerne var netop Børnekulturkonsulenten. Kommunen fremsendte en ansøgning til Kulturrådet for Børn og kom med i projektmodningsfasen. Der blev nedsat en styregruppe som omfattede Børne- og kulturdirektøren, Social- og sundhedsdirektøren, stadsbibliotekaren, ledende børnebibliotekar, en skoleleder, institutionsleder og billedskoleleder samt lederen af det lokale museum og udviklingskonsulenten i kommunen. Netværksmøde nr. 2 lå i februar, hvor man fik yderligere inspiration udenbys fra og fra kommunale embedsmænd og politikere. På det møde nedsattes 3 dialogcirkler, som arbejdede frem til det 3. netværksmøde i marts, hvor ideer blev opsamlet i forhold til den endelige ansøgning om Børnekulturkonsulenten. Børnekulturkonsulenten i Herlev skal udfra et centralt værdigrundlag, om at alle børn, voksne og lokalsamfund er kulturkompetente, åbne de eksisterende børnekulturelle muligheder op og inddrage nye børn og samarbejdspartnere. Børnekulturelle aktiviteter skal synliggøres og der skal arbejdes med udvikling på flere områder: At kultur får en central placering i børns hverdag, at der eksperimenteres med nye rammer for samvær/sampil mellem børn og mellem børn og voksne, at skabe bedre plads for børns egen stemme, at udvikle netværk og at der en gang i mellem skabes store tværgående forløb, hvor mange parter mødes i et fælles projekt, der rækker ud over deres hverdag. Konkret skal der det første år etableres en lokal kulturinformation, etableres kulturelle værksteder for familier, udvikles metoder til dialog med børn og udvikles på BørneKulturNetværket. Børnekulturkonsulenten er tænkt som en ressource, der kan trækkes på. Konsulenten er således ikke tovholder på og ansvarlig for alle projekter, der iværksættes. Børnekulturkonsulenten får primær funktion i samspil med børnenes voksne (dels praktikerne, dels administratorer og politikere). Hun/han skal inspirere og beskæftige sig med rammerne for børnekulturen. Lyngby-Taarbæk I Lyngby-Taarbæk afholdt biblioteket i marts 2000 en stor konference for alle interesserede om Regeringens Redegørelse. Der var enighed om at udbygge samarbejdet om børn og kultur og man nedsatte en tværgående Arbejdsgruppe vedr. børnekultur, som bl.a. udarbejdede forslag, afholdt møder med udvalgsformænd og forvaltningsdirektører, udarbejdede spørgeskema om forventningerne til en børnekulturkonsulent og skrev ansøgning til Kulturrådet. Børnekulturkonsulenten skal udvikle, synliggøre og afdække kommunens børnekultur, også det, som findes i ikkeetablerede sammenhænge. Konsulenten skal også udvikle et talerør for børnenes kultur i kommunen og skabe nye former for børns medindflydelse. Som noget særligt har politikerne i Lyngby-Taarbæk vedtaget at nedsætte et Børnekulturråd med repræsentanter fra social-, skole- og teknisk forvaltning samt biblioteket udover repræsentanter for det frivillige børnearbejde og for flere daginstitutionstyper. Det bliver en del af børnekulturkonsulentens opgave at understøtte opbygningen og virksomheden af Børnekulturrådet. Rødovre I Rødovre vil man med ansættelsen af en børnekulturkonsulent bygge videre på de sidste 7 års erfaringer med udvikling af kultursamarbejdet på tværs af de forvaltninger, som arbejder med børn. Det er et ønske, at de eksisterende politikker for kultur og fritid for børn og unge skal til at spille sammen i en præcist formuleret børnekulturpolitik. På baggrund af den vedtagne politik skal børnekulturkonsulenten tage initiativ til dannelse af et Børnekulturråd med deltagelse af bl.a. forvaltningschefer. Desuden skal der etableres et Kulturnetværk med repræsentanter på alle skoler og institutioner samt det frivillige foreningsliv, som kan sikre en god og let information omkring børnekulturaktiviteterne. Kommunen har en permanent fungerende embedsmandsgruppe Børnegruppen, som tæller berørte forvaltninger og institutioner. Børnekulturkonsulenten skal naturligvis indtræde i denne gruppe. Konsulenten kan inddrages i forvaltningsopgaver, både af egen drift og på opfordring. Ligesom konsulenten kan inviteres til uddybning af dagsordenpunkter i kommunens direktion og selv anmode om at blive indkaldt til relevante fagudvalgsmøder

17 Glostrup Glostrup har i år oprettet en ny stilling som kulturmedarbejder. Målene med den nye stilling er bl.a. at kulturområderne struktureres og udvikles, for såvel voksne som børn og selvom der ikke er tale om en børnekulturkonsulent, så er én af opgaverne: at fremme børne kulturelle interesser og muligheder i overensstemmelse med regeringens børnekulturpolitiske redegørelse. Glostrup har ansat Lars Herning, som tiltrådte 1. marts og straks har været aktiv i forskellige sammenhænge. Han er f.eks. med i den arbejdsgruppe, som arbejder med de børnekulturelle satsninger i Københavns Amt. Søllerød I Søllerød søgte man også Kulturrådet for Børn om støtte til en børnekulturkonsulent, men fik afslag. Biblioteket har efterfølgende besluttet at afsætte 10 bibliotekartimer til at påbegynde det tværgående børnekulturelle arbejde. Det ser ud til at man vil starte med at satse på opbygningen af en børnekulturkalender. Værløse Ingrid Barsballe er 1. maj 2001 tiltrådt som børnekulturkonsulent. Stillingen er på 15 timer pr. uge til udgangen af Ingrid Barsballe har gennem mange år været leder i en af kommunens daginstitutioner, men sidder i sin nye funktion på biblioteket og har den ledende børnebibliotekar som umiddelbare foresatte. Jeg har allerede flere gange haft glæde af at mødes med Ingrid og der er mange spændende planer på skrivebordet, som de nærmeste uger vil udmønte til sig nye samarbejdsparter og nye samarbejdsprojekter på tværs i kommunen. Fremtidigt samarbejde Nu glæder jeg mig til det fremtidige samarbejde. Der bliver mange emner, som med fordel kan vendes melllem dem, som har mere eller mindre enslydende funktioner. Det er altid en særlig udfordring at være med til at udvikle en ny funktion i en kendt organisation/kommune og fra det regionale konsulentarbejde ved jeg, hvor stor glæde man kan have af at møde nogle, som står i samme situation. Så snart ansættelserne er faldet på plads vil jeg undersøge behovene for hvordan og hvornår vi kan mødes. Kig i øvrigt ind imellem på www. boernekulturnet.dk Her kan du blive orienteret om nogle af de projekter, som pågår i den regionale børnekulturkonsulents regi samt se den nye projektbeskrivelse for 2001 og Eller endnu bedre: ring eller mail til mig på tlf / sli@gentofte.bibnet.dk Gladsaxe Bibliotekerne Af bibliotekschef Charlotte Plenge I Gladsaxe Kommune udarbejdes der en ultrakort årsberetning om kommunens virke det forgangne år, hvor omtalen af biblioteket kun må fylde ca. ½ side. Man skal nu ikke forledes til at tro, at dette er den fulde sandhed om aktiviteterne på biblioteket. De seneste år har jeg derfor lavet en lidt større årsberetning til vores politiske udvalg. Årsberetningen drøftes på et udvalgsmøde, hvor alle afdelingsledere deltager foruden mig. Årsberetningen bruges derfor til at informere politikerne om, hvad vi fordriver tiden med, men den er også værdifuld for os selv, fordi den skaber et samlet overblik over årets aktiviteter. I år havde jeg sat mig for at indskrænke den til det allervæsentligste og til kun at omtale det, der adskilte sig fra Alligevel blev den på 11 tætskrevne sider! Det vil jeg ikke udsætte dette blads læsere for, så nedenstående bliver kun et kort glimt af Gladsaxe Bibliotekerne. På biblioteket i Gladsaxe har vi altid lagt vægt på at være funderet i kommunen eller lokalsamfundet, om man vil. Hos mange Gladsaxe-borgere er der lidt af den gamle hjemstavnsfølelse, man er glad for og stolt over kommunen og dens tilbud, og det er vigtigt, at vi som institution forsøger at leve op til dette. Befolkningsmæssigt er Gladsaxe landets 7. største kommune, mens vi arealmæssigt ikke fylder meget på landkortet. Gladsaxe består af 5 landsbyer. Hovedbiblioteket ligger i Buddinge/ Søborg, og der er store velforsynede filialer i de andre 4 områder. Selv om bibliotekerne ligger tæt (der er kun ca. 1½ km mellem nogle af vore afdelinger) har der altid været et politisk ønske om at bevare dem som en del af lokalsamfundet i hvert fald i den tid, jeg har været ansat i kommunen. Det lokale tilhørsforhold giver sig konkrete udslag i en lang række samarbejdspartnere i kommunen. Der er de mere traditionelle som skoler, daginstitutioner og dagplejere, men vi samarbejder også med sundhedsplejen om introduktion af bibliotekets tilbud til nybagte forældre, med talepædagogerne om formidling af sprogstimulerende materialer, med sprogskolen om introduktion af flygtninge/indvandrere til bibliotekerne, andre undervisningsinstitutioner, omsorgscentre, lokalkontorer m.m. Et par af vore filialer indgår i netværkssamarbejder i deres lokalområde, vi leverer stof til Radio Gladsaxe m.m. Vi har et par gange fået udarbejdet omslag til én af vore foldere af kunstnere bosat i Gladsaxe, og vi vil nu få fremstillet nogle postkort af billeder fra vores 32 33

18 grafiksamling også af Gladsaxe-kunstnere. Hovedbibliotekets voksenafdeling har løbende temaudstillinger, som oftest i samarbejde med lokale foreninger og borgere med specielle interesser. Der er tale om spændende udstillinger, der helt naturligt tiltrækker sig stor opmærksomhed hos borgerne. Gladsaxe Bibliotekerne arbejder på grundlag af Gladsaxe Kulturplan 2000, der som titlen antyder blev vedtaget i 2000, og som foruden biblioteket omfatter de andre kulturelle tilbud i kommunen. Vi har endvidere i de senere år arbejdet på grundlag af 2-årige handlingsplaner, ikke ud fra et politisk ønske, men fordi det er vigtigt selv at få besluttet nogle indsatsområder og for at få sat biblioteket på den politiske dagsorden. I vores handlingsplaner og i gennemførelsen af dem, lægger vi stor vægt på at se os om efter relevante lokale samarbejdspartnere, for at udvikle denne del. Det er spændende, fordi det viser sig, at vi kan udnytte hinandens viden og områder i langt større udstrækning, end vi måske umiddelbart forestiller os. I vores handlingsplan for 1998/99 havde vi som indsatsområde bl.a. betjeningen af forældre til børn med handicap. Det førte i 2000 til et samarbejde med Danmarks Blindebibliotek om arrangementet Det Eventyrlige Bibliotek og til en folder om betjening af handicappede børn og unge. Vi har nu fået mange erfaringer med dette område, som generelt må siges at være meget forsømt biblioteksmæssigt. Vi fortsætter med at forbeholde nogle af vores arrangementer for børn med handicap. Familierne kommer fra nær og fjern behovet for kulturelle tilbud specielt til disse børn er enormt. Arrangementet Det Eventyrlige Bibliotek gav os mange kontakter til familierne, som vi nu kan benytte og så synes jeg det skal nævnes, at Gladsaxe Bio inspireret af biblioteket har taget samme initiativ, nemlig at lave særlige forestillinger for samme gruppe borgere. Sidste år tog vi for alvor fat på formidlingen af biblioteks tilbud til flygtninge/indvandrere bl.a. gennem afholdelse af en stor kulturfestival, der løb over 3 uger. Formålet var at formidle viden om kultur fra hjemlandene og hermed fremme den mellemfolkelige forståelse. Der var mange spændende arrangementer for såvel børn som voksne med musik, dans, mad, oplæsning m.v., men det er et ambitiøst mål, der ikke nås i løbet af 3 uger. I år har vi besluttet at nedtone de store udadvendte aktiviteter for at vende blikket lidt indad ikke for at få et tiltrængt åndehul, men for at få skaffet os et overblik over, hvor vi bevæger os hen mere overordnet og samlet. Vores projekt hedder B2005 og skal ende med en overordnet plan for udviklingen af biblioteket for de næste 4 år, en plan, der kan danne grundlag for de næste handlingsplaner, for udviklingen af vores organisation og for kompetenceudviklingen. Som udgangspunkt skal alle ansatte deltage i forløbet, som forventes afsluttet i starten af Gladsaxe Kommune har besluttet at sætte et projekt digital kommune i gang, hvor udvalgte områder skal aflevere forslag. Biblioteket indgår i dette projekt

19 Emnet hænger naturligvis sammen med vores eget projekt og kommer til at køre som en del af det, men dog forskudt fra det, idet der skal afleveres rapport om det digitale bibliotek til oktober. Det sidste større indadvendte arbejde drejer sig om sammenhængen mellem nyløn og medarbejderudvikling. En større og større del af medarbejdernes lønudvikling bliver afhængig af vores evne til at udvikle dem/give dem mulighed for at udvikle sig selv i den retning, der er vigtige for os i forhold til mål, værdier o.lign. Der skal ikke blot udvikles mod nye opgaver, men også mod eksisterende, og det er nødvendigt, at vi gør os tanker om, hvor vi p.t. mener, det er vigtigst at tage fat. Sammen med afdelingslederne har jeg netop startet et kursusforløb, hvor vi tager fat på dette svære, men spændende arbejde. Der er afsat mange ressourcer til udvikling i de seneste 4-5 år. Det har været nødvendigt og vil vedblive med at være det, hvis folkebibliotekerne fortsat skal spille en afgørende faktor i samfundet som informations- og vidensindsamler og - formidler men det er også nødvendigt at tænke på, fastholde og udvikle biblioteket som en væsentlig kulturfaktor i forhold til lokalsamfundet og til formidlingen af den kultur, der hænger sammen med oplevelser, fordybelse, indsigt, mangfoldighed, med- og mellemmenneskelig forståelse. Gladsaxe er ikke gået foran m.h.t. til den elektroniske udvikling, men vi er med i nogle af de landsdækkende samarbejder, som f.eks. FNG og BibHit, og det er naturligt vi går med som ét af de største folkebiblioteker. På amtsplan deltager vi bl.a. i Musikbibliotek.dk og kompetenceudviklingsprojektet. Til gengæld arbejder vi meget bevist på at udvikle biblioteket som en kulturfaktor i lokalsamfundet og over for specielle borgergrupper, f.eks. handicappede børn og unge. Ét af målene i vores Kulturplan er da også Biblioteket for alle borgere. Den service, der ydes fra bibliotekets afdelinger er fortsat meget høj, og vi får ofte ros for den. Jeg havde en dag besøg af en gammel kollega. Hendes søn studerer i København og benytter et par af vores omegnsbiblioteker. Han har fortalt hende, at han foretrækker at låne i Gladsaxe bl.a. fordi der her er kortere til smilet. Det bliver jeg stolt af! Indbydelse til centralbibliotekets 75 års jubilæumsfest fredag den 31. august 2001 kl Festen afholdes på Gentofte Bibliotekerne med spisning i kunstområdet, hvor der vil være revy og efterfølgende dans til levende orkester. Revyens medvirkende er personale fra flere af amtets biblioteker, der alle har erfaring i denne genre. Gå ikke glip af denne chance, for at se dine kolleger på slap linie. Prisen for arrangementet er incl. middag 150 kr. (drikkevarer kan købes på stedet) Tilmelding samt betaling til Anette Flügge inden den 3. august

20 Kalender for arrangementer i CB regi 1. juni Biblioteksledermøde 2. oktober Fagudvalget for katalog 7. juni Fagudvalget for udlån oktober Projektlederuddannelse, Hold B 11. juni Fagudvalget for musik oktober Projektlederuddannelse, Hold C 13. juni Netværksmøde i Region 1. Trænerne og administrationen 24. oktober Netværksmøde i Region 1. Trænerne og administrationen 14. juni Fagudvalget for gymnasier 8. november Fagudvalget for udlån 24. august Fagudvalget for de ledende børn 30. august Kursus: Biblioteker for alle, eller? 30. august Fagudvalget for udlånsekspedition 31. august Fagudvalget for reference 31. august Centralbiblioteket holder jubilæumsfest sept. Projektlederuddannelse, hold A 27. september Temamøde om Benchmarking og Biblioteksvagten