DREAM og virkelighed Efterlønnens politiske økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DREAM og virkelighed Efterlønnens politiske økonomi"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT DREAM og virkelighed Efterlønnens politiske økonomi Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. februar 2011 "Regeringens forslag [...] vil forbedre den offentlige økonomi med ca. 18 mia. kr. i 2020" (Regeringen: "Vi kan jo ikke låne os til velfærd" 25. januar 2011) "Jeg er chef for en mindretalsregering, og jeg regner ikke med, at alt bliver, ligesom regeringen foreslår." (Statsminister Lars Løkke Rasmussen i TV 7. februar 2011) "Det går ikke altid, som præsten prædiker." Sådan lyder et gamle mundheld. Men det gælder ikke bare religiøs spådomskunst, men også økonomi og politik. Det gælder f.eks. når regeringen i sit efterlønsudspil "Vi kan jo ikke låne os til velfærd" siger, at der vil være ekstra 18 mia. kr. i de offentlige kasser i Man kan være nok så sikker i troen, som den daværende politiske ordfører for de konservative Henriette Kjær (K) var det, da hun i Politiken (5/1) skrev, at der ikke kunne "stilles spørgsmålstegn ved, at det er et troværdigt og virksomt indgreb, som kan sikre en sund offentlig økonomi mange år fremover." Alligevel kan virkeligheden spille troen og spådomskunsten et puds. Det gælder ikke mindst, hvis man som regeringen baserer sin politiske spådomskunst på en række rent usikre teoretiske - eller neoliberale ideologiske - forudsætninger. Regeringens regnestykke Regeringens påstår, at der vil rulle 18 mia. kr. ind i statskassen ved at tage efterlønnen fra folk danskere vil ifølge regeringen have skiftet efterlønnen ud med et fuldtidsjob til en god løn, og der vil være kommet nye job, så de mange arbejdende seniorer vil ikke have forlænget arbejdsløshedskøen med én eneste. Dermed vil det offentlige ikke blot have sparet en passe milliarder til efterløn. Staten har samtidig skaffet sig en masse nye, ekstra indtægter i form af ekstra skatter og afgifter fra efterlønnere, der er kommet i arbejde, og dermed spiller det en mindre rolle, at der ikke længere kommer penge i kasse fra efterlønsbidraget. Denne økonomiske lykkeforestilling bygger ikke på egentlig økonomisk spådomskunst eller prognosemageri, men derimod på nogle rent teoretiske såkaldt markeds-ligevægtsøkonomiske beregninger. De teoretiske beregninger har regeringen fra den såkaldte DREAM-gruppe, hvis regnestykker også lå til grund for både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen. 1 / 6

2 Vi har med andre ord at gøre med teoretiske regnestykker, der sættes op mod spådomsregnestykker. Når Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen går på TV og fremlægger deres teoretiske regnestykke med de 18 mia. kr. i 2020, opfatter de fleste seere det formodentlig som en spådom, som et konkret regnestykke over, hvad der vil ske i hvad det altså reelt ikke er. Når Lars Løkke Rasmussen står frem på Tv-skærmen og fortæller seerne, at den offentlige økonomi vil blive forbedret med 18 mia. kr. i 2020, hvis han får lov at afskaffe efterlønnen, forestiller han sig ikke nødvendigvis, at der er kommet 18 mia. kr. ekstra i statskassen i Der er ikke nødvendigvis 18 mia. ekstra til hverken Lars Barfods topskattelettelser eller kommunernes skoler og plejehjem. Det, som Lars Løkke Rasmussen forestiller sig, er derimod, at en rent teoretisk fremtidsberegning under bestemte forudsætninger ville give 18 mia. kr. ekstra i de offentlige kasser. Det, som økonomerne kalder den offentlige økonomis strukturelle budgetsaldo vil blive forbedret med 18 mia. kr., og den strukturelle budgetsaldo er vel at mærke noget andet end den faktiske saldo. Den strukturelle saldo er ikke en optælling af faktiske penge på kistebunden, men et teoretisk regnestykke over, hvad saldoen ville være, hvis der hverken havde været høj- eller lavkonjunktur. Den strukturelle saldo er den faktiske saldo fratrukket det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne. Rent intellektuelt er Lars Løkke Rasmussen på det rene med på, at der ikke vil være 18 mia. ekstra i de offentlige kasser i 2020, hvis vi til den tid fortsat har høj arbejdsløshed. Men han fortæller nødig højt. Det rimer jo dårligt med parolen om ikke at låne sig til velfærd, hvis han indrømmer, at selv med et efterlønsindgreb kan staten sagtens komme til at "låne til velfærd" i 2020, hvis ikke der igen kommer høj beskæftigelse. Vi har med andre ord fra dag ét fået en debat mellem to vidt forskellige forestillede fremtider. Lars Løkke Rasmussens forestillede fremtid handler om en rent teoretisk og langsigtet ligevægtssituation, mens de fleste vælgere formodentlig tror, at han taler om de 18 mia. kr. ekstra klingende mønt og knitrende sedler i statskassen i Her opstår det første grundlæggende problem for regeringen. Mens DREAMgruppens analyser udtrykkeligt foretages med det lange lys på. DREAM-gruppens fremtidsanalyser og med gruppens egne ord udelukkende handler om ændringerne i bl.a. produktion, indkomst og forbrug "på sigt"[1], prøver regeringen at bruge disse langsigtede beregninger til at give vælgerne et billede af den faktiske danske virkelighed om få år, nemlig i / 6

3 Men en sådan 2020-virkelighed forekommer ikke spontant troværdig for store dele af danskerne. Den almindelige erfaring med massearbejdsløshed, stagnation, slidte og nedslidte seniorer og et arbejdsmarked, der diskriminerer seniorerne, siger mange danskere, at Lars Løkke Rasmussens spådomskunst vist ikke rigtigt handler om deres virkelighed. Og hvis den gør, handler de 18 mia. kr. ikke om nye skatteindtægter fra nye arbejdspladser, men udelukkende om besparelser på folks efterløn. Lad os derfor - med sociale og økonomiske briller - se nærmere på den virkelighed, som bl.a. de tillidsfolk på LO's efterlønskonference i Odense så på efterlønsforslaget ud fra. Hvad er det for spådomme om den faktiske sociale og økonomiske udvikling frem mod 2020, der kan opridses ud fra disse erfaringer. Hvad vil der i virkeligheden ske i 2020, når efterlønnen fjernes? Måske kun , der kan miste efterlønnen i 2020 Det første spørgsmål er her, hvor mange efterlønnere, der vil være i 2020, hvis efterlønsordningen fortsætter. Eller med andre ord: Hvor mange kan regeringen tage efterlønnen fra i 2020? Med den nuværende efterlønsordning vil der i 2020 være væsentligt færre efterlønnere end i dag - formodentlig omkring Det skyldes flere ting, bl.a. Der har længe været en udvikling, hvor der er færre og færre, som betaler til efterlønnen, og dermed færre der overhovedet vil få mulighed for at gå på efterløn i fremtiden; Jo mere veluddannet efterlønsbetalerne er, jo senere trækker de sig fra arbejdsmarkedet; Selv inden for de samme a-kasser og faggrupper er der færre og færre af dem, der opnår ret til efterløn, som bruger denne ret. Det skyldes bl.a., at folk får stadigt større arbejdsmarkedspensionsopsparinger, og dermed bliver efterlønnen for folk som går på efterløn som 60- eller 61-årige stadigt mindre. En udvikling, der vil fortsætte massivt i de næste 10 år. Fortsætter denne udvikling med samme styrke som i dag, vil der i 2020 formodentlig højest være ca efterlønnere. Regeringens efterlønsforslag vil ikke helt have afskaffet efterlønnen i 2020, Men alle dem, der vil have ret til efterløn i 2020, vil opnå denne ret senere end med de nuværende regler, og nogle af dem vil ikke have ret til 5 års efterløn, men kun 4 eller 4 ½ år. Derfor er det ikke alle , som regeringen vil kunne tage efterlønnen fra i Hvis vi forudsætter, at alle over 50 år, som i dag betaler til efterlønnen, vil fortsætte med at gøre det i samme omfang som i dag, og hvis vi forudsætter, at efterlønsreglerne indrettes således, at efterløn på 4 ½ og 4 år svarer til de nuværende regler for efterløn ved henholdsvis 6 måneders og 1 års fuldtidsarbejde efter opnået ret til efterløn, vil regeringens reform medføre, at efterlønsbestanden vil svare til halvt så mange som under de nuværende regler. Der vil med andre ord ikke være efterlønnere men kun det halve, dvs Regeringens reform vil have taget efterlønnen fra andre ca i Cirka vil forsvinde fra arbejdsmarkedet Efterlønnen bliver med andre ord taget fra ca i / 6

4 At dømme efter undersøgelser af efterlønnernes helbred og tilbagetrækning foretaget af professor Per E. Jensen fra Aalborg Universitet må det forventes, at kun omkring 60 pct. vil forblive på arbejdsmarkedet. Det svarer til at sende fra efterløn til arbejdsmarkedet (job eller ledighed) og fra efterløn til et liv uden for arbejdsmarkedet (pension, førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, mv.) Af de vil der måske være svarende til 16 pct. af de efterlønnerne på førtidspension. Nogle af dem vil givetvis gå i gang med at søge førtidspension allerede inden efterlønsalderen. Regeringen forslag om en såkaldt seniorførtidspension vil derimod ikke øge antallet af førtidspensionister. Seniorførtidspensionen vil nemlig ikke mildne det mindste på kravet om, at man kun kan få førtidspension, hvis man har en meget, meget lille restarbejdsevne. Derfor vil hovedparten af dem, der føler sig for nedslidte, slidte og trætte til at fortsætte på arbejdsmarkedet slet ikke få ret til førtidspension. De vil i stedet være henvist til at skaffe til dagen og vejen på andre måder. Hvis det som i regnestykket her drejer sig om 9.600, vil flertallet af dem formodentlig gå på (arbejdsmarkeds)pension, tære på opsparing og eventuel friværdi og måske leve af en ægtefælles indkomst. Et mindretal vil søge over på sygedagpenge og være der, så længe VKO-blokkens varighedsbegrænsninger tillader det. Andre vil forsøge at overleve længst muligt i a-kassen, og atter andre vil prøve at få kontanthjælp. For hele denne gruppe - måske 40 pct. af efterlønnerne - er alternativerne til efterlønnen afgørende dårligere end efterløn. Cirka flere på arbejdsmarkedet Af de der går på arbejdsmarkedet, når efterlønnen er væk vil en meget stor del, formodentlig pct. eller flere have haft et job på det tidspunkt, hvor de ellers ville være gået på efterløn (84-85 pct. går i dag på efterløn fra job). Det er derimod ikke sikkert, at de pågældende har udsigt til fortsat beskæftigelse i dette job til et (hævet) pensionsalder.umiddelbart skaffer det ikke øget beskæftigelse. Det medfører blot, at der måske er , der ikke efterlader sig et ledigt job til en arbejdsløs den dag, de går på efterløn. Men kommer vi ikke til at mangle arbejdskraft "om få år"? Det siger Lars Løkke Rasmussen og alle økonomerne da. Regeringens økonomiske hovedargument er, at man kan spare masser af milliarder kr. årligt ved at fjerne efterlønnen og sende seniorer i arbejde i stedet for. Påstanden er, at vi 'om få år kommer til at mangle arbejdskraft'. Selv Arbejdsmarkedskommissionen - en af de allervarmeste fortællere for at afskaffe efterlønnen - siger, at en afskaffelse af efterlønnen kun sikrer besparelser, hvis der er mangel på arbejdskraft: "Således er afvikling af eller begrænsninger i adgangen til efterløn den eneste sikre vej til øget beskæftigelse inden for en kortere årrække i de fag, der ikke har nogen ledige."[2] Lad os derfor se lidt nærmere på udsigterne til, at vi 'om få år' kommer til at mangle arbejdskraft. Vi har i dag en arbejdsløshed på omkring I de kommende år vil der ganske rigtigt være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der vil være nye, der kommer ind. De næste 10 år vil der rundt regnet komme fire nye ind på arbejdsmarkedet hver gang der er fem, der trækker sig ud. Det Økonomiske Råd har beregnet, at arbejdsstyrken, dvs. dem, der er på arbejdsmarkedet i job eller som arbejdsløse, vil blive reduceret med knap 3 pct. svarende til ca personer. 4 / 6

5 Når Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen gang på gang påstår, at der 'vil komme mangel på arbejdskraft om nogle år', er det altså ikke nok at begrunde det med, at befolkningens alderssammensætning vil betyde færre på arbejdsmarkedet. Det kan højest forklare, at der er en mulighed for, at arbejdsløsheden vil komme ned under i 2020, hvor regeringen så vil sende yderligere uden efterløn ud på arbejdsmarkedet. Der skal med andre ord meget gang i væksten, hvis der skal komme mangel på arbejdskraft i Det er der ikke just tegn på. Det Økonomiske Råd skriver således i sin rapport fra december 2010, at der er "stor usikkerhed om, hvor kraftige vækstimpulser der kan ventes fra udlandet de kommende år". Hertil kommer, som det også fremhæves af Det Økonomiske Råd "frygt for et nyt internationalt tilbageslag, primært på baggrund af underskud og gældsproblemer i en række europæiske lande."[3] Den amerikanske nobelpristager, økonomen Joseph E. Stiglitz beskriver udsigterne endnu mere dystert: "Europa og USA står foran stagnation - Europa og USA står over for stagnation - ja, en misere i japansk stil - og vedholdende høj arbejdsløshed. Problemet i de fremskredne lande er ikke et jobløst opsving, men et anæmisk opsving - eller endnu værre, muligheden for en dobbelt-dyk recession.". Selv om vi måtte undgå et nyt økonomisk dyk, er der ikke meget der tyder på store vækstrater hverken i EU eller Danmark i de kommende år. De relativt store vækstrater i årtusindets begyndelse var - kan vi nu se - baseret på (bolig)bobleøkonomi og finansspekulation - også i Danmark, og det er ikke særligt sandsynligt, at de vender tilbage. Tværtimod viser en lidt mere langsigtet analyse af udviklingen, at vækstraterne de sidste 50 år har været stagnerende. Finansministeriet regner selv med, at vækstraterne i de kommende år vil ligge på 1,7 procent i 2011 og 1,5 procent i 2012.[4] En sådan vækst vil kræve flere hænder og hoveder - hvis ikke vi samtidig bliver hurtigere og smartere til at producere tingene. Hvis vi ikke blev mere produktive, skulle vi med en vækstprognose frem til 2020, som Finansministeriets prognose for 2011 og 2012, bruge procent flere i beskæftigelse i Det ville svare til op mod en halv million flere i beskæftigelse, hvis vi vel at mærke ikke samtidig blev mere produktive. Men det går vi - forhåbentlig og efter al sandsynlighed. Finansministeriet regner med en stigning i timeproduktiviteten på 3,5 procent i 2011 og 2,8 procent i Fortsætter det i samme takt frem til 2020, skal vi ikke bruge op mod en halv million flere i arbejde, men op mod færre! Der skal med andre ord komme en langt højere vækst end den, som regeringen selv regner med, hvis der skal være mangel på arbejdskraft, når Lars Løkke Rasmussen vil begynde at tage efterlønnen fra folk. Det kræver med andre ord en gigantisk jobskabelse, som Lars Løkke Rasmussen endnu ikke har præsenteret blot antydningen af. En hurtig afvikling af efterlønnen synes derfor at resultere i, at de arbejdsdygtige seniorer - eller andre, der ikke får et ledigt job efter en efterlønner - direkte ud i arbejdsløshed. En 'tredje alder på aktivering' måske. Størstedelen af de seniorer, der ikke kan fortsætte med fuldtidsarbejde, vil formodentlig blive tvunget til at leve af småjobs, deltidsarbejde, o.lign. "Det grå guld" i kamp om de jobs, som skolelever og studerende har i dag? Et mindretal af dem, der ikke kan arbejde mere vil være så nedslidte, at de måske har en mulighed for førtidspension. To-tre års ydmygende usikker march mellem arbejdsprøvninger og speciallæger? Alt tyder derfor på, at flere på arbejdsmarkedet kun betyder, at arbejdsløsheden stiger med 5 / 6

6 Det kommer der ikke meget 'råd til velfærd' ud af. Tabet af velfærd for de mange seniorer er til at få øje på. Men det er de 18 mia. kr. ekstra på finansministerens kistebund derimod ikke. DREAM-virkeligheden Men hvordan kan Lars Løkke Rasmussen så påstå noget helt andet? Hvordan hænger hans DREAMvirkelighed sammen med de ovenstående spådomme om den sociale og økonomiske virkelighed i år 2020? Det forbindelsesled, der kan koble de to virkeligheder - Lars Løkkes DREAM-virkelighed og min spådomsvirkelighed - er virkelighedens arbejdsmarked og klassekamp på markedet. Hvad vil der ske på længere sigt, hvis min spådomsvirkelighed bliver en realitet i 2020? Hvad vil der ske, hvis der kommer op mod flere seniorer på et arbejdsmarked, der i forvejen mangler jobs til alt, alt for mange? I første omgang vil det måske ikke betyde en massiv vækst i arbejdsløse seniorer, fordi de seniorer først og fremmest vil blive siddende i et job, de allerede har. Men alle dem, der i forvejen er arbejdsløse, vil gå glip af jobåbninger med chance for et job. Dermed vil det ikke bare blive endnu sværere for de i forvejen arbejdsløse seniorer at komme i arbejde. Det samme vil gælde for andre arbejdsløse, herunder de unge. Hvis stigningen svarer til den nuværende sammensætning af AKU-ledigheden, vil det betyde op mod flere ungdomsarbejdsløse mellem år. I DREAM-virkeligheden vil der 'på sigt' blive skabt ligevægt på arbejdsmarkedet. DREAM beregningerne bygger på den forudsætning, at markedet, herunder arbejdsmarkedet, er tilstrækkeligt frit og har haft mulighed for at virke tilstrækkeligt længe til, at en ændring i udbuddet af arbejdskraft har omsat sig til en tilsvarende ændring i beskæftigelsen. De mange arbejdsløse uden job må sænke prisen - dvs. tilbyde sig til en lavere løn - for at få arbejde, og når der opstår nye muligheder for at få arbejdskraft til dårlige og usikre job for lave lønninger, vil kapitalejerne oprette nye job. I DREAM-virkeligheden vil lønningerne blive trykket tilstrækkelig så meget, at det bliver profitabelt at oprette nye lavtlønsjob og skabe andre nye konkurrencedygtige jobs. Den 63-årige slidte murer, der må sælge sig billigt til alskens småjobs, og hans nyudlærte søn, der må gå til mindstelønnen bare for at få noget at lave. Det er efterlønsafskaffelsens sociale DREAMvirkelighed. Måske Lars Løkke Rasmussens drøm, men for andre et mareridt. [1] DREAM: Gradvis afvikling af efterlønsordningen, 26. marts 2010, s. 1. [2] Arbejdsmarkedskommissionens slutrapport: Velfærd kræver arbejde, august 2009, s. 14. [3] Det Økonomiske Råd: Dansk økonomi, efterår 2010, december 2010, s. 20. [4] Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, december / 6

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

5 KORTE NOTATER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. om qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

5 KORTE NOTATER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. om qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISKE ANALYSER 5 KORTE NOTATER om REGERINGENS TILBAGETRÆKNINGSREFORM 1. udgave, medio feb. 2011 Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund /ISBN: qw//ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere