DREAM og virkelighed Efterlønnens politiske økonomi
|
|
- Katrine Lærke Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT DREAM og virkelighed Efterlønnens politiske økonomi Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. februar 2011 "Regeringens forslag [...] vil forbedre den offentlige økonomi med ca. 18 mia. kr. i 2020" (Regeringen: "Vi kan jo ikke låne os til velfærd" 25. januar 2011) "Jeg er chef for en mindretalsregering, og jeg regner ikke med, at alt bliver, ligesom regeringen foreslår." (Statsminister Lars Løkke Rasmussen i TV 7. februar 2011) "Det går ikke altid, som præsten prædiker." Sådan lyder et gamle mundheld. Men det gælder ikke bare religiøs spådomskunst, men også økonomi og politik. Det gælder f.eks. når regeringen i sit efterlønsudspil "Vi kan jo ikke låne os til velfærd" siger, at der vil være ekstra 18 mia. kr. i de offentlige kasser i Man kan være nok så sikker i troen, som den daværende politiske ordfører for de konservative Henriette Kjær (K) var det, da hun i Politiken (5/1) skrev, at der ikke kunne "stilles spørgsmålstegn ved, at det er et troværdigt og virksomt indgreb, som kan sikre en sund offentlig økonomi mange år fremover." Alligevel kan virkeligheden spille troen og spådomskunsten et puds. Det gælder ikke mindst, hvis man som regeringen baserer sin politiske spådomskunst på en række rent usikre teoretiske - eller neoliberale ideologiske - forudsætninger. Regeringens regnestykke Regeringens påstår, at der vil rulle 18 mia. kr. ind i statskassen ved at tage efterlønnen fra folk danskere vil ifølge regeringen have skiftet efterlønnen ud med et fuldtidsjob til en god løn, og der vil være kommet nye job, så de mange arbejdende seniorer vil ikke have forlænget arbejdsløshedskøen med én eneste. Dermed vil det offentlige ikke blot have sparet en passe milliarder til efterløn. Staten har samtidig skaffet sig en masse nye, ekstra indtægter i form af ekstra skatter og afgifter fra efterlønnere, der er kommet i arbejde, og dermed spiller det en mindre rolle, at der ikke længere kommer penge i kasse fra efterlønsbidraget. Denne økonomiske lykkeforestilling bygger ikke på egentlig økonomisk spådomskunst eller prognosemageri, men derimod på nogle rent teoretiske såkaldt markeds-ligevægtsøkonomiske beregninger. De teoretiske beregninger har regeringen fra den såkaldte DREAM-gruppe, hvis regnestykker også lå til grund for både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen. 1 / 6
2 Vi har med andre ord at gøre med teoretiske regnestykker, der sættes op mod spådomsregnestykker. Når Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen går på TV og fremlægger deres teoretiske regnestykke med de 18 mia. kr. i 2020, opfatter de fleste seere det formodentlig som en spådom, som et konkret regnestykke over, hvad der vil ske i hvad det altså reelt ikke er. Når Lars Løkke Rasmussen står frem på Tv-skærmen og fortæller seerne, at den offentlige økonomi vil blive forbedret med 18 mia. kr. i 2020, hvis han får lov at afskaffe efterlønnen, forestiller han sig ikke nødvendigvis, at der er kommet 18 mia. kr. ekstra i statskassen i Der er ikke nødvendigvis 18 mia. ekstra til hverken Lars Barfods topskattelettelser eller kommunernes skoler og plejehjem. Det, som Lars Løkke Rasmussen forestiller sig, er derimod, at en rent teoretisk fremtidsberegning under bestemte forudsætninger ville give 18 mia. kr. ekstra i de offentlige kasser. Det, som økonomerne kalder den offentlige økonomis strukturelle budgetsaldo vil blive forbedret med 18 mia. kr., og den strukturelle budgetsaldo er vel at mærke noget andet end den faktiske saldo. Den strukturelle saldo er ikke en optælling af faktiske penge på kistebunden, men et teoretisk regnestykke over, hvad saldoen ville være, hvis der hverken havde været høj- eller lavkonjunktur. Den strukturelle saldo er den faktiske saldo fratrukket det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne. Rent intellektuelt er Lars Løkke Rasmussen på det rene med på, at der ikke vil være 18 mia. ekstra i de offentlige kasser i 2020, hvis vi til den tid fortsat har høj arbejdsløshed. Men han fortæller nødig højt. Det rimer jo dårligt med parolen om ikke at låne sig til velfærd, hvis han indrømmer, at selv med et efterlønsindgreb kan staten sagtens komme til at "låne til velfærd" i 2020, hvis ikke der igen kommer høj beskæftigelse. Vi har med andre ord fra dag ét fået en debat mellem to vidt forskellige forestillede fremtider. Lars Løkke Rasmussens forestillede fremtid handler om en rent teoretisk og langsigtet ligevægtssituation, mens de fleste vælgere formodentlig tror, at han taler om de 18 mia. kr. ekstra klingende mønt og knitrende sedler i statskassen i Her opstår det første grundlæggende problem for regeringen. Mens DREAMgruppens analyser udtrykkeligt foretages med det lange lys på. DREAM-gruppens fremtidsanalyser og med gruppens egne ord udelukkende handler om ændringerne i bl.a. produktion, indkomst og forbrug "på sigt"[1], prøver regeringen at bruge disse langsigtede beregninger til at give vælgerne et billede af den faktiske danske virkelighed om få år, nemlig i / 6
3 Men en sådan 2020-virkelighed forekommer ikke spontant troværdig for store dele af danskerne. Den almindelige erfaring med massearbejdsløshed, stagnation, slidte og nedslidte seniorer og et arbejdsmarked, der diskriminerer seniorerne, siger mange danskere, at Lars Løkke Rasmussens spådomskunst vist ikke rigtigt handler om deres virkelighed. Og hvis den gør, handler de 18 mia. kr. ikke om nye skatteindtægter fra nye arbejdspladser, men udelukkende om besparelser på folks efterløn. Lad os derfor - med sociale og økonomiske briller - se nærmere på den virkelighed, som bl.a. de tillidsfolk på LO's efterlønskonference i Odense så på efterlønsforslaget ud fra. Hvad er det for spådomme om den faktiske sociale og økonomiske udvikling frem mod 2020, der kan opridses ud fra disse erfaringer. Hvad vil der i virkeligheden ske i 2020, når efterlønnen fjernes? Måske kun , der kan miste efterlønnen i 2020 Det første spørgsmål er her, hvor mange efterlønnere, der vil være i 2020, hvis efterlønsordningen fortsætter. Eller med andre ord: Hvor mange kan regeringen tage efterlønnen fra i 2020? Med den nuværende efterlønsordning vil der i 2020 være væsentligt færre efterlønnere end i dag - formodentlig omkring Det skyldes flere ting, bl.a. Der har længe været en udvikling, hvor der er færre og færre, som betaler til efterlønnen, og dermed færre der overhovedet vil få mulighed for at gå på efterløn i fremtiden; Jo mere veluddannet efterlønsbetalerne er, jo senere trækker de sig fra arbejdsmarkedet; Selv inden for de samme a-kasser og faggrupper er der færre og færre af dem, der opnår ret til efterløn, som bruger denne ret. Det skyldes bl.a., at folk får stadigt større arbejdsmarkedspensionsopsparinger, og dermed bliver efterlønnen for folk som går på efterløn som 60- eller 61-årige stadigt mindre. En udvikling, der vil fortsætte massivt i de næste 10 år. Fortsætter denne udvikling med samme styrke som i dag, vil der i 2020 formodentlig højest være ca efterlønnere. Regeringens efterlønsforslag vil ikke helt have afskaffet efterlønnen i 2020, Men alle dem, der vil have ret til efterløn i 2020, vil opnå denne ret senere end med de nuværende regler, og nogle af dem vil ikke have ret til 5 års efterløn, men kun 4 eller 4 ½ år. Derfor er det ikke alle , som regeringen vil kunne tage efterlønnen fra i Hvis vi forudsætter, at alle over 50 år, som i dag betaler til efterlønnen, vil fortsætte med at gøre det i samme omfang som i dag, og hvis vi forudsætter, at efterlønsreglerne indrettes således, at efterløn på 4 ½ og 4 år svarer til de nuværende regler for efterløn ved henholdsvis 6 måneders og 1 års fuldtidsarbejde efter opnået ret til efterløn, vil regeringens reform medføre, at efterlønsbestanden vil svare til halvt så mange som under de nuværende regler. Der vil med andre ord ikke være efterlønnere men kun det halve, dvs Regeringens reform vil have taget efterlønnen fra andre ca i Cirka vil forsvinde fra arbejdsmarkedet Efterlønnen bliver med andre ord taget fra ca i / 6
4 At dømme efter undersøgelser af efterlønnernes helbred og tilbagetrækning foretaget af professor Per E. Jensen fra Aalborg Universitet må det forventes, at kun omkring 60 pct. vil forblive på arbejdsmarkedet. Det svarer til at sende fra efterløn til arbejdsmarkedet (job eller ledighed) og fra efterløn til et liv uden for arbejdsmarkedet (pension, førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, mv.) Af de vil der måske være svarende til 16 pct. af de efterlønnerne på førtidspension. Nogle af dem vil givetvis gå i gang med at søge førtidspension allerede inden efterlønsalderen. Regeringen forslag om en såkaldt seniorførtidspension vil derimod ikke øge antallet af førtidspensionister. Seniorførtidspensionen vil nemlig ikke mildne det mindste på kravet om, at man kun kan få førtidspension, hvis man har en meget, meget lille restarbejdsevne. Derfor vil hovedparten af dem, der føler sig for nedslidte, slidte og trætte til at fortsætte på arbejdsmarkedet slet ikke få ret til førtidspension. De vil i stedet være henvist til at skaffe til dagen og vejen på andre måder. Hvis det som i regnestykket her drejer sig om 9.600, vil flertallet af dem formodentlig gå på (arbejdsmarkeds)pension, tære på opsparing og eventuel friværdi og måske leve af en ægtefælles indkomst. Et mindretal vil søge over på sygedagpenge og være der, så længe VKO-blokkens varighedsbegrænsninger tillader det. Andre vil forsøge at overleve længst muligt i a-kassen, og atter andre vil prøve at få kontanthjælp. For hele denne gruppe - måske 40 pct. af efterlønnerne - er alternativerne til efterlønnen afgørende dårligere end efterløn. Cirka flere på arbejdsmarkedet Af de der går på arbejdsmarkedet, når efterlønnen er væk vil en meget stor del, formodentlig pct. eller flere have haft et job på det tidspunkt, hvor de ellers ville være gået på efterløn (84-85 pct. går i dag på efterløn fra job). Det er derimod ikke sikkert, at de pågældende har udsigt til fortsat beskæftigelse i dette job til et (hævet) pensionsalder.umiddelbart skaffer det ikke øget beskæftigelse. Det medfører blot, at der måske er , der ikke efterlader sig et ledigt job til en arbejdsløs den dag, de går på efterløn. Men kommer vi ikke til at mangle arbejdskraft "om få år"? Det siger Lars Løkke Rasmussen og alle økonomerne da. Regeringens økonomiske hovedargument er, at man kan spare masser af milliarder kr. årligt ved at fjerne efterlønnen og sende seniorer i arbejde i stedet for. Påstanden er, at vi 'om få år kommer til at mangle arbejdskraft'. Selv Arbejdsmarkedskommissionen - en af de allervarmeste fortællere for at afskaffe efterlønnen - siger, at en afskaffelse af efterlønnen kun sikrer besparelser, hvis der er mangel på arbejdskraft: "Således er afvikling af eller begrænsninger i adgangen til efterløn den eneste sikre vej til øget beskæftigelse inden for en kortere årrække i de fag, der ikke har nogen ledige."[2] Lad os derfor se lidt nærmere på udsigterne til, at vi 'om få år' kommer til at mangle arbejdskraft. Vi har i dag en arbejdsløshed på omkring I de kommende år vil der ganske rigtigt være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der vil være nye, der kommer ind. De næste 10 år vil der rundt regnet komme fire nye ind på arbejdsmarkedet hver gang der er fem, der trækker sig ud. Det Økonomiske Råd har beregnet, at arbejdsstyrken, dvs. dem, der er på arbejdsmarkedet i job eller som arbejdsløse, vil blive reduceret med knap 3 pct. svarende til ca personer. 4 / 6
5 Når Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen gang på gang påstår, at der 'vil komme mangel på arbejdskraft om nogle år', er det altså ikke nok at begrunde det med, at befolkningens alderssammensætning vil betyde færre på arbejdsmarkedet. Det kan højest forklare, at der er en mulighed for, at arbejdsløsheden vil komme ned under i 2020, hvor regeringen så vil sende yderligere uden efterløn ud på arbejdsmarkedet. Der skal med andre ord meget gang i væksten, hvis der skal komme mangel på arbejdskraft i Det er der ikke just tegn på. Det Økonomiske Råd skriver således i sin rapport fra december 2010, at der er "stor usikkerhed om, hvor kraftige vækstimpulser der kan ventes fra udlandet de kommende år". Hertil kommer, som det også fremhæves af Det Økonomiske Råd "frygt for et nyt internationalt tilbageslag, primært på baggrund af underskud og gældsproblemer i en række europæiske lande."[3] Den amerikanske nobelpristager, økonomen Joseph E. Stiglitz beskriver udsigterne endnu mere dystert: "Europa og USA står foran stagnation - Europa og USA står over for stagnation - ja, en misere i japansk stil - og vedholdende høj arbejdsløshed. Problemet i de fremskredne lande er ikke et jobløst opsving, men et anæmisk opsving - eller endnu værre, muligheden for en dobbelt-dyk recession.". Selv om vi måtte undgå et nyt økonomisk dyk, er der ikke meget der tyder på store vækstrater hverken i EU eller Danmark i de kommende år. De relativt store vækstrater i årtusindets begyndelse var - kan vi nu se - baseret på (bolig)bobleøkonomi og finansspekulation - også i Danmark, og det er ikke særligt sandsynligt, at de vender tilbage. Tværtimod viser en lidt mere langsigtet analyse af udviklingen, at vækstraterne de sidste 50 år har været stagnerende. Finansministeriet regner selv med, at vækstraterne i de kommende år vil ligge på 1,7 procent i 2011 og 1,5 procent i 2012.[4] En sådan vækst vil kræve flere hænder og hoveder - hvis ikke vi samtidig bliver hurtigere og smartere til at producere tingene. Hvis vi ikke blev mere produktive, skulle vi med en vækstprognose frem til 2020, som Finansministeriets prognose for 2011 og 2012, bruge procent flere i beskæftigelse i Det ville svare til op mod en halv million flere i beskæftigelse, hvis vi vel at mærke ikke samtidig blev mere produktive. Men det går vi - forhåbentlig og efter al sandsynlighed. Finansministeriet regner med en stigning i timeproduktiviteten på 3,5 procent i 2011 og 2,8 procent i Fortsætter det i samme takt frem til 2020, skal vi ikke bruge op mod en halv million flere i arbejde, men op mod færre! Der skal med andre ord komme en langt højere vækst end den, som regeringen selv regner med, hvis der skal være mangel på arbejdskraft, når Lars Løkke Rasmussen vil begynde at tage efterlønnen fra folk. Det kræver med andre ord en gigantisk jobskabelse, som Lars Løkke Rasmussen endnu ikke har præsenteret blot antydningen af. En hurtig afvikling af efterlønnen synes derfor at resultere i, at de arbejdsdygtige seniorer - eller andre, der ikke får et ledigt job efter en efterlønner - direkte ud i arbejdsløshed. En 'tredje alder på aktivering' måske. Størstedelen af de seniorer, der ikke kan fortsætte med fuldtidsarbejde, vil formodentlig blive tvunget til at leve af småjobs, deltidsarbejde, o.lign. "Det grå guld" i kamp om de jobs, som skolelever og studerende har i dag? Et mindretal af dem, der ikke kan arbejde mere vil være så nedslidte, at de måske har en mulighed for førtidspension. To-tre års ydmygende usikker march mellem arbejdsprøvninger og speciallæger? Alt tyder derfor på, at flere på arbejdsmarkedet kun betyder, at arbejdsløsheden stiger med 5 / 6
6 Det kommer der ikke meget 'råd til velfærd' ud af. Tabet af velfærd for de mange seniorer er til at få øje på. Men det er de 18 mia. kr. ekstra på finansministerens kistebund derimod ikke. DREAM-virkeligheden Men hvordan kan Lars Løkke Rasmussen så påstå noget helt andet? Hvordan hænger hans DREAMvirkelighed sammen med de ovenstående spådomme om den sociale og økonomiske virkelighed i år 2020? Det forbindelsesled, der kan koble de to virkeligheder - Lars Løkkes DREAM-virkelighed og min spådomsvirkelighed - er virkelighedens arbejdsmarked og klassekamp på markedet. Hvad vil der ske på længere sigt, hvis min spådomsvirkelighed bliver en realitet i 2020? Hvad vil der ske, hvis der kommer op mod flere seniorer på et arbejdsmarked, der i forvejen mangler jobs til alt, alt for mange? I første omgang vil det måske ikke betyde en massiv vækst i arbejdsløse seniorer, fordi de seniorer først og fremmest vil blive siddende i et job, de allerede har. Men alle dem, der i forvejen er arbejdsløse, vil gå glip af jobåbninger med chance for et job. Dermed vil det ikke bare blive endnu sværere for de i forvejen arbejdsløse seniorer at komme i arbejde. Det samme vil gælde for andre arbejdsløse, herunder de unge. Hvis stigningen svarer til den nuværende sammensætning af AKU-ledigheden, vil det betyde op mod flere ungdomsarbejdsløse mellem år. I DREAM-virkeligheden vil der 'på sigt' blive skabt ligevægt på arbejdsmarkedet. DREAM beregningerne bygger på den forudsætning, at markedet, herunder arbejdsmarkedet, er tilstrækkeligt frit og har haft mulighed for at virke tilstrækkeligt længe til, at en ændring i udbuddet af arbejdskraft har omsat sig til en tilsvarende ændring i beskæftigelsen. De mange arbejdsløse uden job må sænke prisen - dvs. tilbyde sig til en lavere løn - for at få arbejde, og når der opstår nye muligheder for at få arbejdskraft til dårlige og usikre job for lave lønninger, vil kapitalejerne oprette nye job. I DREAM-virkeligheden vil lønningerne blive trykket tilstrækkelig så meget, at det bliver profitabelt at oprette nye lavtlønsjob og skabe andre nye konkurrencedygtige jobs. Den 63-årige slidte murer, der må sælge sig billigt til alskens småjobs, og hans nyudlærte søn, der må gå til mindstelønnen bare for at få noget at lave. Det er efterlønsafskaffelsens sociale DREAMvirkelighed. Måske Lars Løkke Rasmussens drøm, men for andre et mareridt. [1] DREAM: Gradvis afvikling af efterlønsordningen, 26. marts 2010, s. 1. [2] Arbejdsmarkedskommissionens slutrapport: Velfærd kræver arbejde, august 2009, s. 14. [3] Det Økonomiske Råd: Dansk økonomi, efterår 2010, december 2010, s. 20. [4] Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, december / 6
Kroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereSeniordage koster kommunerne arbejdskraft
Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereA-kasser advarer mod at hæve efterlønnen 1EFTERLØN
A-kasser advarer mod at hæve efterlønnen Seniorer. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti åbner for en ny runde med udbetaling af efterlønsbidrag TEKST: JIM JÆGER ILLUSTRATION: COLOURBOX Skal skal
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mereMere velfærd kræver mere arbejde
Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereNye standpunkter og 2020-forlig
En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver
Læs mereTNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereOUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00
OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereAntallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereGuide: Få styr på dine efterlønspenge
Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mere23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde
23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen
Læs merePolitikere mister troen på seniorførtidspension: Brug for mere hjælp til nedslidte UgebrevetA4.dk 22:00:44
NEDSLIDNING Politikere mister troen på seniorførtidspension: Brug for mere hjælp til nedslidte Af Allan Christensen @journallan Mandag den 23. januar 2017 Del: Efter snart tre års erfaringer med seniorførtidspensionen
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereAf Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien
NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne
Læs merePer er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.
Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereØkonomisk kvartalsoversigt. 1. kvartal 2018 Udgivet: juni 2018
Økonomisk kvartalsoversigt 1. kvartal 2018 Udgivet: juni 2018 Introduktion Økonomisk kvartalsoversigt fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over økonomiske forhold af betydning
Læs mere1. maj 2010, Harald Børsting
1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereOffentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:
Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereLedigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger
19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE
Læs mere