D ET ^ 1 1. A A R G A N G 6 J U N I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D ET ^ 1 1. A A R G A N G 6 J U N I"

Transkript

1 SO nsn ^ n-b ind ET 11. A A R G A N G Nr. T U E L SØ o ult-festlit stra a le r Tuel Sø en k la r F oraars BLAAT da, n a a r m an er kom m et ennem Filosofanen o er naaet forbi Jern p o rten op paa Rinstedvejen. Alt det stænende h a r m an ba si, frit lider Øjet over de røn ne Ene, den b laa Sø, de brune M arker hinsides o endeli helt ude i H orizonten Nordskovens k arakteristiske Silhuet hele 2 Mil borte. Tuel Sø er Sorø-Naturens Vindue ud til det frie Bondeland. De ynre S oranere vil navnli fra Stines Vindelbrotid huske de snoede Stier, der som en Rutschebane førte ned til Fiskerens Bro o det lane Bord lie i Søkanten. Men det vil sik k ert øre alle amle Soranere ondt at høre, a t Søen s ta a r i F are for a t blive sænket, til Trods for Søejerens, Sorø Akademis, Protest. Saen er, a t eet af de Udval, der i sin Tid nedsattes for at finde Udveje til Afhjælpnin af Arbejdsløsheden, peede paa A realerne om krin Tuel Aa, o foreslo en Afvandin ved R eulerin af Aaen. Lodsejerne henvendte si saa til Hedeselskabet, der udarbejdede P lan er til Aaens Reulerin sam t Søens Afvandin, eller rettere en Sænk nin af V andspejlet paa 0,85 m. A areulerinen var ret kostbar, men ved Inddraelsen af Enene om krin Tuel Sø i Projektet udvidedes Lodsejernes A ntal saa betydelit, a t det samlede P ro jek t blev betydeli mere rentabelt. Blandt andet blev A kadem iet inddraet b landt Lodsejerne, idet Søens A fvandin vilde øre Flommen o K rebshus vænet enet til O pdyrknin. At Akademiet ikke ønsker denne Jordforbedrin paa Bekostnin af Søen, forstaar vist enhver am mel Soraner, der bevarer M indet om Flom men, som et af de m est karakteristiske Steder paa Sorø- 6 JUNI1926 enen, o med Beklaelse vilde han se dens store ule Flade udstykket til H usm andsbru. At derimod Bladene i Sorø ser anderledes paa det, skal je illustrere ved føl ende Citat fra Venstres Folkeblad : Den danske H usm and h a r pløjet o forvandlet m anen Fure old Jord til fru tb art Aerland, o det vilde næppe være til noen Ulykke, om Flommen kom paa andre H æn der, der bedre h a r F orstand paa a t udnytte dens rie Mu liheder. Flom m en tilhører Akademiet, d. v. s. Staten, os allesam m en; men h a r Sam fundet Raad til, at 70 Tdr. Land af M idtsjællands bedste Jord lier hen som en Ørken, der i hvert Fald i Foraarsm aanedcrne frem byder et hæslit Syn o en ulideli S tank i Næsen paa dem, der a a r ud for a t fryde si over det spirende Under i N aturen [!] o lidt senere: Noet tilsvarende kan med samme Ret sies om Flommen, hvis dens sure stinkende [!] Ene forvandle des til bunende K ornm arker med Skorstensrø fra røde Tae, der iver Ly for Menneskevirke o Menneskelykke. Poesien h a r skiftet Klæder. Poesien er blevet større! D erfor skal selvføleli Flommen med o Akademiet betale for den Fordel, som dets nuværende Ledelse a;f U forstand eller Uvilje ikke h ar Øje for. Det er jo desværre saadan, a t Sorøbladene h ar anlat samme Syn paa Akademiet som deres Partifæ ller, Enens Landboere, der iennem G enerationer h ar set hen til A ka demiet som H ovherren, en Opfattelse som m ulivis til de seneste Tider er blevet styrket af en uforstaaende B ureau kratism e fra Embedsmændenes Side. Im idlertid h a r Akademiet søt a t værne sine Interesser først ved at indanke Saen for det lokale Fredninsnævn, o da det uberibelit nok eenstem m it udtalte si for Sænkninen, h a r det nu paakahlt Overfredninsnævnets Dom.

2 42 SORANER- BLADET 11. AARG. NR. G Daen før Overfredninsnævnet skulde besitie Søen, indeholdt de lokale Blade A rtikler, der fastslo den offentlie Menin i Sorø som stem t for Afvandinen, da der ikke havde hævet si noen Røst derimod. Det havde hidtil været vanskelit at danne si noen Menin om Saen, da m an ennem A rtikler i Bladene havde faaet det Indtryk, at det drejede si om 250 ha En, o at Lodsejerne kunde fordre en Erstatnin paa 250,000 Kr. (!), hvis Søen blev fredet. Men at man liefrem skulde taes til Indtæt for Sænkninen, fordi man havde tiet, var do for meet, o de følende Dae indeholdt Bladene hver Da en Protest. Vætist var vel Lektor Simonsens, der paapeede, hvorledes man kunde afvande saa odt som alt med Undtaelse af Flommen o nole Ene ved Peders bor uden at sænke Søen, o ennem en fra Lektorens Side stadi lie sali o loyal Debat, fik man efterhaanden Saen saa odt oplyst, at det kan fastslaas, at det i Virkeliheden kun drejer si om to Afvandinsplaner, hvoraf den ene koster Lodsejerne nole Tusind Kr. mere efter Bereninerne fra Hedeselskabet. Desværre h ar forskellie sakyndie Autoriteter ud talt, at Søens Skønhed ikke vil lide under Sænkninen; men Landskabsmalerne i Sorø m aa do osaa antaes at vide noen Besked om, hvad der betiner Enens Skønhed, o vi er enie om, at, n a ar Rørskoven lans Bredden forsvinder, n aar den smukke But ved Krebshuset udtørres, n aar Søskovens Bøe, der hidtil spejlede si i Søen, bliver skilt af et Bælte af sorte Sten, der i Løbet af nole Aar vil blive overroet med et uiennemtrænelit Ellekrat, vil vi miste nole af de smukkeste Motiver paa Sorøenen. Je vil derfor opfordre enhver ammel Soraner, der h a r bevaret Kærliheden til Sorøs N atur, til a t være med i Kampen for Tuel Søens Bevarelse. Aae Trolle Blumensaadt. T det Brev, hvormed Kunstm aler Trolle Blumensaadt ind- - sender foranstaaende m an tør næsten kalde det: Nødskri til Redaktionen, udtaler han en Formodnin om, at der overfor Overfredninsnævnet, hvortil Saen om Tuel Sø nu er indanket, fra Akademiets Side kun er fremhævet dets økonomiske Interesser i Søens Bevarelse. Det forekommer mi derfor ønskelit, skriver han, at amle Soranere viser deres Interesse for Sorø-Enens N atur ved enten ennem Samfundets Bestyrelse eller hver for si overfor den aførende Myndiheds Medlemmer at udtale deres Beklaelse af en eventuel Sænknin af Søen. Je vil i hvert Tilfælde bede Dem overveje, om ikke Soransk Sam fund bør træde i Skranken for Søens Bevarelse... At øre dette lier ikke direkte udtalt i Soransk Samfunds Proram, men hvis der fra flere Medlemmers Side ytres Ønske derom, saaledes a t det føles som en virkeli Soraner-Sa, er der jo al Grund til at tae Opaven op. Hvis derfor de, der læser dette, o derved føler si rebne om Hjertet, korteli vil tilkendeive dette for Bestyrelsen eller Redaktionen der er jo ikke Plads i Bladet til lane Indlæ!' vil man hurti kunne danne si et Skøn om Stemninen o derefter maaske foretae videre Skridt. Tanken om a t udlæe Flommen til Husmandsbru forekommer vist rent um iddelbart de fleste af os saa usm a eli i sin taabelie, fladbundede Demokratisme, at man ækles derved. Der er foreløbi inen Manel paa Jord til Statshusm andsbru andetsteds i D anm ark, saaledes, at det P ar Fam iliers Eksistens, hvorom der her kunde blive Tale, skulde være truet, fordi Flommen bliver som den er blot helst renset for sin kloakledende Grøft, der ikke er af det ode. Dette er vel osaa kun Frem tidsm usik, opstaaet i en eller anden friivet Slaves Hønsehjerne. Baade paa Tuel Søs landskabelie Skønhed o paa dens friske Vand h ar der iøvrit før været jort Attentater. I 1872 fandt der en Sænknin af Vandstanden Sted, hvorved indvandtes 22% Td. Land i sm alle Striber, der delvis soltes til de tilrænsende Lodsejere herved opstod bl. a. den rusede Bred lans Skovkysten. Ved uberibeli Lieyldihed fra Tilsynsmyndihedernes Side har Søen nyli en Tid været udsat for en hæsli Forurenin af det uhum ske Afløb fra en Kunstfoderfabrik ved Pedersbor; nu er denne Virksomhed heldivis! af si selv aaet istaa, o Lykken har her været bedre end Forstanden hos dem, der skulde vaae over Vandets Renhed. Derimod er Tuel Søs nye Sænknin en reel Fare, som truer mere end man let kan overse. For at søe noen Oplysnin om dette Forhold, hvorom Pressen stadi h ar brat Meddelelser, hvori man oftest h ar savnet virkeli kyndi Vejlednin o Vurderin, h a r je talt med Lederen af U niversitetets ferskvandsbioloiske Laboratorium, Professor, Dr. phil. C. Wesenber-Lund, der som særli sakyndi paa Ferskvandssøernes Omraade dels efter Opfordrin fra Sorø Akademis Kvæstor, dels fra Undervisninsministeriet h ar deltaet i vistnok alle aførende Møder om Tuelsøsaen o afivet sine Betænkniner derom til Ministeriet. Det er inen Hemmelihed, at Professoren baade ud fra økonomiske o æstetiske Synspunkter af al Mat h a r a r bejdet o stadi arbejder for Søens Bevarelse, men som tilkaldt sakyndi o fordi han osaa i den kommende Tid vil komme til at skaffe M yndihederne yderliere Oplysniner, h ar han ikke ment a t have Ret til at blande si i Bladdiskussionen. Professor Wesenber-Lund læer do ikke Skjul paa, at han som vist osaa Kvæstor Goos o sandsynlivis osaa M inisteriet (men herom v e d man naturlivis intet) h ar undret si over, at hverken Soransk Samfund eller Akademiet selv i nævneværdi Grad h ar rørt paa si i en Sa, der do berører det saa direkte. Selv anser Professoren Planen om Søens Sænknin for anske uriti o misforstaaet. Han ør opmærksom paa, at Akademiet i Løbet af et P ar Menneskealdre h ar u d- tørret Munkebjærby- o Eskildstrup-Søerne o allerede h ar sænket Gyrstine- o Tuel-Søerne en Gan o det har saaledes i rielit Omfan skaffet Jord paa denne Maade; ved en yderliere Sænknin af Tuel SøerdernuFare for, at Søen bliver til en Sump, o for at Sænkninen kan medføre Fare for Vandstanden i Sorø Sø! Det er jo alvorlie Udsiter. Mi personlit forekomm er det, at vi amle Soranere ikke blot har en Ret men osaa en Plit overfor vor amle Skole til at være med, n aar den offentlie Menin skal udtale si om denne Sa, o je er jus't ikke i Tvivl om, i hvilken Retnin de fleste Soraneres Ønsker aar. Men lad, som ovenfor foreslaaet, Bestyrelsen eller Redaktionen faa Medlemmernes Menin a t vide send os blot et Brevkort med et Par Linier derom (o tydeli Navn, Stillin o Bopæl!), saa vil Soransk Samfund i Tuel Søs Skæbnetime m aaske i den Ilte! kunne tilkendeive de Myndiheder, der h ar med Saen a t øre, hvorledes man ser paa denne Sa, n aar man i en Aarrække h ar spist Moder Sorøs Brød o senere indtaet sin Plads i den lane Række af hendes taknemmelie Sønner. ho.

3 11. AARG. NR. 6 S O R A N E R- B L A D E T 4 3 v. SLÆGTEN MUNTHE AF MORGENSTIERNE OG. Af cand. phil. OLAP CARLSEN. I" sin A rtikel om Niels Rosenkrantz v. Holstein om taler Hr. Lektor Matthiessen den une Elev Caspar W ilhelm Rousin, der døde saa kort Tid efter, at han var kommet til Sorø, o som ved sin Beavelse o sine diteriske Anlæ havde vakt mere end almindeli Interesse.1) Hans F ader havde været Byfoed i Stubbekøbin, men var paa G rund af Embedsæld blevet suspenderet fra sit Embede. Moderen, der var en Datter af den i 1811 afdøde Stiftam tm and paa Lolland-Falster, Caspar W ilhelm v. Munthe af Morenstierne,, efter hvem Sønnen var opkaldt, havde i Juli 1822 skrevet et Brev til Universitetsdirektionens første Medlem, Ove Mallin, o deri bedt ham om Hjælp o Støtte til at faa Sønnen optaet paa Sorø.2) Af en Børneflok paa 6 var Caspar W ilhelm den ældste o eneste Dren. Det var nu Forældrenes højeste Ønske, at han skulde studere, da han af Naturen var beavet med alle de Evner som synes ønskelist for Videnskabernes Dyrker, h u rti t Nemme, klare lyse Bereber, udm ærket Hukommelse, o um ætteli Videbeærlihed." Lektor M atthiessen anfører A djunkt Dauaards Bemærknin om, at den une Rousin var den eneste blandt Akademiets første Elever, der kunde rene si i Slæt med Ludvi Holber. Dette Slætskab om taler Moderen naturlivis osaa i sit Brev; hun mente, at det vel var værd at nævne, skønt hun ikke vidste, om Konen o Direktionen vilde tillæe det noen Betydnin: Sali Baron Holber o min Farfader skrev hun vare kiødelie Sødskendebørn, bee Børnebørn af Biskop Ludvi Munthe i Beren, efter hvem min Familie bærer Navnet Munthe, som kand bevises af vores Adels P atent. Stor maa Moderens Glæde have været, da hun fik sit Ønske opfyldt; men Glæden blandedes med Soren over at skulle sende sin eneste Søn ud blandt fremmede; hendes største Trøst var Troen paa, at det betød hans Lykke i Fremtiden; thi efter at den skrækkelie Skiebne, foruden dens andre haarde Føler, havde ram t Familien, satte hun hele sit H aab til Sønnen, af hvem hun ventede si saa meet, o saa bristede alle Forhaabniner ved hans tidlie o pludselie Død, der maaske som Læen m ente var frem kaldt ved en fortærende Lænsel efter Hjemmet, o det blev ikke, som hun havde udtrykt det i Brevet til Mallin, at den lille Caspar W ilhelm nok enan værdien vilde kunne føle i Morfaderens Fodspor. Denne havde væ ret en i sin Tid kendt o anset Mand. I sit 15. Aar var han blevet im m atrikuleret som Student ved Universitetet, men ik iøvrit den m ilitære Vej o delto en halv Snes Aar senere med Æ re i K atarina II s første Tyrkerkri.3) Men mærkelit nok nævnes det ikke i noen af hans Biorafier, a t han som un Officer tilbrate nole Aar ved det ridderlie Akademi i Sorø, o do har den Tid været af saa stor Betydnin for ham, at han senere vilde vie Akadem iet sine Kræfter, da Talen var om at Sorane r-b ladet, VIII, S. 26, Note 3. 2) Universitetsdirektionens Arkiv. Sorø Akademi. Brev Nr. /tm. 3) HARTVIG MUNTHE: Efterretniner om Familien Munthe. Christiania , S lukke det, o han udtrykte ved denne Lejlihed sin Kærlihed til Sorø i Ord saa smukke o personlie, som de bedste blandt Soranere h ar form aaet det. Efter sin Hjemkomst fra Rusland blev Morenstierne Godsejer. Han købte først Lundbyaard i Sydsjælland o i 1786 Gammelaard paa Lolland. Som Godsejer delto han i Striden om Landboreformerne. I sit Skrift: D e t danske Landyæsens Forfatnin, trykt i Sorø 1783, anreb han de ivrie Reformvenner, selv om han nok paa enkelte Punkter kunde billie deres Planer.4) Hans livlie o virksomme Aand kunde i Lænden ikke finde Tilfredsstillelse ved Landbruet; som mane af D a tidens Adelsmænd var han en kundskabsri o videnskabelit interesseret Mand, der satte en Æ re i at virke i Konens Tjeneste til Sam fundets o Fædrelandets Gavn. I en Samtale med den indflydelsesrie Johan Biilow havde M orenstierne frem sat sit Ønske om at placeres, o i et Brev af 5. Decbr ) vender han tilbae til denne Sa, idet han nu mener at have fundet den Post, som han sm irer si med at kunne bestride, da den sande Entousiasme, je føler for denne Sa, maaskee skulde jøre umuelie Tin muelie, o dette er at være Chef for Sorøe Academie, om ey just med Ober Hofmester Titel o Præroativer, saa som Directeur med Mat nok for at kunne brine Stiftelsen i Orden. Je veed nok, at det for nærværende Tiid staar under Rente Cammeret; je kunde ey heller undslaae mi for at staae under samme, forsaavit en af Konen approberet Godsernes Indretnin anik. Kammerets Præsident, Grev Chr. Ditlev Reventlow, der osaa var Soraner, havde forsikret Morenstierne om, at han i denne Sa ikke vilde være ham imod, o selv om de i Landbospørsmaal ofte var uenie, saa fandt Grev Reventlow ham do værdi nok til a t consuleres over de ved Land Commissionen afhandlede Poster; tilsyneladende var der altsaa od Grund til a t tro paa Reventlows Velvilje; men Morenstierne var allievel tvivlende, thi i de 50 Aar, han havde levet, havde han læ rt ey for meet at stoele paa saadanne apparente Tilliids Beviisniner; m an kand somme Tiider være oed nok til i Stilhed at arbeyde, men være som ukjendt, n aar det jælder om noen Præm ium laboris. Det Ønske, M orenstierne fremførte i Brevet til Bulow, synes at have været under moden Overvejelse. Ved et i samme Aar udivet S k rift6) har han sikkert villet bane si Vejen til Sorø. Dets første Afsnit er en Lovprisnin i det 18. Aarhundredes filosofiske Stil af Videnskabens Nytte o Gavnlihed for Menneskeheden. Derefter føler en Klae over Videnskabernes forsømte Tilstand i D anm ark o Forsla til atter at brine nyt Liv i dem. Herved kommer han ind paa en udførli Omtale af Universitetet o Sorø Akademi. Hans indledende Skildrin af det sidstes sørelie Skæbne er et af de smukkeste Vidnesbyrd fra ældre Tid om en Soraners trofaste Kærlihed til Sorø. Det lier der i sine Ruiner, det herlie Sorøe Academie, Mindesmærke om, hvad det h ar været, hvad det kunde være, bedrøvelit Mindesmærke om endo de herliste Indretniners Forienelihed! Saaledes staaer det der endnu, det skiønne Træe, Skovens Æ re, Menneskenes 4) EDV. HOLM: Kampen om Landboreforme r- n e, S. 58. ff. 5) Manuskriptsamlinen i Sorø. Pakke Nr. 67. < ) C. W. MORGENSTIERNE: Noetom Videnskaberne. Kbh. 1792, S. 112 ff.

4 44 SORANER-BLADET 11. AARG. NR. 0 Lyst, Fulenes Glæde; men Ormen naede dets Rod, Livssafterne fortørredes, een Green efter den anden døde ud, de tilbaeblevnes Blade falmede, den træ tte V andrinsm and finder ei Skye under det, den spøende Undom, som fordum bekransede det, flyer fra det, Fulene forlade det, o nu staaer det der henvænende, halvdødt, uvist om Øxen iør Ende paa det, eller om kyndi G artners Haand endnu kan redde det fra Fordærvelsen. Hans Sor over det i hans Undom blomstrende Akademis dødlinende Forfatnin" er æte o dyb; ikke kan han forsone si med Tanken om, at det skal nedlæes; inen Svenskekris ødelæende V irkniner kunde nu som under Frederik III være tvinende Aarsa til a t handle saadan, tværtimod, Landbruet havde netop lykkelie Aar, o tilføjer han, ihukommende Holbers Gave hvilket Exempel for dem, hvis Formue o Tænkemaade kunde tillokke dem at ive noet efter deres Død til een eller anden Stiftelses Gavn! Hvilket Tab for Videnskaberne nu o i Frem tiden! Den truende Ulykke m aatte endnu kunne afværes. Der behøvedes jo blot lidt Medvirknin o od Vilje fra Reerinens Side o een eeneste fornufti o kyndi Mand, som med en til Enthusiasme rænsende Iver vilde sætte Æ re, Lykke, sit Verdens Alt, i at ophielpe denne herlie Stiftelse til Fædrelandets Æ re o Gavn. En saadan Mand var vel at finde imellem Sundet o Elben, eller imellem Nord-Cap o Lindesnæs. Ja, hvis det kun jaldt om at finde den rette Mand, saa var der maaske ode Udsiter for Morenstierne til Gammelaard. Som øvet Godsadm inistrator, som videnskabelit dannet Mand o som Soraner havde han m u livis osaa Betinelser for at udrette noet paa denne Post; han vidste, a t det var en brydsom o slidfuld Stillin at aa ind til; hans Beværunde kan kun have været ideelle. Men paa højere Steder drøftede man sikkert ikke mere Muliheden af a t fortsætte det hensynende Akademi un der et nyt Styre o at lade en Mand med Entousiasme o Tro paa Saen øre endnu et Forsø paa at enskabe Fortidens Glans over det soranske Akademi. Hvad der skulde træde i dets Sted, vidste man ikke endnu, kun det, at man i hvert Fald ikke havde Bru for den akadem ibeejstrede Morenstierne. Selv nærede han visseli heller ikke store Forhaabniner, derom vidner hans Ord i en Fodnote ved Omtalen af Akademiets fordums europæiske Berømmelse: Imodta her, kiereste Sorøe! min hierteliste Tak, maaskee m it Farvel. Hvad havde je vel været uden di? o hvad kunde je ei blevet ved di? Da der ikke blev Anvendelse for Morenstierne som Directeur ved et rekonstrueret Sorø Akademi, søte han anden Embedsstillin i Statens Tjeneste han var jo født i o tilhørte den offentlie Stand" o blev i 1795 Amtmand over H avreballeaard o Stjernholm Amter, i 1799 tillie over Skanderbor o A akjær Amter; 1803 blev han Stiftam tm and over Aarhus Amt o forflyttedes Aaret efter i samme Stillin til Laaland-Falsters Stift, hvor han bl. a. indlade si Fortjeneste ved sin Holdnin under Enlændernes Overfald. I 1774 var han blevet Kammerherre, i 1808 Storkors af Dannebro o den 20. September 1811 døde han paa Gammelaard. Hans Æ t Slætens ældre danske Linie er nu uddød i Danmark. REKTOR P. K. BLICHERT Af Lektor CHR. LAURITZEN. M EN der var kommet en ny Farao, som ikke kendte Josef o hans Fortjenester". Dette Citat fra det amle Testamente blev brut af Postmesteren i Slaelse, Josef Michaelsen, Verdenspostforeninens Opfinder, da der blev nætet hans Søn Optaelse i Sorø Akademi paa Grund af manelfuld Forberedelse. Citatet er k arak teristisk nok for de to Mænd: Postm ester Michaelsen o Rektor Blichert. Postm esteren pukker paa sine ene Fortjenester; Rektoren mener, at de kan ikke komme Sønnen tilode. Men der var Andre end Postmesteren, som pukkede paa indbildte Rettiheder. Der var f. Eks. Eleverne i de øverste Klasser. Deres Fortjenester var, at de havde tilbrat deres Tid i de lavere Klasser under et andet Reime, hvor der var skabt en højhelli Tradition". De kunde umuli forstaa, at de Rettiheder, som der stadi var raabt H urra for, nu skulde indskrænkes. O de saakaldte amle Soranere, hvoraf anske vist enkelte kun havde tilbrat et Aar eller saa i en Realklasse; de m aatte n atu r nødvendit yse ved Rytet om, a t der blev pillet ved Afuden. Altsaa var den nye R ektor brutal. Efterhaanden tror je do, det ik op for de allerfleste, a t Rektor Blichert ikke var brutal. Han var bare retlinet. Han ik ikke paa Listesko, heller ikke overfor Eleverne. Han var aaben o redeli. Men derfor blev han netop opirret, hvor han traf paa Svi o Luskeri. løvrit beder je hans amle Elever ikke lemme, at han som ny paa Pladsen naturlivis søte R aad hos de Lærere, som kunde o vilde ive dem, o her spillede Adjunkt Hoff (den senere Rektor) en meet stor Rolle. W illiam Michelsen, Hoffs ode Ven fra Undomsaarene, sade ikke uvittit: Der er kun een Blichert; men Hoff er hans Profet." Nu var Rektor Blichert en meet flitti Mand. Han var paafærde fra tidli om Morenen, o Daen havde næsten sit faste Proram. Han havde altid Overtimer paa Skolen, o blev en Lærer sy, var man vis paa, a t Rektor

5 11. AARG. NR. 6 SORANER- BLADET 45 tildelte si selv saa mane af hans Timer at vikariere i, som det kunde lade si øre, især de forhadte Efterm iddastimer. sanen proklam eret Friefterm idda o ladet et Ord falde om, at saa kunde jo Soldaterkorpset" benytte det ode Je holder allievel selv ikke Friefterm id Vejr. Der var blot den kedeli Tin, a t je havde Inspeksanen da, var hans stadie Omkvæd. Han var nemli altid at træffe paa Skolen i Undervisninstiden. Lærerværelset laa um iddelbart op ad Rektorkontoret, o Døren stod som Reel aaben imellem de to Stuer. Dette er et karakteristisk Udsla af den Blichertske Aabenhed. I F rikvartererne ik saa Rektor ind i Lærerværelset for at faa en forfriskende Passiar, o sn art hørte m an hans noet støjende tion. Min elskværdie Kollea Lunddahl plejede ellers altid at være parat til at blive hjemme, naar je vilde paa Udflut med Eleverne. Men til m in Forfærdelse meddelte han mi, at han vilde benytte Eftermiddaen til at øre et Gilde for Kolleiets Medlemmer o deres Damer paa Æ ir. Dameselskaber var Lunddalils svae Side, saa der var intet a t stille op. Vi blev im idlertid enie om, Latter. Det havde selvføleli sin overordentli a t det P ar Drene, som blev tilbae paa Hovedbyninen store Betydnin, at baade Elever o Lærere saaledes altid vidste, hvor de kunde træffe Manden for det hele. Her var ikke noet, som hed Kontortid. Men ennem denne sin stadie Nærværelse o ennem sit ihærdie Arbejde baade i sine ene Timer o som Vikar fik Rektor efterhaanden saa odt Kendskab til Eleverne, at hans een Menin kunde dannes o fæstnes. Det Tidspunkt maatte derfor naturnødvendi komme, da han følte Tran til at afkaste de Lænker, som særli Hoff i Løbet af de første Aar, vistnok ubevidst fra bees Side, havde lat ham i. Kampen om, hvor Tyndepunktet i Adm inistrationen retteli burde lie, beyndte allerede i 1888, men fik sin endelie, lidt uheldie Afslutnin ved Soransk Samfunds Besø i Sorø i Maj Rektor Blichert fulte som sat den rette Linie. Men han var for odt et Hoved o for selvbevidst til derfor at være stædi. H an frytede ikke Følerne af a t øre Undtaelser, hvor hans sunde Sans o hans Interesse for Eleverne tilsade ham det. Je skal nævne et lille uskyldit Eksempel derpaa. Der var Konerevy i Rinsted, o en Del Lærere, deriblandt je selv, var med de øverste Klasser til Revyen. Nu havde baade Hoff, Thaarup o je nole Drene, som sejlede med os paa Søen i vore Sejlbaade. Det morede baade Drene o Lærere. Men n a tu r livis vilde Drenene do allerhelst sejle selv. Da je nu var borte, benyttede mine Junmænd si af Lejliheden til selv at aere Skippere. De riede en af Elevbaadcne til med hvad de kunde fremskaffe o krydsede Søen af. Da de skulde aa i Land, viste Rektor si paa Broen. Forbrydelsen var aabenbar, o Drenene blev derfor lidt overraskede, da Rektor efter et Forhør blot truede dem med, at han vilde indberette Saen til Hi. Lauritzen. Men ikke nok hermed. Da je fik Meddelelsen, var det med den Tilføjelse: Men med de sm aa Sejl kunde der vel forresten ikke ske noet? Deri m aatte je ive Præpositus Ret, o det blev aftalt, at Drenene odt kunde, paa Trods af Skolens Relement, vedblive at sejle, n a a r je vilde kontrollere, at Sejlene ikke blev større. Det forstaar si, at der blev stor Glæde blandt Alumnerne. Noen Tid efter modto im idlertid Rektor et Brev fra Bormester Muus, som officielt udbad si Tilladelse til, at hans Søn m aatte sejle ene i Sejlbaad. Nu kom Relementet frem; thi her var Tale om en fuldt riet Baad. Saa maatte jo Rektor sie Nej, o det kunde ikke komme i Betratnin, at Bormesteren hørte til Rektors ode Venner o i alle Henseender var en forstandi Mand o Fader. Dermed bortfaldt liesaa selvføleli Sejladsen med Elevbaadene. i saadant et Vejr, nok hurtit vilde falde i Søvn o ikke lave ale Streer. Alt syntes saaledes odt o vel. Jedro over Søen med Korpset, o Lunddahl beholdt to Baade for deri lidt senere at kunne overføre sine Gæster. Næppe var Øvelsen im idlertid forbi, før der kom Bud over til mi, a t je endeli m aatte vende hurtist m ulit tilbae, da Rektor havde taet Inspektion i m it Sted o ikke vilde forlade Hovedbyninen o tae til Æ irildet. Nu vel! Saa skyndte vi os, o der blev sendt en Baad over for a t befordre Rektor. Han havde osaa forladt Hovedbyninen, da vi kom; men han var allievel ikke taen til det Lunddahlskc Gilde. Naturlivis havde je Uret i at blive fornærmet over denne Beivenhed. Men je blev det, som sat, allievel, o næste Formidda ik je ind paa Rektorkontoret o takkede lidt spidst, fordi Rektor havde taet Inspektion for mi iaar." Blichert sad ved sit Skrivebord med sit daa ri i e Ben støttet. Han saa lidt forbavset paa mi. Saa sade han: Her var kun et P ar Drene tilbae, o de opførte si meet skikkelit." Saa kom der et m untert Glimt i hans Øjne. Ved De hvad, Lauritzen! Je brute det rent ud sat som et Paaskud for at slippe for at tae til Æir. Je havde saa meet, je skulde have skrevet." Lidt flov, rnen meet odt fornøjet, ik je saa m in Vej. Je har fortalt dette som et Bevis paa Rektor Blicherts Loyalitet o hum oristiske Sans. Men skal vi helt forstaa Rektor Blichert, kommer vi ikke udenom Musiken. Han var en dyti Violoncelspiller, o han øvede si dali. Han nød Musiken, som kun den Kyndie kan det. Med Oranist Jæhnien o dennes Frue kom der hurti en Trio i Gan. Men det eentlie var jo do Stryekvartetten. A djunkt Gad kunde overtae 2den Violin; men Bratschen, hvor i al Verden skulde den komme fra? Det var vist Jæhnien, som av Anvisnin paa mi. Je m aatte im idlertid beynde helt forfra paa Violinen først. Je spillede en Del for aabent Vindue o kunde høres over i Rektoraarden. Efter et Aars Forløb sade Rektor: Nu beynder De at spille rent. Nu kan Kvartetten snart tae fat. Det ene fører let det andet med si. Jæhnien var en virksom Mand o en beejstrende Dirient. F ra Korsanen fik han Lyst til at øre Skridtet til Kor med Orkester". Zoffm ann havde beyndt at spille Cello, liesom je stæ rkt opm untret af Rektor. A ltsaa blev Lærere o Elever smeltede sammen i et Stryeorkester med 4-hændit Piano, hvori Rektor spillede med. At osaa Soldaterkorpset væsentli kunde takke Rek I for sit Orkester, er jo bekendt nok. De kommer i et Forholdet m ellem Eleverne o Lærerne blandede Rek totor Blichert si aldri, n aar det ikke af en af Parterne blev forlant. D er h a r saaledes mellem ham o mi, selv i min Inspektionstid, ikke været vekslet et eneste Ord om deri Sa. Tillid avler ny Tillid. O do h ar je en Gan ladet mi forlede til at føle mi krænket. Det var i Rektor havde ved Moren heldit Øjeblik," sade han til mi. Je h ar netop nole Pene tilovers paa Fornøjelseskassen. Han havde nok faaet dem tilovers, selv om Øjeblikket ikke havde været saa heldit". Villien var der altfor øjensynli. For den, der kender lidt til Musikens formidlende o bevæende Mat, m aa det staa klart, a t en Rektor, som spiller sarn-

6 46 SORANER- BLADET 11. AARG. NR. 6 men med sine Elever, um ulit kan andet end holde af dem. Der var do osaa andre Om raader, hvor Rektors Tanker o Ønsker mødtes med de Unes, o je tror at kunne sie, at hans sidste Aar i Sorø havde et harmonisk Præ. Kun arbejdede han vistnok for meet. Da de 60 A ar var passerede, sade han enan til mi: De kan tro, man mærker, n aar m an er passeret 60. Det var hans før saa limrende Hukommelse, som beyndte at svite. Men ellers mærkede m an ikke noet Svahedsten. Hans pludselie Død kom derfor som en Overraskelse for de allerfleste. O do var den i Overensstemmelse med hans eet Ønske. Han havde allerede læne forinden erklæret, a t han syntes, det v ar det lykkeliste a t aa hurti bort. H andlinens, Arbejdets Mand ønsker si ikke noet Otium. han a t være en interesseret soraner. Enhver, der var tilstede ved rusildet i 1922, vil huske hvilket indtryk det jorde, da den næsten 90 års student reiste si o under lydløs stilhed talte om sine m inder o til de une. Den noet spinkle stemme hørtes tydelit over hele den store sal. Der var over talen noet undommelit o mildt, en tankeklarhed o kraft, der fik alle til a t studse, fordi man jo vidste, at taleren var saa eventyrli ammel. Om hans smukke livsbane h ar vi læst i aviserne nu efter hans død. H er skal kun pees paa, at hans tilknytnin til Sorø var både af ammel o ny dato. Hans moder var datter af møller Jørensen i Bromme. Denne m øllerfamilie var ennem to enerationer knyttet til Sorø skole, idet fru Mundts broder o senere hans søn var Sorø-elever.) Da nu dynastiet Jørensen sad på Bromme mølle ennem tre eller fire enerationer lie ned til den nyeste tid,da endvidere medlemmerne af den slæt,der udik fra møllen, var besjælet af en stæ rk slætfølelse o hjem følelse overfor den amle mølleård, bevaredes helt n a tu r li for den afdøde en stadi ko ntak t med Sorøenen. Hertil kom, at han på sine amle dae fik den læde at sé sin søn som skovrider på akadem iets nordre distrikt med bopæl knap en mil fra Bromme. Hér turede, indtil for få å r siden, den amle m and om i de store skove, udholdende overfor strabadser, undommeli interesseret i sønnens ernin o planer. Denne søn er skøndt, desværre, ikke sorøelev som embedsmand ved akadem iet for en fuldod soraner at rene. Men han har yderliere, n år leilihed bød si, lat så stor interesse for stiftelsen for daen, at det lier næ r deri at sé udsla af en ennem faderen indpodet kæ rlihed. Med en vis ret kan vi da betrate den soranske kontinuitet i familien Mundt som ubrudt o skovrider Mundt som tredie eneration af de soranske Mundt'er. O det er en familie vi som soranere kan være stolte af. F. Matthiessen. I N MEMORIAM OVERRETSPROKURATOR J. H. MUNDT 4. Maj April P ) EN 25. april iaar døde soranernes nestor overretspro kurator J. H. Mundt, 92 år ammel. Hans fader, der 1829 blev ansat som adjunkt ved Sorø akademis skole, var som lærer en af de betydeliste af de mane, der i tidens løb virkede i Sorø. Hans lærebøer i m atem atik betenede et stort frem skridt i det m atem atiske undervisninsm ateriel, o Mundt fik ennem dem stor betydnin for m atem atikundervisninen ikke blot i Sorø men over hele landet. Liesom Wilster, Liltken o Wener tjente han si op fra adjunkt ved skolen til lektor ved den akademiske læ reanstalt o funerede som saadan til nedlæelsen i Da han derefter flyttede til Kbhvn., blev sønnen Joduclius Henrik tilbae i Sorø som elev på Skolen, indtil han i 1852 blev student. O 70 år o mere derefter vedblev PAA BEGGE SIDER AF KLOSTERPORTEN p AMLE Soranere holder nu Studenterjubilæum hvert fem- ^ te Aar i Sorø. Rener man, a t Eleverne bliver Studenter i 18 Aars Alderen, o at do nole af hvert Hold naar at blive 73 Aar, vil det altsaa sie, at man i Fremtiden maa rene med 55 Hold, som jubilerer hvert femte Aar, saa at der aarli paa den Konto bliver 11 Jubilæer her paa Pladsen. Grundlovsdaen var der saaledes et 15 Aars Jubilæum, o Jubilarerne spillede Kricket med Skolens Hold. De fik naturlivis læsterli Klø; thi der var-kun en af dem, som havde holdt Spillet vedlie, o han fik straks en Seneforstrækkelse. Hvis Skolens Hold skal bestaa saadanne Kampe 11 Gane om Aaret, kan der maaske være Fare for, at D Hrr. Skoledrene bliver lidt overmodie deres Dytihed forøvrit upaatalt. Thi der er det at bemærke, at vi i dette Skoleaar har vundet over Herlufsholm, saa Holdet k a n altsaa spille. Naa, sier man naturlivis, Hovedsaen var vel, a t de Gamle fik snuset til et Boldtræ. O d e t kan man naturlivis unde dem. Glædelit er det osaa, at se dem stævne fra ) Se Soraner-Bladet 7. Aar. Nr. 3, S. 27.

7 11. AARG. NR. 6 SORANER- BLADET 47 Øster o vester til den amle Skole, en enkelt saaar over Vesterhavet! o lædelit er det i vore sløje o nedskaarne Tider, at de amle Soranere allievel har Pene tilovers, naar det ælder om at samles her. Sorø Købstads o det omliende Lands Spidser (Ordet Spidsborer er jo ved at aa af Bru) har været i Indvielsens Ten. Den nye Bankbynin (monumental kalder et lokalt Blad den!) er nemli nu færdi o er virkeli meet smuk udvendi o indvendi. Peneskabet to det en hel Nat at flytte saa stor er Bankens Ridom. Man kan forstaa, at der maatte en højtideli Indvielse til, o denne foreik en Morenstund, hvor Direktion, Bankraad o Personale samledes til en Bormestertale o lidt vaadt. Saa to Personalet fat paa Daens Arbejde, oprømt o forfrisket. Men Direktion o Bankraad følte Ansvaret overfor Fremtiden saa stærkt, at de straks ik til at holde rundlæende Møde. Dette holdes efter siende paa Parnas, for at Naturens Skønhed o den store Stilhed kunde indvirke beroliende paa Sindene. Forhandlinerne varede mane Timer, saa at Sorø o Omen en hel Da maatte savne Spidserne paa deres ansvarsfulde Pladser. Men Resultaterne skal osaa have været fremraende, o Skatteborerne haaber nu paa en lavere, Bankaktionærerne paa en højere Procent. x. BILLIG SORANSK BOGPAKKE indeholdende: Soransk Tidsskrift 1, IV, V, VI, Vilh. Andersen: Holber paa Tersløseaard samt Soransk Samfunds Sanbo (3die Udave) salies for ialt Kr. 3,2!i. Ved Indsendelse af Beløbet til Sekretæren, Kontorchef Grandjean, Overaden neden Vandet 51 B, København C., enten pr. Postanvisnin eller ved Girerin over Girokonto 2457, vil Bopakken blive ekspederet franco, saa lant Oplaet rækker. Ved Styksal er Priserne: Soransk Tidsskrift I... Kr. 0,35 IV J0 V - 0,70 VI - 2,00 Vilh. Andersen: Holber paa Tersløseaard ,50 Sanboens 3die Udave o Priserne for endnu ikke udsolte Soransk Tidsskrift III, 2det Hæfte, er ,00 Sanbo, 1ste Udave ,50 2den ,50 Af de 3 sidste Bøer er Oplaet meet lille, o Ordre m aa derfor omaaende indsendes. Købere af Bopakken kan vente at faa deres soranske Aarsskriftar kompletteret fra Samfundets Arkiv, alt efter det forhaandenværende Opla, o n aar det kun drejer si om anske enkelte Aarsskrifter ned til 1900-Tallet. Det er alle Bøer, som enhver interesseret Soraner bør eje, o det er Bøer, der næppe vi blive optrykt o derfor med Tiden vil faa særli Værdi. Skynd Dem derfor a t indsende Ordre til Sekretæren! GAMLE SORANERE Paa Indenrisministeriets Indstillin har H. M. Konen under 27. April d. A. efter Ansønin i Naade entlediet Amtmand over Præstø Amt, Kammerherre Axel Vedel, K. af Db. o Dbmd., fra det nævnte Embede med Udanen af Juni Maaned d. A. at rene med Pension. Under 5. Maj er Amtmand Axel Vedel, der var Kommandør af Dannebro af 2. Grad, udnævnt til Kommandør af Dannebro af 1. Grad. Oberstløjtnant H. N. J. Wamber, Direktør i Hærens tekniske Korps, Chef for Generaltøjmesterkvarteret, er beordret til at indtræde som Formand i Kommissionen for den historiske Vaabensamlin. Det er under 5. Maj tilladt Arkitekt Tye Hvass at anlæe o bære den franske Dekoration som Officier de l Instruction publique. Postkontrolør af 2. Grad Axel Johan Hasselbalch, Jernbanepostkontoret i København, er efter Ansønin paa Grund af Alder afskediet af Postvæsenets Tjeneste i Naade o med Pension fra Udanen af Juni d. A. at rene. Under 31. Maj er det tilladt Lederen af den danske Missionsstation i Syrien, Pastor Einar Prip, at anlæe o bære det franske Kriskors. Fra Udanen af Juni d. A. at rene er Kaptajn af Reserven i Fodfolket Oluf Benjamin Muller, R. af Db., til Raadihed for 5. Reiment, afskediet efter Ansønin i Naade af Kristjenesten. Ved kl. Resol. af 12. Maj er Sekretær i Indenrisministeriet cand. jur. Hans Eede Glahn udnævnt til Fuldmæti i Socialministeriet fra 1. Juli d. A. at rene. Ministeren for offentlie Arbejder har under 29. Maj udnævnt Assistent William Lindhardt til Kontrollør af 2. Grad ved Statsbanerne fra 1. Juli at rene. Under 28. Maj er Formanden for Christiansbor Slotskirkes Sankor, Korsaner ved det kl. Theater F. Meyer- Hane benaadet med Dannebrosmændenes Hædersten. Efter Undervisninsministeriets Indstilin er ma. art. Jens Jøren Frederik Theodor Jørensen udnævnt til Professor i Filosofi ved Københavns Universitet fra 1. Juni d. A. at rene. S O R 0-T U R T \E R er planlat en Udflut til Sorø Sønda den 5. U September. For at Bestyrelsen i Tide kan danne si et Skøn om A ntallet af Deltaere, henledes Opmærksomheden allerede nu paa, at Medlemmerne maa tene si inden Udanen af Juli. Det endelie Proram kommer i Juli-Nummeret, o paa Grund af Ferie o Bortrejse kommer dette Nummer maaske ikke alle i Hænde. Det vil derfor være klot allerede nu a t anmelde Deltaelse til Sekretæren, Kontorchef Louis E. Grandjean, Overaden n. Vandet Nr. 51 B. R E D A K T IO N : Trommesalen 7', cand. jur. OLRIK. E K S P E D IT IO N : Vesterbroade 30, Baerm ester ROGERT MØLLER.

8 o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Støt dansk Industri o køb Deres M anufakturvarer hos Crome & Goldschmidt Sorø Telf. 19 o o POSTGAARDEN TELEFO N NR. 4 LYSTRUP NIELSEN Soranerne køber fortrinsvis deres Forbru hos Ciarforretninen Bristol" Sorø Tlf. 501 KJÆR & SOMMERFELDT VINHANDLERE EN OROS OG IMPORT KR. BERNIKOWSGADE 1 KBHVN. K. TLF o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Ghr, Jørensens Sønner SNEDKERMESTRE TAPETSERERE & DEKORATØRER SØLVGADE NR. 32 KØBENHAVN K. TELEFON C. V. JENSEN 1ste K L A SSE S SK R Æ D E R I VED ELSG AD E 14 TLF. 358 F. P. HANSEN BAGERI & CONDITORI MØLLEGAARDEN TLF. 294 H. Hansen & Søn Malermestre o - TELEFON 153 o A B S A L O N S G A D E o o o A n b e f a l e r s i m e d U d f ø r e ls e a f o o o d t o h o l d b a r t M a le r a r b e j d e o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Petersen & Jørensen K o lo n ia l, K u l, S tø b e o d s T lf. 136 & 443 V. NIELSEN 8 S k ræ derforretnin Fineste Udførelse til billiste Priser TLF. 258 Fuldstændi Udstyr for Sorø A kadem is Elever Installationsforretninen OTTO NIELSEN Aut. elekl. Installatør 6L. KONGEVEJ 33 TLF KØBENHAVN V. SOMØ MEJERI TELEFON NR. 112 Leverandør til Akademiet Dali friskkærnet Smør. 1ste Kl.s Maskiner, o alt fore aar under streneste Kontrol o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o OTTO HANSEN STATSAU T. IN STALLATØ R SO RØ TLF. 343 CARL JACOBSEN COLONIAL- 0 6 DELICAT ESSE- FORRETN ING TLF. 70 Clichéerne til Soraner-Bladet er udført i BERNH. MIDDELBOES REPRODUKTIONSANSTALT ST. PEDERSTRÆDE 34 TELF. CENTRAL 5797 JOH. STEFFENSEN Iste K L.S HERRE SK RÆ D ERI o K N A B R O STR Æ D E 3.-. TELEFON 5355 :. o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o O O O O O O O O O O O O O O O O O O O ' RESTAURANT J. Rasm ussen TLF Store o sm aa Selskaber modtaes 1. Kl.s Serverin Moderate Priser AIS FOTO-FABRIKEN Tlf. Central 6656 & Slotsholmsade 16, Kbhvn K. Husholdninsseminariet uddanner Lærerinder o afholder Kursus for une Pier Madalene Lauridsen TELF. 138 NIELS JØRGENSEN L Æ D E R H A N D L E R DRIVREMMEFABRIK Consistensfedt, Rem fedt o Asbest TLF. 85 o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Niels Christensen T o r v e t o A lt i Herreekviperin S tø rs te Udval H a b itte r o O verfrakker le v. e f t e r M a a l p a a fa a D a e G o d Pasform SPIS BRØD FRA K O N G S K IL D E M Ø L L E VOGNENE KØRER OVERALT I BYEN TLF. 16 o KNUD POULSEN BOGHANDLER S LO TS G A D E H ILLE R Ø D T E L E F O N 8 0 AXEL FALCK IN STALLATIO N A F ELEKTR. L Y S OG K R A F T STU D IE STR Æ D E 12 TLF. B Y E N 6740 TLF. H ELLERUP 788y o O o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o c o o Renestok for Soranere! Soranere bør alle kunne behandle o A. FREDSLUND PEDERSEN eje en Renestok, der er uundvæ rli ved alle K alkulationer. Kursus Nr. 11 STUDIESTRÆDE 34 koster m ed Bøer, Breve o en ,101 13,106 cm- lan Renestok 15 Kr. plus Porto. Kursus Nr. 13 koster m ed en 15 TLF. CENTR. /13,220 cm. Renestok 9 Kr. plus Porto. Undervisninsplan sendes ratis til alle. A L L E R A D IO A R T IK L E R o o H yldcaards Tværvej 11, Cliarl., A/s ALLIANCE SLAGELSE DAMPMASKINER STATIONÆRE OG MARINE-MOTORER CENTRALVARME GRDL TLF. SL. 19 o B revunderv isnin sin stitu ttet S o 2 o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o S o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Dette Nummer er afleveret til Postvæsenet den 29. Juni F. C. GEERTSEN8 ISTE KLASSES SKOTØJSFORRETNING TLF. 165

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Er jeg klam, hvis jeg er til slam?

Er jeg klam, hvis jeg er til slam? ft her Er je klam, hvis je er til slam? older Jesper Lassen KU Lektor i fødevaresocioloi Sektion for Forbru, Bioetik & Reulerin Institut for Fødevare o Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas@ifro.ku.dk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Bila 2 Undervisninsforløb for pierne fra 2. åran Ueda Indhold

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Kolofon Pensée Lasagne etc. Soufflé Kasper Hesselbjerg 2012 Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten Nørre Farimagsgade 33A, 1.th 1364 København K

Kolofon Pensée Lasagne etc. Soufflé Kasper Hesselbjerg 2012 Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten Nørre Farimagsgade 33A, 1.th 1364 København K Kolofon Pensée Lasane etc. Soufflé Kasper Hesselbjer 2012 Forlaet emancipa(t/ss)ionsfruten Nørre Farimasade 33A, 1.th 1364 København K emancipatssionsfruten.or Chr. Jørensens Botrykkeri ISBN 978-87-92371-09-6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang Uddannelsesplan Praktik 4.åran 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjervej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 o er i da overbyninsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten o

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Vejledning og deklaration

Vejledning og deklaration Vejlednin o 00 Vejlednin: Kære aftensmadskunde Vi er i an med at lave en overordnet vejlednin over tilberednin/opvarmnin af jeres aftensmad, samt nole af kokkens fif. Denne liste er ment som et opslasværk,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Lærinsmål Kompetenceområdet Tal o alebra i forenklede Fælles Mål omfatter på trin tre færdiheds- o vidensområder. I evaluerinen til 1. kap. Tal o målin ser vi på det område, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den forraadte Kristendom

Den forraadte Kristendom Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høreområdet: hørevejledning/rådgivning

Høreområdet: hørevejledning/rådgivning Høreområdet: hørevejlednin/rådivnin Målruppe Borere der, efter endt høreapparatsbehandlin, oplever problemer med bru af høreapparatet. Borere der har bru for rådivnin i forbindelse med deres hørenedsættelse

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere