Høje-Taastrup kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høje-Taastrup kommune"

Transkript

1 Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune Handelsbalance og opland 17 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Arealudlæg i Høje-Taastrup kommune 3

4 Arealudlæg og regionale vurderinger Indledning ICP er af Høje-Taastrup Kommune blevet bedt om at gennemføre en detailhandelsanalyse. Analysen giver en samlet beregning og vurdering af arealbehovet til detailhandel på centerniveauer. I nærværende rapport beskrives alene arealudlæggene. Beregningerne og vurderingerne baserer sig på fremskrevne analyser af detailhandelen i Høje-Taastrup kommune. Hvad angår butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper vurderes et arealudlæg frem til Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2021 Det fremtidige arealbehov er beregnet på baggrund af areal- og omsætningsforhold i den eksisterende detailhandel samt viden om det nuværende og forventede fremtidige forbrug. Der er desuden taget hensyn til, at internettet i fremtiden må forventes at få større indflydelse inden for visse varegrupper. Der er desuden en tendens, at butikkernes arealeffektivitet, målt som omsætning pr. m 2, er faldende. Dette er både en tendens der ses i Danmark og internationalt. Der er i ICP s beregninger taget hensyn til en forventning om lavere udnyttelsesgrad på arealerne i fremtidens butikker. Der er i beregningerne taget hensyn til, at der er tale om et regionalt afstemt forslag til arealudlæg. Overordnet er der også taget hensyn til, at detailhandelen i kommunerne i Vestegnssamarbejdet inden for de seneste 11 år har mistet betydning i den overordnede konkurrence i Hovedstadsregionen. Dette betyder, at især de største udbudspunkter bør styrkes fremover. Beregningen af det fremtidige arealbehov kvalificeres ved vurderinger af de enkelte kommuners position i markedet, lokale forhold især inden for dagligvareforsyning - samt ICP s viden om den fremtidige konkurrencesituation i Hovedstadsregionen. Nye arealudlæg til detailhandel skal dels styres af en beregning, der tager udgangspunkt i de nuværende forhold, men det er samtidig væsentligt, at kommunen sikrer, at forbrugerne har attraktive indkøbsforhold, relativt tæt på hvor de bor. Det er ligeledes væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen mulighed for en dynamisk udvikling, hvor der er plads til nye butikker og koncepter, der alt andet lige vil være med til at give forbrugerne de bedste indkøbsmuligheder. Således bør ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet også være en væsentlig parameter i planlægningen og arealudlægget. Arealudlæggene er et udtryk for ICP s vurdering af det minimale arealudlæg. Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne primo Således indgår f.eks. restrummelighed, den nuværende ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker også i nedenstående tabel. Der kan i den enkelte kommune være behov for, at det minimale arealudlæg tillægges en buffer, der skal sikre dynamik og fleksibilitet i planlægningen. Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Høje-Taastrup kommune vil stige med ca. 6 % for så vidt angår dagligvarer og med ca. 21 % for udvalgsvarer. Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en stigning i indbyggertallet med omkring 3 % i kommunen frem til

5 Arealudlæg og regionale vurderinger Forbrugernes indkøbsmønster Forholdet mellem omsætning og forbrug i Høje-Taastrup Kommune er i dag på ca. 110 % på dagligvarer og ca. 220 % inden for udvalgsvarer. Både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer er der tale om høje niveauer. Indenfor dagligvarer, er det især udbuddet i City 2, der betinger overdækningen. På udvalgsvareområdet er det foruden City 2, især Ikea og butikkerne i dette område, der har et stort opland uden for kommunen. Der har dog siden 1997 været tale om et fald både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Dette skyldes primært etableringen af Field s og Fisketorvet, der har betydet at mange kunder fra hele Vestegnen i dag vælger disse regionale centre frem for eksempelvis City 2. Desuden har det renoverede Ishøj Bycenter samt etableringen og udvidelsen af Ro s Torv i Roskilde betydet, at City 2 er kommet under pres. I 1997 var Ikea i Gentofte stadig relativt ny og antallet af storbutikker inden for udvalgsvarer var begrænset. Siden er der bl.a. kommet koncentrationer af storbutikker i Ishøj og på Kirstinehøj i Tårnby, ligesom der er etableret en lang række solitært beliggende storbutikker. Mål for detailhandelsudviklingen Generelt er der i Høje-Taastrup en god lokalforsyning med dagligvarer. Der bør som minimum sikres mulighed for at tilføre Høje-Taastrup og Taastrup Bymidte nye koncepter. For så vidt angår Hedehusene, vurderes det, at forventningen om en befolkningstilvækst på omkring 30% vil give mulighed for etablering af en stor dagligvarebutik. I Høje-Taastrup kan der, som det eneste sted i de 7 kommuner udlægges arealer til 3 udvalgsvarebutikker med et bruttoareal på mere end m 2. Der bliver formentlig tale om butikker inden for møbler og andet boligtilbehør samt elektronikbutikker. I en beliggenhed i forbindelse med City 2 kunne der også være tale om stormagasiner samt store beklædnings- og sportsbutikker. Ser man på den relevante del af Hovedstadsregionen generelt, kan dette i øvrigt lade sig gøre i Roskilde, Hundige, flere steder i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt i Gentofte ved Ikea og i Kgs. Lyngby. Når udvidelsen af Hundige Storcenter åbner, vil man her have et af Danmarks største butikscentre. Dette vil påføre Høje-Taastrup væsentlig konkurrence. Muligheden for at udlægge arealer omkring Ikea i Gentofte vil ligeledes betyde, at Høje-Taastrup også fra denne kant bliver påført yderligere konkurrence. Arealudlæg (m 2 bruttoareal) Bydele: Dagligvarer Udvalgsvarer Høje-Taastrup Kommune: Høje Taastrup Taastrup by Hedehusene Høje-Taastrup kommune i alt Tabel 1.5 Forslag til minimumsudlæg af nyt butiksareal frem til 2021 (bruttoareal) Det vurderes derfor, at et arealudlæg på m 2 i Høje-Taastrup vil kunne opretholde udbudspunktets styrke og være med til at genvinde udbudspunktets regionale betydning. 5

6 Arealudlæg og regionale vurderinger I Taastrup og Hedehusene skal udlægget sikre, at det er muligt at tilpasse udbuddet. Oplandsforhold for Høje-Taastrup Høje-Taastrup har indenfor dagligvarer og udvalgsvarer betydning i hele kommunen og desuden betydning i Ishøj, Greve, Roskilde og Albertslund kommuner. Uden for dette område vurderes det, at Høje-Taastrup har væsentlig mindre betydning, men centrets størrelse indebærer, at der er en vis betydning også i et markedsområde, der ligger udenfor det ovennævnte. Arealudlæg til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper Denne hovedvaregruppe er i den nugældende planlov begrænset i forhold til den tidligere planlov. Køkkenbutikker kategoriseres eksempelvis som udvalgsvarer. Efter afklaring med By- og Landskabsstyrelsen er dette nu også gældende for møbelbutikker, der forhandler andet end møbler f.eks. boligtilbehør som puder, plaider etc. Ligeledes er det nu præciseret, at tømmerhandler med tilknyttet byggemarked kategoriseres som udvalgsvarebutikker, såfremt byggemarkedsdelen er større end m 2 eller byggemarkedsdelen udgør mere end 1/3 af det samlede areal. Dette betyder, at der generelt ikke i så vid udstrækning som hidtil er et væsentligt arealbehov til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Arealudlæg (m 2 bruttoareal) Høje-Taastrup Nuværende areal (m 2 ) Nyudlæg (m 2 ) Ialt * *): excl. Ikea,der nu defineres som udvalgsvarebutik Ovenstående arealudlæg er vurderet under hensyntagen til den regionale balance. 6

7 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune 7

8 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Høje-Taastrup kommune blive beskrevet. ICP gennemførte i 2005 en detailhandelsanalyse for Høje-Taastrup Kommune. Resultaterne fra denne analyse danner baggrund for de vurderinger om bl.a. arealudlæg, oplande og regionale betragtninger, som er foretaget i forbindelse med nærværende analyse. Medio 2005 blev der foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2004, ligesom den enkelte butiks bruttoareal blev opgjort. For så vidt angår omsætningen er denne fremskrevet til 2008-niveau med den prisog mængdemæssige udvikling i detailhandelen. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer og udvalgsvarer på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger der udelukkende sælger møbler, planteforhandlere byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelbutikker, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Antal butikker I Høje-Taastrup kommune betragtet under ét var der i 2005 registreret 240 butikker, hvoraf knap 2/3 var udvalgsvarebutikker. Det er ICP s vurdering, at antallet af butikker ikke har ændret sig afgørende siden Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Høje-Tåstrup Hedehusene Taastrup By / Køgevej Kommunen i øvrigt Høje-Taastrup kommune ialt Tabel 2.1 Antal butikker 2005 fordelt på brancher og områder. Bruttoarealer ICP foretog endvidere en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. 8

9 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Høje-Taastrup kommune i Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Det samlede bruttoareal i Høje-Taastrup kommune er opgjort til m 2. Godt m 2 svarende til 72% er udvalgsvareareal. Det er boligudstyrsbutikkerne, der udgør den største andel af udvalgsvarebutikkernes samlede bruttoareal boligudstyrsbutikkerne er således gennemsnitligt større end f.eks. beklædningsbutikkerne. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Høje-Tåstrup Hedehusene Taastrup By / Køgevej Kommunen i øvrigt Høje-Taastrup kommune ialt Tabel 2.2 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 afrundet til hele 100). Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2004 blev indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke ønskede at medvirke i undersøgelsen, skønnede ICP omsætningen. Som nævnt er der foretaget en fremskrivning af omsætningen i 2004 til 2008 med de pris- og mængdemæssige stigninger i detailhandelen. Af tabel 2.3 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel ialt Høje-Tåstrup Hedehusene 135 Taastrup By / Køgevej Kommunen i øvrigt 400 Høje-Taastrup kommune ialt Tabel 2.3 Beregnet omsætning 2008 fordelt på områder og brancher (mio. kr. incl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på knap 4 mia. i Høje-Taastrup kommune Det fremgår af tabel 2.3, at den samlede beregnede omsætning lå på knap 4 mia. kr. i Høje-Taastrup kommune betragtet under ét. Knap halvdelen af omsætningen vurderes at ligge i Høje-Taastrup. 9

10 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i tabel 2.3. Endvidere er omsætningen fra de store supermarkeder fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Særlig arealkrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse over antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler møbler, planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 16 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Antal Areal i m 2 Høje-Taastrup kommune i alt *): excl. Ikea,der nu defineres som udvalgsvarebutik * Tabel 2.45 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal 10

11 Forbrug i Høje Taastrup kommune 11

12 Forbrug i Høje Taastrup kommune Befolknings- og forbrugsforhold I vurderingen af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje Taastrup kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Høje Taastrup kommune er opdeles i en række mindre områder, Taastrup, Høje Taastrup, Hedehusene Sengeløse og Reerslev. Den geografiske opdeling fremgår af nedenstående figur. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Høje Taastrup kommune opdelt på 5 hovedområder. Taastrup, Høje Taastrup, Hedehusene, Sengeløse og Reerslev. Datagrundlag og horisontår Ved forbrugsberegningerne anvendes ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Høje Taastrup kommune har desuden bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Dataene stammer fra Befolkningsprognose Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2008 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de 5 områder, der udgør Høje Taastrup kommune. Desuden ses det samlede befolkningstal for kommunen sidstnævnte er illustreret med blålige nuancer. Som det fremgår af figuren, bor der flest i Taastrup - ca personer. De folkerigeste områder i øvrigt er Hedehusene, efterfulgt af Høje Taastrup. Færrest bor der i Sengeløse og Reerslev. I alt bor der ca personer i Høje Taastrup kommune. Folketallet i Høje Taastrup kommune betragtet under ét ventes at stige med 3 % frem mod 2021, om end der er forskelle områderne imellem. Der sker mindre stigninger i folketallet i Hedehusene, Høje Taastrup og Reeslev, mens et mindre fald ventes i Taastrup og Sengeløse. 12

13 Forbrug i Høje Taastrup kommune Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2021 Den største procentvise vækst i folketallet sker i Hedehusene med ca. 30 % frem mod Det største fald forekommer i Taastrup med ca. 10 %. Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Høje Taastrup kommune ligger på kr., hvilket er lidt over landsgennemsnittet (ca kr.). Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Høje Taastrup kommune er ca. 2,26 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICPs specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2008 og 2021 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de 5 hovedområder ses i figur 3.3. I kommunen betragtet under ét er dagligvareforbruget beregnet til ca. 1,2 mia. kr. for 2008 dette årlige forbrug af dagligvarer ventes at være steget med 6 % til ca. 1,3 mia. kr. i Som det fremgår, er dagligvareforbruget i Taastrup beregnet til 350 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at falde med 47 mio. kr. til 507 mio. kr. i Den største procentmæssige vækst i dagligvareforbruget ventes at ske i Hedehusene, hvor dagligvareforbruget forventes at stige med 35 %. Her er forbrugsudviklingen især understøttet af det stigende folketal. 13

14 Forbrug i Høje Taastrup kommune Figur 3.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Af figur 3.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de fem områder. Forbruget af udvalgsvarer ligger en lille smule lavere end ved dagligvarer. Den procentvise vækst i det årlige forbrug er dog højere, når kommunen betragtes under ét. Således ligger udvalgsvareforbruget i Høje Taastrup kommune på knap 1,2 mio. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med 21 % til knap 1,5 mia. kr. i Den største vækst i udvalgsvareforbruget sker i Hedehusene, hvor stigningen svarer til 54 %. Endvidere fremgår det af figur 3.4, at udvalgsvareforbruget ventes at stige i alle 5 områder. Figur 3.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 14

15 Forbrug i Høje Taastrup kommune Nedenfor viser figurerne forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 3.4. Figur 3.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Betragtes kommunen under ét er forbruget indenfor beklædning beregnet til 325 mio. kr. for 2008 dette forbrug ventes at være steget med 17 % til ca. 380 mio. kr. i Den største stigning i forbruget ses i Hedehusene med knap 50 %, efterfulgt af Reerslev med godt 30 %. Figur 3.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Som det fremgår, forventes forbruget indenfor boligudstyr i kommunen betragtet under ét at stige med 25 % fra ca. 600 mio. kr. til ca. 750 mia. kr. Den største procentmæssige vækst sker i Hedehusene med 59 %. 15

16 Forbrug i Høje Taastrup kommune Figur 3.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Indenfor øvrige udvalgsvarer forventes forbruget at stige fra 271 mio. kr. til 317 mio. kr., hvilket svarer til en procentstigning på 17 %. Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét, i figur 3.8. Figur 3.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) I kommunen betragtet under ét ventes en samlet forbrugsstigning indenfor detailhandelsvarer på 13 %. Størst er stigningen i Hedehusene. Kun i Taastrup falder det samlede forbrug med ca. 2 %. 16

17 Handelsbalance og opland 17

18 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at fremskrive omsætningstallene fra den sidste detailhandelsanalyse foretaget af ICP i 2005, opnås et realistisk omsætningstal for Ved at sætte dette tal i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Høje Taastrup kommune. Handelsbalance I Høje Taastrup kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 112 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 218 %. Disse 2 tal viser, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Høje Taastrup kommune er 12 % højere end det samlede forbrug indenfor dagligvarer i kommunen. Ligeledes er omsætningen indenfor udvalgsvarer 118 % højere end det samlede forbrug i kommunen. Derfor må der være en del forbrugere bosat i udenfor Høje Taastrup kommune, der handler i butikkerne i kommunen. Dagligvarer 112 Udvalgsvarer i alt 218 Detailhandel i alt 164 Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Høje Taastrup kommune i 2008 i mio. kr. inkl. moms. Dagligvarer Handelsbalancen indenfor dagligvarer er lavere end for udvalgsvarer. Dog er handelsbalancen stadig høj. Dette skyldes primært, at forbrugerne sjældent kører rigtig langt efter dagligvarer. Indkøb af dagligvarer sker med en højere frekvens, typisk flere gange ugentligt og oftest relativt tæt på bopælen. Desuden er der i alle områderne en god dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde andelen af indkøbene hjemme i kommunen. City 2, hvor der er et bredt og varieret udbrud af dagligvarebutikker (primært varehusene Kvickly Xtra og Føtex), tiltrækker forbrugere fra hele kommunen, samt de omkringliggende kommuner, primært Albertslund. Det er City 2, der er kommunens væsentligste handelscenter med flest butikker og størst dagligvareomsætning. Der er dog også en del attraktive større dagligvarebutikker i Taastrup Bymidte, i Hedehusene og i kommunen i øvrigt. Overordnet set betyder en handelsbalance for Høje Taastrup kommune på 112 % for dagligvarernes vedkommende, at der må ske betydelig indhandling altså indkøb fra forbrugere bosat udenfor kommunen. Høje Taastrup kommune grænser bl.a. op til Albertslund, Roskilde, Ishøj og Greve kommune, hvis butiksudbud, herunder Ro s Torv, yder en vis tiltrækning på forbru- 18

19 Handelsbalance og opland gerne i Høje Taastrup kommune. Det er oplagt at kommunens borgere i nogen grad vil søge mod butikker i nabokommunerne, da udbudspunkterne ligger meget tæt. Udvalgsvarer Handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er bemærkelsesværdig høj, når Høje Taastrup kommune betragtes under ét. Dette skyldes primært City 2 og at der i kommunen findes et par store udvalgsvarebutikker indenfor boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, der også tiltrækker kunder udenfor kommunen. Det vurderes, at især IKEA trækker en meget stor andel af udvalgsvareforbruget fra borgere udenfor kommunen. Hvor dagligvarer primært købes hyppigere og nærmere bopælen, er forbrugerne oftest villigere til at køre længere efter det store udbud af udvalgsvarer. Derved har IKEA et stort opland, der strækker sig over meget store dele af Sjælland og Sydhavsøerne. Samtidigt har butikkerne som Bauhaus, Elgiganten og Toys R Us et stort også fra nabokommunerne. Udvidelsen af Hundige Storcenter vil dog betyde, at især City 2 vil blive udsat for en meget kraftig konkurrence. Handel via internet dækker en stadig større andel af forbruget. ICP har gennemført analyser, der indikerer, at køb af detailhandelsvarer, f.eks. elektronik, bøger og musik, via nettet fortsat er lille, men voksende. 19

20 Bilag 1 Branchefortegnelse

21 1. DAGLIGVARER Fremstilling af friske bageriprodukter Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

22 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

23 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra postordreforretninger Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

24 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

25 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Cobra. Handelsbalancen 2009

Cobra. Handelsbalancen 2009 Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212

Læs mere

VEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del

VEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del VEJLE PÅ VINDERKURS DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Analyse af detailhandelen, 1. del: sammenfatning Indledning s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Anbefalinger

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Julehandelsprognose 2013

Julehandelsprognose 2013 Julehandelsprognose 2013 Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, herunder navnlig forventninger

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Udsigter for julehandlen 2007

Udsigter for julehandlen 2007 Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Julehandelsprognose for 2016

Julehandelsprognose for 2016 Julehandelsprognose for 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Julehandlen har stor betydning for detailhandlens årsomsætning, og giver desuden en strømpil for den generelle forbrugsudvikling. Endvidere

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2013 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout:

Læs mere

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens 28 28 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere