1. Om frida.fooddata.dk Nyheder og ændringer Ændring af identifikationsnumre Visning af data... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Om frida.fooddata.dk Nyheder og ændringer Ændring af identifikationsnumre Visning af data... 5"

Transkript

1 1

2 1. Om frida.fooddata.dk Ophavsret og copyright Ansvarsfraskrivelse Nyheder og ændringer Nye data Visning af data Ændring af identifikationsnumre Tabellernes opbygning Fødevarer Datalinjer Enheder Indhold Median og variationsbredde Antal prøver Kilde Svind Basale oplysninger Energi Kulhydrater Protein Aminosyrer Fedt og fedtsyrer Steroler Alkohol Tørstof og vand Aske Vitaminer A-vitamin D-vitamin E-vitamin K1-vitamin B1-vitamin Niacin B6 vitamin Pantotensyre Biotin Folat B12-vitamin C vitamin Mineraler og sporelementer Andre indholdsstoffer Biogene aminer Sukkeralkoholer Antagelser og beregninger Energiberegning Mælk og mælkeprodukter

3 8.2.1 Værdier for indhold af fedtopløselige vitaminer i mejeriprodukter Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter Indholdet af cholesterol i mælkeprodukter Korn og kornprodukter Niacin i korn og kornprodukter Kød og kødprodukter Generelle bemærkninger Cholesterolindholdet i kød og kødprodukter D vitaminindholdet i kød og kødprodukter Oplysninger om kødudskæringer Kildehenvisninger Bilag A - Fedtsyrerne, deres trivialnavne og systematiske navne Bilag B - Massefylde (densitet) af flydende fødevarer Bilag C - Datasikring

4 1. Om frida.fooddata.dk DTU Fødevareinstituttet har med Fødevaredata (frida.fooddata.dk) til hensigt at lette borgernes adgang til information om indholdsstofferne i de fødevarer, vi spiser. I Fødevaredata findes bl.a. data for indhold af næringsstoffer i diverse fødevarer, og det tilstræbes at afspejle udbuddet af fødevarer i Danmark og at data fremstår så korrekt og ajourført som muligt. I tabellerne vises næringsstofindholdet per 100 g spiselig del af fødevarerne som gennemsnitsværdier. Data kan søges på fødevarenavn, via alfabetisk liste over fødevarer, via fødevaregruppe og derefter fødevarenavn samt via næringsstof og derefter indhold. I tabellernes kolonner er angivet: næringsstof, indhold (gennemsnit) pr 100 g, enhed pr 100 g, median, variation, antal prøver samt kilde. For at opnå den bedst mulige kvalitet bliver Fødevaredata til i et samarbejde med brancheorganisationer og detailhandel, nordiske og internationale kolleger og ikke mindst Fødevarestyrelsen. 1.1 Ophavsret og copyright DTU Fødevareinstituttet stiller materialet på gratis til rådighed for brugerne. Alle tekster og al grafik i samtlige biblioteker på er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret og det europæiske direktiv om kopieringsrettigheder i informationssamfundet (EC Directive 2001/29 on Copyright in the Information Society of 22 May 2001). Data og tekster fra må ikke kopieres eller på anden måde gengives uden tydelig kildeangivelse. Forslag til kildeangivelse er: Lang: Fødevaredata (http://frida.fooddata.dk), version 2, 2016, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Kort: Fødevaredata (http://frida.fooddata.dk ),version 2, Versionsnummer og dato vil skifte som nye versioner af Fødevaredatabanken udgives. Grafik må ikke kopieres eller på anden måde gengives uden skriftlig tilladelse, da den i mange tilfælde er underlagt ophavs-/kopieringsrettigheder til anden side. 1.2 Ansvarsfraskrivelse DTU Fødevareinstituttet har med dette netsted til hensigt at lette borgernes adgang til information om stofferne i de fødevarer, vi spiser. Det tilstræbes, at oplysningerne er så korrekte og ajourførte som muligt. Rettelse af fejl foretages løbende. Det er klart, at en fødevaredatabank ikke bliver til alene ved en dansk indsats, dertil er de økonomiske omkostninger alene til fødevareanalyser alt for store, selv set over en længere årrække. Der er derfor i et vist omfang hentet data fra andre landes fødevaredatabanker. Fødevareinstituttet kan derfor ikke give garantier vedrørende nøjagtigheden, rækkefølgen, betimeligheden eller fuldstændigheden af disse data. Fødevareinstituttet påtager sig ligeledes intet ansvar for de præsenterede data og den efterfølgende anvendelse heraf, herunder anvendelse i programmel og link fra andre databaser. Oplysningerne på dette websted er alene beregnet til almen orientering. 4

5 2. Nyheder og ændringer Fødevaredata (frida.fooddata.dk) afløser Fødevaredata (frida.fooddata.dk) version Nye data Der er nye data for følgende fødevaregrupper: Brød og morgencerealier (jod og salt). Brød Kylling Svinekød Mejeriprodukter Ris-, havre-, mandel- & soyadrikke En opgørelse af hvilke varer og indholdsstoffer der er omfattet af opdateringen kan ses her Visning af data I Fødevaredata er data præsenteret med ny systematik i forhold til tidligere udgaver af de danske fødevaretabeller. Det er således kun datalinjer, der indeholder data der bliver vist. Det betyder at der vises et forskelligt antal datalinjer for de forskellige fødevarer afhængigt af hvor mange indholdsstoffer, der er data for Ændring af identifikationsnumre Det har været nødvendigt at ændre identifikationsnumrene for varetyper, indholdsstoffer og kilder (litteraturhenvisninger) ved overgangen fra Fødevaredatabanken version 7.01 til Fødevaredata version 1. Klik her for at se sammenhængen mellem nye og gamle identifikationsnumre. 3. Tabellernes opbygning 3.1 Fødevarer Fødevaredata skal afspejle det danske fødevareudbud, og databasen søges løbende optimeret. Fødevarernes navne angives på dansk og engelsk, og hvor muligt er også det videnskabelige navn angivet. Hertil kommer synonymer og forskellige stavemåder hvor det er relevant. 5

6 3.2 Datalinjer Data er opstillet i tabeller med næringsstofferne opdelt i: makronæringsstoffer faktorer m.m. o svind o proteinomregningsfaktor o fedtsyreomregningsfaktor vitaminer o fedtopløselige o vandopløselige mineraler og sporelementer organiske syrer kulhydratfraktioner fedtsyrer o mættede o enkeltumættede (monoumættede) o flerumættede (polyumættede) o fedtsyresummer aminosyrer steroler biogene aminer I Fooddata er kun datalinjer, der indeholder data, vist. Det betyder at der vises et forskelligt antal datalinjer for de forskellige fødevarer afhængigt af hvor mange indholdsstoffer, der er data for. I datalinjerne for indholdsstofferne er kolonnevis angivet: indholdsstoffer enhed pr. 100 gram spiselig fødevare indhold (gennemsnitsværdi for analyserede prøver) median (for analyserede prøver) variation (minimum- og maksimumværdier for analyserede prøver) antal analyserede prøver kildehenvisning svind (hvis aktuelt) 6

7 3.3 Enheder Indhold af de enkelte indholdsstoffer er angivet i følgende enheder per 100 g spiselig fødevare: Stof Enhed heltal 1 decimal 3 cifre Energi kj (kcal) X Protein g X Kulhydrat, total g X Fedt g X Alkohol g X Aske g X Tørstof (vand) g X A-vitamin RAE X D-vitamin µg X E-vitamin mg X K1-vitamin µg X B1-vitamin mg X B2-vitamin mg X Niacin mg X B6-vitamin mg X Pantothensyre mg X Biotin µg X Folat µg X B12-vitamin µg X C-vitamin mg X Natrium mg X Kalium mg X Calcium mg X Magnesium mg X Phosphor mg X Jern mg X Kobber mg X Zink mg X Mangan mg X Jod µg X Chrom µg X Selen µg X Nikkel µg X Organiske syrer g X Sukkerarter g X Sukkeralkoholer g X Stivelse g X Fedtsyrer g (pr.100 g fødevare) / % (af sum af fedtsyrer) X Cholesterol mg X Aminosyrer mg X Svind angives i % som heltal. 7

8 3.4 Indhold Alle indholdsværdier er angivet pr. 100 gram spiselig del af varen. Det angivne indhold vil normalt være baseret på årsgennemsnit, med mindre andet fremgår af fødevarens navn. Værdierne i Fødevaredata er angivet med et varierende antal cifre, afhængig af næringsstof og fødevare. Fødevaredata skal afspejle det danske fødevareudbud bedst muligt. Databasen må løbende opdateres for at opretholde kvaliteten, og dette sker i samarbejde med fødevareindustrien og fødevareforhandlere samt med nordiske og internationale kolleger, der arbejder med fødevaretabeller samt med Fødevarestyrelsen. Næringsstofindholdene i Fødevaredata kommer fra: Analyser af danske fødevarer, der er analyseret på akkrediterede laboratorier Lånte værdier fra andre landes databaser, industri og handel. Skønnede værdier: Hvor der ikke findes analytiske data, kan data i visse tilfælde overføres fra fødevarer, der ligner den aktuelle fødevare, eller data kan beregnes på grundlag af forskellige analysedata.et 0 (nul) i indholdskolonnen betyder enten, at det naturlige indhold af det pågældende stof er nul eller, at der findes spor af stoffet, men at mængden er så lille, at den ingen betydning har. For en given fødevare vil den teoretiske værdi af summen af makronæringsstofferne (protein, tilgængelig kulhydrat, kostfiber, fedt, alkohol, aske og vand) altid give præcis 100 g/100 g fødevare. Dette vil også gælde hvor kulhydrat beregnes ved differens ud fra analyserede værdier. For nogle fødevarer kan det i visse tilfælde medføre en negativ værdi for kulhydrat. For at undgå et negativ indhold af kulhydrat, er indhold af protein justeret, så den beregnede sum netop bliver 100. Dette gælder i høj grad for varer af fisk og kød. 3.5 Median og variationsbredde Hvor der er foretaget analyse af hver enkelt indsamlet prøve, er variationsbredden angivet med de fundne minimums- og maksimumsværdier. I de tilfælde, hvor kilden viser standardafvigelsen for variationen af prøveresultaterne, vises variationsbredden som middelværdi +/- 2 standardafvigelser. 3.6 Antal prøver Det tilstræbes at anvende data, hvor antal prøver, der ligger til grund herfor, er opgivet. For data lånt fra USDA kan antal prøver være 0, og indikerer da at det er en værdi USDA har beregnet. 3.7 Kilde For hver oplysning er der angivet en kilde i kildekolonnen. Denne kildeangivelse henviser til de referencer, som Fooddata bygger sine oplysninger på. Ved klik på et kildenummer fås referencen til den pågældende datalinjes oplysninger. Hvor data til en enkelt datalinje er hentet fra flere kilder, vil et kildeopslag vise alle de anvendte kilder. Kildehenvisninger, der starter med T(f.eks. T 115), betyder at data er overført fra fødevare nr. (her nr. 115: Te, drikkeklar). Kildehenvisning 1655 angiver, at værdien for indholdet enten naturligt er nul eller vurderes at være så lille, at den er uden betydning. Kildehenvisning 1003 angiver, at værdien er beregnet. 8

9 3.8 Svind Oplysning om en fødevares svind er angivet i databoksen "Faktorer m. m." som procent af den oprindelige vare. Der er kildehenvisning, hvor kilder findes. De angivne svindprocenter skal betragtes som vejledende. Svindet er den del af en fødevare, der normalt ikke vil blive spist. Eksempler kan være ben, hoved, hale, finner og indvolde fra en fisk, eller stilk og dårlige dele af et æble. Hvor der er en kildehenvisning ud for Svind, er svindet målt med en velbeskrevet metode og dokumenteret i kilden. Fødevarer i lage eller sovs: For varer som karrysild og makrel i tomat vil man typisk kunne spise lagen, hvorfor lagen er medtaget i varens spiselige del. For f.eks. marinerede sild, makrel i vand og syltet agurk er lagen afdryppet inden analyse, da lagen normalt ikke spises med. 4. Basale oplysninger 4.1 Energi Energiindholdet angives i enhederne kj (kilojoule) og kcal (kilokalorier) og beregnes ud fra fødevarernes indhold af alkohol, fedt, kostfibre, kulhydrat (tilgængeligt), organiske syrer, protein og sukkeralkoholer med faktorerne listet i tabel 2. Tabel 2 Faktorer til beregning af energi Næringsstof Energi, kj/g Alkohol 29 Fedt 37 Kostfibre 8 Kulhydrat (tilgængeligt) (undtagen sukkeralkoholer) 17 Organiske syrer 13 Protein 17 Sukkeralkoholer 10 Beregningsmetoden fremgår af de Nordiske Næringsstof Rekommandationer (NNR) [kilde 2040] og af Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer [kilde 2041]. De angivne værdier for energiindhold må kun betragtes som vejledende værdier. Se mere i kapitel Kulhydrater I Fødevaredata skelnes der mellem tre forskellige angivelser af kulhydrater jf. energiberegningsmetoden i NNR [kilde 2040]: kulhydrat bestemt ved differens, inkluderer kostfibre tilgængeligt kulhydrat kulhydrat til næringsdeklaration Tilgængeligt kulhydrat og kulhydrat til deklarationsbrug kan have forskellige værdier. Det skyldes, at man ved næringsdeklaration anvender en fast omregningsfaktor for nitrogen til protein på 6.25, mens man til videnskabeligt brug anvender forskellige faktorer for forskellige fødevarer. 9

10 Kulhydrat beregnes som kulhydrat, differens = tørstof - protein videnskabelig - fedt - aske kulhydrat, tilgængelig = tørstof - protein videnskabelig - fedt - aske - kostfiber kulhydrat, næringsdeklaration = tørstof - protein deklaration - fedt - aske - kostfiber For negative værdier af kulhydrat bestemt ved differens er proteinindholdet korrigeret ned, så kulhydrat bestemt ved differens bliver 0. Dette er almindeligt for fisk og kød. Tabellerne giver desuden oplysninger om følgende kulhydratfraktioner: Stivelse Sukkerarter, i alt Tilsat sukker Sukkeralkoholer Kostfibre inkluderer stivelse og dekstriner samt glycogen. summen af alle kendte mono- og disaccharider. er raffineret eller industrielt fremstillet sukker, eventuelt i form af en ingrediens i en anden fødevare. Værdien kan f.eks. stamme fra en varedeklaration, ikke fra kemiske analyser. Der kan derfor være tilfælde, hvor oplysningen for tilsat sukker ikke er konsistent med øvrige kulhydratoplysninger. som sorbitol, mannitol, inositol, maltitol og isomalt er energigivende kulhydrater. De kan forekomme naturligt og som tilsatte sødestoffer. Der findes ikke nogen entydig definition af kostfibre. Den oprindeligt accepterede definition er fysiologisk baseret og siger, at kostfibre er plantepolysaccharider og lignin, der ikke nedbrydes af menneskets fordøjelsesenzymer. Danske kostfiberværdier er baseret på AOAC metoden (AOAC 15. Ed, 1990, ). De fleste kostfiberværdierne er nye danske værdier bestemt ved AOAC metoden. Ældre engelske kostfiberværdier er traditionelt baseret på Southgate metoden, der som regel giver lidt højere værdier end AOAC metoden, mens nyere værdier er basere på Englyst og AOAC metoderne. Engelske kostfibertal er knyttet til kilderne [1344, 1354, 1541]. Ældre amerikanske værdier er baseret på crude fibre metoden (1342 og 1346), der giver noget lavere værdier end AOAC tal, mens nyere amerikanske tal er baseret på AOAC metoden [kilde 1938 og 2055]. 4.3 Protein Proteinindhold er beregnet ud fra analyserede værdier for totalt nitrogen (kvælstof). Protein til videnskabelig brug beregnes ved at multiplicere nitrogenindholdet med en omregningsfaktor (NCF, Nitrogen Conversion Factor), der er afhængig af proteinsammensætning og dermed af den enkelte fødevare. Denne metode har en tendens til at overestimere proteinindhold for varegrupper som fisk og kød. Protein til brug ved næringsdeklaration beregnes med en fast faktor på 6,25. Der er ved omregning anvendt faktorerne i tabel 3 med mindre, en anden faktor er specificeret for den enkelte fødevare. 10

11 Tabel 3. Nitrogen-til-protein omregningsfaktorer * Proteinkilde Faktor Proteinkilde Faktor Proteinkilde Faktor Animalsk oprindelse: Endosperm 5,70 Hasselnødder 5,30 Æg 6,25 Bælgplanter: Hickorynødder 5,30 Gelatine 5,55 Adzuki 6,25 Pecannødder 5,30 Kød 6,25 Castor 5,30 Pinjekerner 5,30 Mælk 6,38 Jack 6,25 Pistachionødder 5,30 Vegetabilsk oprindelse: Lima 6,25 Valnødder 5,30 Korn og cerealier: Mung 6,25 Kerner/frø: Byg 5,83 Navy 6,25 Melonfrø 5,30 Majs 6,25 Soja 5,71 Bomuldsfrø 5,30 Hirse 5,83 Velvet 6,25 Hørfrø 5,30 Havre 5,83 Jordnødder 5,46 Hampefrø 5,30 Ris 5,95 Nødder: Græskar 5,30 Rug 5,83 Mandler 5,18 Sesamfrø 5,30 Sorghum 6,25 Paranødder 5,46 Solsikkefrø 5,30 Hvede: Butternuts 5,30 Alle andre fødevarer 6,25 Hele kerner 5,83 Cashewnødder 5,30 Generel faktor Klid 6,31 Kastanier 5,30 Embryo 5,80 Kokosnødder 5,30 *) Jones, D.B.: Factors for Converting Percentages of Nitrogen in Foods and Feeds into Percentages of Protein. United States Department of Agriculture, Circular No Slightly revised edition I Fødevaredata er den anvendte faktor for den enkelte fødevare anført som supplerende oplysning efter protein (f.eks. NCF: 6.25 ). 4.4 Aminosyrer Indholdet af 18 aminosyrer er angivet i Fødevaretabellen for de enkelte fødevarer. Følgende aminosyrer er angivet: Isoleucin, leucin, lysin, methionin, cystin, phenylalanin, tyrosin, threonin, tryptofan, valin, arginin, histidin, alanin, asparaginsyre, glutaminsyre, glycin, prolin og serin. 4.5 Fedt og fedtsyrer Det totale fedtindhold, som er lig det totale indhold af lipider, angives sammen med en fedtsyreomregningsfaktor (FCF). Denne faktor er eksperimentelt bestemt ud fra det analyserede fedt- og fedtsyreindhold. I tabel 4 vises de teoretiske maksimale fedtsyreomregningsfaktorer for en række fødevarer. Denne omregningsfaktor kan benyttes ved omregning fra totalfedt til det totale fedtsyreindhold. Som hovedregel kan anvendes de i tabel 4 viste faktorer. 11

12 Tabel 4. Fedtsyreomregningsfaktorer * Fødevarer Omregningsfaktor Hvede, byg og rug - Hele kerner 0,720 - Mel 0,670 - Klid 0,820 Havre, hele kerner 0,940 Ris, poleret 0,850 Mælk og mælkeprodukter 0,945 Æg 0,830 Fedtstoffer og olier - alle undtagen kokosolie 0,956 - kokosolie 0,942 Okse- og lammekød - magert 0,916 - fedt 0,953 Svinekød - magert 0,910 - fedt 0,953 Fjerkræ 0,945 Indvolde - Hjerter 0,789 - Nyrer 0,747 - Lever 0,741 Fisk - mager 0,700 - fed 0,900 Grøntsager og frugt 0,800 - Avocado 0,956 - Nødder 0,956 *( Paul, A.A. & Southgate, D.A.T McCance and Widdowson s The composition of foods. 4th edition. London, Her Majesty s Stationery Office.) Disse omregningsfaktorer skal betragtes som vejledende værdier. Fedtsyrerne er angivet som g/100 g spiselig del, samt i procent af den totale fedtsyremængde (g fedtsyre/100 g total fedtsyre). Se også Bilag A - Fedtsyrerne, deres trivialnavne og systematiske navne. 4.6 Steroler I Fødevaredata findes værdier for cholesterol. 4.7 Alkohol Værdierne for alkohol (ethanol) er angivet med enheden g/100 g. Bemærk at denne enhed er forskellig fra volumenprocent (vol. %), der som regel bruges på fødevareemballager, og værdien i vol. % er typisk en del højere end i enheden g/100 g. 12

13 Idet ren alkohol har en vægtfylde på t/kubikmeter, kan vol % omregnes til vægt % efter følgende formel vol % / (varens densitet) = vægt % Eksempel: Hvis en pilsner rummer 4.6 vol % alkohol og densiteten er 0.98 indeholder den pågældende pilsner 3.7 gram alkohol pr. 100 gram ( / 0.98 = 3.7 ). 4.8 Tørstof og vand Vand beregnes ud fra analyseværdien for tørstof: Vand = 100 tørstof, med enheden g/100 g spiselig fødevare. Vand bidrager ikke med energi, men er alligevel et vigtigt næringsstof. Det skal også bemærkes at en ændring i vandindhold ved f.eks. fordampning kan medføre betydelige ændringer i indhold af øvrige næringsstoffer udtrykt pr. 100 g af fødevaren. 4.9 Aske Aske er den del af fødevaren, der er tilbage efter en foraskning. Indholdet af aske består i al væsentlighed af diverse mineraler. Aske indgår i beregning af total kulhydrat ved differens. 5. Vitaminer Generelt er data opgivet på samme måde, som angivet i Nordic Nutrition Recommendations fra 2012 [2040]. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, er den anvendte kilde angivet. 5.1 A-vitamin For A-vitamin angives værdier for retinol og ß-caroten. Den samlede A-vitaminaktivitet er beregnet i enheden retinol equivalents (RE): 1 RE = 1 µg retinol = 12 µg β-caroten Ved omregning fra internationale enheder (i.e.) er følgende beregningen anvendt 1 IU retinol = 0,3 µg retinol. 13

14 5.2 D-vitamin For D-vitamin angives værdier for D 3 -vitamin, D 2 -vitamin, 25-hydroxyvitamin D 3 og 25-hydroxyvitamin D 2, såfremt disse er tilgængelige. Der er ikke konsensus om hvordan den totale D-vitaminaktivitet beregnes ud fra de enkelte aktive D-vitamin komponenter. 1 µg D-vitamin = 1µg D 3 -vitamin = 1 µg D2-vitamin = 0,2 µg 25-hydroxy vitamin D3 = 0,2 µg 25-hydroxy vitamin D2 1 Ved omregning fra internationale enheder (i.e.) er følgende beregningen anvendt 1 IU vitamin D = 0,025 µg D-vitamin. 1 Disse faktorer er fundet med baggrund i følgende artikler Blunt JW et al (1968): Biological activity of 25-hydroxycholecalciferol, a metabolite of vitamin D3. Proceeding of the National Academy of Sciences of the United States of America 61(4), Jakobsen J (2007): Bioavailability and bioactivity of vitamin D3 active compounds Which potency should be used for 25- hydroxyvitamin D3? Int. Congress Series 1297, Cashman KD et al (2012): Relative effectiveness of oral 25-hydroxyvitamin D3 and vitamin D3 in raising wintertime serum 25- hydroxyvitamin D in older adults. Am J Clin Nutr 2012;95: Jetter A et al (2014): Pharmacokinetics of oral vitamin D3 and calcifediol. Bone 59, E-vitamin For E-vitamin angives kun værdien for α-tokoferol, som udtrykker den samlede E-vitaminaktivitet. 5.3 K 1 -vitamin For K-vitamin angives kun værdier for phylloquinone, K 1 -vitamin. Vi gør opmærksom på at menaquinoner (K 2 -vitamin) også har K-vitamin aktivitet. 5.4 B 1 -vitamin B 1 -vitaminaktivitet (thiamin og 2-(1-hydroxyethyl)thiamin og phosphatestre heraf) angives indholdet som thiamin. B 1 -vitamin udtrykkes som thiamin chlorid, hydrochlorid (molvægt 337,28). 5.5 Niacin I niacinaktiviteten indgår nikotinsyre, nikotinamid og tryptofan. Indholdet af niacin er summen af nikotinamid og nikotinsyre og udtrykkes som nikotinsyre (molvægt 123,11). Niacin aktivitet angives i niacin equivalents (NE): 1 NE = 1 mg niacin = 60 mg tryptofan Ved beregning af niacinaktivitet i korn og kornprodukters indgår kun bidrag fra tryptofan, da niacin i disse produkter sandsynligvis ikke er tilgængeligt. 14

15 5.6 B 6 vitamin B6-vitaminaktiviteten dvs. pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin og phosphatestre heraf, udtrykkes som pyridoxin, beregnet som pyridoxinhydrochlorid (molvægt 205,64). 5.7 Pantotensyre Angives som pantotensyre (molvægt 219,23). 5.8 Biotin Angives som biotin (molvægt 244,31). 5.9 Folat Indhold af folat aktive stoffer angives som folinsyre (molvægt 441,40) B 12 -vitamin B 12 -vitaminaktiviteten angives som cyanocobalamin (molvægt 1355,37) C vitamin C vitamin udtrykkes som summen af ascorbinsyre og dehydroascorbinsyre. Fra andre undersøgelser vurderes det, at indholdet af dehydroascorbinsyre ofte er af mindre betydning. I nogle fødevarer er mængden af dehydroascorbinsyre % af ascorbinsyreindholdet. Dette kan eksempelvis være tilfældet i bearbejdet (eksempelvis snittet) frugt og grønt. C vitamin er angivet som ascorbinsyre (molvægt 176,12) med enheden mg/100 g spiselig del. 6. Mineraler og sporelementer Indholdet af chlorid, natrium, kalium, calcium, magnesium, phosphor, jern, kobber, zink og mangan angives med enheden mg/100 g spiselig del, mens jod, chrom, selen og nikkel angives med enheden µg pr 100 g spiselig del. Værdier for mineraler og sporelementer er totalindhold. 7. Andre indholdsstoffer 7.1 Biogene aminer Indholdsstofferne histamin, tyramin, phenylethylamin, putrescin, cadaverin, spermin, spermidin og serotonin kaldes for biogene aminer. De er naturstoffer, der ikke er næringsstoffer, men kan alligevel have interesse i nogle tilfælde. Stofferne kan give ubehagelige reaktioner hos visse følsomme personer. I sjældne tilfælde, hvor der er hygiejniske problemer med en fødevare, kan indholdet af biogene aminer blive så højt, at de vil give reaktioner hos næsten alle personer. Læs mere om biogene aminer her Biogene aminer angives med enheden mg/100 g spiselig del. 7.2 Sukkeralkoholer Sukkeralkoholer som sorbitol, mannitol, inositol, maltitol og isomalt o.a. er energigivende kulhydrater (se afsnittet om energi). De kan både forekomme naturligt og som tilsatte sødestoffer. Især slik og konfektureprodukter kan have højt indhold. Sukkeralkoholer angives med enheden g/100 g spiselig del. 15

16 8. Antagelser og beregninger For visse fødevaregrupper findes der en række kommentarer om antagelser og beregninger af næringsstofindholdet. For en del fødevarer er der direkte sammenhæng mellem indholdet af to eller flere stoffer. Arbejdet med at afdække disse sammenhænge foregår løbende og forbedres i takt med, at der udføres flere og forbedrede analyser af vore fødevarer. Sammenhængen mellem fedtindholdet og fedtopløselige vitaminer i mælkeprodukter er benyttet til beregning af indholdet af de fedtopløselige vitaminer (se Tabel 9). Tilsvarende sammenhænge er benyttet for cholesterolindholdet i mejeriprodukter og kødprodukter. Disse sammenhænge beskrives i de følgende afsnit. 8.1 Energiberegning Energien (kj/100 gram) beregnes som: Energi = alkohol 29 + fedt 37 + kostfiber 8 + kulhydrat (tilgængelig) 17 + organiske syrer 13 + protein 17 + sukkeralkoholer 10 eller udtrykt ud fra de oprindeligt analyserede værdier som: Energi = Protein 17 + fedt 37 + alkohol 29 + kulhydrat,tilg.,energi 17 + sukkeralkoholer 10 + organiske syrer 13 + kostfibrer 8 Omregning fra kj to kcal: 1 kcal = 4,184 kj = NCF N 17 + fedt 37 alkohol 29 + (tørstof - alkohol - aske fedt - (NCF N) - kostfiber - sukkeralkoholer,total - organiske syrer,total) 17 + sukkeralkoholer 10 + organiske syrer 13 + kostfibre 8 (hvor NCF er Nitrogen konverteringsfaktoren og N er kvælstofindholdet) = (tørstof - aske) 17 + fedt 20 + alkohol 12 - kostfiber 9 - sukkeralkoholer 7 - organiske syrer Mælk og mælkeprodukter Værdier for indhold af fedtopløselige vitaminer i mejeriprodukter Indholdet af fedtopløselige vitaminer (retinol, β-caroten, D vitamin og E vitamin) i mejeriprodukter er beregnet på grundlag af produkternes indhold af mælkefedt, idet indholdet af fedtopløselige vitaminer følger produkternes mælkefedtindhold, og oparbejdningen af de enkelte produkter ikke giver anledning til påviseligt tab af disse vitaminer. Det skal bemærkes, at indholdet af fedtopløselige vitaminer i mælkefedt udviser en udpræget sæsonvariation. Kun årsgennemsnitter er dog vist i tabellerne. Ved beregning af indholdet af fedtopløselige vitaminer i mælkeprodukter er værdierne i tabel 9 anvendt. 16

17 Tabel 9. Beregning af indholdet af fedtopløselige vitaminer. Vitamin Enhed Beregnet som Retinol µg/100g total fedt (g/100g) 8,5 (µg retinol/g fedt) β-caroten µg/100g total fedt (g/100g) 4,4 (µg β-caroten/g fedt) D vitamin µg/100g total fedt (g/100g) 0,0086 (µg D vitamin/g fedt) + vand (g/100g) 0,0008 (µg D vitamin/g vand) E vitamin α-te total fedt (g/100g) 0,0255 (mg α-tokoferol/g fedt) Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter Fedtsyreindholdet beregnes på tilsvarende måde for de mælkeprodukter hvor specifikke analyseresultater mangler. Fedtsyreindholdet forudsættes at udvise en konstant og ens fordeling. Denne antagelse med konstant fedtsyrefordeling er ikke helt korrekt, idet fedtsyreindholdet ud viser en tydelig sæsonvariation afhængig af foder og kvægrace. Tabel 10 viser de gennemsnitsværdier, der er anvendt ved beregningen af fedtsyreindhold i mejeriprodukterne (Værdierne stammer fra kildenummer [1227]. Table 10. Gennemsnitligt fedtsyrefordeling i mælkefedt Fedtsyre g fedtsyre pr, 100 g mælkefedt C 4:0 3,4 C 6:0 2,2 C 8:0 1,4 C 10:0 3,1 C 12:0 3,9 C 14:0 11,0 C 16:0 29,6 C 18:0 10,1 C 14:1 1,4 C 16:1 2,2 C 18:1 22,2 C 18:2 2,1 C 18:3 0,8 C 20:1 1,2 17

18 8.2.3 Indholdet af cholesterol i mælkeprodukter Indholdet af cholesterol i mælkeprodukterne følger ligeledes indholdet af mælkefedt, idet der dog skal tages hensyn til fremstillingsmåden. Produkter, der har undergået en separering (skummetmælk) indeholder således en forholdsmæssig større mængde cholesterol end useparerede produkter. På grundlag af undersøgelser foretaget i USA [kilde 1342] er der fundet følgende sammenhæng mellem indholdet af mælkefedt og cholesterol i mælkeprodukter: Cholesterol = 3.24 fedt + 2 hvor enheden for cholesterol er mg/100g og for fedt er g/100g 8.3 Korn og kornprodukter Niacin i korn og kornprodukter For cerealiernes vedkommende er niacin ækvivalentværdien beregnet ud fra indholdet af tryptofan alene, idet niacin regnes for utilgængeligt i denne gruppe af levnedsmidler på grund af binding af det tilstedeværende niacin. 8.4 Kød og kødprodukter Generelle bemærkninger For de rå kødudskæringers vedkommende er der en direkte sammenhæng mellem makronæringsstofferne og indholdet af vitaminer og mineraler/sporelementer. Herunder beskrives, hvordan værdierne kan beregnes Cholesterolindholdet i kød og kødprodukter For de rene kødudskæringer er der en direkte sammenhæng mellem indholdet af protein, fedt og cholesterol. Cholesterolindholdet i disse kødudskæringer derfor kan beregnes på grundlag af indholdet af fedt og protein. Hvor der ikke findes specifikke analyseværdier er cholesterolindholdet beregnet på grundlag af nedenstående beregningsformel [kilde 1342]. cholesterol = protein x + fat y hvor x er 2,6 for svinekød, 2,65 for oksekød og 3,25 for lam og får og y er 1 for alle kødtyper. Enheden for cholesterol er mg/100g og for fedt er den g/100g D vitaminindholdet i kød og kødprodukter For kødudskæringer har vi beregnet indholdet af D vitamin ud fra fedtindholdet. Hvor der ikke findes specifikke analyseværdier er indholdet af D vitamin beregnet. Beregningsmetoden er fundet ud fra analyseresultater af lignende kødprøver af okse og svin (udledt fra kilde [1300]): Oksekød: D vitamin [µg/100g] = fedt [g/100g] 0, ,3108 Svinekød: D3 cholecalciferol [µg/100g] = fedt [g/100g] 0, ,0541 Svinekød: 25-hydroxycholecalciferol [µg/100g] = fedt [g/100g] 0, ,0812 Oplysninger om kødudskæringer Typen af kødudskæringer på markedet varierer med tiden afhængig af udviklingen i markedet (forbrugerkrav, handel, tradition etc.). Dette kan forårsage ændringer i indholdet af næringsstofferne, specielt fedt og protein. For svinekød er der sket ændringer af en del udskæringer og deres navne. Svinekødet er generelt blevet mere magert. Udviklingen er forløbet over de seneste 25 år. 18

19 Udskæringerne af oksekød har kun været udsat for ubetydelige ændringer i samme tidsrum. Ved anvendelse af data for kødudskæringer bør man være opmærksom på at fedtindholdet i den aktuelle vare svarer til det angivne fedtindhold i fødevaredata. Hvis eksempelvis et konkret produkt vurderes at være mere magert end angivet i fødevaredata, kan man til næringsstofberegning anvende oplysningerne for en anden lignende kødvare med lavere fedtindhold, svarende til den konkrete udskæring. 9. Kildehenvisninger [2040] Nordic Nutrition Recommendations NNR integrating nutrition and physical activity. Nord 2004:002. ISBN ISBN https://www.norden.org/en/theme/nordic-nutritionrecommendation/nordic-nutrition-recommendations-2012 [2049] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Calcium, Phosphorus, Magnesium, Vitamin D, and Fluoride (1999). URL: [2053] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Vitamin C, Vitamin E, Selenium, and Carotenoids (2000). URL: [2056] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Recommended Dietary Allowances. 10th ed.) 19

20 Bilag A - Fedtsyrerne, deres trivialnavne og systematiske navne Tabelbetegnelse Trivialnavn Kemisk Navn C4:0 Smørsyre Butansyre; Butanoic acid C6:0 Capronsyre Hexansyre; Hexanoic acid C8:0 Caprylsyre Octansyre; Octanoic acid C10:0 Caprinsyre Decansyre; Decanoic acid C12:0 Laurinsyre Dodecansyre; Dodecanoic acid C14:0 Myristinsyre Tetradecansyre; Tetradecanoic acid C15:0 Pentadecansyre; Pentadecanoic acid C16:0 Palmitinsyre Hexadecansyre; Hexadecanoic acid C17:0 Margarinsyre Heptadecansyre; Heptadecanoic acid C18:0 Stearinsyre Octadecansyre; Octadecanoic acid C20:0 Arachinsyre Eicosansyre; Eicosanoic acid C22:0 Behensyre Docosansyre; Docosanoic acid C24:0 Lignocerinsyre Tetracosansyre; Tetracosanoic acid C14:1,n-5 Myristoleinsyre cis-9-tetradecensyre; (Z)-Tetradec-9-enoic acid C15:1 Pentadecensyre; (Z)-Pentadec-10-enoic acid C16:1,n-7 Palmitoleinsyre cis-9-hexadecensyre; (Z)-Hexadec-9-enoic acid C16:1,trans Palmitelaidinsyre trans-hexadecensyre; (E)-Hexadec-9-enoic acid C17:1,n-7 cis-10-heptadecensyre; (Z)-Heptadec-10-enoic acid C18:1,n-7 cis-vaccensyre cis-11-octacecansyre; (Z)-Octadec-11-enoic acid C18:1,n-9 Oliesyre cis-9-octadecensyre; (Z)-Octadec-9-enoic acid C18:1,t n-9 Elaidinsyre trans 9-Octadecensyre; (E)-octadec-9-enoic acid C20:1,n-9 Gondoinsyre cis-11-eicosensyre (11Z)-Eicosenoic acid; C20:1,n-11 Gadoleinsyre cis-9-eicosensyre; cis-9-eicosenoic acid; (9Z)-9-Eicosenoic acid C20:1,trans trans-11-eicosensyre; trans-11-eicosenoic acid C22:1,n-9 Erukasyre cis-13-docosensyre, (Z)-docos-13-enoic acid C22:1,n-11 Cetoleinsyre cis-11-docosensyre; (11Z)-11-Docosenoic acid; (Z)- docos-11-enoic acid C22:1,n-9,trans Brassidic acid trans-13-docosensyre; (E)-13-Docosenoic acid C24:1,n-9 Nervonsyre cis-15-tetracosensyre; (Z)-Tetracos-15-enoic acid C18:2,n-6 C18:2,conj-A Linolsyre Linoleic acid Conjugeret Linolsyre (CLA), udifferentieret cis-9,12-octadecadiensyre; (9Z,12Z)-9,12- octadecadienoic acid Conjugated linoleic acids (CLA); 9,t11-CLA (1) 20

21 Tabelbetegnelse Trivialnavn Kemisk Navn C18:2,trans (2) C18:3,n-3 α-linolensyre cis 9,12,15-octadecatriensyre; (9Z,12Z,15Z)-9,12,15-octadecatrienoic acid C18:3,n-6 γ-linolensyre cis 6,9,12-octadecatriensyre; 6Z,9Z,12Z-octadecatrienoic acid C18:4,n-3 Steridonsyre cis-6,9,12,15-octadecatetraensyre; (6Z,9Z,12Z,15Z)-6,9,12,15-octadecatetraenoic acid C20:2,n-6 cis-11,14-eicosadiensyre; 11Z,14Z-eicosadienoic acid C20:3,n-3 C20:3,n-6 Eicosatrienoic acid ETE Dihomo-γ-linolensyre DGLA all-cis-11,14,17-eicosatrienoic acid 11Z,14Z,17Z-eicosatrienoic acid cis-8,11,14-eicosatrienoic acid 8Z,11Z,14Z-eicosatrienoic acid C20:4,n-3 n-3 Arachidonic acid 8Z,11Z,14Z,17Z-Eicosatetraenoic Acid C20:4,n-6 arachidonsyre cis 5,8,11,14-eicosatetraensyre (5Z,8Z,11Z,14Z)-5,8,11,14-Eicosatetraenoic acid C20:5,n-3 timnodonsyre, EPA cis 5,8,11,14,17-eicosapentaensyre (5Z,8Z,11Z,14Z,17Z)-Eicosapentaenoic acid C22:5,n-3 clupanodonsyre DPA cis 7,10,13,16,19-docosapentaensyre (7Z,10Z,13Z,16Z,19Z)-7,10,13,16,19- Docosapentaenoic acid C22:6,n-3 cervonic acid DHA cis 4,7,10,13,16,19-docosahexaensyre Andre FA (3) (1) (2) (3) conjugeret linolsyre er en blanding af flere fedtsyrer som ikke er klart identificeret. Rumenic acid and t10,c12-cla may be the most abundant C18:2, trans dækker over forskellige isomere c,t/t,c/t,t med methylen-afbrudte dobbeltbindinger dvs. 9,12 fedtsyrer der ikke klart kan identificeres i den kemiske analyse eller kun findes i ganske små mængder. 21

22 Bilag B - Massefylde (densitet) af flydende fødevarer Fødevare Massefylde kg/l Kilde Mælkeprodukter Skummetmælk 1, Letmælk 1, Sødmælk 1, Fløde 9% 1, Fløde 13% 1, Fløde 38% 0, Kakaoskummetmælk 1, Kakaomælk 1, Creme Fraiche 18% 1, Creme Fraiche 38% 0, Ymer 1, Ylette 1, A-38 1, Kærnemælk 1, Yoghurt naturel 1, Yoghurt med frugt 1,0451 1, Spiseolier Palmeolie 0,890 6 Øvrige spiseolier 0,920 7 Mineralvand Alle slags, sødede 1,035 1,040 8 Øl Pilsner 1, Guldøl 1, Elephantøl 1, Påskebryg 1, Porter 1, Vin og spiritus Spiritus 75% 0,873 8 Spiritus 70% 0,885 8 Whisky 45% 0,993 8 Cognac og snaps 40% 0,948 8 Snaps 37% 0,953 8 Likør, alle slags 1,030 1,150 8 Bordvine omkring 0,990 8 Hedvine 1,000 1,

23 Bilag C - Datasikring Data sikres og dokumenteres med alle tilgængelige detaljer så det altid er muligt at studere de originale data på det mest detaljerede niveau. Datasikringen muliggør at data også i fremtiden kan anvendes på tidsvarende IT platforme. Alle indsamlede data arkiveres i fuldt omfang inklusiv den fulde dokumentation. Data der ikke længere bidrager til tidens aktuelle brugertabeller bevares i fuldt omfang og gamle data slettes ikke. Det sikres hermed at gamle data kan studeres så eventuelle interessante udviklinger i indholdet af næringsstoffer kan følges. Det sikres, at datasamlinger og den bagved liggende dokumentation forbliver tilgængelige og levedygtig i efterfølgende teknologiske miljøer. Datasikring er vigtig for en forskningsinstitution som DTU, fordi det giver to vitale tjenester: 1) data er ikke blot gemt, men er bevaret for at overvinde teknisk forældelse iboende i ethvert lagersystem, og 2) data er dokumenteret på en sådan måde, at de kan refereres til i videnskabelige publikationer. Medarbejdere på DTU, Fødevarestyrelsen og andre videnskabelige institutioner producerer regelmæssigt betydelige data om vores fødevarer. Disse datasæt skal lagres, analyseres og bevares, da de repræsenterer en intellektuelle kapital for universitetet. De skal bevares og kunne gøres tilgængelige for fremtidens forskere, studerende, virksomheder og borgere som anvender disse data på mange forskellige måder. Dagens tværfaglige forskningsmæssige problemstillinger kan ikke løses uden evnen til at kombinere data fra forskellige discipliner. Forskere skal have adgang til alle relevante data samt viden om, hvordan man henter dem, så de kan anvendes og kombineres i nye og gamle sammenhænge, og analyseres ved hjælp af de nyeste værktøjer. For at undgå et utilsigtet og uforudset tab af data tages der regelmæssigt en sikkerhedskopi af hele datamaterialet som opbevares fysisk og organisatorisk adskilt fra DTU. 23

Dokumentation for Fødevaredata http://frida.fooddata.dk/ version 1 December 2015

Dokumentation for Fødevaredata http://frida.fooddata.dk/ version 1 December 2015 Dokumentation for Fødevaredata http://frida.fooddata.dk/ version 1 December 2015 Billede http://freefoodphotos.com/imagelibrary/bread/slides/canned_food.html Indhold 1. Om frida.fooddata.dk... 4 1.1 Ophavsret

Læs mere

Billede http://freefoodphotos.com/imagelibrary/bread/slides/canned_food.html

Billede http://freefoodphotos.com/imagelibrary/bread/slides/canned_food.html Billede http://freefoodphotos.com/imagelibrary/bread/slides/canned_food.html Om Frida... 4 Personerne bag Frida... 4 Datasikring... 5 Ændringer og nyheder... 5 Ændring af identifikationsnumre... 5 Nye

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer 0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1 Side 1 0001 Abrikos, tørret 0000 Energi kj 1159 1244 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig g 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0014 A-vitamin RE 199 398 0001 Abrikos, tørret 0061 Jern, Fe mg 6.00

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6478 final ANNEXES 1 to 7 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse

Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Cerealier del 2 Kiks og kager - Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Kirsten Skovmand Hansen

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) /

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 ANNEX Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1-EN ANNEX.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / om ændring

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

(EFT L 276 af , s. 40)

(EFT L 276 af , s. 40) 1990L0496 DA 20.11.2003 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 663 af 11/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-27-2301-01011 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

ZINZINO. Health Concept.

ZINZINO. Health Concept. ZINZINO Health Concept www.izinzino.com De fleste vil gerne Spise sundt, Være i god form eller Tabe sig Den mest almindelige sundhedsanbefaling er at dyrke motion. HVORFOR? Fordi motion bidrager til at

Læs mere

TR90 M-Barer & M-Shakes

TR90 M-Barer & M-Shakes TR90 M-Barer & M-Shakes Vælg den, der passer bedst til dig! POSITIONERING Vi lever i en verden, hvor tid er penge. Med familieliv, arbejde, sociale begivenheder og ærinder, kan det være svært at finde

Læs mere

Lovtidende A. EU-regler om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, spædbørn og småbørn 1)

Lovtidende A. EU-regler om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, spædbørn og småbørn 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn 1) I medfør af 5, stk. 1, 7, 8, stk. 2, 11, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn 1)

Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn 1) BEK nr 766 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00228 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Vitaminer til Sportsfolk

Vitaminer til Sportsfolk Vitaminer til Sportsfolk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/vitaminer-til-sportsfolk/ Kulhydrater og proteiner er ikke nok, hvis du vil i topform. Din krop har også brug

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Man skal kunne mere end sin ABC for at holde vitaminog mineralbalancen. Alle har brug for vitaminer og mineraler. De fleste får allerede dækket deres behov ved at spise sundt og

Læs mere

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger

Læs mere

Citation for published version (APA): Saxholt, E., Fagt, S., & Mikkelsen, B. E. (2003). Den lille levnedsmiddeltabel.

Citation for published version (APA): Saxholt, E., Fagt, S., & Mikkelsen, B. E. (2003). Den lille levnedsmiddeltabel. Aalborg Universitet Den lille levnedsmiddeltabel Saxholt, Erling; Fagt, Sisse; Mikkelsen, Bent Egberg Publication date: 2003 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD.

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. Det nye SELECT GOLD Sensitive høj kvalitet og letfordøjeligt!

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nutridrink Compact Protein

Nutridrink Compact Protein Mere protein, mindre volumen Nyhed Compact Supplerende ernæringsdrik Compact er et levnedsmiddel til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig Det er et højt energi og højt protein ernæringstilskud.

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

19-21 MAY 2010 Highlights

19-21 MAY 2010 Highlights 19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin

Læs mere

NYT. Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen.

NYT. Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen. NYT Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. Active Mini Medium Maxi SELECT

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT 6 1.1 Baggrund 6 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University 3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER April 2016 NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER Indhold NYE REGLER... 2 KOSTERSTATNINGER... 3 MÅLTIDSERSTATNINGER... 5 LÆS MERE... 7 NYE REGLER Nye EU-regler betyder, at sammensætningen,

Læs mere

Det helt rigtige til en behovstilpasset ernæring til hunde.

Det helt rigtige til en behovstilpasset ernæring til hunde. Det helt rigtige til en behovstilpasset ernæring til hunde. Premium tørfoder fra SELECT GOLD Complete til alle hundestørrelser og enhver alder. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. SELECT GOLD Complete

Læs mere

A Vitamin. B 1 vitamin

A Vitamin. B 1 vitamin A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Golden retriever

Det skræddersyede ernæringsprogram til Golden retriever Det skræddersyede ernæringsprogram til Golden retriever www.royalcanin.dk En charmerende hund med mange talenter Golden retrieveren er fuld af energi og yder altid sit bedste. Den er sød, hengiven og tålmodig

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Bekendtgørelse om kosttilskud 1)

Bekendtgørelse om kosttilskud 1) BEK nr 1465 af 07/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder

Læs mere

FODERANVISNING. tryg med hjemmelavet hundemad. Grand danois. livskvalitet for din bedste ven sundt og økonomisk

FODERANVISNING. tryg med hjemmelavet hundemad. Grand danois. livskvalitet for din bedste ven sundt og økonomisk tryg med hjemmelavet hundemad livskvalitet for din bedste ven sundt og økonomisk FODERANVISNING Grand danois Denne foderanvisning fortæller dig, hvordan du kan fodre din grand danois med hjemmelavet mad

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider 22-09-2010. Hvordan skal man spise?

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider 22-09-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og løb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Vitamin indtag/tilskud Energiindtag Energifordeling: Ønsket 10-15 E% fra protein Max

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

! Smager af mere. Opdag det nye og delikate Lara udvalg

! Smager af mere. Opdag det nye og delikate Lara udvalg ! Smager af mere Opdag det nye og delikate Lara udvalg KAT_LARA_Folder_120x120mm_DAN.indd 1 12/05/2015 17:34:05 Lækre bidder for gourmeter! KAT_LARA_Folder_120x120mm_DAN.indd 2 12/05/2015 17:34:10 Smagfuld

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE

Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet Hund Hvalp Kat Killing SKYTTENS DÆKKER ALLE NÆRINGSBEHOV FOR HUND OG KAT SKYTTENS produkter til hunde og katte er produceret af let fordøjelige råvarer

Læs mere