DM - Fagligt Nyt. DM i tænkeboks: Hvordan varetager vi bedst medlemmernes kollektive interesser?

Transkript

1 DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter juni 2013 DM i tænkeboks: Hvordan varetager vi bedst medlemmernes kollektive interesser? Med OK 13 i frisk erindring har DM påbegyndt arbejdet med, hvordan vi bedst sikrer medlemmernes kollektive interesser fremadrettet. Arbejdsgivernes offensive dagsorden og ideologiske korstog giver nye udfordringer frem mod OK 15. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Arbejdsgivernes offensive dagsorden, hvor målet har været at flytte fokus fra centrale forhandlinger til lokale aftaler samtidig med, at man, med finansminister Bjarne Corydon for bordenden, har forsøgt at udvande allerede indgåede aftaler og rettigheder, har fået DM til at gå i tænkeboks. Dagsordenen forventes gentaget ved OK 15, og tendensen er også fremherskende på det private område og. For hvordan skal DM arbejde fremover, hvis det ikke er ved overenskomstforhandlingerne, de store resultater hentes hjem til medlemmerne? Det kommer til at forandre TR erens rolle og funktion markant og stiller store krav til DM og den måde, vi uddanner tillidsvalgte på. For det vil også være meget forskelligt, hvordan den enkelte TR s arbejde vil forløbe. De arbejdspladser, hvor tillid og et frugtbart samarbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager er hverdag, kan der sagtens være fordele i at beslutte detaljerne i overenskomsten lokalt. Omvendt vil det give udfordringer, hvis det modsatte er tilfældet, siger Ingrid Stage. Gennem et større arbejde i DM s hovedbestyrelse, der netop er igangsat, håber DM s formand, Ingrid Stage, at kunne præsentere DM s bud på de kommende udfordringer. Arbejdet skal danne grobund for OK 15 og det private overenskomstområde. Nye roller til TR en Hvis ikke TR erne allerede har oplevet en arbejdsgiverside med et anderledes fokus, vil de formentlig gøre det inden for de kommende år. Tidligere har den lokale TR ofte haft en funktion, hvor en af hovedopgaverne har været at overvåge, om overenskomstens bestemmelser blev overholdt. I fremtiden vil TR en formentlig få en central rolle, når indholdet af rammeoverenskomsten konkret skal udmøntes lokalt, siger Ingrid Stage. Tidligere har den lokale TR ofte haft en funktion, hvor en af hovedopgaverne har været at overvåge, om overenskomstens bestemmelser blev overholdt. I fremtiden vil TR en formentlig få en central rolle, når indholdet af rammeoverenskomsten konkret skal udmøntes lokalt. Ingrid Stage, formand, DM Temanummer: DM i fremtiden Indhold: DM i fremtiden: DM i tænkeboks DM i fremtiden: De konkrete diskussioner...3 DM i fremtiden: Et tilbageblik på OK DM i fremtiden: Leder: Tillidsrepræsentantens rolle...5 Kort nyt... 6 fortsætter på næste side... Årets TR-dag...7 Brevkassen Nye TR ere Kurser

2 DM i fremtiden DM - Fagligt Nyt juni fortsat... Alt er i spil kom med dit bud Ingrid Stage har været primus motor i at sætte arbejdet hurtigt i gang. Vi har valgt at sætte det her arbejde i gang umiddelbart efter afslutningen på OK 13 for at give os selv så god tid så muligt til at forbedre os selv og vore nære omgivelser, som fx TR erne, til den ny virkelighed, som møder os, siger hun og uddyber: Den nye rolle for TR en vil kræve, at vi som fagforening kommer med nogle bud, hvordan vi hjælper de tillidsvalgte lokalt, siger hun og bakkes op af Peter Grods Hansen, formand for DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg. Der vil helt sikkert komme en større decentralisering og muligvis også en større individualisering. De generelle aftaler bliver mere rammeaftaler. Det giver os en større udfordring med hensyn til at få indblik i, hvad der sker lokalt, siger Peter Grods Hansen. Han glæder sig til det kommende arbejde og kan allerede nu pege på en ting, som vil komme til at stå mere centralt. Der vil helt sikkert komme en større decentralisering og muligvis også en større individualisering. De generelle aftaler bliver mere rammeaftaler. Det giver os en større udfordring med hensyn til at få indblik i, hvad der sker lokalt. Peter Grods Hansen, formand, DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg Det lokale klubarbejde vil få en mere central placering i arbejdet fremover. Derudover er jeg åben for at kigge alle muligheder igennem, siger Peter Grods Hansen. Har du et bud på, hvad DM skal lægge vægt på i det generelle arbejde for at forbedre TR ernes arbejdsvilkår, vil Ingrid Stage og Peter Grods Hansen gerne høre fra dig. Du kan skrive direkte til dem på: is@dm.dk pgh@dm.dk

3 DM i fremtiden DM - Fagligt Nyt juni DM i fremtiden: Hvad bliver der konkret diskuteret? OK 15, strategiske samarbejdsalliancer, støtte til tillidsvalgte i fremtiden, individualisering, lokal lønpolitik samt løndannelse og DM s fremtidige profil. Det var emnerne på seminar i DM s hovedbestyrelse om DM i fremtiden. Af Troels Mørk, tm@dm.dk DM er godt i gang med at ruste sig til en fremtid med nye udfordringer, samarbejdsformer og strategiske alliancer. Det kom til udtryk på et seminar i DM s hovedbestyrelse, hvor temaet var DM i fremtiden. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet var inviteret for at tage temperaturen på det danske arbejdsmarked og de udfordringer, lønmodtagersiden står overfor. Han hev fat i to punkter, hvor skiftet i vilkårene for fagbevægelsen kommer særligt til udtryk. 1) Arbejdsgiverne er gået fra at være i defensiven til at være i offensiven. Nu er det arbejdsgiverne, der stiller kravene. Der er nok ingen tvivl om, at arbejdstiden (arbejdsmængden og hvem, der skal bestemme) samt reguleringsordningen vil blive udfordret ved de næste overenskomstforhandlinger Efter talen fra Flemming Ibsen lagde DM s hovedbestyrelse hovederne i blød og kom frem til følgende hovedpunkter, som skal danne grobund for den videre diskussion. På et møde i DM s hovedbestyrelse 10. juni vil DM igen behandle emnet. I løbet af efteråret kommer DM med bud på fremtidens udfordringer på det akademiske arbejdsmarked. 2) Markedsvilkårene har forandret sig, idet der siden 2002 er en udbredt grad af fri konkurrence mellem AC-organisationerne. Det betyder, at man må indgå i en kamp med andre organisationer om medlemmerne, og samtidig er der den risiko, at stadig flere arbejdstagere vælger ikke at organisere sig.

4 DM i fremtiden DM - Fagligt Nyt juni OK 13 et tilbageblik DM s formand, Ingrid Stage, var selv en aktiv del af OK 13-forhandlingerne. Nu, hvor røgen har lagt sig, er det tid til at kigge fremad mod OK 15 med de nyeste erfaringer i bagagen. Af Troels Mørk, tm@dm.dk OK 13-forhandlingerne og processen op til er i frisk erindring hos Ingrid Stage. Erfaringerne fra OK 13 skal bruges i det arbejde, DM netop har igangsat for at stå godt rustet til OK 15. OK 13-forløbet lægger Ingrid Stage meget på sinde. Ved disse OK-forhandlinger, men også ved OK 11, var det tydeligt, at arbejdsgiversiden har påbegyndt en offensiv, der vil kunne underminere vores position i forhandlingerne. Det bliver vi naturligvis nødt til at indstille os på og finde modsvar på, hvis vi ikke skal trænges helt i defensiven, siger hun. Spil for galleriet Hun mener, at konflikten med lærerne blev håndteret på en meget uheldig og uprofessionel måde, der giver bange anelser fremadrettet. Der er ikke tvivl om, at store dele af konflikten var spil for galleriet og bestemt ikke klædeligt, hvis vi gerne vil fastholde den danske model og fleksibiliteten, den bidrager med, siger hun. Ved disse OK-forhandlinger var det tydeligt, at arbejdsgiversiden har påbegyndt en offensiv, der vil kunne underminere vores position i forhandlingerne. Det bliver vi naturligvis nødt til at indstille os på og finde modsvar på. Ingrid Stage, formand for DM Hun peger også på reguleringsordningen, som arbejdsgiveren havde plottet ind som mål. Vi undgik at pille ved ordningen, men den vil helt sikkert komme i spil igen om to år. Derudover tyder alt på, at arbejdsgiversiden vil møde os med en endnu mere offensiv strategi, end vi har set ved OK 13, siger Ingrid Stage. Du kan få overblikket over OK 13 på dm.dk/ok13

5 Formandskommentar DM - Fagligt Nyt juni Leder: Tillidsrepræsentanten i fremtiden Af formand for DM, Ingrid Stage is@dm.dk Dette nummer af Fagligt Nyt handler blandt andet om tillidsrepræsentantens fremtidige rolle. Som tillidsrepræsentanter ændrer jeres virkelighed og opgaver sig hele tiden. Tendensen de seneste 15 år er, at overenskomsterne i stadig højere grad er blevet rammeoverenskomster, og der er sket en øget decentralisering af aftale- og overenskomstsystemet, så langt flere aftaler indgås og udmøntes lokalt. Den tendens ved vi fortsætter, og dermed får I som tillidsrepræsentanter en endnu vigtigere, men også anderledes rolle. Og netop derfor, er overvejelser om tillidsrepræsentantens rolle i fremtiden særlig relevant. Ved de seneste overenskomster oplevede vi, at arbejdsgiversidens vilje til reelle forhandlinger på mange områder var meget ringe, og dermed udfordredes den danske aftalemodel i en grad, der gør det nødvendigt for os at finde en ny strategi ved fremtidige overenskomstforhandlinger og også udvikle vores rolle som faglig organisation. Overenskomsterne vil stadig være rammen om vores arbejdsliv, men vores krav vil være anderledes, og meget mere skal aftales på de enkelte arbejdspladser. I er som tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne rygraden i den danske model. I udfylder de rammer, de kollektive overenskomster leverer for udvikling af løn og ansættelsesvilkår på den enkelte arbejdsplads. Og når rammerne ændres, eksempelvis ved at overenskomsterne lægger mere vægt på arbejdsmiljø, så stiller det nye krav til jer og dermed også til os som organisation i forhold til at klæde jer på til den nye rolle. I hovedbestyrelsen er vi pt. i gang med en proces, hvor vi drøfter, hvordan vi bedst kan varetage den kollektive interessevaretagelse i fremtiden. I den forbindelse er vi også ved at kigge hele vores servicering af og samarbejde med tillidsrepræsentanter efter i sømmene. For vi kan godt gøre samarbejdet bedre og blive bedre til at imødekomme tillidsrepræsentanternes behov. Hvis mandatet ændrer sig, fx til at skulle følge op på arbejdsmiljøkrav, så er redskaberne også nogle andre. Så måske skal I klædes anderledes på for at udfylde rammen i fremtiden. Og her er jeres input altafgørende. eller jeres kontaktperson i sekretariatet, hvis I har forslag og ønsker til det fremtidige samarbejde. Rigtig god sommer!

6 Kort Nyt DM - Fagligt Nyt juni Kort nyt DM støtter HK s kampagne mod dagpengeforringelser Fagforbundet HK har lanceret en kampagne, der skal skabe opmærksom omkring forringelserne i dagpengesystemet. Kampagnen er bygget op om tre krav: genoptjening af dagpengerettighederne (ikke 52 uger som i dag). En del af kampagnen består af en underskriftsindsamling, som allerede nu har rundt underskrifter. Underskrifterne afleveres til Folketinget juni ved en stor event på Folkemødet på Bornholm. Du kan sætte din signatur på HK s underskriftsindsamling og deltag i debatten på Facebook på dagpengeretten Barselsregler: Nye områder med 6+6 uger til begge forældre En helt ny afgørelse på det regionale område har fastslået, at én arbejdsgiver sagtens kan være omfattet af flere barselsaftaler også selv om de indholdsmæssigt er identiske. Det betyder, at skønt begge forældre er ansat hos den samme arbejdsgiver, så vil de hver især kunne være berettiget til 6+6 ugers barsel med fuld løn, såfremt de er ansat efter forskellige overenskomster med tilhørende forskellige barselsaftaler. Fx vil en mor, der er biolog og en far, der er sygeplejerske og begge er ansat ved Region Sjælland, have ret til 6+6 ugers barsel med løn, fordi moderen vil være omfattet af den akademiske barselsaftale med regionen, hvorimod faren vil være omfattet af den aftale som Sundhedskartellet har indgået. Afstemning Afstemning i MP Pension Det kræver din hjælp og stillingtagen, hvis MP Pension skal komme igennem med et forslag, som giver pensionsselskabet mulighed for at samarbejde med flere om investeringer. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Bestyrelsen i MP Pension ønsker medlemmernes tilkendegivelse for eller imod en ny formålsbestemmelse, som giver mulighed for at samarbejde med flere om investeringer, hvis det nedbringer medlemmernes investeringsomkostninger. Den nye formålsbestemmelse er med til at sikre, at pensionskassen i endnu højere grad kan leve op til sin pligt: At sikre dig og alle andre medlemmer den bedst mulige pension. Formålsbestemmelsen kræver 2/3 flertal for at blive vedtaget, og det er således helt afgørende, at medlemmerne bruger stemmeretten ved denne urafstemning. og dine faglige netværk til at stemme. Det vil være en stor hjælp og vil kunne medvirke til, at vi får et entydigt afstemningsresultat, siger formand for DM, Ingrid Stage. Pensionskassens bestyrelse anbefaler alle medlemmer at stemme for. Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog For- relsens anbefaling. Alle medlemmer har fået et brev med posten med vejledning til afstemningen. Du kan stemme frem til torsdag 13. juni Hvis du har mulighed for det, vil jeg være dig taknemlig for at gøre dine kolleger opmærksom på sagen og opfordre dem

7 Årets TR-dag DM - Fagligt Nyt juni Årets TR-dag 19. november 2013 Emnet for årets TR-dag ligger nu fast: Interessevaretagelse og indflydelse i decentrale aftalerum Det er DM s hovedbestyrelse, der godkender emnet efter indstilling fra TR-netværket. Har du input til indholdet eller kommentarer til dagen, er du velkommen til at skrive til Allan Bresson i DM på abr@dm.dk På dm.dk/trdag kan du løbende holde dig orienteret om programmet og praktiske oplysninger.

8 Brevkasse DM - Fagligt Nyt juni Spørgsmål Sommerferien står ved døren. Kan I ikke repetere reglerne, hvis man skulle være så uheldig at blive syg under ferien eller lige inden feriens start? Derudover må I meget gerne fortælle mig om reglerne, hvis arbejdsgiveren ønsker at annullere allerede aftalt ferie. Svar Sygdom er en lovlig feriehindring, hvilket betyder, at hvis du bliver syg inden det tidspunkt, hvor du din arbejdsdag normalt begynder (første feriedag) har du ikke pligt til at begynde ferien. Ferien bliver således annulleret, og du og din arbejdsgiver skal aftale et nyt tidspunkt, hvor du kan afholde din ferie. Retten til tre ugers sammenhængende ferie består. Bliver du syg under ferien, har du mulighed for at få erstatning for de tabte feriedage. Sker dette, skal du: ferien gælder først fra det tidspunkt, du rent faktisk har meldt dig syg på arbejdspladsen en friattest (lægeerklæring) fra din læge. Du skal selv betale for denne dokumentation. Der er en samlet karensperiode på fem dage, hvor du ikke kan få erstatningsferie. Det vil sige, at du først har mulighed for at få erstatningsferie efter din femte sygedag. En række ferieaftaler giver dog mulighed for under særlige omstændigheder at få hele din ferie suspenderet, hvis du skulle blive syg under afvikling af ferie. Derfor skal du altid kontakte DM, hvis du bliver syg under din ferie. For så vidt angår flytning/annullering af ferie gælder følgende: Allerede aftalt ferie kan kun kræves flyttet af arbejdsgiver, hvis: uforudsigelig Der skal altså være tale om helt særlige situationer, og det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at der fx er sygdom blandt medarbejderne. Din arbejdsgiver skal erstatte et eventuelt dokumenteret økonomisk tab som følge af udskydelsen. Er du ansat i en kommune eller i en region, får du ikke en særlig kompensation ved flytning af planlagt ferie. Er du statsansat og får omlagt en allerede planlagt eller påbegyndt ferie, afhænger kompensationen af varslet: Du får 1,8 time ekstra pr. dag, hvis du er blevet varslet omlagt med mindre end tre måneders varsel og 3,6 timer ekstra pr. dag, hvis du allerede har påbegyndt din ferie. Konsulent Mette Askov, ma@dm.dk Spørgsmål gen af august. Umiddelbart efter skal hun på barselsorlov. Hun har sendt mig følgende spørgsmål: Indtil videre regner vi jo med, at der bliver en fast stilling slået op i slutningen af 2013 eller i starten af Min chef har opfordret mig til at søge stillingen, når/hvis den bliver slået op. Dette vil jeg selvfølgelig meget gerne, men jeg kan jo næsten med sikkerhed sige, at jeg ikke kan starte på det tidspunkt, som der bliver bedt om i opslaget, da jeg i slutningen af 2013 kun er cirka tre måneder henne i min barselsorlov. Min chef mente, at hvis jeg var den bedste kandidat til stillingen, ville man kunne finde en løsning på dette, sådan at jeg kunne starte nogle måneder senere end den dato, der er angivet i opslaget. Men er der nogle deciderede regler, jeg skal tage højde for hvad angår jobsøgning under barselsorlov, og hvis ikke jeg får stillingen, hvordan kan jeg så vide mig sikker på, at jeg ikke er den bedste kandidat til jobbet, men i stedet er blevet diskrimineret på grund af min situation (at jeg er på barselsorlov)? tillidsrepræsentant med i ansættelsesudvalget. Svar Hvis din kollega er den bedst kvalificerede og får tilbudt stillingen, har hun krav på at blive ansat fra den dato, der er angivet i stillingsopslaget og altså starte med at være på barselsorlov. Det vil være i strid med ligebehandlingsloven at aftale et senere tidspunkt med den begrundelse, at hun er på barselsorlov. Hvis hun derimod ikke får tilbudt stillingen, kan det være meget vanskeligt at påvise, at der ikke er tale om diskrimination på grund af barsel. Det vil derfor være vigtigt, at til-lidsrepræsentanten er opmærksom på problemet og gør, hvad han eller hun kan for, at din kollega ikke diskrimineres, hvis hun i øvrigt er den bedst kvalificerede.. fortsætter på næste side...

9 Brevkasse DM - Fagligt Nyt juni fortsat... Spørgsmål kommunikation og branding inden for mellemstore private virksomheder. Min ledelse har nu af flere omgange opsagt medarbejdere ramme mig næste gang. Problemet er, at de samtidig ansætter nye medarbejdere, der i store træk varetager samme opgaver, dog med en lidt anderledes tilgang og vinkel. Fx blev en af de, som blev opsagt sidste gang, forklaret med, at stillingen nu skulle indeholde mere salg og opdyrkning af nye kunder. Må man det? Svar Det er vanskeligt at svare entydigt, da det skal vurderes fra sag til sag. Udgangspunktet er, at den ansatte både har ret, men faktisk også pligt, til at lade sig omplacere til ny stilling, hvis medarbejderens stilling forsvinder samtidig med, at der er en passende stilling ledig, også når det er en ny stilling, der slås op, som i dit eksempel. Det er slået fast juridisk, at arbejdsgiver bedst vurderer eller i hvert fald har ret til at foretage vurderingen af, hvilke personer, der dygtigst kan varetage de forskellige stillinger i virksomheden. Arbejdsgiver har altså, populært sagt, ret til at sætte holdet. Hvis en medarbejder opsiges, bør det dog altid vurderes, om opsigelsen er juridisk saglig. Den vurdering kan DM lave. I den pågældende sag ville det blandt andet indgå i vurderingen af sagligheden, om den pågældende havde fået tilbudt den nye stilling, og hvis det ikke var tilfældet, i hvilket omfang, arbejdsgiver rent faktisk havde foretaget en konkret vurdering af mulighederne for omplacering til den pågældende nye stilling. Kunne den opsagte medarbejder allerede med sin nuværende baggrund varetage salg og marketingsdelen? Skulle der oplæring og/eller uddannelse til? Hvilken uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig profil søgte arbejdsgiver, og hvilken baggrund havde den, der blev ansat? Hvis arbejdsgiver konkret har vurderet og begrundet, hvorfor den opsagte medarbejder, efter deres vurdering, ikke er den rette til den mere salgs og markedsorienterede stilling er det yderst vanskeligt for ikke at sige umuligt at føre en sag om usaglig opsigelse. Og hvis stillingsopslaget og den, der bliver ansat, tilmed har en mere merkantil profil, gør det ikke sagen bedre. Omvendt vil arbejdsgiver have et problem, hvis de ikke har foretaget en konkret vurdering og kan begrunde deres valg. opsagte medarbejders baggrund matcher kravene i stillingsopslaget og/eller med den, der ansættes. Hovedkonklusionen er, at hvis du bliver berørt af en omstrukturering og er det mindste i tvivl om sagligheden, så bør du kontakte DM for en vurdering. Konsulent Jacob Plenaa Thorgreen, jp@dm.dk

10 Nye TR ere DM - Fagligt Nyt juni Nye tillidsvalgte Maiken Worsøe Rosenstierne, AMR Statens Serum Institut, Martin Overgaard, TR Odense Universitetshospital OUH, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi og Klinisk Genetisk Afdeling Dina Riis Egholm, TRS Københavns Universitet, CHEM SNM og BIO Finn Rindom Madsen, TRS Region Nordjylland, HU Malene Kramer Nymann, TR Skive Kommune, Museum Salling Turi Thomsen, TRS Skive Kommune, Museum Salling Universitet, Afdeling for Eksperimentel Medicin Pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen Ole Busck, FTR - AUU, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Meg Duroux, FTR AAU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Tom Christensen, TR AU, Science & Technology, Institut for Bioscience Roskilde Kim Gustavson, TRS AU, Science & Technology, Institut for Bioscience Roskilde Institut for Systembiologi Mette Grove Hjort Andersen, AMR IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet ude- og lab Camilla Thamdrup, AMR SOPU på adressen Gammel Mønt 2 Cecilie Berg Mikkelsen, AMR KU, Uddannelseskontoret ved Fakultetssekretariatet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Karin Fabricius, TRS Dansk Sygeplejeråd Afdeling Blaagaard/KDAS Holstebro VIA UC

11 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt juni For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Tid og sted: 13. juni 2013 i DM på Frederiksberg kl Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Tid og sted: 27. august 2013 kl august 2013 kl i Middelfart. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus Modul 2. Modul 3. Modul akademikerklub sygdoms-politik, overarbejde Tid og sted: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser For DM s repræsentanter på private arbejdspladser er der tilrettelagt en fleksibel uddannelse. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på mo- Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. fortsætter på næste side...

12 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt juni fortsat... Grundkursus 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik redskaber. Tid og sted: 10. september 2013 kl september 2013 kl i Roskilde. Temakursus for alle TR er Sådan hjælper a-kassen og pensionskassen fyringstruede medlemmer Sammen med MA og MP tilbyder DM et kursus, hvor du som TR kan få et overblik over medlemmernes muligheder for at få hjælp fra henholdsvis a-kassen og pensionskassen i forbindelse med ledighed, efterløn og sygdom. Indhold: Tid og sted: 10. oktober kl i Gentofte. For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Forhandlingstræning Indhold: Underviser: Ole Smit er selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser i kommunikation og forhandlingsteknik. Tid og sted 24. september 2013 kl september 2013 kl i Roskilde. På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Du tilmelder dig via DM s hjemmeside lb@dm.dk, DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. dm.dk/fagligtnyt Kontakt redaktionen på Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon ISSN