LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR"

Transkript

1 LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER VENTELISTE TIL BOLIG SUNDHEDSDATA FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG GENOPTRÆNING SYGEPLEJE AKUTAFSNITTET FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER GENINDLÆGGELSER AKUTTE KORTTIDSINDLÆGGELSER INDLÆGGELSER AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER FÆRDIGBEHANDLEDE INDLÆGGELSER AF NYFØDTE ØKONOMI OG FRAVÆRSRAPPORTER ÆLDREOMRÅDET

3 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING Tabel 1. Den forventede befolkningsudvikling i antallet af 65+ årige fordelt på 5 års intervaller i perioden samt ændring fra den 1.i 2. kvartal 2016 til år 2019 Antal personer Ændring Alder Antal personer Procent ,4% ,3% ,2% ,1% ,7% ,7% ,4% ,2% ,1% ,6% Kilde: Danmarks Statistik og Struer Kommunes Befolkningsprognose Tabel 1 viser for 2. kvartal, at den største procentvise nedgang forventes blandt de årige med 5,4 % fra den 1. i 2. kvartal 2016 til år 2019 i Struer Kommune. Den største procentvise stigning forventes blandt de årige med 17,2 % fra den 1. i 2. kvartal 2016 til år Samlet set forventes en stigning i antallet af borgere i alderen år på 5,6 % fra den 1. i 2. kvartal 2016 til år Udviklingen er illustreret i figur 1. 3

4 HJEMMEPLEJE Tabel 2 viser andel hjemmeboende borgere, der modtager hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) i eget hjem for henholdsvis årige og årige. Tabel 2. Dækningsgrader for hjemmehjælpsmodtagere Hjemmeboende borgere Modtagere af hjemmehjælp Dækningsgrad År Kvartal 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige kvartal ,6% 45,4% kvartal ,2% 39,7% kvartal ,2% 41,1% kvartal ,7% 40,2% Kilde: Avaleo; Danmarks Statistik og Decentralt Person Register De viste tal for modtagere af hjemmehjælp omfatter både kommunale og private leverandører. Parameteret siger noget om, hvor stor en andel af borgerne, der er selvhjulpne og ikke har brug for kommunale ydelser. Udviklingen i sund aldring og effekten af kommunens rehabilitering er faktorer, som kan påvirke parameteret. Parameteret siger ikke noget om omfanget af ydelser tildelt pr. borger, hvilket ligeledes er et parameter for selvhjulpenhed. Tabel 2 viser, at antallet af hjemmeboende borgere fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 samlet er steget med 123 borgere, og andelen af borgere der modtager hjemmehjælp er samlet faldet med 63 borgere i samme periode. Dette bevirker, at dækningsgraden samlet for begge aldersgrupper er faldet fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal Tabel 3 viser antal borgere, som modtager hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper i 3. kvartal 2015 til 2. kvartal Tabel 3. Modtagere af hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper Periode Leverandør Personlig pleje Praktisk hjælp Borgere i alt 3. Kvartal 2015 Kommunal Privat I alt 3. kvartal Kvartal 2015 Kommunal Privat I alt 4. kvartal Kvartal 2016 Kommunal Privat I alt 1. kvartal Kvartal 2016 Kommunal Privat I alt 2. kvartal Kilde: Avaleo 4

5 Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige ydelsesområder og under både privat og kommunal leverandør. Kolonnen Borgere i alt viser det faktiske antal borgere, der modtager hjælp fra henholdsvis privat og kommunal leverandør, samt det samlede antal ydelsesmodtagere. Rækken I alt viser det faktiske antal borgere, der modtager de forskellige ydelser. Det fremgår af tabel 3, at antallet af borgere der modtager personlig pleje er steget fra 350 modtagere i 3. kvartal 2015 til 425 modtagere i 2. kvartal Antallet af borgere der modtager praktisk hjælp er steget fra 591 borgere i 3. kvartal 2015 til 645 borgere i 2. kvartal Det samlede antal borgere som modtager hjemmehjælp er ligeledes steget fra 692 borgere i 3. kvartal 2015 til 761 borgere i 2. kvartal Tabel 4 viser antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk opdelt på dag (kl ) og øvrig tid. Tabel 4. Visiterede timer til hjemmepleje, døgninddelt Periode Leverandør Hjemmepleje dag (lav takst) Hjemmepleje, øvrig tid (høj takst) 3. kvartal 2015 Kommunal Privat I alt 3. kvartal kvartal 2015 Kommunal Privat I alt 4. kvartal kvartal 2016 Kommunal Privat I alt 1. kvartal kvartal 2016 Kommunal Privat I alt 2. kvartal Kilde: Avaleo og Struer Kommunes egne opgørelser Personlig pleje og praktisk hjælp tildeles som en række separate ydelser til borgere, der vurderes at have behov for hjælp. De visiterede ydelser bestilles hos leverandøren med en angivelse af tid. De visitererede timer er derfor et udtryk for den vurderede plejetyngde hos borgerne. Tabel 4 viser, at det samlede antal af visiterede timer til hjemmepleje er steget fra timer i 3. kvartal 2015 til timer i 2. kvartal 2016, hvilket er en stigning på 21,04 %. Fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 er de visiterede timer til lav takst i hjemmeplejen steget fra timer til timer, hvilket er en stigning på 12,70 %. Fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 er de visiterede timer til høj takst i hjemmeplejen steget fra timer til timer, hvilket er en stigning på 37,64 %. De private visiterede timer er blevet ændret i forhold til tidligere udsendte kvartalsrapporter fra 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal Det skyldes udtræksændringer på Z-leverandører i sundhedssystemet Avaleo, som ikke var udmeldt efter ændringerne var foretaget. Det høje antal kommunale visiterede timer i 2. kvartal 2016 skyldes forskydninger i afregningstidspunkter, som har resulteret i flere uger med visitation end de foregående kvartaler. I alt 5

6 Rehabilitering Den rehabiliterende tankegang har udviklet sig, så der nu arbejdes med fem typer af forløb: Rehabiliteringsforløb: Tværfaglige forløb, som tilbydes borgere med komplekse problemstillinger. Afklaringsforløb: Et korterevarende forløb, hvor rehabiliteringsterapeuterne gennem nærmere undersøgelser og afprøvninger giver visitator et bedre grundlag for at træffe en afgørelse. Oplæringsforløb: Forløb, hvor borgeren oplæres i selv at varetage behandlings- eller plejeopgaver, som ellers ville blive udført af sundheds- og omsorgspersonale. Grupperehabilitering: Forløb hvor borgere, som i forvejen færdes i sociale tilbud, og som giver udtryk for de samme aktivitetsproblemer, tilbydes fælles træning i afhjælpning af deres udfordringer. 83a ydelser: Korterevarende forløb, hvor borgere, der søger hjemmehjælp (ydelser efter Servicelovens 83) tilbydes hjælpen som en rehabiliterende indsats, og som udføres af hjemmeplejen. 83a ydelserne kan være selvstændige forløb eller en del af rehabiliteringsforløb, afklaringsforløb eller oplæringsforløb. Tabel 1. Antal borgere i forskellige typer af rehabiliteringstilbud, Sundhed og Omsorg Rehabiliteringsforløb Afklaringsforløb Oplæringsforløb Grupperehabilitering 83a ydelser 1. kvartal kvartal kvartal 4. kvartal Den samme borger kan indgå i flere tilbud. Figur 1. Antal borgere i forskellige typer af rehabiliteringstilbud, Sundhed og Omsorg. 6

7 Resultater af tværfaglige rehabiliteringsforløb Der opstilles et overordnet mål og op til fem delmål ved hvert rehabiliteringsforløb. Målet er en beskrivelse af de resultater, som man ønsker, at borgeren opnår med rehabiliteringsforløbet. Dvs. hvad det er borgeren gerne skal have opnået, når rehabiliteringsforløbet afsluttes. Målene fastsættes i en dialog mellem borger og tovholder på baggrund af borgerens ønsker og prioriteringer og en sundhedsfaglig udredning. Målopnåelse Her angives i hvilken grad målet er opnået ved afkrydsning (fuldt nået, delvist nået, ikke nået). Vurderingen foretages i dialog mellem tovholder og borger. I indsatsbeskrivelsen for rehabilitering er effektmålene på borgerniveau fastsat til: 60 % af borgerne i rehabiliteringsforløb når deres overordnede mål Tabel 2. Evaluering af målopnåelse ved afslutning af rehabiliteringsforløb, Sundhed og Omsorg Antal rehabiliterings-forløb Antal opsatte mål Opnåelse af det overordnede mål Fuldt nået Delvist nået Ikke nået Ikke evalueret % 16 % 11 % 32 % kvartal 2. kvartal % 18 % 6 % 31 % Figur 2. Målopnåelse ved afslutning af rehabiliteringsforløb. 7

8 Ændring i funktionsevne Her angives ændringer i funktionsevnen ved afkrydsning (bedre, uændret, dårligere). Vurderingen foretages i dialog mellem tovholder og borger. I indsatsbeskrivelsen for rehabilitering er effektmålene på borgerniveau fastsat til: 80 % af borgerne øger deres funktionsevne Tabel 3. Evaluering af ændringer i funktionsevne og selvhjulpenhed ved afslutning af rehabiliteringsforløb, Sundhed og Omsorg Antal rehabiliterings-forløb Borgers funktionsevne Bedre Uændret Dårligere Ikke evalueret % 19 % 3 % 32 % kvartal 2. kvartal % 6 % 0 % 35 % Figur 3. Ændringer i funktionsevne og selvhjulpenhed ved afslutning af rehabiliteringsforløb 8

9 Figur 2 og 3 viser brugertilfredsheden på hjemmehjælpen på henholdsvis Personlig Pleje Praktisk hjælp Der kan scores mellem meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds. Figurerne viser et samlet billede over tilfredsheden blandt borgerne dvs. for både den kommunale og de to private leverandører samlet i et billede for 2. kvartal Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 2. kvartal 2016) 9

10 PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER Venteliste til bolig Tabel 5 viser antal borgere på venteliste til plejeboliger fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en plejebolig er 40 borgere i hele perioden. I 2. kvartal 2016 er der 35 borgere på venteliste, hvilket er det laveste antal i perioden. Der er 43 borgere på venteliste i 4. kvartal 2015, hvillet er det højeste antal i perioden. Den gennemsnitlige ventetid i dage er udregnet på baggrund af ventetiden fra visitationsdato til indflytningsdato. Det vil sige, at de borgere der står på venteliste og har afvist en tilbudt bolig, ikke influerer på gennemsnitstiden. Ventetiden for de borgere der er flyttet i en plejebolig, som de ikke oprindelig har prioriteret, er registreret på den bolig, som de er flyttet ind i. Tabel 5. Venteliste til plejeboliger Plejeboliger Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Gennemsnitlig antal dage på venteliste Antal pladser 3. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Enggård Centret Rosengården Solglimt Asp Plejecenter Solvang Bøgelund Svalegangen Garanti liste Ønsker udenbys Udenbys til Struer I alt Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser 10

11 Tabel 6 viser antal borgere på venteliste til ældreboliger fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en ældrebolig er 10 borgere i hele perioden. I 3. kvartal 2015 er der 16 borgere på venteliste, hvilket er det højeste antal for hele perioden. I 2. kvartal 2016 er der 8 borgere på venteliste til en ældrebolig, hvilket er det laveste i perioden. Tabel 6. Venteliste til ældreboliger Ældreboliger 3. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Anlægsvej 7, Struer Skrænten, Struer Baunekrogen, Struer Voldgade 14 B, Struer 1 1 Voldgade 14 E, Struer Vestre Hovedgade, Hjerm Vestervang, Hjerm Kirketoft, Asp Rosenhaven, Humlum Ølbyvej 74-84, Struer Bremdal Torv Rugmarken, Resen Langdyssen, Linde Tingvej, Vejrum 1 Kastanievænget, Thyholm 2 1 Rugmarken, Jegindø Ønsker i anden kommune I alt Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser SUNDHEDSDATA Forebyggende hjemmebesøg Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt tilbud om besøg hos borgere over 75 år med henblik på at fastholde og udvikle deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Alle hjemmeboende borgere over 75 år skal have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg hvert år. En del borgere vælger helt at afslå tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg eller meddeler, at de ønsker besøg senere, f.eks. efter 2 år. I opgørelsen medtages kun de hjemmebesøg, der er lovpligtige efter den særlige lov herom og ikke andre besøg i hjemmet, såsom besøg i henhold til den sociale servicelov fx i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp eller lignende. Pr. 1. januar 2015 var der i Struer Kommune borgere på 75 år eller derover og pr. 1. januar 2016 var der i Struer Kommune borgere på 75 år eller derover. Målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er 11

12 reelt mindre, idet borgere, som enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp ikke medtages i målgruppen. Tabel 7 viser i første kolonne antal Gennemførte besøg, i anden kolonne antal afviste tilbud og i kolonne 3 er det Forgæves besøg. Gennemførte besøg kan ikke sammenlignes direkte med det antal borgere kommunen har kontaktet minus Afviste tilbud når der ses på det enkelte kvartal, da det evt. først er i et af de efterfølgende kvartaler, at et accepteret tilbud bliver til et Gennemført besøg. Tabel 7. Forebyggende hjemmebesøg Gennemførte Periode besøg Afviste tilbud Forgæves besøg 3. kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Avaleo Genoptræning Kommunens genoptræningsindsats til borgere med en genoptræningsplan har til formål, at hjælpe borgere tilbage til sit normale funktionsniveau efter sygdom. En stigning i antal genoptræningsplaner vil alt andet lige medføre øgede udgifter i kommunen. En stigning kan samtidig være et udtryk for opgaveoverdragelse fra det regionale sundhedsvæsen, som bør give anledning til en dialog med regionen. Derved vil der opnås information om, hvorvidt den kommunale genoptræningskapacitet er tilstrækkelig. Tabel 8. Antal genoptræningsplaner Periode Antal af genoptræningsplaner Andel almene i forhold til specialiseret genoptræningsplaner Almen I alt antal planer Almen År Kvartal Specialiseret Specialiseret kvartal ,1% 11,9% kvartal ,8% 15,2% kvartal ,4% 10,6% kvartal ,3% 13,7% Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Som det fremgår af tabel 8, er der en stigning i samlet antal genoptræningsplaner fra 143 i 3. kvartal 2015 til 191 genoptræningsplaner i 4. kvartal Herefter falder antallet til 170 genoptræningsplaner i 1. kvartal 2016 og stiger til 212 genoptræningsplaner i 2. kvartal Antallet af genoptræningsplaner i hele perioden er lavest i 3. kvartal 2015 med 143 genoptræningsplaner. Andelen af almene genoptræningsplaner, dvs. de genoptræningsplaner der skal udmøntes i kommunen, er højest i 1. kvartal 2016 med 89,4 %, og lavest i 4. kvartal 2015 med 84,8 %. 12

13 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Såfremt andelen af almene genoptræningsplaner stiger, kan det være en indikator for, at der er behov for at udvide kapaciteten i kommunen. Det er dog nødvendigt også, at medtænke eventuelle forskydninger mellem år, antallet samt karakteren og kompleksiteten af genoptræningsplanerne. Figur 4A viser brugertilfredsheden med det samlede genoptræningsforløb i 2. kvartal Modtager kan angive en af følgende: meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds Der har været 27 besvarelser af 41 mulige, hvilket giver en svarprocent i 2. kvartal 2016 på 65,9 % Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 2. kvartal 2016) 13

14 Sygepleje Der kommer flere nye og komplekse pleje- og behandlingsopgaver i kommunerne i takt med, at indlæggelsestiderne på sygehusene bliver stadig kortere og sygehusene mere specialiseret. Udviklingen stiller krav til behandling og pleje i borgerens eget hjem og på plejecentrene. Antal modtagere af sygepleje er opgjort i tabel 9 og tabel 9B, hvor tabel 9 er uden sygeplejeklinikken og tabel 9B er i sygeplejeklinikken. Antal sygeplejetimer er opgjort i tabel 9A og 9C, hvor tabel 9A er uden sygeplejeklinikken og tabel 9C er i sygeplejeklinikken. Tabellerne skal give en indikator for opgaveomfang og udviklingen i opgavemængde. Ved at følge andelene over tid, viser det om der er en større eller mindre andel af borgerne, der har brug for sygeplejeydelser og hvor mange timer der bruges i kommunen. Der må med udviklingen af det nære sundhedsvæsen forventes en opgaveoverdragelse fra sygehusene og deraf en mulighed for, at antallet af modtagere i den kommunale sundhedspleje vil stige over tid. Tabel 9 viser antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken for 2. kvartal Tabel 9. Antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2016 Antal borgere 3. kvartal 2016 Antal borgere 4. kvartal 2016 Antal borgere 1. kvartal Opfølgning Koordinering Opfølgende hjemmebesøg Oplæring Forflytning og mobilisering Sondeernæring Parenteral ernæring I.V. Vædskebehandling Subcutan (s.c.) vædskebehandling Ernæringsindsats 34 4A.1 Kirurgisk sår 31 4A.2 Diabetisk sår 7 4A.3 Cancer sår 4 4A.4 Tryksår 25 4A.5 Arterielle sår 2 4A.6 Venøs- og blandingssår 17 4A.7 Traumatisk sår 36 4A.8 Indsatser for hudproblemer 45 4B.1 Personlig pleje Samarbejde med netværk Kommunikation med patienten Misbrugsindsats Psykiatrisk sygepleje Psykisk pleje og støtte 18 14

15 Tabel 9. Antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2016 Antal borgere 3. kvartal 2016 Antal borgere 4. kvartal 2016 Antal borgere 1. kvartal Respirationsbehandling Kompressionsbehandling Cirkulationsbehandling Smerteudredning og - lindring Indsatser ifht. sanser Indsatser ift. sanser Palliation Indsats til hukommelsessvækkede Sundhedspædagogisk indsat Sundhedsfremme og forebyggelse Stomi - Grundlæggende Behandling af urinvejsinfektion Indsats ifht. kateter og dræn Indsats ift. kateter og dræn Behandling af mavetarmproblemer Dosisdispensering Dispensering FMK - Administration Dispensering I.V. Medicin I.V. Antibiotika Medicinadministration NY Medicinadministration 116 I alt Kilde: Avaleo Tabel 9A viser antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken for 2. kvartal Tabel 9.A Antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2016 Antal timer 3. kvartal 2016 Antal timer 4. kvartal 2016 Antal timer 1. kvartal Sygeplejefaglig udredning 6,2 0.2 Opfølgning 109,7 0.3 Koordinering 9,6 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 18, Oplæring 2,3 2.1 Forflytning og mobilisering 6,2 3.1 Sondeernæring 177,2 3.2 Parenteral ernæring 4,2 3.3 I.V. Vædskebehandling 107,3 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 8,8 3.6 Ernæringsindsats 319,0 15

16 Tabel 9.A Antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2016 Antal timer 3. kvartal 2016 Antal timer 4. kvartal 2016 Antal timer 1. kvartal A.1 Kirurgisk sår 244,2 4A.2 Diabetisk sår 74,1 4A.3 Cancer sår 111,7 4A.4 Tryksår 157,3 4A.5 Arterielle sår 5,3 4A.6 Venøs- og blandingssår 162,9 4A.7 Traumatisk sår 222,8 4A.8 Indsatser for hudproblemer 226,6 4B.1 Personlig pleje 75,9 5.1 Samarbejde med netværk 12,5 5.2 Kommunikation med patienten 35,7 6.1 Misbrugsindsats 11,9 6.2 Psykiatrisk sygepleje 9,7 6.3 Psykisk pleje og støtte 70,1 7.1 Respirationsbehandling 34,2 7.2 Kompressionsbehandling 2081,8 7.3 Cirkulationsbehandling 57,3 9.1 Smerteudredning og - lindring 1,0 9.2 Indsatser ifht. sanser 1,2 9.2 Indsatser ift. sanser 3, Palliation 59, Indsats til hukommelsessvækkede 5, Sundhedspædagogisk indsat 3, Sundhedsfremme og forebyggelse 7, Stomi - Grundlæggende 114, Behandling af urinvejsinfektion 0, Indsats ifht. kateter og dræn 483, Indsats ift. kateter og dræn 4, Behandling af mavetarmproblemer 6, Dosisdispensering 1, Dispensering 856, FMK - Administration 82, Dispensering 6, I.V. Medicin 14, I.V. Antibiotika 188, Medicinadministration 2657, NY Medicinadministration 777,2 Antal sygeplejetimer I alt Kilde: Avaleo 16

17 Tabel 9 B viser antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder på sygeplejeklinikken for 2. kvartal Tabel 9 B. Antal modtagere af sygepleje på sygeplejeklinikken fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2016 Antal borgere 3. kvartal 2016 Antal borgere 4. kvartal 2016 Antal borgere 1. kvartal Sygeplejefaglig udredning Diabetes Inkontinens Kompressionsbehandling Opfølgning Koordinering Sondeernæring I.V. Vædskebehandling 1 4A.1 Kirurgisk sår 12 4A.2 Diabetisk sår 8 4A.3 Cancer sår 1 4A.4 Tryksår 6 4A.5 Arterielle sår 2 4A.6 Venøs- og blandingssår 14 4A.7 Traumatisk sår 9 4A.8 Indsatser for hudproblemer Kommunikation med patienten Respirationsbehandling Kompressionsbehandling Cirkulationsbehandling Stomi - Grundlæggende Kontinensbehandling Indsats ifht. kateter og dræn Indsats ift. kateter og dræn Dispensering I.V. Medicin Medicinadministration NY Medicinadministration 1 I alt 335 Kilde: Avaleo 17

18 Tabel 9C viser antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder i sygeplejeklinikken for 2. kvartal Tabel 9.C Antal sygeplejetimer på sygeplejeklinikken fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2016 Antal timer 3. kvartal 2016 Antal timer 4. kvartal 2016 Antal timer 1. kvartal Sygeplejefaglig udredning 0, Diabetes 421, Inkontinens 151, Kompressionsbehandling 139,5 0.2 Opfølgning 2,0 0.3 Koordinering 0,3 3.1 Sondeernæring 2,0 3.3 I.V. Vædskebehandling 3,8 4A.1 Kirurgisk sår 51,6 4A.2 Diabetisk sår 40,8 4A.3 Cancer sår 5,7 4A.4 Tryksår 11,1 4A.5 Arterielle sår 6,2 4A.6 Venøs- og blandingssår 60,7 4A.7 Traumatisk sår 17,6 4A.8 Indsatser for hudproblemer 8,8 5.2 Kommunikation med patienten 0,3 7.1 Respirationsbehandling 0,7 7.2 Kompressionsbehandling 3,3 7.3 Cirkulationsbehandling 0, Stomi - Grundlæggende 2, Kontinensbehandling 3, Indsats ifht. kateter og dræn 7, Indsats ift. kateter og dræn 1, Dispensering 5, I.V. Medicin 0, Medicinadministration 23, NY Medicinadministration 0,5 Antal sygeplejetimer I alt 973 Kilde: Avaleo 18

19 Akutafsnittet Tabel 10 viser, at henvisningskilderne til Akutafsnittet fortsat sker hyppigst via sygehuset, altså borgere, der har været indlagt. Dog kommer der også en del fra Sygeplejen og Hjemmeplejen. Målet er at praktiserende læger og vagtlægesystemet kommer til at henvise flere. I tabellen ses, at antal borgere indlagt på Akutafsnittet varierer fra 57 til 66 personer i perioden. Udviklingen i antallet af terminale forløb i Akutafsnittet varierer fra 4 til 15 forløb. Det højeste antal terminale forløb er i 2. kvartal 2016 med 15 forløb og det laveste antal er i 4. kvartal 2015 med 4 forløb. Vi kan ikke ud af tabellen se, hvor mange borgere, der afvises pga. overbelægning eller hvor mange der evt. er på venteliste. Der kan være borgere, der indlægges på sygehus på grund af manglende plads. Tabel 10. Antal borgere indlagt på Akutafsnittet 3. kvartal 2015 Henvendelseskilde: 4. kvartal kvartal kvartal 2016 Henvist af andre Henvist af borgeren selv Henvist af intern person (inkl. fritvalgsleverandør) Henvist af læge Henvist af sygehus - Fælles Akut Modtag Henvist af sygehus - kirurgisk område Henvist af sygehus - medicinsk område Neurologisk afd Antal borgere indlagt på Akutafsnittet Årsag til henvendelse: Afklaring Aflastning Behandling Rehabilitering / Genoptræning Terminalpleje Udskrevet til: Afgået ved døden Egen hjælp Hjemmepleje / Hjemmesygepleje Indlæggelse på sygehus Plejebolig Type indlæggelse: Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse Kilde: Avaleo 19

20 Tilbud om rygestop Såvel Struer Kommunes Sundhedspolitik som Sundhedsaftalen for Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner har et fokus på rygning og forpligtiger kommunen til at tilbyde rygestopforløb til borgere, der gerne vil stoppe med at ryge. I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke Tobak lyder én af anbefalingerne: Kommunen tilbyder løbende reaktive rygestoptilbud, der er åbne for alle borgere, som vil holde op med at ryge. Tilbuddene bør have en hyppighed, der sikrer, at borgerne kan få et tilbud, når de er motiverede. [1] I forbindelse med implementering af Sundhedspolitikken og Forebyggelsespakken Tobak er det besluttet at følge udviklingen i antal deltagere i rygestopforløb og rygestoprater. Forebyggelsespakken Tobak foreslår, at et pejlemærke i kommunen kan være, at mindst 5 % af kommunens rygende borgere hvert år modtager et tilbud om rygestop enten via de kommunale og / eller de nationale rygestoptilbud. I 2015 har 150 borgere i Struer Kommune modtaget et kommunalt tilbud om rygestop, hvilket svarer til 6 % af kommunens dagligrygere [2]. I 2014 modtog 24 borgere et rygestoptilbud, hvilket svarer til knapt 1 % af kommunens rygere. Den kraftige stigning i antallet af borgere, der får et rygestoptilbud i 2015, kan tilskrives storrygerprojektet, som løber fra I 2015 blev der samlet nået en stoprate på 58 % (87 ud af 150) ved afslutning af rygestopforløbet, og en stoprate på 23 % (34 ud af 150) efter ½ år. I 2014 er der store udsving i stoprater, som skyldes de det meget lille deltagerantal. Til sammenligning kan nævnes, at et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed opnår stoprater på 18 % en måned efter et forløb med proaktiv telefonrådgivning, som er faldet til 9 % efter ½ år. I det samme studie viser et internet og SMS-baseret program stoprater på 11 % en måned efter forløbet og 7 % efter ½ år. En kontrolgruppe viser stoprater på 8 % efter en måned og 4 % efter ½ år [3]. Tabel 1. Rygestopforløb; antal borgere og stoprater. Kilde: Den nationale kvalitetsdatabase Rygestopbasen. Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal kvartal Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som er røgfrie ved forløbets afslutning Andel af borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som er røgfri ved forløbets afslutning % Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som fortsat er røgfrie efter ½ år Andel af borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som fortsat er røgfri efter ½ år %

21 3. kvartal kvartal kvartal* kvartal* kvartal 4. kvartal *Data er endnu ikke fuldt opdaterede i Rygestopbasen. Fig. 1. Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb. 21

22 Fig. 2. Stoprater ved afslutning og efter ½ år for borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb. 1. Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke Tobak. Sundhedsstyrelsen Larsen FB, Friis K, Lasgaard et al: Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; Skov-Ettrup LS, Dalum P, Bech M et al: The effectiveness of telephone counselling and internet and text-message-based support for smoking cessation: results from a randomized controlled trial. Addiction

23 Forebyggelige indlæggelser Kommunerne har for en række udvalgte diagnoser en særlig mulighed for at forebygge indlæggelser gennem tidlig opsporing og handling. Forebyggelige indlæggelser blandt borgere, som kommunen kender fra sundheds- og ældreområdet er blandt de vigtigste parametre for opfølgning på forebyggelsesindsatsen, da omfanget af disse indlæggelser kan reduceres ved kommunens plejeindsats. Parameteret er endvidere en indikator for samarbejdet med sygehus og almen praksis omkring forebyggelse af indlæggelser. I opgørelser af de forebyggelige indlæggelser udelades kategorien diabetes, da der her er tale om en anden type indsats for at påvirke sygehusforbruget. Tabel 11 viser antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere i alderen 65+ år. Tabel 11. Antal indlæggelser med forebyggelige diagnoser Diagnose Periode Kvartal 4. Kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal I alt Tarminfektion Ernæringsbetinget blodmangel Væskemangel Lungebetændelse Akut bronkitis Kronisk nedre luftvejssygdom Forstoppelse Blærebetændelse Knoglebrud I alt Kilde: KØS Antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser er lavest i 3. kvartal 2015 med henholdsvis 59 forebyggende indlæggelser. Antal indlæggelser er højest i 4 kvartal 2015 med 76 forebyggelige indlæggelser. Det højeste antal indlæggelser for perioden vedrører lungebetændelse og knoglebrud efterfulgt af kronisk nedre luftvejssygdom. Udviklingen er illustreret i figur 5. 23

24 24

25 Tabel 12 viser andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere i alderen 65+ år, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal I 3. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 51 indlæggelser af de i alt 59 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 86,4 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 12 indlæggelser i 3. kvartal I 4. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 61 indlæggelser af de i alt 76 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 80,3 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 4. kvartal I 1. kvartal 2016 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 59 indlæggelser af de i alt 71 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 83,1 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 1. kvartal I 2. kvartal 2016 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 43 indlæggelser af de i alt 68 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 63,2 %,. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 8 indlæggelser i 2. kvartal Tabel 12. Andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig Diagnose Alle indlæggelser Tarminfektion 1 1 Heraf fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle indlæggelser Heraf fra plejebolig Ernæringsbetænget blodmangel Væskemangel kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Lungebetændelse Akut bronkitis Kronisk nedre luftvejssygdom Forstoppelse Blærebetændelse Knoglebrud I alt Kilde: KØS 25

26 Genindlæggelser Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes problemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. Parameteret siger dermed også noget om effekten af opfølgende hjemmebesøg, akut-og aflastningspladser, kommunens forebyggelsesindsats mv. Det er ikke alle genindlæggelser, der kan forebygges, da nogle kan skyldes nyopstået sygdom eller forværring i kronisk sygdom. Genindlæggelser defineres som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra et andet sygehus. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller indenfor samme diagnosegruppe. Tabel 13 viser, at antal genindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden var størst i 3. kvartal 2015 og at det laveste antal genindlæggelser var i 1. kvartal Tabel 13. Antal genindlæggelser 65 + årige År Kvartal Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Det fremgår af tabel 14, at andelen af genindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 3. kvartal 2015 udgør 22 genindlæggelser af de i alt 26 genindlæggelser, som er vist i tabel 13, hvilket svarer til 84,6 %. I 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 udgør andelen af genindlæggelser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 16 og 19 genindlæggelser af de i alt 21 og 20 genindlæggelser jf. tabel 13, hvilket svarer til 76,2 % og 95,0 %. I 2. kvartal 2016 udgør genindlæggelser 14 ud af 26 jf. tabel 13, hvilket svarer til en andel på 53,9 %, som er den laveste andel i perioden. Andelen af genindlæggelser blandt borgere som bor i en plejebolig er højst i 3. kvartal 2015, hvor andelen udgør 3 af 26, hvilket svarer til en andel på 11,5 % og lavest i 2. kvartal 2016 med en andel på 3,9 %. Tabel 14. Andel genindlæggelser blandt borgere der får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering År Kvartal - Alle - Alle - Plejebolig - Plejebolig kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS 26

27 Akutte korttidsindlæggelser Akutte korttidsindlæggelser defineres som akutte, medicinske indlæggelser, hvor patienten udskives samme dag blandt personer over 65 år. Korttidsindlæggelser dækker over mere ukomplicerede behandlingsforløb, hvor indlæggelsen muligvis kunne have været forebygget i kommunale tilbud og indsatser eller i praksissektoren og i ambulante forløb. En høj forekomst af akutte korttidsindlæggelser indikerer et højt niveau af uhensigtsmæssige indlæggelser, og er derfor et relevant parameter for kommunens opfølgning på sundhedsområdet, som også kan anvendes i dialogen med sygehus og almen praksis. Tabel 15 viser, at antal korttidsindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal Den Kommunale medfinansiering og antallet af korttidsindlæggelser var højest i 4. kvartal Det laveste antal indlæggelser og kommunal medfinansiering er i 3. kvartal Tabel 15. Akutte korttidsindlæggelser af 65+ årige År Kvartal Antal korttidsindlæggelser Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Det fremgår af tabel 16, at andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 3. kvartal 2015 udgør 14 korttidsindlæggelser af de i alt 22 korttidsindlæggelser jf. tabel 15, hvilket svarer til 63,6 %. I 4. kvartal 2015 udgør genindlæggelser 33 ud af 50 jf. tabel 15, hvilket svarer til 66,0 %, som er den højeste procentvise andel i perioden. I 1. kvartal 2016 udgør de akutte korttidsindlæggelser 21 af 40 jf. tabel 15, hvilket svarer til 52,5 %. I 2. kvartal 2016 udgør de akutte korttidsindlæggelser 20 af de 50 vist i tabel 15, hvilket svarer til 40,0 %, som er den laveste procentvise andel i perioden. Tabel 16. Andel akutte korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS 27

28 Indlæggelser af ældre medicinske patienter Den ældre medicinske patient har et stort træk på det regionale sundhedsvæsen og modtager ofte omfattende pleje i kommunerne. Målgruppen er særlig relevant for kommunernes forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og et centralt parameter for opfølgning på forebyggelsesindsatsen i ældreplejen. Parameteret defineres som antal akutte indlæggelser på en medicinsk afdeling blandt patienter over 80 år. Tabel 17 viser, at antal indlæggelser af ældre medicinske patienter var højest i 2. kvartal 2016 og den kommunale medfinansiering var også dyrest i dette kvartal. I 3. kvartal 2015 var antal indlæggelser af ældre medicinske patienter og kommunal medfinansiering lavest for perioden. Tabel 17. Indlæggelser af ældre medicinske patienter på 80 + år År Kvartal Antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Det fremgår af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 3. kvartal 2015 udgør 63 af de i alt 75 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,0 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 15 indlæggelser. I 4. kvartal 2015 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 79 indlæggelser af de i alt 100 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 79,0 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 14 indlæggelser i 1. kvartal I 1. kvartal 2016 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 88 indlæggelser af de i alt 104 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,6 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 10 indlæggelser. I 2. kvartal 2016 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 89 indlæggelser af de i alt 113 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 78,8 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 13 indlæggelser 28

29 Tabel 18. Indlæggelser af ældre medicinske patienter, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Heraf indlæggelser på borgere fra plejebolig Kommunal medfinansiering i alt Kommunal medfinansiering af borgere fra plejebolig kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Færdigbehandlede Borgere der venter på at komme hjem efter de er færdigbehandlet på sygehuset, er både en uhensigtsmæssig situation for borgeren og det er dyrt for samfundsøkonomien, da det unødigt optager en seng på sygehuset. Omfanget af færdigbehandlingsdage afhænger af samarbejdet med sygehuset om udskrivning og kommunens beredskab og kapacitet i form af aflastnings- og akutpladser. Kommunerne betaler en færdigbehandlingstakst for hver dag borgeren venter. Hvis antal færdigbehandlingsdage er stigende, eller omfanget ikke falder som ønsket, bør det give anledning til drøftelse med sygehuset om udskrivningspraksis og en vurdering af, om der er det nødvendige beredskab til stede i kommunen. Færdigbehandlingsdage opgøres i tabel 19 kun for somatik, således opgørelsen er ekskl. psykiatrien og hospicepladser. Tabel 19 viser, at der har været 4 færdigbehandlingsdage i 3. kvartal 2015 og 6 færdigbehandlingsdage i 4. kvartal I 1. kvartal 2016 var der 16 færdigbehandlingsdage og i 2. kvartal 2016 var der 8 borgere med samlet 36 færdigbehandlingsdage, hvilket er det højeste antal færdigbehandlingsdage i perioden. Struer Kommune har efterfølgende klaget til Region Midtjylland over antal færdigbehandlingsdage i 1. og 2. kvartal 2016 pga. mulige fejl i registreringerne. Der afventes svar på disse indsigelser og evt. korrektioner. Tabel 19. Færdigbehandlede År Kvartal Antal færdigbehandlingsdage Antal borgere Antal færdigbehandlingsdage pr. udskrevet Kommunal medfinansiering kvartal 4 2 2, kvartal 6 3 2, kvartal , kvartal , Kilde: KØS 29

30 Indlæggelser af nyfødte Kommunens sundhedspleje hænger sammen med fødselsforløbene i regionerne, og omfanget af genindlæggelser er et centralt parameter for vurdering af sammenhængen i indsatsen overfor nyfødte. Stadig flere fødsler gennemføres ambulant og uden komplikationer, men samtidig ses en markant stigning i både kontakter med vagtlæge og genindlæggelser hos nyfødte. Sådanne indlæggelser er krævende for både forældre og barn, og bør derfor forebygges så vidt muligt, både ved at sikre at der ikke sker for hurtig udskrivning, og ved at sikre at den kommunale sundhedspleje tidligt opfanger problemer på vej. Parameteret kan indgå i dialogen med det regionale sundhedsvæsen om, hvordan man sikrer den gode overgang fra fødslen på sygehuset til den kommunale sundhedspleje. Samtidig er det en indikator for, hvorvidt det lykkes sundhedsplejen at opfange problemerne tidligt. Det kan fx handle om den tidlige opsporing i forbindelse med sundhedsplejens første besøg. Sundhedsstyrelsen anbefaler 1. besøg af sundhedsplejen på dagen efter fødslen. Såfremt kommunen oplever en stigning i antallet af indlæggelser af nyfødte, bør det give anledning til vurdering af tidspunktet for det første barselsbesøg. I forbindelse med udskrivning efter fødslen registreres barnet som ledsager til moderen. Parameteret defineres som antal indlæggelser blandt børn på 0-1 måneder. I tallet medtælles også indlæggelser, hvor barnet indlægges direkte i forlængelse af fødslen fx pga. medfødte sygdomme. Det er dermed ikke alle indlæggelser, der kan forebygges. 30

31 Tabel 20. Indlæggelser af nyfødte 2015/2016 Diagnose 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal I alt DH - Sygdomme i øre og processus mastoideus DH - Sygdomme i åndedrætsorganer DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer DM - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv DN - Sygdomme i urin og kønsorganer DP - Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode DQ - Medfødte misdannelser og kromosomanomalier DR - Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen Uoplyst 0 I alt Kilde: esundhed Tabel 20 viser, at antal indlæggelser af nyfødte har været faldende i hele perioden fra 24 indlæggelser i 3. kvartal 2015 til 17 indlæggelser i 2. kvartal Hovedparten af indlæggelserne er er inden for diagnosen Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen samt Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode. Antallet af fødsler i Struer Kommune (som svarer til antallet af 0-årige den 1. januar året efter) var på 170 fødsler pr. 1. januar 2016 og pr. 1. januar 2017 viser Struer Kommunes befolkningsprognose et fødselstal på

32 Økonomi og fraværsrapporter ældreområdet Tabel 21. Økonomi ældreområdet 2. kvartal 2016 Korrigeret budget Forbrug Rest korr. Budget Forbrugsprocent Bøgelund ,5% Asp Plejecenter ,3% Solglimt ,7% Rosengården ,6% Enggård Centret ,9% Solvang ,4% Demensområdet ,7% Aktivitetsområdet ,0% Hjemmesygepleje ,0% Akutafsnittet ,0% Uddelegerede sygeplejeydelser ,8% Samlet resultat Kilde: Opus økonomi ,6% Økonomiudtrækket er helt "råt" - der er altså ikke korrigeret for f.eks. manglende afregning med Flyverkorpset, betaling for mad mv. Ved udgangen af 2. kvartal 2016 bør forbrugsprocenten ikke overstige 50,00 %. Overskud/underskud fra 2015 er med i korrigeret budget. Tabel 22. Fravær ældreområdet 2. kvartal 2016 April Maj Juni Gennemsnit 2. Kvartal 2016 Myndighed 0,8 1,4 0,3 0,8 Demensområdet 5,4 4,8 3,4 4,5 Bøgelund plejeboliger 5,7 5,6 5,9 5,7 Solvang plejeboliger 6,4 7,1 2,9 5,5 Enggård Centret, plejeboliger 13,6 8,3 3,1 8,3 Rosengården, plejeboliger 11,9 12,1 8,5 10,8 Asp plejeboliger 3,1 6,3 6,3 5,2 Solglimt plejeboliger 0,0 13,2 0,0 4,4 Aktivitetsområdet 0,4 1,3 0,4 0,7 Akutafsnit 4,4 6,0 6,5 5,6 Hjemmeplejen - Flyverkorpset 15,8 17,4 13,9 15,7 Hjemmesygepleje 4,9 3,6 5,4 4,6 Hjemmeplejen 6,9 6,8 9,3 7,7 Gennemsnit 6,9 6,7 6,0 6,5 Kilde: Opus fravær Fraværsstatistikken omfatter medarbejdere der er ordinært ansatte, elever, flexjob, skånejob og vikar. Medarbejdere ansat i løntilskud og seniorjob er ikke med i fraværsstatistikken. 32

33 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 33

LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER... 7 VENTELISTE TIL

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016)

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Formålet med herværende tillæg til statusbeskrivelsen fra januar 2016 er, at beskrive de væsentligste ændringer der er foretaget i projektet fra januar til juli

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - januar

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - juli

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere

Notat visitering af opgaveoverdragelse af sundhedslovsopgaver

Notat visitering af opgaveoverdragelse af sundhedslovsopgaver Til Kopi til Fra Sagsnr. Indtast Kopi til Indtast sagsnr. Ældre- og Sundhedssekretariat Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 19 9310 Vodskov Init.: 5. maj 2017 Notat visitering af opgaveoverdragelse

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 24 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug af

Læs mere

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Halvårsrapport for 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Frihed til at leve livet 5.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULDTIDSANSATTE OG ELEVER... 21 FIGUROVERSIGT... 22 OVERBLIK... 3 STATUS... 4 FRIHED TIL

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 4 RESUME 6 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISKE OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING 2.3 GENOPTRÆNING

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Ledelsesinformation - december 2012

Ledelsesinformation - december 2012 Ledelsesinformation - december 2 Ledelsesinformationens formål er, at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre og Sundhedsområde. For løbende

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune Formål Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til

Læs mere

Forebyggelse af indlæggelser

Forebyggelse af indlæggelser Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Publikationen

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældre og Sundhed

Læs mere

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Flere indsatser knytter sig til en helbredstilstand Helbredstilstande-områder Helbredstilstande Indsats Funktionsniveau Problem relateret til

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold Baggrund og begrebsafklaring Indhold Baggrund... 1 Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Ansvar og arbejdsgang i Varde kommune... 3 Rehabiliterende og kompenserende indsatser... 3 Sygeplejefaglig udredning... 4

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Resultatrapport 2/2013

Resultatrapport 2/2013 Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere