Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk politik for Aarhus Kommune"

Transkript

1 Økonomisk politik for Aarhus Kommune Side 1 af 10 Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet, og kan ændres af Byrådet, men som udgangspunkt forudsættes den at udgøre en overordnet ramme, der evalueres og eventuelt justeres i starten af en ny Byrådsperiode. Det har selvstændig værdi, at byrådet med passende mellemrum får lejlighed til at drøfte de økonomiske målsætninger og styringsprincipper i sammenhæng, da de i høj grad er udtryk for politiske prioriteringer og afvejninger. Mål og midler i den økonomiske politik 1. Måltal for finansiel egenkapital Aarhus Kommunes primære økonomiske styringsmål er måltallet for den finansielle egenkapital ultimo budgetperioden. Måltallet definerer råderummet i den årlige budgetlægning. Med baggrund i ønsket om renteneutralitet i forhold til kommunens gæld er måltallet for kommunens gæld i udgangspunktet opgjort til -3,127 mia. kroner. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte Sag: 13/ Sagsbehandler: Ole Bjørnholt Ændringer i måltallet kan besluttes som tekniske konsekvenser af gældssanering, større driftsfinansierede anlægsinvesteringer m.m. Forhold, der giver anledning til en teknisk justering af måltallet for finansiel egenkapital dokumenteres af Borgmesterens Afdeling. Måltallet kan endvidere justeres som følge af politiske beslutninger om gældsafvikling. Byrådet kan beslutte, at måltallet midlertidigt forøges med op til 200 millioner kroner som følge af fremrykning af anlægsinvesteringer. Det skal være begrundet i de økonomiske konjunkturer. Det forudsættes, at måltallet efterfølgende bliver bragt tilbage til normalt niveau. Måltallet for den finansielle egenkapital skal oplyses i sammenhæng med Aarhus Kommunes samlede egenkapital, som siger noget om Aarhus Kommunes soliditet, og synliggøres i forbindelse med budget- og regnskabsindstillinger.

2 Side 2 af 10 Finansielle egenkapital Den finansielle egenkapital opgør kommunens finansielle formue/gæld på det skattefinansierede område, og ændringerne i den finansielle egenkapital svarer til de enkelte års over-/underskud på det skattefinansierede område. Måltallet er fastsat ud fra hensynet til omtrentlig renteneutralitet i forhold til kommunens gæld. Det er ikke hensigten at ramme et niveau, der præcist giver balance mellem renteindtægter og udgifter, da dette afhænger af de konkrete forhold på kapitalmarkedet et givet år. Det afgørende er, at der er et veldefineret måltal at styre efter. Nedenfor en opgørelse over den finansielle egenkapital i 6-byerne pr. indbygger: (Budget hele kroner) København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Den samlede egenkapital Den samlede egenkapital udgøres af den finansielle egenkapital samt øvrige aktiver og passiver, herunder kommunens bygninger på den ene side og pensionsforpligtelser på den anden. Den samlede egenkapital udgør ultimo mia. kroner, og er forøget med godt 300 millioner kroner i forhold til Den samlede egenkapital egner sig ikke som et måltal, der kan styres efter, og det er kun en begrænset del af aktiverne, der er realiserbare. Omvendt viser det noget om kommunens soliditet. 2. Måltal for Likviditet - kassebeholdningen Det tilstræbes, at der til enhver tid er en samlet likviditet opgjort efter kassekreditregelen på minimum kroner pr. indbygger.. Når denne forudsætning er opfyldt i hele budgetperioden er likviditet ikke et selvstændigt styringsmål. ( det grønne område ) Hvis likviditeten ligger mellem og kroner pr. indbygger, skal lånemuligheder udnyttes fuldt ud. ( det gule område ). Der kan kun i særlige

3 situationer, efter en konkret vurdering, gennemføres driftsfinansierede anlægsinvesteringer. Forbrug af opsparing tillades kun efter en konkret vurdering. Side 3 af 10 Hvis likviditeten kommer under kroner pr. indbygger, bliver likviditetsopbygning et selvstændigt styringsmål i den økonomiske politik ( det røde område ). Grænsen på kr. er fastsat ud fra en afvejning af fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi, samt en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder uden at der bliver for stor forsigtighed i styringen. Likviditetshensynet - kassebeholdningen Likviditetshensynet tilsiger, at der opretholdes en tilstrækkelig beholdning til den daglige drift, der kan dække (sæson) svingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang til uforudsete hændelser. Kassekreditreglen bestemmer, at kommuners gennemsnitlige likviditet, målt over de sidste 12 måneder, til stadighed skal være positiv. Det aktuelle niveau er ca. 1,6 mia. kroner, dvs. ca kroner pr indbygger. Likviditetsprognosen forudser, at vi i løbet af budgetperioden kommer under kroner pr. indbygger, og altså i det gule område. 3. Måltal for driftsoverskud og anlægsniveau Der fastlægges i forbindelse med budgetlægningen et niveau for de gennemsnitlige anlægsinvesteringer i de kommende år, og disse investeringer finansieres af et gennemsnitligt årligt overskud på driften. Måltallet angiver det driftsoverskud, der er nødvendigt for at kunne realisere det ønskede anlægsniveau. Det ønskede anlægsniveau opgøres frem til 2023 som det niveau, der kan opgøres på baggrund af de vedtagne anlægsplaner.

4 Side 4 af 10 Det ønskede anlægsniveau Det gennemsnitlige årlige måltal i var i budgettet for 2014 på 419 mio. kr. I perioden som byrådet har vedtaget en plan for - stiger måltallet ultimo perioden til 562 mio. kr. Bruttoanlægsudgifter pr. indbygger, ekskl. forsyningsvirksomheder det årlige gennemsnit, jfr. regnskaberne for årene : (Regnskabstal - hele kroner) København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Måltal for Effektivisering og omprioritering For at sikre et råderum og en mulighed for omprioritering har Aarhus kommune i en årrække undladt at foretage prisfremskrivning på budgetterne til indkøb af en række varer og tjenesteydelser. Det er allerede i Budget 2014 besluttet at undlade prisfremskrivning frem til Det råderum, der herved er opstået, er allerede i tidligere års budgetter disponeret for en række år ud i fremtiden. Fremadrettet indarbejdes der herudover en fast årlig reduktion på 1/2 % af lønsummen på alle decentraliserede budgetter. Udmøntningen af besparelseskravet indarbejdes for et år ad gangen i magistratens budgetforslag. Det råderum, der herved opstår, udmøntes i de årlige budgetforhandlinger. Den manglende prisfremskrivning samt den årlige reduktion i lønsummen indebærer tilsammen en årlig reduktion på alle decentraliserede budgetter i størrelsesordenen 0,6 0,7 %. Byrådet forventer, at der som hovedregel kan realiseres årlige effektiviseringsgevinster på 1 % om året gennem innovation, strukturændringer, ibrugtagning af ny teknologi, bedre kapacitetsudnyttelse, løbende kompetenceudvikling, omlægning af arbejdsgange, nyttiggørelse af nye forskningsresultater, mere effektive indkøb og højere aftaleoverholdelse, reduceret sygefravær, bedre risikostyring, statslige effektiviseringstiltag og andre former for effektivisering. Det er helt afgørende, at incitamentet i afdelingerne peger i den rigtige retning, når der effektiviseres. Derfor er udgangspunktet, at de konkrete gevinster, der kan opnås ved konkrete effektiviseringstiltag, forbliver i de

5 enkelte decentraliserede budgetter, medmindre byrådet i helt særlige situationer beslutter noget andet. Side 5 af 10 Byrådet lægger vægt på, at de planlagte og realiserede effektiviseringsgevinster i højere grad end i dag synliggøres, selvom der nødvendigvis må være et betydeligt skønselement i, hvordan gevinsterne opgøres. Målsætningen er, at der i afdelingernes budgetforslag beskrives nogle udvalgte, planlagte effektiviseringstiltag, der fuldt indarbejdede skønnes at indebære effektiviseringsgevinster på 1 % om året, set for kommunen under et. Det forudsættes, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen følges op på effekterne af de planlagte, udvalgte effektiviseringstiltag, indtil de kan anses for fuldt gennemførte, og gevinsterne er gjort endeligt op. Målsætningen skal ikke opfattes som et krav til det enkelte års budget for den enkelte afdeling, men er udtryk for en målsætning, der i gennemsnit over en årrække forventes indfriet for kommunen under et. Effektiviseringstiltagene forventes ikke nødvendigvis ligeligt fordelt på de enkelte afdelinger. Borgmesterens Afdeling er ansvarlig for beskrivelse af tværgående initiativer. Borgmesterens Afdeling udarbejder nærmere retningslinjer for hvordan effektiviseringstiltag beskrives, og hvordan der følges op. Effektivisering og omprioritering Ved effektivisering forstås, at der alt andet lige opnås større effekt (nytte) indenfor det budget, der politisk er fastlagt. Når der indlægges effektiviseringskrav i budgettet, er det ud fra en forudsætning om, at der kan effektiviseres så meget, at serviceniveauet opretholdes trods det reducerede budget. Effektiviseringer kan og bør således tilstræbes og realiseres uanset valg af serviceniveau. Aarhus Kommune har vedtaget en effektiviseringsstrategi den 25. august Den udgør grundlaget for arbejdet med effektivisering. Den identificerer en række handlemuligheder, der kan tages i brug i arbejdet med effektivisering af kommunens drift. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2015 Udvikling af velfærden og fortsat højt anlægsniveau indgår en moderniseringsaftale, som forpligter regeringen og kommunerne til i 2015 og 2016 at frigøre i alt 2 mia. kr. til mere borgernær service. Heraf skal kommunerne gennemføre initiativer for den ene mia.

6 kr. De planlagte effektiviseringstiltag, der skal beskrives, vil ofte skulle realiseres over en årrække. Side 6 af Økonomisk decentralisering - rammestyring Hovedprincippet i økonomistyringen i Aarhus Kommune er Økonomisk Decentralisering. Det indebærer, at der gives en samlet bevilling til en decentraliseret sektor, og at merudgifter på et område kan finansieres via kompenserende besparelser på andre områder indenfor den pågældende decentraliserede enhed/sektor, så længe den samlede målopfyldelse sikres. De decentrale enheder/sektorer har ret til indenfor egen rammebevilling at foretage overførsler mellem løn og øvrige driftsudgifter og mellem de enkelte budgetår indenfor aftalte udsvingsgrænser, samt anvendelsen af nettobevillinger. Byrådet lægger vægt på decentralisering som et bærende princip, Det indebærer også, at forvaltningen indenfor de enkelte decentraliserede sektorer tilrettelægges sådan, at budgetansvaret, der hvor det er hensigtsmæssigt, uddelegeres fx til de enkelte institutioner ud fra samme principper, som gælder for de decentraliserede sektorer. Økonomisk decentralisering Decentraliseringen som styringsprincip blev indført i Aarhus Kommune i begyndelsen af 1990 erne. Der er bred konsensus om, at decentraliseringen har haft stor betydning for udviklingen af økonomisk ansvarlighed i afdelingerne og de enkelte sektorer, og også på institutionsniveau. Der er 25 sektorer i Aarhus Kommune. I Budget 2014 udgjorde sektorernes budgetter samlet set 11,1 mia. kr., svarende til 62 % af det samlede driftsbudget. De største sektorer er (Budget 2014): Børn og Unge, 4,2 mia. kr., Ældre og handicappede, 2,3 mia. kr. Socialområdet, 2,0 mia. kr.

7 I det enkelte år kan der typisk overføres over-/underskud til efterfølgende år svarende til 10 pct. af nettorammen, og opsparingen må højest udgøre 20 pct. af nettorammen, medmindre Byrådet dispenserer. For de store sektorer gælder mindre udsvingsgrænser. Side 7 af Målstyring Hovedprincippet er, at politikerne formulerer klare mål overfor afdelingerne/sektorerne, når der gives nettobevillinger i forbindelse med budgetlægningen. Der er i målstyringen særligt fokus på effektmål, dog suppleret med fokus på ydelsesmål (produktivitet) i de konkrete indsatser. De enkelte fagudvalg følger op på og vurderer egne budgetmål hvert kvartal. Magistratsafdelingerne giver en afrapportering om status til Byrådet i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse. Målstyring Målstyringen handler om de effekter, som kommunens indsats skal rettes mod at opnå, og om indholdet og kvaliteten af de leverede ydelser.. Selvom alle ydelser leveres for at opnå bestemte effekter, kan sammenhængen mellem investerede ressourcer og opnået effekt i praksis være vanskelig at dokumentere. Sammenhængen mellem ydelser og ressourcer er ofte mere direkte. Modsat kan der være en risiko ved at fokusere for meget på ydelser, hvis den samme eller en bedre effekt kan opnås på anden måde med en lavere ressourceindsats eller eksempelvis en mindre indgribende foranstaltning over for en borger. 7. Ikke-decentraliserede sektorer Hovedregelen er økonomisk decentralisering, men der er også områder i driftsbudgettet, som ikke kan styres på denne måde. Næsten alle udgifter har et element af styrbarhed, men der er områder, hvor økonomisk decentralisering ikke er hensigtsmæssig. Her er det i højere

8 grad et fælles ansvar at sikre budgetoverholdelsen, og der kan ikke altid opnås fuldstændig budgetoverholdelse, typisk fordi der er tale om lovbundne ydelser. Side 8 af 10 Områder, som er ikke-decentraliserede skal være kendetegnet ved alle følgende forhold : - Udgifterne må ikke kunne styres, så budgetoverholdelse kan sikres gennem kommunale beslutninger, - Området skal kunne adskilles klart fra andre områder, så det undgås at en udgift på et ikke decentraliseret område kan erstatte en udgift på et decentraliseret område, - Området skal have en vis tyngde i forhold til den decentraliserede sektor, som det naturligt kunne høre til, - Området skal ikke være præget af stor udgiftsmæssig stabilitet For de ikke-decentraliserede sektorer udarbejdes én gang årligt en budgetkontrol, hvor der skønnes over forventet årsforbrug. Hvis der er udsigt til, at forbruget overstiger budgettet, udarbejdes samtidig en redegørelse for de muligheder, der er for at reducere forbruget. Hvis nødvendigt udarbejdes indstilling om bevillingsændringer. Budgetkontrollen udarbejdes sammen med halvårsregnskabet, og behandles i Byrådet. Herved sikres, at budgetoverskridelser indenfor det ikke decentraliserede område, samt handlemuligheder for at undgå eller begrænse dem bliver politisk vurderet. 8. Investeringsmodeller Byrådet kan vedtage investeringsmodeller. Herved gives bevilling til at afholde udgifter på ét område, som modsvares af forventede besparelser på andre (typisk ikke-decentraliserede) udgiftsområder eller på et senere tidspunkt. Investeringsmodeller kan hvis de lykkes bidrage til at skabe et større, samlet råderum. Byrådet ønsker en proaktiv anvendelse af investeringsmodeller ud fra følgende principper: - Det skal sikres, at den udgift, der foreslås finansieret ved en investeringsmodel, ligger udover det, som rettelig kan finansieres indenfor det almindelige budget.

9 - Der skal foreligge en faglig velbegrundet vurdering af, at investeringsmodellen fører til økonomiske gevinster, der som minimum kan finansiere udgifterne ved investeringsmodellen (business case), Side 9 af 10 - Der gennemføres en systematisk (årlig) opfølgning på, om de forventede effekter opnås, - Effekterne af investeringsmodeller budgetteres forsigtigt. Hovedregel er, at der kun budgetteres med en gevinst, der svarer til investeringen, selvom den forventede gevinst er større. 9. Budgetmodeller Budgetmodellerne sikrer, at områder med en demografisk udvikling får reguleret deres variable budgetter i takt med denne. Herved sikres, at serviceniveauet fastholdes, når folketallet stiger og modsat, at der ikke sker en udgiftsglidning i form af stigende enhedspriser, når folketallet falder. Byrådet beslutter hvilke områder, der skal være omfattet af en budgetmodel. Det er løbende blevet vurderet, om der er hensigtsmæssige incitamenter, samt en passende fordeling mellem faste og variable udgifter i modellerne. Budgetreduktioner er løbende omsat som reducerede enhedsbeløb i modellerne. Budgetmodeller Aarhus Kommune anvender i dag to hovedtyper af budgetmodeller: 1. Rene demografiske modeller, hvor budgetterne reguleres op eller ned i takt med udsving i antallet af borgere som hovedregel antallet i en bestemt aldersgruppe 2. Efterspørgselsstyrede modeller, hvor budgetterne reguleres op eller ned alt efter hvor mange borgere, der efterspørger en bestemt ydelse. Modellen anvendes på områder, hvor alle der henvender sig, skal have en på forhånd fastlagt ydelse. Budgetmodellerne anvendes på områder, hvor der er en relativ tæt sammenhæng mellem antal borgere og behovet for kommunale serviceydelser. Det gælder f.eks. dagpasning, skoleområdet og ældreplejen. Modsat er områder som kultur og det

10 administrative område ikke omfattet af budgetmodeller. Ca. 65 % af serviceudgifterne i Aarhus Kommune er omfattet af demografiske budgetmodeller, svarende til ca. 8 mia. kr. Side 10 af Driftsfinansierede anlægsinvesteringer Driftsfinansierede anlægsinvesteringer er en mulig finansieringsmodel under hensyntagen til kommunens likviditetsbeholdning. Det forudsættes, at anlægsinvesteringerne medfører effektiviseringer i form af driftsbesparelser. Udgangspunktet er, at det kun finder sted, når det kan sandsynliggøres, at investeringen vil medføre driftsbesparelser, samt at der er en gennemsnitlig likviditetsbeholdning på minimum kr. pr. indbygger i Aarhus Kommune. Renten for driftsfinansierede anlægsinvesteringer fastsættes en gang årligt af Borgmesterens Afdeling sådan, at den ligger i overkanten af kommunens finansieringsrente, så der herved er indlagt en vis risikopræmie. Driftsfinansierede anlægsinvesteringer En driftsfinansieret anlægsinvestering svarer reelt til, at en afdeling får et lån i kommunekassen til finansiering af et anlægsprojekt. Lånet afdrager afdelingen ved, at driftsbudgettet og rammen reduceres i aktivets økonomiske levetid. Herefter tilbageføres den prisfremskrevne budget- og rammereduktion til afdelingen. Renten for driftsfinansierede anlægsinvesteringer er aktuelt 3,0 % i Aarhus Kommune. Det er en forholdsvis høj rente i forhold til kommunens finansieringsrente, men der kan argumenteres for, at kravet til forrentning burde sættes højere, da der altid er en risiko forbundet med en investering. En højere rente vil også kunne bruges til at regulere omfanget.

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Økonomisk politik for Aarhus Kommune Økonomisk politik for Aarhus Kommune Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet, og kan

Læs mere

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune.

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2014 Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus. 1. Resume

Læs mere

Notat. Økonomisk politik for Aarhus Kommune et oplæg til diskussion. Økonomisk politik i Aarhus Kommune. Den 31. marts 2014 Aarhus Kommune

Notat. Økonomisk politik for Aarhus Kommune et oplæg til diskussion. Økonomisk politik i Aarhus Kommune. Den 31. marts 2014 Aarhus Kommune Notat Emne: Til: Økonomisk politik i Aarhus Kommune Byrådet Den 31. marts 2014 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Økonomisk politik for Aarhus Kommune et oplæg til diskussion 1. Indledning Med dette

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune

Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus

Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus Kommune Side 1 af 12 0. Begrebsafklaring og overordnede økonomistyringsprincipper Hovedprincippet i økonomistyringen i Aarhus Kommune er Økonomisk Decentralisering.

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 05. Redegørelse for Borgmesterens

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 05. Redegørelse for Borgmesterens Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 05 Redegørelse for Borgmesterens Afdelings overordnede vurdering af forventningerne til serviceudgifterne i regnskabet for 2015 Bilag 5 til indstilling

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter.

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 9. september 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.04-P15-1-14 REVIDERET Flerårig økonomisk strategi 2014-2018 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Revideret 23/11-2016 Godkendt af Byrådet 20/11-2016 Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. september Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet for pr. ultimo juni 1. Resume På baggrund

Læs mere

Årshjul for budgetlægningen for 2018 i Ældre- og Handicapforvaltningen

Årshjul for budgetlægningen for 2018 i Ældre- og Handicapforvaltningen Til Ældre- og Handicapudvalget Sagsnr./Dok.nr. 2016-071827 / 2016-071827-1 Økonomiafsnittet. Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 19 9310 Vodskov Init.: LOEK 01-02-2017 Årshjul for budgetlægningen

Læs mere

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget Muligheder for tilpasning af budgetforslaget 1. Baggrund Som det fremgår af budgetoversigt af 11. august 2014, som er udsendt sammen med dagsordenen til førstebehandling af Budgetforslag 2015 for Rudersdal

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Notat. Emne: Proces frem mod anlægskonference 2013 Magistraten til drøftelse. Den 23. januar Et 10-årigt anlægsprogram for

Notat. Emne: Proces frem mod anlægskonference 2013 Magistraten til drøftelse. Den 23. januar Et 10-årigt anlægsprogram for Notat Emne: Proces frem mod anlægskonference 2013 Til: Magistraten til drøftelse Den 23. januar 2013 Et 10-årigt anlægsprogram for 2014-2024 I budgettet for 2013 blev det besluttet, at der i forbindelse

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget Bilag 2 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25-02-2016 I dette bilag beskrives hvordan den politiske og den administrative budgetproces tilrettelægges på en række konkrete områder. Administrativ proces for

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 212290 Brevid. 1521863 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Hvad udtrykker

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Generelle forudsætninger i økonomiaftalen 2013 for driften af sundhedsområdet.

Generelle forudsætninger i økonomiaftalen 2013 for driften af sundhedsområdet. Forudsætninger for budget 2013. Økonomiaftalen 2013 og forslag til budgetrammer 2013 Generelle forudsætninger i økonomiaftalen 2013 for driften af sundhedsområdet. Serviceløft på 1,1 mia. kr. Nulvækst

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets

Læs mere

Indstilling Magistraten i Aarhus

Indstilling Magistraten i Aarhus Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd Den 23. august 2013 Forslag til budget for 2014 til 2017 1. Resume Aarhus er en by i vækst, og det sætter sit præg på hele kommunen. Kommunen er desuden

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 VELKOMMEN Budget 2018-2021 Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 Overordnede betragtninger Som altid bygger basisbudgettet på en lang række forudsætninger med indbygget usikkerhed: Vi bruger

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Økonomisk Strategi

Økonomisk Strategi Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder

Læs mere

Behandles i Økonomiudvalg december 2014.

Behandles i Økonomiudvalg december 2014. NOTAT Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 Opfølgning på Forlig om budgettet for Allerød 2015-2018 Som opfølgning på forligspartiernes budgetforlig 2015 2018 har Borgmesteren anmodet

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Børnehuset Ebbedal og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Børnehuset Ebbedal Ebbedal 14 C, 3300 Frederiksværk Irene Pilegård Nielsen Dagtilbudsområdet 1. Beskrivelse

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Generelle budgetoplysninger

Generelle budgetoplysninger Indledning Generelle budgetoplysninger Grundlaget for den endelige vedtagelse af budgettet er dels politiske prioritering samt administrationens udarbejdede budgetoplæg, hvor der er: korrigeret for nye

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Indstilling Magistraten i Aarhus

Indstilling Magistraten i Aarhus Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd 5. september 2011. Forslag til årsbudget for 2012-2015 1. Resume Aarhus Kommune mærker i lighed med resten af landet den økonomiske krise, hvor blandt

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Økonomisk politik for Syddjurs Kommune. Seks politiske pejlemærker frem mod 2020

Økonomisk politik for Syddjurs Kommune. Seks politiske pejlemærker frem mod 2020 Økonomisk politik for Syddjurs Kommune Seks politiske pejlemærker frem mod 2020 Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Resumé seks pejlemærker 5 3. Pejlemærke 1 6 3.1. Mål for decentralisering,

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Redegørelse for udmøntning af rammereduktion i Sundhed og Omsorg i budget

Redegørelse for udmøntning af rammereduktion i Sundhed og Omsorg i budget Til Byrådet Den 24. september 2012 Redegørelse for udmøntning af rammereduktion i Sundhed og Omsorg i budget 2013-2016 Magistratens budgetforslag indebærer, at der skal ske rammereduktioner på 151 mio.kr.

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Asserbo Børnehave og Vuggestue og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Asserbo Børnehave og Vuggestue Jonnasvej 4, 3360 Liseleje Karen-Marie Jensen Dagtilbudsområdet

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2017-2020 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2016 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at at

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT...3 AD 2) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN...4 AD 3) BUDGETMODEL...4 AD 4) TILVEJEBRINGELSE AF ET ØKONOMISK

Læs mere

Borgmesterens Afdeling Budget og Planlægning

Borgmesterens Afdeling Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Budget og Planlægning Økonomisk redegørelse August 2014 1. Indledning... 2 2. Budgettet for 2015... 2 2.1 Byrådet vedtager budgettet den 9. oktober... 2 2.2 Aarhus er en by, der

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Bilag 2 Budgetopfølgning 2011

Bilag 2 Budgetopfølgning 2011 Bilag 2 Budgetopfølgning 2011 7. marts 2012 Sagsbeh: JH Sag: 2012/0003397 Resumé af de forventede regnskaber 2011 Økonomiafdelingen Indledning Nu foreligger det endelige regnskabsresultat for 2011, og

Læs mere