DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 ti? P. LAURITSEN ER NORDSLESVIG 1 KUN ET AFDRAG? ET ORD OM A. D. JØRGENSEN OG GRÆNSELØSNINGEN ODENSE MILO'SKE BOGHANDELS FORLAG 1921

4 k Isu * DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II

5

6

7 P. LAURITSEN Er Nordslesvig kun et Afdrag? Et Ord om A. I). Jørgensen og Grænseløsningen ODENSE MILO'SKE BOGHANDELS FORLAG

8 MILO SKE BOGTRYKKERI ODENSE

9 Til H. P. Hanssen (ved Folkemødet i Aalborg 24. November 1920) Mel.: Brat af Slaget rammet Stærke Storme suste, Verdens Lykke veg, Folkebølger bruste, Danmarks Stjerne steg. Du var den, der Luren førte for vor Sag, første Mand paa Muren, naar det gjaldt et Slag. Danmarks Drømme tændtes i din Ungdoms Sind. Dybt til Daad de brændtes i din Manddom ind. Frejdig frem dig drevet har dit Hjerteblod. Paa din Pande skrevet Mærketegnet stod. Vaaben var din Viden, stærk og støt du bød. Bag din Ro i Striden bar du Tankens Glød. i

10 Hvad dit Væsen dulgte, klang i Stemmens Staal. Hele Folket fulgte mod vort Fremtidsmaal. Du har løftet Arven efter tapre Mænd. Vi har mærket Marven i din Sjæl igen. Kast din kække Evne ind i Daad paany, naar vort Land skal stævne mod sin Lykkes Gry. P. Lauritsen.

11 et er ejendommeligt og betegnende, at vor store Historiker A. D. Jørgensen, der døde 1897, kun sjælden er bleven nævnt under det sidste Par Aars stærke Brydninger om vor Sydgrænse, skønt ingen er trængt saa dybt ind i Sønderjyllands Historie som han eller har saa klart udredet de tætslyngede Traade i vort Grænselands Fortid med dets ulykkelige Skæbne ti 1- sidst. Dertil kommer, at han havde en vidunderlig Evne til at udtrykke sig i letfattelige og dog beaaandede Ord, der griber baade den jævne og den højtbegavede Læser. Efter eget Udsagn slog han ind paa en folkelig Tone for at samle høje og lave om den samme Kærlighed til Fædrenes Minde, og Opgaven lykkedes fuldkomment. Hans Sprog er mandigt og rent, det former de største Sandheder og de indsigtsfuldeste Betragtninger i beherskede og virkelighedsskarpe Sætninger, det gennemglødes med en sjælfuld Undergrund af personlighedsfyldt Varme, et enkelt Udbrud, blinker undertiden igennem med et Lynglimts Glans og Styrke. Han ligner ikke nogen anden, der er noget kongeligt over ham, ikke det blændende og pragtfulde, men en Aandens Myndighed, hvis Kald og Opgave føles langt udover det almindelige. Denne fængslende Fremstiller med det enestaaende historiske Kendskab og den aldrig svigtende Virkelighedssans stod da ogsaa tidligere som en udvalgt Høvding, til hvis Ord man lyttede med Eftertanke og Tiltro i alle nationalt vaagne Kredse, men for Tiden har altfor mange tilsyneladende ikke Brug for ham. Hans historiske Fortællinger trængte vidt ud i Folket, og den akademiske Verden hyldede ham, men hvor er Virkningen i Øjeblikket? Det er paafaldende, at store Dele af* det danske Folk og dets Ledere forbigaar ham i lavshed netop i den Tid, da den Erkendelse, hvortil han naaede gennem sit livslange Forskningsarbejde,

12 6 skulde komme os tilgode ved det sønderjydske Spørgsmaals Løsning og præge Fremtiden. Der er noget æng siende og skæbnesvangert i dette Forhold, der ikke lover godt for Udviklingen, hvis det ikke ændres. Med fuld Bevidsthed gaar man fra disse Sider i Folket uden om ham og trodser den Opfattelse, som man selv før maatte bifalde, naar hans Undersøgelser og grebne Sind forte den frem. Det hævner sig for et Folk at fornægte sine egne Sandhedsvidner, om end det sker i den bedste Hensigt, og A. D. Jørgensen var en saadan Sandhedsherold i Danmark efter Ulykken for at vække os til den rette og rigtige Selvbedømmelse. Fødsel og Forhold gav ham særlige Forudsætninger for Livsgerningen. Ved et Studentermøde 1883 har hau i et Foredrag om»den danske Regerings Politik over for Slesvig i Kong Frederik VIFs Tid«givet en interessant Fremstilling af sin tidlige Udvikling med dens Svingning mellem Dansk og Tysk:»Jeg var født o^ opdragen nord for Flensborg Fjord (i Graasten) i en rent dansktalende Egn, men vi havde ikke des mindre tysk Skolesprog. Der var nok nogle enkelte i Skolen, som kaldtes de danske Drenge, fordi de ikke læste med os andre. De sad paa en Bænk for sig selv og blev i nederste Klasse indtil deres Konfirmation. Den tyskdannede Lærer henvendte sig nu og da til dem, naar vi andre skrev eller regnede. Saa lærte de nødtørftigt at læse. Som Følge af denne traditionelle og, dette fra regnet, særdeles gode Skoleundervisning, taltes der (før Krigen) Tysk med os i Hjemmet. Senere uddannedes jeg ligeledes væsentlig paa Tysk i Flensborg. Skolesproget var vel blandet, det vil sige halv Dansk og halv Tysk, men det blev dog aldeles overvejende den tyske Litteratur, som tildrog sig min Opmærksomhed, ligesom jeg indtil langt ind i den voksne Alder væsentlig omgikkes tyskdannede og tysktalende Venner. Jeg kan da ogsaa i Sandhed sige, at hvor udpræget dansk end min politiske Opfattelse var og hvor uudslettelige Indtryk jeg end i mit Hjem havde modtaget af den uophørlige Nationalitetskamp, saa har jeg aldrig hverken dengang eller senere næret en uvenlig Tanke mod det tyske Aandsliv. Men der var ved Siden af dette fra først af nog<>t, som drog mig uimodstaaeligt til det danske,

13 7 skønl jeg ansaa det for i og for sig ubetydeligere. Der var noget hos de danske Forfattere, som laa mig nærmere, noget som jeg savnede hos de tyske, et Blik paa Livet, en Maade at udtrykke sig paa, som var mig naturligere. Derfor nedskrev jeg straks fra først af bestandig mine egne Tanker paa Dansk. Ligesaa gik det med Historien, der jo er Nationalitetens andet Kende mærke. Hvor meget end Verdenshistorien og særlig o_rsaa Tysklands havde tiltalt mig, saa fandt jeg dog i Danmarks og Nordens Fortid et saa umiddelbart Udtryk for, hvad der forekom mig at være det herligste i Menneskelivet, at jeg ikke kan være i Tvivl om, at det her var Blodets Røst, som talte. Og som det gik mig er det gaaet alle mine særlige Landsmænd fra de Aar. Der er i Frederik VII's Regeringstid vakt en dansk Nationalfølelse til Live i Nordslesvig, som ikke let igen vil gaa til Grunde. Befolkningen har set, at der oijsaa gives en selvstændig dansk Aandsdannelse med en rig Litteratur, og den har set, at der lever et dansk Folk med en minderig Historie, fra hvilken det ikke er vanslægtet.«i Skriftet»En Redegørelse for min Udvikling og mit Forfatterskab«, der udkom efter hans Død, har han givet ypperlige Indblik i den indre sjælelige Tilskyndelse, der tvang ham til at blive Sønderjyllands Historiker. I Tilslutning til ovenstaaende Selvskildring ved Studentermødet siger han om sit Barndoms Samliv med sin Fader:»Hvorfra han havde den dybe forunderlige Kærlighed til Danmark og alt dansk, er vanskeligt at sige, men den kom jo frem hos saa mange paa den Tid, uden at man kunde gøre sig Rede for den. Dertil kom den nedarvede Nidkærhed for Ret og Sandhed, som nu fik sin Genstand i den danske Sag. Saaledes knyttede han sig med alle sin Sjæls Traade til denne Kamp og var hvert Øjeblik rede til at ofre alt for den. Jeg lille Dreng var hans fortrolige i mange ensomme Timer. Jeg fulgte ham ved hans Arbejde og paa hans lange Spasereture, og han gav sin Trang til Meddelelse frit Løb overfor mig, der ikke kunde blive træt af at lytte. Mange Brydninger og Rivninger, ogsaa blandt danske Folk indbyrdes, blev jeg saaledes tidlig indviet i, og meget har senere været mig forstaaeligt, af hvad

14 8 jeg den Gang oplevede. Men af størst og varigst Betydning var dog de Følelser, som vaktes til Live for aldrig mere at forstumme. Det kom til at staa for mig som det herligste paa Jorden at være en sanddru og trofast Fører for sit Folk, ubekymret om Fjenders Had og Venners Misnøje, tilfreds med den Lykke at turde elske sit Fædreland med en Kvindes Inderlighed, med et Barns Beundring.«Men 1864 gav ham den egentlige Indvielse. Da greb Folkesorgen hans unge Sjæl, saa den blev mærket for Livet, og han følte sin Udvælgelse til Vejleder paa Folkets Fremtidsfærd.»Hvorledes er jeg da bleven Hi storiker?«spørger han i Redegørelsen.»Fordi jeg oplevede 1864, fordi jeg følte Trang til for mit eget Vedkommende at foretage en Revision af vor Fortid, og fordi jeg derefter følte Kald til at gentage den for alle mine Landsmænd.«Da groede Virkelighedssansen frem hos ham og lutrede hans Syn.»En Tid stillede Fremtiden sig for mig i det mørkeste Lys,«siger han.»jeg antog, at vi vilde f'aa nye Kampe og nye Nederlag, eller at vor Folkelighed vilde blive omspændt af den fremmede og gaa til Grunde i dens Favnlag uden endog blot at kunne bære en saadan Kamp. Det forekom mig da, at jeg vilde blive Danmarks Historieskriver som den, der holdt Gravtalen over det. Efterhaanden overvandt jeg dog dette Syn. Dersom vi har en Fremtid, tænkte jeg da, saa maa den bygges paa en ædruelig Forstaaelse af vore Kaar som Folk. Vi maa ikke leve i. Indbildningen om en stor Fremtid eller en glimrende Nutid, og vi bør derfor ogsaa komme til en sanddru Opfattelse af vor Fortid. Ingen Fantasier, ingen Belysning enten af Haabets og Forventningens Straaleglans eller af Mistvivlens blege Rædsler, men den simple jævne Sandhed. Aaret 1864 havde modnet mig i flere Henseender. Det viste sig straks efter, da jeg lagde alle mine Samlinger og Udkast til Side for at begynde et Kildestudium i dansk Historie. I den stærkeste Modsætning til alt tidligere begyndte jeg i Januar 1865 ved Aar 800 for i samtidige Kildeskrifter at komme til Bunds i, hvad der kunde vides

15 9 om vort Lands Historie. Jeg var nu fast bestemt paa at være dansk Historiker.«Sammen med den senere Generaldirektør H. Steffensen gjorde han i Januar 1865 en Rejse til Sønderjylland for at skaffe Underskrifter paa et Bønskrift fra de danske Nordslesvigere til den franske Kejser Napoleon III.»Denne Rejse med alt, hvad der gik forud og fulgte efter, gav mig et godt Indblik i de politiske Forholds haabløse Forvirring. Ingen følte noget Ansvar, ingen vidste fuld Besked, den ene skød Sagen fra sig over paa den anden o. s. v., at paaføre en politisk Modstander eller en personlig Uven et Nederlag interesserede nok saa meget som al faa noget godt og gavnligt udrettet. De mørke Indtryk fra selve Rejsen, Gravene paa Dybbøl, Porsagtheden hos fremragende Danske, den tydeligt fremtrædende Demoralisation hos forhen gode danske Folk overfor Magthavernes Fristelser, forøgede i høj Grad \ ægten af disse Erfaringer. I de mange ensomme Timer havde jeg haft rig Lejlighed til at tænke over alt dette. Det forekom mig, at vi alle tilhobe var en Slægt af blødagtige Drømmere, uden Kraft og Marv, og at vi fcrst og fremmest trængte til at hærdes. Jeg tænkte paa Fortællingen om den blødagtige Landgreve, der lod sine Hoffolk raade, indtil han paa Jagten forvildede sig ind i Skovsmedjen i Bukla og her blev hærdet til Staal. Smeden, fortælles der, hamrede paa sit Jern, saa Gnisterne føg Landgreven om Ørerne, idet han ual brudt sang: Bliv haard, Landgreve, bliv haard som dette Jern. Dette gentog jeg for mig nu og i den følgende Tid ved mange Lejligheder: bliv haard i din Gerning, haard som Jern, fast og udholdende. Ud paa Foraaret blev disse Tanker mig saa mægtige, at jeg begyndte at skrive paa en Afhandling om Grunden til Danmarks Llykke i Modsætning til Orla Lehmanns bekendte og beundrede Skrift om Aarsagerne til den. ~ For mig stod det som en stor Opgave at bringe Lys i dette Mørke. Jeg magtede dog selvfølgelig ikke nu at give det mindste Bidrag til det. Men idet jeg nu gik til at studere dansk Historie, kritisk efter Kilderne, blev det mit Maal ad denne Vej, langsomt men sikkert, at modnes til denne Opgave.«

16 10 Gennem Aarene skred hans Gerning frem»for som han udtrykker det at berede en sundere Frem lid«.»min utrættelige Drivfjer var den lidenskabelige Kærlighed til Folk og Fædreland, som jeg fik i Arv fra mit Hjem, ikke den Kærlighed, som er en Ild, men den, som er et Instinkt, en Længsel og en dyb Lykke.«Aaret før sin Død skrev han i et Forord til Rede gøreisen:»en Fremstilling af den Menneskealder, som afsluttede sin Virksomhed med 1864, er jo min Adkomst som Historiker. Det var Følelsen af de dybe Brøst i vor Udvikling, den store Brøde i vort nationale Liv, som rev mig bort fra min Ungdoms rige Sysler og lod mig følge Kaldet til at granske og fremstille vort Folks Udvikling. Det var mig først og fremmest om at gøre selv at faa Klarhed heri, men jeg følte dybt min Mangel paa Evne og Modenhed til dengang at magte Opgaven. Saa gik jeg paa Langfærd i Fortiden, langt tilbage til lykkelige Tider, derpaa søgte jeg vidt omkring til aandsbeslægtede Naturer og stræbte at virke ogsaa for andres Granskning. Imidlertid. modnedes jeg langsomt til at kunne fremstille vor Fortid i sin store Sammenhæng mod Syd og mod Nord. Nu staar jeg dog først foran den egentlige Opgave: fuldt ud og paa første Haand at fortælle, hvad vore Fædre og vi selv har oplevet. Hvor furunderlig er jeg ikke udrustet netop til denne Opgave, ved min Byrd, mine Oplevelser, mit Kendskab til nu længst forsvundne Forhold, min dybe Sympati for det tyske Aandsliv ikke mindre end for den nationale danske Bevægelse i vort Aarhundrede og endelig min enestaaende Adgang til Kilderne, min Delagtighed i en rig mundtlig Tradition. Overfor dette er det af ringe Betydning, at man modtager mine Meddelelser med Mistillid eller Uvilje. Jeg appellerer fra det Danmark, der er, til det Danmark, der kommer. Faar jeg dette Skrift fra Haanden, da har jeg sluttet et Kredsløb, som begyndte i det Aar, der nu ender min Fremstilling, og indfriet det Løfte, jeg dengang gjorde mig selv: at oprede Aarsagerne til Danmarks Ulykke, der dengang var Dagens Emne. Der er hengaaet en Menneskealder om det, men det kunde ikke gøres i mindre.«

17 11 Med fuld Føje kan det anvendes paa ham selv, hvad han har udtrykt saadan:»til at blive Historieskriver er det ikke nok at have Evne og Lyst til boglige Sysler, at være udrustet med Skarpsindighed og Flid, dertil udkræves først og fornemmelig en Indvielse af Historiens Aand. Kun den, der har været grebet af Folkesjælens Dødsangst og henrevet af dens mægtige Attraa efter Liv og Udvikling, vil kunne vinde dens Fortrolighed og formaa at tolke dens Fortid med Myndighed.«Han begærede kun dette ene, at»danske Mænd og Kvinder vil genkende mig som en af deres egne. at jeg af og til vil blive nævnt blandt dem, som i tunge Tider aldrig mistvivlede om vor Frelse«. I de foregaaende Citater er glimtvis antydet, at han kom til Resultater, der var ganske modsat de gængse Meninger.»Min Opfattelse af Tidsrummet fra 1814 til 1848 var tidligere i alt væsentligt den traditionelle«, siger han,»dog med en Del Afvigelser. Saaledes havde jeg alt i de 40 Fortællinger ydet Kong Christian VIII større Retfærdighed end man i Almindelighed plejede, og min Biografi af Hertugen af Augustenborg og hans Broder i Biografisk Leksikon havde vakt Opsigt ved det ulige mildere Billede af de to Mænd, end man var vant til at se. Men først den fuldstændige Fordybelse i Lmnet og særlig i Christian VIII's egne Optegnelser og Breve gav mig det rette Blik for, i hvilken Grad man havde forvansket Historien paa dette Punkt, eller rettere i hvilken Grad Tidens Strid og Lidenskabelighed havde fordunklet al historisk Opfattelse. Ogsaa overfor Slesvigholstenerne havde jeg jo i mine Fortællinger og lejlighedsvis i Vort Forsvar (10. Juli 1887) udtalt be stemt afvigende Anskuelser, som jeg nu fik uddybede og yderligere retfærdiggjorte. Det havde i mange Aar været mig klart, at den trivielle, atter og atter med dræoende Kedsommelighed gentagne Fremstilling af Hertugdømmernes tyske Befolkning som Oprørere og Kæltringer var lige saa uhislorisk som den tilsvarendp Ira tysk Side af os Danske som samvittighedsløse Tyranner. Men ogsaa paa det konstitutionelle Omraade kom jeg til Resultater, der var meget afvigende fra de i mange Tider justerede og ganske særlig af Krigen forfægtede.

18 12 Ligesaa i Hovedspørgsmaalet, Ansvaret for 1864, hvor inin umiddelbare Følelse af, at det nationalliberale Parti havde en stor Brøde, mere og mere stadfæstedes.«i et Svar til Kammerherre Bille i Nationaltidende 1893 skriver han :»Jeg for mit Vedkommende har syslet meget og længe med hin Tids Historie, og jeg har set paa den nationale eller nationalliberale Politik med større Sympati end de fleste af mine samtidige, men jo mere fortrolig jeg er bleven med den, jo mere jeg har fordybet mig i alle hin Tids Vilkaar og Bestræbelser, des mere maa jeg forbavses, ja forfærdes over Halls og hans Partis sorgløse Færd hen over alle Farer, hen imod alle de uoverstigelige Vanskeligheder, uden at noget blev alvorlig forberedt, enten Krigen, der maatte komme, eller den Fred, som engang burde efterstræbes.«om de Brøst, han her hentyder til i hin Tids sønderjydske Politik, siger han i det tidligere nævnte Studenterforedrag, at de»kan sammenfattes i den Generalnævner, at vi manglede politisk Bøjelighed overfor den indviklede Situation. Vore Statsmænd var mere eller mindre hildede i Doktriner, som Eftertiden ikke kan tillægge samme Betydning som de «Hans strenge Sandhedskærlighed maatte fastslaa, at de nationalliberale Ejderdanske greb fuldstændig fejl og hildedes i forældede historiske Teorier ud fra patriotiske Følelser, der var uden Forbindelse med nutidig Virkelighed og Ret. Det var ham en dyb Smerte at maatte fordømme de nationalliberale, hvis ledende Mænd han højt værdsatte paa mange Maader og i sin Ungdom sluttede personlige Venskaber med.»hvor nær har jeg ikke staaet dem«, udtaler han,»og hvor dybt et Svælg har ikke alligevel skilt mig fra dem. Fra min tidligste Ungdom var jeg en Modstander af denne Sprogtvang, som de fandt forsvarlig, ja fortjenstlig. Og nu skal jeg dømme denne Slægt, skrive dens Historie, veje dens Livsgerning og vise, i hvor høj Grad disse Mænd med den rene Vilje, det varme Hjerte, fo r vild og bar Sten til Fædrelandets Ulykke. Hvor lykkeligt, at de nu er døde, at de ikke skal se det og føle Smerten over det, at de ikke skal oprøres ved en Tale, som de ikke forstaar, en Tale, som søger at gøre Ret og Skel ogsaa mod dem,

19 13 som de fordømte eller dog ikke forstod i deres Gerning, saaledes som Kong Kristian. Der maa være noget velgørende i uforandret at kunne fastholde sin Ungdoms Sympatier og Antipatier, at leve og dø i Overbevisningen om, at det man sværmede for i de unge Dage var det eneste rette og gode. Det maa give Selvbevidsthed om Troskab, og det tilfredsstiller Hjertet. Langt vanskeligere er det at leve og udvikles, at skifte Syn og Opfattelse og dog at bevare Forstaaelsen for det, man engang var betaget af, saa man samtidig elsker og dømmer det. Men ogsaa denne Gerning skal gøres, og jeg er Manden til det. Hvorfor maa jeg? Hvorfor maa netop jeg her tage til Orde? Fordi enhver har sit beskikkede Kald.«Redegørelsen slutter med følgende, der kan staa som Overskrift over hans eget Liv:»Enhver fribaaren Mand, som i Alvor vil noget stort, bærer Kongespir og Krone, om end hans Rige er nok saa lille. Om det ses paa ham eller ikke ses, har intet at sige. Hvor han har sit Arbejde, hvor han fylker sine Tanker, hvor hans Hjerte bevæges i Kampen for at gøre Fyldest i sit Kald, dér er han Herre og Konge. Men Kronen bæres kun af den, som er Kronen voksen, og Leg er ikke den kongelige Pragt. Straaler Kronen af det røde Guld, da vidner det om Sejrens Lykke og Glæde, men funkler der ædle Stene paa dens Ring, da minder de om tunge Taarer «I Dansk Folkeblad havde A. D. Jørgensen (under Mærket»En Nordslesviger«) i Vinteren et lille interessant Ordskifte med Frederik Barfod om vor Sydgrænse. Det var den gamle og den nye Opfattelse, der her stødte sammen med to Historikere som Bannerførere. Den ene havde intet lært af Begivenhederne, men holdt med en vis naiv Idealitet krampagtig fast ved sin Ungdoms Følelsesbegejstring, hvorimod den anden søgte en dybere Forstaaelse af hele Spørgsmaalet.»Jeg skal,«skrev Barfod,»aaben og ærlig vedgaa det som min Mening, at hvor Uffe slog og vandt, er Danmarks Grænse. Den Mening har al Tid og under alle Omskiftelser været min. Den vil jeg leve for, og den vil jeg dø paa. Danmark er ikke for

20 14 mig et flygtigt og flydende Begreb, hvorved der i Dag kan menes ét og i Morgen et andet. Danmark er for mig den Del af Jorden, som Vorherre, før Historien gryede, gav Danerne, at de paa den paa intet mere og intet mindre skulde udvikle sig efter de dem iboende Evner. Danmarks Grænser er ikke flyttede, fordi det har faaet to Konger (af hvilke den ene kaldes Kejser) i Stedet for én. Vi har utvivlsomt endnu de samme Grænser, som Gud gav os, da han gav os vort Folkeliv og vor Historie Sønderjylland er endnu en Del af mit Fædreland. Paa det Spørgsmaal: hvor maa Danmarks statsretslige Grænse drages, naar det en Gang tager Ende med den Taage, som dog ikke er tættere, end at Guds Sol kan gennemtrænge den, har jeg intet andet Svar end det, hvor med jeg begyndte: Saa længe danske Mænd ej Blodet ænse, hvor Uffe slog og vandt, ev Danmarks Grænse. Enhver anden Grænse er for mig en Spindelvæv, der kan være drillevorn nok, men som ikke kan holde længe. Enhver anden Affindeise er for mig kun en foreløbig Afbetaling (en å-conto-betaling tror jeg, at de Lærde kalder den), som jeg, hvis den da ikke var alt for smaalig, maaske, hvis min Stemme blev hørt, vilde tilraade at modtage, men dog ikke derfor at give Ti 1- staaelse for fuld og god Betaling. Den kan først finde Sted med den rene, skarpe og klare Ejdergrænse.«Overfor denne nationalliberale Røst fra Fortiden, dette afgjorte Ejderstandpunkt uden Tanke paa Livets egne Forskydninger gennem Tiden, spurgte A. D. Jørgensen:»Kan denne Tanke om en oprindelig Udskiftning af Verdens eller lad os blot holde os til Europas Lande fastholdes? Hvilket Tidspunkt er det rette? Før Historien gryede? Men dette er en forskellig Alder forde forskellige Folk. En Opgørelse efter denne vil i alle iilfælde blive nødt til at gøre Folkevandringen om igen, det vil sige kuldkaste hele den dannede Verden. Og vælger vi et senere Aar, hvor skal da Skellet sættes mellem Frankrig og Tyskland, mellem dette og Slaverne, hvad skal da blive af Holland, Belgien og Svejts? Hvilke

21 15 Ofre vil da ikke kræves af Frihed og Selvbestemmelse, før delte Krav kan ske Fyldest? Men vil vi nu opgive Tanken om, at-der skal ydes atle Folk samme Retfærdighed som os, og kun fastholde Vorherres Gave til Danerne, hvad skal der da gøres ved Skaane? Frederik Barfod vil vel dertil svare, at Skaane ikke er tabt, at intet kan tabes indenfor Nordens fælles Grænser, thi han vil sikkert ikke paa- staa, at Skaane endnu er dansk, og at Danmark altsaa har tre Konger. Vist er det i alle Tilfælde, at Skaa ningerne ikke stod paa Dannevirke i 1864, skønt en Del af den endnu den Dag i Dag kaldes Skaaningernes Skifte, og at de savnedes haardt, vil vel ingen nægte. Lad os ikke i den Henseende paaberaabe os en folkelig Enhed, thi vi maa langt, langt tilbage i Tiden for nogenledes at naa den, og gaar vi saa kun endnu et Skridt tilbage, saa faar vi den lige fra Finnernes Verden ned til Alperne. En ensidig Holden paa Danernes Arv er en historisk Umulighed.«Men A. D. Jørgensen gik videre og hævdede skarpt overfor I'rederik Barfods Udtalelse om Nordslesvig som en mulig Afbetaling, at»i det mindste ingen Nordslesviger vil kunne læse den uden dyb og bitter Forargelse. Altsaa, man vil modtage os tilbage, men kun paa Afdrag. Omsat i Virkelighedens Sprog vil det sige: man vil ikke betænke sig paa igen at kaste dette Afdrag paa Spillebordet og spille dobbelt eller tabt. Vi Nordslesvigere udfylder jo kun det halve Land mellem Skodliorgaa og Ejderen, den anden Halvdel optages af Danmarks argeste Fjender, men det er Landet, det gadder om, det er Grænsen, Danmark vil have, vi andre følger med i Købet, men der skal spilles om det Hele, indtil det er vundet. Imidlertid har Danmark (til Ejderen) lo Konger, del er det Hele. Den ene fører en hensvnsløs Udiyddelseskrig mod alt, hvad der er dansk, han aner end ikke, at han er Konge i Danmark. Vi og vore Børn gaar i Løbel, men Resten af det danske Folk paa enkelte Skiftinge nær) har den Bevidsthed, at Danmarks Grænse er ved Ejderen. Da den tyrkiske Sultan for nogle Aar siden vilde gæste Paris, men landt den Lov for sig, at ingen Sultan maa gaa uden for sit Riges Grænser, faldt hans Raad paa den fornuf

22 16 tige Udvej at indlemme Frankrig i Tyrkiet, hvilket saa ogsaa skete. Men hverken Franskmændene eller den øvrige Verden lagde videre Mærke til det, og nu er det nok udskilt igen.«frederik Barfod, hvis. Livsværk som Historiker og Fædrelandsven*) A. D. Jørgensen selv vurderede højt, gav af gode Grunde ikke noget Gensvar. I en Bemærkning til en Indsender udtalte A. D. Jørgensen:»Ved at have været prøjsiske Undersaatter i en halv Menneskealder har Sydslesvigerne faaet en Ret, som vi ikke ustraffet vil kunne krænke.«for Frederik Barfods Betragtning af Hertugdømmet Slesvig som en historisk Helhed, der ikke tør deles, gik Danmark tankeløst i Krigen I fuld Tilslutning til A. D Jørgensen skriver nuværende Statsminister Neergaard i sit Værk»Under Junigrundloven«om Hall og hans nationalliberale Politik før Krigen, at»næppe nogensinde har en Statsmand tydeligere set Afgrunden aabne sig for sin Fod, og næppe nogen har med mere beraad Hu kastet sig i den«. Det er frygtelige Ord, men næppe for stærke. Med en ubegribelig Sorgløshed lukkede de nationalliberale Øjnene for de faktiske Kendsgerninger og lod sig bære af den nationale Stemningsbølge uden Fodfæste i Virkeligheden. Man berusede sig i skønne Drømme og glødende Ord, oversaa altfør meget den dybe Sindelagsmodsætning mellem Nordslesvig og Sydslesvig, fæstede sig ved gamle overlevede Fyrsterettigheder, gik med tvivlsomme Bortforklaringer uden om vore egne Aftaler og afviste alle Mæglingsforslag. I alt dette greb Bismarck ind for derigennem med Kløgt og Brutalitet at fremme sin egen Magtpolitik. Da var vor Skæbne beseglet. Danmark blev et lemlæstet Land, der maatte efterlade en stor Del af sine Børn i fremmed Vold. En ædel, men blind Fædrelandskærlighed førte os lige mod Katastrofen. Datiden bærer Vidnesbyrd nok om sin Følelsesrus, der tilslørede den nøgne Virkelighed. Et offentliggjort Foredrag, som Frederik Barfod holdt 21. November 1863 efter Frederik VII's Død, sluttede han med følgende Følelsesudbrud, hvor enhver ædruelig Overvejelse er druknet i den rene lyriske Ordstrøm: *) Se om ham i min Bog: Frederik Barfod. Danske Mænd VI.

23 17»Derfor, mine Herrer, Skyerne hænger tæt over vore Hoveder, og ingen af os kan vide, cm Uvejret ikke allerede bryder løs i Dag eller i Morgen, men frejdigt Mod! Kong Kristian gaar med os og vi med ham, og i Forening skal vi nok finde Vejen, der fører baade til Selvstændighed og Uafhængighed, til Frihed og Ære! Kampens Torden ruller jo vistnok snart, og de blodrøde Flammer vil knitre Lyn i Lyn, men vi ræddes ikke, thi Kong Kristian fører os! Vi skal vise Verden, at det var ikke for intet, at Kong Frederik gav os vort Frihedsbrev, vort Adelsbrev! Vi skal vise Verden, at Friheden har fyldt vore Benpiber med Marv og lagt Staal for vore Klingers Ægg. Vi skal vise Verden, at vel elsker vi Freden, men vi frygter heller ikke Kampen. den hellige Kamp for alt, hvad vi ejer kærest og dyrebarest: vort Land, vort Folk, vor fredelige Arne, vort ældgamle Grænseskel, vor Frihed, Selvstændighed og Ære! Kan vel være, at der var den, som gik trøstigere i Kampen, naar selve Kong Frederik førte ham. Men han skal sikkert heller ikke blive borte: baade for os og vore Børn i de fjerneste Led skal han være den rette Fører, hvergang Kampen staar om vor Frihed og vor Grænse. Den Vold som han atter rejste, og som hans Aand endnu omfattede med al sin Ild, da Legemet brødes med Døden, den Vold opgiver han ikke. Om den svæver han endnu som vor usynlige Landeværge. Og naar de myldre hid, de frække Skarer, for at nedrive Gærdet og flytte Skellet, da skal vi selv, vore Sønner og Sønnesønner, se Kong Frederik ved Holger Danskes Side, hvor Fjenden staar tættest og trodsigst, og vore tynde Skarer skal se de to Venner føre fra Sejr til Sejr, indtil den sidste Tomme af vor nedarvede Odel er hævdet, og der atter er slaaet Laas for Led.«Saadan var Tidens Tone helt igennem fra nationalliberal Side. I Samklang hermed fortæller A. D. Jørgensen i sin Redegørelse:»Under Londonforhandlingerne fik jeg en Prøve paa Folks ubegribelige Mangel paa Omtanke. I Studenterforeningen traf jeg en tidligere Kollega og Landsmand, Filologen Christensen Schmidt fra Sønderborg. Jeg ytrede, at vi jo nu maatte haabe, at der i alle Tilfælde kom en Fred med en endelig Deling af Slesvig. Men herimod indvendte ikke blot Schmidt i højeste Vrede, at dette var en skammelig Tale, men fra alle Sider sendtes der mig vrede Blikke og knubbede Ord. Ved Folketingsvalgene den 7. Juni udtalte ogsaa den store Statsmand, Bille, at vi aldrig kunde gaa et Skridt videre med vore Indrømmelser end til Dannevirke. Inden Maaneden var omme, havde han fornægtet denne Tanke og meget mere mindst tre Gange.«Og de endnu levende fra hin Tid bekræfter de opbevarede Vidnesbyrd. Hvor overfladisk Folket hengav sig 2

24 18 i den patriotiske Stemning og overvurderede vor egen Styrke i Modsætning til den Magt, der udfoldedes mod os, viser følgende Erindring fra en af Deltagerne i Da tidens Studenterliv tidligere Overlærer Emil Buchwald, nu bosiddende i Aalborg:»Deres Anmodning om skriftlig at fremstille, hvad De har hørt mig fortælle om en Tale, der i Januar 1864 blev holdt af Studenterforeningens ledende Senior, cand. jur. Vilhelm Rode, efterkommer jeg herved gerne. Til Ære for de Soldater, som Foreningen i sin Egenskab af Grundejer i København havde haft i Kvarter, mens de blev forsynede eller rettere, mens de ventede paa at blive forsynede med Uniform og Vaaben, og som nu var færdige til Afgang til Hæren ved Dannevirke, blev der givet Sold, og af den Tale, Vilhelm Rode ved dette holdt til Gæsterne, husker jeg endnu Indledningen og enkelte Brudstykker. Ordene faldt omtrent saaledes:»nu er I i Aften komne her i Studenterforeningen, og her maa ikke andre end Studenter komme. I maa altsaa se at blive Studenter og det i en Fart, men Student kan ingen blive uden at tage en Eksamen. Der er altsaa ikke andet for, end at jeg maa holde Eksamen med Eder lige med det samme. Vi begynder med.,.«jeg tror nok, det første Spørgsmaal gjaldt Geografi og lød:»hvor er Danmarks Grænse mod Syd?«Svaret derpaa var naturligvis:»ved Ejderen.«Spørgsmaaleae i de fleste andre Fag husker jeg ikke, men jeg mener dog at kunne sige, at baade Spørgsmaalene og Svarene var meget morsomme og ofte indeholdt Hentydninger til Tidens politiske Spørgsmaal. En enkelt indskudt Bemærkning husker jeg, den lød:»ja, I hører nok, jeg svarer selv, det er ligesom Præsten gør med Konfirmanderne, for han ved, de kan godt selv.«kun Opg?- ven i Regning husker jeg sikkert. Den lød:»naar der nu ved Dannevirke staar 50,000 Danske, og der kommer 100,000 Tyskere mod dem, hvor mange Tyskere skal saa hver Dansker tage paa sin Samvittighed? Saa siger vi 50,000 ind i 100,000 eller rettere 50 ind i 100, ja, det er rigtigt, to sagde I, bedre Svar kunde ikke gives, Regning er noget, I forstaar.«det sidste Eksamensfag var Historie. Sikkert husker jeg ikke mere det stillede Spørgsmaal, men det tjente Taleren til Udgangspunkt for et varmt følt, udmærket holdt og med Begejstring af Tilhørerne modtaget historisk Foredrag, der begyndte med Thyra Danebod og vistnok endte med Frederik VII's: Det skal ej ske. Her kunde jeg slutte, men jeg vil dog gerne have Lov til om Vilhelm Rode at tilføje, at han i Foraaret 64 blev indkaldt til Hæren, og det blev fortalt, at hans Venner opfordrede ham til at stille for sig eller købe sig fri, som det hed, men at han svarede:»det kan jeg ikke være bekendt, dertil har jed talt for store Ord.«Jeg saa ham en Gang marschere sammen

25 - 19 med en Del andre gamle Rekrutter, men jeg tror ikke, han naaede at blive uddannet, før Freden blev sluttet. Ja, nu mener jeg at have efterkommet Deres Anmodning og forhaabentlig vil, hvad jeg her har meddelt, kunne bidrage noget til at vise, hvorledes en stor Del af det danske Folk tænkte før Krigen i 64.«Og en anden af de gamle, der ogsaa var Student dengang, Godsejer Johannes Hage til Nivaagaard, skrev i Marts sidste Aar i Berlingske Tidende en alvorlig og gribende Indsigelse, hvori det hed:»danmark staar paa Skillevejen, som det stod i Dengang var der ogsaa et stort Studentermøde, hvor man med høje Raab fordrede Novemberforfatningen vedtaget med Danmark til Ejderen. Kristian Mantzius tordnede sit: skriv under! til de unge Studenter, der var opfordrede til at give en ejderdansk Adresse deres Tilslutning. Haansordene lød den Gang som nu, hvor Hr. Peter Grau ikke tager i Betænkning at bruge Ordet Fejghed om sine danske Landsmænd, naar de tænker anderledes end han, og hvem Valget ikke er saa let, som det er for ham. Vi har lidt Skibbrud én Gang paa det historiske Grundlag, og nu, hvor der er Haab om en Genfødelse paa et andet end det historiske Magtgrundlag trindt om i Verden, kaldes det Fejghed eller Hjerteløshed at nære dette Haab og at respektere en national Afgørelse! Ære være de danske Forposter mod Syd, de kan forlange meget af Danmark, men ét kan de ikke fordre: Danmarks Selvmord. Den, som tror, at Følgen af den Politik, Studenter-- loreningens Talere lyste i Kuld og Køn i Onsdags Aftes, engang bliver Danmarks Ulykke, han vil ikke gøre sig skyldig i den»fejghed«at give den sit Bifald.«Johannes Hage har Ret til at tale. Han er Veteran fra 1864, gik med som frivillig og satte Livet ind i Fædrelandets Kamp. Han har udført en lang og gavnlig Livsgerning, givet en betydelig Indsats i det offentlige og politiske Liv, været en storstilet Filantrop og en udpræget Patriot, om hvis Sindelag der ikke kan ivistes. Men han er ikke gaaet drømmende gennem Livet i troskyldig og upaavirkelig patriotisk Inderlighed. Han har gennemtænkt Forholdene og lært af sin Ungdoms Erfaringer. Derfor skal Slægten lytte til hans Ord. De udspringer af Selvoplevelsens Alvor og Indsigt. Livet og Forholdene har uddybet hans Forstaaelse og givet ham samme Lære som A. D. Jørgensen. Overfor den gamle stemningsbaarne Opfattelse af det sønderjydske Hertugdømme som en Helhed af historiske

26 20 og dynastiske Grunde hævder da A. D. Jørgensen, at Linierne skal trækkes ganske anderledes, idet det danske Nordslesvig er en Enhed og en Del af det egentlige Danmark i stærk Modsætning til Sydslesvig, Han, som selv har sin Rod i Grænseforholdene og kender Sindets grundlæggende Betydning her, gaar ud fra Folket i Stedet for Landet. Det er gaaet op for ham og bestyrket gennem hans indtrængende Granskninger, at den stadige Spænding mellem det nationale i Befolkningens Sind og det historiske i de dynastiske Rettigheder aldrig kan hæves uden en Adskillelse. Ethvert som helst Forsøg paa at spænde dem i fælles Aag for Fremtidens Vogn vil bestandig mislykkes og Vognen vælte. Det er Hjertet i de danske Sønderjyder, der drager dem til Danmark, og ikke et gammelt Tilhørsforhold Og han forlanger, at dette skal hans Landsmænd i Kongeriget forslaa, saa dybt skal de fatte Tilslutningsstyrken i sønderjydske Sind, og derfor forarger det ham, naar man kun vil betragte Nordslesvig som et Afdrag, en Halvdel, hvis hele Sum kun kan indfries med Dannevirke eller Ejderen. Dette sidste er en forældet Betragtning, der ikke vurderer Sindenes Danskhed højt nok og i Virkeligheden bruger Menneskeskæbner som Indsats i et Spil, hvor det kun gælder ydre Ret til Landsdele og forældede historiske Interesser. Som Følge heraf indrømmer han Sydslesvigernes ubetingede Ret til at slutte sig til Tyskland og betragter deres Krav i den Retning som en Naturlov, der ikke Lør krænkes hverken for deres eller vor Skyld. Nu var det jo ikke saadan, at de nationalliberale Førere aldrig havde Fornemmelsen af, at de drev en sønderjydsk Politik efter forældede Begreber. Det vilde ogsaa have været mere end mærkeligt, om disse højtbegavede Mænd, der i Evnerigdom og Hjerteadel paa mange Maader bestandig vil lyse i vor Historie, ikke undertiden anede det farlige og forstod det urigtige i Stillingen. Flere af dem havde i 1848 sluttet sig til Delingstanken, men gled over i Folkestemningen og betragtede den som deres ypperste Fylgje. Det er betegnende, at Kristian IX (ifølge Kriegers Dagbøger) et Par Dage efter sin Tronbestigelse sagde til Hall:»Jeg trænger til Dem, men en Fejl har De De lægger

27 21 for megen Vægt paa Popularitet.«Men med Folkestemninger værger man ikke i Længden et Land eller bygger et Rige og allermindst sikrer man dermed sin Fremtid og sin Tilværelse. Fundamentet skal lægges i Virkelighedens faste Grund. De fleste af disse rent personlig saare tiltalende Mænd maatte da ogsaa senere fordømme deres egen luftige Følelsespolitik. Næppe var Krigen sluttet, før Orla Lehmann i sit kendte Skrift»Om Aarsagerne til Danmarks Ulykke«udtalte, at der fordredes»en national Grænse. Hvor denne ligger eller rettere, hvor denne skal drages derom kan der tvistes, men det er vist, at den ikke ligger ved Ejderen«. Det havde han dybest inde vidst hele Tiden, men først nu lod han det tvunget af Nederlaget komme frem i Virkelighedens klare Dagslys Nu kunde han skrive, al»skal Europa ikke synke tilbage i Trældom og Barbari, saa maa der paa Ruinerne af den gamle Retsorden hæve sig en ny, og dennes Princip er Folkenes Ret«. Men kun et Aar i Forvejen havde han og alle de andre Førere ikke taget i Betragtning at bidrage til at opholde det, som efter hans Mening førte til Trældom og Barbari, ved at ville tvinge den sydslesvigske Befolkning ind under Danmark mod dens Vilje. Det var Ejdertankens store Forsyndelse. Da gjorde man det, som A. D. Jørgensen advarer imod. Da brugte man det danske Nordslesvig som Indsats til at spille dobbelt eller tabt og tabte. Dette letsindige J erningekast skaffede de danske Sønderjyder to Menneskealdres tungt Fremmedherredømme. Den kendte Statsmand A. F. Kriegers nylig offentliggjorte Dagbøger med Uddrag af Statsraadsprotokolierne yder fortrinlige Bidrag til Datidens politiske Historie og indeholder ogsaa adskillige Vidnesbyrd om de ledende Statsmænds Stilling til Delingstanken i Slutninningen af Fyrrerne, da den først kom klart og bevidst frem. Indtrykket er ikke just opbyggeligt. I Statsraadet 13. Juli 1849 forhandledes om Delingsspørgsmaalet med følgende Slutningsresultat:»Det forrige Ministerium var opløst, fordi det vilde underhandle paa en Delingsbasis. Derfor maatte det nuværende Ministerium ikke begaa den samme Fejl, nemlig (Sponnecks Ord) at komme for tidligt frem med denne Plan.«Der sigtes til Marts-

28 22 ministeriet af 1848, som afgik i November samme Aar, fordi det ikke kunde staa for Stormløbet fra Ejderstemningens letvakte Skarer. Ogsaa indenfor det nye Ministerium var der fra flere Sider Forstaaelse af Delings tanken, men man turde ikke føre den offentligt frem af Frygt for Folket. Man gik paa Akkord med Sandheden og uden om Virkeligheden for ikke at bortskylles af Stemningsbølgen. Efterhaanden lod man sig helt bære af den og drev altsaa faktisk med Strømmen i Stedet for at retlede den. Det kostede Danmark Treaarskrigenog ved Bismarcks Indgriben en ny blodig Krig med Tabet af hele Slesvig. Hvis der spørges, hvor A. D. Jørgensen da vilde trække Grænsen for det danske Nordslesvig, har han i Svaret til Frederik Barfod nævnt den»fri Selvbestemmelse«som den Afgørelse, hvorefter Grænsen skal drages. I et Foredrag 1896 om»vore nationale Opgaver«sagde han:»tyskland har i sin politiske Genfødelsestid mis brugt sin vældige Overmagt til at frarive os gammel dansk Land, og der maa her ydes os Ret, før et varigt Forhold kan grundlægges. Den politiske Grænse maa sættes der, hvor Folkene selv ved deres Sprog og Sindelag har sat den. Den Tid maa jo komme, da Staterne nødes til at være retfærdige mod de undertrykte Nationaliteter, da det bliver enhver Mands egen Sag, hvad Sprog han vil tale, hvilket Folkesamfund han aandelig vil tilhøre, paa samme MaaJe som man er bleven nødt til at løse Kirketvangen og lade enhver slutte sig til den Tro, der tiltaler ham mest.«han ønsker en Grænse efter den frie Selvbestemmelse, efter Sprog og Sindelag, efter hver Mands eget Valg altsaa den nuværende. Og alle de, der ivrer mod den, skal vide, at de staar med A. D. Jørgensens fulde Autoritet imod sig. Han, der som faa har været grebet af Folkesjælens Dødsangst og Smerte og derigennem paa en enestaaende Maade indviedes af Historiens Aand, har lært os at værdsætte den Grænseløsning, der har fundet Sted, som den mest fuldkomne, fordi den er iværksat ved at øve den fyldigst mulige Ret til begge Sider. Der er sket den første Begyndelse til Opfyldelsen af det Haab og Levendegørelsen af det Fremtidsbillede, der fyldte hans Hjerte og stod for hans indre Syn, da han

29 23 sluttede sin fortrinlige Folkebog»40 Fortællinger af Fædrelandets Historie«saaledes:»Freden i Wien 1864 danner et Vendepunkt i det danske Folks Historie At der fra vore Statsmænds Side i Aarenes Løb var begaaet Fejl, vil vanskelig kunne nægtes. Den største var dog utvivlsomt den, at vor forskellige Adkomst til de omstridte Lande, den politiske Modsætning mellem Holsten og Sønderjylland, den nationale mellem Syd- cg Nordslesvig, aldrig var bleven klaret fuldstændig, hverken overfor Udlandet eller for det danske Folk, hvis Ve og Vel denne Sag saa umiddelbart berørte. Men denne Fejl fik dog kun saa skæbnesvangre Følger, fordi vort Fædreland var en lille Magt, og fordi i hint Øjeblik, da Tilskikkelsen ramte os, ligesom alt paa én Gang vendte sig imod os. Vi kan med Sandhed paa vor Ulykke anvende de Ord, scm Griffenfeld skrev efter sit bratte Fald: Da Lykken blev mig vred, da lærte jeg at kende for Alvor først min Gud, mig selv, min Ven, min Fjende; min Fjende var mig gram, min Ven var svigefuld, jeg selv var skrøbelig: Gud blev alene huld! Guds Veje er uransagelige. Den tunge Tilskikkelse, han sendte det danske Folk, har til visse i mange Maader været til Styrkelse og Vækkelse, til Inderliggørelse i Kærlighed til Fædrelandet, til Styrkelse af Folkets bløde og svage Sind og til Udvikling af dets rige aandelige Evner. Tiderne skifter og Menneskenes Sind forandres. Vi kan ikke slippe det Haab, at det danske Sønderjyllands ulykkelige Skæbne en Gang vil formildes, at den Afgørelse, som mislykkedes 1864, endnu vil kunne opnaas som en endelig Afslutning af dette Lands omskiftelige Historie. Den bør da kunne blive et Pant paa varig Fred og god Forstaaelse mellem de beslægtede Folk mod Nord og S^d for d en nationale Grænse, der er sat af Aarhundreders Udvikling, og som det ikke er vor Sag nu at gaa i Rette med.«i Maj Maaned i Aar foretog jeg for første Gang en Tur ad Landevejen over den slettede Grænse og havde en af mit Livs skønneste Oplevelser. En tidlig Søndagmorgen drog jeg fra Kolding ad den brede Kongevej mod Syd. Jeg tænkte paa min sidste Cykletur her kort før Verdenskrigen, i den væbnede Freds Dage. Da havde Folkebølgerne endnu ikke brudt Dæmningen, da havde Nationerne endnu ikke slagtet hinanden som Kvæg, endnu var Lidelsens Skaaler ikke udgydt over Jorden. Da var vi heller ikke saa overvældende mange, der virkede for vore sydlige Landsmænd og troede fast paa deres Sejr tilsidst. Da kunde jeg paa

30 en saadan Cykletur i hine Tider ned mod den gamle Voldsgrænse sørgmodigt spørge mig selv, hvorfor det dog var saa vanskeligt at vække danske Mænd overfor en saa herlig Livsopgave som den: at styrke Danskheden i Sønderjylland, at befæste Grundvolden for vort eget Liv. Og under Verdenskrigens første Aar, hvor Tyskland gik fra Sejr til Sejr, greb den blege Rædsel om sig ved Tanken om en tysk Indmarch i Danmark, saa faa turde nævne Sønderjylland ak ja, da var der ingen, der misundte os vore Stillinger som Ledere i de sønderjydske Foreninger. Man fablede i den tyske Generalstab om et Indfald fra Jylland latterlige Tanke overfor et Folk, hvor de fleste skjalv ved den blotte Antydning. Siden blev man mere modig og unægtelig højrøstet nok, da Faren vel at mærke var forbi, og Ord var billige, mens Kendskab og Besindighed blev overflødige Varer. Paa Modersmaalets smukke Mindesmærke i Skibelund Krat er ogsaa indhugget A. D. Jørgensens Høvdingetræk hvem spørger om ham mere midt i disse Døgnets Raab og Krav, hvor hans indsigtsfulde Ord kun huskes af faa, skønt han var Danskhedens ypperste Bannerfører siden 1864 og viede Danmark sit Livs Daad. Men jeg ryster alle disse Betragtninger af mig og glider frem ad den hvide Landevej i den straalende Solskinsdag. Maaske kan der dog gro noget godt for Danmarks Fremtid af hele denne letvakte Stemning, naar sund Virkelighedssans faar Lov at lede Udviklingen fra styrende Side. Og jeg ser igen ud i den smukke Sommermorgen og sænker mit Sind i dens fuldendte Skønhed. Dette er Danmark, bøgegrønt og foraarsfrisk, solvarmt og frodigt. Det er ganske stille, en forbifarende Bil hvirvler en Gang imellem Støvet op i hvidgraa Skyer, men netop dette bløde Melstøv i stille Varme giver en Følelse af rigtig bagende Sommer. Dér er 10 Kilometerstenen, saa er der kun tre igen. Jeg genkender Enkeltheder paa min Vej, men jager af Sted. Jeg har ikke Ro, før jeg ser Grænsestedet. Nu øjner jeg Frederikshøj Kro. To Gange har jeg holdt sønderjydsk Møde dér. Det havde sin egen Stemning lige ved Grænsen, men hvis jeg kommer der paany,

31 25 - vil del blive paa en helt anden Maade. Da skal der tales i andre Toner. Nu er jeg lige ved Kroen, og da véd jeg, at lige bagved følger Linjen, som ikke er mere den, der var som den sorte Streg i vort Livs Lykke. Se, dér er Stenene, som betegner den gamle Grænse, og uvilkaarlig bremser jeg for at lade Cyklen glide langsomt ned ad den svage Skraaning. Ikke et Menneske er synligt i nogen Retning, jeg er ganske ene i dette ejendommelige Øjeblik. Jeg tager min Hat af, en ydmyg Glæde gaar gennem mit Sind, mens jeg overskrider den slettede Grænse, og jeg føler en dyb Trang til at kysse den Jord, der var vor i tusinde Aar og endnu er vor, fordi den er helliget af danske Mænds I rofasthed og Kærlighed. Jeg springer af Cyklen og gaar det korte Stykke til Stenen, der rejstes forleden med følgende Indskrift: Her hilste Sønderjyderne Kong Christian den Xde velkommen ved Genforeningen den 10. Juli Den graa og svagt brunlige Granit lyser næsten gylden i det tindrende Sollys, det lave, nymalede Rækværk luer stærkt i den samme Solglans, man har med Hensigt givet det Hjerteblodets røde Farve. Jeg ser mig om og aander dybt. Nu er her altsaa ingen Grænse mere, ingen tyske Gendarmer, ingen sorthvide Farver. Nu er det vort. Rejs derned, Læser, og stands paa samme Sted, saa vil du forstaa det Ord. Nu ei det vort igen. Du vil føle Livets Kilde risle gennem din taknemlige Sjæl. Og haaret af den store Følelse kører jeg videre gennem dette danske Landskab med de levende Hegn. Men da gør jeg mig selv et Samvittigheds-Spørgsmaal. Vl 'de jeg føle ligesaa overfor Landet, naar jeg overskred den nuværende Grænse i Mellemslesvig? Vilde det da \ære for mig den samme hellige Jord som her? Noget i mig vilde gerne sige Ja, men jeg føler, at det bliver

32 - 26 Nej. Trods de faa Danske, som Landkresene rummer, trods den hjerteskærende Tanke om de danske Børn i Flensborg, trods alt det andet smertelige, som ligger i den nuværende Grænse, saa er den dog sat efter Folkenes egen Selvbestemmelse, saa er Beboerne som Massebefolkning dog tysk, og føler sig andet Steds hjemme, men da er Landet heller ikke længere vort. Menneskenes Sind og Vilje betyder mere end Jorden. Vore Lands mænd er kun Forposter i en fremmedsindet Befolkning, men vore Opgaver mod dem skal vi aldrig glemme. Opgaverne skal være os hellige, Jorden alene kan ikke være det. Det*) var ikke Flensborg By, der skuffede danske Forhaabninger ved Afstemningen i anden Zone. Det er jo endogsaa ganske mærkeligt, at en By med kun faa Hundrede danske Stemmer før Krigen nu giver over en Fjerdedel danske, og det forklares ogsaa kun ved en Mængde tyske Overløbere. Men dem om det vi regner kun med Stemmetallet, som i og for sig var stort nok til at betinge Overgangen til Danmark, naar blot Landdistrikterne havde givet et fyldestgørende Tal ved Siden af. Men her svigtede det komplet. Og derfor er den Grænseordning, der nu er truffen af den interationale Kommission, ret og rigtig efter Selvbestemmelsen. Storbyen spiller ikke Hovedrollen, men Landdistrikterne. Landet er altid det blivende og bærende, det er Rammen om Storbyerne, det uundværlige Grundlag bag den skiftende og glidende Bybefolkning. Byen følger med Landet, ikke omvendt. Og psykologisk. set bliver Modstanden saa meget større, naar man til Bunds betænker, hvilken økonomisk Fremtid, Befolkningen er stillet overfor under Tyskland med vældige Skatter og Formuetab, maaske Borgerkrige og Revolutioner. Dog stemte de tysk. Det viser en ubrydelig Tyskhed. Paa Trods af den Virkelighed, som Afstemningsresultaterne fastslog, var der for adskillige ved at lægge sig noget klamt og koldt over Genforeningsdagen, der fra visse Kredse betegnedes som en Sorgens Dag, hvor man kun skulde flage paa halv Stang og ellers nærmest forholde sig tavs. Lad det derfor være sagt klart og tydeligt, at vi faar en lykkelig Sydgrænse. Jeg vedkender mig Udtrykket fuldt ud. Ikke fordi Grænsen i nogen som helst Maade opfylder gamle historiske og dynastiske Krav, hvad den jo ingenlunde gør. Heller ikke, fordi den omfatter alle Danske i Sønderjylland. Det er desværre ikke Tilfældet og smerter midt i Glæden. Men altfor mange er bragt til at glemme, at efter Fortiden, hvor vi har haft bestandige Nederlag cg ofret Strømme af Blod ved at kræve *) Det her med Petit anførte Stykke stod sidste Aar som Efterskrift til anden Udgave af mit Skrift»En national Sydgrænse eller en ny slesvigsk Krig«?

33 statslige Grænser, der ikke havde nationalt Grundlag i Folkesindet, skal der nu for første Gang i Historien ske en helt ny Ordning efter Folkenes eget Valg og Selvbestemmelse. Det er ret nye lysende Ideal for Nationernes Fremtidsforhold, underbygget med Virkelighedens og Livets Ret. Og derfor har vi faaet en lykkelig Grænse, fordi den nationale Selvbestemmelse har truffen Afgørelsen og ladet Beboerne selv vælge. Her staar Fædrelandets Lykke langt højere end alle de enkeltes Skæbne. Vi staar i anden Zone overfor en afgjort udtalt tysk Folkevilje, som vi maa erkende og regne med. Vi kommer ikke udenom den alligevel. Ret for egen Nationalitet kræver ogsaa Respekt for andres. Det er tilsyneladende en haard Lære for mange, men læres maa og skal den. Da først lægges den rette etiske Grund, der kan bære Fremtiden. Da har vi ogsaa Betingelsen for den store Fremtidsopgave, at skabe et godt Naboforhold til Tyskand. Det lader mange Danske uforstandigt haant om, men vor største sønderjyske Historiker, A. D. Jørgensen, satte det som en af alle indre Grunde paakrævet Nødvendighed. Mislykket er efter hans Opfattelse enhver Grænseløsning, der ikke bliver et varigt Pant paa Fred og god Forstaaelse mellem de beslægtede Folk paa begge Sider. Og en saadan Løsning har vi nu. Naar Opnidserne fra hver Side falder til Ro, vil Ordningen forholdsvis snart lægge sig til Leje som den bedste. Jeg glemmer ikke dem, der bliver Syd for Grænsen. Men de skal støttes i Gerning, ikke blot mindes i en misbrugt Stemning. De virkelige Danske i anden Zone med Dansk til Modersmaal og Rod i dansk Aandsliv er de tunge Ofre for en Løsning efter Selvbestemmelsesretten. Deres Lod er en smertelig Følge af Danmarks tidligere Synd og Skyld. Det er Sandheden, som man S". S V r^ene -. Ingen indvikiet Sag, hvor man selv har Medskyld, lader sig nogensinde ordne uden Ofre fra begge Sidei. Det er ogsaa en vanskelig Lære for mange, men- det er en etisk Grundlov. Selvbestemmelsesretten er ogsaa rigtig, naar den gaar ud over os selv. Nu har vi faaet den nationale Grænselinie, som er udgaaet af Aarhundreders Udvikling og skal bære Forholdene gennem nye Aarhundreder. Det er Guds evige Verdensretfærdighed, der har sejret og vundet det sidste Slag. I disse Dage burde alle Danske tage deres Bibel frem og læse den 126. og 137. af det gamle Testamentes Salmer. De vil da se, paa hvilken ejendommelig og vi underlig Maade vort Folk nu har gennemlevet lignende Begivenheder og Følelser som Israels Folk for halvtredie Tusind Aar siden under det babyloniske Fangenskab, da tilsidst rersien slog Babylon og gav de undertrykte fri. De bedste i Israel forstod, at Hjemsøgelsen med en indre uafvendelig Nødvendighed var kommen over dem for deres Synders Skyld, og ogsaa vi kan se de paa mange Maader selvforskyldte Linjer i vort Folks Historie, der maatte føre i Retning af en

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Prædiken til 12. S.e. Trinitatis

Prædiken til 12. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren DEL 2 Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren Der går en historie om forretningsmanden, der havde fundet ud af, at det var godt både for forretning og for privatlivet, hvis han blev mere nærværende

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere