Udviklingskontrakt 2016 for Stjærskolen

Transkript

1 Udviklingskontrakt 2016 for Stjærskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Nils Vangkilde til direktionen ved direktør Lars Clement. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 2. Udviklingskontraktens mål for 2016 Udviklingskontrakten skal overordnet afspejle Byrådets politikker og de politisk besluttede forandringer. Kontraktholder skal især være opmærksom på, om der er konkrete forandringer, som fordrer formulering af et kontraktmål f.eks. fordi det ikke er omfattet af direktionens Idé- og Arbejdsgrundlag (DIA). Direktionen har i sit Idé- og Arbejdsgrundlag udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Indsatsområderne sætter retningen for kontraktmålene i forhold til de af Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer, hvor direktionen vurderer, at det har strategisk betydning, at 1

2 der formuleres udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Derudover sætter indsatsområderne tilsvarende retning for kontraktmålene i forhold til direktionens egne fokuspunkter i udviklingen af organisationen mv. Ud over disse mål skal kontrakten også synliggøre kontraktholders egne mål på højt prioriterede udviklingsområder. Udviklingskontrakten viser på denne måde kontraktholders samlede udviklingsindsats i Aktiviteter Det er kontraktholder, der ofte i samspil med de relevante faglige fællesskaber tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i kontrakten. 4. Opfølgning Opfølgning på kontraktmål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Afrapporteringen i forbindelse med budgetopfølgningerne koordineres af det relevante fagsekretariat / den relevante stab. Opfølgning på øvrige udviklingsmål i kontrakten sker løbende, og varetages grundlæggende af de relevante fag- og stabschefer i henhold til den ledelseskompetence, som er delegeret til fag- og stabschefer fra direktionen. Herudover tilrettelægger direktionen i foråret 2017 en dialog med den enkelte kontraktholder om det samlede resultat af indsatsen i forhold til kontraktmålene. Opfølgning på øvrige udviklingsmål formidles til de politiske udvalg i det omfang, hvor det kan understøtte udvalgenes politikkontrollerende arbejde i forhold til politikker og politisk besluttede forandringer. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i kontrakten. Kontrakten er gældende for Kontraktholders mål A. Trivsel Sikring af optimal trivsel for såvel børn, forældre og ansatte. Med udgangspunkt i den første nationale trivselsmåling i folkeskolen gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015 samt Skanderborg Kommunes 3i1-undersøgelse, vil Stjærskolen drøfte resultaterne, hvilke konklusioner vi kan uddrage, og hvordan vi kan anvende ny viden i bestræbelserne på at optimere trivslen, både socialt og fagligt. Ved kortlægning af social trivsel vil vi anvende den inklusionsindikator, som chefkonsulent Torben Steen har udarbejdet. En række initiativer er allerede iværksat, herunder en omorganisering af skoledagen og en tydeliggørelse og opprioritering af bevægelsessporet. Forældreinddragelse er et omdrejningspunkt i processen, og her er bestyrelses arbejde med skolens charter Den Gode Skole et helt centralt element. Workshops, fællesmøder, forældremøder og elevinddragelse er en del af processen. Vi vil kontinuerligt følge udviklingen i trivslen, bl.a. ved hjælp af diverse lokale målinger, evalueringer og feedback, men vi vil i særdeleshed se frem til næste runde i den nationale trivselsmåling og 3i1-undersøgelse, hvor resultaterne forventes at afspejle de iværksatte initiativer. 2

3 B. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag B1: Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommune 3.0-tænkningen. B2: Medarbejderudviklingssamtale (MUS) til alle Medarbejderne forstår Kommunen 3.0-tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde. Alle medarbejdere deltager i MUS hvert år, hvor også Kommunen 3.0-tænkningen drøftes og evalueres. Skolens charter Den Gode Skole er et centralt element. Stjærskolen som Kulturkraftværk for Stjær, Storring og Søballe er på tegnebrættet i skolens bestyrelse og desuden er arbejdet med skolens udearealer Den Gode Runde en vigtig del af tænkningen. Kommunen 3.0-tænkningen er en forudsætning for medarbejdernes, forældrenes og børnenes engagement og fællesskabsforståelse i alle projekterne. Af andre aktiviteter kan nævnes: Synlig Læring - Visible Learning. Den åbne skole. Samarbejde med lokalsamfundet, foreninger og frivillige. Trivselsråd i alle klasser til afløsning af de gamle klasseråd. Forældrene understøtter på den måde trivselsaktiviteter, klassetrivsel og tager medansvar. MUS, som alle medarbejdere deltager i hvert år, har en fast dagsorden, som medarbejderne kender på forhånd og anvender aktivt. Samtalerne understøttes af referatet fra året før. Evaluering af indsatsen i medarbejder-, børne- og forældreregi bl.a. MED-udvalg, elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse. C. Nedbringelse af sygefravær C1 Dialog og videndeling Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen modellen synliggøres bedre blandt medarbejderne og indarbejdes som en rutine i forhold til medarbejderne som et trivsels- og fastholdelsesværktøj. TARGIT anvendes som redskab til analyser, så indsatser målrettes med månedlig opfølgning. Sygefravær og trivsel er et fast punkt på dagsordnerne i MED-udvalget Evaluering af indsatsen på lederteammøder. D. Effektivisering i fællesskab D1 Strategisk fokus på effektivisering Organisatoriske tilpasninger og bedre tilrettelæggelse af arbejdet som et rationale/potentiale. Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/indsatsområder udpeges. Der udarbejdes på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker/indsatsområder et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne. Omorganisering af ledelsesteamet samt analyse af arbejdsfordeling og indsats. Italesættelse, supervision og understøttelse i alle personalegrupper af Work Smarter not Harder model. 3

4 Fokus på sikring af, at de økonomiske mål med effektiviseringen opnås. Evaluering af ledelsesindsats og fastholdelse af faglig trivsel i alle personalegrupper. E. Robusthed og livsmestring E1 Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at sikre en understøttelse af borgernes robusthed og mestringsevne. E2 Indsatser, der kan understøtte borgerne i mestring af eget liv. Det professionelle miljø omkring børnene og de unge skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles. Vi vil understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring, hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet. Videreudvikling af skolens kompetencecenter, hvor alle ressourcepersoner samler og koordinerer skolens indsats omkring trivsel, herunder robusthed og livsmestring. AKT-, inklusions- og relationspædagogiske kompetencer er i spil. Jævnlige ledelsesmøder med kompetencecenteret med henblik på sparring, evaluering og optimering af ressourcen og opgaveløsningen F. Synlig Læring - Visible Learning F1: Formidling af forskningsbaseret viden om undervisning og børns læring i skolen F2: Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen F3: Udvikling og prioritering af elev- og læringscentreret ledelse i skolen Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes. Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen. Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes Fortsættelse af det igangværende arbejde med uddannelse, kursus og opkvalificering af pædagogiske medarbejdere, Impact Coach og ledelse. Ledelsen understøtter medarbejdernes og vejledernes arbejde med tiltag indenfor de fire fokusområder: Elevernes selvforståelse af læring. Lærerens opmærksomhed på sin egen betydning. Inspireret og passioneret undervisning. God elev feedback. Fokus på udviklingen af brugen af redskabet MinUddannelse som en væsentlig understøttelse af bl.a. Synlig Læring. Fast punkt på alle pædagogiske udviklingsmøder. Jævnlige planlægnings- samarbejds- og strategiudviklende møder mellem ledelse og Impact Coach, hvor indsats og resulter vurderes og evalueres. Udvikling af plan for opfølgning, videndeling og uddannelse af nye medarbejdere. 4

5 6. Underskrifter Skanderborg, den 14. december Lars Clement Direktør Nils Vangkilde Leder af Stjærskolen 5