KULTUR & SUNDHED & Museers rolle i integration. Helsingør Konventum/LO Skolen September 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTUR & SUNDHED & Museers rolle i integration. Helsingør Konventum/LO Skolen September 2016"

Transkript

1 MUSUND 2016 KULTUR & SUNDHED & Museers rolle i integration Helsingør Konventum/LO Skolen September 2016 REFERAT v/ Grith Rugaard, ARTISANITAS Center for Sundhed, Kunst & Kultur Jens Breinegaard, emeritus museumsdirektør Danmarks Tekniske Museum bød velkommen og præsenterede arbejdsgruppens medlemmer, der udover ham selv består af Charlotte Åkerman, Kulturen, Lund, Karin Gustavsson, Helsingborgs Museer, Susanne Beckmann, Malmö Museer, Inger Wiene, Københavns Bymuseum, Peter Kristiansen, Rosenborg. Jens Breinegaard takkede Fondet for Dansk Svensk Samarbejde, Clara Lachmanns Stiftelse, Helsingør Kommune for støtte til konferencen samt specielt Region Skåne for med en stor donation igen i år at muliggøre udviklingen og afholdelsen af MUSUND. Beklageligvis var der afbud fra Kulturminister Bertel Haarder og Carolina Magdalene Maier, medlem af Folketinget (ALT), Ordfører for sundhed og livskvalitet som henholdsvis skulle åbne konferencen og levere et indlæg om anvendelsen af kultur som sundhedsfremme fra et politisk perspektiv. Bente Skovgaard, afdelingsleder i Kulturministeriet substituerede Bertel Haarder. Bertel Haarders åbningstale pegede på det indlysende i altid at se til Norden, fordi vi er beslægtede og har en fælles kulturarv og historie. Han betonede vigtigheden af samarbejde og hvordan vi altid bør lade os inspirere på tværs af sundet, som det eksempelvis har været tilfældet med det skånske initiativ Kultur På Recept der nu implementeres i 4 danske kommuner ved hjælp fra satspuljemidlerne. Ligeledes er den store succes Folkemødet i Allinge på Bornholm i juni skabt med inspiration fra den svenske politikeruge Almedalsveckan, der afholdes i uge 27 hvert år på Gotland. Danske eksempler som Den Gamle By i Aarhus og Trapholts arbejde med kunst og trivsel til stressramte blev fremhævet og kausalitetsforhold berørt: Kommer den gode effekt fra kultur eller samtale? Kulturministeren mindede slutteligt om, at kunst og kultur er et sprog mellem mennesker. Det vi er formet af og fælles om. Tydelighed omkring kultur ligger ham derfor meget på sinde, hvilket da også er grundlaget for udviklingen af en Kultur /Danmarkskanon et dannelsesprojekt om den historie og kultur der har formet vores samfund. Hvem er vi? Kulturministeren ønsker med denne kanon at lette mødet med andre kulturer og åbne døren for bedre integration og kom således full circle med referencen til konferencens titel og hvilken rolle museer kan spille her. 1

2 Keynote Speech KUNSTEN AT LEVE! Om kunst og kulturelle aktiviteters betydning for trivsel og mental sundhed v/ Peter Thybo, sundhedsinnovator, fysioterapeut Peter Thybo leverede en teoretisk og historisk ramme omkring koblingen af mental sundhed og kulturelle aktiviteter. Thybo indledte med at påpege det utilstrækkelige i, at en del sundhedsfremme tager udgangspunkt i risikofaktorer, eksempelvis KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) uden at have fokus på beskyttende faktorer. Kunst og kultur kunne være beskyttende faktorer. Med udgangspunkt i salutogenese (saluto=sundhed; genese=oprindelse) et særligt teoretisk begreb indenfor sundhedsforskning gav Thybo mulige svar på hvorfor kunst og kulturelle aktiviteter kan forbedre sundhed og trivsel hos mennesker. Den salutogenetiske teori er udviklet af Aaron Antonovsky ( ) som var professor i medicinsk sociologi. Antonovsky var optaget af, hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske. Teorien er et udtryk for en bred, holistisk og dynamisk sundhedsopfattelse, der omfatter fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer. Antonovsky observerede nogle fællestræk blandt mennesker der forbliver sunde trods store fysiske/psykiske belastninger, som han begrebsliggjorde i udtrykket: Sense of Coherence (SOC) på dansk en oplevelse af sammenhæng i livet. Jo mere et menneske oplever en følelse af sammenhæng, jo mere modstandsdygtig er vedkommende og jo bedre vil vedkommende være til at håndtere de kriser, belastninger og pres et menneskeliv kan indeholde. SOC er defineret som en global tillid til at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld. Således klædt på til at forstå hvad der udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed, påpegede Thybo at koblingen af kultur og sundhed ikke er ny, idet den allerede begyndte for 2500 år siden. Han gav et sundhedshistorisk perspektiv med gennemgang af de fire sygdomsbølger i det 20.århundrede: Infektionssygdommene Civilisationssygdommene (hjerte kar, kræft, ulykker) Alderssygdommene Samsygdommene (relation til samarbejde, samliv, samfund, stress) Sidstnævnte gruppe er vokset stødt siden WHO estimerer at halvdelen af alle sygdomme i 2020 vil have rod i samsygdomme. Thybo samlede trådene med at pointere, at man sagtens kan være alvorligt syg og alligevel sund i en salutogenetiske optik. Den beskyttende faktor er KÆRLIGHED. Det er altså muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Omvendt er det også muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. 2

3 Ved hjælp af hans model viste han dog også, at tilhører man gruppen af sunde, er man statistisk set også mere rask. Dernæst hørte vi om Thybos udvikling af KRAM faktorerne: DET DOBBELTE KRAM. Det dobbelte KRAM tager sit udgangspunkt i, at der er forskel på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. En patogenetisk og en salutogenetisk tilgang der kan komplementere hinanden. Kost, rygning, alkohol og motion (originale helbreds KRAM faktorer som knytter sig til sygdomsforebyggelse, krop og livsstil) Kompetencer, relationer, accept og mestring (det nye mentale sundheds KRAM som knytter sig til mental sundhedsfremme med robusthed, psykisk modstandskraft og hensigtsmæssige handlingsstrategier) Afslutningsvis betonede Thybo igen nødvendigheden af fokus på de beskyttende, opbyggende faktorer for menneskets mentale sundhed og vigtigheden af at forstå mennesket som et eksistentielt, socialt og historisk væsen. INDLÆG 1: Anita Jensen, PhD Student (Culture, Health & Well being), Faculty of Medicine & Health Sciences, University of Nottingham Et tværfagligt projekt mellem et hospital og museer i London. Anita Jensenfortalte os om undersøgelser fra The JOAP Project i forbindelse med sit PhD projekt. JOAP er et akronym for Journey of Appreciation Programme og er et samarbejde mellem South London & Maudsley Hospital Trust og Tate Modern, Tate Britain, The Cinema Museum, The Dulwich Picture Gallery og The Horniman Museum. Anita Jensen lagde ud med at beskrive de tværfaglige udfordringer med spørgsmålene: Hvem ved bedst? Hvem skal bestemme i projektet? Spørgsmål der bør reflekteres over, før man initierer tværfaglige samarbejder mellem social og sundhedssektoren og museerne. Anita Jensen præsenterede sit forskningsspørgsmål betydningen af det tværfaglige samarbejde mellem interessenterne i kunst, kultur og sundhedsfremme. Det vil sige at undersøge forholdet mellem sundhedsfaglige, museumsundervisere og borgere med psykisk sygdom, at tydeliggøre logikker der eksisterer i de involverede institutioner og at belyse det tværfaglige samarbejde. Deltagerne var indlagte patienter med psykiske lidelser. Anita Jensen præsenterede os derpå for resultaterne af den kvalitative undersøgelse, der var udarbejdet ved hjælp af tematisk analyse: De fremkomne temaer var: 3

4 1. Hierarchy of experts in arts and health collaborations (med en række undertemaer) Fremtrukne citater belyste udfordringerne ved et hierarkisk opbygget sundhedsvæsen (NHS), hvor de deltagende sundhedsfaglige ikke var beslutningsdygtige. Og en museumsunderviser der oplever en ubalance mellem kultur og sundhedsfaglige, fordi sidstnævnte har pengene og patienterne, så de har hele magten. 2. A risky business to work in arts and health (med en række undertemaer) Med citater blev det belyst, at de sundhedsfaglige var meget opmærksomme på risikovurdering i arbejdet med mennesker i krise, med udfordrende adfærd, selvmordstanker, mani, psykose alle mentale helbredsproblemer i den akutte fase. Den kulturfaglige/museumsunderviser betonede, at mennesker med den slags problemer ikke er noget hun var vant til at have med at gøre. 3. Competing logics in arts and health practice (med en række undertemaer) her blev der præsenteret citater der tydeliggjorde at de sundhedsfaglige og kulturfaglige havde forskellige opfattelser af hvem der ved bedst i forhold til målgruppen. Anita Jensen konkluderede blandt andet at tværfagligt samarbejde bør foregå på lige vilkår med fælles ejerskab. Dernæst beskrev Anita Jensen en undersøgelse i DK med borgere med psykiske problemer fra Hans Knudsen Instituttet og museumsundervisere fra SMK, Nationalmuseet, Arken og Davids Samling. Her var nogle af udfordringer, at borgerne oplevede sig stigmatiserede og gjort anderledes og at fagprofessionelle/museumsomvisere bør være klædt bedre på til opgaven. Borgerne var ellers glade for museerne. INDLÆG 2: Malin Bennborn, dramapedagog, Dunkers kulturhus Kultur på recept Malin Bennborn fortalte om sine oplevelser og erfaringen med Kultur På Recept siden 2009.Hun fortalte om, hvordan man ved hjælp af kunst og kultur kan få borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Målgruppen var sygemeldte og/eller i risiko for langtidssygemeldinger. Patienter med smerter, let til moderat depression, angst og social isolation. Malin Bennborn lagde vægt på, at fokus kun var på det friske og raske. Interventionen forløb over 10 uger med 10 deltagere pr. gruppe. De blev tilbudt 3 kulturaktiviteter om ugen hver især af en varighed svarende til 1 1/2 time. Undervejs var der møde med sundheds og kulturkoordinatorer. Resultater: øget selvfølelse, højere aktivitetsniveau, bedre socialt netværk, nye miljøer at besøge og finde sig hjemme i. Malin Bennborn forklarede at det initielt var svært at forklare deltagerne, hvad de ville få ud af det. Lige så stille gik det op for deltagerne, at det havde stor betydning at komme ud. At passe en tid. En 4

5 gruppe der venter på én. Det var vigtigt at man kom. Hvis man ikke kom, var man savnet. Dernæst et praksiseksempel om det faktum at flere deltagere selv ville vælge ud blandt kulturaktiviteterne. En deltager ville så gerne selv vælge selv, men indså til sidst at blandingen var god og at det at prøve noget nyt var et væsentligt element. Blandt de tilbudte aktiviteter var udstillinger, tur til Sofiero, biblioteket, koncerthuset, se musikere øve sig og at lære at spille på et instrument (ukulele) Malin Bennborn påpegede, at der ikke er tale om en mirakelkur, hvor alt pludselig er let, men tiden til at tale med andre, danne nye relationer og dele kulturelle oplevelser er meget essentielt. Det er blandingen af kulturaktiviteterne, samtalerne og det sociale, der er væsentligt. Afslutningsvis nævntes det, at der nu pågår forskning i Kultur På Recept. INDLÆG 3: Charlotte Alheim, Frederiksdal museer och trädgårdar, Helsingborg: Minnesbank för dementa Fra projekt til permanent samarbejde. Et samarbejde mellem Fredriksdal museer och trädgårder og Helsingborgs kommunale plejehjem. Kort introduktion af Fredriksdal Fredriksdal museer og trädgårder er en frilandsmuseum med botaniske haver på 36 hektar. På Fredriksdal arbejdes der for at bevare og videregive Skånes natur og kulturhistorie. Der er: en botanisk have, en gård med landracedyr, dyrkning af frugt og grønt, en rosenhave, et landsted, flyttede gårde og bygninger og interiører fra både land og by. Samarbejde mellem Fredriksdal og Vård och omsorgsförvaltningen. I forbindelse med Region Skånes satsning på Kultur för äldre fik Vård och Omsorgsförvaltningen i Helsingborg i samarbejde med Fredriksdal museer och trädgårder bevilget to projekter: Stimuler alle sanser, projektperiode 2013/14 og Minnesbanken ( Hukommelsesbanken ) projektperiode 2014/15 Projektet var struktureret som følger: Fredriksdal organiserede aktiviteter med forskellige temaer i den botaniske have og de kulturelle og historiske interiører på Fredriksdal. Valget af temaer var baseret på årstider, traditioner og deltagernes interesser og evner. Sundhed og Omsorgs udviklingsafdeling inddroges og informerede om projektet og dets betydning for ledere og medarbejdergrupper på plejehjem og til beboerråd. 9 plejehjem deltog 8 9 temaer / år, et tema om måneden En morgengruppe og en eftermiddagsgruppe 8 deltagere (ældre) sundhedspersonale pr. gruppe 2 repræsentanter fra Fredriksdal pr. gang 5

6 90 minutter pr gang Hver session sluttede med forfriskninger Succesfaktorer Inddrag sundhedspersonale fra start til slut Projektet hvilede på eksisterende tilbud og kompetencer Aktiviteterne udgik fra deltagernes forudsætninger At de maksimerede antallet af deltagere til 8 personer Co creation de ældre er aktive i form af at fortælle, synge eller udføre nogle håndværk indsats fra alle Projekterne opfyldte Sundheds og omsorgsförvaltningens mål: At tilbyde sociale aktiviteter af individuel karakter. Designet var stort set ens i begge projekter med den forskel, at de nedskrev de ældres historier og minder fra det andet projekt, Minnesbanken. Disse erindringer er blevet indsamlet i brochurer som er fordelt ud til plejehjem i Helsingborg. Evalueringerne af plejepersonalet og de ældre viste, at projekterne har bidraget til at de ældre har oplevet øget livskvalitet. De ældre og plejepersonalet har fået nye samtaleemner. Nogle temaer har personalet videregivet til andre ældre på andre plejehjem. Fra og med 2016 er samarbejdet mellem Fredriksdal og sundhedsplejen blevet permanent. Fredriksdal arrangerer et tema om måneden for en formiddagsgruppe, og en eftermiddagsgruppe, med 8 ældre med plejepersonale pr gang, 9 plejehjem deltager. Konferencedeltagerne kørte derefter med veteranbusser til Louisiana for de to næste indlæg og for at se udstillingen om Poul Gernes INDLÆG 4, på Louisiana: Uffe Juul Jensen, Professor i filosofi, Centerleder ved Center for humanistisk sundhedsforskning (Sundhed, Menneske og Kultur) Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Velfærdsstaten på museum? Uffe Juul Jensen tog udgangspunkt i at det medicinske hegemoni lægestanden er udfordret som aldrig før. Sundhedsbegrebet er meget mere komplekst end sygdomsbegrebet, hvorfor den patogenetiske tilgang som tradition er udfordret. Velfærdsstaten og sundhedssystemet har understøttet en betydelig specialisering og ekspertstyring. Medicinen, dens fagtraditioner og videnskabsteoretiske idealer har domineret diagnostik, behandling og rehabilitering. Velfærdsstatens sundhedsvæsen er altså præget af en stærk ekspertstyring, specialisering, professionalisering, af personalisering, dekontekstualisering og individualisering. 6

7 Det er i en tid med fokus på evidensbasering, biomarkører og DNA profiler at kulturelle initiativer som sundhedsfremme skal finde sit leje. Kulturelle initiativer som udfoldes i relationelle, mellemmenneskelige og tværprofessionelle sammenhænge. Det rejste flere spørgsmål end svar: Hvad betyder initiativer for at styrke kulturelle perspektiver og praksisser for håndtering af sundhed og sygdom i fremtiden? Er en ny forståelse af sundhed og sygdom på vej? Hvad betyder initiativerne for sundhedsvæsenets etablerede institutioner og for vores forståelse af sundhedsfaglig professionalisme? Vil initiativerne kunne bidrage til at fremme målet om lighed i sundhed? Vil en kulturel vending i sundhedspraksis 1) kunne medvirke til at løse ulighedsproblematikken på sundhedsområdet? Og vil prisen være kulturprofessionel paternalisme?2) kunne medvirke til at løse ulighedsproblematikken på kulturområdet (hvis kultur er sund, så giv det til de syge)? Og vil prisen være en de professionalisering af sundhedspraksis? INDLÆG 5, på Louisiana: Line Ali Chayder, Projektleder, Louisiana Flygtningebørn på Louisiana Med kunsten som rejsekammerat Oplevelse, fordybelse og visualisering. Siden 2006 har Louisiana inviteret flygtningebørn fra Røde Kors til undervisningsforløb på museet. Line Ali Chayder fortalte om undervisnings og forskningsprojektet Med Kunsten som rejsekammerat på Louisiana for flygtningebørn og unge fra Røde Kors skoler. I særligt tilrettelagte undervisningsforløb besøger de unge museet med deres lærere, for at opleve kunsten sammen og fordybe sig i dens metoder. Formålet er at skabe gode oplevelser, der styrker de unge socialt og sprogligt og bringer deres egne refleksioner i spil. Hver gruppe besøger Louisiana 6 7 gange, hvor de oplever og taler om kunsten og selv arbejder kreativt. De koncentrerede museumsbesøg understøttes med konkrete opgaver på skolen, hvor forløbets temaer foldes ud. Opgaverne er inspireret af de emner og teknikker, børnene skifter bekendtskab med på museet. Undervejs samler eleverne indtryk og tanker i en logbog og arbejder frem mod en fælles udstilling i deres klasse. I projektets begyndelse var børnene ofte fra 7 12 år, men gennem de senere år har Louisiana primært arbejdet med uledsagede flygtningebørn på år. Gennem mødet med kunsten får børnene støtte til udviklingen af deres sproglige færdigheder og koncentrationsevner. Og på museet får de unge mulighed for at træde ind i nye roller, der fokuserer på ressourcer fremfor begrænsninger. At give de unge mulighed for at styrke deres sociale netværk via opgaver, som lægger op til samarbejde og udveksling, er en vigtig komponent i undervisningsforløbet. Projektets grundide: at mødes omkring kunsten, er i efteråret 2015 udvidet til også at omfatte møder mellem danske gymnasieelever og unge flygtninge. 7

8 DAG 2 INDLÆG 6: Søren Martinsen, billedkunstner. Reflektioner omkring kunstens rolle i offentlige institutioner Søren Martinsen arbejder med maleri, videokunst og andre medier med store udstillinger pa bl.a. Statens Museum for Kunsts X rum, Trapholt og Rønnebæksholm. Han beskæftiger sig med eksperimenterende landskabsmaleri og har udført en totaludsmykning pa flere tusind kvadratmeter pa plejeboligerne Hedevej i Risskov. Erfaringer herfra dannede ramme og udgangspunkt for reflektioner omkring kunstens rolle i offentlige institutions udsmykninger og mødet med brugerne i processen. Søren Martinsen fortalte om udfordringerne med udsmykningen af plejeboligerne og samarbejdet med de pårørende og mødet med ønsket om at kunsten skulle have en konkret funktion: den skulle være helende. Ønsket var at kunsten var centreret om landskaber. Det skulle være genkendeligt. Søren Martinsen dannede herudfra 5 temaer: marken, heden, søen, engen, stranden, med tydelige referencer til naturen omkring plejeboligerne. Yderligere krav var, at det skulle være figurativt, klare farver og at der skulle males direkte på væggen. Søren Martinsen forklarede, at han arbejdede med farvesætninger, der indtænkte at man bedre kan orientere sig i bygningen. Søren Martinsen fortalte, hvordan han havde arbejdet fuld tid et helt år med 8 assistenter for at fuldføre den store opgave. Han reflekterede over hvordan inaktiviteten på stedet havde påvirket ham. Han oplevede, at de ældre blev parkeret på stedet som var det en opbevaringsplads. Og han havde kvaler omkring qua sin rolle som kunstner på stedet at være en del af det han oplevede som en dehumanisering. Han reflekterede over sin tvivl i forhold til hvorvidt hans tilstedeværelse over et helt år var med til at stresse beboerne og personalet og spurgte: Skal kunsten have et moralsk ansvar?" Søren Martinsen rådede afslutningsvis til, at man drager kunsten arkitekter og kunstnere ind på et meget tidligt tidspunkt. Og var skeptisk overfor såkaldt evidensbaseret kunst som han opfatter som laveste fællesnævner. INDLÆG 7: Iben Overgaard, mag.art et mmu. kunsthistorie, Konsulent Storm P. og mental sundhed Iben Overgaard fortalte om, hvordan Storm P. Museet har anvendt museets rum, viden og samlinger med et socialt sigte og interventioner, der forener kunst og 8

9 mental sundhed. Udgangspunktet var, hvordan museet kunne blive mere tilgængeligt. Konkret har der været tale om et samarbejde med 1) distriktspsykiatrien og 2)ældreplejen. 1) Psykisk sårbare arbejdede med en kunstlærer. Storm P. Museet havde forestillet sig at udbyttet ville være, at deres stemme har en værdi. Det viste sig, at fokus på tegning og malerier betød, at de kunne deltage med deres lidelser og være dem de var og dog at deres lidelser ikke var et issue. De der havde lyst kunne komme i praktik på museet. 1 person blev færdig med kunsthistorie efter 20 år. En anden kom i arbejde. De 2 andre oplevede markant bedring i deres tilstand og situation. Alle oplevede at kunne mestre hverdagen bedre. Og at de fik et bedre afsæt for deres liv. 2) Først forsøgte man rekruttering af ensomme ældre igennem egen læge, hvilket måtte opgives. Dernæst fik man rekrutteret de ældre igennem de opsøgende 75+ hjemmebesøg. Der blev dækket op med porcelæn kaffe og kage. Og der blev ført samtaler om samlingen hvor de ældre kunne bidrage med mange værdifulde detaljer og betragtninger. Det blev til erindringshæftet Husker du? " (som kan findes på museets hjemmeside). Iben Overgaard fortalte, hvor betydningsbærende det var for de ældre at sidde i selve samlingen Iben Overgaard fortalte afslutningsvis om Cykling Uden Alder der startede i Nakskov og nu har bredt sig til 40 af landets kommuner. Et projekt der ved hjælp af cykel rickshaws og frivillige cyklister giver ældre medborgere mulighed for at komme ud og få vind i håret og opleve byen og naturen på nært hold fra cykelstien og ved at give dem lyst og mulighed for at fortælle deres livshistorie i de omgivelser, hvor de har levet deres liv. Derved forbliver de en aktiv del af fællesskabet og nærmiljøet. Det kræver tid, men det er enkelt, konkluderede Iben Overgaard. INDLÆG 8: Henning Lindberg, afdelingsleder, Levende Museum og Erindringsformidlingen, Den Gamle By Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Henning Lindberg fortalte om et nyt museumspædagogisk tiltag for ældre ramt af demens. Den Gamle By, Danmark, har gennem en årrække arbejdet målrettet mod at udvikle nye tiltag for ældre og ældre ramt af demens. Bl.a. gennem indretning af en særlig erindringslejlighed indrettet som i 1950 erne. Henning Lindberg præsenterede disse tiltag ved hjælp af en en række beskrivelser, teoretiske overvejelser og praksisoplevelser. Henning Lindberg fortalte om projektets tilblivelse, udfordringer og startvanskeligheder. Rekruttering af de ældre var initialt svært, da plejepersonalet på plejecentrene ikke mente, at deres beboere kunne magte så meget. Det har vist sig at de kan 9

10 meget mere end plejepersonalet forventede. Der var flere eksempler på, hvordan de demenslidende bidrog med ny viden i form af gamle, glemte husråd til museet, herunder hvordan man støvsugede et væg til væg tæppe uden en støvsuger nemlig med hvidkål! Og hvordan en hårnål placeret i en petroleumslampe forebygger brud på lampen. Projektet er blevet så stor en succes at Aarhus Kommune køber 50 forløb om året ældre og 1500 SOSUassistenter kommer igennem årligt. INDLÆG 9: Karin Hindfelt, Intendent Kulturen og Aila Peterson, Intendent Malmö Museer Flyktingdokumentation ett samarbetsprojekt för framtiden. Flyktingdokumentation er et samarbejdsprojekt mellem tre regionale museer i Skåne:Regionmuseet Kristianstad, Malmö Museer, Kulturen i Lund og Lunds universitet, Institutionen för kulturvetenskaper. Siden september 2015 har de samarbejdet omkring en langsigtet dokumentation af flygtningestrømmen til Sverige og af integrationsprocessen. Karin og Aila fortalte om baggrunden for projektet og om den store og omfattende indsamling af tegninger, bamser, fortællinger, interviews, videoklip, tøj etc. Gennem det indsamlede materiale skal fremtiden kunne danne sig et billede af, hvad det vil sige at være flygtning, hvilke oplevelser de har haft og hvordan de har oplevet at komme til Sverige. Hvilke beretninger er der om flugten, modtagelsen og menneskers engagement? Hvilken rolle spiller de sociale medier som værktøj for mennesker på flugt og for dem der gerne vil hjælpe? Der blev blandt andet delt historier om en familie fra Afghanistan og om svenskernes spontane og selvorganiserede tiltag. INDLÆG 10: Danielle Guldmann Sekwati, Mag.art. etnografi og socialantropologi Projektkoordinator, Den Gamle By, Århus Museets indvandrerlejligheder Danielle Guldmann Sekwati præsenterede udstillingerne Et Somalisk Hjem og Tyrkiske Gæstearbejderes Lejlighed, og fortalte om, hvordan processerne forud for udstillingerne havde været. Den ene var genereret af et ønske fra museet om at præsentere en bestemt gruppe (tyrkisk gæstearbejder lejlighed). Den anden Et Somalisk Hjem var blevet til takket være en gruppe somaliske kvinders initiativ. De somaliske kvinder tog kontakt til Den Gamle By og insisterede på at være en del af Danmarks historie. De ønskede at skabe en udstilling om deres liv sammen med Den Gamle By. Danielle Guldmann Sekwati understregede at der ikke var tale om integrationsprojekter, men om at vise diversitet i vores samfund. Hun fortalte om dialogen med de tyrkiske miljøer, hvor fx første kuld gæstearbejdere ikke 10

11 syntes, at det var relevant for dem. Børn og børnebørn af 1. Generation gæstearbejdere fandt det derimod meget relevant. Danielle beskrev udfordringer og fortalte om projekternes tilblivelse, herunder hvordan de somaliske kvinder var involveret i alle faser fra idé til resultat. De var også med i projektets styregruppe og fungerede desuden som kustoder. INDLÆG 11: Göran Larsson, Senior Advisor, Malmö Kulturforvaltning Förstudie till demokrati och migrationsmuseum i Malmö Malmö har som by fået til opgave af Kulturdepartementet at gennemføre et forstudie om forudsætninger og muligheder for et nationalt demokrati og migrationsmuseum i Malmö. Göran Larsson berørte de forskellige problemstillinger: Hvad kan museet være og for hvilken målgruppe? Hvordan skaber man et museum som berör, som synliggör, som ifrågasätter, som bjuder in, som utmanar, ger plats, låtar sig formes, som påverkar? Göran Larsson betonede at det skulle være en ressource for andre museer. INDLÆG 12: Per Arnoldi afsluttede konferencen med en veloplagt causeren over emnet Kultur og Livskvalitet. Vi kom vidt omkring med mange betragtninger og observationer krydret med masser af historier og anekdoter. Vi hørte om Arnoldis børnehavetid i Børnehuset Hjortøgade, hvor Asger Jorn og andre CoBrA malere udsmykkede væggene og om hvorfor forstanderinden, ikke kunne sætte sine Jorn værker på auktion(!) Vi hørte om erfaringer med udsmykning af Vejle Sygehus og Kolding Plejehjem. Om at befri farverne og om refleksioner over skulpturer i det offentlige rum Tegners Herakles og Hydraen på den ydre molefik et par borgerlige ord med på vejen, Elmgreen og Dragset s Han foran Kulturværftet fløj heller ikke under Arnoldis radar og Hans Pauli Olsens hærdebrede værftsarbejdere foran indgangen til det gamle skibsværft kom vi også omkring. Arnoldi betragter kulturen som et puslespil. Således var oplægget også et spændende puslespil bestående af mange forskellige vinkler og indgange, refleksioner og historier. 11

MUSUND KULTUR OG SUNDHED & Museers rolle i integration

MUSUND KULTUR OG SUNDHED & Museers rolle i integration MUSUND 2016 KULTUR OG SUNDHED & Museers rolle i integration Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-konference 2016 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 28.

Læs mere

MUSUND 2016. KULTUR OG SUNDHED & Museers rolle i integration

MUSUND 2016. KULTUR OG SUNDHED & Museers rolle i integration MUSUND 2016 KULTUR OG SUNDHED & Museers rolle i integration Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-konference 2016 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 28.

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvordan kan folkeoplysningen bidrage til at øge den mentale sundhed?

Hvordan kan folkeoplysningen bidrage til at øge den mentale sundhed? Hvordan kan folkeoplysningen bidrage til at øge den mentale sundhed? set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Arbejdsglæde på den sunde og udviklende arbejdsplads

Arbejdsglæde på den sunde og udviklende arbejdsplads Arbejdsglæde på den sunde og udviklende arbejdsplads Arbejdsglæde og trivsel set i et salutogenetisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose!

Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose! Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose! Apollon Apollon gud for Musik og Digtning Far til Asklepios, gud for lægekunsten Asklepios er far til Hygia, gudinde for sundhed Spådomskunst

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program

3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program Gør Danmark Demensvenligt 100.000 Demensvenner Erindringsdans Konference 13. september 2016 Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 3 hovedbudskaber

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne Intensiv støtte til din personlige udvikling Accelereret udviklingsforløb Over 6 måneder Kun 14.000 kr. inklusive materialer og selvhjælpsprogram (2001/2002,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED MISTRIVSEL SMITTER MISTRIVSEL SMITTER DET GØR TRIVSEL HELDIGVIS

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Udmøntning af satspuljen

Udmøntning af satspuljen Udmøntning af satspuljen Kultur på Recept I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2016-2019 har regeringen, og de øvrige satspuljepartier afsat midler til et pilotprojekt om Kultur på Recept. Der

Læs mere

En ny vej i dansk karrierevejledning

En ny vej i dansk karrierevejledning En ny vej i dansk karrierevejledning Af Helene Valgreen, Ph.d. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

ABC FOR MENTAL SUNDHED

ABC FOR MENTAL SUNDHED ABC FOR MENTAL SUNDHED Vibeke Koushede, Line Nielsen og Carsten Hinrichsen DAGSORDEN Mental sundhed og mental sundhedsfremme Act-Belong-Commit ABC for mental sundhed HVAD ER MENTAL SUNDHED? There is hardly

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen

UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen Deltagere i studiegruppen Tunge temaer i din formidling: CFU - University College Lillebælt Forsorgsmuseet Svendborg

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Workshop L. 27. 08, aktiv aldring

Workshop L. 27. 08, aktiv aldring Workshop L. 27. 08, aktiv aldring Titel på papersession: Ældre borgeres sociale relationer og kulturinstitutioners rolle i social inklusion Nordisk Folkehelse konferance i Trondheim 26.- 29. august 2014,

Læs mere

Ledere uden grænser. Nordisk centralbibliotekarmøde d. 25. januar 2005. Bente Knudsen John Nørskov Hansen

Ledere uden grænser. Nordisk centralbibliotekarmøde d. 25. januar 2005. Bente Knudsen John Nørskov Hansen Ledere uden grænser Nordisk centralbibliotekarmøde d. 25. januar 2005 Bente Knudsen John Nørskov Hansen Baggrund for projektet Projektet blev initieret af centralbibliotekerne i Gentofte, Skåne og Slagelse

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere