Faglig kreativitet og samarbejde mellem Socialcenterets myndighedsog foranstaltningsområde 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig kreativitet og samarbejde mellem Socialcenterets myndighedsog foranstaltningsområde 1"

Transkript

1 Rikke Alminde Faglig kreativitet og samarbejde mellem Socialcenterets myndighedsog foranstaltningsområde 1 Udgangspunktet for projektet var en oplevelse af, at indsatsen i forhold til socialt belastede familier kunne forbedres. Målet var, at indsatserne i højere grad skulle drives af faglige indsigter om de sociale problemer i de enkelte familier. På den baggrund skulle indsatserne i højere grad blive i stand til at modsvare det konkrete behov frem for at blive udformet, som vi plejer. Praksisforskningsprojektets udviklingsmål lød således: Udvikling af samarbejdet mellem Socialcenter Syds myndighedsområde og foranstaltningsområde med henblik på at øge den fælles faglige 1 Artiklen er baseret på praksisforskningsprojektet: Praksisforskning et aktionsforskningsprojekt styrke sammenhæng og faglig kreativitet mellem Socialcenterets myndigheds- og foranstaltningsområde gennemført på Familiekontor Syd af en praksisforskningsgruppe bestående af: Rikke Alminde, socialrådgiver, Familierådgivningen Syd, Jette Skyum, pædagog, Familieteam Syd, Lene Røddik, psykolog, Konsulent Syd, Else Marie Nielsen, socialrådgiver, Konsulent Syd, i samarbejde med faglig ressourceperson: Kirsten Henriksen, lektor VIA University College. Socialrådgiveruddannelsen Aarhus. Praksisforskningsprojektet er dokumenteret i rapporten: Alminde et al. (2010). Praksisforskning: et aktionsforskningsprojekt styrke sammenhæng og faglig krea tivitet mellem Socialcenterets myndigheds- og foranstaltningsområde. Aarhus: Familiekontor Syd, Aarhus Kommune. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

2 kreativitet og herigennem optimere anvendelsen af de eksisterende ressourcer. Projektet blev gennemført som et aktionsforskningsprojekt med elementer af virkningsevaluering i form af udarbejdelse af konkrete programteorier. Et fokusgruppeinterview med nogle medarbejdere og dernæst et ideværksted med alle medarbejdere, som gav input til udviklingsmål samt aktioner. Hensigten med aktionerne var at skabe fagligt engagement og at sætte fokus på problemforståelse og problemformulering i arbejdet samt på snitfladen mellem myndighed og foranstaltning. Dette lykkedes i varierende omfang i de enkelte aktioner/delprojekter, der tilsammen udgør det samlede praksisforskningsprojekt. Inspirationen bag praksisforskningsprojektet Set under den tekniske rationalitets synsvinkel er professionel praksis lig med en problemløsningsproces. De problemer, man vælger at koncentrere sig om, løses gennem udvælgelse blandt de tilgængelige muligheder af den, der bedst egner sig til at nå frem til en løsning. Men med denne læggen vægt på problemløsning overser vi problemformuleringen, den proces, gennem hvilken vi definerer den beslutning, som skal tages, de løsninger, vi gerne vil frem til, de midler, som vi betjener os af (Schön, 2001:43). Inspirationen til praksisforskningsprojektet udsprang af det faktum, at problemformuleringen ofte overses i arbejdet med socialt belastede familier på myndighedsområdet, og af en frustration over manglen på individuelle indsatser. Mål-middel-rationaliteten fortrænger i en travl hverdag vores faglige indsigt i sociale problemer og erstattes af en kassetænkning, som ikke er til gunst for borgeren. Desuden blev vi inspireret af Guldager, der i tråd med Schön problematiserer, når handling går forud for problemforståelse (Guldager, 2000), samt af Ejrnæs, der beskriver, hvordan det ikke i særlig høj grad er den uddannelsesmæssige baggrund, der er årsag til uenighed i tværfagligt samarbejde blandt fagprofessionelle, men 2 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

3 derimod personlige holdninger og erfaringer habitus som gør, at man vurderer og handler forskelligt (Ejrnæs, 2006). Til yderligere at understrege dette praksisforskningsprojekts legitimitet fremhæver vi resultaterne fra undersøgelserne af den socialfaglige praksis i anbringelsessager og sager med omfattende hjælpeforanstaltninger i Aarhus Kommune. Selvom dette praksisforskningsprojekt var planlagt, længe inden disse undersøgelser blev bestilt, understøttes legitimiteten af praksisforskningsprojektet flere steder i relation til tværfagligt samarbejde og snitflader mellem myndighed og leverandører i en modificeret BUM-model. Snit fladeproblematikker imellem myndighed og leverandørdelen (foranstaltningerne) undersøges med henblik på at afdække, hvad disse består af. Formålet er at anvende denne viden til at pege på, hvorledes samarbejdet mellem de forskellige fagligheder og instanser, der er i spil, kan kvalificeres (Kildedal & Verwohlt, 2008:76). Og Der ser ud til at være problemer med snitfladen i samarbejdet mellem myndighedsudøverne (rådgiverne) og foranstaltningerne, og der er angiveligt ikke beskrevet, hvorledes dette samarbejde skal organiseres. Der ser ud til at mangle beskrivelser af samarbejdsmåder i snitfladerne mellem det myndighedsudøvende led og foranstaltningsniveauet (ibid.:71). Også i analysen af journalerne anedes snitfladeproblemer, særligt på den måde, at foranstaltningernes rapporter heller ikke altid var stringente, hvad angik nedskrevne og adskilte beskrivelser, analyser og vurderinger. Især manglede der beskrevne analyser i mange af rapporterne fra foranstaltningerne. Det vil formentlig betyde, at hvis der blev arbejdet med fælles faglig grundlag både på myndighedsniveau og på leverandørniveau (foranstaltningerne), ville samarbejdet mellem de to niveauer sandsynligvis kunne forbedres (ibid.:50). Og de rutinerede har meget erfaring i at analysere på beskrivelserne og alt det, man ved om familierne og barnet, men de nye rådgivere er bedre til at anvende teoretiske analyser i forbindelse med en sag (ibid.:41). RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

4 Spørgsmålet er: Hvis vi bruger denne viden til at kvalificere/fremme samarbejdet imellem myndighed og foranstaltning, vil vi så få en bedre opgaveløsning? Udviklingsmålet Praksisforskningsprojektets udviklingsmål blev til på baggrund af et fokusgruppeinterview med familierådgivere. Gennem fokusgruppeinterviewet fremkom følgende antagelser: Der er aktuelt en oplevelse af et mismatch mellem problemstillingerne i distriktet og indsatsmulighederne. Forbedret kommunikation mellem dagforanstaltning og familierådgiver giver forbedret opgaveløsning. Familierådgivers travlhed medfører, at de ureflekteret gør, som de plejer, og følger standarder udviklet for indsatser, og dermed mindskes det sociale, faglige spillerum. På baggrund af disse antagelser blev projektets udviklingsmål: Udvikling af samarbejdet mellem Socialcenter Syds myndighedsområde og foranstaltningsområde med henblik på at øge den fælles faglige kreativitet og herigennem optimere anvendelsen af de eksisterende ressourcer. Praksisforskningsprojektets vilkår og tilgang Målsætningen skulle indfries inden for de nuværende ressourcer, hvilket betød, at vi ikke havde mulighed for at tilføre ekstra ressourcer for at løse udviklingsmålet. Projektet tog imidlertid udgangspunkt i en konstruktivistisk forståelse af virkeligheden, hvor kommunikationen og hvordan vi italesætter problemer og begrænsninger er styrende for, hvordan vi oplever vores muligheder. På baggrund af denne tilgang kan vores forestillinger om, hvad vi ikke kan inden for de givne rammer, være med til at binde vores ressourcer i højere grad, end rammerne tilsiger 4 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

5 det bliver således en selvopfyldende profeti. Ifølge teaterdirektør Peter Langdal opstår kreativitet tit i mødet med begrænsningen. Kreativitet er ikke en ubegrænset frihed/ressourcer det handler i stedet om at føle sig fri inden for de rammer, man får. Det er denne mekanisme, vi gennem projektet ville forsøge at virkelig gøre. Det er dog her vigtigt at slå fast, at vi hermed ikke frasiger os ressourcernes og strukturernes betydning for det sociale arbejde. Fokus i projektet her var på det, vi som medarbejdere selv har mulighed for at forandre inden for de givne rammer, det vil sige på Socialcenterets og medarbejdernes eget organisatoriske råderum i samråd med den lokale ledelse. I tilfælde af strukturelle forhold, som hæmmede den faglige kreativitet, videregives denne information og evt. forslag til forandringer til ledelsen. Vi er opmærksomme på, at der i Socialforvaltningen er besluttet en organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er klart adskilt fra udførerdelen en adskillelse af bestiller- og udførerfunktionen, også kaldet BUM-modellen. 2 Praksisforskningsprojektets tilgang udspringer af den forståelse, at et løbende samarbejde og en god dialog baseret på faglig sparring vil skabe gode resultater, hvilket umiddelbart ser ud til at kunne kollidere med Socialforvaltningens tilgang i BUM-modellen, idet der i en ren BUM-model ikke er tiltænkt sparring mellem udfører og bestiller, men derimod dokumentation af effekt og opfølgning. Dog arbejder socialcentrene i Aarhus med en modificeret BUM-model, der ifølge socialchefen lægger op til et tæt samspil mellem socialcentre og driftsområder med et fælles ansvar over for borgerne om at tilpasse tilbuddene efter det aktuelle behov. Det er derfor nødvendigt med fokus på en kontinuerlig dialog og udvikling af fælles værktøjer og opfølgning på, om de anvendes rigtigt (Christensen, 2007). Modellen må hermed netop være baseret på samarbejde og en løbende afklarende dialog. Vi mente derfor, i lyset af BUM-modellens udvikling til en modificeret og dialogbaseret tilgang, at nærværende projekt kunne udføres inden for disse rammer. 2 BUM: Bestiller-Udfører-Modtager-modellen. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

6 I løbet af dette praksisforskningsprojekt besluttede Aarhus Kommune sig for en organisationsændring, hvor adskillelsen mellem myndighed og udfører blev yderligere tydeliggjort. Denne ændring skete først efter projektets afslutning, hvorfor den ikke har haft konkret betydning for dets gennemførelse og resultater. Praksisforskningsgruppen Projektgruppen bestod i begyndelsen af en projektmedarbejder og en familierådgiver, som hver havde 20 % af arbejdstiden til rådighed til praksisforskning (ca. syv timer ugentligt). Undervejs blev det besluttet at opnormere gruppen til også at omfatte en medarbejder fra foranstaltningsgruppen med ligeledes syv timer ugentligt. På grund af forskellige organisatoriske forhold blev tidsplanen betydeligt forrykket, og ved projektets afslutning havde en af initiativtagerne fået andet job, og den anden var gået fra på barsel. Det betød, at det var en særlig udfordring at holde gang i projektet ude blandt de øvrige medarbejdere samt fastholde en sammenhæng i processen. Projektets metodiske tilgang Nærværende praksisforskningsprojekt er gennemført som aktionsforskning med inddragelse af elementer af virkningsevaluering. Kendetegn ved og tilgang i den aktionsforskningsform 3, vi valgte Denne aktionsforskningstilgang er handlingsorienteret forskning, der er baseret på et realistisk udgangspunkt, hvor verden og dens foreteelser anses for at være til stede uanset forskeren, der ser. Hvor synspunktet er, at verden og dens foreteelser ikke er endelige, men kan have behov for forandring. Samtidig anser vi viden om verden 3 For nærmere uddybelse af aktionsforskning som tilgang til praksisforskning henvises til kapitel 5 i Henriksen et al. (2016). 6 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

7 for at være afhængig af forskeren, der ser. Den producerede viden er afhængig af forskerens fortolkning og perspektiv. Formålet med aktionsforskningen er at skabe pragmatisk viden i relation til forbedringer af arbejds- og menneskeliv, her konkret i forhold til at fremme kreativitet i opgaveløsningen samt udvikle samarbejdet mellem myndighedsområdet og behandlingsområdet på Socialcenter Syd, således at Socialcenterets sociale indsatser i højere grad modsvarer de enkelte familiers behov. Vi vægter både forandrings- og forskningsaspektet i aktionsforskningen. Projektet er skabt for at udvirke konkrete forandringer til gavn for brugerne af Socialcenteret, men samtidig udvirke læring blandt medarbejderne til gavn i andre sammenhænge i arbejdet. Frem for en informantrolle i traditionel ikke-handlingsorienteret forskning vægter vi kollegernes deltagerrolle som aktive deltagere i opstilling af projektfokus og indsatsområder i forhold til aktionerne. Projektgruppen indtager både en aktør- og en forskerrolle. Som aktører indgår vi i projektets aktioner sammen med kollegerne. Som forskere skal vi dokumentere og analysere og sikre det forskningsmæssige i samspil med feltet. I forhold til projektets planlægning og gennemførelse er dette projekt som de fleste aktionsforskningstilgange procesorienteret. Projektets aktioner startede med et fokusgruppeinterview, som også kan kendetegne ikke-handlingsorienteret forskning. Herefter blev der afholdt et ideværksted med afsæt i Fremtidsværkstedsmodellen ( Junk & Müllert, 1998), hvor kollegerne udviklede forslag til fokus og indsatsområder, der dannede afsættet for de efterfølgende aktio ner. I disse efterfølgende aktioner var det hverdagens samarbejdssituationer, der udgjorde fora for handlingernes rum. Vi trak i vores aktionsforskningsproces på de traditionelle metoder til dataindhentning og datafremstilling, som i øvrigt anvendes i samfundsvidenskaberne. Ligesom kvalitetskriterierne hentes fra samfundsvidenskaberne, hvor der i relation til kvalitativt orienterede undersøgelser kan opstilles følgende kriterier: Troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed (Thagaard, 2004). Dog må RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

8 der for aktionsforskning som forskningsform ske en supplering af disse kvalitetskriterier på baggrund af det særlige dobbeltfokus på både forandrings- og vidensproduktion, således at centrale kvalitetskriterier derudover udgøres af mindst følgende: Spørgsmål om resultat og praksis og spørgsmål vedrørende betydning (Reason & Bradbury, 2006) på baggrund af det opstillede udviklingsmål. Virkningsevaluering 4 I projektets arbejde med ideudvikling blev der anvendt elementer fra virkningsevaluering. Evaluering kan antage mange forskellige former, herunder fremhæver Krogstrup en skelnen mellem summative evalueringer og formative evalueringer. Hvor den summative evaluering vurderer et programs resultater og gennemførelse efter dets afslutning, retter den formative evaluering sig mod forbedringer og at understøtte implementering undervejs (Krogstrup, 2003). Ved at arbejde formativt i et udviklingsprojekt kan udviklingssiden understøttes. I virkningsevaluering er ønsket at skaffe viden om sammenhængen mellem aktiviteter og resultater. Det centrale spørgsmål [...] er: Hvad virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser? (Dahler-Larsen, 2003a:96). Kan de opnåede resultater siges at være forårsagede af den gennemførte indsats kan fænomenerne forklares gennem kausalforhold? (ibid.). Dette fremstilles ofte ved gengivelse af en figur udviklet af ophavsmændene til virkningsevaluering, Pawson & Tilley: Virkningsevaluering tager udgangspunkt i tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. Disse forestillinger kaldes programteorien. Programteorien giver en forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til resultater (Dahler-Larsen, 2003b:51). Den opstillede programteori udgør begrundede forestillinger om, hvorfor indsatsen forventes at virke. Og som sådan kan arbejdet med at opstille en programteori i et udvik- 4 Jf. kapitel 6 om virkningsevaluering i Henriksen et al. (2016). 8 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

9 lingsprojekt kvalificere og styrke udviklingsarbejdet indholdsmæssigt, virkningsmæssigt og implementeringsmæssigt. What works for whom in what circumstances Theory Machanisme (M) Contexts (C) Outcomes (O) Program specification Hypotheses Multi-method data collection and analysis on M.C.O. (Pawson & Tilley, 1997:85). Observations What might works for whom in what circumstances Når vi derfor inddrager virkningsevaluering 5 i praksisforskningsprojektet, er det med dette fokus: At anvende virkningsevalueringens begreb: programteori. Således at et af elementerne i aktionsforsk- 5 Umiddelbart kan vores tilgang fremstå som modsætningsfyldt videnskabsteoretisk set, idet vi både har tilkendegivet, at vi er bærere af en vis socialkonstruktivistisk forståelse i relation til vores overvejelser om, at de måder, vi taler og tænker om praksis på, også påvirker vores viden om praksis, og samtidig fremhæver vi, at vi arbejder med et realistisk grundlag i aktionsforskning og i virkningsevaluering. Men vi tænker, at dette alligevel giver god mening, og afstanden ikke er helt så stor, som det umiddelbart kunne fremstå. Den kritiske realisme opfatter vi som funderet i en realistisk ontologi, i modsætning til konstruktivismen, men begge videnskabsteoretiske perspektiver deler en relativistisk epistemologi (Henriksen, 2012). Og det er netop epistemologisk set, vi har tilsluttet os et konstruktivistisk perspektiv i overvejelserne om forståelsernes og italesættelsernes betydning for vores viden om praksis. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

10 ningsprocessen bliver at udvikle programteori om, hvad der virker for hvem under hvilke betingelser i relation til de fokusfelter og aktioner, som dette projekt udvikler. Arbejdet med program teorien kan understøttes af blandt andet følgende spørgsmål: Hvad gør vi? Hvordan tænker vi, det virker? Hvorfor tror vi det? Hvad er betingelserne? Hvilken sammenhæng er der mellem indsats og resultat? (Dahler-Larsen, 2003b). På Ideværkstedet (aktion 2) arbejdede deltagerne med udvikling af programteorier. Projektets opbygning Projektet bestod af seks aktioner. Den første aktion bestod i et fokusgruppeinterview, som skulle belyse, hvorvidt det valgte tema for projektet var betydningsfyldt og relevant for familierådgiverne, samt give større indblik i udviklingsområdet. Den anden aktion var et ideværksted, hvor familierådgiverne blev delagtiggjort i analysen af fokusgruppeinterviewet, og deltagerne blev, ud fra det udviklingsfelt, som her blev beskrevet, bedt om at komme med forslag til forandringer/aktioner ved brug af en programteori. De efterfølgende fire aktioner blev udvalgt på baggrund af forskellige programteorier/ideforslag, som Ideværkstedet har udarbejdet, og som efterfølgende blev godkendt af ledelsen. Oversigt over alle aktioner Aktion 1 Aktion 2 Fokusgruppeinterview med familierådgiverne Ideværksted Aktion 3 LEAN-samarbejdet, Mailkultur 6 Aktion 4 Aktion 5 Aktion 6 Redefinering af samråd Foranstaltningsmedarbejderens deltagelse i handleplansmøder med brugeren Foranstaltningsmedarbejderens deltagelse i Social analyse. 6 Denne aktion behandles ikke i denne artikel. Der henvises til praksisforskningsprojektets rapport. 10 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

11 1. aktion Fokusgruppeinterview 1. aktion bestod i et fokusgruppeinterview med familierådgiverne. Formålet var at finde ud af, om kollegerne på henholdsvis myndighedssiden og foranstaltningssiden fandt emnet for projektet relevant, samt få en mere nuanceret viden om feltet. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Ønskes der højere grad af faglig kreativitet i arbejdet, og hvilke muligheder og barrierer ses i det nuværende samarbejde? I udgangspunktet arbejdede vi ud fra de tre tidligere præsenterede antagelser, 7 som vi ønskede drøftet med vores kolleger. Delkonklusion 1. aktion Fokusgruppeinterviewet viste, at deltagerne fandt det relevant at skabe større grad af faglig kreativitet. Familierådgiverne oplever et mismatch mellem problemstillinger og indsatsmuligheder. De beskriver fx, at der opleves at være et gab mellem dag- og døgnforanstaltning, hvorfor de nogle gange føler sig tvunget til at iværksætte en indsats, som de ved, ikke matcher familiens problem. Det kommer samtidig tydeligt frem, at samarbejdet mellem dagforanstaltningen og familierådgivningen ikke fungerer optimalt, dette blev eksemplificeret ved, at samarbejdet bliver til en strid om aber. Desuden viste analysen, at der fra begge sider benyttes afværgemekanismer (Lipsky, 1980; Winter, 1981 og 1985; Winter & Nielsen, 2008), som flytter fokus fra den faglige dialog. I analysen peges på, at den modificerede BUM-model ikke er implementeret i de interne procedurer fx i forhold til visitering af en sag. Samtidig er der uklarhed om ansvarsfordelingen. Endvidere ses det, at der på grund af forskel i anciennitet mellem rådgiverne og foranstaltnings antagelse: Der er aktuelt et mismatch mellem problemstillingerne i distriktet og indsatsmulighederne. 2. antagelse: Forbedret kommunikation mellem dagforanstaltning og familierådgiver giver forbedret problemløsning. 3. antagelse: Familierådgivernes travlhed medfører, at de ureflekteret gør, som de plejer, følger standarder udviklet for indsatser og dermed mindskes det sociale, faglige spillerum. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

12 medarbejderne og en stor udskiftning blandt rådgiverne (specielt mange barsler) er en difference mellem de to gruppers positioner. Der kan opstå en positionskamp mellem myndighedsrådgivere og foranstaltningsmedarbejdere, der ligeledes er med til at flytte fokus fra det faglige indhold. At rådgiverne på baggrund af travlhed benytter sig af kassetænkning, blev bekræftet i analysen. Dette må også antages at have den konsekvens, at foranstaltningerne ikke bliver udfordret på at tilpasse deres indsats til behovet i familierne. Rådgiverne er opmærksomme på, at der foregår kassetænkning, og at dette ikke er optimalt. Samtidig udtrykker de et ønske om at udforme skræddersyede løsninger til den enkelte familie. Alligevel fyldes kasserne op. Manglende tid er på den ene side et helt reelt problem, samtidig synes manglende tid at blive et selvforstærkende mantra i organisationen. Vores påstand er, at en styrkelse af samarbejde og faglig kreativitet også kan være en del af svaret. Vi ser i interviewet et stort ønske om og vilje til sammen med dagforanstaltningerne at udvikle større kreativitet i opgaveløsningen. At udnytte tiden anderledes vil derfor udgøre en del af løsningen. Administration er et tema, der ofte bringes op i interviewet. Det var vigtigt under projektet at være opmærksom på, at der ikke skabes yderligere administration. Samtidig er det nødvendigt at have fokus på, at administration ikke blot er et omstændeligt onde, men også kan være understøttende for fagligheden. Der skal altså være opmærksomhed på den meningsfulde administration og medarbejdernes engagement i forhold til at skabe gode faglige løsninger. De tre antagelser, der udgjorde afsættet for fokusgruppeinterview et, blev bekræftet gennem analysen, og medarbejderne har tilkendegivet, at de ønsker at skabe større faglig kreativitet. 12 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

13 Et samtidigt gennemført bachelorprojekt 8 på Socialcenteret konkluderede, at der er en række faktorer, som henholdsvis fremmer og hæmmer samarbejdet mellem myndighedsområdet og foranstaltningsområdet: Tidspres hæmmer samarbejdet om den sammenhængende indsats. Manglende enighed om snitfladen kan medføre konflikter, der hæmmer samarbejdet. Dekobling kan lette arbejdet, men hæmmer den sammenhængende indsats. Rådgiverskift hæmmer den sammenhængende indsats. Visitationsproceduren, som den foregår gennem lederne og gennem papirsager, hæmmer en sammenhængende indsats. Den dialogbaserede, modificerede BUM-model ville sandsynligvis fremme den sammenhængende indsats, men er ikke implementeret i den faktiske snitflade. Handleplanerne i deres nuværende udformning genererer meget utilfredshed, der kan slå over i utilfredshed med samarbejdspartnerne. Skriftlighed omkring planer og opfølgning fremmer den sammenhængende indsats, men kan ikke stå alene. Personkendskab fremmer tillid og dialog og dermed den sammenhængende indsats. Kendskab til hinandens organisation, kundskabstraditioner og arbejdsbetingelser fremmer. En kultur omkring at bruge, men ikke misbruge kommunikationskanalerne fremmer samarbejdet. Pragmatiske løsninger og gensidig tilpasning fremmer samarbejdet (Lund, 2009:48). 8 Bachelorprojektet udarbejdede et fokusgruppeinterview med samme spørgsmål, som praksisforskningsgruppen anvendte i en fokusgruppe med foranstaltningsmedarbejderne. Bachelorprojektet anvendte derudover praksisforskningsprojektets empiri i sin undersøgelse. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

14 Bachelorprojektet anbefaler en række kvalificeringstiltag i relation til samarbejdet: Tydeliggørelse af snitfladen og dialogsamarbejdet mellem myndighedsrådgivere og behandlere (herunder ansvarsfordeling, dobbeltarbejde og visitationsprocedure). Fælles retningslinjer for, hvad en intern forebyggende foranstaltning kan og skal. Udvikling af bedre sociale relationer og gensidig tillid gennem tværgående forbindelser. Udvikling af handleplanskonceptet til et mere dynamisk redskab (ibid.:48-49). Sammenholdes analyserne fra praksisforskningsprojektet og fra bachelorprojektet, er der to temaer, der er fremtrædende begge steder. Begge vedrører det overordnede tema BUM-modellen. Det ene fokuserer på procedurer omkring arbejdet inden for rammen af BUM, herunder visitation af sager, rolleafklaring, snitflade mv. Det andet fokuserer på det specifikke samarbejde i de enkelte sager, forventninger, den indbyrdes kontakt mv. Disse temaer tages op i relation til at skabe mere faglig kreativitet gennem de følgende aktioner. 2. aktion Ideværksted Med baggrund i de to fokusgruppeinterviews fra praksisforskningsprojektet og bachelorprojektet valgte praksisforskningsteamet at lave et ideværksted for at få konkrete ideer til aktionsforskningen. På denne måde får vi også ideer til aktionsforskningen, som er udsprunget fra medarbejderne, og vi må derfor antage, at de vil føle større grad af ejerskab over forandringerne. Tilrettelæggelsen af Ideværkstedet tog udgangspunkt i Junk & Müllerts Håndbog i fremtidsværksted (1998). Første del af dagen havde til hensigt at give deltagerne indsigt i det udviklingsområde, som projektet beskæftiger sig med, både ift. 14 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

15 de første observationer og analyser og eksisterende forskning og teori, som er interessant for projektet. Derudover blev Lean 9 som samarbejdspartner præsenteret. Denne del af dagen blev sluttet med en walk and talk, hvor deltagerne skulle forholde sig til spørgsmålet: Hvad er faglig kreativitet? på baggrund af følgende citat fra teaterdirektør Peter Langdahl: Kreativitet opstår tit i mødet med begrænsningen, kreativitet er ikke ubegrænset frihed/ressourcer det handler om at føle sig fri inden for de rammer, man får. Anden del af dagen bestod i, at deltagerne blev sat i gang med at udarbejde programteorier. Der blev udarbejdet mange ideforslag/ programteorier. I udvælgelsen af, hvilke der skulle arbejdes videre med, blev der særligt lagt vægt på, hvilke temaer der gik igen, samt hvilke der var realistiske at udforske inden for projektets rammer. En lang række ideer/forslag blev fravalgt eller gemt til eventuelle senere udviklingsprojekter. I samarbejde med ledelsen og Lean-konsulenterne valgte vi at arbejde videre ud fra følgende skabelon: 9 På daværende tidspunkt arbejdede Socialforvaltningen i Aarhus Kommune med Lean-konceptet for organisationsudvikling, og der var medarbejdere, der var blevet uddannet som Lean-konsulenter. Undervejs i projektet besluttes det i organisationen, at Lean skulle arbejde med snitfladen mellem myndighed og foranstaltning. Dette satte i en periode praksisforskningsprojektet i bero, men efter drøftelse med ledelsen blev det besluttet at sammentænke Lean og praksisforskningsprojektet, således at Lean-konsulenterne kunne arbejde med dele af de udviklingsområder, som praksisforskningsprojektet satte fokus på. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

16 Emne Begrundelse Ansvarlig Aktion Forbedring af mailkultur Fremme samarbejdet mellem foranstaltning og rådgiver. Fjerne gnidninger, vrede, frustrationer mv. Være præcis i formuleringen af sine ønsker og forventninger til modtager. Letter prioriteringen for rådgiver. Øge præcisionen af information Lean-konsulenterne og praksisforskningsgruppen Aktion nr Redefinere samråd Opkvalificering af sagerne Nedbringe ventetiden Øget arbejdsglæde Hurtigere indsats Sikre helhedsorienteret indsats Opsplitning af samråd i 1) Ledelsesbeslutning om anbringelse og 2) faglige drøftelser, for at øge kreativiteten Praksisforskningsgruppen Aktion nr. 4 Lave mere præcise mål i Handleplanerne. Udnytte ekspertisen i udførerleddet. Ændre visitationsprocedure: Undersøgelse minus handleplan sendes til visitation Behandler deltager i handleplansmøderne Undgå ubrugelige handleplaner Praksisforskningsgruppen Aktion 5 Øge viden om hinanden tværfagligt. Opkvalificere viden og indsats Foranstaltningsmedarbejdere til deltagelse i Social analyse - møderne Praksisforskningsgruppen Aktion 6 10 Denne aktion blev Lean-konsulenterne ansvarlig for. Aktion 3 behandles derfor ikke i denne artikel. Der henvises til praksisforskningsprojektets rapport. 16 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

17 Når vi sammenholder de emner, der er udsprunget fra de to fokusgruppeinterviews, og de emner, der kom ud af Ideværkstedet, er det centralt at være opmærksom på, at familierådgivernes fokusgruppeinterview havde fokus på et bestemt distrikt i socialcenterets område, og at fokusgruppeinterviewet med foranstaltningsmedarbejderne og Ideværkstedet begge havde fokus på hele Socialcenter Syds geografiske område: På Ideværkstedet var der ikke så høj grad af fokus på faglig kreativitet, som fokusgruppeinterviewene lagde op til. Der har alle tre steder været fokus på vigtigheden af personkendskab mellem medarbejderne i relation til at fremme gensidig tillid og dialog og dermed en sammenhængende indsats gennem udvikling af fælles problemforståelse. Familierådgiverne oplever et gab imellem dag- og døgnforanstaltning, og rådgiverne føler sig nogle gange tvunget til at iværksætte en indsats, som ikke matcher familiens problem. Der peges på, at den modificerede BUM-model ikke er implementeret i de interne procedurer, fx i forhold til visitering af en sag. Praksisforskningsgruppen oplever, at få foranstaltningsmedarbejdere havde kendskab til modellen, førend praksisforskningsgruppen holdt oplæg herom på Ideværkstedet. Familierådgiverne peger på, at der på grund af forskel i anciennitet mellem rådgiverne og foranstaltningsmedarbejderne og på grund af en stor udskiftning blandt rådgiverne kan opstå en positionskamp, som kan være med til at flytte fokus fra det faglige indhold. Foranstaltningsmedarbejderne peger på, at det vil fremme samarbejdet, hvis der kan skabes en kultur omkring at bruge og ikke misbruge kommunikationskanalerne. Konkret en forbedring af kulturen omkring anvendelse af mail. Delkonklusion 2. aktion Praksisforskningsgruppen fik meget materiale med til det videre arbejde. Alle forslagene handlede om den dagligdag, vi går i, forstået på den måde, at alle aktionsforslagene er knyttet op på det allerede RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

18 eksisterende samarbejde, hvor samarbejdet imellem myndighed og foranstaltning kan blive bedre. Der var meget fokus på rammerne. Der var ikke så meget fokus på faglig kreativitet, som praksisforskningsgruppen kunne have ønsket sig. De aktionsforslag, vi fik med via programteorien, var lette for os at kategorisere og på den baggrund vælge de aktioner, der skulle arbejdes videre med. Ledelsen var positiv i forhold til de forslag, gruppen kom med. Vores forventninger om at kunne aktionsforske på ideer, som kom fra medarbejderne, blev indfriet. Vi havde en forventning om, at når vores kolleger blev inddraget i at være med til at skabe ideer til den videre aktionsforskning, så ville de også uvilkårligt føle højere grad af ejerskab over for aktionerne og ville kunne tage forandringerne til sig og benytte sig af dem i det videre samarbejde. Aktionerne har ramt målgruppen, som er de mere komplekse sager. Hvis det lykkes at forbedre et samarbejde et sted, kan det ikke undgå at have en afsmittende virkning, således at kollegerne også i de lettere sager og i anbringelsessagerne vil opleve et forbedret samarbejde. Vi kan så håbe, at der er åbnet for, at den faglige kreativitet vil vise sig hen ad vejen i den fælles løsning af opgaverne. 4. aktion Redefinering af samråd 11 På Ideværkstedet fremkom et ønske om en redefinering af samrådet. Begrundelsen for dette mål var et ønske om en lang række hensyn: en opkvalificering af sagerne, en nedsættelse af ventetid, øget arbejdsglæde, hurtigere indsats og sikring af helhedsorienteret indsats. Forslagsstillerne fremsatte en programteori og forslag om at arbejde med en opsplitning af sagerne i henholdsvis sager til beslutning om anbringelse i ledelsesteamet og sager til faglige drøftelser på samråd. Begrundelsen for dette er at nedbringe ventetid, ned- 11 Samråd er et forum bestående af ledere fra myndigheds- og foranstaltningsområdet samt en fagkonsulent for kommunens anbringelsesinstitutioner. Sager, der fremlægges for samrådet, er særligt komplicerede sager eller sager, hvor der er anbringelsesperspektiv. 18 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

19 bringe spildtid og øge kreativiteten. Ved efterfølgende dialog med centerlederen vedrørende denne opsplitning gør denne dog klart, at også beslutninger om anbringelse skal omkring samrådet og ikke alene kan tages i ledelsesteamet. Det besluttes dog, at praksisforskningsteamet kan arbejde videre med en redefinering af samråd ud fra ønsket om en opkvalificering. Nedenfor ses to eksempler på udarbejdet programteori om samråd fra Ideværkstedet, som var udgangspunktet for denne aktion. Programteori Mål Faglig kvalificering (af samråd) Forandring Benytte delelementer af socialanalyse (på samrådet) (Alminde et al., 2008) Begrundelse Synliggøre processen i den faglige diskussion på samrådet (tror, ved, beslutter) Forforståelsesrunde Diskussion ud fra faglige vinkler Beslutning inkl. økonomi Begrundelse Programteori Mål Faglig kreativitet Forandring Redefinere samråd Begrundelse Opkvalificering af sagerne Nedsættelse af ventetid Øget arbejdsglæde Hurtigere indsats Sikre helhedsorienteret indsats RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

20 I aktionen blev de medarbejdere, der havde stillet forslag om en redefinering af samrådet samt samrådets deltagerkreds, inddraget. De blev bl.a. bedt om at udfylde et spørgeskema samt præsenteret for statistik over, hvilke beslutninger samrådet havde truffet i en given periode. Herudover blev det materiale, der i forvejen lå omkring samrådet, forelagt og taget op til diskussion. Der blev arbejdet med følgende forslag, der lagde sig op ad processen med at forberede og gennemføre et samråd: Tiden før og op til samrådet: Begrænsning af materiale til det væsentlige samt en skelnen mellem sager til drøftelse og til orientering. Rådgivningens ledermøde forbereder denne kategorisering. Samrådenes dagsorden skal tidsfæstes. Den faglige diskussion kan kvalificeres gennem færre sager på den enkelte dagsorden. Tiden under samrådet: Samrådstiden deles op i orienteringssager (højst 15 min. pr. sag) og drøftelsessager (ca. 1 time?), og i relation til drøftelsessagerne arbejdes der med: Klar adskillelse af drøftelse og beslutning. Kvalificering af drøftelserne gennem anvendelse af delelementer af Social analyse (Alminde et al., 2008). (Runde med deltagernes forforståelse og diskussion med faglige vinkler på forforståelsen en sådan dialogform vil synliggøre processen i den faglige diskussion (tror, ved, beslutter)). Afdelingslederen skal agere mere ansvarlig for sagsdrøftelsen og fremme faglig anerkendelse og respekt i handling i relation til rådgiver, så rådgiveren ikke skal føle sig sårbar eller alene i det store forum. Faglige drøftelser ud fra Social analyse vil fremme kreativiteten i de trufne beslutninger. 20 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

21 En øget opmærksomhed på, at samrådet består af ligeværdige konsulenter, så rådgivers forventninger om forskellige ekspertiser bliver indfriet. Kreativitet forudsætter tryghed, hvorfor drøftelserne må rumme respekt for alle ideer, også de skøre. Drøftelserne må baseres på en anerkendende dialogisk tilgang og ikke fejlfinding. Beslutninger må også overveje økonomiske hensyn, da det kan fremme kreativiteten. Vigtigt at bruge de kreative drøftelser til nytænkning frem for at falde tilbage til traditionelle og kendte løsninger. Ved løsningsforslag, der inkluderer nogle af samrådsdeltagerne, besluttes der en ansvars- og arbejdsfordeling. Beslutningen nedskrives med begrundelser, så rådgiver kan anvende dem umiddelbart i det skriftlige sagsmateriale og i mødet med familien. Den nedskrevne beslutning oplæses for deltagerne. Største forandringer og bieffekter: Ledelsen skal vurdere, hvorvidt sagen er til orientering eller drøftelse. Evt. mere tidsforbrug. Styringen af drøftelserne med udgangspunkt i Social analyse kan betyde, at nogle deltagere skal have undervisning i denne model. På længere sigt vil det give god konsensus, da rådgiverne allerede anvender modellen på sagsmøderne. Ingen taler beslutning, før de faglige drøftelser er bredt ud. Der spares formodentligt papir, og tiden kvalificeres. Rådgiver får mere fagligt fællesskab med nærmeste leder i situationen. Rådgiver får den begrundede beslutning direkte med fra samrådet, som er anvendelig i mødet med familien efterfølgende. Delkonklusion 4. aktion Med baggrund i ovenstående fokusområder blev samrådsformen redefineret. Der blev udarbejdet flere ændringer i forhold til rammerne for samrådet, bl.a. blev der truffet beslutning om et maks. antal sager til behandling på samrådet og på forhånd indlagt buffer- RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

22 møder, der kunne forebygge flaskehalse. I relation til samrådets drøftelser kom redefineringen til at indebære en klar adskillelse mellem beskrivelse, analyse, vurdering og beslutning. Det blev besluttet at inddrage delelementer fra Social analyse bl.a. forforståelse og videnspunktet/faglige vinkler og vurdering (Alminde et al., 2008). Ledelsen godkendte denne redefinering af samrådet, og den nye definering af samrådets præmisser blev indsat i Socialcenterets håndbog. 5. aktion Foranstaltningsmedarbejdernes deltagelse i handleplansmøder På Ideværkstedet kom der bl.a. udsagn frem om at se på snitfladerne i samarbejdet mellem rådgiverne og foranstaltningsmedarbejderne specielt i forhold til handleplanerne. Der var udsagn fremme om, at der kunne opstå forskelligheder og uenigheder omkring mål og metoder i forhold til løsning af borgerens vanskeligheder og behov for hjælp. Ved efterfølgende fremlæggelse for ledelsen viste det sig, at denne selv havde taget initiativ til at foretage udvikling på området. Ledelsens beslutning skal ses på baggrund af de enkelte afdelingslederes oplevelse af et behov for mere dialog, fælles problemforståelse og fremadrettet udvikling i samarbejdet mellem myndighedsrådgivere og foranstaltningsmedarbejdere. Det blev herefter besluttet af ledelsen, at foranstaltningsmedarbejderne skal deltage i handleplansmøderne med specialbistand, og at de kan deltage i rådgivningens handleplansmøder. Det blev i samarbejde med ledelsen besluttet, at praksisforskningsprojektet skulle evaluere dette. I løbet af en forsøgsperiode blev der derfor indsamlet data med erfaringerne med at inddrage foranstaltningsmedarbejderne i handleplansarbejdet i form af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview. Delkonklusion 5. aktion Der er overvejende positive oplevelser med inddragelsen af foranstaltningsmedarbejderen i handleplansmøderne med borgeren. Der 22 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

23 var stor og bred enighed om, at der på trods af de begyndervanskeligheder, der måtte være, er høstet flere fordele end ulemper ved at være fælles om handleplansudformningen. Specielt fremhæves oplevelsen af fælles problemforståelse som vigtig. Det betyder, at der spares tid og energi for alle, idet der fra starten er skabt et fælles udgangspunkt for foranstaltningen. Endvidere fremhæves følelse af fælles ansvar mellem rådgiver og foranstaltningsmedarbejder for det fremtidige samarbejde. Det har gjort en forskel, at handleplanerne er gjort til en fælles proces med gensidig indflydelse. Der er meget positive erfaringer omkring forventningsafstemning mellem rådgiver og foranstaltning. Dette punkt er måske specielt vigtigt, idet dette tidligere har givet anledning til gensidige frustrationer. BUM-modellen viser sig at være anvendelig i det dialogiske felt. Det har en styrke i det fremtidige samarbejde, at rådgiver på et tidligt tidspunkt bliver bekendt med de reelle muligheder for udfører-delen. Det fratager dog ikke nogen frustrationen over, at det reelle tilbud ikke står mål med behovene i familien, der ressourcemæssigt efterspørges, eksempelvis i tidsforbrug hos familien. Konkretiseringen af målene i handleplanen har bedre forudsætninger, når man sidder helt konkret sammen og har mulighed for at gå i realistisk dialog. Der er generelt skabt et bedre grundlag for opstart af behandlingen, og det har givet flest positive oplevelser for brugeren, der føler sig medinddraget i hele forløbet og derved kan genkende eget problemfelt i handleplanen. Samtidig føler brugeren, at ansvaret for egen forandringsproces også er blevet synliggjort, og at det er tydeliggjort, at der forventes en aktiv indsats fra brugeren. Flere brugere har udtrykt, at de føler sig mere synlige og betydningsfulde. Fællesskabet på handleplansmøderne for rådgiver og foranstaltningsmedarbejder har givet flere og bedre muligheder for via dialogen at finde og opnå gensidighed og respekt for forskellige faglige tilgange. Hermed er grundlaget for mange uenigheder minimeret væsentligt. Det fremhæves af de fleste, at det har været rigtig godt, at den foranstaltningsmedarbejder, der deltog i handleplansmødet, blev den, der fik sagen. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

24 6. aktion Inddragelse af foranstaltningsmedarbejdere i familieafdelingens faglige refleksion ved hjælp af redskabet Social analyse og handling Det overordnede formål med det samlede aktionsforskningsprojekt er at øge den faglige kreativitet, herunder at udvikle indsatser, der er konkret målrettede den enkelte families behov. Dette forudsætter indgående viden om den enkelte families situation, hvorfor det er centralt, at de professionelle arbejder med vidensdeling. Desuden står det klart gennem arbejdet med projektets teoretiske grundlag, at der i det professionelle samarbejde omkring en familie er behov for diskussion og udvikling af en fælles problemforståelse. Formålet med denne aktion udsprang derfor direkte af 1. aktion. Gennem analysen af fokusgruppeinterviewet blev det tydeliggjort, at spørgsmålet om udvikling af en diskussionskultur, og især herunder fælles diskussioner af problemforståelse, står centralt i det professionelle samarbejde omkring familierne. En måde at iværksætte dette på er at inddrage foranstaltningsmedarbejderne i den faglige refleksion, som myndighedsrådgiverne arbejder med i refleksionsmøder ved hjælp af redskabet Social analyse og handling (Alminde et al., 2008). Denne indsats opfylder samtidig et formål om at øge den konkrete vidensdeling blandt de professionelle omkring den enkelte familie, således at grundlaget øges for at kunne arbejde fagligt kreativt og udvikle indsatser, der modsvarer den enkelte families behov. Det blev derfor besluttet, at der i en forsøgsperiode skulle ske inddragelse af foranstaltningsmedarbejderne i arbejdet med Social analyse og handling. Foranstaltningsmedarbejderne blev tilbudt en temadag, hvor redskabet blev præsenteret og anvendelsen øvet, således at foranstaltningsmedarbejderne havde kendskab til arbejdet med redskabet i praksis, inden de blev inviteret med til deltagelse i refleksionsmøder. Efter temadagen forudsættes foranstaltningsmedarbejderne at blive inviteret til deltagelse i refleksionsmøderne eller selv at tage initiativ til at invitere sig til et refleksionsmøde med 24 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

25 Social analyse. Denne 6. aktion foranstaltes i en forsøgsperiode fra og til Undervejs blev det tydeligt, at ganske få foranstaltningsmedarbejdere blev inviteret med. Dette blev drøftet med ledelsen, der tydeliggjorde i forhold til personalet, at det er en forventning fra ledelsens side, at foranstaltningsmedarbejderne blev inviteret med til Social analyse. Det blev samtidig besluttet at forlænge forsøgsperioden frem til i et forsøg på at indhente flere erfaringer med inddragelse af foranstaltningsmedarbejdere i den faglige refleksion ved hjælp af Social analyse. Der blev indhentet data om erfaringerne hermed gennem spørgeskemaer til medarbejderne. Delkonklusion 6. aktion Formålet med denne aktion var at arbejde med udvikling af en diskussionskultur, og især herunder fælles diskussioner af problemforståelse i det professionelle samarbejde omkring familierne. Samtidig opfyldte aktionen et formål om at øge den konkrete vidensdeling blandt de professionelle omkring den enkelte familie, således at grundlaget øges for at kunne arbejde fagligt kreativt og udvikle indsatser, der modsvarer den enkelte families behov. Desværre tyder besvarelserne på, at der ikke har været afholdt særligt mange fælles faglige refleksioner med deltagelse af foranstaltningsmedarbejderne. Det er således et spinkelt datagrundlag at vurdere aktionen på. Ud fra besvarelserne kan det fremhæves, at det at arbejde med faglig refleksion ved hjælp af redskabet vurderes som fagligt udbytterigt af de besvarende myndighedsrådgivere. Det understøtter udfoldning af problemforståelsen, øger vidensgrundlaget og skaber hermed et grundlag for i højere grad at beslutte indsatser, der harmonerer bedre med familiens behov. Samtidig styrkes den faglige argumentation og dokumentation i sagen, således at grundlaget også øges for en mere kvalificeret journalføring. Når foranstaltningsmedarbejderne deltager, ser det på baggrund af besvarelserne ud til, at dette fremmer det tværfaglige samarbejde omkring familierne, idet den fælles faglige refleksion øger udviklingen af en fælles og mere udfoldet problemforståelse og hermed et RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

26 bedre grundlag for beslutninger om indsats og metoder, der bedre kan harmonere med den enkelte families behov. Samtidig ser det måske også ud til, at deltagelsen af foranstaltningsmedarbejderne understreger behovet for i den faglige refleksion at bevæge sig længere ind i forståelsen og udfolde den gennem inddragelse af også teo retisk- og forskningsbaseret viden samt generaliserede faglige erfaringer og ikke kun reflektere på baggrund af konkrete informationer om og erfaringer med den enkelte familie. Dette udgør et fremtidigt opmærksomhedspunkt. Opsummering af og konklusion på det gennemførte praksisforskningsprojekts resultater Opstarten af praksisforskningsprojektet tog udgangspunkt i tre hypoteser, som blev underbygget i det efterfølgende fokusgruppeinterview. Hypoteserne var: 1) Der er en oplevelse af mismatch mellem problemstillingerne i distriktet og indsatsmulighederne, 2) Forbedret kommunikation mellem dagforanstaltning og familierådgiver giver forbedret opgaveløsning, og 3) Familierådgiverens travlhed medfører, at de ureflekteret gør, som de plejer, følger standarder udviklet for indsatser, og dermed mindskes det sociale spillerum. På baggrund af disse hypoteser var der enighed om, at det var meget vigtige områder at skabe udvikling på via en vedkommende, aktiv deltagelse som aktører i deres konkrete virkelighed, styret af praksisforskningsgruppen. Samtidig blev projektet udvidet fra et deldistrikt til at omfatte hele Socialcenter Syds område. Der har i gennemførelsen af praksisforskningsprojektet og i de konkrete aktioner været en del vanskeligheder med dels at holde tidsplanerne, dels at igangsætte aktioner, så det kunne udmøntes i tilstrækkelig dokumentationsmateriale. Endelig har der været de udefrakommende forhindringer, der har medført en vanskelig kontinuitetsproces. Her tænkes specielt på, at der har været store og væsentlige udskiftninger i praksisforskningsgruppen, således at initiativtagerne ikke er med til at afslutte projektet. Samtidig er der en 26 FAGLIG KREATIVITET OG SAMARBEJDE MELLEM SOCIALCENTERETS MYNDIGHEDS...

27 vigtig erkendelse af, at det er en afgørende faktor med en ledelsesmæssig opbakning og forankring, til motivation og fastholdelse af vigtigheden i aktionerne. En anden central udefrakommende faktor er, at hele organisationen kom under forandring, både organisatorisk (ny centerdannelse), fagligt (fælles faglig udvikling), administrativt (KMD-sag 12 ) og ledelsesmæssigt, hvilket har øget arbejdspresset og dermed forventningerne til medarbejderne på alle planer. På trods af disse vanskelige præmisser har det vist sig, at vores praksisforskningsprojekt har medført nogle væsentlige, brugbare og direkte anvendelige resultater. Praksisforskningsprojektet har taget form af et aktionsforskningsprojekt med udgangspunkt i teorier om virkningsevaluering, tværfagligt samarbejde, kommunikation og afværgemekanismer i inspirationen til og gennemførelse af projektets seks aktioner. Aktion 1 s fokusgruppeinterview viste, at familierådgiverne fandt det relevant at skabe større grad af faglig kreativitet på grund af oplevelsen af mismatch mellem problemstillinger og indsatsmuligheder. Det kommer tydeligt frem, at samarbejdet mellem dagforanstaltningen og familierådgivningen kan udvikles. Der er behov for at identificere afværgemekanismer, så fokus kan flyttes til den faglige dialog og optimering af samarbejdet. I analysen peges på, at den modificerede BUM-model ikke er implementeret i de interne procedurer, fx i forhold til visitering af en sag. Samtidig er der uklarhed om ansvarsfordelingen. Der kan opstå en positionskamp, der ligeledes er med til at flytte fokus fra det faglige indhold. Familierådgiverne udtrykker ønske om at udforme skræddersyede løsninger til den enkelte familie, samtidig med at de er bevidste om, at de på grund af travlhed anvender kassetænkning, som modvirker krea tive løsninger. Interviewet viste stor vilje og ønske om at udvikle samarbejde med dagforanstaltningerne med henblik på at fremme større kreativitet i opgaveløsningen. Resultaterne af denne aktion understreges desuden af fokusgruppeinterviewet i bachelorprojek- 12 It-baseret sagsstyringssystem. RIKKE ALMINDE HANS REITZELS FORLAG

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere