DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB"

Transkript

1 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB SAMMENFATTENDE RAPPORT 2016

2 Indhold Sammenfatning og anbefalinger 3 1. Indledning Formål Baggrund Forretningsmæssige drivere for bedre digital understøttelse af samarbejdet på tværs sektorer Resultater fra analyse af den digitale tværsektorielle kommunikation på sundhedsområdet Udfordringer for sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende Udfordringer i de komplekse, tværgående patientforløb Fire pain-points i det komplekse patientforløb Samarbejde mellem sektorer fra stafet til behandlingsnetværk Digital understøttelse af et tættere samarbejde Teknisk målbillede for digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb Arkitekturvision for digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb Konkretisering af arkitekturvisionen Digital understøttelse af samarbejdet Primære funktionaliteter for deling af information ift. relationel koordinering Resultater fra pilot om aftaler og mål Tværgående overblik over patientens aftaler Deling af patientens mål Aktiviteter i projektet Litteraturliste 26

3 Sammenfatning og anbefalinger Det fællesoffentlige afklaringsprojekt Digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb har haft til formål at afdække de udfordringer, som sundhedsaktører, patienter og pårørende i dag oplever i samarbejdet om komplekse patienter på tværs af sektorer. Til at imødegå disse udfordringer har projektet opstillet et målbillede for et bedre digitalt samarbejde om komplekse patienter på tværs af sektorer samt givet anbefalinger for det videre arbejde. DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 3

4 Problem og vision Patienter med komplekse forløb er ofte ældre borgere med kroniske lidelser og kognitive problemer som fx diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed og leddegigt og psykiske sygdomme. De har en betydelig kontakt med mange forskellige sundhedsaktører og behov for en indsats i både sygehusvæsenet, almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. En foranalyse til projektet viste, at der i 2012 var ca borgere med et betydeligt koordineringsbehov mellem sygehus, praksis og kontakt til kommunen. Heraf var ældre kronikere (65+ år) med kontakt til kommunen i mindst seks af årets 12 måneder og yngre kronikere (18-65 år), som modtog én af fire udvalgte forsørgelsesydelser (syge dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse). De mange kontakter og behandlingsforløb på tværs af alle sektorer af sundhedsvæsenet for denne gruppe stiller krav til et bedre samarbejde og en bedre koordinering på tværs samt en højere grad af involvering af patient og pårørende. Behovet for at sikre koordinering, kommunikation og deling af oplysninger om patientens behandling forøges i takt med, at sundhedsvæsenet udvikler sig mod kortere indlæggelser og øget vægt på ambulant behandling på sygehusene. Dette giver endvidere en øget rolle for kommunal sundhedspleje og krav til samarbejdet med almen praksis. Fra patientens synspunkt opleves kontakten med sundhedsaktørerne i dag ofte som fragmenteret og usammenhængende. I en antropologisk undersøgelse (IIAB 2015), der er udarbejdet som en del af projektet, er det overordnede budskab fra udvalgte patienter fra målgruppen: Jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke andre har det. I en analyse gennemført af KL som led i projektet er der identificeret seks hovedudfordringer, som patienter og pårørende møder (forretningsanalyse 2015): Utilstrækkelig deling af information patienter oplever, at de skal gentage sig selv igen og igen. Utilstrækkeligt overblik over kontakter jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke andre har det. Uklarhed om ansvar - Patienterne beskriver udskrivningen som at blive sluppet løs uden klar idé om hvem, der står for opfølgning, hvornår og hvordan opfølgningen skal ske. Manglende fælles mål patienter med flere sygdomme kan have flere behandlingsforløb med hver sit mål, og som ikke koordineres. Manglende inddragelse af pårørende Jeg var ked af at få en telefonkonsultation. Så kunne min kone ikke være med. Svært at fremfinde relevant information - Sundhedsaktører kan opleve mødet med patienten som kaotisk og ofte utilfredsstillende, fordi de ikke har det nødvendige overblik. For patienter med få ressourcer, slår udfordringerne ekstra hårdt, og de er særligt udsat, når der mangler koordinering og sammenhæng i overgange. De kan ikke i samme grad som patienter med mange personlige ressourcer, herunder netværk og pårørende, fungere som informationsbærere mellem forskellige sundhedsaktører. 4 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

5 For at imødekomme udfordringerne bør man i sundhedsvæsenet gå i retning af et integreret tværsektorielt samarbejde om komplekse patientforløb som beskrevet i forretningsanalysen. Det forudsætter en bedre tværgående it-understøttelse, der gør det lettere at dele viden og koordinere. Visionen for digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb lyder derfor: Patienter med komplekse forløb og deres pårørende møder et samarbejdende sundhedsvæsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysning og hurtig kommunikation om patientens samlede situation. Løsning Et målbillede for digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb Der er i dag en god it-understøttelse af store dele af den tværgående kommunikation på sundhedsområdet (Deloitte 2014). Men den nuværende it-understøttelse fungerer primært ved at sende strukturerede beskeder til den næste aktør. Det er hensigtsmæssigt, hvis man skal understøtte en samarbejdsmodel som transferred care, hvor opgaven leveres videre som en stafet. Paradigmet giver dog udfordringer ift. understøttelse af shared care modeller, hvor en borger modtager flere behandlinger samtidigt, og hvor der derfor er behov for mere løbende samarbejde med og om patienter og pårørende. Den nuværende it-understøttelse er desuden præget af, at den er udviklet til at understøtte de enkelte sektorers opgaver og uden større blik for en tværgående kommunikation, hvor der samarbejdes om fælles oplysninger med inddragelse af borgere og pårørende. Der mangler således deling af oplysninger, der understøtter koordinering og samarbejde på tværs som fx deling af behandlingsmål- og planer, fælles overblik over patientens aftaler med sundhedsvæsenet samt overblik over aktører, der indgår i patientens behandling. Det er vurderingen, at hvis aktører i højere grad skal kunne dele oplysninger struktureret, er der behov for en samlet arkitekturvision og et målbillede, som kan understøtte en samlet udvikling, således at parterne så vidt muligt kan gå i takt og kan koordinere løbende investeringer. Der er på den baggrund arbejdet for at tegne et digitalt fundament for den fortsatte fælles indsats. Målbilledet for tværgående komplekse patientforløb har nedenstående it-arkitekturvision samt en række principper for digitaliseringen på dette område: Et fælles digitalt fundament, hvor patienter, pårørende og professionelle samarbejder helhedsorienteret om borgernes sundhed og behandling. Fundamentet udgøres af en række løsninger fra forskellige offentlige og private parter, der virker sammen i et samlet økosystem. Det digitale fundament udgøres af en række løsninger fra forskellige offentlige og private parter, der virker sammen i et samlet økosystem med en række elementer (standarder, værktøjer, services og systemer etc.), der leveres af en række forskellige parter. En løsning er altså ikke nødvendigvis en teknisk løsning, men kan også bestå af f.eks. it-arkitektur eller standarder. Målbilledet er konkretiseret ved 11 overordnede funktionalitetsområder, der understøtter deling af information, koordinering og kommunikation. Målbilledet er udarbejdet på baggrund af de 55 løsningselementer udpeget af den tværsektorielle arbejdsgruppe. Derudover indeholder målbilledet generelle funktionaliteter som samtykke og fuldmagt og sikkerhed. De overordnede funktionalitetsområder, der fremgår af Figur 1 er: DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 5

6 FIGUR 1 Oversigt over funktionalitetsområder FUNKTIONALITET INFORMATIONSDELING KOORDINERING KOMMUNIKATION Deling af patientdata om helbredstilstand Deling af patientens mål Overblik over aktører Patientdagbog Oplysninger om datakvalitet Deling af planer og indsatser Patientens stamkort Chat/video Tværgående overblik over patientens aftaler Overblik over ydelser Overblik over bestillinger I forretningsanalysen identificeres et behov for at kunne understøtte nye integrerende samarbejdsmodeller som relationel koordinering, hvor de centrale elementer er fælles mål, fælles viden, gensidig respekt samt kommunikation, der er problemløsende, hyppig, rettidig og korrekt. De områder, der vurderes at være særligt centrale for en digital understøttelse af dette, er: Deling af patientdata om helbredstilstand Deling af patientens mål Deling af planer og indsatser Tværgående overblik over patientens aftaler Overblik over aktører For at realisere målbilledet er der behov for yderligere analyse- og afprøvningsprojekter på funktionalitetsområderne, og der skal desuden udarbejdes business cases, skabes klarhed over de juridiske rammer samt udarbejdes aftaler om roller og ansvar for området. 6 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

7 Anbefalinger for det videre arbejde Projektet har haft en fællesoffentlig styregruppe med deltagelse af Sundheds-og Ældre ministeriet, KL, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, PLO og MedCom (observatørstatus). På baggrund af konklusionerne i projektets analyser og drøftelser samt workshops har styregruppen følgende anbefalinger: 1. Udvikling af funktionalitet på fem udvalgte områder prioriteres Det er styregruppens anbefaling, at der først arbejdes videre med nedenstående fem funktionaliteter, som vurderes at give mest værdi for samarbejdet om de komplekse patientforløb: Deling af patientdata om helbredstilstand Deling af patientens mål Deling af planer og indsatser Fælles overblik over patientens aftaler Overblik over aktører 2. Fællesoffentlig styring af det videre arbejde Eventuelle øvrige projekter, der igangsættes som led i udmøntningen af målbilledet for tværgående komplekse patientforløb, forankres også i styregruppen for komplekse forløb. Igangsættelse af konkrete videre projekter vedr. analyser, standarder, afprøvningsprojekter, herunder initiativer under den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, aftales mellem parterne. Endvidere noterer styregruppen sig, at det i regi af initiativ 3.1 Sammenhængende velfærdsforløb for borgerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er aftalt, at Styregruppen for komplekse forløb fortsætter. I den forbindelse anbefaler styregruppen, at: 3. Målbilledets arkitekturvision og principper bør fremover følges ved beslutning om nye fællesoffentlige sundheds-it initiativer Den fællesoffentlige digitaliseringsindsats på sundhedsområdet bør fremover følge målbilledets arkitekturvision og principper i forhold til den digitale understøttelse af komplekse tværgående patientforløb. Vedligeholdelsen og eventuelle behov for videreudvikling af målbilledet forankres i Det rådgivende udvalg for standarder og it-arkitektur (RUSA), som er for ankret i Sundhedsdatastyrelsen, og som har ophæng til Den nationale bestyrelse for sundheds-it. 4. Målbilledet bør bruges til langsigtet planlægning Målbilledet bruges som udgangspunkt af parterne og den nationale bestyrelse for sundheds-it ift. igangsættelsen af indsatser og projekter på området. Målbilledet giver mulighed for en fælles langsigtet planlægning, hvilket vil være gavnligt, da udviklingen og modningen især af de mere umodne område, hvor der er behov for analyser og it-arkitektur tager tid, og derfor skal igangsættes i god tid før de egentlige udviklingsprojekter. DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 7

8 1. Indledning 1.1 Formål Denne rapport indeholder de samlede konklusioner fra det fælles afklaringsprojekt Digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb, som regeringen, KL og Danske Regioner igangsatte ved økonomiaftalen for 2015 som en del af Digitaliseringsstrategien for sundhedsvæsenet, Digitalisering med effekt Som grundlag for rapporten indgår: Digital understøttelse af relevante arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet, (Deloitte 2014 for NSI/Digitaliseringsstyrelsen) Leverancerne fra projektet: Atlas over sundheds-it, (NSI, forår 2015) Erfaringsopsamling fra syv eksisterende danske projekter med digital understøttele af nye typer samarbejde på tværs, (Devoteam, forår 2015) Antropologisk studie af komplekse, tværgående patientforløb, (Nielsen og Jensen, IS IT A BIRD, forår 2015) Forretningsanalyse: På vej mod bedre digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb, (KL, november 2015) Systemteknisk målbillede for digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb, (Sundhedsdatastyrelsen, april 2016) Pilotprojekt med en dybere afdækning af behov og indhold til en it-understøttelse af fælles mål og aftaleoversigt for komplekse, tværgående patientforløb, (CoLab, forår 2016) Rapportens leverancer udgør tilsammen målbilledet for digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb for Målbilledet beskriver, hvilken digitaliseringsindsats, som kan imødegå de udfordringer, der er beskrevet i forretningsanalysen og muliggøre den overordnede vision, der er beskrevet herunder: Vision for digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb: Patienter med komplekse forløb og deres pårørende møder et samarbejdende sundheds væsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysning og hurtig kommuni kation om patientens samlede situation. (Visionen er vedtaget i projektets styregruppe i foråret 2015, som grundlag for det fælles arbejde i projektet) 8 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

9 Målbilledet rummer en beskrivelse af, hvordan den digitale understøttelse skal ske ved et fælles digitalt grundlag, hvor løsninger (standarder, værktøjer, services, systemer etc.) fra offentlige og private parter virker sammen på baggrund af en række fælles principper. Det er dog også en beskrivelse af, hvad der skal til det vil sige på hvilke områder, der skal udvikles funktionaliteter og hvilke områder, der er de vigtigste i forhold til at opnå de ønskede gevinster. De løsningselementer, der skal til for at få den ønskede funktionalitet, det vil sige hvilke koncepter, standarder, infrastrukturkomponenter mv., der er nødvendige er også beskrevet som led i arbejdet. Endvidere er modenheden af hvert af de 55 løsningselementer vurderet som led i projektet. Modenheden af hvert af de 55 løsningselementer er desuden vurderet. For at opfylde målbilledet for komplekse tværgående forløb for 2020 skal der gennemføres en række aktiviteter på hvert funktionalitetsområde. Ud over arbejdet med løsningselementerne, vil der være behov for at udarbejde business cases og beskrive jura og governance f.eks. i forhold til roller og ansvar. 1.2 Baggrund Med henblik på at skabe tydeligere retning for arbejdet med at sikre fuld digital kommunikation i sundhedsvæsenet blev det med Digitaliseringsstrategien for sundhedsvæsenet aftalt at gennemføre en kortlægning og analyse af digital understøttelse af relevante arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet. Med afsæt heri blev det i ØA15 aftalt, at undersøge de sundhedsfaglige og økonomiske gevinster ved bedre digitalt samarbejde mellem kommunale plejeenheder, praksis og sygehuse om komplekse, tværgående forløb. Arbejdet blev konkretiseret i et fælles projekt, som har haft til formål at afklare hvordan samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læge om komplekse patientforløb bedst kan understøttes digitalt, så aktører på tværs af sektorer kan dele de udvalgte oplysninger.. Projektet er et tværoffentligt samarbejdsprojekt, der er aftalt mellem de fællesoffentlige parter og gennemført med deltagere fra Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, PLO og MedCom. 1.3 Forretningsmæssige drivere for bedre digital understøttelse af samarbejdet på tværs sektorer En lang række faktorer betyder, at måden at samarbejde på i sundhedsvæsenet er under stor forandring. De forretningsmæssige drivere 1 bag denne udvikling er bl.a.: Patientens aktive medvirken til forvaltning af egen sygdom skal bidrage til at lette presset på behandlingssystemet Understøtte bevægelsen mod færre sengedage og begrænse unødige ambulante kontroller Bedre rammer for håndteringen af koordination ved stadig kortere sygehusindlæggelser Forebygge forværring i sygdomme og dermed stigende behandlingsintensitet Udvikle understøttelse af behandlingsforløb som (i stigende omfang) vil være påvirket af store afstande Understøtte udbredelse af og opfølgning på forløbsprogrammer og kvalitet Forebyggelse og tidlig opsporing Stigende specialisering af behandlingen, så flere fagpersoner er inde over patienternes behandlingsforløb 1) Deloitte, Bestyrelsesseminar, marts 2014 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 9

10 Disse forretningsmæssige drivere betyder, at der er behov for en mere aktiv koordinering og styring af forløb samt en langt større inddragelse af patienten og de pårørende for eksempel ved brugen af shared care. En forudsætning for denne forandring er en digital understøttelse på tværs, så både sundheds professionelle, patienter og pårørende kan tilgå de oplysninger, man har behov for på de rigtige tidspunkter. Knap to ud af tre danskere (65,8 pct.) ønsker mere patientsamarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Næst vigtigste prioritet er kortere ventelister (62,5 pct.) efterfulgt af mere brug af teknologi i behandling og pleje (37,7 pct.). Rundspørge Mandag Morgen og Trygfonden, juni Resultater fra analyse af den digitale tværsektorielle kommunikation på sundhedsområdet I 2014 blev der som led i Digitaliseringsstrategien for sundhedsvæsenet udarbejdet en analyse og kortlægning af digitaliseringen af den tværsektorielle kommunikation (Deloitte, 2014). Konklusionen på rapporten var blandt andet, at der er behov for at indrette kommunikationen, så den passer til den udvikling, der er på vej inden for sundhedsområdet, herunder at give mulighed for at inddrage patienten/borgeren (og de pårørende). Analysen viste, at store dele af kommunikationen i sundhedsvæsenet i dag er digitaliseret, er kommunikationen i høj grad præget af en beskedbaseret kommunikation formet til at understøtte en sekventiel række af indsatser, hvor indsatsen overgår fra en aktør til en anden som en stafet (transferred care). Denne type kommunikation er hensigtsmæssig for patienter, der har simple forløb med få involverede aktører, men viser sig utilstrækkelig, når en patient har mange kontakter til forskellige sundhedsaktører og flere samtidige behandlingsforløb. (Deloitte, 2014). Kortlægningen viste desuden, at udviklingen af den digitale kommunikation er sket trinvis, og at der ikke er udarbejdet en overordnet plan for, hvordan man vil dele oplysninger og it-understøtte et tættere samarbejde på tværs (Deloitte, 2014). Der er derfor behov for et fælles målbillede for mere sammenhængende datadeling og digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb, der kan imødekomme de identificerede problemstillinger omkring dataudveksling mellem flere parter parallelt. Der blev derfor udarbejdet en delanalyse, der gik tæt på løsninger, som bygger på shared care, hvor behandlingen sker i et samlet netværk af sundhedsaktører. Deloitte identificerede en række patientgrupper med komplekse patientforløb karakteriseret ved at have en eller flere kroniske lidelser samt have en betydelig tværgående kontakt med alle tre sektorer. Disse borgere har et højt forbrug af sundhedsydelser og kontakt til mange forskellige aktører, hvorfor der er et højt koordineringsbehov mellem de involverede aktører (Deloitte, 2014). Delanalysen viste, at kronikere fra alderen har haft kontakt til både praksis sygehus og kommune i Af denne gruppe har kronikere (36 procent) modtaget 10 eller flere ydelser hos alment praktiserende læge og/eller speciallæge og haft fire eller flere kontakter med sygehuset i DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

11 I denne gruppe har ældre kronikere (65+ år) haft kontakt til kommunen i mindst seks af årets 12 måneder og yngre kronikere (18-65 år) modtog én af fire udvalgte forsørgelsesydelser (Sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse). Der var således i 2012 ca borgere med et betydeligt koordineringsbehov mellem sygehus, praksis og kontakt til kommunen. Med udgangspunkt i denne patientgruppe så man derefter på fire shared care løsninger, der kører i udlandet og så på de beregninger der lå til grund for disse (Deloitte, 2014). Rapporten konkluderede, at et styrket, digitalt samarbejde på tværs af sektorerne om komplekse patientforløb kan resultere i gevinster for patienterne i form af en reduktion i antal indlæggelser, kortere liggetid samt færre besøg hos den praktiserende læge og unødige ambulante kontroller. FIGUR 2 Koordineringsbehov mellem almen praksis og sekundærsektor og kommunerne. Koordineringsbehov ALMEN PRAKSIS BORGERE MED KRONISKE LIDELSER HOSPITALER OG SPECIALLÆGER Koordineringsbehov KOMMUNAL PLEJE OG OMSORG Koordineringsbehov DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 11

12 2. Udfordringer for sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende 2.1 Udfordringer i de komplekse, tværgående patientforløb Med afsæt i projektets vision for udviklingen af et målbillede for it-understøttelse af samarbejdet om de komplekse patientforløb blev der udarbejdet et antropologisk studie af udfordringer for komplekse patientforløb og en analyse (herefter kaldet forretningsanalysen), der beskriver de forretningsmæssige udfordringer og problemer for patienter med komplekse forløb. Forretningsanalysen giver endvidere bud på, hvilke organisatoriske forandringer der skal til for at imødekomme udfordringerne, og hvilke behov dette stiller til en digital understøttelse. I forretningsanalysen beskrives seks overordnede udfordringer, som sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende oplever ift. tværgående komplekse patientforløb. De seks udfordringer er: Utilstrækkelig deling af information patienter oplever, at de skal gentage sig selv igen og igen. Utilstrækkelig overblik over kontakter jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke andre har det. Uklarhed om ansvar Patienterne beskriver udskrivningen som at blive sluppet løs, uden klar idé om hvem, der står for opfølgning, hvornår og hvordan opfølgningen skal ske. Manglende fælles mål patienter med flere sygdomme kan have flere behandlingsforløb med hver sit mål, og som ikke koordineres. Manglende inddragelse af pårørende Jeg var ked af at få en telefonkonsultation. Så kunne min kone ikke være med. Svært at fremfinde relevant information Sundhedsaktører kan opleve mødet med patienten, som kaotisk og ofte utilfredsstillende, fordi de ikke har det nødvendige overblik. Udfordringerne er mindre i forhold til patienter med mange ressourcer, da disse patienter kan fungere som informationsbærere mellem forskellige sundhedsaktører. Patienternes egne ressourcer kan suppleres af andre ressourcer i form af pårørende og netværk. Når det drejer sig om patienter med få ressourcer, slår udfordringerne ekstra hårdt, og de er særligt udsatte, når der er mangler koordinering og sammenhæng i overgange. (Forretningsanalyse, 2015) I det følgende beskrives fire situationer, hvor der opleves udfordringer i komplekse, tværgående patientforløb. 12 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

13 2.2 Fire pain-points i det komplekse patientforløb Komplekse patienters forløb er ikke lineære, og derfor oplever patienterne ofte de samme problemer gentagne gange igennem deres komplekse forløb (IIAB 2015). I den antropologiske undersøgelse peges der på følgende fire områder, hvor patienterne især oplever den manglende sammenhæng. FIGUR 3 Pain-points i det komplekse, tværgående patientforløb 2. UDSKRIVNINGEN Hvem tager hånd om mig, når jeg bliver sluppet løs? 3. I BEHANDLING HJEMMEFRA Hvis jeg ikke har overblikket, er der så ikke nogen, der har det? 4. AKUTMODTAGELSEN Hvor er jeg? Hvem er I? Og kommer jeg hjem igen? 1. DIAGNOSTICERINGEN Hvem kan fortælle mig, hvad der er galt, og om jeg kan dø af det? Diagnosticeringen (1) opleves af patienter som kaotisk og drevet af tilfældigheder. Patienten føler, at de skal gentage sig selv igen og igen, og at fejl opstår, når systemet ikke ser dem som hele mennesker. Ved udskrivningen (2) oplever patienterne, at de ofte er de sidste, der får besked. Det gør dem forvirrede og utrygge, at de ikke ved, hvem der følger op, når de er sluppet løs. I behandling hjemmefra (3) er aftaler og indkaldelser en stor udfordring for patienterne. Det er et fuldtidsarbejde at holde styr på aftaler, hvem og hvor man skal møde. Patienterne føler sig ofte alene med et ansvar, de ikke magter, og koordinering af aftaler kræver en opsøgende indsats og ressourcer, mange ikke har. Størstedelen af patienterne har ikke adgang til digitale kommunikationskanaler, som fx computere, tablets og smarthpones, eller ønsker ikke at bruge de digitale kanaler i deres kommunikation med sundhedsprofessionelle. I akutmodtagelsen (4) bliver de komplekse patienter fremmede i et system, de ellers synes, de kendte. I løbet af kort tid møder patienterne mange nye ansigter og bliver bedt om at forklare sig selv igen og igen. Den viden, som hjemmesygeplejersker og andre har om patienten, bliver let tabt i overgangen til indlæggelse. Undersøgelsen konkluderer samlet om de fire situationer, at patienter med komplekse, tværgående patientforløb ikke selv har overblik over eget sygdomsforløb og heller ikke føler, at andre har det. Det bliver ofte en pårørende, som er bindeleddet og koordinatoren for den komplekse patient, der sjældent selv har overskud til at tage vare på egen sygdom. Udfordringerne peger på, at der er behov for et tættere samarbejde mellem sygehuse, praksis og kommune med inddragelse af patienten og dennes pårørende, hvis der skal skabes mere sammenhængende forløb for patienter med komplekse patientforløb. DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 13

14 2.3 Samarbejde mellem sektorer fra stafet til behandlingsnetværk Udviklingen i sundhedsvæsenets organisering og stigende specialisering gør betydningen af tværfaglig og tværsektoriel samarbejde og koordinering vigtigere end nogensinde dette gælder i særlig grad for patienter med komplekse forløb. Gennem de senere år er ønsket om et sundhedsvæsen, der prioriterer»det sammenhængende patientforløb«, helhed og kontinuitet, evidensbaseret behandling og høj behandlings kvalitet, vokset. Det har ført til et stigende behov for nye arbejdsmetoder, arbejdsgange og løsningsmodeller på forskellige niveauer (Forretningsanalyse, 2015). Generelt er der tale om en bevægelse fra transferred care (stafet-tankegangen) til shared care (et mere integreret og netværksbaseret) samarbejde, jf. figur 4 som også er et kendetegn ved de syv samarbejdsprojekter, som dette projektet har indhentet erfaringer fra. Disse er: 1. TeleCare Nord projektet 2. Acces projektet 3. Horsens på forkant 4. Integrated Care 5. Shared Care Platformen 6. Telemedicinsk Sårbehandling 7. Lyngby Taarbæk projektet Erfaringsindsamlingen har vist, at former for shared care samarbejde på tværs af sektorer finder sted i alle syv projekter, men kan foregå på mange forskellige måder, alt afhængig af måden arbejdet er organiseret på lokalt, og hvilke typer patienter og behandlingsforløb, der er tale om. FIGUR 4 Fra stafet til behandlingsnetværk STAFET Transferred care BEHANDLINGSNETVÆRK Shared care 14 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

15 Transferred care betegner situationen, hvor en patients behov ikke længere kan varetages inden for for eksempel den primære sektor, og derfor henvises til sekundærsektoren. I situationen er samarbejdsformen sekventiel, hvor behandling, pleje og ansvar for patienten overføres (eller transferres ) skridt for skridt som en stafet. I shared care modellen samarbejder flere aktører om patientens behandling og pleje i et sammenhængende netværk, og kommunikationen er ikke sekventiel, men sker løbende og er tilpasset et samlet behov for behandling og pleje af patienten. For at levere en digital understøttelse, der matcher de mange forskellige organiserings- og samarbejdsmåder lokalt mellem sygehuse, kommuner og almen praksis foreslår projektet, at man som udgangspunkt for en fleksibel digital understøttelse fokuserer på Relationel Koordinering som en metode til samarbejde. Relationel koordinering har i flere samarbejdsprojekter vist sig effektiv, når der er tale om tværgående forretningsprocesser, der kræver tæt samarbejde. 2.4 Digital understøttelse af et tættere samarbejde Relationel koordinering kan i en sundhedsmæssig kontekst ses som et eksempel på en konkret metode til at indføre et tættere samarbejde på tværs af organisatoriske grænser. I relationel koordinering er samarbejdet afhængig af frontmedarbejdernes (læger, sygeplejersker, kommunale medarbejdere m.v.) evne til at koordinere og kommunikere med hinanden. Det fælles fundament for dette samarbejde skabes i denne sammenhæng ved etableringen af: Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Den relationelle koordinering styrkes endvidere ved, at kommunikationen er problemløsende, hyppig, rettidig og korrekt. Projektet anvender relationel koordinering som rammesættende for, hvad en digital understøttelse af et bedre samarbejde om patienter med komplekse tværgående forløb skal indeholde. Med udgangspunkt i metoden bag relationel koordinering peger projektet på, at de oplysninger, der især er behov for at dele, er følgende: TABEL 1 Deling af information i relationel koordinering Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt I. Kende mål II. Koordinere mål III. Fælles mål Helbredstilstande (for eksempel diagnoser, helbredsmæssige problemer, målinger) Indsatser (for eksempel ydelser, interventioner, forløbsplan (hvad der skal gøres)) Aktiviteter (for eksempel kontroller, opfølgning, forløbs plan (tidspunkterne)) Aktører (fx ambulatorie, hjemmesygepleje, praktiserende læge) Data skal have tilstrækkelig kvalitet (for eksempel hvornår er en måling fortaget, med hvilket udstyr og af hvem (sundhedsperson el. borger selv)) DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 15

16 Tabellen illustrerer, hvordan behov for fælles mål, viden og gensidig respekt nedbrydes i en række informationer. For at arbejde med fælles mål er det nødvendigt at dele mål for eksempel behandlingsmål og i en evt. senere udgave at skabe bedre mulighed for at koordinere mål. Ligeledes vil det være nødvendigt at sikre fælles viden om patientens helbredstilstand for at sikre, at alle sundhedsprofessionelle, der indgår i den komplekse patients behandling, er opdateret med de relevante patientdata. Desuden er viden om fx aftaler og kontakter nødvendigt, hvis man effektivt skal koordinere for og med patient og pårørende. Deling af information mellem sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer bidrager ikke i sig selv til en gensidig respekt, men projektet stiller forslag om, at der sikres en tilstrækkelig kvalitet og viden om de informationer, der deles, således at behandlere i andre sektorer stoler på informationer, de har adgang til. Dette kan eksempelvis være metainformation til den sundhedsprofessionelle, der forklarer, hvordan målinger er foretaget og med hvilket udstyr. I det næste kapitel oversættes dette informationsbehov til et bud på et samlet målbillede for en digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb dvs. hvilke overordnede områder, der skal udarbejdes funktionalitet på for at understøtte behovet for at dele denne information digitalt. 16 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

17 3. Teknisk målbillede for digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb For at understøtte et tættere samarbejde mellem sektorer om de komplekse, tværgående patientforløb og imødekomme de udfordringer, som er beskrevet i kapitel 2, er der udarbejdet et teknisk målbillede for fremtidig digital understøttelse. Med udgangspunkt i metoderne for relationel koordinering, jf. afsnit 2.3, hvor der arbejdes efter fælles mål, fælles viden og gensidig respekt beskriver målbilledet, hvad der skal til for, at man i fremtiden digitalt kan understøtte, at samarbejde på tværs af sektorer sker i integrerede behandlingsnetværk og ikke som sekventielle forløb. I det tekniske målbillede for en digital understøttelse af samarbejdet om komplekse, tværgående patientforløb er der derfor fokus på øget deling af informationer (patientoplysninger), bedre mulighed for koordinering og hurtig kommunikation jf. figur 5. FIGUR 5 Sammenhæng mellem udfordringer, relationel koordinering og tekniske funktionaliteter UDFORDRINGER FOR SAMARBEJDET RELATIONEL KOORDINERING TEKNISKE FUNKTIONALITETER 1. Utilstrækkelig deling af information 2. Utilstrækkeligt overblik over kontakter 3. Uklarhed om ansvar 4. Manglende fælles mål 5. Manglende inddragelse af pårørende 6. Svært at fremfinde relevant information Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Information Koordinering Kommunikation I følgende afsnit foldes indholdet af det tekniske målbillede ud med en beskrivelse af den tekniske vision for den fælles it-understøttelse af områderne Information, Koordinering og Kommunikation. Der fremgår endvidere en konkretisering af de tekniske funktionaliteter i målbilledet, som der bør arbejdes videre med for at sikre en hurtig og smidig deling af oplysninger og overblik om patientens komplekse, tværgående forløb. DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 17

18 3.1 Arkitekturvision for digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb Målbilledet er baseret på en fælles overordnet vision for digitaliseringen på området, som fastlægger de fælles principper for it-udviklingen, der gør det muligt at dele oplysninger mellem de mange forskellige it-systemer som anvendes i regioner, kommuner, almen praksis og stat. Arkitektur vision Et fælles digitalt fundament, hvor patienter, pårørende og professionelle samarbejder helhedsorienteret om borgernes sundhed og behandling. Fundamentet udgøres af en række løsninger fra forskellige offentlige og private parter, der virker sammen i et samlet økosystem. Det skal her slås fast, at der med Det digitale fundament ikke tænkes på et system fra en enkelt leverandør. Fundamentet udgøres af en række elementer (standarder, værktøjer, services og systemer etc.), der leveres af en række forskellige parter. Visionen fastlægger den strategiske retning, som udviklingen af løsninger, der skal understøtte samarbejdet om komplekse tværgående patientforløb, skal tage. Som grundlag for visionsarbejdet er der taget højde for nogle af de centrale teknologiske tendenser (Systemteknisk målbillede, 2016), som stiller krav eller giver nye muligheder i forhold til fremtidens it-udvikling Dette er nødvendigt for at sikre sig, at målbilledet har en vis robusthed og holdbarhed ift. udviklingen af nye digitale løsninger, som i stigende grad rammer sundhedsvæsenet og kræver omstilling. Der er desuden opstillet en række principper for den digitale understøttelse af samarbejde og koordinering om komplekse, tværgående forløb, som sætter en overordnet ramme for anvisningen af løsninger, herunder udvælgelsen af it-arkitektur, standarder og systemer. Fastlæggelsen af fælles principper er nødvendigt, da ellers modstridende principper kan være direkte modarbejdende for opfyldelsen af det fælles målbillede. For eksempel vil et princip om anskaffelsen af monolitiske løsninger være direkte modstridende med en ambition om at udvikle et økosystem, hvor mange forskellige løsninger fra offentlige og private parter virker sammen. For en nærmere beskrivelse af de fælles principper, se Systemteknisk målbillede, Konkretisering af arkitekturvisionen Målbilledets vision er konkretiseret ved en beskrivelse af de områder, som det er nødvendigt i fællesskab at skabe funktionaliteter for, hvis man skal sikre hurtig og smidig deling af oplysninger og overblik om patientens komplekse, tværgående forløb, uanset om man er sundhedsprofessionel på et sygehus, i en kommune eller i praksis. En funktionalitet skal i denne forbindelse forstås som en beskrivelse af, hvad en løsning skal indeholde, når den tages i anvendelse af regioner og kommuner, så der kan tilbydes en mere sammenhængende deling af informationer, nemmere koordinering på tværs af sektorer og hurtigt kommunikation til sundhedsaktører, borgere og pårørende. En funktionalitet tager ikke stilling til, på hvilken måde løsninger teknisk lader sig realisere, herunder om behovet er infrastruktur, direkte kommunikation mellem systemer eller på anden vis. Funktionaliteterne understøtter: Deling af information, Koordinering og Kommunikation, jf. figur DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

19 FIGUR 6 Funktionaliteter i målbilledet FUNKTIONALITET INFORMATIONSDELING KOORDINERING KOMMUNIKATION Deling af patientdata om helbredstilstand Deling af patientens mål Overblik over aktører Patientdagbog Oplysninger om datakvalitet Deling af planer og indsatser Patientens stamkort Chat/video Tværgående overblik over patientens aftaler Overblik over ydelser Overblik over bestillinger Samtykke Digital fuldmagt En funktionalitet i ovenstående figur 6 er for eksempel Tværgående overblik over aftaler, som inde bærer, at der skal udvikles en digital understøttelse, sådan at patienter og sundhedsaktører kan få et hurtigt overblik over de aftaler patienten har med sundhedsvæsenet på tværs af organisatoriske grænser og lokale systemer. På denne måde slipper patienten for selv at skulle holde styr på, hvornår de forskellige indkaldelser ligger og sundhedsaktørerne kan bl.a. tage hensyn til allerede indkaldte aftaler ved booking og se hvilke øvrige forløb patienten er i gang med. En funktionalitet i målbilledet skal på denne måde pege på, hvilke områder der bør foku seres på, når der skal sikres bedre sammenhæng på tværs af sektorer. Der er stor forskel i modenheden af de løsningselementer, der understøtter funktionaliteterne i ovenstående figur. Hvor der på nogle områder er enighed om, hvilke it-standarder man bør benytte, er der andre områder hvor dette ikke er tilfældet. En nærmere modenhedsvurdering ift. eksisterende systemer og standarder er udarbejdet i en delrapport under projektet [Systemteknisk målbillede, 2016]. 3.3 Digital understøttelse af samarbejdet For digitalt at understøtte de mange samarbejdsformer har projektet undersøgt, hvordan der kan udvikles fælles funktionaliteter som kan understøtte behovet for fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Herunder er gennemgået de funktionaliteter, som skal til for at understøtte muligheden for koordinering og samarbejde på tværs. DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 19

20 3.3.1 Informationsdeling En af de gennemgående udfordringer som blev fremhævet i det antropologiske observationsstudie var, at patienterne følte, at de skulle gentage sig selv igen og igen og oplevede at skulle bære informationen videre mellem de forskellige behandlere. Endvidere blev det fremhævet i interviews med sundhedsaktører, at manglen på hurtigt overblik og information om patienten ofte var utilfredsstillende i mødet med patienten. Som eksempel bliver patienter i et komplekst forløb ofte tilset af mange forskellige personer inden for de første timer i akutmodtagelsen, som ikke har kendskab til basale informationer om patienten. En patient siger det således: Det eneste lægerne har at holde sig til er, hvad der er skrevet i journalen. Og de har ikke altid tjek på ens situation. En læge spurgte fx ind til, hvordan min afføring var. Hvad taler han om? Jeg har jo stomi. (IIAB, 2015). De medvirkende patienter forklarer, at de tydeligt fornemmer, at der er travlt i akutmodtagelsen og bliver frustrerede og utrygge over at skulle forklare de samme grundlæggende oplysninger igen og igen. For at adressere disse udfordringer peger projektet på to områder, der bør arbejdes videre med: 1. Deling af patientdata om helbredstilstand: Der peges på behov for fælles funktionalitet der på baggrund af en lang række patientdata kan præsentere overordnede beskrivelser og konklusioner vedr. patientens aktuelle helbredstilstand i et samlet overblik, som den sundhedsprofessionelle har nem og hurtigt adgang til. Overblikket kan bl.a. indeholde oplysninger om diagnoser, medicinering, vitale målinger, seneste laboratoriesvar, relevant beskrivelse af funktionsevne og KRAM faktorer. Denne funktionalitet er altså en paraply over en række underliggende datasæt. 2. Datakvalitet: Det skal være muligt at registrere og dele oplysninger om, hvilke instrukser og guidelines som er blevet fulgt, og hvilket måleudstyr der er anvendt, så den sundhedsfaglige får indblik i kvaliteten af patientens sundhedsdata. Ovenstående løsninger bidrager især til at sundhedsaktører har et godt grundlag for at vurdere patientens helbredstilstand samt, at de har tillid til andre sundhedsaktørers vurderinger, målinger, tests mv Koordinering Projektets forretningsanalyse og antropologiske observationsstudie har vist, at manglende koordinering og overblik er et problem for patienterne. En af konklusionerne i observationsanalysen var, at patienterne ikke følte, at de havde overblik over deres eget sygdomsforløb - eller, at andre havde det. Her udtrykt i et citat fra analysen: Der er ikke én eneste, der har et overblik over mit forløb. Det er mig, der sidder alene med det. Indimellem siger jeg til mig selv, du kunne ligeså godt være blevet på arbejde (IIAB, 2015). Patienterne kan også blive i tvivl om, hvor ansvaret for den videre behandling ligger ved udskrivning. En patient har beskrevet dette som at blive sluppet løs uden en klar idé om, hvem der står for opfølgning eller, hvornår og hvordan opfølgningen skal ske. Patienter med mange parallelle forløb kan desuden opleve, at der ikke er sket en afstemning af behandlingsmålene mellem de forskellige behandlinger, hvilket efterlader patienten usikker på, om der tages hånd om behandlingen. 20 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

21 For at adressere disse problemstillinger peger projektet på følgende områder: 3. Deling af patientens mål: Patienten kan beskrive eget overordnet behandlingsmål (evt. i samarbejde med egen læge) og status på gennemførelse af disse. Disse oplysninger skal kunne ses af andre aktører, som også skal kunne adviseres om ændringer i patientens mål. I en senere udgave skal det være muligt, at aktuelle behandlingsmål fra forskellige aktører kan relateres og sættes i sammenhæng med patientens eget mål. 4. Deling af planer og indsatser: Det skal være muligt at dele data om den komplekse, tværgående patients behandlinger og indsatser mellem sundhedsprofessionelle som er inde over patientens behandling. Området indeholder: Health concerns /problemer, risici, mål, handlinger (interventioner, aktiviteter), status og evt. reference til vurderinger og resultater. 5. Tværgående overblik over patientens aftaler: Patienter og sundhedsaktører kan få et hurtigt overblik over de aftaler, patienten har med sundhedsvæsenet. Patienten slipper for selv at skulle holde styr på, hvornår de forskellige indkaldelser ligger og sundheds aktørerne kan bl.a. tage hensyn til allerede indkaldte aftaler ved booking og se hvilke øvrige forløb patienten er i gang med. 6. Overblik over aktører: Aktører, der i forbindelse med en behandlingssituation har brug for det, kan se et overblik over aktørerne, som borgeren er i kontakt med samt kontaktoplysninger på disse. Oversigten med kontaktoplysninger skal fx give sygeplejersken muligheden for at koordinere med andre sundhedsprofessionelle eller pårørende fx i udskrivningssituationen, der fremhæves som særligt vanskelig for de komplekse patienter. 7. Patientens stamkort: Sundhedsaktører kan hurtigt tilgå patientens stamdata i sit system, og få viden om patientens adresse, pårørende, kontaktoplysninger og personlige hensyn. 8. Overblik over ydelser: Aktører kan få et overblik over, hvilke ydelser andre aktører leverer. F.eks. kan en praktiserende læge se, hvilke ydelser en kommune tilbyder (rygestop kurser, genoptræning etc.). 9. Overblik over bestillinger: Den sundhedsfaglige kan nemt få overblik over rekvisitioner og henvisninger Kommunikation Dette område vedrører løsninger, som kan bidrage til en hurtigere og mere smidig dialog mellem sundhedsfaglige på tværs af sektorer, som er nødvendig både når informationer skal deles, og der skal koordineres mellem sundhedsaktører, patienter og pårørende. Som konkret eksempel fremhæves det i projektets observationsstudie, at den kommunale hjemmepleje og hospitalspersonalet ser potentiale i en fælles udskrivningssamtale med inspiration fra palliative forløb, hvor fokus for samtalen er mere helhedsorienteret på både det fysiske, psykiske, sociale og åndelige (IIAB, 2015). Det fremhæves endvidere af sundhedspersonalet på sygehuset, at direkte kontakt til en pårørende eller en hjemmesygeplejerske kan begrænse antallet af spørgsmål, det er nødvendigt at stille patienten. (IIAB, 2015). Ofte vil det ikke være muligt for alle involverede aktører at møde op fysisk om en sådan samtale, hvorfor samtalen kan understøttes med videobaseret teknologi, chatrum, fælles notater mv. Der peges på følgende funktionaliteter, der kan understøtte kommunikationen: 10. Patientdagbog: Det skal være lettere at have dialog med de sundhedsfaglige. Som værktøj hertil stilles en digital dagbog til rådighed for patienten, hvor patienten (eller den pårørende) kan skrive egne notater og spørgsmål til behandlingsforløbet, som kan tilgås af den relevante sundhedsfaglige ifm. samtaler med patienten. I en udvidet udgave gøres det muligt at knytte helbredsoplysninger til noterne DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 21

22 11. Fælles chat og video: Chatrum, telefon og/eller videokonference: Det fremhæves som funktionelt pejlemærke i forretningsanalysen, at der bør kigges på udvikling af brugersnitflader som tillader for eksempel videokonsultationer, chatdialog mv. mellem patienten og mellem sundhedsaktører Vigtige tværgående funktionaliteter samtykke og fuldmagt Projektet anbefaler endvidere udvikling af en national samtykke funktion og en digital fuldmagt, som kan anvendes på tværs af områderne. Det vil desuden være nødvendigt at sørge for den nødvendige sikkerhed ift. infrastrukturen. For hvert funktionalitetsområde vil man skulle se på det juridiske grundlag for delingen af oplysninger. 12. Samtykke: Borgeren skal have mulighed for at frabede sig (generel- og personspecifik-) adgang til oplysninger, ligesom der skal kunne åbnes op for at sundhedspersoner eller -organisationer får adgang til data med borgerens samtykke. En samtykkefunktionalitet er en tværgående funktionalitet, som er relevant i mange af de situationer, hvor der nemt og hurtigt skal gives adgang til data, eller patienten vil frabede sig adgangen til bestemte oplysninger. 13. Digital fuldmagt: Borgeren kan give digital fuldmagt til at pårørende, bisiddere, alternativ behandlere etc. kan se oplysninger. Igen er der tale om en tværgående funktionalitet, som er relevant at benytte specielt for de komplekse patienter, som ofte har behov for at pårørende eller bisiddere skal have adgang til oplysninger. De ovenfor skitserede løsninger indgår tilsammen i et systemteknisk målbillede for digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb, der skal understøtte initiativets vision og målsætninger. En mere dybdegående beskrivelse af målbilledet fremgår af den færdige analyse Systemteknisk målbillede for en digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb. Områderne med funktionaliteter for Deling af patientens mål og Tværgående overblik over patientens aftaler er blevet uddybet yderligere i projektets pilot, og beskrives kort i næste kapitel. 3.4 Primære funktionaliteter for deling af information ift. relationel koordinering I afsnit 2.3 beskrives, hvordan relationel koordinering kan bruges som et gennemprøvet eksempel på en konkret metode til at indføre et tættere samarbejde på tværs af organisatoriske grænser, og det beskrives hvilke oplysninger, der især er behov for at dele. For at understøtte muligheden for relationel koordinering er der nogle funktionaliteter der er særligt centrale. Det er: Deling af patientdata om helbredstilstand Deling af patientens mål Deling af planer og indsatser Tværgående overblik over patientens aftaler Overblik over aktører På en workshop med deltagelse af udvalgte ledere og medarbejdere fra regioner og kommuner med erfaring fra det tværsektorielle arbejde, blev det bekræftet, at disse funktionaliteter må vurderes at være de mest centrale og vil give størst værdi ift. at understøtte de komplekse tværgående patientforløb. 22 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

23 4. Resultater fra pilot om aftaler og mål Der er i projektet gennemført en pilot med fokus på to funktionaliteter fra det tekniske målbillede i kapitel 3. De to områder er Deling af patientens mål og Tværgående overblik over patientens aftaler. I samarbejde med konsulentbureauet CoLab er der afholdt fire workshops, hvor patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle fra alle sektorer har drøftet behovet for disse løsninger og defineret krav til indholdet. På baggrund af udarbejdede personas, brugerrejser og begrebsafklaring, er der udviklet en visning af patientens mål og en prototype for en aftalekalender for den komplekse patient, der viser hvordan de ønskede funktionaliteter kan se ud (CoLab, 2016). 4.1 Tværgående overblik over patientens aftaler Piloten har vist, at der generelt er stor enighed både hos patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle om, at en fælles aftaleoversigt vil give værdi for alle som redskab til at skabe overblik over patientens mange aftaler på tværs af sektorer. Udformningen af en klik-bar prototype for visning af patientens aftaler og de konkrete funktioner er udtryk for de kvalitative krav, der i projektet blev identificeret hos workshopdeltagerne. Det vil sige, at den enkle udformning af prototypen samt de konkrete funktioner, som blev identificeret på workshops er summen af brugernes behov og kvalitative krav til en digital understøttelse af aftaler. De identificerede funktioner for aftaler er: Filtrering/søgning; Den enkelte aftale inkl. tid, sted og kontaktperson (aktør) Markering af indlæggelse Forberedelse og påmindelser Aftaler inden for tidsinterval Alternative visninger af aftaler Historik Transport til behandling Den udviklede prototype på patientens aftaler søger således at svare på det gennemgående behov for hurtigt og enkelt overblik over patientens aftaler. DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB 23

Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12.

Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12. Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016 Mandag Morgen / Trygfonden: Tillidskrise fra patienterne

Læs mere

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015 Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb Dialogmøde den 24. september 2015 ØKONOMIAFTALE FOR 2015 Digitalt samarbejde om komplekse forløb Parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige

Læs mere

Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb

Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb MedComs koordinationsgruppe 21. september 2017 Tine Ohm Laursen, programleder Kathrine R. Noer, projektleder Fælles Stamkort Jane Christiansen,

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Digital understøttelse af tværgående komplekse

Digital understøttelse af tværgående komplekse Sundheds- og Ældreministeriet Sundhedsdatastyrelsen KL Danske Regioner Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb - Sammenfattende rapport April 2016 Side 1/31 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Baggrunden for CDA for aftaler

Baggrunden for CDA for aftaler Baggrunden for CDA for aftaler 1. møde vedr. profilering af CDA Aftaledeling MedCom den 14. December 2016 Jane Christiansen & Thor Schliemann Én samlet aftalevisning udviklet i flere steps Digital understøttelse

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Telemedicin og forandringer

Telemedicin og forandringer Telemedicin og forandringer 30. november 2016 på Koldkjærgård v/ Britta Ravn Center for Telemedicin https://www.youtube.com/watch?v=yyf415wnz0w Center for Telemedicin, 2016 09.00-09.25 Det telemedicinske

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Mette Harbo, digitaliseringschef, Københavns Kommune Christian Boel, koncerndirektør, Region Midtjylland esundhedsobservatoriet

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Pia Jespersen Chefkonsulent, CISM, ESL Præsentation Sundhedsdatastyrelsen Pia Jespersen Intern driftsfunktion i Sundheds-

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

+ Hvorfor Smart sundhed

+ Hvorfor Smart sundhed + Smart Sundhed + Hvorfor Smart sundhed 2 n Der er stigende fokus på borgerens mulighed for inddragelse, medbestemmelse, overblik over egen sundhed, sygdom, genoptræning og forebyggelse n Der er behov

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Bilag 1 til indsatsområde for Sundheds-it og Digitale Arbejdsgange for Sundhedsaftale 3.0

Bilag 1 til indsatsområde for Sundheds-it og Digitale Arbejdsgange for Sundhedsaftale 3.0 Notat Bilag 1 til indsatsområde for Sundheds-it og Digitale Arbejdsgange for Sundhedsaftale 3.0 Dato: 3. februar 2014 Initialer: mkr Koncern IT Alleen 15 4180 Sorø Mobil: 40 74 75 86 E-post: mkr@regionsjaelland.dk

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ANALYSE. På vej mod bedre digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

ANALYSE. På vej mod bedre digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb ANALYSE På vej mod bedre digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb København, den 18. december 2015 Indholdsfortegnelse Ledelsesresumé... 3 1 Indledning... 6 1.1 Baggrund... 6 1.2 Vision

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere